Samarbejde mellem forskning og kommunal praksis på sundhedsområdet på vej mod praksisbaseret forskning og forskningsbaseret praksis Tine Curtis, Forskningschef Aalborg Kommune Mag.art., ph.d., adjungeret professor Aalborg Universitet
If We Want More Evidence-based Practice, We Need More Practice-based Evidence Der er en stigende forventning hos beslutningstagerne om, at nye folkesundhedsindsatser er evidensbaserede. Men hvor finder vi evidensen? Og hvordan sikrer vi os, at de evidensbaserede indsatser er relevante og har de ønskede effekter hos os? Lawrence W. Green Prof. Uni of California, San Fransisco & Helen Diller Cancer Center
Levevilkår, livsstil og sundhed i Grønland
Stor forskel på frugt- og grøntafdelinger i by og bygd Frugt og grønt i Nuuk
Min forskning i Grønland Tværarktisk undersøgelse af genetik og livsstils betydning for diabetes Sundhedsprofiler; udbredelse af sundhed og sygdom i befolkningen samt unges trivsel Analyser af samfundsudviklingens betydning for mental sundhed Kommunernes samarbejde med alkoholbehandlingen Kommunikation mellem læge og patient Lokalsamfundsprojekter Community capacity building
Hvorfor forske (i Grønland)? Samarbejdet mellem forskning og praksis vil afhænge af, hvilken type af viden, der søges 1. Viden om årsager til sygdomme og sundhed og sygdoms udbredelse i befolkningen 2. Viden om effekter af indsatser 3. Viden om implementering af indsatser Jf. SST Evidens i forebyggelsen
KRAM-undersøgelsen Med Aalborg Kommune som pilot-kommune Health Examination Survey i 13 kommuner Formål: Årsager til sygdom, udbredelse af (også sjældnere) sygdomme i befolkningen Læring fra Grønland: Hvad får kommunen og borgerne ud af det? Hvordan styrkes samarbejdet, så undersøgelsen kan gennemføres? Statens Institut for Folkesundhed, 2007-2008
Forskning-praksissamarbejde i KRAM Borgerne fik egne resultater med hjem, og kommunen fik egne resultater umiddelbart efter undersøgelsen Parallelt med undersøgelsen gennemførte kommunen lokale kampagner samt sundhedsfremmeaktiviteter i alle forvaltninger Kommunens aktiviteter bidrog til rekruttering af borgere til undersøgelsen Kommunen fik styrket kapacitet til arbejdet fremover (Building Health Promotion Capacity, McLean et al, 2005; Community capacity building: A parallel track for health promotion programs, Labonte et al, 2002)
Viden om årsager til sygdom og udbredelse af sundhed og sygdom Tager vi fat på de rigtige opgaver? Hvad dør vi af? Sygdomme relateret til KRAM (Kost, Rygning, Alkohol, Motion) Hvad lider vi af? Dårlig mental sundhed Muskel-skelet lidelser
Social ulighed i sundhed 40 35 30 25 20 15 Daglig rygning Svær overvægt Dårligt mentalt helbred Den Nationale Sundhedsprofil 2010 10 5 0 Ingen Kort Mellem Lang Dårlig mental sundhed: Hasseris: Hver 9. Aalborg Øst: Hver 4.
Gør vi det rigtige? De første år efter kommunalreformen - evidens eller best practice
Evalueringer om indsatsers gennemførelse og effekt Tidlige evalueringer af nationale puljer til tobaksforebyggelse og sundhedscentre Politisk og ledelsesmæssig opmærksomhed er afgørende for implementering Manglende samarbejde på tværs i kommunen Udfordringer med kommunikation med almen praksis og manglende henvisninger Nødvendigt med sammenlignelighed i indsats og dokumentation, hvis der skal skabes viden om effekt af puljeprojekter
Behov for sikker viden om effekt af forebyggelsesindsatser Center for Interventionsforskning forsker i effekt og implementering af kommunale og lokale forebyggelsesindsatser Eks. Frafald og rygning på tekniske skoler; Alkoholindsats på jobcentre; Frugt og grønt i skoler; Børneovervægtstilbud i sundhedsplejen m.fl. Erfaringer med samarbejdet med kommuner: Nødvendigt med tæt(tere) samarbejde og inddragelse af kommuner ifm. design af interventionen Svært at finde den rigtige indgang til kommunen Mange udfordringer ved lodtrækningsstudier (kontrolgrupper, at holde indsatsen konstant mv.) Forskel i tidshorisonter ml. forskning og praksis Center for Interventionsforskning ved SIF/SDU er støttet med midler fra TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse
Stadig flere nationale anbefalinger, standarder og retningslinjer Her; Sundhedsstyrelsens anbefalinger for borgerrettet forebyggelse Bygger på den aktuelt bedste viden Understøtter kommunernes implementering af vidensbaserede indsatser http://www.kl.dk/forebyggelseipraksis
Udfordringer ved implementering af forebyggelsespakkerne 1. At de anbefalede indsatser forudsætter indsats i hele i kommunen 2. At mange anbefalinger kræver oversættelse til praksis 3. At mange indsatser forudsætter ændring af praksis blandt frontmedarbejderne
Sundhed i hele kommunen Borgernes sundhed påvirkes af kommunens indsats i alle forvaltninger Daginstitutioner og skoler, trafik og boligmiljø, beskæftigelsesindsatsen, pleje og hverdagsrehabilitering i ældreområdet, forebyggelse i socialpsykiatrien mv. Borgernes sundhed påvirker opgaverne i alle forvaltninger Børnenes indlæringsparathed og trivsel, sygefravær på arbejdsmarkedet, ledighed, ældres og syges behov for pleje, mv.
Implementering af sundhed i hele kommunen? Man kan ikke organisere sig til implementering af sundhed på tværs men godt med tværgående ledelsesforum Stadig mere viden om, hvilke faktorer, der har betydning for implementering Mindre viden om, hvordan ny viden i praksis omsættes til ændret opgaveløsning Curtis T. SBN, 2012 kl.dk/forebyggelseipraksis/implementering Durlak & DuPre, 2008; Francke et al, 2008; Fixsen et al., 2005; Saunders et al., 2005; Sundhedsstyrelsen,, 2011
Oversættelse - fra viden til praksis Ny viden: Hver 4. barn under 1 år har ikke alderssvarende motorik I indskolingen har 8% motoriske vanskeligheder Børn, der er fysisk inaktive, har en markant højere forekomst af motoriske vanskeligheder Anbefaling i forebyggelsespakken: Dagtilbud har øget fokus på at stimulere børnenes motorik Praksis?
Systematisk tidlig opsporing af borgere med alkoholstorforbrug ved frontpersonale
Evaluering af implementering af kliniske retningslinjer i 9 kommuner Implementeringsprocessen blev bla. påvirket af: Ledelse, kommunikation, træning og sidemandsoplæring Om retningslinjen gav mening i praksis; ift. den samlede opgaveløsning, målgruppen mv. Om implementeringen var tænkt sammen med andre nye samtidige initiativer og tilpasset eksisterende rutiner og praksis
Overførbarhed af ny viden Gode effekter af hverdagsrehabilitering: Borgerne blev selvhjulpne og forbruget af kommunale ydelser faldt Hurtig implementering i alle kommuner men lidt forskelligt ift.: o Organisering, medarbejdergrupper, hyppighed osv. Indsatsen kvalificeres mange steder ved: o Fokus på inddragelse, sundhedsfremme, samarbejde med foreninger, frivillige og aktivitetscentre mhp at skabe og udvikle netværk og sociale relationer Vil indsatsen have effekt, når den tilpasses lokale forhold og mål?
Forskningsbaseret praksis forudsætter: At der eksisterer viden om effektive indsatser, der kan implementeres i praksis At viden er tilgængelig for kommunerne At viden kan overføres (med effekt) til den kommunale kontekst At nye indsatser betragtes som bedre end det, der allerede gøres for borgerne, medarbejderne eller økonomien
Beslutning om at anvende ny viden Vil der ikke altid kunne findes evidens for, at en udvidelse af et tilbud, eks. større dosis eller flere elementer, vil give større effekt Brug af ny viden er ikke blot et fagligt anliggende
Fra ny viden til bedre indsats Kendskab Nøjagtighed Viden Implementering Effekter Beslutning Lokal tilpasning Parathed Kontekst Ogden, Amlund-Hagen, Christensen & Askeland, 2009
Erfaringer med forskningssamarbejde i 6-byerne Baseret på telefoninterview, 2016 Positive erfaringer både ift. konkrete projekter og mere overordnet, dog: Svært at overskue betydning af deltagelse i forskning for praksis (og borgere), og ofte underestimeres kommunale ressourcer Emnet for forskningen er ikke altid relevant, og resultaterne er ofte ikke anvendelige for praksis (- og nogle gange forskes der ikke i det, man troede var aftalt) Forskning tager lang tid, og resultater formidles ikke altid til kommunen
Center for Anvendt Kommunal Sundhedsforskning i Aalborg Understøtte kommunens ledere og medarbejdere i at identificere og formulere behov for ny viden Øge forskernes interesse for og kendskab til kommunens indsatser og behov for ny viden Fungere som indgang til kommunen for forskerne Bidrage til at formulere nye forskningsprojekter Medfinansiere forskning, der kan skabe relevant og anvendelig viden til kommunen
Nogle samarbejdsprojekter Implementering af velfærdsteknologi Deltagelse i og effekt af tilbud i sundhedscenteret Tidlig opsporing af sygdom hos udsatte mænd Tværsektoriel forløbskoordination Sundhed og den boligsociale indsats Oplevelse af stress og stressforebyggelsestilbud Unges mentale sundhed
Veje til øget implementering af forskningsbaseret viden i praksis Mere praksisrelevant og anvendelig forskning Bedre formidling af ny viden til praksis Større forskningsmæssigt fokus på implementering; bla. for at bedre mulighederne for vurdering af overførbarhed Større forståelse af forskning i kommunerne og bedre understøttelse af arbejdet med at oversætte viden til praksis
For at få mere forskningsbaseret praksis, må vi have mere praksisbaseret forskning - og derfor må vi have mere samarbejde Tak for opmærksomheden tine.curtis@aalborg.dk