Motivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale

Relaterede dokumenter
Den motiverende samtale Herning den 23. februar 2015

Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering

Samtaler der rykker med Motivational Interviewing (MI)

Den motiverende samtale i grupper

Den motiverende samtale og unge hvordan gør man det?

DEN MOTIVERENDE SAMTALE

Den Motiverende Samtale

Den motiverende samtale MI

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

Den Motiverende Samtale

Den Motiverende Samtale

BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Den motiverende samtale en kort introduktion

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak.

Den Motiverende Samtale

Velkommen til modul 3. Madguides

Den Motiverende Samtale og børn

Der er 3 niveauer for lytning:

Kort samtale. - om vin, øl, spiritus og lignende. Af psykolog: Anne Kimmer Jørgensen

Motivation & Ambivalens

En indføring i Den Motiverende Samtale

Nyhedsbrev fra Den Motiverende Samtale. Forår Temanummer om Forandringsudsagn

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

INTRODUKTION Den Motiverende Samtale

Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation!

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Motivationssamtaler om rygestop

Motiverende samtale. Cand. Psych. Torsten Sonne Psykologhuset Vesterport, Kbh. Tlf.:

Motivational interviewing.

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug

Motivationssamtalen i en klinisk kontekst

Den motiverende samtale

Den motiverende samtale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Kommunikationskursus

Introduktion til Den Motiverende Samtale - af Gregers Rosdahl, cand. mag. i filosofi

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder

Motiverende samtaler 2 dages grundkursus

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Handouts Den motiverende samtale 9. november Carl Erik Mabeck. Livsstilscentret Brædstrup Sygehus

Den Motiverende Samtale 13. November V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne

Mindful Self-Compassion

Alkoholdialog og motivation

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Det, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er

Nyhedsbrev fra Den Motiverende Samtale Sommer 2008 Tema: Motivation og Kommunikation

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Til Barn og Unges Beste. Konference Norge 2015

Spørgeskema. Hvor klar er jeg til at gøre noget ved mit forbrug?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

ARTIKEL Den Motiverende Samtale i grupper

MULIGE FORKLARINGER PÅ BORGERENS PROBLEMER

Calgary-Cambridge Guide

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

HVAD VISER FORSKNINGEN? At lære Den Motiverende Samtale

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

Notat. Notat vedr. forskellige sundhedspædagogiske metoder Udarbejdet af EBP-Net, Endokrinologisk afdeling M. Kommentarer

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen

Mindfulness i PPR og sundhedsplejen - PPR og Sundhedsplejen i Mariager Fjord kommune. Kære læser

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Den vanskelige samtale

FREMTIDENS PATIENTUDDANNELSE

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Den vanskelige samtale

MOTIVATION AT MOTIVERE SIG SELV OG ANDRE ANNA MARGRETHE NEBEL, ATTRACTOR-RAMBØLL MANAGEMENT,

Motivational Interviewing (MI) Kursustilbud

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål

Tidlig indsats i dagtilbud, samarbejde med socialrådgiver og sundhedsplejerske - set fra et institutionsperspektiv

Situationsbestemt coaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Introduktion til MITI

Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

Guide. mental u-vending. Sådan laver du en. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil

Fra aktiv lytning til Karl Tomm

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Velkommen! KONFLIKTHÅNDTERING FORMÅLET MED MØDET PLAN FOR MØDET

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

6 HVAD SIGTER DU EFTER, NÅR DU VIL FREMME MOTIVATION? 24 UDVIKLING AF SOCIAL KAPITAL SOM LEDELSESMÆSSIG BALANCEAKT. Jonas Sprogøe og Kim Kabat

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Transkript:

REDSKABER TIL AT MOTIVERE TIL FORANDRING FUA, KUA 25 oktober 2014 Tina Haren, psykolog Motivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale 1

Indhold Introduktion til den motiverende samtale (MI) Motivation som en relationel størrelse At installere versus at frembringe motivation Fire motivationsprocesser Træning i at fange forandringsudsagn Information som dialog Lidt om evidensen af MI 2

Der findes mange forskellige måder at motivere mennesker på ELLER 3

Den motiverende samtale fokuser på, hvordan indre motivation skabes gennem samtale 4

Et paradigmeskifte i motivationsarbejdet Ú Du behøver ikke at skabe forandring Det kan du ikke Ú Du behøver ikke at komme med alle svarene Du har formentlig ikke de bedste Ú Du skal ikke bryde Du skal danse 5

Dette ved I allerede om den motiverende samtale Sorter disse udsagn fra lav til høj grad af motivation til forandring og diskuter med din sidemand A. Den professionelle taler om hvorfor forandringen er vigtig. Personen viser sin enighed ved at nikke (et rigtigt nik) B. Den professionelle taler om hvorfor forandringen er vigtig. Personen siger: Måske, jeg kan godt se hvad du siger, men det er ikke så ligetil C. Personen taler om hvorfor forandringen er vigtig. Den professionelle udtrykker sin enighed D. Den professionelle taler om hvorfor forandringen er vigtig. Personen udtrykker eksplicit sin uenighed og argumenterer i mod 6

Dette ved I allerede om den motiverende samtale Høj grad af motivation C. Personen taler om hvorfor forandringen er vigtig. Den professionelle udtrykker sin enighed A. Den professionelle taler om hvorfor forandringen er vigtig. Personen viser sin enighed ved at nikke B. Den professionelle taler om hvorfor forandringen er vigtig. Personen siger: Måske, jeg kan godt se hvad du siger, men det er ikke så ligetil D. Den professionelle taler om hvorfor forandringen er vigtig. Personen udtrykker eksplicit sin uenighed og argumenterer i mod Lav grad af motivation 7

Personens sprog forudsiger personens adfærd Kilder: Miller, Benefield & Tonigan 1993 Amrhein & Miller 2003 Magill et al, 2010 Status quo udsagn Ingen forandring Kilder: Amrhein & Miller, 2003 Moyers & Martin, 2006 Moyers et al, 2007 Gaume et al, 2008 Moyers et al, 2009 Magill et al, 2010 Forandrings udsagn Forandring 8

Den professionelles adfærd forudsiger personens sprog Konfronterende adfærd Status quo udsagn Kilder: Patterson & Forgatch 1985 Miller, Benefield & Tonigan 1993 Apodaca, Longabough, 2009 Motiverende samtale Forandrings udsagn Kilder: Miller et al 1993 Moyers & Martin 2006 Moyers et al 2007 Gaume et al 2007 Gaume et al 2008 Moyers et al 2009 9

Træning 1 To og to gerne en du ikke kender så godt Den ene er personen med en problemstilling Den anden er den professionelle I har 7 minutter 10

Træning 1: Personen Vælg noget fra dit eget liv, du Ønsker at ændre Må ændre Bør ændre Har tænkt på at ændre Men endnu ikke har ændret fordi du er ambivalent 11

Træning 1: Den professionelle Du skal først: Lytte lidt til personens problemstilling: på den ene side, på den anden side (ca. 3 minutter) Derefter skal du: Fortælle personen hvorfor han/hun bør ændre denne adfærd Oplyse personen om mindst 3 fordele ved at ændre adfærd Give personen gode råd om hvordan han/hun kan ændre adfærden Understrege hvor vigtigt det er for personen at ændre adfærden Beordre personen til at gøre det! Møder du modstand: gentag ovenstående NB: dette er ikke Motivational Interviewing 12

Almindelige reaktioner på ordnerefleksen Sur I opposition Defensiv Retfærdiggørende Ikke forstået Ikke hørt Overrumplet Skam Nedværdiget Disengageret Modstand Kommer ikke igen 13

Træning 2: En smag af den motiverende samtale På en skal fra 0-10: Hvor vigtig er en forandring for dig? 10 "5"... Status quo udsagn 5 Forandringsudsagn 0 14

Træning 2: Personen Vælg noget fra dit eget liv, du Ønsker at ændre Må ændre Bør ændre Har tænkt på at ændre Men endnu ikke har ændret fordi du er ambivalent 15

Træning 2: Den professionelle Lyt nøje med det formål at forstå dilemmaet Giv ingen råd! Stil blot disse spørgsmål: Hvad får dig til at ønske at ændre adfærden/situationen? På en skala fra 0-10 hvor vigtig er forandringen? Følg op: hvorfor X og ikke 0? Nævn mindst 3 grunde Fang forandringsudsagnene og spørg dybere ind til dem Opsummer til sidst personens egne motiver og gode grunde til forandring og stil så afslutningsvis følgende spørgsmål: Så hvad tænker du om det nu, her efter vores snak? Giv personen god tid til at svare 16

Almindelige reaktioner på det at blive lyttet til Forståelse Vil tale mere Kan lide rådgiveren Åben Accepteret Respekteret Tryg Engageret Godt tilpas Interesseret Vil komme igen Samarbejde 17

Den motiverende samtale er et opgør med tankpassermodellen for motivation 18

5 ting den motiverende samtale er 5 Relativt kort 1 En metode rettet mod at afklare en persons ambivalens Kan tilpasses forskellige personer, kulturer og 4 problemområder Styret mod et mål og et bestemt sprog Fokus på at skabe en samarbejdende og empatisk relation 2 3 19

Ånden i den motiverende samtale (MI spirit) Samarbejde Omsorg MI spirit Accept Frembringe 20

Empati i motivationsarbejdet den aktive ingrediens Professionelle der arbejder empatisk har personer der: Udviser mindre modstand Med større sandsynlighed bliver i behandling Med større sandsynlighed ændrer adfærd Med mindre sandsynlighed oplever tilbagefald There exists enough empirical support in the psychotherapy litterature for empathy to be considered an evidencebased component of therapy (Norcross & Wampold, 2011) 21

Metoden er både personcentreret og styrende på samme tid Personcentreret Samarbejde Autonomi Situation Ønsker Egne grunde Styrende Forandringsudsagn Spørge Reflektere Opsummere Bekræfte Den Motiverende Samtale 22

Den Motiverende Samtales fire motivationsprocesser som den professionelle ofte veksler mellem Planlæg Frembring Fokuser Opbyg relationen 23

De fire personcentrerede værktøjer bruges med forskelligt fokus afhængigt af hvilken proces man arbejder med 1. Åbne spørgsmål 2. Bekræftende udsagn Åbner for personens perspektiv, tanker, følelser og værdier At bekræfte og anerkende personens følelser, idéer, styrker og værdier 3. Reflekterende lytning 3. Opsummering Verbale spejlinger af det, personen siger. Viser at man lytter og forstår (empatisk lytning) Fungerer som en genfortælling og sammenknytning af det personen har sagt 24

Første proces: Opbyg relationen Planlæg Frembring Fokuser Opbyg relationen Ú Personcentreret tilgang Ú Lyt forstå den personens dilemma Ú Demonstrer forståelse Ú De personcentrerede værktøjer Ú Lær dette først 25

Anden proces: Fokuser Planlæg Frembring Fokuser Opbyg relationen Ú Målet er en betingelse for at man kan arbejde styrende med strategisk fokus på forandringsudsagn Ú Målet kan komme fra: Personen Konteksten Den professionelle 26

Tre strategier til at fastsætte emnet for samtalen 1. Personen bestemmer agendaen Her er det personen selv, der sætter agendaen for mødet. Vi følger personen og lader ham/ hende vælge det der giver mest mening. Eks: Hej Bente. Velkommen til. Du har bedt om en tid med mig i dag. Vil du ikke fortælle mig, hvad det er du har behov for at få talt om her i dag? 2. At tilbyde flere muligheder Dette er en mere struktureret måde at forhandle samtalens emne. Man sætter nogle rammer op og giver fri inden for disse rammer. Eks: Velkommen Bente. Vi har jo aftalt at tage en snak i dag om det her med træning af dit sprog. Nogle af de emner vi kan tage fat på i dag er træning i hverdagen, øvelser man kan lave derhjemme, taletræningsgruppe her på stedet. Hvilke af disse emner synes du, vi skal tale om? 3. At spørge om tilladelse Her har du en agenda og et emne, som du gerne vil have, I taler om. Her udviser man samarbejde og accept ved at bede om tilladelse. Eks: Hvis der er i orden med dig, kunne jeg godt tænke mig at tale med dig om andre måder at holde træningen ved lige på i sin hverdag. Hvad siger du til, at vi bruger lidt tid på at berøre det emne? 27

Tredje proces: Frembring forandringsudsagn Planlæg Frembring Fokuser Opbyg relationen Ú Bevidst at have et særligt fokus på at frembringe og styrke forandringsudsagn Ú En strategisk og målrettet brug af de personcentrerede værktøjer 28

En forbindelseslinje mellem den professionelles adfærd, det personen siger og det personen efterfølgende gør 29

Færdigheder i tredje motivationsproces Planlæg Frembring Fokuser Opbyg relationen Ú At genkende forandringsudsagn Ú At frembringe forandringsudsagn Ú At styrke forandringsudsagn 30

Forandringsudsagn er alle personens udsagn, der taler for at bevæge sig i retning af forandring Forandringsudsagn er udtryk, der fortæller om personens egne grunde og fordele ved forandring Ytringer om: ØNSKER EVNER GRUNDE NØDVENDIGHED FORPLIGTELSE TAGE SKRIDT Ú Jeg ville ønske, jeg kunne komme i gang igen, Jeg kunne tænke mig Ú Jeg tror godt, jeg kan lykkes med det Ú Det vil være godt for mig, hvis ikke jeg gør det, så ender det galt Ú Der er ikke noget at diskutere jeg SKAL bare i gang, Jeg er nødt til at følge planen Ú Jeg starter forløbet i næste uge Ú Jeg har tilmeldt mig en gruppe, Jeg kontaktede centeret i sidste uge 31

Træning 3: At genkende forandringsudsagn (Husk: forandringsudsagn forudsiger forandring) Vurder hvorvidt følgende udtalelser er forandringsudsagn i relation til træning Jeg tror ikke, min tale kan blive bedre Jeg hader at træne Jeg er nødt til at lave mine øvelser Jeg vil bare gerne vågne og føle, at jeg kan være sammen med andre mennesker Det er bare helt udelukket, at jeg kan følge den plan Jeg ved, jeg får det bedre, når jeg følger planen Jeg tror faktisk godt, at jeg kan træne mere i hverdagen Jeg vil ikke tale med mennesker, jeg ikke kender I sidste uge lavede jeg mine øvelser 32

At frembringe forandringsudsagn minder en del om at spille jeopardy 33

Spørgsmål der frembringer forandringsudsagn Ytringer om: ØNSKER Ú Hvad kunne du godt tænke dig var anderledes? Forandringsudsagn er udtryk, der fortæller om personens egne grunde og fordele ved forandring EVNER GRUNDE NØDVENDIGHED FORPLIGTELSE TAGE SKRIDT Ú Hvilke ressourcer har du der kan bruges her? Ú Hvilke grunde er der for dig til at komme i gang? Ú Hvordan kan det være, at det er så vigtigt for dig at ændre på disse ting? Ú Hvad kan vi aftale? Ú Hvad har du allerede gjort for at forbedre din situation? 34

35

Giver man nogensinde information, råd og vejledning? JA med tilladelse og som et dialogbaseret redskab 36

Rådgivning To elementer: Er til bør Give information: Rygning øger risikoen for kræft med Reglerne for ledighed er således at Overtalelse: Du bliver nødt til at stoppe med at ryge! Du bliver nødt til at finde dig et job! 37

UGU modellen Information som dialog Spørg først om lov til at give informationen U Undersøg først hvad personen ved G Giv så information på neutral vis uden fagjargon U Undersøg hvad personen tænker om den information, du har givet Der er altid to eksperter i samtalen 38

UGU modellen Et eksempel fra et træningscenter: Professionel: Er det ok at jeg fortæller dig lidt om kommunens tilbud i forhold til taletræning her på centeret? Person: Ja, selvfølgelig Professionel: Inden jeg fortæller en masse, vil jeg gerne høre, hvad du i forvejen ved om det? Person: Jeg ved fra min nabo, at det er to gange om ugen, at man kommer her, og at man også får nogle øvelser, man kan lave derhjemme Professionel: Det er korrekt. Derudover er også mulighed for Hvad tænker du om det? 39

Fjerde proces: Planlæg forandringen Planlæg Frembring Fokuser Opbyg relationen Ú Samarbejde om en plan for næste skridt Ú At konkretisere tiltag Ú At konsolidere forpligtelse 40

Planlægning: Hvordan? Planlæg Frembring Fokuser Opbyg relationen Ú Råd og vejledning (husk at spørge om lov) Ú Forhandl en prøveperiode Ú Udarbejd en plan der er specifik og konkret Ú Stil åbne spørgsmål: - Hvis du skulle brainstorme nogle ideer? - Hvad ville være det mindste/letteste skridt? - Hvad er du parat til? - Hvad skal vi aftale? 41

Evidensgrundlaget virker det? Ú Mere end 1788 videnskabelige artikler Ú Mere end 200 RCT er Ú Flere metaanalyser Ú Sågar et par cost-benefit analyser 42

Rehabilitering og MI Watkins, 2007, 2011: 411 patienter modtog 4 MI samtaler umiddelbart efter stroke Resultat: Signifikant mindre risiko for at dø eller at udvikle depression et år efter stroke Bell et al., 2005 & Bombardier et al., 2009: Patienter med traumatisk hjerneskade randomiseret til at modtage en serie af korte MI samtaler over telefon efter akut behandling Resultat: Signifikant forbedring af i kognitivt funktionsniveau, grundstemning og well-being i løbet af et års follow-up 43

MI in medical settings, A systematic review and meta-analysis of RCT. Lundahl et al, Patient Education and Counseling, 2013 Design: Metaanalyse Land: USA Udsnit: 48 studier (9.618 personer), sundhedssektoren Effekt: Odds ratio: 1.55 til fordel for MI Områder: 51 (HIV viral load, karies, dødsfald, alkohol) 44

Vil du vide mere om den motiverende samtale Litteratur på dansk Motivationssamtalen Miller & Rollnick, 2002 Motivationssamtalen i sundhedssektoren Miller & Rollnick, 2008 Den motiverende samtale i teori og praksis Gregers Rosdahl, 2013 45

Dansk webside om den motiverende samtale http://www.denmotiverendesamtale.dk 46