Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen

Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen Sammenligning med andre grupper Vilhelm Borg, Anne Faber, Nils Fallentin SOSU-rapport nr. 11

SYGEFRAVÆR BLANDT PLEJEMEDARBEJDERE I ÆLDREPLEJEN SAMMENLIGNING MED ANDRE GRUPPER Vilhelm Borg Anne Faber Nils Fallentin Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København 2007

NFA-rapport SOSU-rapport nr. 11 Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen. Sammenligning med andre grupper Vilhelm Borg Anne Faber Nils Fallentin ISBN: 87-7904-169-8 København 2007 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkalle 105 2100 København Ø Tlf.: 39165200 Fax: 39165201 e-post: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk Hjemmeside: www.arbejdsmiljoforskning.dk Rapport og bilag (Bilag til Arbejde i ældreplejen) kan downloades fra www.arbejdsmiljoforskning.dk/sosu-udgivelser ii

FORORD Denne rapport er baseret på resultater fra de første fire år af Arbejdsmiljøinstituttets forskningsprogram (nu Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø) om social- og sundhedsarbejdere i ældreplejen i Danmark. De første fire faglige delrapporter under forskningsprogrammet blev offentliggjort under navnet FOR-SOSU: Social- og sundhedshjælpere og -assistenter. Antal, flow og årsager til frafald under og efter endt uddannelse. Baseret på en litteraturgennemgang. Arbejdsmedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital og Arbejdsmiljøinstituttet, 2004. FOR-SOSU-rapport nr. 1. Arbejdsmiljøforhold blandt social- og sundhedspersonale på ældreområdet et litteraturstudie. Arbejdsmiljøinstituttet, 2004. FOR-SOSU-rapport nr. 2. Helbredsforhold. SOSU. Litteraturgennemgang. Arbejdsmiljøinstituttet, 2005. FOR- SOSU-rapport nr. 3. Arbejde i ældreplejen. Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen. Baseret på en spørgeskemaundersøgelse. Arbejdsmiljøinstituttet, 2005. FOR-SOSU-rapport nr. 4. De følgende tolv delrapporter, der udgives nu og hvor denne rapport er en ud af disse tolv koncentrerer sig om to store spørgeskemaundersøgelser, der har omfattet: SOSU er Årgang 2004, som er en undersøgelse af, hvad der sker med de nyuddannede det første år efter endt uddannelse. Der har foreløbigt været en basisundersøgelse ved SOSU ernes afslutning af deres uddannelse i 2004, og der har endvidere været foretaget en første opfølgningsundersøgelse i løbet af 2005. Der er resultater i rapporterne fra både basisundersøgelsen og første opfølgningsundersøgelse. Arbejde i Ældreplejen som belyser, hvilke faktorer i arbejdsmiljøet der betyder noget for fastholdelsen af medarbejderne. Der har i denne undersøgelse foreløbigt været en basisundersøgelse i 2004-2005. Der er også resultater i rapporterne fra denne basisundersøgelse. Derudover udgives en lettilgængelig publikation, der i overskuelig form opsummerer resultaterne fra de tolv delrapporter. Rapporterne har haft hver sin og mindst en eksterne lektør, udvalgt specifikt for det emne, som rapporten omhandler. Lektører for denne rapport har været seniorforsker Anders Rosdahl, Socialforskningsinstituttet og professor Tage Søndergård Kristensen, NFA. Vi takker dem begge for deres kritiske og konstruktive kommentarer. Palle Ørbæk Direktør Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø iii

iv

INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 1 Baggrund... 3 Metode og materiale... 5 Kategoriseringen af sygefravær... 6 Faktorer der forventes at have sammenhæng med sygefraværet... 6 Dataanalyse... 6 Resultater... 9 Fysisk arbejdsmiljø... 10 Psykisk arbejdsmiljø... 11 Krænkende adfærd... 13 Livsstilsfaktorer og fysisk kapacitet... 14 Samlet analyse af de forskellige faktorers betydning for forskellen i sygefravær mellem plejemedarbejdere og øvrige medarbejdere i ældreplejen.... 16 Undersøgelsens styrker og begrænsninger... 19 Konklusion... 21 Referencer... 23 v

vi

INDLEDNING Formålet med denne rapport er at undersøge om plejemedarbejdere i ældreplejen har et højere sygefravær end andre jobgrupper i ældreplejen, og hvorfor de i givet fald har det. Vi har en hypotese om, at medarbejdere i ældreplejen med den daglige direkte kontakt med brugerne har et højere sygefravær end medarbejdere i ældreplejen med mindre kontakt med brugerne. Vi har yderligere fire hypoteser om, hvilke faktorer der spiller en rolle for denne forskel: 1. at plejemedarbejdere generelt har højere fysiske krav i arbejdet bl.a. ved at de foretager mange personforflytninger. 2. at plejemedarbejdernes arbejde er kendetegnet ved højere følelsesmæssige krav, og at de har mindre indflydelse og andre ressourcer i det psykiske arbejdsmiljø end de andre jobgrupper i ældreplejen. 3. at plejemedarbejdere i langt højere grad er udsat for krænkende adfærd i form af vold, trusler, mobning og seksuel chikane end andre jobgrupper. 4. at plejemedarbejderne oftere er rygere og oftere er overvægtige. I en parallel rapport analyseres, hvilke faktorer der har sammenhæng med sygefraværet inden for gruppen af plejemedarbejdere 1. 1

2

BAGGRUND Hovedaktiviteterne indenfor det primærkommunale ældreområde er praktisk bistand og personlig pleje til ældre og handicappede, men området omfatter også en række andre aktiviteter som forebyggende hjemmebesøg, drift af aktivitetscentre og daghjem, produktion og udbringning af mad til pensionister, samt administration. Medarbejderne er plejemedarbejdere som social- og sundhedshjælpere og assistenter (SOSU-hjælpere og assistenter), hjemme- og sygehjælpere, som udfører det daglige arbejde med den direkte kontakt med brugerne. Derudover er der ansat andre jobgrupper: sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter og en række andre faggrupper som bemander administration, køkkener og rengørings- og vedligeholdelsesfunktionerne på plejehjem, dagcentre og andre institutioner på området. Af praktiske grunde betegner vi dette som ældreplejen eller ældreområdet i denne rapport. Fra Baggrundsrapporten Arbejdsmiljøforhold blandt social- og sundhedspersonale på ældreområdet 2 ved vi at ansatte i social- og sundhedssektoren i deres arbejde er udsat for store fysiske krav. Arbejdsstillinger med drejet eller foroverbøjet ryg forekommer ofte, når brugere løftes, forflyttes og plejes, og rengøring udføres ofte på dårligt tilgængelige arealer. Mange af de fysiske arbejdskrav, som indgår i SOSU ers arbejde, er i befolkningsundersøgelser identificeret som generelle arbejdsrelaterede risikofaktorer for lænderygbesvær, f.eks. tunge løft, uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, tungt fysisk arbejde, samt personhåndtering som selvstændig faktor. Disse fund understøttes af resultater fra observationsstudier og laboratorieundersøgelser, som dels viser stor hyppighed af uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, og dels viser høje rygbelastninger under personhåndtering. Sammenlignet med mange job indenfor industrien, hvor den daglige løftebyrde kan ligge på op til 10 tons om dagen, er den daglige løftemængde ikke specielt høj. En SOSU løfter eller forflytter gennemsnitligt ca. 2-3 tons om dagen. Men omstændighederne ved den enkelte personhåndtering er specielle, da der både er specielle ergonomiske forhold (byrden har f.eks. ingen håndtag og kan ikke deles) og den menneskelige kontakt til brugeren at tage hensyn til. Der findes mange undersøgelser af de fysiske krav ved personhåndteringer, som dokumenterer at rygbelastningen ofte er høj. Specielt ved håndteringer som har elementer af lodrette løft, hvis forflytningen foretages af én person, hvis brugeren er tung eller passiv eller hvis der i forbindelse med en håndtering sker en uventet hændelse det kan være brugeren snubler, får krampe eller gør pludselig modstand mens SOSU en bærer dele af hans vægt 2. Det daglige plejearbejde indebærer ofte kontakt med brugere, der kan være demente eller have andre helbredsproblemer. Endvidere kan de være ensomme eller opleve, at de ikke får tilstrækkelig hjælp og omsorg. Af disse og andre grunde kan det direkte plejearbejde være mere krævende end arbejdet med indirekte brugerkontakt. Yderligere vil den daglige direkte kontakt med brugerne indebære en større risiko for at blive udsat for krænkende adfærd 3. Plejemedarbejdere med direkte brugerkontakt har generelt kortere uddannelse end de andre medarbejdergrupper inden for ældreplejen. Fra andre undersøgelser ved vi, at personer med kortere uddannelser oftere er rygere og oftere er overvægtige og er fysisk inaktive end personer med længere uddannelser 4. Andre undersøgelser har vist, at både rygning, overvægt og fysisk inaktivitet har sammenhæng med højere sygefravær 5. Derfor forventer vi, at disse tre livsstilsfaktorer kan medvirke til at forklare den forventede forskel i sygefraværets omfang. 3

4

METODE OG MATERIALE Undersøgelsen blev gennemført i oktober 2004-april 2005. Spørgeskema blev udsendt til alle medarbejdere i ældreplejen i 36 kommuner spredt over hele Danmark, i alt 12.746. Heraf besvarede 9949 medarbejdere spørgeskemaet. De 9949 var fordelt i alt 9 forskellige jobgrupper med forskelle i opgaver. Yderligere beskrivelse af undersøgelsens population kan findes i Bilag til Arbejde i ældreplejen, som kan downloades fra www.arbejdsmiljoforskning.dk/sosuudgivelser. Af disse 9949 medarbejdere udførte nogle jobgrupper arbejde med pleje og praktisk hjælp til ældre i plejehjem og i hjemmeplejen. I denne rapport har vi valgt at sammenligne sygefravær, arbejdsmiljø, helbred mv. for medarbejdere med den daglige direkte kontakt med brugerne med en gruppe bestående af administrative medarbejdere og aktivitetsmedarbejdere og terapeuter, der udfører andre opgaver. Sammenligningsgruppen er relevant, da disse medarbejdere arbejder inden for de samme arbejdsorganisationer og bor de samme steder i landet. På den anden side kan der være nogle sociale forskelle, der ikke har direkte relation til arbejdssituationen, men som kan påvirke sygefraværet. Derfor er det relevant også at analysere livsstilens betydning for den forventede forskel i sygefravær. De to grupper adskiller sig fra hinanden ved graden af fysiske belastninger og følelsesmæssige krav i den direkte daglige kontakt med brugerne, hvor disse faktorer forventes at være større blandt plejemedarbejdere end inden for sammenligningsgruppen. I alt udgjorde plejemedarbejderne 5576 og sammenligningsgruppen 583, som havde været ansat i mindst ét år på deres nuværende arbejdsplads, og som havde besvaret spørgsmålet om hvor mange dage de i de seneste 12 måneder havde været fraværende fra deres arbejde pga. sygefravær. Tabel 1. Population af plejemedarbejdere og sammenligningsgruppe antal % Plejemedarbejdere 5576 91 Sammenligningsgruppe 583 9 Total 6159 100 Tabel 2. Jobgrupper inden for gruppen af plejemedarbejdere med direkte daglig brugerkontakt og sammenligningsgruppen antal % Hjemmehjælpere, sygehjælpere, plejehjemsassistenter 1651 27 SOSU-assistenter 1004 16 SOSU-hjælpere 2788 45 Uuddannede plejemedarbejdere 133 2 Aktivitetsmedarb, terapeuter 370 6 Administrationsmedarbejdere 213 3 Total 6159 100 5

Kategoriseringen af sygefravær Deltagerne i undersøgelsen blev spurgt, hvor mange arbejdsdage de havde været fraværende på grund af sygdom inden for det seneste år. I analysen i denne rapport blev deltagerne opdelt i tre grupper: en gruppe med lavt sygefravær defineret som 0-5 sygefraværsdage (< 1 uge), en gruppe med moderat sygefravær defineret som 6-20 sygefraværsdage (1-4 uger) og en gruppe med højt sygefravær (> 4 uger). Deltagere uden sygefravær blev kategoriseret sammen med deltagere med 1-5 dages sygefravær, da der ikke viste sig at være nogen forskel mellem dem mht. de forventede risikofaktorer. Faktorer der forventes at have sammenhæng med sygefraværet I undersøgelsen blev målt en række fysiske og psykiske arbejdsmiljøfaktorer og individuelle faktorer, der forventedes at hænge sammen med sygefravær. Disse målinger er der redegjort for i Bilag til Arbejde i ældreplejen), som kan downloades fra www.arbejdsmiljoforskning.dk/ SO- SU-udgivelser. Følgende faktorer blev inddraget i analyserne: Fysisk arbejdsmiljø: Index over fysiske krav ved arbejdsstillinger og bevægelser, Oplevet fysisk anstrengende arbejde Psykisk arbejdsmiljø: Arbejdstempo, Arbejdsmængde, Følelsesmæssige krav, Krav om at skjule følelser, Rollekonflikter, Indflydelse, Udviklingsmuligheder, Forudsigelighed, Ledelseskvalitet Krænkende adfærd: Fysisk vold, Trusler, Mobning, Uønsket seksuel opmærksomhed Livsstil: Rygning, Fysisk aktivitet i fritiden, Overvægt Selvvurderet fysisk kapacitet: Kondition, Styrke, Udholdenhed, Balance, Bevægelighed Dataanalyse Analysen af problemstillingen om, hvorledes man kan forklare forskellen mellem plejemedarbejderne og sammenligningsgruppen, blev foretaget ved en trinvis multinominel logistisk regression. I det første trin i analysen blev variablen plejemedarbejder/sammenlignings-gruppe indsat i modellen, hvor der blev kontrolleret for køn, alder, anciennitet (på nuværende arbejdsplads) samt familiestatus (om medarbejderne var sam- eller aleneboende, om de havde mindre, større eller ingen hjemmeboende børn). Vi kontrollerede for disse faktorer, da de havde sammenhæng med sygefraværets størrelse og dermed potentielt kunne påvirke styrken af de sammenhænge, vi var interesserede i at undersøge. Analysen giver odds ratioer af henholdsvis af højt sygefravær og af moderat sygefravær, som er indikatorer for, hvor meget hyppigere plejemedarbejdere havde højt eller moderat sygefravær sammenlignet med de administrative og praktiske medarbejdere. Det andet trin i analysen bestod af to skridt. Først undersøgte vi fordelingen af potentielle risikofaktorer for forøget sygefravær i de to grupper, der blev sammenlignet. Dernæst undersøgte vi om disse faktorer havde en sammenhæng med sygefravær. De faktorer, der forekom oftere i gruppen af medarbejdere, og som samtidigt havde sammenhæng med sygefravær, er mulige faktorer, der kan forklare forskellen mellem de to grupper. Det tredje trin i analysen bestod i, at de faktorer der opfyldte betingelserne i trin 2 blev indsat enkeltvis i regressionsmodellen fra trin 1. Disse analyser giver ligeledes nogle odds ratioer af 6

henholdsvis højt sygefravær og moderat sygefravær for plejemedarbejdere sammenlignet med sammenligningsgruppen. I det fjerde trin i analysen blev disse odds ratioer fra trin 3 sammenlignet med odds ratioerne fra trin 1. For hver faktor blev beregnet, hvor meget odds ratioerne fra trin 3 blev reduceret i forhold til trin 1, og derved blev der opnået en indikation af, hvor stor en andel af forskellen mellem de to gruppers sygefravær der kunne forklares af hver enkelt faktor. Denne indikator beregnes efter følgende formel: Forklaringsandel (%) = (OR model 1 OR model 2 ) (OR model 1 1) I det femte og sidste trin i analysen blev alle de faktorer, der i trin 3 havde forklaret en del af forskellen indsat i en samlet model, og derved blev opnået en indikation for, hvor meget af forskellen i sygefraværet, der samlet kunne forklares af disse faktorer. 7

8

RESULTATER I figur 1 er plejemedarbejdernes sygefravær sammenlignet med de administrative og aktivitetsmedarbejdernes sygefravær. 14% af plejemedarbejderne havde inden for de seneste 12 måneder haft et samlet højt sygefravær (> 4 uger i alt) sammenlignet med 8% i sammenligningsgruppen. 34% af plejemedarbejderne havde et moderat sygefravær (1-4 ugers sygefravær ialt) sammenlignet med 27% i sammenligningsgruppen. Gennemsnitligt havde plejemedarbejderne 12,8 sygefraværsdage og de andre medarbejdere 8,6 sygefraværsdage. Dvs. at plejemedarbejdernes sygefravær var 4,2 dage (48%) højere end sammenligningsgruppen. Det er forklaringen af denne forskel, der er emnet for denne rapport. plejemedarbejdere 14 34 > 4 uger 1-4 uger sammenligningsgruppe 8 27 0 10 20 30 40 50 60 Figur 1. Sygefravær for plejemedarbejdere og for sammenligningsgruppen Tabel 3. Sygefravær for plejemedarbejdere og for sammenligningsgruppen, andele i % med højt, moderat og lavt sygefravær samt gennemsnitligt antal sygefraværsdage Højt sygefravær > 4 uger Moderat sygefravær 1-4 uger Lavt sygefravær < 1 uge Gennemsnit antal plejemedarbejdere 14 34 52 12,8 5576 sammenligningsgruppe 8 27 64 8,6 583 Forskellen blev bekræftet ved en logistisk regression (Tabel 4), hvor der blev kontrolleret for alder, køn, anciennitet og familiestatus, som har betydning for sygefraværet, jf. den anden rapport, hvor resultaterne for disse faktorer omtales 1. Det vil sige, at den første hypotese, om at plejemedarbejdere i ældreplejen med direkte, daglig kontakt med brugerne havde et betydeligt forøget sygefravær sammenlignet med andre jobgrupper inden for ældreplejen kunne bekræftes. Tabel 4. Forskel i højt og moderat sygefravær mellem plejemedarbejdere og for sammenligningsgruppen. Odds ratioer med 95% konfidensintervaller (95% CI) Højt sygefravær (> 4 uger) Moderat sygefravær (1-4 uger) Odds Odds ratio 95% CI ratio 95% CI Gruppeforskel 2,26 1,65 3,10 1,61 1,32 1,96 Note: I model 1 indsættes gruppevariablen (plejemedarbejdere/øvrige medarbejdere). I modellen kontrolleres for køn, alder, anciennitet, familiestatus, stor-mindre bykommune. 9

Fysisk arbejdsmiljø Plejemedarbejderne angav at foretage et langt større antal personforflytninger end de øvrige medarbejdere, som kun gjorde det i begrænset omfang (tabel 5). Mht. til arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser der udgør krav til ryggen (i det følgende kaldes disse fysiske krav) og oplevet fysisk anstrengelse i arbejdet var der ligeledes betydelige forskelle mellem de to grupper. Tabel 5. Andele af plejemedarbejdere (plejemedarb) og øvrige medarbejdere i ældreplejen (samgrup), der har personforflytninger og høje fysiske krav. Plejemedarb % Samgrup % Antal personforflytninger pr dag mere end 10 gange 19 1 3-9 gange 45 9 1-2 gange 21 13 Sjældent el. aldrig 14 76 Fysiske krav til ryggen Høje fysiske krav 30 4 Moderate fysiske krav 27 11 Nogle fysiske krav 25 24 Lave fysiske krav 18 60 Oplevelse af fysisk anstrengelse i arbejdet Meget anstrengende 17 1 Moderat anstrengende 44 8 Lidt anstrengende 33 41 Let 6 51 Overraskende fandt vi ingen sammenhæng mellem antallet af daglige personforflytninger og fravær, idet fraværet var af samme størrelsesorden i alle de fire undergrupper af medarbejdere opdelt efter antallet af personforflytninger pr. dag. Derfor kan antallet af personforflytninger ikke medvirke til at forklare forskellen i sygefraværet mellem de to grupper (tabel 6). Tabel 6. Sammenhæng mellem fysiske krav og gennemsnitligt antal af sygefraværsdage Højt sygefravær (> 4 uger) Moderat sygefravær (1-4 uger) Gennemsnit Personforflytninger Mere end 10 gange pr dag 13 33 12,1 3-9 gange pr. dag 14 35 12,8 1-2 gange pr. dag 13 34 11,8 Sjældent el. aldrig 14 32 13,3 Fysiske krav til ryggen Høje fysiske krav 16 34 13,9 Moderate fysiske krav 14 32 12,7 Nogen fysiske krav 12 34 11,9 Lave fysiske krav 11 32 10,8 Oplevelse af fysisk anstrengelse i arbejdet Meget anstrengende 19 40 18,5 Moderat anstrengende 14 35 12,5 Lidt anstrengende 12 31 10,8 Let 9 27 9,2 Derimod havde begge de to andre faktorer en tydelig sammenhæng med sygefravær (tabel 6). Derfor er de begge potentielt forklarende faktorer af forskellen i sygefravær mellem de to grupper 10

Analysen af dette viste, at de fysiske krav alene forklarede noget af forskellen, nemlig 16% af forskellen i højt sygefravær og 4% af forskellen i moderat sygefravær. Samlet forklarede de fysiske krav og medarbejdernes egen vurdering af den fysiske anstrengelse i arbejde over halvdelen af både højt sygefravær og moderat sygefravær (tabel 7). Tabel 7. Forskel i højt og moderat sygefravær mellem plejemedarbejdere og sammenligningsgruppen. Andele af forskel forklaret af fysiske krav og oplevet anstrengende arbejde. Odds ratioer med 95% konfidensintervaller (95% CI) Højt sygefravær Moderat sygefravær (> 4 uger) (1-4 uger) Odds ratio 95% CI Odds ratio 95% CI 1. Gruppeforskel 2,26 1,65 3,10 1,61 1,32 1,96 2. Fysiske krav 2,06 1,49 2,85 1,58 1,29 1,94 Forklaringsandel 16% 4% 3. Fysiske krav & fysisk anstrengelse 1,57 1,11 2,24 1,29 1,03 1,61 Forklaringsandel 54% 52% Note: I model 1 indsættes gruppevariablen (plejemedarbejdere/øvrige medarbejdere). I model 2 indsættes yderligere fysiske krav (index). I model 3 indsættes yderligere oplevet fysisk anstrengelse i arbejdet. I alle modeller kontrolleres for køn, alder, anciennitet, familiestatus, stor-mindre bykommune. Psykisk arbejdsmiljø Af de fem undersøgte krav og belastninger i arbejdet er der en højere forekomst blandt plejemedarbejderne end blandt de øvrige medarbejdere: højt arbejdstempo, følelsesmæssige krav, krav om at skjule følelser og rollekonflikter (tabel 8). Hvad angår stor arbejdsmængde er kravet mere udbredt blandt de øvrige medarbejdere. Tabel 8. Psykiske krav og ressourcer i arbejdet blandt plejemedarbejdere og sammenligningsgruppen. Plejemedarb % Samgrup % Krav Højt arbejdstempo 57 44 Stor arbejdsmængde 13 39 Høje følelsesmæssige krav 30 21 Høje krav om at skjule følelser 48 40 Store rollekonflikter 22 17 Ressourcer Lav indflydelse 46 23 Middel indflydelse 38 53 Små udviklingsmuligheder 22 23 Middelgode udviklingsmuligheder 65 66 Lav forudsigelighed 22 18 Middel forudsigelighed 52 50 Lav ledelseskvalitet 17 13 Middelgod ledelseskvalitet 50 46 Lav rolleklarhed 34 48 Der var sammenhæng mellem fire af kravene og sygefravær (tabel 9). Kun for stor arbejdsmængde var der ikke nogen sammenhæng. Som følge heraf var de fire krav-faktorer (arbejdstempo, følelsesmæssige krav, krav om at skjule følelser og rollekonflikter), hvor plejemedarbejdere havde den højeste forekomst, potentielt forklarende faktorer af forskellen i sygefravær mellem de to grupper. 11

Blandt tre af de fem undersøgte ressourcer i det psykiske arbejdsmiljø ligger plejemedarbejderne lavere end sammenligningsgruppen. Størst forskel er der mht. indflydelse i arbejdet, hvor 46% af plejemedarbejderne har lav indflydelse, mens 23% af sammenligningsgruppen har lav indflydelse. Kun for rolleklarhed havde flere i sammenligningsgruppen lave ressourcer end plejemedarbejderne. Mht. udviklingsmuligheder var der ens fordeling i de to grupper. Tabel 9. Sammenhæng mellem krav og ressourcer i det psykiske arbejdsmiljø og sygefravær og gennemsnit af antal af sygefraværsdage Højt sygefravær Moderat sygefravær Gennemsnit (> 4 uger) (1-4 uger) Krav Arbejdstempo Højt 15 34 13,0 Almindelig 12 32 11,6 Følelsesmæssige krav Høje 16 35 14,6 Almindelige krav 12 32 11,5 Krav om at skjule følelser Høje 15 35 14,0 Almindelige krav 12 32 11,0 Rollekonflikter Store 17 36 15,9 Almindelige 12 32 11,5 Ressourcer Indflydelse Lav 13 32 12,4 Middel 10 29 10,0 Meget høj 10 27 9,3 Udviklingsmuligheder Små 15 37 14,8 Middelgode 13 32 11,8 Store 12 32 11,1 Forudsigelighed Lav 16 36 15,1 Middel 13 34 12,0 Høj 11 30 11,0 Ledelseskvalitet Lav 17 38 16,4 Middelgod 13 33 12,2 Meget høj 12 31 11,0 Som det ses i tabel 9 har fire ressource-faktorer sammenhæng med sygefravær. Som følge heraf var de fire af ressourcefaktorerne potentielt faktorer, der kunne forklare noget af forskellen mellem de to grupper i sygefravær: lav indflydelse, små udviklingsmuligheder, lav forudsigelighed og lav ledelseskvalitet. 12

Tabel 10. Forskel i højt og moderat sygefravær mellem plejemedarbejdere og for sammenligningsgruppen. Andele af forskel forklaret af psykiske krav og ressourcer. Odds ratioer med 95% konfidensintervaller (95% CI). Odds ratio Højt sygefravær (> 4 uger) 95% CI Odds ratio Moderat sygefravær (1-4 uger) 95% CI 1. Gruppeforskelle 2,26 1,65 3,10 1,61 1,32 1,96 2. Krav 2,10 1,53 2,89 1,54 1,26 1,88 Forklaringsandel 13% 11% 3. Ressourcer 2,09 1,52 2,88 1,54 1,26 1,88 Forklaringsandel 13% 11% 4. Krav & ressourcer 2,01 1,46 2,77 1,51 1,23 1,84 Forklaringsandel 20% 16% Note: I model 1 indsættes gruppevariablen (plejemedarbejdere/øvrige medarbejdere). I model 2 indsættes yderligere krav i det psykiske arbejdsmiljø. I model 3 indsættes ud over gruppevariablen ressourcer i det psykiske arbejdsmiljø. I model 4 indsættes ud over gruppevariablen både krav og ressourcer. I alle modeller kontrolleres for køn, alder, anciennitet, familiestatus, stor/mindre bykommune. I analysen af de psykiske krav og ressourcers betydning for forskellen i sygefravær mellem plejemedarbejderne og de øvrige medarbejdere (tabel 10), når vi frem til det resultat, at kravene og ressourcerne hver for sig forklarer 11-13% af forskellen i sygefravær. Samlet set forklarer krav og ressourcer i det psykiske arbejdsmiljø 20% af forskellen i højt sygefravær og 16% af forskellen i moderat sygefravær. Af kravene havde tempo og høje krav om at skjule følelser og høje følelsesmæssige krav den største betydning i at forklare forskellen. Af ressourcer spillede indflydelse og ledelseskvalitet den største rolle i at forklare forskellen. Krænkende adfærd Som det ses i tabel 11 var plejemedarbejderne langt oftere end de øvrige medarbejdere blevet udsat for krænkende adfærd. Både hvad angår trusler, vold og seksuel chikane, som oftest blev begået af brugere, var forekomsten meget større blandt plejemedarbejdere. Kun hvad angår mobning var der kun en mindre forskel i den mobning der forekommer ofte (dagligt til månedligt). Tabel 11. Forekomst af fire typer krænkende adfærd over for plejemedarbejdere og sammenligningsgruppen i ældreplejen Plejemedarb % Samgrup % Fysisk Vold Dagligt til månedligt 7 1 af og til 19 3 Trusler Dagligt til månedligt 10 3 af og til 28 19 Mobning Dagligt til månedligt 3 2 af og til 10 8 Uønsket seksuel opmærksomhed Dagligt til månedligt 2 0 af og til 9 5 13

Tabel 12. Sammenhæng mellem krænkende adfærd og sygefravær Højt sygefravær (> 4 uger) Moderat sygefravær (1-4 uger) Gennemsnit Fysisk Vold Dagligt til månedligt 12 31 12,2 af og til 17 35 15,0 Nej 13 33 12,0 Trusler Dagligt til månedligt 15 36 14,8 af og til 16 35 13,8 Nej 12 33 11,7 Mobning Dagligt til månedligt 22 32 21,3 af og til 19 37 16,7 Nej 13 33 11,8 Uønsket seksuel opmærksomhed Dagligt til månedligt 20 35 17,5 af og til 16 37 13,8 Nej 13 33 12,3 For alle fire typer af krænkende adfærd var der en overhyppighed af sygefravær (tabel 12). Størst var forskellen for de medarbejdere der var blevet mobbede. Dvs. at alle typer krænkende adfærd potentielt var forklarende faktorer af forskellen mellem de to grupper, plejemedarbejdere og sammenligningsgruppen. Tabel 13. Forskel i højt og moderat sygefravær mellem plejemedarbejdere og for sammenligningsgruppen. Andele af forskel forklaret af krænkende adfærd. Odds ratioer med 95% s konfidensintervaller (95% CI) Odds ratio Højt sygefravær (> 4 uger) 95% CI Odds ratio Moderat sygefravær (1-4 uger) 95% CI Gruppeforskel 2,26 1,65 3,10 1,61 1,32 1,96 Krænkende adfærd 2,12 1,54 2,91 1,57 1,28 1,91 Forklaringsandel 11% 7% Note: I model 1 indsættes gruppevariablen (plejemedarbejdere/øvrige medarbejdere). I model 2 indsættes yderligere krænkende adfærd: vold, trusler, mobning og uønsket seksuelt opmærksomhed. I begge modeller kontrolleres for køn, alder, anciennitet, familiestatus, stor/mindre bykommune. I analysen af de fire typer krænkende adfærds betydning viste det sig, at de samlet forklarer en del af forskellen i sygefravær mellem de to grupper, nemlig 10% af højt sygefravær og 4% af moderat sygefravær. Det var primært trusler og mobning, der gjorde denne forskel. Livsstilsfaktorer og fysisk kapacitet Sammenligner vi plejemedarbejdere med sammenligningsgruppen ser vi, at der både mht. rygning og overvægt var flest overvægtige og rygere blandt plejemedarbejderne (tabel 14). For de øvrige livsstils- og kapacitetsfaktorer var plejemedarbejderne mere sunde end den anden gruppe. 14

Tabel 14. Forekomst af livsstilsfaktorer blandt plejemedarbejdere og sammenligningsgruppen i ældreplejen Plejemedarb % Samgrup % Overvægt Svær Overvægt 13 8 Overvægt 30 23 Normalt 56 69 Fysisk aktivitet Ja 53 55 Nej 47 45 Rygning Storryger 24 7 Ryger 17 11 Tidl. ryger 24 30 aldrig ryger 35 52 Kondition Lav 10 14 Middel 70 61 Høj 20 26 Styrke Lav 6 10 middel 63 62 Høj 31 28 Note. For udholdenhed, balance og bevægelighed fandtes ikke forskel (ikke vist). Alle de tre livsstilsfaktorer havde sammenhæng med forhøjet sygefravær (tabel 15). Men det var kun rygning og overvægt, der kunne være potentielle forklarende faktor for forskellen mellem plejemedarbejderne og øvrige medarbejdere. Tabel 15. Sammenhæng mellem livsstilsfaktorer og sygefravær Højt sygefravær (> 4 uger) Moderat sygefravær (1-4 uger) Gnsn. antal fraværsdage Svær Overvægt 17 41 16,2 Overvægt 15 33 12,5 Normal 12 32 11,7 Fysisk aktivitet Ja 12 33 11,5 Nej 15 34 13,6 Rygning Storryger 16 38 14,3 Ryger 12 33 12,3 Tidl. Ryger 14 33 12,3 Aldrig ryger 12 31 11,4 Vi undersøgte derefter, hvor meget af forskellen i sygefravær der kunne forklares af forskellen i rygning, fysisk inaktivitet og overvægt, og nåede frem til, at henholdsvis 21% af højt sygefravær og 26% af moderat sygefravær blev forklaret af de to livsstilsfaktorer, rygning og overvægt (tabel 16). 15

Tabel 16. Forskel i højt og moderat sygefravær mellem plejemedarbejdere og for sammenligningsgruppen. Andele af forskel forklaret af rygning og overvægt. Odds ratioer med 95% konfidensintervaller (95% CI) Odds ratio Højt sygefravær (> 4 uger) 95% CI Odds ratio Moderat sygefravær (1-4 uger) 95% CI 1. Gruppeforskel 2,26 1,65 3,10 1,61 1,32 1,96 2. Livsstil 1,99 1,45 2,74 1,45 1,19 1,77 Forklaring 21% 26% Note: I model 1 indsættes gruppevariablen (plejemedarbejdere/øvrige medarbejdere). I model 2 indsættes yderligere livsstilsfaktorerne rygning og overvægt. I begge modeller kontrolleres for køn, alder, anciennitet, familiestatus, stormindre bykommune. Samlet analyse af de forskellige faktorers betydning for forskellen i sygefravær mellem plejemedarbejdere og øvrige medarbejdere i ældreplejen. I tabel 17 er samlet resultaterne fra de foregående afsnit samt analysen af de samlede faktorers betydning. I alt kunne 73% af forskellen i forekomst af højt sygefravær og 78% af moderat sygefravær forklares samlet af alle de faktorer, der viste sig at have betydning. Den forskel der blev tilbage var ikke længere statistisk signifikant, så man kan ikke slutte ud fra resultatet, at der er flere faktorer, der kan forklare forskellen. Det vil sige, at det fysiske arbejdsmiljø, det psykiske arbejdsmiljø, udsættelsen for krænkende adfærd sammen med livsstilsfaktorerne kan forklare hele den forskel i sygefravær, der er mellem plejemedarbejdere og sammenligningsgruppen af administrative medarbejdere og aktivitetsmedarbejdere inden for ældreplejen. 16

Tabel 17. Andele af forskellen i sygefravær, der forklarer af de enkelte faktorer samt kombinationer af faktorer. Andele af forskel forklaret af rygning og overvægt. Odds ratioer med 95% konfidensintervaller (95% CI) Forklarende faktorer Odds ratio Højt sygefravær (> 4 uger) 95% CI Odds ratio Moderat sygefravær (1-4 uger) 95% CI Gruppeforskel 2,26 1,65 3,10 1,61 1,32 1,96 Fysiske krav 2,06 1,49 2,85 1,58 1,29 1,94 Forklaringsandel 16% 4% fysiske krav & fysisk anstrengelse 1,57 1,11 2,24 1,29 1,03 1,61 Forklaringsandel 54% 52% Psykiske krav 2,10 1,53 2,89 1,54 1,26 1,88 Forklaringsandel 13% 11% Ressourcer 2,09 1,52 2,88 1,54 1,26 1,88 Forklaringsandel 13% 11% Krav & ressourcer 2,01 1,46 2,77 1,51 1,23 1,84 Forklaringsandel 20% 16% Krænkende adfærd 2,12 1,54 2,91 1,57 1,28 1,91 Forklaringsandel 11% 7% Psykisk arbejdsmiljø samlet 1) 1,96 1,42 2,70 1,49 1,22 1,82 Forklaringsandel 29% 21% Arbejdsmiljø samlet 2) 1,55 1,08 2,21 1,27 1,01 1,59 Forklaringsandel 57% 56% Livsstil 1,99 1,45 2,74 1,45 1,19 1,77 Forklaringsandel 21% 26% Arbejdsmiljø & Livsstil 1,34 0,94 1,93 1,13 0,90 1,43 Forklaringsandel 73% 78% Note 1) krav, ressourcer og krænkende adfærd samlet Note 2) Fysisk og psykisk arbejdsmiljø Af de enkelte faktorer havde de fysiske krav og oplevelsen af større fysisk anstrengelse i arbejdet den største betydning for både højt sygefravær og for moderat sygefravær, idet de forklarede over halvdelen af forskellen. Krav og ressource-faktorerne i det psykiske arbejdsmiljø forklarer en mindre andel af forskellen i sygefraværet (16-20%). Udsættelsen for krænkende adfærd, primært trusler og mobning, havde betydning mest for forskellen i højt sygefravær, men også for moderat sygefravær. Endvidere viste det sig, at livsstilsfaktorerne også forklarede en betydelig andel af forskellen i sygefravær mellem de to grupper. Analyserne viste, at arbejdsmiljøet og livsstilen samlet set forklarede hele forskellen i sygefraværet mellem plejepersonalet og sammenligningsgruppen af administrative medarbejdere og aktivitetsmedarbejderne inden for ældreplejen. 17

18

UNDERSØGELSENS STYRKER OG BEGRÆNSNINGER Før vi når frem til, hvilke implikationer vi kan uddrage af undersøgelsen, vil vi kort omtale nogle styrker og begrænsninger, der kan have betydning for konklusionerne. For det første stammer alle data fra medarbejdernes besvarelser af spørgeskemaer, hvilket kan betyde, at deres subjektive vurderinger kan indvirke på de enkeltes besvarelser. Når man analyserer data på jobgruppeniveau som i denne rapport, er det rimeligt at antage, at de enkeltes subjektive vurderinger bliver udlignet, således at resultaterne på gruppeniveau ikke skulle blive påvirket heraf. Der synes at være en vis undervurdering af sygefraværets omfang, ved at mange langtidssyge ikke har besvaret spørgeskemaet, og ved at nogle af dem, der har besvaret de øvrige spørgsmål i spørgeskemaet, har undladt at besvare spørgsmålet om sygefravær. Denne manglende besvarelse forekommer relativt hyppigere i de undergrupper, der ellers har mere sygefravær end andre. Vi må antage, at dette medfører en tendens til at undervurdere styrken af de sammenhænge, vi finder i undersøgelsen. Endvidere er data om arbejdsmiljø- og livsstilsfaktorer og sygefravær indsamlet på samme tidspunkt. Det medfører, at vi ikke kan være sikre på, hvilke retninger eventuelle årsagssammenhænge mellem arbejdsmiljøfaktorerne og sygefravær går, og i princippet kan de gå begge veje. På den ene side kan arbejdsmiljøet være medvirkende årsag til sygefravær. Men på den anden side kan man ikke udelukke, at et højere sygefravær også kan medføre, at man får et dårligere arbejdsmiljø, f.eks. at man får lavere indflydelse end andre, netop fordi man har meget sygefravær. Ud fra en teoretisk synsvinkel ville vi forvente, at både arbejdsmiljøet og livsstilen har en mere betydende indflydelse på sygefravær end sygefraværet har på den enkeltes arbejdsmiljø og livsstil. 19

20

KONKLUSION Analyserne i denne rapport viser, at der er stor forskel mellem sygefraværets omfang mellem plejemedarbejderne og sammenligningsgruppen af administrative medarbejdere og aktivitetsmedarbejdere i den danske ældrepleje. Plejemedarbejdere har i gennemsnit 48% flere sygefraværsdage end denne sammenligningsgruppen. Rapportens formål har været at analysere, om der er nogle individuelle faktorer og arbejdsmiljøfaktorer, der kan forklare denne forskel helt eller delvist. Vi nåede frem til, at arbejdsmiljø og livsstil kunne forklare hele denne forskel, og at der ikke er nogen sikker forskel efter at man har taget disse faktorer i betragtning. Hvis man ønsker at reducere denne forskel ved at påvirke sygefraværets omfang blandt plejemedarbejdere, vil det være oplagt at overveje, hvad man kan gøre ved disse faktorer. Nogle af de forklarende faktorer synes at være tæt forbundet med arbejdets art blandt plejemedarbejderne, og det giver ingen mening at ændre plejemedarbejdere til praktiske og administrative medarbejdere. Den væsentligste faktor var således det fysisk anstrengende arbejde, som plejemedarbejderne oplever. Denne faktor kan påvirke sygefraværet af flere forskellige veje: at medarbejdere, der oplever en større fysiske anstrengelse, bliver mere trætte end medarbejdere med mindre anstrengende arbejde, at flere af dem får smerter i ryg og nakke og som følge heraf får et højere sygefravær. Disse sammenhænge er analyseret i rapporten Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen 1. Da der formodentligt bliver flere plejekrævende brugere, som medarbejderne skal pleje og yde praktisk hjælp til, kan man antageligt ikke reducere det samlede omfang af fysisk krævende arbejde. Der er flere muligheder for tiltag: Man kan fordele det fysisk krævende arbejde og forflytningerne af de vanskeligste brugere mellem flere medarbejdere; evt. kan man danne faste forflytningsteam af en fast stab af specialuddannede medarbejdere 2. Man kan opprioritere og forbedre træningen i forflytningsteknik, således at personalet i hver enkelt forflytningssituation bliver i stand til at foretage en helhedsvurdering af brugerens aktuelle fysiske og mentale ressourcer og dermed foretage hensigtsmæssige valg i den enkelte forflytningssituation. Man kan opprioritere og forbedre anvendelsen af forflytningshjælpemidler. Fysisk inaktivitet, svær overvægt og rygning udgør hver for sig og tilsammen risikofaktorer for sygdom og død af kroniske lidelser 6. Derfor kan man på langt sigt og som led i en almen sundhedsfremmeindsats prioritere fysisk aktivitet og rygestopkurser, for at forbedre den fysiske kapacitet (og den oplevede fysiske anstrengelse ved arbejdet) og mindske antallet af rygere. Høje følelsesmæssige krav i arbejdet og krav om at skjule egne følelser, mens man arbejder, spiller også en betydelig rolle for forskellen i sygefraværet. Disse krav forekommer på samme måde som det fysiske krav som et nødvendigt og uundgåeligt led i selve plejearbejdet. Som følge heraf synes det urealistisk at fjerne eller reducere dem. De muligheder, der kan være er at træne medarbejderne i at blive bedre til at tackle de følelsesmæssige krav og bedre til at kommunikere med brugerne. Dette kunne måske opnås ved at udvide arbejdet med brugerne med nogle flere positive opgaver som f.eks. hjælp til aktivitet og rehabilitering. 21

Forekomsten af krænkende adfærd fra brugerne, som også bidrog til at forklare noget af forskellen i sygefraværet, synes på samme måde at være en uundgåelig del af selve plejearbejdet. Dog hænger krænkende adfærd også sammen med nogle andre betingelser i plejemedarbejdernes arbejdsmiljø 3. Der findes derfor også mulige måder at reducere denne faktor, som medvirker til det forøgede sygefravær blandt plejemedarbejderne. Denne indsats kunne rette sig mod forbedringer i arbejdsmiljøet. Endvidere kunne man påvirke risikoen for sygefravær ved at træne plejemedarbejderne i at tackle trusler fra brugerne på en mere effektiv måde. Dette kunne gøres ved træning i konfliktløsning, således at krænkende adfærd fra brugere kan reduceres. 22

REFERENCER 1. Borg, V, Hansen, A. F., and Fallention, N. Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen. 2007. NFA. 2. Hansen, A. F., Hansen, Å. M., Høgh, A., Kines, P., and Schibye, B. Arbejdsmiljøforhold blandt social- og sundhedspersonale på ældreområdet - Et litteraturstudie. 1-117. 2004. København, Arbejdsmiljøinstituttet. AMI-rapport 59 / FOR-SOSU rapport 2. 3. Høgh, A., Sharipova, M, Borg, V, and Mikkelsen, E. N. Vold og trusler i ældreplejen. 2007. NFA. 4. Albertsen K, Hannerz H, Borg V, Burr H. The effect of work environment and heavy smoking on the social inequalities in smoking cessation. Public Health 2003;117:383-8. 5. Allebeck P, Mastekaasa A. Chapter 3. Causes of sickness absence: research approaches and explanatory models. Scand J Public Health Suppl 2004;36-43. 6. Klarlund B, Saltin B. Fysisk Aktivitet- håndbog om forebyggelse og behandling. Copenhagen: Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, 2003. 23