2010 Boligejernes konverteringsgevinster for 4,6 mia. kr. i 2010 bruges mest til at øge opsparing og mindst til at øge forbrug. Analyse af boligejernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån i 2010 - baseret på en interviewundersøgelse foretaget af TNS Gallup med 1000 boligejere via internettet.
Boligejernes konverteringsgevinster for 4,6 mia. kr. i 2010 bruges mest til at øge opsparing og mindst til at øge forbrug Analyseinstituttet TNS Gallup har på vegne af Realkreditrådet gennemført en undersøgelse om låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån i 2010. Undersøgelsen er baseret på interview via internettet med 1.000 boligejere, som har omlagt og/eller taget et tillægslån i løbet af 2010. Tilsvarende undersøgelser er gennemført hvert år siden 2003. Denne rapport indeholder konklusionerne fra undersøgelsen i 2010. 2 Tæt på 400 mio. kr. om måneden. Eller 4,6 mia. kr. om året. Vi taler i runde tal om de besparelser, som omkring 150.000 boligejere har opnået efter en omlægning af deres realkreditlån i 2010. Derudover optog 90.000 boligejere tillægslån for samlet 31 mia. kr. Hvad bliver pengene brugt til? Har rådgivningen været tilstrækkelig? Hvordan skal en eventuel afdragsfrihed bruges? Her opridses hovedkonklusionerne i årets undersøgelse: Ydelseslettelser efter konverteringer Tæt på halvdelen bruger de ydelseslettelser - som er opnået efter en omlægning - til boligforbedringer eller til at kompensere en ændret privatøkonomi. Det er flere end i 2009. Hver tredje boligejer, som har opnået ydelsesbesparelser, bruger dette til at øge opsparingen. Det er en lavere andel end sidste år, hvor det var tilfældet hos hver anden. Det hænger sammen med, at flere bruger ydelsesbesparelser til at kompensere privatøkonomien Kontantprovenu fra tillægslån Tillægslån bruges for det meste til at forbedre egen bolig. En større andel bruger tillægslånet til at kompensere privatøkonomien, end det var tilfældet i 2009 Vurdering af rådgivning 85 pct. af de adspurgte er tilfredse eller meget tilfredse med den personlige rådgivning, de har modtaget 90 pct. mener, at de enten blev godt eller særdeles godt om de overvejelser, som det er nødvendigt at gøre sig før et valg af afdragsfrihed 80 pct. af de låntagere, som har valgt et rentetilpasningslån, fortæller, at de blev godt eller særdeles godt om risikoen for rentestigninger Risikoen ved afdragsfrie lån og rentetilpasningslån 20 pct. af de låntagere, som mener, at der er risiko ved rentetilpasningslån, fremhæver, at lånene er sårbare overfor politiske indgreb Tæt på 50 pct. af de låntagere, som har taget afdragsfrie lån, vil bruge afdragsfriheden til opsparing og investeringer samt forbedring af egen bolig Bevidstheden om de risici, som knytter sig til afdragsfrie lån, er mere udpræget i dag end tidligere år Konkurrence og mobilitet 50 pct. af låntagerne følger med i pressens nyheder om realkredit for at være orienteret om deres egne lån 10 pct. af låntagerne skiftede realkreditinstitut i forbindelse med en omlægning
INDFRIELSE AF REALKREDITLÅN I DANMARK Der tales om renter og kurser til familiesammenkomster og ved private middage. Hvilket realkreditlån har du valgt? Har du omlagt for nylig - eller overvejer du at gøre det? Vi tager det for givet, at det på ethvert tidspunkt er muligt at omlægge realkreditlån for at komme over i et andet lån, der er økonomisk bedre. Ligesom vi tager det for givet, at der er fuld gennemsigtighed i de kurser, som eksisterende realkreditlån kan indfries til og nye optages til. Men det er ikke nogen selvfølge. For det er ikke en mulighed, som boligejere i andre lande har. Det danske realkreditsystem er obligationsbaseret. Hver eneste realkreditlån er knyttet direkte op på en børsnoteret realkreditobligation. Det betyder, at vi har et indfrielsessystem, som er internationalt unikt og til låntagernes fordel. Boligejere og erhvervsvirksomheder med realkreditlån har fuld gennemsigtighed i prisen for at indfri deres realkreditlån før udløb. Prisen er nemlig identisk med markedskursen på de pågældende obligationer, som ligger bag låneaftalen. De findes i kurslisten i avisen og på internettet. Det betyder, at boligejerne har mulighed for at flytte sig fra et lån til et andet, hvis det giver en eller anden form for økonomisk gevinst. 2010 blev et år med lave renter. Det er kommet flere boligejere til gavn, fordi det har været muligt at indfri realkreditlån med de højere renter for i stedet at tage realkreditlån med lavere renter. Det skaber en konverteringsgevinst. Det har alle dage været sådan, at boligejerne flytter sig, når det giver en eller anden form for økonomisk gevinst. Det kan være en lavere ydelse, fordi renten er faldet. Det kan også være nedbringelse af restgælden ved rentestigninger for låntagere med fastforrentede lån. Endelig er der omlægninger til lån, som giver en større sikkerhed overfor rentestigninger. OMLÆGNINGER OG TILLÆGSLÅN I 2010 Omkring 18 pct. af landets boligejere enten omlagde deres realkreditlån og/eller optog et tillægslån i løbet af 2010. Det svarer til godt 239.000 af landets godt 1,6 mio. boligejere. Cirka 200.000 boligejere omlagde deres boliglån. 150.000 fik som resultat reduceret den månedlige ydelse med cirka 2.600 kr. om måneden. Der er samlet opnået årlige ydelsesbesparelser for 4,6 mia. kr. De resterende 50.000 boligejere har typisk fået en lavere restgæld eller et lån, som de oplever er bedre i forhold til deres behov. Størrelsen på de omlagte lån er gennemsnitligt på 1.250.000 kr. De fleste boligejere, som omlagde lån i 2010, bevægede sig typisk bort fra et fastforrentet realkreditlån med en kuponrente på 5, 6 eller 7 pct. til fordel for 4 pct. Eller de gik fra et fastforrentet realkreditlån til et rentetilpasningslån. 90.000 boligejere optog et tillægslån i løbet af 2010 og fik gennemsnitligt udbetalt et provenu på 340.000 kr. Det svarer til tillægslån for samlet 31 mia. kr. 3 Tabel 1: Låntagernes gennemførelse af omlægninger og optagelse af tillægslån i 2010 Andel (pct. og antal) Undersøgelsen Samtlige låntagere Gns. mdr. reduktion Gns. provenu Samlet årlig besparelse / Samlet provenu Pct. Antal Pct. Antal kr. kr. kr. Har omlagt lån 84,3 856 12,5 201.600 - heraf fået reduceret ydelsen 62,8 637 9,3 150.023 2.573 ~4,6 mia. Har taget tillægslån 37,7 383 5,6 90.202 342.569 ~30,9 mia.
UNDERSØGELSENS INDHOLD Undersøgelsen afdækker en lang række temaer om låntagernes overvejelser og beslutninger på låne- og konverteringsmarkedet. Her er en liste med temaerne: Omlægningen af lån/ tillægsbelåning Er der gennemført konvertering? Er ydelsen blevet reduceret (hvor meget)? Var der et låneprovenu (hvor meget)? Hvad anvendes større rådighedsbeløb til? Hvad anvendes provenuet til? Rådgivning og information Hvilke informationskilder er brugt? Er der tilfredshed med rådgivningen? Er der risiko ved afdragsfrie lån? Hvordan var den modtagne rådgivning og information om afdragsfrie lån og rentetilpasningslån? Er det muligt at gennemskue lånenes fordele og ulemper? Det omlagte lån Hvad er størrelsen af det omlagte lån? Hvilken type af lån er der omlagt til og fra? Prioritetslån Kendskab til prioritetslån? Årsager til valg af realkreditlån frem for prioritetslån? Konkurrence Er der hentet konkurrerende tilbud? Er der skiftet realkreditinstitut? Baggrundsoplysninger Alder Boligtype Husstandsindkomst Geografi Ejendomsværdi Friværdi Uddannelse Beskæftigelse SÅDAN BRUGES EN LAVERE YDELSE 150.000 boligejere har opnået ydelseslettelser for 400 mio. kr. om måneden efter en omlægning i 2010. Hvad bliver pengene brugt til? Figur 1: Låntagernes anvendelse af reduceret ydelse ved låneomlægning 60% I undersøgelsen er de låntagere, som har fået en lavere ydelse, blevet spurgt: Hvad har du eller hvad planlægger du primært at anvende det større rådighedsbeløb til, nu hvor din ydelse på realkreditlånet er blevet lavere?. I 2010-undersøgelsen fortalte 33 pct., at det større økonomiske råderum skal bruges til at spare mere op. Det er betydeligt færre end i 2009-undersøgelsen, hvor den tilsvarende andel udgjorde 48 pct. Udviklingen skal ses i sammenhæng med, at en større andel af de låntagere, som har opnået en ydelsesbesparelse, vælger at kompensere for ændrede økonomiske vilkår end tidligere år. Der er også en større andel end sidste år, som prioriterer investeringer og vedligehold af egen bolig. 50% 40% 30% 20% 10% 0% 48% 1 15% 14% Reduceret ydelse ved omlægning Øget opsparing Investering i boligen 33% Kompensation i privatøkonomien 20% 27% 12% 27 pct. af de adspurgte vil kompensere for ændrede privatøkonomiske vilkår mod 15 pct. i 2009. Det kan eksempelvis være for at håndtere indkomstnedgang eller til at rette økonomien op. Øget forbrug Note: Der er også respondenter, som har svaret ved ikke. De udgør 8-10 pct. i 2009 og 2010. 20 pct. af de boligejere, som har opnået en lavere ydelse, vil investere yderligere i vedligeholdelse og forbedring af egen bolig. Andelen var 16 pct. i 2009-undersøgelsen. 12 pct. svarer, at den økonomiske lettelse skal bruges til øget forbrug. Det er på samme niveau som sidste år. 4
SÅDAN BRUGES KONTANTPROVENU FRA TILLÆGSLÅN 90.000 boligejere optog et tillægslån i løbet af 2010. Der blev som gennemsnit udbetalt 340.000 kr. for hvert tillægslån. Samlet bliver det til cirka 31 mia. kr. for samtlige boligejere. De fleste, som omlægger deres realkreditlån, overvejer i forløbet, om der skal tages et tillægslån i samme forbindelse. De gebyrer og øvrige omkostninger, som følger med en omlægning, dækker også i vid udstrækning stiftelsesomkostningerne ved tillægslånet. I 2010 tog omkring 53.000 boligejere et tillægslån i forbindelse med en låneomlægning, typisk i størrelsen 290.000 kr. Omkring 37.000 låntagere tog et rent tillægslån. I de sidstnævnte tilfælde var lånet typisk på 415.000 kr. De låntagere, som tager tillægslån uden samtidig at omlægge, gør det typisk for at finansiere boligforbedringer. Det er tilfældet for 2 ud af 3. Det forklarer også, at tillægslånene beløbsmæssigt ligger højere end det typiske for samtlige tillægslån. TNS Gallup har stillet dette spørgsmål til de boligejere, som tog et tillægslån i 2010: Hvad har du anvendt eller planlægger du primært at anvende det udbetalte kontantbeløb til?. Når vi ser på samtlige af de 90.000 boligejere, så svarer 54 pct., at det udbetalte kontantbeløb skal bruges til at investere i egen bolig. 13 pct. vil bruge lånet til opsparing og investering, mens 14 pct. vil kompensere for ændrede økonomiske vilkår. 15 pct. vil bruge tillægslånet til at øge eget forbrug. Det svarer nogenlunde til 2009-undersøgelsen, dog med den undtagelse at en større andel svarer, at tillægslånet skal bruges til at kompensere for ændrede økonomiske vilkår. Det skal ses i sammenhæng med, at der er et tilsvarende fald i andelen af boligejere, som vil bruge tillægslånet til at forbedre egen bolig. DE BRUGTE SVARKATEGORIER Låntagerne har fået en bred vifte af svarmuligheder. Vi har inddelt svarene i kategorierne forbrug, opsparing, investering og kompensation for ændrede økonomiske vilkår. Forbrug: Dækker svarene øget forbrug generelt, ferie/rejse og bil/motorcykel/båd. Opsparing: Dækker svarene pensionsopsparing, anden opsparing, afbetaling på anden gæld, finansiering af ydelse på lån i anden bolig og investering/køb af aktier/obligationer. Investering i boligen: Dækker svarene istandsættelse/indretning/tilbygning af bolig, køb af ejendom/butik/virksomhed. Kompensation for ændrede økonomiske vilkår: kompensere nedgang i indkomst/rette økonomien op og økonomi til familieforøgelse - uddannelse - skilsmisse - anden familierelateret årsag. Figur 2: Låntagernes anvendelse af udbetalt kontantbeløb ved tillægslån 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1 60% 7% 14% 13% 54% Provenu ved tillægslån 14% 15% Øget opsparing Investering i boligen Kompensation i privatøkonomien Øget forbrug 5
Figur 3: Vurdering af rådgivning i forbindelse med lån Hvor tilfreds har du alt i alt været med den rådgivning, du har modtaget i forbindelse med lånet? (Personlig rådgivning) Figur 4: Realkreditlånenes gennemskuelighed Kan du gennemskue de vigtigste fordele og ulemper ved de forskellige realkreditlån? Meget tilfreds 42% 37% Ja 31% 44% Tilfreds 37% 48% Ja men det er svært at vurdere 13% 23% Hverken / eller 9% 11% Ja når der suppleres med rådgivning 29% 3 Utilfreds 3% 2% Nej 12% 8% Meget utilfreds 7% 1% Ved ikke 2% 2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 6 TILFREDSHED MED RÅDGIVNING 85 pct. af de adspurgte fortæller, at de enten er tilfredse eller meget tilfredse med den personlige rådgivning, de har modtaget i forbindelse med långivningen. Niveauet for tilfredshed svarer til tidligere år. 90 pct. fortæller, at de er i stand til at gennemskue de vigtigste fordele og ulemper ved de forskellige realkreditlån. Det er muligt at træffe beslutninger om valg af realkreditlån, såfremt der investeres den fornødne tid. Det svarer til niveauet i 2009-undersøgelsen. Der er dog den forskel, at der er færre end sidste år, som svarer ubetinget ja på spørgsmålet. Flere fortæller, at det er muligt, men at det i vid udstrækning kræver hjælp i form af rådgivning. Det er vanskeligt at pege på én årsag til ændringen. Det kan muligvis hænge sammen med de seneste prisfald på boligmarkedet og usikkerheden om renterne i de kommende år. RÅDGIVNING OG INFORMATION OM VARIABELT FORRENTEDE LÅN Rentetilpasningslånene var det mest populære realkreditlån i 2009 og 2010. Det har også affødt en offentlig debat om den renterisiko, som knytter sig til lånene. TNS Gallup har stillet dette spørgsmål til de lidt over 1.000 boligejere, som var med i undersøgelsen: Der tales om, at der er en risiko ved at optage lån med variabel rente. Mener du, at der er en risiko?. Tæt på 80 pct. svarer ja til spørgsmålet. Hos de låntagere, som mener det er tilfældet, bliver der især peget på risikoen for rentestigninger (87 pct.). Renterne kan blive en stor byrde, hvis renterne uventet stiger. Halvdelen peger på, at det er usikkert, fordi man ikke ved, hvad fremtiden bringer. Hver femte peger på, at rentetilpasningslånene er sårbare overfor politiske indgreb. 80 pct. af de låntagere i undersøgelsen, som i forbindelse med omlægningen eller tillægslånet valgte rentetilpasningslånet, mener, at de blev godt eller særdeles godt om risikoen. 15 pct. svarer, at de ikke blev særlig godt eller slet ikke om de risici, der knytter sig til rentetilpasningslånet. Figur 5: Risiko ved lån med variabel rente Der tales om, at der er en risiko ved at optage lån med variabel rente. Mener du, at der er en risiko? Ja Nej Ved ikke 4% 7% 17% 15% 79% 78% 0% 20% 40% 60% 80% 100%
Figur 6: Risikoen ved lån med variabel rente Ja, der er risiko ved lån med variabel rente. Hvad er der risiko for? Andet / Ved ikke Dårlig idé 2% 5% Rentestigninger 87% Ved ikke hvad fremtiden bringer 49% Man får ikke et stort forbrug 5% Ydelserne vil blive for stor en byrde, hvis renterne (uventet) stiger 48% Sårbar overfor politiske indgreb 19% Usikkert hvis man mister job 15% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 7 BRUGEN AF AFDRAGSFRIE LÅN Omkring 40 pct. af de låntagere, som omlagde eller optog et tillægslån i 2010, valgte muligheden for afdragsfrihed. De låntagere, som valgte et afdragsfrit lån, er blevet spurgt: Hvad har du anvendt eller planlægger du primært at anvende afdragsfriheden til?. 34 pct. fortæller, at det er hensigten at bruge den økonomiske lettelse, som følger af afdragsfriheden, til opsparing og investering. 32 pct. siger, at afdragsfriheden enten benyttes eller skal bruges til at kompensere for ændrede økonomiske vilkår. For 15 pct. af låntagerne med afdragsfrihed lyder meldingen, at dette skal udnyttes til investeringer i egen bolig, mens 11 pct. nævner øget forbrug som den primære anvendelse. VURDERING AF RISIKO, RÅDGIVNING OG INFORMATION OM AFDRAGSFRIE LÅN Tæt på 60 pct. af de adspurgte mener, at der knytter sig en risiko ved afdragsfrie lån, mens 32 pct. ikke mener, det er tilfældet. 9 pct. svarer ved ikke. Blandt de låntagere, som mener, at der er en risiko ved afdragsfrie lån, bliver der mest af alt peget på risikoen ved faldende ejendomspriser (46 pct.), og at det i det hele taget er en dårlig idé at skubbe problemerne foran sig (52 pct.). Der peges også på, at man ikke betaler af på sin bolig (39 pct.), der er usikkerhed om fremtiden (41 pct.), og at ydelserne kan blive en for stor byrde, når afdragsfriheden en dag ophører (41 pct.). Der er tale om et tydeligt stemningsskifte i forhold til undersøgelsen i 2009. Eksempelvis pegede 31 pct. i 2009-undersøgelsen på risikoen ved faldende ejendomspriser, mens der er tale om 46 pct. i den seneste undersøgelse. Det vidner om, at boligejerne følger med i og påvirkes af den Figur 7: Vurdering af rådgivning om lån med variabel rente. Hvor godt mener du, at du blev om risikoen ved de variabelt forrentede lån? Blev særdeles godt Blev godt Blev ikke særlig godt Blev slet ikke Ved ikke 4% 8% 5% 5% 27% 22% 57% 59% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Figur 8: Brugen af lettelsen fra afdragsfrie lån Øget forbrug Opsparing og investering Investering i boligen 11% 15% 34% Kompensation for ændrede økonomiske 32% vilkår 0% 10% 20% 30% 40%
udvikling, som blandt andet har været skildret i pressen om udviklingen på boligmarkedet. Der er en udpræget bevidsthed om, hvad det kræver af overvejelser forud for en beslutning om at vælge et realkreditlån med afdragsfrihed. Der er også udbredt tilfredshed med den rådgivning, som er givet i forbindelse med overvejelser om valg af afdragsfrihed. Det var også tilfældet i 2009-undersøgelsen. 90 pct. mener, at de enten blev godt eller særdeles godt af deres realkreditinstitut om de overvejelser, som det er nødvendigt at gøre sig før et valg af afdragsfrihed. Det er låntagernes oplevelse, at de er velorienteret om de muligheder, som afdragsfrie lån tilbyder, men også om de risici, der følger ved en uovervejet brug af afdragsfriheden. Figur 9: Risiko ved afdragsfrie lån Der tales om, at der er en risiko ved afdragsfrie lån. Mener du, at der er en risiko? Ja Nej Ved ikke 8% 9% 0% 20% 40% 60% 80% 30% 32% 62% 59% Figur 10: Risikoen ved afdragsfrie lån Ja, der er risiko ved afdragsfrie lån. Hvad er der risiko for? Andet / Ved ikke 28% 33% Dårlig idé - skubber problemerne foran sig 22% 27% Rentestigninger 14% 24% Mere gæld / større lån 18% 2 Ved ikke hvad fremtiden bringer 31% 30% Faldende hus- / ejendomspriser 12% 12% Man får et stort forbrug 2 29% Ydelserne vil blive for stor en byrde når 13% 13% Man bruger opsparingen / friværdien 8% 11% Sårbare overfor politiske indgreb 14% 15% Usikkert hvis man mister job 19% 25% Man får ikke betalt sin bolig 1% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 8
INFORMATIONSKILDER OG KANALER Halvdelen af alle landets boligejere følger med i pressens nyheder om realkredit og renteudviklingen. Det gøres blandt andet for løbende at være orienteret om, hvorvidt der er grund til at overveje ens eget lån. Det fremgår af den forundersøgelse, som TNS Gallup har lavet. I den forbindelse har der været kontakt med over 7.000 boligejere for at finde frem til de boligejere, som har omlagt og/eller lagt om i løbet af 2010. Når vi ser på de boligejere, som indgår i undersøgelsen, så fortæller 75 pct., at de løbende følger renteudviklingen for at være opdateret på mulighederne for at konvertere eget realkreditlån. De resterende 25 pct. følger ikke direkte med. Men de har alligevel omlagt og/eller taget tillægslån i løbet af 2010. Det kan hænge sammen med, at de er blevet gjort opmærksom på en konverteringsmulighed af deres bank eller realkreditinstitut. 51 pct. følger pressens nyheder om renteudvikling og realkredit. 34 pct. fortæller, at de har indgået en aftale med banken eller realkreditinstituttet, som søger for at varsle, når der opstår økonomisk fordelagtige konverteringsmuligheder.17 pct. holder øje med kurslisten. Figur 11: Vurdering af rådgivning om afdragsfrie lån Da du optog dit afdragsfrie lån, hvor godt mener du så, at du blev rådgivet om betydningen af at vælge afdragsfrihed? Blev særdeles godt Blev godt Blev ikke særlig godt Blev slet ikke Ved ikke 7% 5% 4% 0% 29% 2 52% 65% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 28 pct. af de boligejere, som har konverteret eller optaget tillægslån i 2010, har søgt informationer og indhentet tilbud fra andre låneudbydere end den, de endte med at bruge. 10 pct. skiftede realkreditinstitut i forbindelse med omlægningen. Figur 12: Hvordan følger låntagerne med i mulighederne for konvertering? Hvordan følger du med i, om der er grund til at konvertere eksisterende lån? Pressens nyheder om renteudviklingen og realkredit 51% Aftale med banken som fortæller om muligheder jeg bør overveje 34% Holder øje med kurslisten 17% Genenm min bank 2 Gennem mit realkreditinstitut 19% Gennem min familie, venner, bekendte og kollegaer 11% Andet / følger ikke med / ved ikke 10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 9
VURDERING AF PRIORITETSLÅN Låntagerne orienterer sig om alternative muligheder på et konkurrencebetonet marked for boligfinansiering. Omkring hver tredje af de adspurgte låntagere tog en konkret vurdering af, om det kunne være mere fordelagtigt at tage et prioritetslån frem for at omlægge realkreditlånet og/eller tage et realkreditfinansieret tillægslån. I sagens natur har de låntagere, som er med i undersøgelsen, i sidste ende valgt realkreditlånet frem for prioritetslånet. Det har de gjort, fordi realkreditlånet er billigst ( 42 pct.). Der kan også være fordi, at der foretrækkes et fastforrentet lån (21 pct.) eller det kan være udfaldet af rådgivning fra bankens side (19 pct.). OM UNDERSØGELSEN Realkreditrådet har hvert år siden 2003 gennemført en undersøgelse om låntagernes brug af konverteringsgevinster og kontantprovenu fra tillægslån. Den seneste undersøgelse er gennemført i februar 2011 med interview af 1.015 boligejere. De adspurgte har det til fælles, at de enten har omlagt og/eller taget et tillægslån i løbet af 2010. TNS Gallup har gennemført undersøgelsen for 2010 med brug af et web-panel. Tidligere undersøgelser er gennemført af analyseinstituttet Synovate med brug af telefoninterviews. Det er ensbetydende med et metodeskift. Alligevel er det muligt at sammenligne resultaterne med tidligere år for de fleste spørgsmål. Figur 13: Årsager til valg af realkreditlån frem for prioritetslån Hvorfor valgte du at omlægge til et nyt realkreditlån og/eller tage realkreditfinansieret tillægslån frem for at benytte et prioritetslån? Realkreditlånet er billigst 42% Vil ikke betale for den økonomiske fleksibilitet som prioritetslån 9% Brug for udbetaling af et stort låneprovenu ikke løbende Rådgivning fra realkreditinstitut 4% 4% Rådgivning fra bank 19% Har ikke overvejet prioritetslån som alternativ Ønsker fastforrentet lån 21% Ønsker aktiv gældspleje med mulighed for konvertering Indfrielsesvilkår er mere gennemskuelige 2% Andet 14% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 10
05-2011 11 Realkreditrådet Zieglers Gaard Nybrogade 12 DK-1203 København K Telefon: +45 33 12 48 11 Fax +45 33 32 90 17 rkr@rkr.dk www.rkr.dk