Delindsatsplan for Havndal Vandværk [1]
[2]
Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på vandværket... 8 2.2 Geologiske forhold... 9 2.2.1 Kalkproblematikken... 10 2.3 Indvindingsopland og grundvandsdannende opland... 11 2.3.1 Boringsnært beskyttelsesområde (BNBO)... 13 2.4 Grundvandsmæssige problemstillinger... 13 2.4.1 Nitrat... 13 2.4.2 Sprøjtemidler... 14 2.4.3 Andre stoffer... 15 2.4.4 Naturligt forekommende stoffer... 15 3 Indsatser... 15 3.1 Hvis der er faldende eller stabilt nitratindhold... 16 3.2 Hvis der er stigende nitratindhold... 17 4 Referencer... 19 [3]
[4]
Forord Delindsatsplanen for Havndal omfatter indvindingsoplandet til Havndal Vandværks kildeplads og er udarbejdet som et tillæg til Rammeindsatsplan for Indsatsplanområde Asferg Udbyneder. Delindsatplanens formål er at sikre, at der også fremover kan leveres drikkevand af god kvalitet til forbrugerne i vandværkets forsyningsområde. Delindsatsplanen består udelukkende af en beskrivelse og afgrænsning af indsatsområdet, samt de målsætninger og indsatser, der konkret gælder i det pågældende område, idet rammeindsatsplanen beskriver den udførte kortlægning samt opstiller de overordnede retningslinjer og indsatser. Grundlaget for indsatsplanen er en detaljeret kortlægning af grundvandsressourcen og dens naturlige beskyttelse samt en gennemgang af vandforsyningsforhold og områdets mulige forureningskilder. Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til lov om vandforsyning. Udarbejdelsen af indsatsplanen er foregået i samarbejde mellem Havndal Vandværk og Randers Kommune. Planen har været forelagt Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse i Randers Kommune, og den har, efter godkendelse i Miljø- og teknikudvalget, været i offentlig høring i den lovbefalede 12 ugers periode. Delindsatsplanen er den 8. februar 2016 vedtaget af Randers Kommune i henhold til 13 og 13a i Vandforsyningsloven, Lovbek. nr. 1584 af 10. december 2015 om vandforsyning mv. samt bekendtgørelse nr. 1319 af 21. december 2011 om indsatsplaner. Definitioner/ordforklaring Kortlægningsområde: Område, hvor Naturstyrelsen (NST) har udført kortlægning og har afleveret en redegørelse til kommunen. Kan indeholde arealer beliggende i flere kommuner. Indsatsplanområde: Den del af kortlægningsområdet, som ligger i Randers Kommune. Område med særlige drikkevandsinteresser, OSD: Område inden for hvilket, der vurderes at være særligt værdifulde drikkevandsressourcer. OSD blev oprindelig af amterne, men bliver nu udpeget i Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer. [5]
Indvindingsopland: Det areal, inden for hvilket der strømmer vand til en indvindingsboring. Grundvandsdannende opland: Det område i indvindingsoplandet, hvor det oppumpede vand dannes. Følsomme indvindingsområder: Delområder inden for OSD eller indvindingsoplande uden for OSD, som er særlig følsomme over for en eller flere typer af forurening med angivelse af, hvilken eller hvilke typer af forurening, de anses for følsomme over for. Ofte ses betegnelsen Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Indsatsområde (IO): Delområde inden for de følsomme indvindingsområder, hvor en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcerne er nødvendig for at sikre drikkevandsinteresserne. Indsatsområderne er udpeget på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af vandressourcerne. [6]
1 Indledning Randers Kommune har i slutningen af 2013 modtaget afrapporteringen af kortlægningen i det område, som Naturstyrelsen kalder Kærby og Fjelsted /1/. Kortlægningsområdet Kærby og Fjelsted ligger syd for Mariager Fjord og er arealmæssigt delt mellem Randers og Mariager Fjord Kommuner. Den del af kortlægningsområdet, som ligger i Randers Kommune vil fremover blive kaldt Indsatsplanområde Asferg Udbyneder. Indsatsplanområdet indeholder de arealer, som vil blive omfattet af de indsatsplaner, som Randers Kommune skal udarbejde for dette område. Der er udarbejdet en rammeindsatsplan for hele indsatsplanområdet, hvor de generelle indsatser samt den udførte kortlægning er beskrevet. I Delindsatplan for Havndal er beskrevet de lokale forhold omfattende vandforsyning, grundvandskvalitet, geologi, arealanvendelse samt de indsatser, der er nødvendige for at forsyne forbrugerne i vandværkets forsyningsområde med godt drikkevand i tilstrækkelige mængder. [7]
2 Områdebeskrivelse Havndal ligger uden for OSD mod nordøst i indsatsplanområdet i et kuperet morænelandskab. Der er tale om et landbrugsområde med en lille andel af udyrkede arealer. 2.1 Vandværket Vandværket ligger på Laursensvej 1i den sydlige udkant af byen. Der er en tilladelse på 89.000 m 3 og i perioden 2008 til 2012 er der indvundet i gennemsnit 73.900 m 3 /år. I 2012 og 2013 har indvindingen været lige over 64.000 m 3. 2.1.1 Boringer Vandværket har to boringer, DGU nr. 50.315 fra 1981 og DGU nr. 50.462. Sidstnævnte er en uddybning/ overboring af DGU nr. 50.241. Boringerne er begge 75 m dybe og indvinder fra kalk, fra henholdsvis 42 m u.t. og 43 m u.t. og til boringernes bund. Boring 50.315 er beskrevet som smeltevandssand fra 0 til 18 meter, smeltevandssilt fra 18 til 30 meter og skrivekridt fra 30 til boringens bund i 75 meter. Boringen er uforet fra 42 meter og vandspejlet står 33,3 m.u.t. Boringen længst fra vandværket DGU 50.462 er beskrevet som sand og grus til 29 meter og kalk til bund i 75 meter. Boringen er uforet fra 43 meter og vandspejlet står 31,8 m.u.t. Omkring boringerne er der udyrket areal, som bl.a. afgræsses af heste. Mod syd hvor indvindingsoplandet strækker sig, er der dyrket landbrugsareal. I redegørelsesrapporten angives der at være 5 20 meter beskyttende lerlag over magasinet ved kildepladsen. Dette er der dog ikke noget belæg for i borejournalerne. 2.1.2 Vandkvalitet på vandværket I boring 50.315 er der senest målt 25 mg nitrat pr. liter (2011). Bortset fra en analyse i 2004, som viser 17 mg/l, viser analyserne indhold på mellem 25 mg/l og 32 mg/l Lovgivningen kræver boringskontrol hvert 4. år. Der foreligger således 5 analyser fra de seneste 20 år, hvilket ikke giver grundlag for at vurdere om der er nogen udvikling i nitratindholdet. Der er senest målt 0,013 mg BAM måske med en faldende tendens. Der er 36 mg sulfat med svagt stigende tendens. Boringen har i en periode været taget ud af brug pga. spor af trichlorethylen og BAM, for begge stoffers vedkommende under grænseværdien for drikkevand. Det skal bemærkes, at der kun har været analyseret for trichlor én gang (2007). [8]
Boring 50.241 blev uddybet i slutningen af 1990 erne, og fik dermed nyt boringsnummer, som er 50.462. Det oprindelige boringsnummer er blevet bibeholdt i Eurofins indberetninger. Ved en boringskontrol udført i forbindelse med den statslige kortlægning er nummer 50.462 benyttet. I det følgende er 50.241 / 50.462 behandlet som én boring. Det er ikke muligt at vurdere nogen udvikling i nitratindholdet, selv om resultater indberettet på de to boringsnumre sammenholdes. Der er analyseret for trichlor én gang uden fund og for BAM 5 gange også uden fund. I rentvand (afgang vandværk) er der 27 analyser for nitrat, som varierer mellem 48 mg/l i 2001 og 15 mg/l i 2014. Der er analyseret for trichlor 11 gange med variationer mellem 0,58 µg/ i 2003 og under detektionsgrænsen i 2010, 2012 og 2013. De 0,58 µg/l svarer til 58 % af grænseværdien for drikkevand. Der har været analyseret for BAM 13 gange med fund over detektionsgrænsen 10 gange,- højeste værdi har været 0,081 µg/l eller 81 % af grænseværdien i 2004. 2.2 Geologiske forhold Om geologien ses i redegørelsesrapporten, at der omkring kildepladsen er ca. 30 m kvartære aflejringer fra terræn og til kalkoverfladen, som findes i kote ca. 10 m. Det angives, at tykkelsen af beskyttende lerlag over kalkmagasinet varierer og ved kildepladsen udgør 5-20 m af de kvartære aflejringer. Der er imidlertid ikke noget i de ret velbeskrevne boringer, som tyder på tilstedeværelsen af beskyttende lerlag overhovedet. Kalkoverfladen stiger i retning mod syd, hvor der er kalk fra kote ca. 30 m, og da terrænet samtidig er relativt plant, aftager tykkelsen af de kvartære aflejringer tilsvarende. Grundvandsspejlet er beliggende i kote ca. + 8, og der er tale om et frit grundvandsmagasin. Der er på figur 2.1 optegnet et geologisk profilsnit for Havndal Vandværk. Profilsnittet er orienteret fra vestsydvest mod østnordøst, svarende til indvindingsoplandets retning. På profilsnittet er vandværkets indvindingsboring vist sammen med de geologiske lag. Profilet har en længde på 3.200 m. [9]
Figur 2.1. Forståelsesmodel for Havndal Vandværk. Beliggenheden af det viste profilsnit fremgår af figur 2.2. 2.2.1 Kalkproblematikken Det meste kalk er meget finkornet, og af den grund er der langsom gennemstrømning gennem massiv kalk. Den øvre del af kalken er imidlertid oftest opsprækket, og på grund af grundvandsstrømning i sprækkerne kan kalken afgive store mængder vand, når der pumpes fra en indvindingsboring. Kalk er således, fysisk, et glimrende materiale at indvinde vand fra. Man betegner kalken som et dobbeltporøst medium, med én porøsitet i den finkornede matrix, og en helt anden porøsitet i sprækkerne. [10]
Flere undersøgelser foretaget i samarbejde mellem Ålborg Universitet, vandforsyningen i Ålborg og det rådgivende ingeniørfirma Niras viser, at når store mængder nitrat udvaskes under et landbrugsområde, som det skete i Danmark i 1980 erne og 1990 erne, løber det nitratholdige vand først ned i sprækkerne i kalken, men meget hurtigt suges vandet ind i matrix i den øverste del af kalken. Porevandet i kalkens matrix er således kommet til at indeholde store mængder nitrat. Når man så senere gødsker mindre eller helt holder op med at gødske f.eks. i forbindelse med en indsatsplan, og det nedsivende vand derfor indeholder mindre nitrat, vil der diffundere nitrat fra matrix og ud i sprækkerne. /2/ og /3/. Der er med andre ord blevet opbygget en pulje af vand med højt nitratindhold i kalkens matrix, hvorfra den senere afgives til sprækkevandet. Undersøgelserne fra Ålborg viser endvidere, at det kan tage rigtig mange år, før der er kommet så meget nitrat ud af matrix, at drikkevandskriterierne igen kan overholdes. I /2/ er det beregnet, at der vil gå mere end 40 år før det øverste grundvand i kalken når ned under 50 mg/l, og i /3/, hvor undersøgelserne er foretaget et andet sted, er det beregnet, at det kan tage mere end 100 år. På trods af væsentligt mindre gødningsnormer i dag, i forhold til for 20 30 år siden, ses intet fald i nitratindholdet i grundvandet i Nordøst-området i Randers Kommune. Der ses derimod en stigning de fleste steder. Dette tyder kraftigt på, at der er lignende forhold som de på lokaliteter, der er undersøgt omkring Ålborg. 2.3 Indvindingsopland og grundvandsdannende opland Ved hjælp af en hydrologisk strømningsmodel udarbejdet af NST /4/ er der beregnet indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande. Grundvandets strømningsretning er rettet fra sydsydvest mod nordnordøst, hvilket afspejles i udbredelsen af indvindingsoplandet. Indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland er meget lange og smalle og strækker sig i sydsydvestlig retning fra vandværket. Indvindingsoplandet er ca. 3,4 km langt og det grundvandsdannende opland er ca. 2,6 km langt og dækker et areal på ikke mindre end ca. 73 ha. Afgrænsningen af de dele af oplandene, der ligger længst væk fra kildepladsen, er forholdsvis usikker, da oplandene er meget smalle og således meget afhængigt af potentialeforholdene. Grundvandet er ifølge den hydrologiske model meget ungt. Indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland ligger udelukkende i landbrugsområde. Det skal dog bemærkes, at der omkring [11]
kildepladsen ikke sker dyrkning af jorden, men at den her afgræsses af heste. I forbindelse med kortlægningen blev der konstateret en V1 kortlagt, muligt forurenet lokalitet inden for indvindingsoplandet. Der er tale om en tidligere glasvirksomhed på Laursensvej 2 i Havndal. Grunden er blevet undersøgt for forurening af poreluft i jorden og forurening i selve jorden. Der er endvidere blevet udført en boring til 14 meter uden at træffe et sekundært grundvandsmagasin. På baggrund af ovenstående har Region Midt bedømt den som ikke forurenet, og den er derfor udgået af kortlægningen. Figur 2.2 Beliggenheden af indvindingsboringen samt udbredelsen af indvindings- og grundvandsdannende opland for Havndal Vandværk. Figuren viser endvidere kortlagte lokaliteter og placering af geologisk profilsnit. [12]
2.3.1 Boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) Ved hjælp af den samme grundvandsmodel, som er brugt til at beregne indvindingsopland og grundvandsdannende opland er der beregnet et BNBO for indvindingen på Havndal Vandværk. BNBO udgøres af det areal, inden for hvilket vandet er 1 år om at nå frem til boringen. For ikke at få matrikler, marker eller haver, hvor kun en del skal beskyttes er der udarbejdet et såkaldt administrativt BNBO. Ved afgrænsningen af dette område er det tilstræbt at følge skel- og brugsgrænser. Det skal bemærkes, at BNBO-beregningen er foretaget som om alt vand indvindes fra 50.462. BNBO ligger i den del af indvindingsoplandet, som er nærmest boringen, og ligger i landbrugsområde. Figur 2.3 Afgrænsning af BNBO, Administrativt BNBO samt 25 m zone. 2.4 Grundvandsmæssige problemstillinger 2.4.1 Nitrat Kortlægningen har vist, at det primære grundvandsmagasin i hele indvindingsoplandet har stor eller nogen nitratsårbarhed, bl.a. fordi der kun er et begrænset beskyttende lerlag over magasinerne. Da der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet i hele [13]
indvindingsoplandet, er det udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde og som indsatsområde. Udstrækningen af nitratfølsomt indvindingsområde og indsatsområde fremgår af figur 2.4. Nitratudvaskningen er i hovedparten af indvindingsoplandet vurderet til 50-75 mg/l, dog stedvis lidt højere. Figur 2.4 Nitratfølsomt indvindingsopland og indsatsområde for Havndal Vandværk. Figuren viser desuden sårbarhedsforhold på nabovandværker 2.4.2 Sprøjtemidler Som nævnt tidligere er der konstateret BAM lige over detektionsgrænsen på 0,013 µg/l i boring 50.315. Grænseværdien for drikkevand er 0,1 µg/l. Der er imidlertid flere gange, på andre tidspunkter, målt højere indhold af BAM i rentvand. [14]
2.4.3 Andre stoffer I samme boring er der konstateret spor af opløsningsmidlet trichlorethylen. Der er i 2007 målt 0,08 µg eller 8 % af grænseværdien. Der er imidlertid flere gange, på andre tidspunkter, målt højere indhold af trichlor i rentvand. Der er i september 2014 målt 0,052 µg trichlor samtidig med, at der er målt 42 mg nitrat pr. liter i rentvand. De 42 mg nitrat tyder på, at vandet stammer fra boring 50.462, hvor det hidtil har været opfattelsen, at trichlor stammer fra boring 50.315. 2.4.4 Naturligt forekommende stoffer Der er ikke fundet problematiske koncentrationer af naturligt forekommende stoffer i grundvandet. 3 Indsatser Selv om vandværket har fået udført alle de analyser, som det er forpligtet til i følge lovgivningen, er der ikke noget klart billede af tendenserne i vandkvaliteten. Det kan således ikke, på det foreliggende grundlag, afgøres med sikkerhed om nitratindholdet på Havndal Vandværk er opadgående eller nedadgående. Det er desuden uklart, hvordan udviklingen i indholdet af BAM og trichlorethylen er. For at afklare udviklingen i vandkvaliteten skal der gennemføres følgende indsatser for begge boringer: 1. Der skal analyseres for nitrat 2 gange årligt fra hver boring. Denne indsats skal påvise, om nitratindholdet er generelt faldende eller stigende. 2. Der skal analyseres for BAM og trichlorethylen to gang årligt fra hver boring for at få styr på tendensen i indholdet af de to stoffer. 3. Analyserne for nitrat og miljøfremmede stoffer fra boringerne skal foretages samtidig med, at der analyseres på rentvand. 4. Det skal registreres hvor meget vand der pumpes fra hver boring opgjort pr. døgn. Ovenstående indsatser kan påbydes med hjemmel i drikkevandsbekendtgørelsens 8 Stk. 7., hvor der står: [15]
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at kontrollen skal foretages hyppigere end angivet i bilag 9 og 10, når udfaldet af tidligere undersøgelser, anlæggets særlige udsættelse for forurening eller andre forhold taler for det. Tidshorisonten, for hvor længe udviklingen i vandkvaliteten skal følges, afhænger af, om der viser sig nogle klare udviklingstendenser eller der ikke gør. Nedenfor beskrives to scenarier for udviklingen i nitratindholdet, 1) Tendensen er faldende, og 2) tendensen er stigende. 3.1 Hvis der er faldende eller stabilt nitratindhold Hvis det påvises, at nitratindholdet er varigt faldende eller stabilt og det samtidig påvises, at indholdet af Trichlor og BAM er lavt og ikke stigende, kan boringerne ved vandværket bevares. Hvis indholdet af både nitrat, BAM og trichlor ligger tydeligt under grænseværdierne og ikke er stigende, kan der herefter fortsættes med normal analysefrekvens indtil der evt. ses forhøjede indhold, som kræver ekstra analyser. Der skal gennemføres følgende indsatser: 1. I BNBO og i vandværkets indvindingsopland skal ubenyttede brønde og boringer findes og sløjfes. Randers Kommune vil udarbejde et forslag til brevtekst, som kan sendes ud af vandværkerne på vandværkernes brevpapir. Hvis der er ubenyttede brønde og boringer giver Randers Kommune påbud om sløjfning. 2. Der skal gennemføres en informationskampagne rettet mod grundejere inden for indvindingsoplandet om ikke at bruge sprøjtemidler i haver, indkørsler m.v. Vandrådet for vandværker i Randers Kommune har fået tilladelse til, at vandværkerne i kommunen benytter en pjece udarbejdet af Vandplanudvalget i Århus Kommune. 3. Det skal afklares om der er nedsivningsanlæg inden for 300 meter fra vandværkets boring. Hvis der er, skal det undersøges om de udgør nogen fare for vandkvaliteten på vandværket. Randers Kommune gennemfører denne indsats og giver om fornødent påbud. [16]
3.2 Hvis der er stigende nitratindhold Hvis nitratindholdet er stigende eller ligger klart over 37,5 mg/l jf. Randers Kommunes vedtagne retningslinjer, skal der gennemføres tiltag, der sikrer, at indholdet kommer under denne værdi. Hvis der viser sig at være en generel stigning, er det muligt, at grundvandsbeskyttelse i det grundvandsdannende opland vil være uden virkning i en lang årrække fremover. Baggrunden for denne vurdering er beskrevet i afsnit 2.2.1. om kalkproblematikken. Indsatsen for Havndal Vandværk kan derfor, ved vedvarende stigende nitrat, være, at der findes en ny kildeplads et sted, hvor ressourcen er bedre beskyttet. Hvis der skal findes en ny kildeplads kan det være en oplagt mulighed at gøre det sammen med andre vandværker i området, som har lignende problemer. I løbet af 2015 vil kortlægningen i området syd for Indsatsplanområde Asferg Udbyneder være gennemført, og det kan være en mulighed også at samarbejde med vandværker i dette område, hvis der skal findes ny kildeplads. Der er igangsat et samarbejde mellem Randers Kommune, vandværkerne mod nordøst i kommunen og Verdo for at finde en varig løsning for området. Både de vandværker i indsatsplanområdet, som har nitratindhold over grænseværdien, de som har nitratindhold mellem 25 og 50 mg/l samt yderligere fire vandværker, som der ikke er udarbejdet indsatsplaner for, er involveret i arbejdet. Der vurderes på mulighederne for at etablere ny fælles kildeplads, forsyning fra Verdo, eller at lokale vandværker med godt vand forsyner de, som skal have forbedret vandkvaliteten. De vandværker, som er involveret i samarbejdet er: Dalbyneder, Dalbyover, Havndal, Knejsted Mark, Vinstrup, Råby, Tørring, Knejsted og Linde. De fire sidstnævnte er der endnu ikke udarbejdet indsatsplaner for. Et alternativ til at finde en ny kildeplads kunne være at etablere en ny, dybere boring på den eksisterende kildeplads. Hvis vandværket vælger denne løsning skal man imidlertid være opmærksom på bl.a. følgende: Ved at bore dybere i kalken vil antallet af sprækker muligvis være mindre med en lavere ydelse til følge. Der kan være risiko for forhøjet fluorid og kloridindhold. Selv om man borer dybere vil boringen stadig være sårbar overfor nedsivende forurening fra overfladen. [17]
Det skal understreges, at etablering af en ny boring vil være på vandværkets egen regning og risiko. [18]
4 Referencer /1/ Naturstyrelsen Aalborg. Redegørelse for Kærby og Fjelsted - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. NIRAS, 2013. /2/ Ellen Eldrup og Margrethe Dalsgaard Bonnerup, Aalborg Universitet - Vand og Miljø 2014. Stoftransport i umættet kalk. Nitratforurening af grundvandet i Aalborg. /3/ Christian Pedersen og Merete Hørlüc. Aalborg Universitet - Vand og Miljø 2014. Modellering af skalaafhængig stoftransport i opsprækket kalk /4/ Naturstyrelsen Aalborg. Mariager Fjord Kortlægningsområde. Hydrologisk forståelsesmodel. Notat. NIRAS, 2011 /5/ Naturstyrelsen Aalborg. Grundvandskortlægning for Mariager Fjord Nord, Mariager Fjord Syd og Kongerslev. Sediment- og grundvandskemi delaftale 15. NIRAS, 2013. [19]