Huldstyring i praksis Michael Sønderup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Pelsdyr, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N mis@landscentret.dk Indledning Styring af minkens huld har til formål at få en nem parring samt at få født flest mulige livskraftige hvalpe. Mulighederne for at påvirke parringsperioden og avlsresultatet er store, da den arvelige del af minkens frugtbarhed kun er på ca. 10 procent. Vi ser da også, at huldstyring fra pelsning til fødsel kan resultere i store udslag fra et år til et andet. Det forudsættes i det følgende at foderet tilgodeser minkens behov. Desuden diskuteres kun hvordan minktævernes huld bør påvirkes for at få født flest mulige livskraftige hvalpe, ikke hannernes bidrag i form af huldets påvirkning på deres parringsvillighed og antal golde tæver. I det følgende beskrives hvordan ny viden har påvirket de praktiske anbefalinger vedrørende huldstyring fra pelsning til fødsel, fra 2004 til i dag, med det formål at få et godt avlsresultat. Det ses, at anbefalingerne bliver justeret som følge af nytilkommet viden. Der afsluttes med et forslag til anbefaling vedrørende den kommende avlssæson. Huldstyring fra pelsning til fødsel Minkene er blevet større de seneste 10 15 år. Med en gennemsnitlig årlig øgning i kropsvægten på ca. 40 gram for tævernes vedkommende, har det resulteret i at tævernes pelsningsvægt er forøget med 400 600 gram, således at en gennemsnitstæve i dag vejer 1400 til 1600 gram afhængig af farvetype, mod tidligere omkring 1000 gram. Dyrene er desuden blevet roligere og foderet udnyttes bedre. Disse forandringer skal fodermesteren tage højde for, når det ønskes, at tæverne skal bringes i et ønskværdigt huld i løbet af vinteren og drægtigheden. I mange år har vi slanket minktæverne fra pelsning i november til først i januar. Holdes huldet derefter nogenlunde konstant til 5 6 dage før parring, hvorefter der fodres efter ædelyst indtil dyrene selv siger stop, har det haft en positiv indflydelse på parringsforløbet og avlsresultatet. Undersøgelser og efterfølgende afprøvning i praksis har imidlertid vist, at det ikke er nødvendigt at slanke tæverne så hurtigt. En moderat slankning indtil i slutningen af januar, hvor der ikke fokuseres så meget på det enkelte dyr, efterfulgt af en mere systematisk, individuel huldvurdering og slankning indtil ca. 10 dage før parring, kan imidlertid give lige så gode resultater og så er det mindre arbejdskrævende, da tæverne kun i en kortere periode skal vurderes individuelt. Tæverne bør ca.10 dage før parring være i et huld, så det er forsvarligt at reducere huldet markant i 4 dage, efterfulgt af fodring efter ædelyst indtil lidt ind i første parringsrunde. En huldvurdering efter en tre-skala, for tynd, ønskværdig og for fed ser ud til at være tilstrækkeligt til at give en god effekt. To forskelligt farvede tøjklemmer, farvede registreringstavler eller en drejning af avlskortene hos de to slags uønskede huld, gør det nemt at få overblik over farmens huldstatus samt til hjælp ved udfodringen.
2004 anbefaling Artiklen, "Flere hvalpe og bedre diegivning ved at fodre efter ædelyst i drægtigheden" i Dansk Pelsdyravl, marts 2004, forsøgte at opsummere den viden vi havde på det tidspunkt, rettet mod praktisk brug på farmen. Se desuden figur 1,kommentar: bemærk hvordan den såkaldte gode kurve afveg fra den normale. I det følgende citeres fra artiklen: Fodring i drægtighedsperioden ---- resultater fra Farmpanel ved Sole Minkfoder, Dansk Pelsdyravl marts 1998. I opgørelsen indgik brune mink fra 62 til 99 farme i årene 1994 til 1997. Den fjerdedel med de højeste kuldstørrelser fik hvert år ca. 1. hvalp mere end den fjerdedel med de laveste kuldstørrelser. Farme med et højt hvalperesultat havde en markant højere foderoptagelse omkring 1. marts. Desuden fik de mere foder igennem tæverne i perioden 20. marts til 10. april. Merforbruget varierede fra 3,2 til 7,4 % i gennemsnit pr. år Tæver, der senere viser sig at få store kuld, har behov for mere foder i drægtigheden end tæver med små kuld eller golde tæver. For at dække alle tævers behov, bør der fodres efter ædelyst. Fodres for svagt reduceres kuldstørrelsen og goldprocenten stiger. En måde at fodre efter ædelyst er ved at fordele foderet to gange dagligt. Jeg mener, at vi bør give tæverne lidt længere tomgangstid midt i april, hvis vi skal have tæverne til at æde tilstrækkelig med foder i starten såvel som i slutningen af drægtigheden. I slutningen, hvor størstedelen af fosterudviklingen og mælkekirtelvæksten foregår. Mit bud er at farme, der anvender lys, giver tæverne 4 til 6 timers tomgangstid fra 6 8 april, mens øvrige kan vente et par dage. Målet er at undgå at ædelysten falder markant 15 18 april. ----. De bør ikke komme ret meget under behovet på ca. 200 Kcal pr. tæve pr dag. En måde at styre det på er at skrabe af ved de tæver, der har foder om morgenen og give det til dem der er tomme, om nødvendigt supplere med friskt foder og så sørge for dagens udfodring først på eftermiddagen. Det ser ud til, at tæver fodret efter ædelyst i drægtigheden, frem for restriktivt, er bedre til at passe deres hvalpe, idet de har haft færre døde hvalpe i løbet af maj. Desuden er hvalpene tungere i slutningen af maj. Dette fortæller os, at mælkeproduktion har været bedre hos disse tæver. Endelig er der undersøgelser, der peger i retning af at restriktiv fodring i drægtigheden afkorter diegivningsperioden. Tævernes kapacitet for mælkeproduktion i begyndelsen af diegivningen, målt som mængden af mælkekirtelvæv var upåvirket af fodringen under drægtighed, men tæver fodret svagt i april havde markant mindre kirtelvæv, 25 % mindre, 42 dage efter fødslen, end de tæver der blev fodret efter ædelyst. Mens tæver fodret restriktiv i drægtigheden tilsyneladende var ved at nedtrappe mælkeproduktionen, opretholdt tæver fodret efter ædelyst stadig fuld produktion 42 dage efter fødslen.
Foderkurver for avlstæver Kcal / dyr / dag 350 300 250 200 150 100 50 normal god 0 1. Jan. 1. Febr. 1. Mar. 1. Apr. 1. maj Figur 1. Den gode foderkurve er medvirkende til at sikre et godt avlsresultat samt en god diegivningsperiode. Dansk Pelsdyravl marts 2004. 2005 - anbefaling I 2004 blev det nyudviklede individuel fodring anvendt til at se hvor meget minktæverne ville have tildelt af foder i drægtigheden, hvis de selv fik lov til at bestemme. Resultatet blev blandt andet offentliggjort i Dansk Pelsdyravl, marts 2005 i artiklen "Fodringens indflydelse på avlsresultatet og tidlig hvalpedød." Artiklen forsøger desuden at inddrage den tilgængelige, praktisk rettede viden på dette tidspunkt. I det følgende citeres fra artiklen: Figur 2. Gennemsnitlig foderoptagelse pr dyr pr dag samt standardafvigelse hos tæver, der senere blev registreret som golde henholdsvis fik hvalpe. 400 350 300 gram 250 200 150 100 25-03-04 27-03-04 29-03-04 31-03-04 02-04-04 04-04-04 06-04-04 08-04-04 10-04-04 12-04-04 golde fødende
En farm med 2500 minktæver anvendte individuel fodring i drægtigheden og diegivningen sidste år. Se figur 2. Den praktiserede fodermåde må have tilgodeset de fleste tævers behov, da avlsresultatet lå på 6,8 hvalp pr parret Wildminktæve, 6,5 hos Mahogany, 5,3 hos Standard og der var ikke nævneværdige problemer omkring fødslen. Læg mærke til det øgede foderbehov når æggene sætter sig fast i slutningen af marts og i den tidlige drægtighed. Det er det behov vi skal dække for at sikre et højt hvalperesultat. Jeg tror ikke, vi skal lægge så meget i toppenes højde samt det lavere foderbehov omkring 1. april, da de kan være resultater af de daglige justeringer. Det lavere behov for energi i sidste halvdel af drægtigheden modsvares af, at tæven bliver mindre aktiv og dermed bruger mindre energi på at bevæge sig. En alt for restriktiv fodring i drægtigheden er imod minkens natur og strider mod behovet for energi til udviklingen af foster og mælkekirtler sidst i drægtigheden og det er set, at det kan bevirke en afkortning af diegivningsperioden. -------. På den anden side har det hos andre dyr vist sig, at en alt for kraftig fodring og dermed opfedning, ligeledes har resulteret i en reduktion i mængden af mælkekirtelvæv. Desuden er der set svagt fødte afkom og dermed større dødelighed. Hos mink ser vi også et større hvalpetab hos nogle af de store tæver og tævernes vægt øges år for år. Mon ikke en medvirkende årsag er, at disse tæver er blevet for fede som følge af en alt for kraftig fodring i drægtigheden? Jeg vil foreslå, at tomgangstiden forlænges fra 10. april, så tæverne vægt kun øges svagt i den resterende del af drægtigheden. Ny information og viden i 2004 og 2005 I 2004 og 2005 blev der foretaget landsdækkende spørgeskemaundersøgelser vedrørende forekomsten af tidlig hvalpedød hos minken. Fænomenet har været kendt længe, men det så ud som om det var et stigende problem på nogle farme. Undersøgelsen kunne bekræfte dette og det blev konstateret at i gennemsnit godt 3 procent af tæverne i 2004 mistede hele kuldet indenfor de første få dage efter fødsel. I tilknytning til spørgeskemaundersøgelsen i 2005 blev obduceret hvalpe og tæver fra kuld med tidlig hvalpedød. Kun tæver uden synlige ydre tegn på fødselsvanskeligheder blev obduceret, alligevel fandt man forholdsvis mange tæver, der havde havde haft vanskeligheder ved fødslen. Konklusionen på undersøgelsen var, at flere af tæverne havde haft en lang/besværlig fødsel og dette havde påvirket hvalpene direkte gennem nedsat vitalitet som følge af bl.a. iltmangel og indirekte ved at påvirke tæven. En tæve, der har haft en besværlig og langstrakt fødsel må formodes at yde mindre yngelpleje umiddelbart efter fødsel. I 2005 blev der ved hjælp af individuel fodring set, at der er en positiv sammenhæng mellem tævernes vægt i november og den fodermængde de beder om i drægtigheden. Tunge tæver vil således æde mere i drægtigheden end lette tæver, hvis de får lov til det. Feltundersøgelse i 2006 vedrørende huldets indflydelse på tidlig hvalpedød og antallet af livskraftige hvalpe Praktiske observationer og undersøgelser har vist, at tævernes huld kan være en medvirkende årsag til besværlige fødsler og derved forringe hvalpenes chance for overlevelse. Desuden er der vist en god sammenhæng mellem dyrenes fedtprocent og deres huld. Dette har blandt an-
det resulteret i en større praktisk undersøgelse tidligere i år, hvor der blev set på sammenhængen mellem tidlig hvalpedød og minktævers huld og foderforbrug i perioden januar til fødsel. Formålet med denne feltundersøgelse var at undersøge sammenhængen mellem tidlig hvalpedød og tævernes huld og foderforbrug i perioden fra januar til fødsel. 12 farme indgik i undersøgelsen med i alt 5338 1. års tæver, som var fordelt mellem wildmink, pearl og hvide. Tævernes huld blev vurderet på en 5 skala, med 5 som fedest, 1 som tyndest og 3 som det ønskværdige huld. Dyrene blev vurderet en gang i hver af perioderne, 18-31 januar, 20 24 februar, 20 24 marts og som højdrægtige tæver 18 21 april. Derudover blev nogle tæver også vurderet umiddelbart efter fødsel. Døde hvalpe blev så vidt muligt opgjort indenfor de tre første levedøgn. Fodertildelingen blev registreret vha. individuel fodring og inddelt i to perioder som blev kaldt implantationsperioden (25 marts- 6 april) og drægtighedsperioden (7 april- 24 april). Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem tævernes foderforbrug og antallet af hvalpe uanset periode. Så den sammenhæng mellem kraftig udfodring i implantationsperioden og antallet af hvalpe, som indledningsvis blev omtalt, kunne ikke genfindes. Det bekræftes af andre analyser. Der blev fundet en god sammenhæng mellem tævernes huld og antallet af både levende og døde hvalpe. Huldet i februar, marts, april og lige efter fødsel havde en signifikant betydning for antallet af hvalpe. Tævernes huld i januar havde ikke signifikant betydning. Tæver der er i middel huld klarer sig generelt bedst. Tæver de der er for fede i marts og april fik flere døde og færre levende hvalpe. Som forventet tager de fleste tæver på fra februar til marts. De tæver der bliver på samme huld eller stiger en huldkarakter får flere levende hvalpe end der stiger 2 eller mere i huld karakter. Et fald i huld fra marts til april giver færre levende hvalpe og et fald i huld på 2 eller mere giver derudover flere døde hvalpe. Det konkluderes, at en huldstyring af tæver i februar, marts og april ser ud til at kunne hjælpe til at få flere levende og færre døde hvalpe pr tæve. Undersøgelsen blev udført af PFC og Dansk Landbrugsrådgivning, Landscenter Pelsdyr. Da der var tale om en feltundersøgelse har der ved hvert besøg været en diskussion med avleren om tævernes huld. Det har betydet, at avleren i de fleste tilfælde aktiv har forsøgt at opnå et ønsket huld hos tæverne. Undersøgelsen, Sammenhæng mellem tidlig hvalpedød og minktævers huld og foderforbrug i perioden januar til fødsel, vil blive offentliggjort i Faglig Årsberetning 2006 fra PFC som udkommer i begyndelsen af 2007. Her vil der kunne ses diverse opgørelser og statistiske beregninger. Tabellerne 1 til 4 er udarbejdet på grundlag af de indsamlede feltdata. Ovenfor er beskrevet de fundne, statistisk sikre sammenhænge. Her vises blot simple gennemsnit. Antal tæver, der indgår i opgørelserne varierer, da der i hver tabel er medtaget så mange egnede observationer som muligt. Huld 5 blev tildelt de fedeste tæver og huld 3 tæver, der havde, hvad der menes at være det ønskværdige huld. Døde hvalpe blev optalt indenfor de første to døgn efter fødslen. Huld 3 tæver er slanke i nakken og omkring forbenene og lidt tykkere ned over kroppen, svagt pæreformet. I tabel 1 ses en faldende kuldstørrelse og stigende dødelighed med stigende fedningsgrad i slutningen af marts. I Tabel 2 ses, at tæver med huld 3 i slutningen af april, fik flest levende fødte hvalpe og færrest dødfødte. Tabel 3 viser, at tæver, som forventet, hellere må komme sig end tabe sig fra slutningen af februar, inden fodring efter ædelyst, til slutningen marts. Der blev også fundet en markant stigende antal døde hvalpe i rederne med stigende fedningsgrad. Den stigende antal døde med stigende fedningsgrad indikerer måske, at der er en hårfin balance mellem pæne kuldstørrelser og for stor tidlig hvalpedød. Sammenlignes tabel 1, 2 og 4, ser
det ud til at tævernes huld bør holdes omtrent uændret igennem drægtigheden, omkring middel huld (Huld 3). Tabel 1. Brown/Glow tævers huld i slutningen af marts, pr parret tæve. Levende fødte og dødfødte hvalpe pr kuld, i gennemsnit. Antal tæver Huld Levende fødte Døde hvalpe I alt 68 1497 1129 72 2 3 4 5 fedest 6,31 6,19 5,80 4,46 0,31 0,64 0,80 0,94 6,62 6,83 6,60 5,40 Tabel 2. Brown/Glow tævers huld i slutningen af april, pr parret tæve. Levende fødte og dødfødte hvalpe pr kuld, i gennemsnit. Antal tæver Huld Levende fødte Døde hvalpe I alt 65 1606 1043 81 2 3 4 5 fedest 5,45 6,17 5,76 5,49 0,71 0,59 0,85 1,14 6,16 6,76 6,61 6,63 Tabel 3. Huldvurdering, forskel februar til marts pr fødende Brown/Glow tæve. Levende fødte og dødfødte hvalpe pr kuld, i gennemsnit. Antal tæver Forskel i huld Levende fødte Døde hvalpe I alt 24 293 957 731 132-2 -1 0 1 2 6,95 6,66 7,02 7,21 7,07 0,04 0,56 0,91 1,37 1,81 6,99 7,22 7,93 8,58 8,88 Tabel 4. Huldvurdering, forskel fra marts til april pr fødende Brown/Glow tæve. Levende fødte og dødfødte hvalpe pr kuld, i gennemsnit. Antal tæver Forskel i huld Levende fødte Døde hvalpe I alt 16 446 1199 473 22-2 -1 0 1 2 6,50 6,96 7,11 6,92 6,76 1,81 0,88 1,01 1,25 2,19 8,31 7,84 8,12 8,17 8,95
Forslag til anbefaling vedrørende fodring og huldstyring fra pelsning 2006 til fødselsperioden 2007 Observationer fra praksis samt diverse undersøgelser kunne udmønte sig i følgende praktiske anbefaling: Det bør overvejes at pelse de fedeste tæver ved pelsning f.eks. de 5 % fedeste alternativt de tungeste, som oftest også vil være de fedeste. Vi ønsker lange, slanke mink. Indtil slutningen af januar trækkes tævernes huld langsomt ned, uden anden individuel vurdering end normal omsorg. Fra slutningen af januar indtil 10 dage før fødsel foretages en huldvurdering 1-2 gange ugentligt, afhængigt af vejret, Mål: et huld så tæverne fodertildeling kan halveres i 4 dage. En huldvurdering efter en tre-skala, for tynd, ønskværdig og for fed ser ud til at være tilstrækkeligt til at give en god effekt. Tæver, der var svære at få ned i ønskværdigt huld i løbet af februar, markeres. Disse tæver bør allerede under første parringsrunde tildeles en fodermængde så de ikke kommer sig ret meget indtil fødsel. 5-6 dage før parring startes fodringen efter ædelyst. Starter parringerne godt reduceres fodertildelingen til en mængde der hindre opfedning i løbet af parringsperioden. Fra parringens start og indtil fødsel fordeles der ikke foder. Tunge og i gennemsnit federe tæver ved pelsning efterspørger mest foder i drægtigheden. Ved ikke at fordele, holdes disse dyr slankere end hvis der fordeles. Tæver der er federe end gennemsnittet, når de tages i handsken i forbindelse med omparringen, markeres og foderklatten reduceres. Efter omparring og indtil fødsel foretages jævnlig en huldvurdering, for eksempel en gang ugentlig. Formålet er at holde tæverne i en svag positiv energibalance uden at de tager væsentlig på i vægt fra parringens slut til fødsel. Der skal dog være plads til 100 200 gram foster vægt og fostervand. Tæverne fodres således ikke efter ædelyst i implantationsperioden, fra parringens slutning til i begyndelsen af april, men fodres efter deres huld. Tæver, der alligevel måtte være blevet for fede den 18 20 april, reduceres i foder efter behov, indtil fødsel. Behov for ny viden Vi er kommet et stykke videre med hensyn til styring af minkens huld med det formål at få en nem parring samt at få født flest mulige livskraftige hvalpe, men der er fortsat uafklarede spørgsmål som for eksempel: For det første bør det undersøges om den ovenfor anbefalede driftvejledning er driftssikker nok til, at de fleste avlere får et tilfredsstillende fødselsforløb og avlsresultat.
Hvor kraftig flushing umiddelbart før parring er nødvendigt. Hvis vi kan nøjes med en lidt mindre flushing, blot tæverne er i det rette huld, kan vi reducere opfedningen før parring. Er det korrekt at energitildelingen i implantations- og drægtighedsperioden ingen betydning har for avlsresultatet og forekomsten af tidlig hvalpedød. Hvor lille energitildeling skal der i slutningen af drægtigheden til for at påvirke mælkekirtel- og fosterudviklingen negativt. Referencer Bækgaard, H et al., (2006). Sammenhæng mellem tidlig hvalpedød og minktævers huld og foderforbrug i perioden januar til fødsel. Publiceres primo 2007 i Faglig Årsberetning for Pelsdyrerhvervets Forsøgscenter, 2006. Bækgaard, H & Sønderup, M., (2005). Individual feeding of mink, a powerful tool for evaluating the influence of feed uptake on the mink health. NJF Seminar no. 377, NJF s subsection for Fur Animals. Uppsala, Sweden 5 7 October 2005. Børsting, E. og Hedegård, E. (1998). Fodring i drægtighedsperioden, Resultater fra farmpanel ved Sole minkfoder. Dansk Pelsdyravl 61 nr. 3 s.120-121. Clausen, T. N., (2005). Huldvurdering af mink. Faglig Årsberetning 2005 s 175-181,Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forsknings Center, Holstebro, Danmark. Gade,M. & Malmkvist,,J., (2004). Nyt om minkfødslen. Intern Rapport 208, Danmarks Jordbrugsforskning, 33-42. Hansen, M.U., (2004). Tidlig hvalpedød. Dansk Pelsdyravl nr. 8. s. 34-35. Hansen, M.U., (2005). Mistede kuld spørgeundersøgelse. Dansk Pelsdyravl nr. 8. s. 40-41. Malmkvist, J., (2005). Hvordan tilgodeser vi bedst minks redebygning? Intern Rapport 227, Danmarks Jordbrugsforskning, 20-31. Malmkvist, J. og Hansen, S.W. (1999). Betydning af minktævens yngelplejeadfærd for den tidlige hvalpedødelighed. Danmarks jordbrugsforskning intern rapport nr. 123 s 63-72. Møller, S.H. og Chriél, M. (2001). Undgå fedtede hvalpe. Dansk Pelsdyravl nr. 4 s. 193-196. Møller S., H. og Klaas, I. C. (2005). Fodring i flushing - og drægtighedsperioden - effekt på kuldstørrelse og sundhed. Intern Rapport, Danmarks jordbrugsforskning nr. 227 s. 32-39. Sønderup,M (2004). Flere hvalpe og bedre diegivning ved at fodre efter ædelyst i drægtigheden. Dansk Pelsdyravl nr. 3. Sønderup, M (2005). Fodringens indflydelse på avlsresultatet og tidlig hvalpedød. Dansk Pelsdyravl nr. 3. Sønderup, M. & Clausen, T.N., (2005). Individuel foderregistrering i drægtighedsperioden, som middel til at frasortere ikke drægtige minktæver (Mustela vision) indledende undersøgelser. Faglig Årsberetning for Pelsdyrerhvervets Forsøgscenter, 2004, s. 229-233. Tauson, A.H., (1988). Foderstyring har stor indflydelse på tidlig minkhvalpe-dødelighed. Dansk Pelsdyravl, nr. 4, s. 284-288.