Design B De kunstneriske fags didaktik Case: Siddemøbel
Formål Design B:! Formålet er, at eleverne tilegner sig redskaber til at gennemføre en selvstændig, struktureret designproces, der indeholder identificering af et designproblem, research, skitsering, visualisering, præsentation og formidling, og som indeholder innovative elementer.! Formålet med projektet er primært at koble den teoretiske del af design med den praktiske del. Samtidigt at understøtte og i højere grad guide eleverne igennem designfasen med små oplæg, som kontrollerer at eleverne færdiggør en fase og kommer videre i forløbet.! Bevidstgøre eleverne om deres progression vha. en formativ evaluering efter hver af designprocessens faser.
Deltagerne og overordnet emne:! 1x 2.g (vandbeholder til middagsbordet)! 2x 3.g (siddemøbel)! Både proces og resultater kræver selvstændige og styrende elever.! Lærerens observationer: De var tydeligt at den bedste proces og de mest spændende resultater forekom blandt de dygtigste elever på 3. årgang.
Start: Grupperne dannes ud fra emne!! Eleverne trækker sedler i tre hatte for at få et primært materiale, et primært udtryk og en primær form. Eleverne skal så få deres slutprodukt, siddemøblet, til at udstråle disse tre benspænd.! Sedlerne var fordelt som: - Materialer: Eg, Aluminium, Stål, Polypropylen, Fiber beton, Tekstil, Læder eller Akryl. - Form: Symmetrisk, Asymmetrisk, Organisk eller Geometrisk - (alle x2). - Udtryk: Kompleks, Fræk, Lukket, Klassisk, Dynamisk, Rå eller Elegant.
Lektion 1: Oplæg, gruppedannelse samt afklaring af teorien vha. research:! Efter gruppedannelsen skulle eleverne have afklaret, hvad de forstod ved netop deres benspænd, fx Hvad mener vi er et siddemøbel med et dynamiske udtryk? Desuden skulle grupperne forberede en Elevator Pitch til næste lektion.! Lærerens observationer: En utrolig spændende måde at danne grupper på! De normale grupperinger blev opløst. Eleverne tog virkelig opgaven til sig. De løb rundt og forsøgte at finde former eller udtryk, som de mente havde potentiale til et givet materiale og omvendt. Til sidst gik puslespillet op uden de sædvanlige klynk og klag.
Lektion 2: Elevator Pitch, materialeresearch.! Lektionen starter med at alle grupperne fremfører et lille skuespil, kaldet en Elevator Pitch en 60 sekunders fremlæggelse af gruppernes hovedtema, naturligvis på en overbevisende og salgsrigtig måde. Resten af lektionen blev brugt til research af gruppernes primære materiale, til brug i en PowerPoint fremlæggelse for resten af klassens elever.! Lærerens observationer: God idé med elevator pitch. Eleverne havde taget idéen til sig og var gode til at forsøge at sælge deres hovedtema, selvom de ikke fysisk var gået i gang med skitseringen af produktet.
Lektion 3: Fremlæggelse af materialer samt research og skitsering:! De otte grupper fremlægger ved brug af PowerPoint deres materiale for resten af klassen, derved får alle en teoretisk gennemgang af materialerne, dog primært med henblik på brug af materialet til møbler.! Stikord: Tekniske/kemiske egenskaber, Miljøhensyn, Økonomi samt Fordele/Ulemper. PowerPoint-materialet samles bagefter til brug som klassesæt.! Dernæst skitsering (se beskrivelse under 4. lektion).! Lærerens observationer: Eleverne skal trænes meget mere i fremlæggelser, indholdet i elevernes PowerPoint var gode, men eleverne skal bruge mere tid til at træne deres mundlige fremlæggelser.
Lektion 4: Kravopstilling og skitsering:! For overskuelighedens skyld er skitseringen opdelt i flere faser;! Den første vilde skitsefase, hvor der ud fra elevernes inspirationsresearch, (både i bøger, på nettet og ude i butikkerne) - skitseres idéer, næsten uden restriktioner.! Den mere systematiske og videreudviklende skitsefase, hvor der ud fra én valgt idé, skitseres variationer, samt! Den detaljerede og afsluttende skitsefase, hvor detaljer, konstruktion og dimensionering afklares. For nemheds skyld navngivet skitsefase 1, 2 og 3 Da projektet ikke er et rigtigt designprojekt, men en skoleopgave hvor processen er ekstrem vigtig og skal fremlægges, bliver afgrænsningen i mellem skitsefaserne naturligvis lidt kunstig, da man ellers vil miste overblikket som bedømmer af opgaverne/eleverne. Eleverne vil primært starte med blyant og papir, og gradvis bevæge sig mere over på computer og/eller papmodeller.! Lærerens observationer: Fin dynamik i grupperne under skitseringen. Differentieringen af elevernes tegnekvaliteter kommer dog her tydeligt til udtryk. Eleverne har en fin forståelse for forskellen og vigtigheden af de forskellige skitsefaser.
Skitsering fortsat
Lektion 5+6: Fremlæggelse af skitsefase 1 mellemkritik samt fortsat skitsering. Valg af skitse samt skitsefase 2:! Efter elevernes første vilde skitsefase, fremlægges skitserne for resten af klassen. Alle (inklusiv lærer) kan her komme med kritik og input. Kritikken anvendes som hjælp til grupperne i valget af idéen som de skal skitsere videre på.! Lærerens observationer: Igen var det tydeligt at eleverne skal trænes i at forberede deres fremlæggelser. Eleverne var gode nok til at bruge deres designterminologi når de fremlagde, men styring af fremlæggelses tid osv. var ikke på plads.! Eleverne vælger efter mellemkritikken, den idé som de vil arbejde videre med. Læreren forsøger at vejlede eleverne til at blive bedre til at argumentere teoretisk for den valgte løsning.! Lærerens observationer: Største hindring er i denne fase helt klart elevernes visualiseringsevner - især de mere fantasifulde idéer kan være ekstremt svære at tegne.
Lektion 7+8: Detaljering og visualiseringen af det endelige møbel.! Efter den mere detaljerede skitsefase er slut, skal eleverne nu lave den endelige visualisering samt udforme den rapport som udgør deres aflevering til læreren. Alle de før omtalte designfaser skal indgå i rapporten.! Lærerens observationer: Grupperne bruger primært et 3d-program til deres endelige visualisering. (Her er det tydeligt at der er en kæmpe fordel for de elever som mestrer programmet). Alle har modtaget den samme undervisning, som også er tilgængelig online i form af Vodcasts. Men sygdom, interesse og evner er meget differentierede, og dermed er resultaterne også differentierede. De bedste grupper er gode til at opdele arbejdet, fx på optegning, skriftlig formidling og grafisk præsentation.
Benspænd: Et lukket og geometrisk møbel i Akryl:
Benspænd: Et elegant og organisk møbel i stål:
Benspænd: Et dynamisk og geometrisk møbel i tekstil:
Benspænd: Et enkelt og organisk møbel i polypropylen:
Slutbemærkinger! Et meget tilfredsstillende forløb, hvor eleverne virkelig fik styr på de forskellige designudtryk. De har taget argumentationsformen til sig, og er blevet langt bedre til at udtrykke sig med hensyn til produkters form og udtryk.! Den teoretiske del angående materiale-viden, var knap så udbytterig. Eleverne fokuserede mest på deres eget materiale og var ikke specielt interesserede i at høre om de andres materialer.! Elevernes slutprodukter er meget tilfredsstillende, især med tanke på at eleverne faktisk kun er halvvejs i deres Design B forløb.! Grundidéen med projektet kan vel sagtens overføres fra denne primært æstetiske styling opgave, til benspænd af en mere innovativ og funktionel karakter.