Ledigheden stiger fortsat

Transkript

1 Formandssekretariatet Den HSI/AV/ (lok ) 3F s ledighed, oktober 2009 Ledigheden stiger fortsat 3F s ledighed steg med 300 personer i oktober måned, svarende til 0,1 procentpoint. I oktober var 3F s ledighed 10,5 procent svarende til lige knap fuldtidsledige. Ledigheden er blevet mere ligelig fordelt mellem kønnene. Regeringen har i sin krisehåndtering haft fokus på at redde banker og andre finansielle institutioner samt at stimulere det private forbrug og private investeringer. Linjerne er trukket skarpt op i diskussionen om krisehåndteringen med bl.a. De Økonomiske Vismænd, oppositionen og fagbevægelsen på den ene side og regeringen, CEPOS og flere bankøkonomer på den anden. Regeringen kritiseres for at planlægge alt for få offentlige investeringer. Desuden betyder den ulige fordeling af de ekstra penge husholdningerne får via regeringens initiativer, at selv denne strategi er mindre effektiv end den kunne være. De største forbrugsmuligheder er således givet til folk, der forbruger relativt mindre og lægger en større del af deres forbrug i udlandet. Figur 1. Udviklingen i 3F s ledighed, sæsonkorrigeret Kilde: 3F s a-kasse. 1

2 Ledigheden stiger fortsat Ledigheden blandt 3F ere steg med cirka 300 fuldtidspersoner fra september til oktober, sæsonkorrigeret. Ledighedsprocenten er ligesom tidligere stadig højest for aldersgruppen år, men gruppen har oplevet et fald i ledighedsprocenten i forhold til september måned. Hvilket må formodes at være på grund af uddannelsesstart for mange unge. Fordelt på mænd og kvinder, så er der stadig en overvægt af mænd, som er ledige i oktober måned. Det ses, at ledighedsprocent for begge køn er steget med beskedne 1 promillepoint fra september til oktober, hvilket kunne tyde på at ledighedsændringen er blevet mere ligeligt fordelt på køn. Så det ikke længere kun er mændene i 3F, som bliver afskediget. I oktober var 3F s ledighed 10,5 procent svarende til lige knap fuldtidsledige (korrigeret for sæson). I faktiske tal er antallet lige knap fuldtidsledige, hvilket er en stigning på 250 procent i forhold til antallet af fuldtidsledige i oktober Tabel 1. Ledighedsoverblik for 3F, oktober 2009 Sæsonkorrigerede tal Faktiske tal Fuldtidsledige Ledighedsprocent Fuldtidsledige Ledighedsprocent Aug. Sept. Okt. Aug. Sept. Okt. Okt. Okt. Okt. Okt personer Procent personer Procent -- I alt 25,3 26,6 26,9 9,9 10,4 10,5 8,3 20,7 3,1 8,1 Mænd 18,4 19,3 19,5 10,5 11,1 11,2 5,1 14,3 2,8 8,2 Kvinder 6,9 7,3 7,3 8,5 8,9 9,0 3,2 6,4 3,7 7, år 1,9 1,9 1,8 13,9 14,0 12,9 0,5 1,3 3,4 9, år 2,2 2,2 2,1 11,4 11,4 11,1 0,8 1,7 3,8 9, år 5,7 5,9 6,1 10,0 10,4 10,8 2,1 5,0 3,5 8, år 7,5 7,7 7,8 9,3 9,6 9,8 2,4 6,2 2,9 7, år 7,0 7,5 7,7 9,6 10,2 10,5 2,3 6,0 3,2 8, år 0,8 0,9 0,9 6,2 6,4 6,5 0,2 0,6 1,6 4,5 Anm.: Den totale sæsonkorrigerede ledighed er indirekte fordelt på køn, mens aldersgrupperne sammenlagt ikke svarer til totalen da grupperne er korrigeret for sæson enkeltvis. Kilde: 3F s a-kasse

3 Tema: Utilstrækkelige økonomiske initiativer fra regeringen Der er enighed om, at ledigheden vil fortsætte med at stige de kommende år, men til gengæld er der langt fra enighed om, hvorvidt der bør gøres mere for at imødegå den stigende ledighed. Uenigheden går både på, om der gøres nok og om de igangsatte initiativer er tilstrækkeligt effektive. Siden den finansielle og senere økonomiske krise for alvor er brudt ud, er der taget forskellige tiltag for at imødegå konsekvenserne. I boks 1 er tiltagene oplistet. Den første gruppe af tiltag har haft til formål at reducere skaderne i forhold til den finansielle krise, og de problemer, der opstod i kølvandet for både finansielle selskaber og erhvervslivet bredere set. Disse tiltag skulle altså imødegå en decideret nedsmeltning af økonomien. Den største indsats er gjort i forhold til den finansielle sektor, mens momsudskydelsen og kreditpakken samlet har en samlet værdi af 5½ mia. kroner. Momsudskydelsen udfases gradvist frem imod årsskiftet, hvor vi igen er tilbage i den normale kadence. Boks 1. Tiltag for at imødegå konsekvenserne af krisen Direkte støtte til den finansielle sektor og erhvervslivet: Bankpakke I (ukendt beløb*) Bankpakke II (100 mia.) Momsudskydelse (1,5 mia. i 2009) Kreditpakke (4 mia. samlet) Stimulering af offentlige investeringer: Fremrykkede trafikinvesteringer (2,2 mia. i 2009 og 2,8 mia. 2010) Flere investeringer i kommunerne (2 mia. i 2009 og 5 mia. i 2010). I alt maximalt 12 ** mia. kroner over 2 år Stimulering af privatforbrug og private investeringer: Renoveringspulje (1,5 mia. + privat egenfinansiering i 2009) Skattereform (12,5 mia. i 2010) SP frigivelse (20 mia. efter skat i 2009 efter skat) Lavere rente (-) I alt minimum 35 mia. kroner over 2 år Noter: Boksen indeholder kun initiativer, der er taget efter krisens start og som kan betegnes som kriseinitiativer. *I Bankpakke I skal den finansielle sektor selv finansiere op til de første 35 mia. kroner. **Niveauet for øgede offentlige investeringer er de officielle tal, men er sandsynligvis overdrevne jf. teksten. Kilde: Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Det Økonomiske Råd og AE. Desuden er der taget initiativer, der skal stimulere efterspørgslen i økonomien. Der er ikke gjort meget for at stimulere de offentlige investeringer. Officielt er der fremrykket trafikinvesteringer for samlet 5 mia. kroner i 2009 og

4 2010. Samtidigt er det kommunale anlægsloft blevet hævet med 2 mia. i 2009 og kommuneaftalen lægger op til øgede kommunale investeringer på 5 mia. kroner i Samlet en stimulering på 12 mia. kroner. Dette beløb er dog højt sat, da de foreløbige tal for offentlige investeringer peger i retning af, at anlægsloftet ikke er blevet udnyttet fuldt ud, fordi kommunerne er under et stort økonomisk pres. Samtidig er det urealistisk at fremrykke trafikinvesteringer for over 2 mia. kroner i De foreløbige nationalregnskabstal peger i retning af, at niveauet ikke nås i Alt i alt tyder det på, at den samlede stimulering af økonomien via offentlige investeringer bliver mindre end 10 mia. kroner over 2009 og De økonomiske vismænd, oppositionen og fagbevægelsen har efterlyst yderligere offentlige investeringer for minimum 10 mia. kroner i I 2010 og 2011 anbefaler AE og Vismændene samlet øgede investeringer for 26½ mia. kroner. Det er påvist, at offentlige investeringer er langt mere effektive end skattelettelser til målrettet at skabe arbejdspladser 2. På den anden side står CEPOS, regeringen og flere bankøkonomer, som mener, at der allerede er gjort rigeligt. Fokus har indtil videre været på at stimulere privatforbruget og de private investeringer. Renoveringspuljen, den underfinansierede skattereform og frigivelsen af SP opsparingen sender samlet cirka 35 mia. private og offentlige kroner ud i økonomien i 2009 og Herudover er især de korte renter faldet betragteligt, hvilket yderligere øger forbrugsmulighederne og puster til investeringslysten i den private sektor. Ulighed er ineffektiv På trods af at det private forbrug og investeringer samlet stimuleres med mere end 35 mia. kroner over 2 år og yderligere af den lave rente, har effekterne indtil nu ikke været tilstrækkelige til at imødegå krisens konsekvenser. Den manglende effekt har sandsynligvis flere årsager - herunder at de faldende boligpriser og den stigende ledighed har givet forbrugerne stor usikkerhed om fremtiden. Det er også væsentligt at initiativerne i forhold til øget købekraft i den private sektor har haft fokus på de mest velstillede. Det er den mest ineffektive måde at stimulere økonomien på, da velstillede har mindre tilbøjelighed til at bruge pengene - og de penge, der bruges, skaber i mindre grad danske arbejdspladser. 1 Se f.eks. side 15 hos AE; Dyb krise i dansk økonomi hele opsvinget går tabt 2 Se f.eks. tabel 5 hos AE; Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi.

5 Fordelingen af den øgede købekraft i forhold til befolkningsgrupper er vist i tabel 1, som viser top ti over de kommuner, hvor befolkningen i gennemsnit har fået den største købekraft via skattelettelser og SP udbetaling. Det er typisk i kommunerne nord for København, at købekraften øget. Det er i disse kommuner den gennemsnitlige indkomst er højest, og SP opsparingen afspejler i høj grad indkomstfordelingen, da den blev opkrævet som 1 procent af bruttoindkomsten. Skattelettelserne tilgodeser også disse områder mest, da den især lagde vægt på lettelser i top- og mellemskat. I Hørsholm får indbyggere i gennemsnit en øget forbrugsmulighed på igennem 2009 og 2010 som følge af udbetalingen af SP opsparingen og den underfinansierede skattereform i Den geografiske fordeling illustrerer den skæve fordeling af stigningen i forbrugsmulighederne, da ni ud af de ti kommuner, hvor befolkningen får den største stigning i forbrugsmulighederne, er blandt de ti kommuner med størst disponibel indkomst pr. indbygger 3. Tabel 1. Kommuner med størst stigning i forbrugsmuligheder, Skattelettelse i 2010 Indestående i SPefter skat* kroner pr. indbygger I alt Hørsholm 11,0 16,1 27,1 Gentofte 10,7 15,0 25,7 Rudersdal 10,1 15,6 25,7 Furesø 7,9 13,8 21,7 Allerød 7,4 14,2 21,6 Dragør 6,5 14,2 20,7 Lyngby-Taarbæk 7,5 12,4 19,9 Solrød 6,1 13,0 19,1 Egedal 5,7 12,9 18,6 Fredensborg 6,2 12,3 18,5 Anm.: * Den gennemsnitlige skattebetaling pr. indbygger er ikke offentliggjort, så beløbet efter skat er beregnet udfra gennemsnitsbeløbet på basis af de gældende regler Det har ikke været muligt, at få kommunefordelingen af uddelte midler i forhold til renoveringspuljen. Opgørelsen er lavet henholdsvis pr. voksen indbygger og pr. kontoindehaver. Kilde: AE, ATP og 3F. Tabel 2 viser de ti kommuner, hvor rådighedsbeløbet stiger mindst. Indbyggerne i Københavns kommune får i gennemsnit kroner mere imellem hænderne i løbet af de 2 år, og generelt er det indbyggerne i de store byer og udkantsområderne, der får mindst stigning i købekraften. 7 ud af de ti kommuner i bunden er blandt de ti kommuner med lavest disponibel indkomst pr. indbygger. Også hvis man måler relativt i forhold til indbyggernes indkomst eller disponible indkomst, er stigningen nord for København størst 4. 3 Se AE Udvikling i indkomster og formuer, Fordeling og levevilkår Se f.eks. AE Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark.

6 Tabel 2. Kommuner med mindst stigning i forbrugsmuligheder, Skattelettelse i 2010 Indestående i SPefter skat* kroner pr. indbygger I alt Thisted 2,8 9,2 12,0 Bornholm 2,9 9,1 12,0 Odense 3,7 8,2 11,9 Vesthimmerland 3,1 8,8 11,9 Samsø 2,7 9,1 11,8 Århus 3,9 7,9 11,8 Lolland 2,9 8,7 11,6 Langeland 2,5 8,8 11,3 Ærø 2,5 8,7 11,2 København 4,1 7,0 11,1 Anm.: *Den gennemsnitlige skattebetaling pr. indbygger er ikke offentliggjort, så beløbet efter skat er beregnet udfra gennemsnitsbeløbet på basis af de gældende regler Det har ikke været muligt, at få kommunefordelingen af uddelte midler i forhold til renoveringspuljen. Opgørelsen er lavet henholdsvis pr. voksen indbygger og pr. kontoindehaver. Kilde: AE, ATP og 3F. Den ulige fordeling af forbrugsmulighederne betyder, at instrumentet er endnu mere ineffektivt i forhold til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Jo mere velhavende folk er, jo mere tilbøjelige er de nemlig til at spare op. Og det forbrug de har, indeholder typisk mere import og udenlandske tjenesteydelser end befolkningens gennemsnitlige forbrug. I tabel 3 ses den gennemsnitlige forbrugskvote for husholdninger fordelt efter husstandenes samlede indkomstniveau. I gennemsnit forbruger husstande med en samlet indkomst over kroner 77 kroner for hver 100 kroner de har i disponibel indkomst. For husstande med en indkomst mellem 300. og kroner er tallet 97 kroner for hver 100 kroners disponibel indkomst. Husstande med lavere indkomst bruger i gennemsnit mere end deres disponible indkomst. Tabel 3. Forbrugskvote fordelt på husstandens indkomst Antal personer personer Gns. forbrugskvote Procent kr kr kr kr. og derover Gennemsnit - 88 Anm.: Forbrugskvoten er defineret som forbruget i forhold den samlede disponible indkomst. Opgjort fordelt efter husstandenes samlede bruttoindkomst i 2006 niveau. Kilde: AE og Forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik Tabellen tegner endda et optimistisk billede af hvor meget ekstra forbrug, der kommer ud af husholdningernes ekstra købekraft. I lyset af skattereformen,

7 der træder i kraft fra 2010, er det skattemæssigt ekstra fordelagtigt at indbetale til pension i år. Forsikring og Pension vurderer, at pensionsindbetalingerne kommer til at stige med ca. 5 mia. kroner i forhold til Udover at de mest velstillede bruger mindre af deres disponible indkomst til forbrug, er der også en tendens til at importindholdet i deres forbrug er højere. I tabel 4 ses udvalgte dele af forbruget fordelt på husstandenes indkomster. I tabellen er udvalgt de forbrugskomponenter, hvor der er mest markant forskel på hvor meget husholdninger med forskellige indkomster bruger. Jo lavere indkomsten i husstanden er, jo mere bruger den på boligbenyttelse af sin disponible indkomst. En typisk husstand med lav indkomst bruger relativt meget på husleje, mens ejerboligudgifter stiger med indkomsten. Der er en tendens til, at husstandene har større forbrug til køb af transportmidler især biler jo højere indkomsten er. Tilsvarende er der også et relativt større forbrug af fritidsudstyr, underholdning og rejser, hvor især det relative forbrug af campingvogn, båd mv. og pakkede rejser skiller sig ud. Alle disse dele har et stort importindhold eller er i høj grad tjenester købt i udlandet. Den sidste gruppe, hvor husstandene stiller sig ud fra hinanden, er indenfor andre varer og tjenester. Årsagen til at daginstitutioner forbruget til daginstitutioner fylder mindre i husstande med lavere indkomst er, at mange familier her har hel eller delvis friplads. Det er et område, hvor det er sandsynligt at husstandenes forbrug ikke stiger, når den disponible indkomst stiger. Tabel 4. Forbruget fordelt på husstandens indkomst og forbrugskomponenter I procent af det samlede forbrug og over Boligbenyttelse 27,2 21,5 19,3 15, Husleje 16,8 9,6 4,2 1, Beregnet husleje mv., ejerbolig 6,4 7,6 10,2 9,8 Køb af transportmidler 2,4 6,8 8,2 7, Biler 2,0 6,5 7,9 7,5 Fritidsudstyr, underholdning og rejser 12,1 11,5 10,8 17, Campingvogn, båd mv. 0,2 0,3 0,3 5, Pakkede rejser 1,4 1,7 1,4 2,7 Andre varer og tjenester 10,6 14,2 14,8 15, Hotel, campingplads mv. 0,3 0,6 0,7 1, Daginstitutioner mv. 0,3 0,7 1,6 1,8 Forbrug i alt Kilde: Danmarks Statistik; forbrugsundersøgelsen og 3F.