Spjald Skole Skoleblad Juni 2010 1
På Spjald Skole afholdes 5 forældredage årligt. I skoleåret 2010/2011 er forældredagene: Mandag den 20. september 2010 Tirsdag den 16. november 2010 Onsdag den 26. januar 2011 Torsdag den 31. marts 2011 Fredag den 13. maj 2011 I forbindelse med disse forældredage serveres der kaffe i skolens mødelokale B06. Tobaksrygning er ikke tilladt. Små søskende må blive hjemme. Spjald Skole Skolegade 12 6971 Spjald Skolens kontor 96949090 Kontorets åbningstid: Telefax 97381425 SFO Tusindfryd 96949097 Pædagogisk servicecenter (bibl.) 96949098 Teknisk serviceleder Bent Sørensen 96949096 Hjemmeside E-mail Kl. 7.30-15.00 mandag-torsdag Kl. 7.30-13.30 fredag www.spjald-skole.dk spjaldskole@rksk.dk 2
Som et afgående medlem af skolebestyrelsen takker jeg for en fantastisk spændende tid, et godt samarbejde med dejlige mennesker og ønsker den nye bestyrelse god vind fremover. Tak for i år, vi glæder os til et nyt spændende skoleår med nye udfordringer og glæder. Rigtig god sommer. På skolebestyrelsens vegne Kære alle sammen Det er en fornøjelse igen at se tilbage på et skoleår, hvor vores børn har lavet utrolig mange flotte aktiviteter. I bestyrelsen kan vi se, at engagementet for at deltage, både blandt børn, forældre og ansatte, gør Spjald Skole til det, den er: vores skole. En skole, som også folk udenfor Spjald lægger mærke til. Vores nye skole tager form og det er fantastisk så mange spændende forslag, der har bidraget med idéer. Udbudsfasen starter snart, og så bliver det godt at komme i gang med alle de tiltrængte forbedringer, så Spjald Skoles ydre rammer bliver mere funktionelle og pladsen udnyttes bedre. Sommerferien står nu for døren, og alle glæder sig til at holde fri med familien og nyde et frikvarter fra den travle hverdag. Lad os håbe på en fantastisk sommer. Marianne Byskou 3
Vagn Gravesen, skoleleder Nyt fra kontoret Her ved slutningen af dette skoleår har eleverne i 9. årgang været i fuld gang med mundtlige prøver til folkeskolens afgangsprøve. På mange måder har også dette skoleår været spændende med mange udfordringer både fagligt og økonomisk. Den økonomiske situation for vores kommune og for den sags skyld for alle andre kommuner i kongeriget er problematisk og ikke særlig opmuntrende, idet vi alle gerne vil udvikle folkeskolen, sådan at den bliver et endnu bedre sted for børn og unges start på en god tilværelse og et godt arbejdsliv. Det er vigtigt, at alle - både børn og voksne - holder humøret højt på trods af disse vanskelige økonomiske forhold og udsigter til noget, der måske er endnu værre. I den seneste tid har der været en del omtale af, at folkeskolen bruger forholdsmæssig mange ressourcer på specialundervisning for elever i specialklasser og på specialskoler. Det er vores opfattelse, at eleverne i specialklasserne har langt større trivsel i disse klasser, end hvis de skulle være blevet i deres normalklasser, hvor de meget vanskeligt kunne gøre sig gældende. Herved ville mange komme til 4 at stå i periferien af et klassefællesskab med det resultat, at de ofte ville opleve nederlag. På den korte bane ville samfundet sikkert kunne spare penge ved at flytte elever fra specialklasser over i normalklasser, men på den lange bane ville det ganske afgjort være en dyr affære både økonomisk og menneskeligt. Her op til ferien har alle elever i 0. 5. årgang fået et Anders Andblad og et brev med hjem fra formanden for Børne- og Familieudvalget Lennart Quist. Her opfordrer han alle jer forældre til at læse derhjemme med jeres børn. Det er af meget stor betydning for jeres børns læseundervisning, at I forældre giver jer tid til at læse med jeres børn hver dag. Et andet sted her i bladet kan I læse om forskningsresultater om forældres betydning for børns læsestandpunkt. Renovering af Spjald Skole. Skoleåret har været præget meget af planlægningen af skolerenoveringen, som forventes igangsat omkring 1. marts 2011. Der er afsat i alt 22 mill kr. til renoveringen. Heraf er ca. 2 mill kr. afsat til IT og inventar. De resterende 20 mill kr. skal anvendes til dels en udvidelse på ca. 600 m2 og dels en renovering af hovedsagelig skolebygningen mod vest F-fløjen og til dels bygningen mellem de to hovedfløje. Der bliver stort set ikke rørt ved faglokalefløjen mod nord og SFO-området. B-gangen, med de små årgange vil kun få en mindre renovering. Planlæggerne er ikke helt færdige med projektforslag, sådan at vi kan bringe det her i skolebladet, men vi vil løbende give orientering på skolens hjemmeside www.spjald-skole.dk.
Vi forventer, at hele renoveringen er afsluttet i første halvdel af 2012. I slutningen af det kommende skoleår skal alle forvente byggerod og flytten rundt i huset. Vi håber, at alle vil have forståelse for denne situation det skal vel være skidt før det bliver godt. Pædagogisk Indsatsplan. I det følgende ses indsatsplanen. I enkelte indsatser er henvist til et bilag, der ikke er medtaget her i bladet. Hele indsatsplanen kan ses på www.spjald-skole.dk. 1). Innovation - Nytænkning i forhold til struktur omkring den daglige undervisning. Målsætning At skabe et positivt læringsmiljø, som både elever og skolens personale trives i. På baggrund af den socialkonstruktivistiske læringstænkning vil vi skabe et læringsrum, som styrker og tilgodeser: effektiv læring de positive sociale relationer en konstruktiv adfærd bevægelse og fysisk variation arbejdsglæde og trivsel strukturerede samarbejdsprocesser Handleplan Skolens ledelse planlægger en fælles pædagogisk eftermiddag på 6 timer (jan/feb 2011). Der bliver i den forbindelse afsat midler i skoleåret 2010/2011 til at indbyde en konsulent og foredragsholder fra www.cooperativlearning.dk Medarbejderne får primo oktober 2010 mulighed for at låne bogen Cooperativ learning på skolens bibliotek. X-antal eksemplarer indkøbes. I foråret 2011 dannes studiegruppe, som skal videreføre og udvikle handleplan udfra målsætningen. Skolens fagudvalg arbejder med målsætningen for innovation. Evaluering Der foretages en løbende evaluering i PU. I foråret 2012 vurderes, hvorvidt et opfølgningskursus er ønskeligt. 2). Spjald Skole i forandring En forandring af læringsmiljøet, hvor udgangspunktet i langt højere grad bliver den enkelte elev i fællesskab med andre. En forandring af skolens fysiske rammer som understøtter nuværende og kendte fremtidige krav. jf. RKSK overordnede politik og målsætninger om en fælles børne- og ungesyn. Læringsstile og undervisningsmiljø. Der skabes læringsmiljøer, der bygger på accepten af forskellighed og understøtter dette ved en høj grad af undervisningsdifferentiering. En fortsat udvikling af indsatsområde pt.4 skoleåret 2009/2010. Målsætning Måden, vi bedst lærer på, kan være meget forskellig. Nogen læser og forstår. Andre vil gerne høre, eller har brug for at se, opleve eller bruge deres hænder, før de fornemmer, at de har lært. Der er ingen rigtig eller forkert måde at lære på, så i skolen må vi sikre, at eleverne kan lære på mange måder. Vi kommer med fortællinger, lader eleverne læse, sikre oplevelser hvor vi rører, lugter eller smager på det, vi skal lære om. Mange har brug for at kunne bevæge sig, skifte arbejdsplads eller spise lidt for at kunne koncentrere sig optimalt. Det stiller krav til vores undervisningsmiljø. På Spjald Skole anerkender vi, at børn har brug for at anvende forskellige læringsstile, når de skal lære noget, der er nyt og svært, og vi forsøger at indrette vores undervisningsmiljø, så det kan lade sig gøre. 5
Handleplan Spjald skole står foran en omfattende renovering i skoleåret 2010/2011. Der ønskes i den forbindelse en fokusering på skolens læringsmiljøer. Der nedsættes arbejdsgrupper adhoc i forhold til faggrupper med videre. I afdelingerne samt på de enkelte årgange tænkes emnet Arkitektur og Design ind i årsplanen. Se materialet Børn rum form. I skoleåret 2011/2012 ønskes en pædagogisk indsats i forhold til målsætningen, hvor der vil være fokus på Fibonacci Projektet. Se bilag 1. Udvalget for læringsstile samt fagudvalgene udarbejder i april/maj 2011 i samarbejde med Elin en handlingsplan for skoleåret 2011/2012. Evaluering Evalueringen sker løbende i pædagogisk udvalg og skolebestyrelsen. 3). NYT Kompetencecenter Til børn, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand jf. Folkeskoleloven 3 stk.2. Udvikling af kompetencecentret, der varetager: Almen specialundervisning på hold Støtte af enkeltbørn og små hold i normalklassen AKT-indstas på Spjald Skole i henhold til kommunal målsætning. Se bilag 2. 2-sprogsundervisning en`dag om ugen Erhvervsklassetilbud for elever i 8. og 9.årgang Målsætning At styrke den sproglige udvikling At styrke den sociale udvikling At styrke den motoriske udvikling At skabe daglige helheder for børnene At give tid til fordybelse 6 Handleplan Udgangspunktet for aktiviteterne med det enkelte barn må bygge på barnets kompetencer, dvs. Det barnet allerede kan. Læring foregår i barnet og i de voksne omkring barnet, og de voksne må: Tilrettelægge et fysisk miljø, som giver barnet lyst til at lege og eksperimentere. Være bevist om børnenes behov for høj grad af struktur og regelmæssighed i deres skoledag. Evaluering Evalueringen sker løbende i pædagogisk råd og skolebestyrelsen. 4). Læsning Der ønskes en videreførelse af indsatsen omkring læsning i det kommende skoleår. Implementeringen af målsætningen er en længerevarende proces, hvor læsevejlederen, kompetencecentret og faglærerne i samarbejde arbejder med målsætningen. Målsætning Fælles mål for læsning. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at; Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse Beherske forskellige læseteknikker Afpasse læsemåde efter formål, genre og medie Fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form Forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier Bruge læsning af digitale og trykte tekster samt grafiske udtryk som redskab til omverdensforståelse Vurdere eget udbytte af det læste
Forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk Læse norske og svenske tekster med forståelse Handleplan Implementering af nye principper for skolens evalueringskultur, hvor læsetest er opprioriteret. Læsevejledning i henhold til kommuneakkord/skoleakkord. Udarbejdelse af læsepolitikker for hver årgang i danskfagudvalg i samarbejde med læsevejlederen. Evaluering Evalueringen sker løbende i pædagogisk udvalg og kompetencecentret. Ny skolebestyrelse Som bekendt har vi haft nyvalg til skolebestyrelsen. Et nyvalg under ordningen forskudte valg, der betyder, at 3 eller 4 medlemmer er på valg hvert andet år. Meningen med denne ordning er at undgå, at hele skolebestyrelsen udskiftes ved nyvalg hvert 4. år. Ved dette valg ønskede Jette Føhns, Bjarne Tang og Marianne Byskou at træde ud. Tusind tak til jer for en flot indsats i de år, I har været med. Den nye skolebestyrelse er konstitueret med Jørgen Vig som formand og Iben Lundby som næstformand. Bestyrelsen består af: Jørgen Vig, Iben Lundby, Bent Kjærgaard, Magnus Strøm, Lars Jørgen Mortensen, Anette Conradsen Agerbo og Kim Iversen. I ønskes hermed hjertelig velkommen til et godt og konstruktivt samarbejde. Specialcenter Øst Ved overgangen til det nye 7 skoleår sker der kun få ændringer omkring elevgruppen. I dette skoleår har vi haft 51 elever samlet i disse klasser. Ved skoleårets start må der kun være 48 elever. Det betyder, at kun 2 elever er nye ved skoleårets start. I efteråret afholdes som bekendt statusmøder for alle elever. Disse møder vil vi gerne afvikle over relativ kort tid. Det betyder imidlertid, at I forældre kan blive inviteret til møde i tidsrummet fra kl. 8 kl. 17, men I vil få mødetidspunktet længe før selve mødet. Personalenyt. Den 1. august 2010 tiltræder lærer Vivian Veise Sandholm en lærerstilling på Sct. Jørgens Skole i Holstebro. Vivian har været ansat ved Spjald Skole siden den 1. august 1995. Rigtig mange tak til Vivian for en flot indsats på skolen gennem denne årrække. Hun ønskes held og lykke med fremtiden i Holstebro. Den 1. august 2010 kan lærer Birthe Clausen og lærer Jens Peter Nielsen fejre 25 års jubilæum som ansat i vores kommune. Jens Peter Nielsens jubilæum er ligeledes 25 år i folkeskolen. De ønskes begge hjertelig tillykke med dagen. I det kommende skoleår holder lærerne Inger Sørensen og Marie Kjerkegaard barselsorlov. Med tiltrædelse den 1. august 2010 har vi ansat følgende personale: den 36-årige lærer Karina Jespersen, Ringkøbing. Karina kommer fra en lærerstilling ved Ringkøbing Skole. Hun har liniefagene idræt og dansk. Hun skal være primærlærer på 8. årgang og klasselærer i 8.b.
den 29-årige lærer Lisbet Christensen fra Ikast. Lisbet kommer fra en lærerstilling ved Hammerum Skole. Hun har liniefagene dansk, engelsk, biologi og hjemkundskab. Hun skal være primærlærer på 6. årgang og klasselærer i 6.b. den 26-årige lærer Anne Maria Durinck fra Risskov. Anne Maria er nyuddannet fra Århus statsseminarium med liniefagene dansk, engelsk, matematik og samfundsfag. Hun skal være primærlærer på 8. årgang og klasselærer i 8.a. lærervikar Mette Østergaard genansættes som støttepædagog med tilknytning til Dråbe1. Mette vikarierer for Anne Lise Bundgaard, der holder orlov til 31. december 2010. Alle bydes hjertelig velkommen til samarbejde på skolen. Ugeskema og afslutning I denne uge har skolens klasser fået udleveret ugeskemaet for det næste skoleår. Det er et skema, hvor eleverne kan få op til 6 timer/dag mandag, onsdag og fredag. De sidste to af ugens dage kan de få op til 7 timer/dag. Det betyder, at skolebusserne kører hjem mandag, onsdag og fredag efter 4. time, 5. time og 6. time. Torsdag og fredag køres efter 5. time, 6. time og 7. time. Herved har vi sikret, at eleverne kan køre med bussen hjem på alternative dage efter 4. time. Alternative dage er eksempelvis juleafslutning og sidste skoledag. I uge 41 holder skolen som bekendt 75 års jubilæum ved at uropføre en nyskrevet musical af Kis og Hans Holm. Det glæder vi os rigtig meget til. På skolens hjemmeside kan I se programmet for festdagen den 16/10 2010. Det fremgår ligeledes, hvordan man kan tilmelde sig til festen i Fritidscentret om aftenen. I forbindelse med denne uge, skal alle elever i skole lørdag den 16. oktober 2010, fordi de skal opføre musicalen for tidligere elever ved skolen. Som kompensation for denne lørdag holder skolen lukket mandag den 3. januar 2011 dog er SFO åben. Den første skoledag efter ferien bliver torsdag den 12.08.2010, kl. 8.00. Alle elever samles traditionen tro i skolens storrum til velkomst. Herefter har klasselæreren klassen til og med 4. lektion, hvorefter skoledagen slutter for alle elever. Der er bushjemkørsel efter køreplanerne torsdage er desværre ikke før efter kl. 12.35. Skolefritidsordningen er åben fra kl. 11.30 for tilmeldte elever. Dette skoleårs sidste dag er som bekendt fredag den 25.06.2010. Mange tak til elever, forældre, skolebestyrelsen og hele personalet for et godt samarbejde i det forgangne skoleår. En rigtig god sommer og en rigtig god ferie ønskes til alle. Vagn Gravesen skoleleder 8
Der er grænser for, hvad man kan li Vi fik smagt østers ved Sluserne i Højer. uhmmm.bvader! - meningerne var delte. Tak til Maries forældre for denne smagsprøve. Hvor vi også lærte at åbne de genstridige skaller. 6.klasse var på rejse i grænselandet på mange måder. På grænsen mellem: Danmark og Tyskland - i Rudbøl Land og vand Ebbe og flod - ved Højer Hav og landbrug - langs dæmningerne Natur og menneskeskabt kultur Barn og voksen fra mellemtrin til udskoling Krig og fred Slaget ved Dybbøl Vi har arbejdet meget med at opleve og forstå flere af de grænser, der har stor betydning for vores hverdag. Vi er altid omgivet af grænser, der sikrer og begrænser vores liv. Nogle er naturskabte, mens andre ligger i de love og regler, vi sætter op for vores samvær. Vi boede tæt og på kryds og tværs i de to klasser, for at forberede os på den kommende klassedeling i nye 7.kl. Sociale relationer blev dannet og afprøvet. På grænsen til Tyskland slap disse gennem Henriks paskontrol og kunne handle i grænsebutikken..mens andre måtte blive hjemme i Danmark. Flere valgte meget friskt at gå/løbe til vandrehjemmet (2 + 8 km.) frem for at vente på bussen. Igen nåede vi et par fysiske grænser = afstanden og dårligt fodtøj var ved at stoppe flere, men kun få tog den på tomlen og fik skæld ud. 1½ times forspring betød, at vi kom hjem samtidig med ømme tæer og stor sult. Vi lærte på Dybbøl, at der var grænser for, hvilke skanser de kunne holdes, når den danske soldat havde et forlader gevær, mens fjenden havde baglader = 5-6 skud mod 1 skud. Til slut en tak for den mobile vækning kl. 2,3, 3½,4,4½,5.osv. Det var en smuk solopgang, jeg fik set. Der blev også beslaglagt store mængder, der var ulovligt indført PS..Er udleveret igen Grænseløs tak til jer alle for god opførsel og dejligt samvær. Mette, Marie og Henrik 9
Tilbud fra Ringkøbing Skjern Kommune Åben Anonym Rådgivning er et tilbud til forældre, børn og unge, der kan have brug for råd og vejledning i hverdagen. Vores rådgivning er primært telefonisk og der er ingen begrænsninger på, hvor ofte du kan ringe. Den medarbejder du kommer til at tale med, vurderer om du og din familie skal have tilbud om en personlig samtale. Du vil så kunne få tilbud om maksimum 3 personlige samtaler. Hvad kan du rette henvendelse om Hvis du oplever problemstillinger omkring dit barn eller vanskeligheder i familien kan du kontakte os. Det kan også være, at du har brug for at få vendt dine tanker med en anden eller har brug for uforpligtende rådgivning og vejledning. Vi kan også vejlede dig, hvis du er i tvivl om, hvor du kan hente hjælp, eller har svært ved at finde vej i de offentlige systemer. Du kan være anonym Når du er i kontakt med den anonyme rådgivning, bliver der ikke oprettet en sag på din person. Vi registrerer din henvendelse på en sådan måde, at vi har mulighed for at finde tilbage til den, hvis du skulle ringe igen. Hvem er vi Den anonyme rådgivning består af erfarne og udvalgte medarbejdere, der har uddannelse som socialrådgivere, sundhedsplejersker, pædagoger, familiebehandlere og psykologer. Vi er gode til at lytte og vi har mange års erfaring i at arbejde med børn og unge. Vi har et bredt kendskab til lovgivningen og et internt kendskab til kommunens organisation og de forskellige offentlige hjælpesystemer. Man kan ringe til den åbne anonyme rådgivning på telefon 9974 1718. Rådgivningen har åbent mandag til onsdag mellem klokken 8.00 og 15.30 Torsdag mellem klokken 8.00 og 17.00 Fredag mellem klokken 8.00 og 13.30 HUSK AT BESTILLE SKOLEMÆLK Skolemælk bestilles ved Mejeriernes skolemælksordning på hjemmesiden www.skolemaelk.com senest 25. juli 2010. På hjemmesiden kan I i øvrigt finde mange spændende ting bl.a. opskrifter og idéer til sunde madpakker. 10
Nyhedsbrev fra SFO. Temperaturerne stiger og solen er så småt ved, at finde sin vej frem, så vi langt om længe endelig kan få glæde af den danske sommer forhåbentligt!!!!! Det betyder også, at sommerferien nærmer sig, hvilket vi vel alle glæder os rigtig meget til. Efter sommerferien skal vi byde 25 nye børn velkommen her i SFO, så børnetallet vil være 104 børn. Personalenyt. Pr. 1. februar fik vi ansat pædagog Hanne Fausholt på 29 timer. Hanne har i en længere periode været sygemeldt, hvilket betyder, at hun desværre stopper i SFO igen pr. 30. juni 2010. Det er vi rigtig kede af, men vi ønsker selvfølgelig Hanne alt mulig held og lykke i fremtiden. Vi har derfor fået ansat en ny pædagog pr.1. august 2010. Det er den 26-årige Mads Toftdahl fra Vildbjerg. Vi glæder os meget til, han skal starte her i SFO og byder ham rigtig hjertelig velkommen. Mick som har været vores faste vikar flytter til Ålborg, hvor han skal i gang med at læse til lærer. Både voksne og børn har været utrolig glade for at have Mick her i vores SFO. Vi vil ønske ham alt mulig held og lykke med studiet. Praktiske oplysninger. Det vil være rigtig dejligt, hvis I vil sørge for at tjekke jeres barns skiftetøj. Nogle af børnene har skiftetøj liggende, som er for småt. Derudover vil det være en rigtig stor hjælp for os, og ikke mindst for jeres børn, hvis I vil sørge for, at de altid har skiftetøj med her i SFO. Vi er meget ude uanset vejr og vind næsten.det betyder, at tøjet gerne skal stemme overens med de forskellige årstider. 11 Sommerferien 2010. I sommerferien vil der være nogle ture ud af huset. Det betyder, at vi kan være væk i tidsrummet 9.00-12.00 og nogle dage længere. Informationer om ture, tider o.l vil være tilgængelig på vores store opslagstavle i SFO. Så husk, at tjekke den, når I afhenter jeres barn. Dog ligger det fast, at de børn der er tilmeldt SFO i uge 26 tager på Landsskue i Herning torsdag d. 1. juli fra ca. 9.00 16.00. Det betyder, at alle børn og voksne i SFO er ude af huset hele dagen. Nærmere information følger. Husk, at børnene i sommerferien skal have madpakker med. Husk at SFO har ferielukket i uge 29 & 30. Ændring af pladstype i sommerferien. Hvis jeres barn i skolens sommerferie har brug for pasning før 11.35, skal der købes en heldagsplads. Der kan købers for en uge ad gangen (gælder kun hvis man ikke har en morgenplads ). Vi indberetter til kommunen herom. Gå hjem tider, sygdom o.l Hvis jeres barn holder fri fra SFO, er syg, kommer senere en dag eller skal gå hjem på et andet tidspunkt, vil vi meget gerne have besked. Vi har som udgangspunkt telefontid i SFO i tidsrummet 6.15-8.00 på 96-949097. I kan også sende en seddel med barnet som det kan aflevere hos os.
Vi sender selvfølgelig meget gerne jeres børn til fritidsaktiviteter og andre ting, men husk på, at vi kun sender klokken hel og klokken halv. Frugtpenge. Det er ved at være tid til opkrævning af frugtpenge for april, maj og juni. De kan betales til personalet eller indsættes på kontonr. 76702255094. Vi vil meget gerne, at pengene bliver betalt inden d. 20. juni 2010. Personale og børnefordeling fra 1. august 2010. Nu hvor et nyt og spændende skoleår snart begynder, har vi lavet nogle små strukturændringer her i SFO. Dette er af hensyn til de personaleressourcer vi har fra næste skoleår. For at vi kan anvende og udnytte de ressourcer, vi har bedst muligt for jeres børn, betyder det, at der er nogle klasser, der skal skifte stuer så børnetallet på stuerne stemmer overens med de personaletimer, vi har til rådighed. VIGTIGT!!!! solens stråler er skarpe og det er derfor vigtigt, at vi i fællesskab lærer jeres barn at omgås solen og sommeren på en hensigtsmæssig måde. Det gælder blandt andet vigtigheden i at bruge solcreme og have tøj med, der både beskytter mod solen, hvis man har en sart hud og noget let sommertøj, så kroppen ikke bliver overophedet. Vi håber, at vores ønsker vil blive modtaget med forståelse, da det jo er jeres børn vi tænker meget på, og som vi gerne vil være her for. Ellers vil vi gerne ønske jer alle en rigtig god og velfortjent sommerferie. Vi glæder os meget til et nyt og spændende skoleår sammen med en flok glade, dejlige og livlige børn. Mange sommerhilsener Fra personalet i SFO Tusindfryd. Personale og børnefordelingen vil se ud som følgende : Blå stue. Maria og Mads: 0. årgang ( børnehaveklasserne ) Rød stue. Charlotte og Hanne A.: 1. årgang samt 2.b Grøn stue. Mette K og Birthe: 2.a, 3 årgang samt 4. årgang. Gul stue. Lene, Thea: Primært børn med særlige behov. 12
Dråbe 2 på lejr Der cykler vi så til Skovly lejr, der var nogle der var lidt bagud men det handlede jo ikke om at komme først. Jeg var en af dem der knoklede op ad denne bakke men min lærer Evie sagde at jeg skulle tage den med ro. Da vi kom længere op så vi at min mormor, morfar og min mor stod og vinkede til os. Da vi kom til grusvejen op til Skovly, sagde jeg, at jeg stod af min cykel og trak cyklen. Men det var hårdt. Camilla Daniel sov en morfar og Anna ville også have en morfar men Anna havde ikke tid men Anna gik i krig med pilene. Daniel N Her sidder vi og laver filt fugle og det gjorde både drengene og pigerne og det var sjovt. Vi hyggede os rigtig og det fik vi så tiden til at gå med det var rigtig sjovt at sidde og lave filt fugle som vi kunne tage med hjem. Stephanie Jonas løber, han skal løbe hurtig inden bolden kommer. Det er sjovt at spille rundbold Daniel H 13
En normal dag i jernalderen. Manden passede sine marker, og måske hjalp han til med at bygge et nyt hus. Konen vævede tøj og samlede bær og andre planter. Børnene hjalp deres forældre, og drengene var hyrder og lærde sig selv at bruge sten slyngen. Pigerne hjalp deres mødre Oplevelser på turen. På turen har vi oplevet selv at skulle gøre det hele, altså i fællesskab. Der var intet lys da vi skulle sove. Vi måtte ligge tæt for at kunne holde varmen. Det var første gang vi prøvede at skyde med bue og pil. Jernalder Jernalderen startede 500 år for vores tids regning, og varede ca.800 år efter vores tids regning. Det vil sige at jernalderen i Danmark, varede 1.300år. Jernalderen varede over tre perioder. 14
Skoleåret 2010/2011 Kl. Klasselærere Skolebestyrelsens tilknytning til klasserne 0.a Inga Meldgaard Lars Jørgen Mortensen 0.b Vita Agerbo Lars Jørgen Mortensen 1.a Mette Jeppesen Kim Iversen 2.a Mette Andersen Kim Iversen 2.b Trine Corydon Jørgen Vig 3.a Lilian Pedersen Iben Lundby 4.a Anna Guldhammer Anette Conradsen Agerbo 4.b Lis Lave Christiansen Lars Jørgen Mortensen 5.a Henrik Kjær Jørgen Vig 6.a Elin Sørensen Jørgen Vig 6.b Lisbet Christensen Iben Lundby 7.a Birgit Højgaard Anette Conradsen Agerbo 7.b Katrine Flytkjær Bent Kjærgaard 8.a Anne Maria Durinck Iben Lundby 8.b Karina Jespersen Iben Lundby 9.a Birgit Paabøl Svendsen Bent Kjærgaard 9.b Jens Søndergaard Nielsen Bent Kjærgaard Dråbe 1 Mette Strøm Magnus Strøm Dråbe 2 Anna Stampe/Evie Bandringa Magnus Strøm Hulen Anne-Line DufriPernille Kristensen Magnus Strøm Due 1 Helle Pedersen/Henriette Pedersen Magnus Strøm Due 2 Rasmus Riis Magnus Strøm Due 3 Lars Kjøngerskov/Majbritt Lomholt Magnus Strøm SFO Anette Conradsen Agerbo Jørgen Vig, 97 38 24 24 Lars Jørgen Mortensen, 97 38 20 50 Anette Conradsen Agerbo 97 38 12 84 Iben Lundby, 97 38 19 39 Magnus Strøm, 97 38 21 22 Kim Iversen, 97 38 26 00 Bent Kjærgaard, 97 38 18 88 Skolebestyrelsesmedlemmer vil gerne orientere ved forældremøder og lignende om arbejdet i bestyrelsen, hvis det ønskes. Husk at kontakte pågældende medlem i god tid inden arrangementet finder sted. 15
Fra 3.ab s cirkusforestilling Legoland Torsdag den 10. juni var 160 elever, lærere og forældre på tur til Legoland. På trods af regnen havde vi en fantastisk tur. Vi startede fra skolen kl. 8.30 og ankom til Legoland kl. 10.00 Herefter blev alle små som store sluppet løs i forlystelserne til stor morskab, idet der næsten ikke var kø nogen steder. Klasserne var på skift til rundvisning i Atlantis, hvor vi fik en guidet tur gennem akvarierne og fik lov til at røre ved både krabber, fisk og søstjerner. En tur der absolut kan anbefales at gentage en anden gang. Gamle skjorter Hvis I er på vej til at kassere gamle skjorter, vil vi meget gerne bruge dem som forklæder i billedkunstlokalet. 16
H.C. Andersen 5.ab har siden uge 20 arbejdet med et tværfagligt emne omkring H.C. Andersen. De sidste to uger inden sommerferien laver eleverne projektarbejde og fremlægger omkring emnet. Som optakt til emnet blev eleverne inviteret ned til Havfolkets Rige i kælderen. Her var selve H.C. Andersen tilstede, hvor han fortalte lidt om sit liv samt læste højt af eventyret om Den Lille Havfrue, godt hjulpet på vej af to ægte havfruer. Motionsdagen På motionsdagen var der også fodboldkamp lærere mod elever. Lærerne vandt 2-0 og fik en fantastisk opbakning af deres trofaste fanklub. 17
Nationale test forår 2010 Den 24. juni 2010 blev de meget omdiskuterede nationale test skudt i gang på Spjald Skole. Vi var alle spændte på, hvordan det ville gå om testene kunne gennemføres problemfrit, hvilke opgaver eleverne ville blive stillet, hvordan eleverne ville takle det at sidde i 45 minutter koncentreret omkring besvarelsen af opgaverne. Den 1. halvanden uge gik det uden de store vanskeligheder, men pludselig gik systemet ned, og flere klasser havde ikke mulighed for at blive testet i denne periode. Når vi ser på tilbagemeldingerne vedr. resultaterne i klasserne, er der ikke de store overraskelser. Eleverne ligger generelt, som lærerne havde vurderet dem til inden, så det har været en bekræftelse på niveauet hos den enkelte elev. Dog popper der enkelte elever op, som overrasker, og her er lærerne gået mere i dybden med elevresultatet for at få tydeliggjort områderne hos eleven. Testen i dansk viser dog et niveau i klasserne, som ikke helt er i overensstemmelse med lærernes vurdering af de enkelte elever. Et stort antal elever er vurderet lavere i testen, end de er af dansklæreren. Om dette er særligt gældende for Spjald Skole, er vi ved at undersøge nærmere. Ringkøbing Skjern Kommune har sat ekstra fokus på læsning på skolerne, og her på stedet er vi i gang med at udvikle en handleplan for hvert enkelt klassetrin, som skal medvirke til et skub i den rigtige retning. Vi er så heldige at have en kompetent og engageret læsevejleder her på skolen, som står i spidsen for dette vigtige løft. Resultaterne af de nationale test skal ses som et hjælpemiddel samt et redskab til lærerne, så de kan få et tydeligere billede af den enkelte elevs niveau og derved skabe en bedre ramme for læring. 18
Forældre og deres børns læring Af Niels-Christian Andersen Fra magasinet Skolebørn maj 2010 Statsministerens 360 g. eftersyn sætter fokus på folkeskolens resultater. Men måske er det på tide at indse, at målsætningen om at stort set alle fremover skal have uddannelse ud over folkeskolen, er så vigtig, at den sætter dagsordenen for hele samfundet, ikke kun for skolen. Det er nemlig veldokumenteret, at børns læring også afhænger af en mængde faktorer, der intet har med skolen at gøre. Blandt de vigtigste af disse faktorer er forholdene i elevens hjem. Når man ser på testresultaterne for 4. klasseelever i den internationale PIRLS-undersøgelse, så kan der påvises en klar sammenhæng mellem børnenes læsefærdigheder ved skolestarten (vurderet af deres forældre), og læseresultaterne i 4. klasse. Der er solidt belæg i forskningen for at hævde, at skal man forbedre læseresultaterne blandt eleverne i folkeskolen, så er én af de veje man kan gå, at involvere forældrene meget mere systematisk i deres børns læseindlæring. Nogle læseforskere går så vidt som at foreslå, at vi i højere grad begynder at betragte skriftsprogstilegnelse på linje med det at lære at tale, altså som et anliggende for den uformelle læring der finder sted i hjemmet, daginstitutionen og hvor småbørn ellers færdes. En gennemgang af den engelsksprogede forskningslitteratur viser, at forældrene spiller en voldsom rolle for, hvordan deres 19 børns læringsresultater bliver. For en 7-årig kan 29 % af resultaterne tilskrives forhold i hjemmet, men kun 5 % forhold i skolen. For en 11-årig tæller hjemmet 27 %, skolen 21 %, og først herefter begynder balancen at tippe til fordel for skolen. De mange studier viser også at omgangsformen i hjemmet uafhængigt af social eller etnisk tilhørsforhold betyder meget for elevernes udbytte af skolen. I hjem hvor man samtaler og diskuterer samfundsforhold eller kultur, klarer eleverne sig langt bedre end elever fra hjem, hvor man ikke har disse kulturelle vaner. En gennemgang af forskningsrapporter om forældrenes organiserede støtte til børnenes læring viser, at forældres støtte uden for skolen har en signifikant og systematisk positiv effekt på elevers læringsresultater. Det er påvist, at læringsresultaterne kan forbedres markant, hvis man systematisk inddrager forældrene og giver dem mere viden om, hvordan de kan støtte deres børn. Det er vel at mærke en effekt, der kan måles uafhængigt af social og uddannelsesmæssig baggrund. Alligevel er denne viden sært fraværende i debatten om, hvordan vi kan forbedre resultaterne for danske skoleelever. Det ligger lige til højrebenet at starte programmer, der systematisk inddrager forældrene i deres børns læring og giver dem mere viden om, hvordan de bedst kan gribe denne opgave an. Det er en opgave, der ikke nødvendigvis skal ligge hos folkeskolen. Men skolen skal være villig til at arbejde med.
DCUM s undervisningsmiljøvurdering af Spjald Skole 2010 Vurderingen er lavet i alle klasser på skolen og er delt op i to dele: henholdsvis indskolingsdelen og mellemtrins- samt udskolingsdelen. Undersøgelsen skulle besvares individuelt af alle elever på skolen og den er netbaseret. Der gives pointtal, som viser, hvordan skolen klarer sig på en skala fra 0-10, hvor 10 er bedst. Flg. er resultater fra hele indskolingen på Spjald Skole: Generel tilfredshed 8,5 Klassen og kammeraterne 8,3 Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler 7,6 Mobning 8,0 Klasselæreren 8,4 Timerne og undervisningen 6,9 Rammer 1 7,7 Rammer 2 8,0 Sikkerhed 8,8 Helbred og velbefindende 8,2 Flg. er resultater fra hele mellemt. samt udskolingen på Spjald Skole: Generel tilfredshed 7,7 Klassen og kammeraterne 8,1 Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler 6,9 Mobning 7,5 Underspørgsmål til mobning hjælper andre 4,8 Konflikter 6,0 Klasselæreren 6,8 Timerne og undervisningen 5,8 Stress 6,0 Rammer 1 6,4 Aktiveringsmuligheder 6,2 Rammer 2 4,9 Sikkerhed 7,9 Underspørgsmål til sikkerhed skadernes omfang 6,4 Kost og rygning 7,9 Helbred og velbefindende 6,5 Underspørgsmål til helbred og velbefindende om fravær 6,8 Se kommentarer på næste side 20
Kommentarer til trivselsundersøgelsen Generelt ser vi en god trivsel på Spjald Skole, men der er helt sikkert områder, som der skal sættes ekstra fokus på. Det er dejligt at se en generel høj tilfredshed hos eleverne, og at trivslen i klasserne samt blandt kammeraterne også ligger højt i point. Der hvor man kan dykke ned og blive nysgerrig er blandt andet på Timerne og undervisningen. Her kan vi se, at indskolingseleverne giver udtryk for at mangle medbestemmelse i undervisningen, men at 93,5 % synes, at de lærer meget eller noget i skolen. Mellemtrins og udskolingseleverne savner mulighed for at arbejde mere praktisk eller kreativt i de boglige fag, men at 78, 3 % synes altid eller for det meste, at de lærer noget i skolen. Trivselsrådets arbejde på Spjald Skole er at sørge for at forebygge mobning og øge trivslen på skolen. Noget, der er vigtigt altid at sikre og sætte fokus på, så skolen er et rart sted at være for vores elever. Disse undersøgelser, som bliver lavet jævnligt på skolen, er med til at synliggøre elevernes mening omkring relevante problemstillinger på en skole. Vi skal som ledelse, lærere og elever analysere resultaterne og bruge disse til at skabe bedre trivsel, kontakt, undervisning samt rammer for vores skoles elever. Under emnet trivsel og sundhed havde indskolingen besøg af kammeraten Holger. 21
Principper for evaluering på Spjald Skole Elevsamtaler med klasselæreren i alle årgange Skole-hjemsamtaler 2 gange årligt i alle klasser Skriftlige standpunktsmeddelelser i 8.-9. årgang to gange årligt Skriftlige terminsprøver i 9.årgang i skriftlig fremstilling, ret- skrivning og læsning samt matematik Skriftlige årsprøver ved slutningen af 8.årgang i skriftlig frem- stilling, retskrivning og læsning samt matematik Projektopgave gennemføres ved slutningen af 8.årgang. Diagnosticerende læseprøver skal udføres én gang årligt for 0.-8. årgang Diagnosticerende staveprøver skal udføres én gang årligt for 3., 5., 6. og 8. årgang Diagnosticerende matematikprøver skal udføres én gang årligt for 2.-8. årgang Ved slutningen af 8.årgang afholdes mundtlige årsprøver i mindst 2 af prøvefagene. Prøverne holdes i den sidste uge af skoleåret med interne censorer I begyndelsen af 3. årgang kan en DVO-test tages på hele klas sen. Denne test afdækker tegn på ordblindhed. Hvis der er be- hov for yderligere testning foretages denne af læsevejlederen. I forbindelse med den løbende evaluering af den enkelte elev jf. folkeskolelovens 13 er elevplanen et obligatorisk dialogværktøj. Der anvendes elevplaner ved samtalen om efteråret. Ved samtalen om foråret følges op på elevplanen fra efteråret. For oplysning om nationale tests, se www.evaluering.uvm.dk Vedtaget i skolebestyrelsen 28. maj 2009 Jørgen Vig Formand for skolebestyrelsen Vagn Gravesen Skoleleder 22
Principper for klasseforældreråd. Klasseforældrerådet består af 3-4 børns forældre. Valgperioden er 1 2 skoleår. Klasseforældrerådet beskæftiger sig med klassen generelt og ikke med den enkelte elev. der. Målsætning: at støtte arbejdet omkring klassen. at rådet tager medansvar for skole/hjem samarbejdet at være med til at fremme et godt undervisningsmiljø og trivsel i klassen. at være kontaktled til skolebestyrelsen. at planlægge arrangementer og forældremøder i samråd med klasselæreren. at hjælpe ved praktiske og sociale arrangementer. Handleplan: Ved første forældremøde i skoleåret vælges klasseforældrerådet. Valget forestås af det afgående klasseforældreråd. I børnehaveklassen vælges klasseforældrerådet ved juniarrangementet for børn og forældre omkring 1. juni. Kommende 8. årgangs klasseforældreråd vælges på introduktionsaftenen omkring den 20. juni før skoleårets start. Her vælges minimum 4 børns forældre til et årgangs klasseforældreråd. Ved arrangement på 8. årgang vælges klasseforældrerådet for 9. årgang. Klasselæreren indkalder i samråd med klasseforældrerådet til møder. Klasselæreren er ordstyrer ved møder. Første møde mellem klasselæreren og klasseforældrerådet skal afholdes inden det første forældremøde og senest 15. september. På dette møde aftales form og indhold af de øvrige møder om klassen. Generel information om klasseforældreråd og forældremøder. Folderen med forslag til opgaver for klasseforældreråd uddeles og drøftes på det første forældremøde. Klasseforældrerådene kan uddelegere opgaver til klassens øvrige forældre. Elever/elevgrupper kan fremlægge projektopgaver ved forældremøder. SSP-arrangementet på 6. årgang kan inddrages ved forældremøder på denne årgang. Der udarbejdes klasse-idémapper på alle årgange. Der opbygges en værktøjskasse med socialpædagogiske spil m.m. til brug ved forældremøder mv. Skolebestyrelsen inviterer alle klasseforældreråd til et årligt temamøde. Vedtaget i skolebestyrelsen den 28. maj 2009. Jørgen Vig Formand for skolebestyrelsen. 23 Vagn Gravesen Skoleleder.
Ferieplan 2010/2011 Ferie Fra Til Sommerferie 2010 Mandag den 28/6 Onsdag den 11/8 Efterårsferie Mandag den 18/10 Fredag den 22/10 Juleferie Torsdag den 23/12 Mandag den 03/01 Vinterferie Mandag den 14/2 Fredag den 18/2 Påskeferie Mandag den 18/4 Mandag den 25/4 St. Bededag Fredag den 20/5 Kr. Himmelfartsdag Torsdag den 2/6 Fredag den 3/6 Grundlovsdag Søndag den 5/6 Pinseferie Mandag den 13/6 Sommerferie 2011 Mandag den 27/6 De nævnte dage er inkl. Lørdag den 16.10.2010 er skoledag, og mandag den 03.01.2011 er erstatningsfridag. Karakterskala 13-skala 7-trinsskala Relation til ECTS Betegnelse Beskrivelse 11, 13 12 A Fremragende Ingen eller få væsentlige mangler 10 10 B Udmærket Nogle mindre væsentlige mangler 8, 9 7 C Godt Adskillige mangler 7 4 D Nogenlunde Adskillige væsentlige mangler 6 2 E Tilstrækkeligt Det minimalt acceptable 03, 5 0 Fx Utilstrækkeligt Utilstrækkeligt 00-3 F Helt utilstrækkeligt Helt utilstrækkeligt 24
Principper for skole-hjemsamarbejdet. Målsætning: at skabe åbenhed, tillid og medansvar i samarbejde mellem elev/ forældre og skole. at have et gensidigt højt informationsniveau. at besvare henvendelser til skolen hurtigst muligt. at gøre møderne udbytterige samtidig med, at alle oplever tryghed og ligeværd. Handleplan: Samarbejdet foregår på mange planer, men omkring den enkelte klasse indeholder det: Minimum 2 forældremøder/arrangementer pr. klasse årligt (1 skolebestyrelsesmedlem inviteres til at deltage/medvirke ved disse møder). Tidsomfanget er i alt 5 timer pr. primærlærer pr. klasse. Klasseforældrerådet varetager planlægningen af forældremøder og arrangementer sammen med klasselæreren. Der henvises til principper for klasseforældreråd. 2 forældre/elev/lærer samtaler pr. klasse årligt. Der anvendes elevplaner ved samtalen om efteråret. Ved samtalen om foråret følges op på elevplanen fra efteråret. Ved starten af 1. årgang tilbydes hjembesøg af primærlærerne. Hjembesøget erstatter 1. skole-hjemsamtale. Klasselæreren kan udsende nyhedsbrev til forældrene. Der vil altid være tæt dialog mellem skolens lærere og hjemmet, når et barn oplever vanskeligheder i forhold til skolegangen fagligt og trivselsmæssigt. Øvrige samarbejdsforhold: 5 forældredage i løbet af et skoleår på forskellige ugedage. I marts indbydes samtlige forældre til foredragsaften med et aktuelt emne. 2 gange årligt udsendes skolebladet. Desuden udsendes 4 nyhedsbreve på skolens hjemmeside. I januar måned inviteres elever og forældre fra 7. årg. til orienteringsmøde om skolegangen i 8. klasse året efter. Her medvirker lærere, skolevejleder og skoleledelse. I juni måned afholdes introduktionsmøde for elever og forældre til kommende 8. klasse. Indskrivning af elever til børnehaveklasser foregår skriftligt til skolen i januar. Forældrene inviteres til et informationsmøde i februar med repræsentanter for SFO, børnehaveklasseledere, skolebestyrelse og skoleledelse. Omkring 1. juni arrangeres forældre/børn aften for de kommende børnehaveklasser. Her deltager børnehaveklasseledere, rep. for skolebestyrelse samt SFO s leder og skolelederen. En gang årligt udsender skolen en folder med uddrag af skolens virksomhedsplan samt medarbejderoplysninger. Problemer/konflikter søges løst omgående ved dialog mellem skole og hjem. Vedtaget i skolebestyrelsen den 28. maj 2009. Jørgen Vig Formand for skolebestyrelsen. 25 Vagn Gravesen Skoleleder.
SPJALD SKOLES FÆLLES VISION Skolen er præget af et anerkendende humanistisk menneskesyn respekten for det enkelte barn og den voksne er i højsædet. Børnene på skolen. På Spjald Skole kan børnene lide at gå i skole / SFO. De arbejder selvstændigt med egen læring og udviser stor social forståelse både i undervisningssituationen og i frikvartererne / SFO. Arbejdet med deres egen personlige udvikling sker i fællesskab med andre. Børnene møder deres omgivelser med glæde, tillid og et åbent sind. De er indstillet på at påtage sig ansvar for sig selv og andre. Faglig dygtighed og god social adfærd erhverver børnene gennem en solid daglig indsats børnene er bevidste om dette. Forældrene omkring skolen. På Spjald Skole er forældrene meget bevidste om at samarbejde med hinanden og med skolen. De er meget bevidste om deres ansvar for trivslen på skolen og i klassen, og kender deres rolle i arbejdet på at sikre optimale udviklingsmuligheder ikke kun for deres eget barn men for alle klassens børn. De deltager aktivt i skolens liv og møder skolen med positive forventninger, for at sikre et godt læringsklima for deres børn. De er åbne og tolerante og ser forskellighed som en styrke. De er gode rollemodeller for deres barn, hvilket afspejler sig i deres adfærd, og i den måde de omtaler skolen, dens ansatte, elever og de andre forældre på skolen. Personalet på skolen Skolens personale er meget engagerede i deres daglige arbejde alle spiller en vigtig rolle for helheden. Lærere og pædagoger på Spjald Skole stiller store krav til sig selv og børnene både fagligt og socialt. Med et positivt afsæt engagerer de sig i børnenes læring, og gennem dialog med børn, forældre og kolleger skaber de de bedste udviklingsmuligheder for hvert enkelt barn på skolen. Medarbejderen er meget bevidst om han/hendes betydning som rollemodel for børnene. Gennem tætte ansvarsfulde samarbejdsrelationer medvirker hele personalet til et godt arbejdsmiljø, der inspirerer til et trygt undervisningsmiljø for børnene. Ledelsen på skolen. Ledelsen på Spjald Skole prioriterer et godt arbejdsmiljø for medarbejderne og et trygt og udviklingsfremmende undervisningsmiljø for alle børn på skolen. Gennem samarbejde med og gennem åbenhed over for alle medvirker ledelsen til at fremme et miljø præget af varme, vilje og virkelyst. Teambaseret ledelse er et centralt element i det daglige arbejde, hvorved ledelsen bedst fastholder fælles mål i samarbejde med medarbejderne. Skolens ledelse er synlig i den daglige undervisning og i det pædagogiske arbejde den markerer skolen udadtil. 26
27