i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man skal tro den seneste tids debat. For eksempel sagde Anders Fogh i et interview til Berlinske Tidende søndag den 14. januar, at ".. vi har fået et samfund, hvor hver dansker afleverer 70 øre af hver tjent kroner i skatter og afgifter". Men selvom man både lægger indkomstskat, moms og afgifter sammen, kommer man ikke i nærheden af 70 øre per krone. En gennemsnitsdansker betaler 40,6 procent i skat af sin indkomst. Hvis hun bruger alle pengene, der er tilbage efter indkomstskatten, betaler hun i gennemsnit 21 procent i moms og afgifter af resten. Det giver en samlet betaling af skatter og afgifter på 52,9 procent i forhold til hendes indkomst - hvilket er betydeligt mindre end de 70 procent, Anders Fogh præsenterer. Dansk Industri har i deres pjece "Skattetrykket i Danmark" beregnet, at skattetrykket ikke er cirka 50 procent, men snarere 60 procent. Danmarks Statistik benytter officielt fire forskellige definitioner af skattetrykket - hvoraf det største er 61,9 procent, mens det laveste er 31,2 procent. DI mener - måske ikke så overraskende - at det største også er det mest rigtige. Der er dog ingen af definitionerne, der er mere rigtige end andre. De har alle sammen fordele og ulemper. Og ulempen ved faktorskattetrykket - som er DI's favorit - er, at de samlede skatter og afgifter også indeholder beskatningen af overførselsindkomster. Men overførselsindkomsterne er ikke regnet med i det indkomstbegreb, som skatter og afgifter måles i forhold til. Hvis man gjorde overførselsindkomsterne skattefri og samtidig sænkede dem tilsvarende, ville skattetrykket falde, uden at nogen kunne mærke forskel. Regner man overførselsindkomsterne med i indkomstbegrebet (altså blandt skulderne der bærer skattebyrden), ligger skattetrykket på cirka 50 procent. Det er i orden at mene, at skatten i Danmark er for høj, men man kunne godt ønske sig, at debatten foregik på et lidt mere sagligt niveau.
2 VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER At skatten i Danmark er for høj, og at for stor en del af en lønmodtagers indkomst går i det offentliges lommer, har man lov til at mene. Det er sundt og hensigtsmæssigt at diskutere størrelsen og fordelingen af vores skatter, men man kunne godt ønske sig, at debatten foregik på et lidt mere sagligt niveau. I dette papir vil vi forsøge, at adskille fup og fakta fra hinanden. Hver dansker betaler i gennemsnit 40 procent i skat af indkomsten I Berlinske Tidende søndag den 14. januar siger Anders Fogh i et interview at ".. vi har fået et samfund, hvor hver dansker afleverer 70 øre af hver tjent kroner i skatter og afgifter". Ingen mennesker i Danmark betaler 70 øre i skatter og afgifter af hver tjent krone. En gennemsnitlig skatteyder havde sidste år en indkomst på cirka 170.000 kroner og betalte cirka 69.000 kroner i arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskat. I gennemsnit betalte hun altså 40,6 procent i skat af sin indkomst. På grund af vores progressive skattesystem betaler folk, der har større indkomst, mere i indkomstskat. I tabel 1 kan man se den gennemsnitlige skat på indkomst for forskellige grupper i samfundet. Tabel 1. Gennemsnitlige skat på indkomst i procent (skat af hver tjent krone) Befolkningsgruppe Gennemsnitlig skat på indkomst i procent I alt 40,6 Topledere 56,0 Lønmodtagere på grundniveau 39,7 Pensionister 31,8 Kilde: Danmarks Statistik " ", personbeskatningen (2000) og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd...og 12 procent af indkomsten i afgifter på varer Hvis man bruger hver en krone af den indkomst, man har efter skat, betaler man igen flere penge i skatter og afgifter. Ifølge Dansk Industris pjece "Skattetrykket i Danmark" forsvinder der 29 øre til skatter og afgifter på varer, hver gang man bruger en krone. Det er heller ikke sandt.
3 Trykket fra de indirekte skatter på privatforbruget er på knap 21 procent og ikke på 29 procent. Det er forklaret nærmere i boks 1. Boks 1: Trykket af indirekte skatter på privatforbruget Når vi bruger penge til privatforbrug, betaler vi moms og afgifter sammen med varen. Det er f.eks. punktafgifter på tobak og spiritus eller registreringsafgift, når vi køber en bil. Beregner man den gennemsnitlige beskatning på varer og tjenester på forbruget i forhold privatforbrugets størrelse, finder man, at knap 21 procent af pengene går til forskellige indirekte skatter og afgifter. Indirekte skatter på privatforbruget = 21 procent Privatforbruget I forhold til den samlede indkomst svarer det til 12,4 procent. Anm.: (1) DI får sandsynligvis 29 procent, fordi de beregner de samlede indirekte skatter i f.t. privatforbruget i stedet for de indirekte skatter på privatforbruget i f.t. privatforbruget. (2) I de indirekte skatter er medregnet ejendomsskatter på beboelse og vægtafgifter på private biler. Kilde: ADAM-banken og egne beregninger Resultatet, man kommer frem til, når man beregner skattetrykket på privatforbrug udfra makroøkonomiske tal, passer godt med den seneste forbrugsundersøgelse fra Danmarks Statistik. Ifølge den går 23,8 procent af privatforbruget til indirekte skatter og afgifter. I forbrugsundersøgelsen er der dog ikke taget hensyn til, at nogle af priserne på f.eks. medicin og offentlig transport er lavere på grund af subsidier. Trækkes det fra, kommer man altså til et skattetræk, der ligger lavere. Danskernes betaling af skatter og afgifter Hvis gennemsnitsdanskeren, der betaler 40,6 procent i skat af sin indkomst, bruger hver en krone af resten af pengene, betaler hun altså ekstra 12 procent i skat i forhold til sin indkomst. Det betyder, at hun samlet har betalt 90.000 kroner i skatter og afgifter, hvilket svarer til 52,9 procent af hendes indkomst. Regnestykket ser således ud: Indkomst 170.000 kroner Indkomstskat m.v. (40,6 %) 69.000 kroner Tilbage til forbrug 101.000 kroner Indirekte skat på forbrug (12,4 %) 21.000 kroner Tilbage 80.000 kroner i f.t. indkomsten: 52,9 procent
4 Hvis Venstre skulle udtale sig på en sandfærdig måde, skulle Anders Fogh altså rette udsagnet ".. vi har fået et samfund, hvor hver dansker afleverer 70 øre af hver tjent krone i skatter og afgifter" til at ".. vi har fået et samfund, hvor hver dansker afleverer godt 50 øre af hver tjent og brugt krone i skatter og afgifter". Men det lyder selvfølgelig ikke helt så smart. Boks 2. Skatten af den sidst tjente krone Hvor meget, man betaler i skat af den sidst tjente krone, afhænger af, hvor meget man tjener. I tabellen er vist indkomstskatten af den sidst tjente krone for forskellige grupper. Hvis man lægger skatten på forbruget oveni marginalskatten, finder man, at en gennemsnitsdansker betaler knap 57 øre i skat af den sidst tjente krone (under forudsætning af, at hun bruger alle pengene). Af eksemplerne i tabellen ses det, at kun toplederen har en marginalskat over 70 procent. Marginal skat på indkomst og forbrug i procent (skat af sidst tjente krone), 2000 Befolkningsgruppe Marginalskat på indkomst i procent Marginalskat på indkomst og skat på forbrug I alt 45,2 56,7 Topledere 63,3 71,0 Lønmodtagere på grundniveau 50,7 61,0 Pensionister 45,2 56,7 Anm.: Skatten på forbruget er beregnet som 21 procent af de penge, der er tilbage efter at marginalskatten er betalt. Kilde: Danmarks Statistik " ", personbeskatningen (2000), Skatteministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Skattetrykket i Danmark er hvad som helst DI har for nylig udgivet en pjece, hvori de argumenter for, at skattetrykket i Danmark ikke er 50 procent, men derimod 60 procent. Skattetrykket kan beregnes på et utal af måder, hvoraf alle har fordele og ulemper - og DI's forslag til beregning er derfor hverken værre eller bedre end alle mulige andre. Dog har DI's forslag til skattetryk det kendetegn, at det er det største "på markedet". Skattetrykket er et makroøkonomisk begreb, hvor man i stedet for at beregne, hvor meget den enkelte betaler i skatter og afgifter, beregner hvor meget der betales i skat i samfundet som helhed. Den mest almindelige måde at beregne skattetrykket på er i forhold til bruttonationalproduktet (BNP). Denne metode bruges i de fleste internationale sammenligninger - herunder af OECD. Fordelen er, at
5 den bygger på let tilgængelige oplysninger, samt at bruttonationalproduktet er det gængse tal for et lands indkomst og velstand. Danmarks Statistik bruger flere definitioner af skattetrykket, og i tabel 2 kan man se størrelsen af de forskellige skattetryk. DI har i deres pjece valgt at foretrække faktorskattetrykket (som er størst). Dem, der vil bruge et lille tal, når de skal behandle skattetrykket, vil foretrække det modificerede skattetryk. Ingen af de viste skattetryk er dog mere rigtig end et andet. De udtrykker blot forskellige ting. Tabel 2. Skattetrykket i forskellige definitioner, 1999. Definition Navn Størrelse i procent BNP Traditionelt skattetryk 50,7 Disp. BNI (i markedspriser) Disp. offentlig bruttoindkomst Disp. BNI (i markedspriser) Disp. BNI (i faktor priser) Korrigeret skattetryk 52,4 Modificeret skattetryk 31,2 Faktorskattetryk 61,9 Kilde: Danmarks Statistik Det traditionelle skattetryk har den fordel, at den oftest bruges i internationale sammenligninger. Det skyldes, at den bygger på det mest gængse og lettest tilgængelige indkomst- og velstandsmål. Ulempen ved det traditionelle skattetryk er dog, at en del af indtjeningen ved dansk produktion (BNP) går til udlandet og således ikke beskattes i Danmark. Det tages der højde for i de andre skattetryk. Desuden er BNP inklusiv indirekte skatter og afgifter, så hvis momsen f.eks. hæves, øges BNP også. Det betyder, at skattetrykket vil påvirkes forskelligt afhængigt af, om man opkræver en ekstra milliard kroner i skat via momsen eller via indkomstskatterne. Det korrigerede skattetryk tager højde for nogle af ulemperne ved det traditionelle skattetryk. Det tager højde for, at noget af indtjeningen ved dansk produktion ikke beskattes i Danmark. Denne del regnes simpelthen ikke med, når man bruger disponibel BNI i stedet for BNP.
6 Til gengæld har det korrigerede skattetryk sammen med det traditionelle og faktorskattetrykket den ulempe, at de samlede skatter og afgifter også indeholder beskatningen af overførselsindkomster. I Danmark beskattes man af flere typer overførselsindkomster, hvilket øger disse skattetryk. Hvis man i stedet mindskede overførselsindkomster og til gengæld ikke beskattede modtagerne, ville skattetrykket falde, uden at nogen kunne mærke det på pengepungen. Denne ulempe tager det modificerede skattetryk hensyn til, idet det kun måler den del af skatter og afgifter, der ikke føres tilbage til den private sektor. Desuden tager den højde for, at noget af indtjeningen ved dansk produktion ikke beskattes i Danmark. Det modificerede skattetryk har dog som det korrigerede skattetryk den ulempe, at disponibel BNI i markedspriser også er inklusiv indirekte skatter og afgifter, så alle skatter vil ikke have samme effekt på skattetrykket. Faktorskattetrykket tager bl.a. højde for, at skattetryk målt i markedspriser ikke måler alle typer skatter ens. Alle indirekte skatter er simpelthen fjernet fra indkomstudtrykket, som derfor er i faktorpriser i stedet for markedspriser. Det har dog den ulempe, at de samlede skatter og afgifter ikke kan ses isoleret overfor de penge, som det offentlige fører tilbage til befolkningen. Man medregner altså alle de skatter og afgifter, som betales af alle dem, der modtager overførselsindkomster. Men disse indkomster, som der altså betales skatter og afgifter af, er ikke med i indkomstudtrykket i nævneren. En mellemform imellem de to yderpunkter - nemlig faktorskattetrykket og det modificerede skattetryk - kunne være at justere faktorskattetrykket således, at overførselsindkomsterne også medregnes i indkomstbegrebet. Så vil skattetrykket se således ud: Disp. BNI + overførselsindkomster = 50,9 At dette udtryk ligger meget tæt på det traditionelle skattetryk er tilfældigt. Men det er ikke tilfældigt, at det er af nogenlunde samme størrelsesorden som de knap 53 procent, som en gennemsnitsdansker betaler i indkomstskat og afgifter på varer. Disse to mål er nemlig konstrueret udfra samme principper, selvom det ovenstående udtryk er "bredere". Det inkluderer bl.a. også skatter og afgifter på erhvervslivet og måler samfundet samlede indkomster - herunder også erhvervslivets.