Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Att: j.nr Cc:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Att: j.nr Cc:"

Transkript

1 Dato 8. maj 2017 Side 1 af 7 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Att: j.nr Cc: Høring over udkast til ændret bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag (Plantedækkebekendtgørelsen) Landbrug & Fødevarer har modtaget høringsmaterialet vedrørende udkast til ændret bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag planperioden 2017/2018. De foretagne ændringer omfatter justering i diverse eksisterende regler som er tiltænkt at træde i kraft 1. august Desuden er der foretaget en række ændringer som følge af de nye efterafgrødeordninger (målrettede efterafgrøder og husdyrefterafgrøder). Landbrug & Fødevarer finder det stærk problematisk at bekendtgørelsen ikke indeholder flere af de elementer vedr. behovet for fleksibilitet i forhold til efterafgrødekravet, som erhvervet har efterspurgt den seneste tid særligt set i lyset at efterafgrødekravet nu er steget markant, som følge af de nye efterafgrødeordninger (målrettede efterafgrøder og husdyrefterafgrøder). Vi vil uddybe dette nedenfor under Behov for øget fleksibilitet i forhold til efterafgrødekravet. Afslutningsvist følger specifikke kommentarer til næverende udkast til bekendtgørelsen. Indledningsvist vil vi endnu engang gøre LFST opmærksom på at det giver landbruget meget svære arbejdsbetingelser og er forbundet med unødige store omkostninger til ændret planlægning mv., at denne bekendtgørelse, udsendes efter at forårsudlagte efterafgrøder for længst er etableret og 1-2 måneder før, at efterårssåede efterafgrøder skal etableres. Erhvervet skal kraftigt henstille til, at bekendtgørelsen vedr. plantedække mv. udsendes senest den 31. december forud for den planperiode, hvor den gælder. Opgør med detailorienteret regulering Generelt er der et ønske fra erhvervet om, at den meget detaljeorienterede regulering og hvad det indebærer af mange datokrav mv. bør erstattes af godt landmandskab. Den seneste teknologiske udvikling, som muliggør registrering af markmanagement, åbner døren for nye reguleringsmæssige principper hvor egenkontrol kan spille et centralt element. I forhold til etablering af efterafgrøder eller alternativer hertil handler det om at få fjernet overskydende kvælstof fra jorden på en effektiv måde, via mere simple og meningsfulde regler. Godt landmadsskab og den teknologiske udvikling bør være naturlige bærende elementer frem for det nuværende regelkompleks, som på en lang række områder besværliggør det at opnå formålet med reglerne for landmænd. I første omgang vil vi på det kraftigste skynde til, at man sammenlægger datoer og regelforenkler i de eksisterende regelsæt.

2 Side 2 af 7 Generelle kommentarer i forhold til de nye efterafgrødeordninger Reglerne om husdyrefterafgrøder bør integreres fuldt i de pligtige efterafgrøder, så der kan opereres med et sæt regler mindre. Kravene til pligtige efterafgrøder vil så blive 10 pct. for ejendomme under 30 kg N i organisk gødning pr. ha og et krav til ejendomme over afhængig af, hvilket vandopland, som der er beliggende i. Behov for øget fleksibilitet i forhold til efterafgrødekravet Det er helt afgørende for landmandens tilpasningsmuligheder på bedriften, at der sker en øget fleksibilitet i forhold til efterafgrødekravet. Dette kan ske helt miljøneutralt på en række områder. Hvis vækstpotentialet i fødevareerhvervet skal realiseres, så er der brug for en langt bredere palet af anerkendte virkemidler. Det er også den tankegang, der ligger bag forligsparternes mål i Fødevare og Landbrugspakken om, at reguleringen af landbruget skal være til gavn for både miljøet og landmanden. Først og fremmest er det nødvendigt at indfase flere virkemidler som alternativer til de allerede eksisterende lovpligtige efterafgrøder, så snart de er dokumenterede. Der er i dag, med de eksisterende efterafgrødekrav, hårdt brug for flere alternativer, således at landmanden kan tilrettelægge sin produktion mest optimalt samtidig med, at netop den miljøeffekt, som efterafgrøderne er tiltænkt, opnås. Samtidig er det nødvendigt, at man justerer de gældende ordninger, således at regler om omregningsfaktorer m.v. afspejler den faglige viden. Nedmuldning af halm Nedmuldning af halm ikke er med på listen over yderligere alternativer forskningsinstitutionerne vurderede tilbage i starten af 2013, at nedmuldning af halm var klar til indfasning. Minivådområder Minivådområder bør ligeledes indgå som en del af paletten, hvor nyeste forskning fra AU dokumenterer de miljømæssige effekter. Der er stor efterspørgsel efter netop dette virkemiddel og da virkemidlet er godkendt, haster det med at få det optaget i denne bekendtgørelse, således at landmænd kan tage etablere disse og tage dem i anvendelse hurtigst muligt. Omregningsfaktor på tidlig sået vinterkorn Omregningsfaktoren mellem tidlig såning af vintersæd og efterafgrøder er fortsat ikke i overensstemmelse med det fagligt korrekte, hvor omregningsfaktoren skal være 3:1 i stedet for 4:1. Det reducerer incitamentet til at anvende virkemidlet betragteligt. SEGES har ved flere lejligheder fremlagt faglig argumentation herfor, hvor også landmandens adfærdsændringer inddrages. Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at ordningen udstrækkes til at omfatte alle arter af vinterkorn, samt at omregningsfaktoren ændres fra 4:1 til 3:1. Vi mener, at resultaterne fra GUDP-projektet VIRKN, som ledes af Aarhus Universitet allerede kan indgå i vurderingen af omregningsfaktoren. Flere arter og blandinger som pligtige efterafgrøder Der er gentagende gange fremsat ønske til udvidelse af antallet af arter og blandinger, der kan tælle som pligtige efterafgrøder. Dette er blevet meget aktualiseret af, at det er konstateret, at også olieræddike kan medføre en opformering af kålbrok, der kan umuliggøre dyrkning af raps i en årrække. Derfor er det vigtigt, at alle kræfter forenes i at få udbredt andre efterafgrøder end olieræddike i sædskifter, der indeholder raps i sædskiftet.

3 Side 3 af 7 Det skal bl.a. være muligt at anvende havre frem til 20. august. Alle erfaringer viser, at almindeligt dyrket havre generelt har lige så stor vækst og kvælstofoptagelse om efteråret som vårbyg, og havre må foretrækkes, da den i modsætning til vårbyg ikke opformerer goldfodsyge. Specielt anmodes om, at sandhavre (Avena strigosa) optages på listen. SEGES har fået en forespørgsel fra en tysk forædler, der har arbejdet med den som efterafgrøde. Derudover skal der også ske en accept af kvælstoffikserende efterafgrøder. Vi er af den opfattelse, at Aarhus Universitet har svaret LFST at såfremt der fastsættes en eftervirkning på 50 kg kvælstof pr. ha, er der ikke risiko for en merudvaskning. Det fremgår af et notat i forbindelse med diskussion om kvælstoffikserende efterafgrøder, hvor LFST spørger om, hvordan eftervirkningen af kvælstoffikserende efterafgrøder skal fastsættes således at merudvaskning i udlægsåret og de følgende år minimeres. AU konkluderer i deres svar på spørgsmålet: 5. Konklusion. Det vurderes, at under de forudsætninger, som nævnes indledningsvis, og ved pålægning af en udbyttemæssig eftervirkning på 50 kg N/ha for kvælstoffikserende efterafgrødeblandinger kan risikoen for merudvaskning minimeres i forhold til dyrkning af pligtige ikke-kvælstoffikserende efterafgrøder. Det vurderes ligeledes, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at udarbejde omregningsfaktorer forskellige fra 1 for efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter og pligtige ikkekvælstoffikserende efterafgrøder. Det er derfor helt uforståeligt, at der i dette udkast til bekendtgørelses ikke er medtaget kvælstoffikserende efterafgrøder, således at landmænd allerede i denne sæson kan drage nytte af en sådan ordning. SEGES har tidligere foreslået, at det skal være tilladt at iblande udsæd af alle arter i en normal udsædsmængde af en effektiv kvælstofopsamler. På den måde vil landmænd få langt flere muligheder uden, at miljøeffekten kompromitteres. Samtidigt er det vigtigt, at kravet til pligtige efterafgrøder, så vidt muligt, bliver lig med kravene til andre typer af efterafgrøder. Og det er vigtigt, at det sker ved at udvide antallet af arter, der tæller som pligtige efterafgrøder. MFO-efterafgrøder skal f.eks. bestå af blandinger. Derfor er det vigtigt, at det ved pligtige efterafgrøder er muligt at anvende blandinger, der ikke opformerer sygdomme som kålbrok. Overdragelse af opsparede efterafgrøder Der er også stort behov for at ændre den praksis, som LFST har indført med, at virksomheder, der ikke har et efterafgrødekrav, og/eller ikke er ophørt i Register for Gødningsregnskab, ikke kan overdrage opsparede efterafgrøder til andre virksomheder. Der er eksempler på, at store arealer med efterafgrøder går tabt for landmanden ved forpagtning/salg af landbrug. Dette kan ikke være intentionen i bekendtgørelsen. Dispensationsmulighed for efterafgrøder Der er generelt brug for dispensationsordninger både for den enkelte landmand og regionalt og nationalt. Det gælder f.eks. for efterafgrøder. Der kan komme år, hvor etablering af efterafgrøder om efteråret er umuligt grundet klimatiske forhold. Det skal ikke komme landmanden til skade. Generelt kræver de meget detaljerede regler en fleksibel og hurtig administrationspraksis, så reglerne kan blive tilpasset de praktiske og faktiske forhold i marken.

4 Side 4 af 7 Specifikke kommentarer til bekendtgørelsen Paragraf Kommentar 3, stk. 1 Det ville være ønskeligt at man i Danmark får mulighed for at anvende kløver og vikkearter som pligtige efterafgrøder og som MFO-efterafgrøder. Fordelen vil være, at man kan undgå de korsblomstrede arter gul sennep og olieræddike. Problemet med gul sennep og olieræddike er, at de opformerer kålbrok. Da kålbrok overlever mange år i jorden, kan en sådan smitte ødelægge en bedrifts muligheder for at dyrke en lang række økonomisk fordelagtige afgrøder. Nogle af de kløverarter, der vil blive anvendt, blomstrer om efteråret. Det sikrer muligheder for pollenproduktion til såvel bier som andre insekter og bidrager derfor til at sikre gode fourageringsmuligheder på arealerne. De anvendte arter giver et særdeles godt plantedække og dermed gode levesteder for den vilde fauna og god biodiversitet. 4, stk. 1 Udlagte arealer. Slet udlagte. 6, stk. 1 2) Mulig godkendelse af purløg og skorzonerrod samt timian som efter- og mellemafgrøder efter sidste høstår. Afgrøderne bliver høstet før 20. juli. De optager kvælstof om efteråret og er på den måde sammenlignelige med andre afgrødegrupper, der kan medregnes som efterafgrøder og mellemafgrøder. Samme afgrøder skal kunne indgå i MFO arealer i udlægsåret. De sikrer en stor biodiversitet, Purløg blomstrer i efteråret og har bi-træk. Det vil betyde fourageringsmuligheder for bier. Afgrøderne er gode levesteder for harer, rådyr og specielt agerhøns. 7, stk. 1 3) Referenceåret for pil skal udgå. Det giver en bagatelagtig miljøeffekt, og en administrativ lettelse. 7, stk. 3 Bør udgå i forenklingens tegn, da der er tale om meget små arealer. 11 Alle typer af vinterkorn skal kunne bruges også i blandinger. 11, stk. 2 Kommentarer til omregningsfaktoren se generelle bemærkninger 12, stk.1 Det bør være muligt at overdrage et overskud af pligtige efterafgrøder, også hvis man ikke er omfattet af efterafgrødekrav. Denne gældende regel gør, at landbrugsvirksomheder hvor jorden frasælges/bortforpagtes i løbet af planperioden og inden 21. april, og som fortsat har husdyrproduktion, ikke kan overdrage pligtige efterafgrøder til ny ejer/forpagter. 13, stk. 2 Der står anført, at et overskud af husdyrefterafgrøder kan overføres fra en planperiode til en senere planperiode. Bestemmelsen virker helt unødvendig, da husdyrefterafgrøderne ikke har en særskilt afgrødekode, og ikke opgøres særskilt i LFST s IT-systemer. I IT-systemet anmeldes husdyrefterafgrøderne som pligtige efterafgrøder, og det vil derfor være pligtige efterafgrøder der overføres til næste planperiode og ikke som sådan husdyrefterafgrøder. Bestemmelsen er dermed unødig forvirrende og unødvendig, da det i 12 står beskrevet, at pligtige efterafgrøder kan overføres til senere planperioder. Dette også sammenholdt med at bedrifter der har krav om husdyrefterafgrøder altid samtidig vil have krav om pligtige efterafgrøder. Kommentaren er givet under forudsætning at husdyrefterafgrøderne ikke anmeldes og opgøres særskilt. Bekendtgørelsens tekst og mulighederne/beskrivelsen i LFST s IT-systemer bør være sammenhængende.

5 Side 5 af 7 Det samme gælder for så vidt 14 stk. 2 14, stk. 1 Hvorfor stilles der krav om en skriftlig aftale? Vi finder dette krav overflødigt, da 3) og stk. overførslen skal laves digitalt i Tast selv-service i Skemaet Gødningskvote og 3 efterafgrøder. Det burde vel være dokumentation nok, hvis afgiver og modtager begge har indtastet data i Tast selv-service, hvor man er logget ind med digital signatur eller Nem-Id. Hvad er konsekvensen, hvis landmændene ikke også har en skriftlig aftale på bedriften? 14, stk. 2 Det samme som for 13, stk. 2: Der står anført at et overskud af husdyrefterafgrøder kan overføres fra en planperiode til en senere planperiode. Bestemmelsen virker helt unødvendig, da husdyrefterafgrøderne ikke har en særskilt afgrødekode, og ikke opgøres særskilt i LFST s IT-systemer. I IT-systemet anmeldes husdyrefterafgrøderne som pligtige efterafgrøder, og det vil derfor være pligtige efterafgrøder der overføres til næste planperiode og ikke som sådan husdyrefterafgrøder. Bestemmelsen er dermed unødig forvirrende og unødvendig, da det i 12 står beskrevet, at pligtige efterafgrøder kan overføres til senere planperioder. Dette også sammenholdt med at bedrifter der har krav om husdyrefterafgrøder altid samtidig vil have krav om pligtige efterafgrøder. Kommentaren er givet under forudsætning at husdyrefterafgrøderne ikke anmeldes og opgøres særskilt. Bekendtgørelsens tekst og mulighederne/beskrivelsen i LFST s IT-systemer bør være sammenhængende. 16, stk. 1 Det skal også være muligt, at indberette i markplanlægningen i ændringsperioden frem til 16. maj. Dermed ville rådgiverne have mere tid til at få løst de mange opgaver, der er i foråret. 17, stk. 1 SEGES er ikke fagligt enige i denne omregningsfaktor. Der er ikke taget højde for forskellen i udvaskning af kvælstof fra arealer bevokset med vintersæd og fra ubevoksede arealer. 18, stk. 4 efterafgrøder i medfør af anden lovgivning. Derefter nævnes i 2) og 3) MFO og målrettede efterafgrøder. Hvad med Husdyrefterafgrøder, de er vel også omfattet af undtagelsen 18, stk. 8 Sandarealer bør ændres til sandjord. JB-nr. er jo angivet efterfølgende, så der er ikke noget at være i tvivl om. 18 Undtagelsen til jordbearbejdning om efteråret skal gælde majs generelt og ikke kun kolbe- og kernemajs. 18 SEGES har brug for at få bekræftet, at følgende fremgangsmåde i forbindelse med såning af majs er lovlig i forhold til de dyrkningsrelaterede tiltag. Ønsket kommer som følge af en nyudviklet såmetode i majs, hvor jorden kun bearbejdes minimalt om foråret. Det reducerer risikoen for sandflugt, og det tyder også på, at behovet for startgødning i handelsgødning reduceres. SEGES er af den opfattelse, at da jordbearbejdning sker forud for såning af rug om efteråret, er det ikke omfattet af forbuddet mod jordbearbejdning forud for vårsæd. Behandling om efteråret forud for såning majs det følgende forår: Efter korn: Jorden harves og der etableres en efterafgrøde (typisk olieræddike eller gul sennep) straks efter kornhøst. Om foråret nedfældes gylle med 75 cm afstand med en specialnedfælder, og majsen sås i samme spor 2-3 dage efter nedfældning. Efter majs: Straks efter majshøst afpudses stubben (ved lang stub), og der harves og sås rug. Umiddelbart før majssåning i foråret nedvisnes rugen og gylle nedfældes med 75 cm afstand. Majsen sås efter 2-3 dage i samme spor.

6 Side 6 af 7 Såning af majs om foråret: Der anvendes en speciel nedfælder, som kan placere gyllen, så gyllen ligger i præcis dybde i forhold til majsfrøet. For at arbejde optimalt, skal jorden være forholdsvis fast. Derfor kan der ikke udføres jordbearbejdning om foråret forud for nedfældningen. Jordbearbejdning skal ske om efteråret, så jorden har tid til at sætte sig. Rug fastholder næringsstofferne fra majshøst til majssåning næste forår og medvirker til en god jordstruktur, som majsrødder kan udbrede sig i næste forår. Erfaringer og forsøg i Tyskland har vist, at det er nødvendigt at gennemføre en jordbearbejdning om efteråret, for at majsrødderne breder sig i jorden mellem rækkerne. Hvis ikke man foretager denne jordbearbejdning fås urtepotteeffekten, hvor rødderne kun udvikler sig i den løsnede jord i såsporet. 18, stk. 3 Gyllenedfældning på udlægsgræs efter korn eller helsæd. Det skal også gælde for grønkorn. 19, stk. 2 Er fristen til og med 15. august eller til og med 14. august? Det er ikke helt klart. Det er positivt, at vinterraps er medtaget som mulighed frem til 15. august. Dog giver reglerne vedrørende omlægning af fodergræs under 19 stadig problemer på mange bedrifter, fordi de ikke harmonerer med angreb af stankelben. På mange arealer med forfrugt fodergræs vanskeliggøres såvel omlægning som etablering af ny afgrøde i foråret som følge af angreb af stankelbenlarver, hvortil der ikke længere er nogen kemisk bekæmpelsesmulighed. Hovedflyvningen og æglægningen af de voksne myg af mosestankelben er i august til primo september, og det er i de forårssåede afgrøder efter omlægning af græsset om foråret, at skaderne er store. I de eksisterende regler er det muligt at omlægge fodergræs om efteråret inden 15. august til fodergræs igen eller grønkorn med græsudlæg. Men af hensyn til bekæmpelse af rodukrudt og kløvertræthed er det ofte ønskeligt, at fodergræsarealet efterfølges af en anden afgrøde end græs/kløvergræs. Det er nu blevet udvidet med vinterraps. Dog er det stadig et ønske, at omlægning kan foretages til tidligt sået vintersæd, evt. under den forudsætning, at det kan dokumentereres, at der er problemer med angreb af stankelben på arealerne. Specielt for kvægbrug på lerjord vil etablering af vintersæd efter fodergræs kunne give en merindtjening på kr. pr. ha, fordi græs er en god forfrugt til vintersæd. En regelændring vil ikke udløse, at et stort areal med fodergræs bliver omlagt til vintersæd om efteråret, fordi det er mest aktuelt på lerjord, og det kræver et stort harmoniareal. Men for de bedrifter, hvor det er aktuelt, kan det bidrage til en betydelig merindtjening. Hvis det mod forventning ikke kan ændres for fodergræs generelt, bør forbuddet om omlægning af fodergræs ikke gælde, hvis græsafgrøden er græs uden kløver (kode 263). Udvaskningen fra vintersæd efter græs uden kløver (til slæt) er ikke større end udvaskningen fra vintersæd efter andre forfrugter. Dette er dokumenteret i forsøg og balance-beregninger fra Aarhus Universitet.

7 Side 7 af 7 Med venlig hilsen Nikolaj Ludvigsen Chefkonsulent Vand & Natur D M E

Landbrugsstyrelsen Att.: J.nr Cc:

Landbrugsstyrelsen Att.: J.nr Cc: Dato 13. december 2017 Side 1 af 7 Landbrugsstyrelsen Att.: miljobio@lfst.dk J.nr. 17-18282-000008 Cc: chbrpe@lfst.dk Høring over udkast til ændret bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede

Læs mere

Indtil da så bør reglerne om husdyrefterafgrøder integreres fuldt i de pligtige efterafgrøder, så der kan opereres med et sæt regler mindre.

Indtil da så bør reglerne om husdyrefterafgrøder integreres fuldt i de pligtige efterafgrøder, så der kan opereres med et sæt regler mindre. Dato 15. maj 2019 Side 1 af 7 Landbrugsstyrelsen Att.: miljobio@lfst.dk J.nr. 18-6110-000031 Cc: chbrpe@lfst.dk Høring over udkast til bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede

Læs mere

Vedr. høringssvar fra ekstern høring vedr. udkast til ny bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag

Vedr. høringssvar fra ekstern høring vedr. udkast til ny bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag Miljø & Biodiversitet J.nr. 17-18282-000008 Den 13. december 2017 Vedr. høringssvar fra ekstern høring vedr. udkast til ny bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag Udkast til ny bekendtgørelse

Læs mere

Muligheder og udfordringer i efter- og

Muligheder og udfordringer i efter- og Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Læs mere

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer

Læs mere

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto

Læs mere

Sådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august).

Sådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august). Sådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august). Hvad er mit areal med Efterafgrøder, som skal etableres nu og har jeg udsæden? Med en opdateret markplan i Mark Online

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 - AfgrødeNyt nr. 23 17. september 2014 Indhold Aktuelt i marken Vi følger med i tidligt sået vintersæd Handel med pligtige efterafgrøder Vigtige datoer Aktuelt i marken Vejrudsigten lover dage med ca. 20

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Lovefterafgrøder, markplan 2016

Lovefterafgrøder, markplan 2016 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

Planteavlsnyt. Vigtige datoer frem til 31. december Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere. Juli 2017

Planteavlsnyt. Vigtige datoer frem til 31. december Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere. Juli 2017 Planteavlsnyt Vigtige datoer frem til 3 december 2017. VKST Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere Juli 2017 25. 3 3 3 3 Privat skovrejsning som miljøtiltag Forventet mulighed for at søge

Læs mere

FAQ om efterafgrøder

FAQ om efterafgrøder FAQ om efterafgrøder Hvornår har landmanden et efterafgrødekrav i 2019? Det er de arealer, landmanden har rådet over den 31/7 2019, som ligger til grund for beregningen af det pligtige- og husdyrefterafgrødekrav.

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Efterafgrøder i praksis

Efterafgrøder i praksis Efterafgrøder i praksis Sådan anvender du efterafgrøder på lerjord Chefrådgiver Erik Sandal LMO Hvor marken bølged nys som guld med aks og vipper bolde, der ser man nu kun sorten muld og stubbene de golde

Læs mere

Vedr.: Høring over udkast til ændret husdyrgødningsbekendtgørelse (justering af vilkår for kvægundtagelsesbrug) J.nr

Vedr.: Høring over udkast til ændret husdyrgødningsbekendtgørelse (justering af vilkår for kvægundtagelsesbrug) J.nr Miljø- og Fødevareministeriet Departementet Erhvervsregulering mfvm@mfvm.dk Danmarks Jægerforbund Molsvej 34 8410 Rønde Tlf. + 45 88 88 75 00 post@jaegerne.dk CRV-nr. 15 79 61 46 Vedr.: Høring over udkast

Læs mere

Målrettede efterafgrøder 2017

Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 er med kompensation på 700 kr. pr. ha/år Ansøgning om kompensation foregår i tre runder efter først til mølle-princippet Hvis målet om etablering

Læs mere

Lovefterafgrøder, markplan 2016

Lovefterafgrøder, markplan 2016 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

Vedr. høring over udkast til Vejledning om gødsknings- og harmoniregler 2017/2018, jr. Nr

Vedr. høring over udkast til Vejledning om gødsknings- og harmoniregler 2017/2018, jr. Nr Dato 4. juli 2017 Side 1 af 5 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V miljobio@lfst.dk cc: MABINI@lfst.dk) Vedr. høring over udkast til Vejledning om gødsknings- og harmoniregler

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner

Læs mere

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ Plantedirektoratet Vedrørende gødskningsbekendtgørelsen 2011/12 Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 04-03-2011 Dir.: 8999 1861 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg

Læs mere

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2016

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2016 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2016 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import

Læs mere

Landbrugsstyrelsen sender hermed udkast til bekendtgørelse om næringsstofreducerende

Landbrugsstyrelsen sender hermed udkast til bekendtgørelse om næringsstofreducerende Til høringsparterne Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-6110-000031 Den 12. april 2019 Høring over udkast til bekendtgørelse om næringsstofreducerende 2019/2020 (plantedækkebekendtgørelsen) Landbrugsstyrelsen

Læs mere

Lovefterafgrøder, markplan 2017

Lovefterafgrøder, markplan 2017 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen LRØ Arealrelaterede tiltag: Areal, ha Reduktion ton N * Randzoner 50.000 2.600 * Skovrejsning + øget natur

Læs mere

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder er fremtiden! Men i hvilken form? Hvordan skal snitfladen være mellem de to hovedgrupper? De helt frivillige

Læs mere

Erhvervsregulering J.nr Ref. MAESA/LISVI Den 13. august Til høringsparterne

Erhvervsregulering J.nr Ref. MAESA/LISVI Den 13. august Til høringsparterne Til høringsparterne Erhvervsregulering J.nr. 2018-8806 Ref. MAESA/LISVI Den 13. august 2018 Høring over udkast til ændret husdyrgødningsbekendtgørelse (tilladelse til ammoniakbehandling af halm og til

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

Efterafgrøder - praktiske erfaringer Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan

Læs mere

Lovefterafgrøder MFO, Målrettede efterafgrøder i markplan 2019

Lovefterafgrøder MFO, Målrettede efterafgrøder i markplan 2019 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

Vandplanlægning gennem gødningsloven

Vandplanlægning gennem gødningsloven Vandplanlægning gennem gødningsloven Silkeborg, 24. januar 2011 Miljøkonsulent Carsten Buskov, LMO Emner: Teknisk omlægning af normsystemet (vedtaget) Vintergrønne marker kan ikke erstatte efterafgrøder

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:

Læs mere

Vandplaner gennemført gennem gødningsloven

Vandplaner gennemført gennem gødningsloven Vandplaner gennemført gennem gødningsloven 4600 tons N af de 9000 tons N Total kvælstofm lstofmængde (kg ha- 78001) 8000 9000 10000 11000 12000 127002) 1)Ligevægtstilstand gtstilstand for plantebrug. 2)Ligevægtstilstand

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2019 2019 Juli 2019 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2019 Revideret juli 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen

Læs mere

Nr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES

Nr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)

Læs mere

Forenklet jordbearbejdning

Forenklet jordbearbejdning Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan

Læs mere

Bilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4

Bilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4 Side 1 af 6 Bilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4 Landbrug Afklarende spørgsmål: 1. Revideret notat i forbindelse med bekendtgørelses- ændringen 1/8 2002 2. Hvordan

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2019 2019 Februar 2019 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2019 Miljø-

Læs mere

Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019

Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019 Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019 December 2019 Vejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018 Foto: Katrine

Læs mere

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster

Læs mere

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

Målrettede efterafgrøder 2017

Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 Ny tilskudsordning af Peter Gradischnig Agropro Målrettet efterafgrøder Hvorfor ny efterafgrøde ordning? Som konsekvens af landbrugspakken fra dec 2015 og dermed fordi landmændene

Læs mere

Efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder

Efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder UDKAST af udsnit af: VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder Planperioden 1. august 2015 til 31. juli 2016 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Scenarier til fastsættelse af kriterier for at benytte kvælstoffikserende arter

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017 Kolofon Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø og Fødevareministeriet, NaturErhvervstyrelsen,

Læs mere

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Fødevare- og landbrugspakke hvad hvornår? 17..25 pct. mere N-kvote Ingen krav om randzoner

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen.

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Frø blandinger som efterafgrøder der kan anvendes som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne

Læs mere

Efterafgrøder, alternativer til efterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag

Efterafgrøder, alternativer til efterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag Udsnit af: VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Efterafgrøder, alternativer til efterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag Planperioden 1. august 2015 til 31. juli 2016 Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Kolofon Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø og Fødevareministeriet, NaturErhvervstyrelsen,

Læs mere

Efterafgrøder. Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg

Efterafgrøder. Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg Efterafgrøder Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg Efterafgrøder Typer af efterafgrøder Bent Jensen Muligheder med efterafgrøder Flemming Floor Efterafgrøder som jordforbedring Fin Trosborg 2 Emner:

Læs mere

Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag

Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag BEK nr 828 af 03/07/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. august 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin. NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-4112-000004 Senere ændringer

Læs mere

Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019

Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019 Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019 Marts 2019 Vejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2019 Foto: Katrine

Læs mere

I det følgende gennemgås høringssvarene fra Landbrug- og Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening og Miljøstyrelsens bemærkninger til disse.

I det følgende gennemgås høringssvarene fra Landbrug- og Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening og Miljøstyrelsens bemærkninger til disse. NOTAT Erhverv J.nr.: 029-00619 Ref. VIVSR/ANDNE Maj 2017 Høringsnotat vedrørende udkast til ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen),

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3 Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter

Læs mere

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

Efterafgrøder (økologi)

Efterafgrøder (økologi) Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Kontrol, Enhed for Jordbrugskontrol, i 2015 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Målrettet regulering!

Målrettet regulering! Målrettet regulering! Hvorfor og hvordan? V. Ole Munk Truelsen. BJ Agro 2019 Efterafgrøder Type Krav Pligtige 10-14 % Husdyr 0-5 % MFO 17 % Målrettede 0-50 % Efterafgrøder og overlap Typer efterafgrøder

Læs mere

1. OLIERÆDDIKE. FOTO: GHITA C. NIELSEN

1. OLIERÆDDIKE. FOTO: GHITA C. NIELSEN DYRKNINGSVEJLEDNING EFTERAFGRØDER Marts 2018 Indhold Indledning Lovgivning Hvor og hvornår Arter af efterafgrøder Jordtype og vinternedbør Sædskifte Såtidspunkt og etablering Blandinger af efterafgrødearter

Læs mere

Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag 1)

Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag 1) BEK nr 960 af 10/07/2017 Udskriftsdato: 22. februar 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, j.nr. 17-61140-000001 Senere ændringer

Læs mere

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. De analyserede modeller: 1. Regelstyring (den eksisternde model) 2. Afgift

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Lovtidende A. Udkast af 23. april 2019 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler

Lovtidende A. Udkast af 23. april 2019 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler Lovtidende A Udkast af 23. april 2019 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler I medfør af 17, stk. 3 og 4, 40, stk. 2-4, og 48, stk. 1 og 2, i lov nr. 338 af 2. april

Læs mere

Plandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning

Plandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning Den 14. december 2016 J.nr. MST-1249-00131 Plandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning Baggrund Regler

Læs mere

Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund

Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen 2017 Sagro Plantedag Billund Efterafgrøder som tema i markplanen Efterafgrøder bidrager til jordens frugtbarhed Typer af efterafgrøder Merudbyttekurven fra

Læs mere

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858

Læs mere

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Efterafgrøder - virkning og anvendelse Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte Roddybde (meter) Rodudvikling hos efterafgrøder 0 0.2 0.4 0.6 Rug Havre Rajgræs Ræddike Raps Honningurt

Læs mere

Lovtidende A. Udkast af 3. oktober 2018 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler

Lovtidende A. Udkast af 3. oktober 2018 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler Lovtidende A Udkast af 3. oktober 2018 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler (målrettede efterafgrøder og alternative virkemidler) I medfør af 7, stk. 3, 24 c, stk.

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2018

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2018 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2018 Kolofon Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2018 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø og Fødevareministeriet, Landbrugsstyrelsen,

Læs mere

Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen

Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen Miljø & Biodiversitet J.nr. 16-8630-000003 Ref. KBK Den 25. november 2016 Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen

Læs mere

Vigtige datoer 1. januar til 30. juni 2018

Vigtige datoer 1. januar til 30. juni 2018 Planteavlsnyt Vigtige datoer 1. januar til 30. juni 2018 18. jan. 2018 VKST Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere Fra 1. februar er det muligt at søge tilskud til målrettede efterafgrøder

Læs mere

Bedriftens ejendomme I Mark Online findes disse ejendomsoplysninger ikke, så ændringer skal ske direkte i Tast selv.

Bedriftens ejendomme I Mark Online findes disse ejendomsoplysninger ikke, så ændringer skal ske direkte i Tast selv. Dataeksport fra Mark Online Eksporten til Tast Selv Service er delt i 2 filer: Markplandata til ansøgningen i Fællesskemaet Efterafgrøde- og gødningsoplysninger Markplandata til Fællesskemaet 2015 i Tast

Læs mere

Bornholms Landbrug. Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk

Bornholms Landbrug. Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk 5 forskellige efterafgrøder MFO- efterafgrøder Pligtige efterafgrøder Husdyrefterafgrøder Frivillige målrettede efterafgrøder Obligatoriske

Læs mere

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne? Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første

Læs mere

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012 FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering

Læs mere

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Efterafgrøder - virkning og anvendelse Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte 1 Rodudvikling hos efterafgrøder 0 Roddybde (meter) 0.2 0.4 0.6 0.8 1 Rug Havre Rajgræs Ræddike

Læs mere

Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019

Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019 Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019 December 2019 Vejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018 Foto: Katrine

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Frister for pleje og slåning af græs- og brakarealer August

Frister for pleje og slåning af græs- og brakarealer August Nyt fra bagkontoret august 2017 Af Peter Gradischnig Frister for pleje og slåning af græs- og brakarealer August Brak og MFO-brak Braklagte arealer skal slås minimum én gang om året i perioden 1. august

Læs mere

Bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder

Bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder BEK nr 109 af 30/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 16-8630-000003 Senere ændringer

Læs mere

Målrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen

Målrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen Målrettet regulering Seminar om VRD/ AU Foulum Erik Nielsen Målrettet regulering - baggrund Natur- og landbrugskommissionen rapport 2013 Der skal udvikles og gennemføres en ny, målrettet og differentieret

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Så er der endelig fuld gang i høsten Heldigvis hører vi nu også om gode udbytter, især vårbyggen overrasker mange steder positivt. Der er stadig

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet.

Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet. Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet. Tjek din ansøgning om enkeltbetaling inden

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle

Læs mere

Viborg 12. december 2016 Jon Birger Pedersen, chefkonsulent Planter & Miljø REGLERNE FOR EFTERAFGRØDER SOM DE SER UD NU

Viborg 12. december 2016 Jon Birger Pedersen, chefkonsulent Planter & Miljø REGLERNE FOR EFTERAFGRØDER SOM DE SER UD NU Viborg 12. december 2016 Jon Birger Pedersen, chefkonsulent Planter & Miljø REGLERNE FOR EFTERAFGRØDER SOM DE SER UD NU EFTERAFGRØDER NYE UDFORDRINGER Status: I 2016: Pligtige efterafgrøder Efterafgrøder

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...

Læs mere

EFTERAFGRØDER SORTIMENT 2019

EFTERAFGRØDER SORTIMENT 2019 EFTERAFGRØDER SORTIMENT 2019 Forord Lovgivningen indenfor efterafgrøder er gennem de senere år løbende blevet udbygget. På de følgende sider gives en kort beskrivelse af reglerne på området samt konkrete

Læs mere