Notat om høringssvar fra ekstern høring. Udkast til bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag

1 Institution: NaturErhvervstyrelsen Center/Enhed/initialer: Miljø & Biodiversitet Sagsnr.: 15-4112-000004 Dato: Juli 2015 Notat om høringssvar fra ekstern høring Udkast til bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag Der er modtaget bemærkninger fra: Landbrug & Fødevarer Bæredygtigt landbrug Dansk Gartneri Danmarks Biavlerforening Dansk Havefrøavlerforening DLF-Trifolium Dansk Land- og Strandjagt Danmarks Jægerforbund Følgende har meddelt, at der ikke er bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet: Aalborg Universitet Bemærkninger Opfølgning 1 Landbrug og Fødevarer 1.1 Organisationen er positiv overfor, at bekendtgørelsesudkastet giver mulighed for at anvende flere slags vinterafgrøder, brak og braklagte arealer uden på randzonerne som alternativ til efterafgrøder. 1.2. Organisationen finder det nødvendigt at indfase yderligere alternativer til efterafgrøder, og at alt andet vil være i strid med tidligere udmeldinger fra Fødevareministeriet og anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen, som organisationen oplyser lægger op til, at nye virkemidler skal indføres i reguleringen, så snart de er dokumenterede. 1.3 Med de eksisterende og de nye 60.000 ha efterafgrøder finder organisationen, at der er hårdt brug for flere alternativer til efterafgrøder.. NaturErhvervstyrelsen er løbende i dialog med forskerne om, hvorvidt der er dokumentation for, at nye virkemidler kan tages med. NaturErhvervstyrelsen vurderer endvidere, om det er muligt administrativt at sikre, at virkemidlet giver den forudsete effekt. Bekendtgørelsesudkastet introducerer yderligere alternativer til efterafgrøder i form af tidlig såning af flere forskel-

2 lige vinterafgrøder, brak og en udvidelse af alternativet brak langs vandløb, så større arealer kan anvendes. Se i øvrigt pkt. 1.2. 1.4 Organisationen ønsker at mini-vådområder bliver medtaget som alternativer til efterafgrøder. Organisationen vurderer, at effekten er dokumenteret og vil blive yderligere dokumentereret, og at det er vigtigt at få mini-vådområderne på listen for at give landbrugerne incitament til at etablere dem. 1.5 Organisationen oplyser, at det ved den politiske behandling af ændringen af gødskningsloven i 2009 blev konkluderet, at sædskiftemæssige konsekvenser skulle undgås. Organisationen finder det ikke muligt med bekendtgørelsesudkastets muligheder for alternativer til efterafgrøder at indfase de nye 60.000 ha efterafgrøder uden sædskiftemæssige konsekvenser for virksomheder. Organisationen finder det uacceptabelt, at hensigten fra 2009-lovændringen tilsidesættes. 1.6 Organisationen giver udtryk for, at hvis vækstpotentialet for landbruget skal realiseres, skal der være en bredere palet af alternative virkemidler til efterafgrøder. 1.7. Organisationen finder det uhensigtsmæssigt, at det pligtige generelle efterafgrødekrav hæves. 1.8 Organisationen oplyser, at udstedelse af bekendtgørelsen efter udsåning af forårsudlagte efterafgrøder er etableret og 1-2 måneder før efterårssåede efterafgrøder er forbundet med unødigt store omkostninger for erhvervet til ændret planlægning og giver erhvervet svære arbejdsbetingelser. Det henstilles at plantedækkebekendtgørelsen udstedes senest den 1. oktober forud for den planperiode, hvor den skal gælde. 1.9 Organisationen oplyser, at der ikke er dokumentation for at de fastsatte procentsatser for efterafgrøder fører til 60.000 ha efterafgrøder og ikke mere. Det oplyses, at beregninger fra arealstatistikken viser, at forøgelsen af efterafgrødekravet De nye 60.000 ha efterafgrøder er ikke medtaget ved udstedelsen af bekendtgørelsen Se pkt. 1.5. Minivådområder overvejes medtaget i en pilotprojektordning under den nyligt etablerede hjemmel hertil i gødskningslovens 19, stk. 2. En sådan ordning kan give yderligere erfaringer om anvendelse af minivådområder lokalt som alternativ til efterafgrøder. Imødekommes/ De 60.000 ha efterafgrøder er ikke medtaget ved udstedelse af bekendtgørelsen. Se pkt. 1.2 og pkt. 1.3. Imødekommes Se pkt. 1.5. I fremtiden vil NaturErhvervstyrelsen bestræbe sig på at imødekomme organisationens ønske om, at ændringer af bekendtgørelsen offentliggøres senest 1. oktober. Bekendtgørelsesudkastet er udformet, således at det ikke er nødvendigt at udstede en ny bekendtgørelse hvert år, men alene foretage justeringer, når der er behov derfor. Imødekommes/ Se pkt. 1.5.

3 kun skal være 3,3 pct. Det foreslås at procentsatserne i stedet for 13, 4 og 17,4 fastsættes til 13 og 17. 1.10 Organisationen mener, der er behov for dispensationsmuligheder i bekendtgørelsen både på individuelt, regionalt og nationalt plan. Som eksempler nævnes, at vejrmæssige forhold umuliggør etablering af efterafgrøder om efteråret og situationer, hvor der er behov for omsåning af vinterafgrøder, hvor kvælstofkvoten vil blive overskredet. 1.11 Listen med alternativer til efterafgrøder er ifølge organisationen unødigt indskrænkende, uden at der er vist et behov for det. Formålet med efterafgrøderne er at få en miljøeffekt. Ved ændring af gødskningsloven i 2013 blev reglerne for indberetning af efterafgrødearealerne ændret, således at indberetning skal ske kort tid efter de er udlagt (senest den 31. august). Dette skete af hensyn til administration og kontrol af efterafgrødereglerne. Dette øjemed ville til en vis grad kunne forspildes, hvis det blev muligt at få dispensation for kravet. Regler vedrørende kvælstofkvoter mv. forventes fastsat i en kommende gødskningsbekendtgørelse. Se pkt. 1.2. og 1.3. Alle kornarter skal kunne anvendes som efterafgrøder og med såning frem til 20. august. 1.12 Organisationen finder ikke, at der er forskelle på arternes optagelse af kvælstof i efteråret og finder, at det skal være muligt at anvende andre arter, end de, der fremgår af bekendtgørelsesudkastet, herunder kvælstoffikserende planter. I den forbindelse oplyses, at Århus Universitet har skrevet, at kvælstoffikserende planter ikke nødvendigvis medfører en ekstra udvaskning, hvis eftervirkningen korrigeres for den fikserede kvælstofmængde. NaturErhvervstyrelsen er løbende i dialog med forskerne om, hvilke afgrøder der kan anvendes som efterafgrøder, herunder om dokumentation for effekten. I bekendtgørelsesudkastet er der tilføjet som nyt, at honningurt, og almindelig rug, stauderug og vårbyg kan anvendes som efterafgrøde ved såning frem til og med 20. august. NaturErhvervstyrelsen er løbende i dialog med forskerne om, hvilke afgrøder der kan anvendes som efterafgrøder, herunder om dokumentation for effekten. I den forbindelse vurderes også på kvælstoffikserende planter. NaturErhvervstyrelsen har endnu ikke set dokumentation, som efter styrelsens vurdering berettiger til at medtage kvælstoffikserende planter som ef-

4 1.13 Purløg og Skorzonerrod efter sidste frøhøst ønskes medtaget som mellemafgrøde og efterafgrøde på linje med frøgræs. 1.14 Organisationen finder, at fastholdelse af hidtil gældende krav om, at energiafgrøder, etableret i planperioden 2008/09, ikke kan anvendes om alternativ til efterafgrøder, er uforståeligt og giver ulemper for pionererne. Organisationen finder endvidere, at det ikke giver mening, at en landbruger, der ønsker at omlægge et areal etableret inden 2008/2009, straffes ved at eventuelt senere etablerede energiafgrøder ikke kan tælle som efterafgrøde. 1.15 Organisationen finder at omregningsfaktoren for energiafgrøderne er lav og oplyser, at der ikke i forsøg er fundet udvaskning under flerårige energiafgrøder. 1.16 Til omregningsfaktoren for vintersået korn påpeger organisationen, at Århus Universitet har angivet en faglig omregningsfaktor på 3: 1 og SEGES har beregnet den til 2:1, men bekendtgørelsesudkastet fastsætter omregningsfaktoren til 4:1. Organisationen finder, at det er et skridt i den rigtige retning men er skuffet over, at NAER ikke har ladet usikkerheden komme erhvervet til gode. 1.17 Organisationen finder det nødvendigt at få genanalyseret omregningsfaktoren mellem mellemafgrøder og forøget/nedsat kvælstofkvote, idet det vurderes, at den nuværende omregningsfaktor er baseret på en urealistisk marginaludvaskning. terafgrøder. NaturErhvervstyrelsen er løbende i dialog med forskerne om, hvilke afgrøder der kan anvendes som efterafgrøder, herunder om dokumentation for effekten. NaturErhvervstyrelsen har ikke på nuværende tidspunkt data på disse afgrøder. Det vil ikke give nogen miljøeffekt, hvis disse arealer, der allerede var etableret, da det blev muligt at anvende flerårige energiafgrøder som alternativ til efterafgrøder, kan tælle som efterafgrøder. Det vil blive overvejet, om der fremadrettet er mulighed for at imødekomme disse bemærkninger uden væsentlige konsekvenser for miljøet. Omregningsfaktoren er fastlagt på baggrund af vurdering af effekten fra Århus Universitet. Omregningsfaktoren i bekendtgørelsesudkastet er den samme som i den gældende bekendtgørelse. NaturErhvervstyrelsen har læst Århus Universitets vurdering vedrørende omregningsfaktoren således, at det er mere rigtigt ud fra et miljøhensyn at fastsætte omregningsfaktoren til 4: 1 end 3: 1. NaturErhvervstyrelsens vurdering inddrager potentialet for tidlig såning og den eksisterende praksis i erhvervet med tidligt såede vinterafgrøder. Bekendtgørelsesudkastet indeholder regler for nedsættelse af kvælstofkvoten i tilfælde af manglende opfyldelse af efterafgrødekravet ( 17). I sådanne tilfælde omregnes det manglende efterafgrødeareal via en omregningsfaktor til et antal kg. N, som virksomhedens kvælstofkvote skal nedsættes

5 med. En kommende gødskningsbekendtgørelse, forventes at indeholde regler om omregningsfaktoren i forbindelse med forøgelse af kvælstofkvoten som følge af udlægning af efterafgrøder ud over de pligtige efterafgrøder. Bekendtgørelsesudkastet fastlægger, at efterafgrøder kan erstattes med de alternativer, der fremgår af bekendtgørelsesudkastet. Ved anvendelse af alternativer til efterafgrøder omregnes alternativerne til efterafgrøder ved hjælp af en omregningsfaktor. Bekendtgørelsesudkastets 17 om nedsættelse af N-kvote ved manglende opfyldelse af efterafgrødekravet, gælder således også indirekte for mellemafgrøder, idet disse via omregningsfaktoren fastsat i bekendtgørelsesudkastets 5, stk. 2, omregnes til efterafgrøder. 1.18 1 mener organisationen skal referere til det samlede dyrkede areal og ikke det matrikulære areal. Organisationen efterlyser en definition af dyrket areal og spørger om det er det samme som efterafgrødegrundarealet. I bekendtgørelsesudkastet er hverken omregningsfaktoren for mellemafgrøder til efterafgrøder eller omregningsfaktoren fra efterafgrøder til reduceret kvælstofkvote ændret i forhold til den gældende bekendtgørelse. NaturErhvervstyrelsen har ikke på nuværende tidspunkt det nødvendige grundlag for at ændre på disse omregningsfaktorer. Imødekommes delvist Afgræsningen i 1, stk. 1 svarer til afgrænsningen i lovens 3 om hvilke virksomheder, der er omfattet af lovens bestemmelser om plantedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag. Denne bestemmelse fastholdes derfor. Ordlyden i 2, stk. 6, ændres, således at bestemmelsens indhold svarer til indholdet af den tilsvarende bestemmelse i den gældende bekendtgørelses

6 1.19 I 1, stk. 2, finder organisationer, der er sket en skærpelse af definitionen af driftsmæssige principper. Organisationen finder, at det vigtigste er, at der er et veletableret plantedække og at driftsmæssige principper for etablering af efterafgrøder ikke er det samme som driftsmæssige principper for etablering af en afgrøde til høst. Endvidere finder organisationen, at det er vigtigt, at landbrugeren ikke sanktioneres, hvis der er fulgt almindelige driftsmæssige principper for etablering af efterafgrøder. 29, stk. 4. Imødekommes delvist Bekendtgørelsens 2, stk. 1, stiller krav om, at efterafgrøder udlægges efter normale driftsmæssige principper. Den gældende bekendtgørelse kræver at efterafgrøde etableres eller udlægges efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret. Kravet defineres ikke nærmere i bekendtgørelsen. Af NaturErhvervstyrelsens gældende vejledning om gødsknings- og harmoniregler fremgår, at Normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret vil sige, at efterafgrøden skal etableres på samme måde som en afgrøde, der skal høstes på med hensyn til såteknik, udsædsmængde, omsåning etc. Dette indbefatter også, at der ikke må anvendes spildfrø som udsæd. Der er ikke med bekendtgørelsesudkastet tilsigtet en skærpelse af definitionen, men blot at definitionen fastlægges i bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen ændres, således at definitionen udgår, og 2, stk. 1, ændres således at normale driftsmæssige principper erstattes af: normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret. 1.20 Til 2, stk. 2 finder organisationen, at det skal dokumenteres, hvordan de 13,4 og 17,4 pct. er beregnet, og at der skal afrundes efter almindelige Imødekommes/ Se pkt. 1.9. matematiske principper til hhv. 13 og 17 pct. 1.21 Til 2, stk. 6 oplyser organisationen, at det må være efterafgrødegrundarealet, der skal være under 10 ha og ikke det dyrkede areal. Sådan har det Imødekommes Se pkt. 1.18. været tidligere. 1.22 Til 3, stk. 1, oplyser organisationen, at kløver-

7 græs skal inddrages under de planter, der kan anvendes til opfyldelse af efterafgrødekravet og at der ikke er fagligt belæg for ikke at gøre dette, da utallige forsøg har vist, at der ses et signifikant fald i N-udvaskningen i parceller med udlæg af kløvergræs. Med stigende efterafgrødekrav og manglende mulighed for at anvende bælgplanter som efterafgrøder, bliver muligheder og potentialet for højere udbytter i økologisk produktion mere og mere vanskelige. Det oplyses, at principper for økologisk jordbrug og hele grundlaget for næringsstofforsyning og muligheder for forhøjet udbytte bygger på brug af kvælstoffikserende planter. Der er også ønske om kvælstoffikserende planter som efterafgrøder på konventionelle bedrifter. 1.23 Til 3, stk. 1, er der ønske om, at tagetes, som organisationen oplyser er sygdomssanerende, medtages. Det samme ønskes for purløg og skorzonerrod efter frøhøst og for forskellige havrearter som f.eks. pur-havre, Avena strigosa, og havre, Avena Sativa. 1.24 Organisationen finder der er en formuleringsfejl vedrørende nedpløjning i 3, stk. 2, og oplyser, at græsudlæg i majs udsås før end august i den tidligere planperiode og først må pløjes ned den 1. marts i den følgende planperiode. 1.25 I 6 foreslår organisationen, at referenceåret for pil udgår. Det oplyses, at referenceåret kun har en bagatelagtig effekt. 1.26 Til 7 oplyser organisationen, at der er behov for en mere præcis definition af, hvad der menes med, at arealerne er etableret med græs. Hvis arealerne kan godkendes til MFO-Brak forudsætter organisationen, at arealerne også kan godkendes som efterafgrøder. Det ønskes endvidere, at fristen fremgår direkte af bestemmelsen fremfor ved henvisning til 3. Der ønskes endvidere adgang til selektiv bekæmpelse af aggressive arter på samme måde som for brakarealer (under den direkte støtte). 1.27 Til 8 oplyser organisationen, at den bedst mulige synergi mellem efterafgrødereglerne og mu- Se pkt. 1.12. NaturErhvervstyrelsen vurderer, at økologiske bedrifter anvender mindre gødning end de får tildelt og har derfor mulighed for at anvende alternativet nedsat kvote i højere grad end andre bedrifter. Se pkt. 1.13. Imødekommes.. Se pkt. 1.14. Imødekommes. Der indsættes en bestemmelse om at græsarealerne gerne må indeholde spredte naturligt etablerede planter. Imødekommes. Imødekommes. Der indsættes en bestemmelse herom svarende til den bestemmelse der gælder for bekæmpelse af visse arter på braklagte arealer under grundbetalingsordningen..

8 lighederne for at etablere MFO-arealer langs vandløb og søer opnås med en MFO omregningsfaktor på 1,5 lige som MFO-randzoner. Det oplyses at der reelt er tale om vandløbsbræmmer (som ikke udnyttes til afgræsning) som omtalt i art. 46d i forordning 1306/2013. 1.28 Til 7, stk. 2, og 8, stk. 3, spørger organisationen, hvad begrundelsen er for, at braklagte arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud til økologisk landbrug, ikke kan anvendes som alternativ til efterafgrøder. Det oplyses, at både nuværende og tidligere økologitilsagn betinger, at der ikke udbetales tilskud til braklagte arealer. Bemærkningen vurderes at vedrøre bekendtgørelsen om direkte støtte til landbrugere under grundbetalingsordningen. Hensigten med bestemmelsen er en sikker og enkel afgrænsning mellem arealstøtte til miljøvenligt og økologisk landbrug under landdistriktsprogrammet og bekendtgørelsens obligatoriske krav, der medvirker til opfyldelse af nitratdirektiv og vandrammedirektiv. Den samme afgrænsning findes i den gældende bekendtgørelses 32, nr. 4, om braklagte randzoner langs vandløb og søer. 1.29 Til 10 oplyser organisationen at alle typer vinterkorn skal kunne bruges. 1.30 Til 13 oplyser organisationen, at det skal være muligt for alle bedrifter at overdrage efterafgrøder, uanset om bedrifterne er omfattet af krav om efterafgrøder. Dette blandt andet for at undgå, at bedrifter, der overtager ny jord i løbet af en planperiode, hvor der har været etableret efterafgrøder ikke kan modtage og anvende disse. 1.31 Overskriften til 14 finder organisationen ikke dækkende. Den gældende bestemmelse nævner alternativerne både i teksten og i overskriften. Alternativt foreslås definitionen af overskud af efterafgrøder i 1, stk. 2, nr. 5 ændret, så det klart fremgår, at alternativer er med.. Se pkt. 1.11.. Reglerne retter sig kun mod de bedrifter, der er omfattet af efterafgrødekrav. Imødekommes Bekendtgørelsesudkastet fastlægger, at efterafgrøder kan erstattes med de alternativer, der fremgår af bekendtgørelses-udkastet. Ved anvendelse af alternativer til efterafgrøder omregnes alternativerne til efterafgrøder ved hjælp af en omregningsfaktor. Det fremgår således af 4 i bekendtgørelsesudkastet, at efterafgrødekravet kan opfyldes af alternativer via en omregningsfaktor. Det præciseres i bekendtgørelsen, at også arealer med alternativer omregnet til efterafgrøder via de relevante omregningsfaktorer, kan indgå i be-

9 regningen af overskud af efterafgrøder på samme måde som arealer med efterafgrøder. I 1, stk. 2, nr. 4, indsættes som 2. pkt.: Arealer med alternativer til efterafgrøder omregnet til efterafgrødearealer efter bestemmelserne i 4-10 medgår til beregning af overskud af efterafgrøder. 1.32 Til 15 oplyser organisationen, at ordet hertil bør udgå. Organisationen finder endvidere, at det bør være muligt at få eftertilmeldt større arealer, som landbrugeren har glemt at få med, efter udløb af fristen og mod betaling af gebyr for at NAER kommer ud og godkender efterafgrøderne. 1.33 Til 16 oplyser organisationen, at muligheden for at forhøje kvælstofkvoten ved konvertering af efterafgrøder skal forlænges, således at det også kan ske i vækstsæsonen. Organisationen finder ikke der er grund til, at dette skal være indmeldt i april, og at der kan opstå situationer, hvor der opstår et uforudset ekstra behov. Imødekommes. Ordet hertil udgår.. Det er fastlagt i gødskningslovens 21a, at ministeren skal fastlægge en frist for indberetning af efterafgrøder. 21a er indsat i loven med henblik på at sikre mulighed for fysisk kontrol af de udlagte efterafgrøder. Efterafgrøderne skal efter bekendtgørelsesudkastets 3, stk. 2, være sået senest den 1. eller 20. august i planperioden. Fristen for indberetning af efterafgrøder er i bekendtgørelsesudkastet som i den gældende bekendtgørelse fastsat til den 31. august i planperioden. Den fastsatte frist svarer til fristen i den gældende bekendtgørelse. Det er forudsat i forarbejderne til ændringen af gødskningsloven i 2013, at der med henblik på beregning af virksomhedens kvælstofkvote sker en digital behandling af indberettede oplysninger om opfyldelse af efterafgrødekravet, og at behandlingen sker sammen med de øvrige oplysninger, der indtastes i Tast Selv i forbindelse med ansøgning om landbrugsstøtte, herunder markplanen. For at kunne beregne opfyldelsen af efterafgrødekravet, er det nødvendigt, at også oplysninger om brug af opsparede efterafgrøder eller af efterafgrøder overført

10 fra en anden jordbruger er indberettet på dette tidspunkt. Organisationen spørger endvidere om indgive betyder indsende. 1.34 Til 18 oplyser organisationen, at undtagelsen fra forbud mod jordbearbejdning for arealer med majs, skal gælde majs generelt og ikke kun kolbeog kernemajs. 1.35 Organisationen oplyser at bekendtgørelsesudkastets 18 indeholder to stk. 2. 1.36 Vedrørende bilag 1 noterer organisationen sig, at brak ikke længere indgår i efterafgrødegrundarealet. 1.37 I bilag 2, tabel 1, finder organisationen, at afgrødekode 590 lavskov, skal medtages. 2 Bæredygtigt landbrug 2.1 Organisationen opfordrer til, at bekendtgørelse ikke udstedes og der i stedet indføres krav om målinger, og der, hvor der eventuelt er problemer, kan der indføres krav om bestemte virkemidler. Hvis det fastholdes at udstede bekendtgørelsen, opfordrer organisationen til, at der tages højde for retentionen i vandløbene. 2.2 Til definitionen af almindelige driftsmæssige principper i 1, stk. 2, nr. 2, bemærker organisationen, at bestemmelsen i grove træk siger, at landmanden skal tænke selv, og i det hele taget agere efter godt landmandsskab. Organisationen mener, at det gør danske landmænd i forvejen, hvorfor definitionen kan udelades og erstattes af almindelige driftsmæssige principper med det bredere begreb godt landmandsskab uden af det sidstnævnte defineres i bekendtgørelsen. Sætningen i definitionen af almindelige driftsmæssige principper i 1, stk. 2, nr. 2: herunder at arealet om nødvendigt tilsås på ny inden for fristen i 3, stk. 2. finder organisationen giver Oplysningerne skal gives elektronisk i Tast selv-service, jf. 16, stk. 3. Muligheden for at foretage jordbearbejdning efter kolbe- og kernemajs vil ikke medføre en øget udvaskning, hvilket er grunden til, at det er fritaget fra forbuddet. Dette gælder ikke for majshelsæd(silomajs), da jordbearbejdning her ikke kan gøres, uden at det vil medføre en øget kvælstofudvaskning. Imødekommes Bestemmelsen rettes til Det er alene afgrøden hassel og ask under afgrødekode 590 der anvendes som energiafgrøder. Imødekommes delvist Se pkt. 1.19.. Byrden ligger i efterafgrødekravet, som er beskrevet i bekendtgørelsesudkastets 2, stk.1 og 2.

11 anledning til usikkerhed om retstilstanden. Organisationen finder, at hvis landbrugeren i bestemte situationer skal genså, så skal det reguleres udtømmende i en bestemmelse. Organisationen finder, at hvis ministeriet ønsker at pålægge en byrde, så skal det fremgå klart og tydeligt. Organisationen finder, at den formulerede definition smager af, at hvis afgrøderne af uransaglige grunde ikke spirer som de skal, så kan landbrugeren ifalde en straf på trods af, at den pågældende har gjort hvad han/hun skulle efter principperne om godt landmandsskab. En virksomhed, der ikke har udlagt efterafgrøder eller anvendt et af alternativerne til udlægning af efterafgrøder efter bekendtgørelsen, får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, jf. gødskningslovens 7, stk. 1. 2.3 Organisationen er glad for at listen over alternativer til efterafgrøder er udvidet bl.a. med flere tidligt såede vinterafgrøder men finder dog bekendtgørelsens detaljeringsgrad absurd. Organisationen antager, at hvis kun bestemte afgrøder kan bruges, så må det være baseret på faglige vurderinger af de enkelte afgrøders evne til at tilbageholde nitrat. Organisationen finder, at hvis ministeriet har foretaget sådanne vurderinger, så burde bekendtgørelsen indeholde et niveau udtrykt i tal, altså en norm for tilbageholdelse af nitrat, som en afgrøde skal kunne leve op til. At fastlægge bestemte afgrøder på forhånd afskærer ifølge organisationen helt unødigt landbrugere fra at bruge afgrøder, der har samme eller bedre evne til at tilbageholde nitrat. Organisationen finder at innovationen og mulighederne ikke skal afskæres unødigt. Organisationen ønsker, at Fødevareministeriet redegør for ovenstående, herunder redegør for hvilke kriterier der er lagt til grund i forbindelse med, at bekendtgørelsen netop indeholder de valgte afgrøder. Organisationen oplyser, at der her tænkes på efterafgrøder såvel som tidligt såede vinterafgrøder. Organisationen bemærker, at eksempelvis hybridrug fortsat ikke er en del af bekendtgørelsen, og spørger hvad der er begrundelsen for det? 2.4 Til 1, stk. 1, om afgrænsningen af virksomheder, der er omfattet, bemærker organisationen, at Formålet med efterafgrøderne er, at få en miljøeffekt. Se i øvrigt pkt. 1.2, og pkt. 1.3. Imødekommes delvist. Se pkt. 1.18.

12 der er forskelle fra den tidligere bekendtgørelse og beder om en redegørelse for det. 2.5 Til 11 om overførsel af efterafgrøder til andre planperioder eller andre virksomheder spørger organisationen om bestemmelsen også omfatter alternativer til efterafgrøder. Organisationen mener, at det bør være tilfældet. Organisationen finder, at ministeriet bør have begreb om, hvor meget nitrat det enkelte virkemiddel giver, og at når ministeriet har fastlagt forholdstal for virkemidlerne, så må disse forholdstal være udtryk for nitrattilbageholdelsen? 3 Dansk Gartneri 3.1 Organisationen ønsker at plantelisten i bekendtgørelsesudkastets 3 udvides til også at omfatte tagetes sp. Sådanne planter anvendes som efterafgrøde/mellemafgrøde i de danske planteskoler og har en dokumenteret sygdomsforebyggende effekt (nematoder). Organisationen er derimod ikke bekendt med videnskabelige undersøgelser, som dokumenterer kulturens evne til kvælstofoptagelse. 4 Danmarks Biavlerforening 4.1 Foreningen er tilfreds med, at honningurt er kommet med på listen i bekendtgørelsesudkastets 3 over planter, der kan anvendes som efterafgrøder. Planten bidrager væsentligt til fødegrundlag for bier og andre bestøvende insekter. 4.2 Foreningen opfordrer til, at honningurt også tilføjes som mellemafgrøde, jf. bekendtgørelsesudkastets 5, idet sensommermånederne ofte lider af manglende fødekilder til bier og andre bestøvende insekter. Foreningen oplyser at honningurt er i stand til at optage en del kvælstof og overskydende fosfor fra jorden, og at anvendelse af planterne som mellemafgrøde kan medføre reduktion i udvaskningen af næringsstoffer samtidig med at planterne udgør en attraktiv fødekilde for bl.a. honningbier, vilde bier og sommerfugle. 4.3 Til 6 gør foreningen opmærksom på, at ved etablering af arealer med energipil, bør der i videst muligt omfang anvendes hanplanter, som, foreningen oplyser, bidrager med væsentlige mængder pollen, der giver proteinrig føde til bestøvende insekter, således at bestanden af disse kan etablere sig hurtigt i foråret. Imødekommes delvist Se pkt. 1.31. Se pkt. 1.2 og pkt. 1.3. Se pkt. 1.13 og 1.23.. NaturErhvervstyrelsen er løbende i dialog med forskerne om hvilke afgrøder, der kan anvendes som mellemafgrøder, herunder om dokumentation for effekten. I bekendtgørelsesudkastet er der tilføjet som nyt, at honningurt kan anvendes som efterafgrøde ved såning frem til og med 20. august. Formålet med efterafgrøderne er at begrænse udvaskning af kvælstof. Brug af særlige planter med positiv effekt for bier og insekter reguleres derfor ikke i denne bekendtgørelse.

13 4.4 Foreningen finder det vigtigt, at der i braklagte arealer, jf. bekendtgørelsesudkastets 7, er videst mulige rammer for at lave tiltag, der hæver biodiversiteten. Foreningen mener, at udgangspunktet herfor bør tages i de gældende regler vedrørende bi- og vildtvenlige tiltag, som er udviklet og forfinet gennem flere års samarbejde mellem Natur- Erhvervstyrelsen og interesseorganisationerne. Foreningen mener i øvrigt, at det er vigtigt, at der ikke sker begrænsninger i areal og udstrækning for de vildt- og bi-venlige tiltag. 4.5 Foreningen anbefaler generelt, at der i størst muligt omfang anvendes bivenlige planter, skabes incitament til at vælge planter, der gavner bier og vilde insekter og at arealer med bivenlige efterafgrøder ikke må omlægges/nedvisnes før efter afblomstring. 5 Dansk Havefrøavlerforening 5.1 Foreningen oplyser, at kravet om efterafgrøder har betydelige omkostninger for medlemmerne ved det ekstra arbejde, der kræves, og konkurrenceevnen forværres yderligere af øget krav til størrelse af efterafgrødearealet. Foreningen finder, at dette sammen med kvælstoftildeling under behov og vanskelighed med at sikre rette plantebeskyttelsesmidler til specialafgrøderne, og afgiftsbelægningen af sprøjtemidler gør, at det bliver vanskeligere at fastholde produktionen af specialafgrøder i Danmark. 5.2 Foreningen foreslår mulighed for at anvende kvælstoffikserende afgrøder som efterafgrøder. Mindst i et omfang svarende til stigningen i efterafgrødekravet. Dette vil ifølge foreningen kunne reducere de økonomiske konsekvenser for foreningens medlemmer ved stigningen. 5.3 Foreningen finder at havefrø bør anerkendes som MFO-afgrøde, idet foreningen finder, at de flerårige havefrøafgrøder øger biodiversiteten i landbrugets afgrøder. De flerårige havefrøafgrøder opfylder efter foreningens vurdering målet for MFO, som dette er beskrevet på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside. Foreningen finder således, at de flerårige haveafgrøder for manges vedkommende bidrager som fødegrundlag for bier og andre insekter, forbedring af jordkvaliteten med Det vurderes hensigtsmæssigt, hvis der kunne gælde samme regler for vildt- og bivenlige tiltag som gælder for MFO-brakarealer på brakarealer som alternativ til efterafgrøder. Der foreligger imidlertid endnu ikke tilstrækkelig viden om den miljømæssige effekt heraf, til at indfør den mulighed. NaturErhverstyrelsen er i færd med at undersøge den miljømæssige effekt af sådanne tiltag i forhold til kvælstofudvaskning.. Se 4.3. Se pkt. 1.12.. Bemærkningen vedrører bekendtgørelsen om direkte støtte til landbrugere under grundbetalingsordningen.

14 mindre jordbearbejdning i de flerårige afgrøder, hvilket også er med til reduktion af udledning af klimagasser fra arealet. 5.4 Til bekendtgørelsesudkastets 3 og 5 vurderer foreningen, at en række flerårige havefrøafgrøder, der fortsætter væksten til ud på efteråret efter sidste høstår, skal kunne indgå som efter- og mellemafgrøde på linje med frøgræs. Foreningen oplyser, at der er tale om skorzoner, purløg, salvie, timian og lupin. Foreningen håber, at disse arter allerede fra i år kan komme med som efterog mellemafgrøder, idet arterne, undtagen lupin, er høstet før 20. juli. 5.5 Forbuddet med jordbearbejdning i bekendtgørelsesudkastets 18 er ifølge foreningen en særlig udfordring for en række havefrøafgrøder. I nogle arter, som f.eks. hvidkål og kinakål, og efter blomsterfrøarter, som f.eks. morgenfrue, valmue og urtechrysantemum, ønskes dispensation gældende for høståret og året efter på arealet (samlet to år). Det vil ifølge foreningen reducere behovet for kemisk bekæmpelse af spildfrøene i de efterfølgende afgrøder. 5.6 Foreningen oplyser, at der i Danmark dyrkes knap 7.000 ha havefrø, heraf ca. 6.000 ha spinatfrø, hvor Danmark står for 75 pct. af verdens produktion. I flere af f.eks. blomsterfrøarterne er der ofte under 10-20 ha om året i landet. Havefrøavlere er ifølge foreningen ofte landbrugere med et lille jordtilliggende, hvor der er flere forskellige havefrø-afgrøder, og ofte kræver disse små afgrøder en del mere manuelt arbejde end f.eks. kornafgrøder. 5.7 Foreningen anmoder om, at bekendtgørelsesudkastet ændres, således at der bliver mulighed for anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som efterafgrøder.. Se pkt. 1.2, 1.13 og 4.2.. De omtalte afgrøder er allerede på listen over frøafgrøder, som er undtaget for forbuddet mod jordbearbejdning. Listen over frøafgrøder rummer en række havebrugsafgrøder og frøafgrøder til havebrug, som er fritaget for forbuddet mod jordbearbejdning. Reglerne, herunder listen over gartneriafgrøder, der er undtaget fra forbuddet mod jordbearbejdning, er videreført fra den gældende bekendtgørelse. Der vurderes ikke i høringssvaret at være oplysninger, der kan begrunde, at der i bekendtgørelsen åbnes for yderligere fritagelser for forbuddet mod jordbearbejdning.. Se pkt. 1.12. 6 DLF-TRIFOLIUM

15 6.1 Firmaet oplyser, at fleksibiliteten omkring MFOafgrøder har været genstand for megen usikkerhed og diskussion. Firmaet oplyser også at firmaet tilstræber altid at være leveringsdygtig i arter og blandinger, som opfylder de faglige lovgivningsmæssige krav. Firmaet oplyser, at netop denne kombination er under stærkt pres med komplicerede regelsæt. 6.2 Firmaet ønsker, at (vår) havre(avena sativa) og ikke mindst purhavre(sandhavre)(avena strigosa) medtages på listen som landmænd kan bruge til efterafgrøder, pligtige såvel som MFO. Firmaet oplyser, at purhavre anvendes i en lang række lande, bl.a. Holland og Tyskland, som grøngødning, og at purhavre har en god sygdomssanerende, herunder nematodesanerende effekt. Anvendelsen af purhavre i vores nabolande er ifølge firmaet steget i de seneste år, og firmaet forventer, at den vil kunne få stor udbredelse i Danmark i takt med øget anvendelse af efterafgrøder. 7 Danmarks Jægerforbund 7.1 Kravet i bekendtgørelsesudkastets 7, stk. 1, nr. 1, om at braklagte arealer skal være etableret med græs, finder forbundet er i konflikt med reglerne for brak, der udlægges for at opfylde MFO-krav om biodiversitet. Forbundet oplyser, at der her arbejdes fra organisationernes side på, at det tillades at udføre vildt- og bivenlige tiltag, (barjordsstriber, insektvolde og blomsterstriber) ud over det, som normalt er tilladt efter grundbetalingsordningen. Forbundet forventer at kravet i 7, stk. 1, nr.,1 i bekendtgørelsesudkastet, i praksis vil fjerne motivationen for at optimere MFObrakken for øget biodiversitet, idet forbundet formoder, at landbrugerne udlægger deres brak, så de opfylder så mange forpligtelser som muligt samtidig. Forbundet anmoder derfor om, at det genovervejes, om græs er et nødvendigt plantedække for, at brak kan gælde som efterafgrøde. Forbundet finder, at det bør gælde, at reglerne for plantedække på MFO-brak også altid opfylder kravet som efterafgrøde. 7.2 Forbundet bifalder, at der sker en passende regulering af landbrugsdriften af hensyn til natur, miljø og klima, men påpeger vigtigheden af, at de anvendte metoder er enslydende mellem de respektiver bekendtgørelser, så deres anvendelse bliver praktisk mulige. Forbundet vurderer, at be-. Se pkt. 1.13. Se pkt. 4.4. Se pkt. 4.4.

16 kendtgørelsesudkastet understøtter dette, hvorved driftstiltag ensrettes mod at kunne opfylde flere forskellige forpligtelser samtidig. 7.3 Forbundet finder, at muligheden for at udså honningurt og cikorie som efterafgrøde er en naturmæssig fordel selv om muligheden for ompløjning af efterafgrøden om efteråret modvirker den fulde natureffekt af disse arter. 7.4 Det er en stor praktisk forbedring, at arealer langs vandløb og søer kan braklægges ud til 20 meter. Det betyder, at den tvungne randzone kan udvides og rettes ud til en lige linje, der arronderes den tilstødende mark, samtidig med en yderligere beskyttelse af vandmiljøet. 8 Dansk Land- og Strandjagt 8.1 Foreningen finder, der er sket en forbedring af kravene til efterafgrøder, men finder det dog mærkeligt, at randzoner ikke tæller som brak, og at dette kun kan tolkes som, at det ønskes at tvinge til at tage landbrugsjord ud af drift uden fagligt belæg. 8.2 Foreningen finder ikke, at der er belæg for efterafgrøder, da der ikke er nitratudvaskning fra dræn, men at sådant kun findes i teori. Foreningen mener, at der ikke kigges på faktuelle målinger, men kun på hvad teoretiske modeller/beregninger kan vise, og at de kan vise hvad man ønsker fra politisk side. 8.3 Foreningen finder ikke, der er fagligt belæg for efterafgrøder, der begrænser landbrugeren i dennes optimering af landbruget. Foreningen finder, at det danske samfund dermed taber indtjening. Foreningen finder endvidere, at hvis man ser på det miljømæssige, så burde det være ulovligt at så efterafgrøder, da det koster CO2 at tilså sådanne arealer, og da nitratudvaskningen er minimal, er det en belastning for miljøet. 8.4 Foreningen finder, at den erhvervsøkonomiske besparelse på 50 mio. kr. (fra 68 mio. kr. til 18 mio. kr.)ved reduktionen fra 140.000 ha til 60.000 ha ikke holder.. De beskrevne økonomiske beregninger hidrører fra bemærkningerne til lovforslaget til lov 576/2015 om ændring af gødskningsloven.