Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne på CPH WEST 2011 Institutionens navn: CPH WEST Institutionsnummer: 183407 Dato: 24-05-2011 Underskrift: Claus Hensing Bestyrelsesformand Link til skolens handlingsplan 2011 m.m. Handleplaner EUD, Strategi for fastholdelse og bekæmpelse af frafald på EUD, Handlingsplan for øget gennemførelse, Strategiplan CPH WEST www.cphwest.dk Sammenfatning CPH WEST har i 2010 fået en større gennemførelsesprocent på grundforløbene. Målet på grundforløbene for 2010 var at reducere frafaldsprocenten fra 22,8 til 21,0, hvilket er opnået og mere til, da frafaldsprocenten for CPH WESTs grundforløb er 19,0 %. Der er dog enkelte indgange og områder, hvor frafaldet er højere end gennemsnittet for CPH WEST som helhed. Fremtidig indsats målrettes bl.a. på de pågældende indgange. På hovedforløbene er frafaldet på niveau med målet på 8 % for 2010, idet resultatet er 7,8. 1
1. Resultater i 2010 og målsætning for 2011-2012 Tabel 1. Opnåede resultater i 2010 og målsætning for 2011-2012 Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål 2008 2009 2010 måltal 2010 resultat 2011 måltal 2012 måltal Grundforløb under ét 37 23,0 21 19 19 19 Hovedforløb under ét 8 7 8 8 7,0 7,0 Det forventes, at frafaldet på 19 procent i 2010 med en særlig indsats kan videreføres i 2011 og 2012. Der søges om ekstra finansiering af et indsatsområde. Denne indsats gennemføres på teknisk afdeling i Ishøj med særlig fokus på teamet på Strøm, Styring og IT. Målet for denne indsats er at halvere frafaldet på dette område med 50 procent, hvilket også vil bidrage til at nedbringe det overordnede frald for CPH WEST som helhed.. Måltal 2011 og 2012 på baggrund af medfinansiering til ekstra indsatsområde Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Fremtidige mål - hvis medfinansiering fra Undervisningsministeriet 2011 1 måltal 2012 2 måltal Grundforløb under ét 19 18 Hovedforløb under ét 7 7 1 Målt på 3. og 4. kvartal 2010 og 1. og 2. kvartal 2011 2 Målt på 3. og 4. kvartal 2011 og 1. og 2. kvartal 2012 2
Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2010 Skolen har nået det fastsatte mål for 2010. Frafaldet på grundforløbene er nedbragt fra 22,8 % til 19,0 %. De områder, hvor frafaldet er højere end forventet, arbejdes der fortsat med. På hovedforløbene generelt set er frafaldet på niveau med målet for 2010, nemlig 7,8 %. Indsatsområde 1, Mentorordninger Der arbejdes kontinuerligt med mentorordninger på alle CPH WESTs afdelinger i forbindelse med projektet Relationer, der forpligter. Projektet fokuserer på at forankre mentorordningerne bredt i organisationen og sikre et match mellem mentor og mentee for dermed at nedbringe frafaldet blandt elever med mentor, så det kommer på niveau med de øvrige elevers frafald. Der arbejdes aktivt med opstart af evaluering og effektmåling på mentorordningerne, hvorfor der først vil kunne aflæses entydige resultater/effekter medio 2012. CPH WEST har allerede arbejdet med mentorordninger i nogle år. Alligevel vurderes det, at det øgede fokus på området har bidraget til den øgede gennemførelse allerede inden den formelle projektstart. Der kan dog ikke sættes præcis effekt på, da målingerne på dette område først gik i gang sammen med projektet. Afdelingernes oplevelse er, at mentorordningerne giver sig udslag i en højere gennemførelsesprocent. Det skal dog bemærkes, at der på nogle afdelinger er MEGET stor efterspørgsel efter mentorer, så det er en ressourcemæssig udfordring at opfylde behovene. Indsatsen fortsættes som planlagt. Indsatsområde 2, Visitation af kvoteelever Formålet med indsatsen har været at nedbringe frafaldet på grundforløbene blandt kvoteeleverne. Målet er at vælge de mest målrettede elever ved tildelingen af kvotepladserne, således at 80 % af eleverne gennemfører grundforløbet. Der er iværksat initiativer i forhold til forbedret information til UU og elever/forældre, således at antallet af ansøgere til pladserne forøges, og flere kvalificerede elever tiltrækkes. Derudover afholdes visitationssamtaler med potentielle elever. På beklædningsområdet er der endvidere indført en todages praktisk prøve. Ansøgerfeltet på uddannelsen er dog stadig for begrænset, hvorfor der ikke har været mulighed for skærpe udvælgelsen helt som ønsket. Delmålet for 2010 vedrørende fordobling antallet af ansøgere til kosmetiker- og fitnessinstruktøruddannelserne er ikke nået, hvilket blandt andet skyldes, at nogle elever har skiftet uddannelse eller fået en uddannelsesaftale i stedet. Dette er også årsagen til, at delmålet vedr. fremmødeprocent til visiteringssamtalerne på 90 % ikke er opnået. Det overordnede mål, at 80 % gennemfører, er som ventet ikke opnået endnu, hvilket skyldes, at indsatsen stadig er i en indkøringsfase. Det er først med optag i efteråret 2010, at de endelige resultater kan ses i løbet af 2011. Indsatsen fortsættes derfor som planlagt i 2011, og der arbejdes aktivt med at forbedre visiteringen på baggrund af de allerede indhentede erfaringer. Indsatsområde 3, Modtagelse af elever på grundforløb Indsatsen har til formål at nedbringe frafaldet den første måned på indgangene Krop & Stil og Strøm, Styring & IT. Målet er, at eleverne starter på den rigtige uddannelse, således at frafaldet mindskes. Dette er sket via afklaring af eleven på Strøm, Styring & IT samt via forventningsaf- 3
stemning på Krop og Stil. Det var målet for 2010, at frafaldet på Strøm, Styring & IT skulle nedbringes til 26 % og til 25 % på Krop & Stil. Dette mål er ikke opnået for Strøm, Styring & IT s vedkommende, da frafaldet er 43,2 %, mens Krop & Stil har nået målet for 2010 med et samlet frafald på omkring 12 % 3. Elever med kvoteplads har dog stadig et højere frafald på 23,7 %. Der var tillige fastsat mål for 1. måneds frafald på begge indgange. Målet for Strøm, Styring og It var en tredjedels reduktion i forhold til 2009, mens målet for Krop & Stil var en nedgang på 25 % i forhold til 2009. Det er nået på Strøm, Styring og It, hvor det dog skal bemærkes, at frafaldet har flyttet sig til 3. måned, men samtidig har elevprofilen ændret sig. På Krop og Stil er målet også nået. Indsatsen fortsættes, idet der på Strøm, Styring og It bygges videre på erfaringer og lærer-elev-relationer, og på Krop & Stil fokuseres på kvoteelever. Indsatsområde 4, Pædagogik på grundforløb merkantilt grundforløb med opkvalificering På CPH WEST er erfaringen, at elever med svage faglige, personlige og sociale kompetencer falder fra på grundforløbet. Derfor er der med denne indsats oprettet et grundforløb med opkvalificering, hvor der er afsat ekstra ressourcer, og der anvendes en særligt tilrettelagt pædagogik, hvor praksisnær undervisning er opprioriteret. Målet var, at kun 25 % af eleverne på opkvalificeringsholdene faldt fra. Opgørelser fra Ballerup og Ishøj viser igen i år, at frafaldet er lavt på disse hold, henholdsvis 3/24=12,5 % og 4/16=25 %. Derfor afsluttes det som særligt indsatsområde i handlingsplanen, men disse merkantile grundforløbspakker med opkvalificering udbydes fortsat på skolen. Erfaringerne fra indsatsen inddrages i det nye indsatsområde 4. Det skal bemærkes, at volumen på forløbet bør falde fremadrettet, når uddannelsesparathedsvurderingen er indarbejdet fuldt ud i overgangen til EUD. Indsatsområde 5, Pædagogik på grundforløb Krop og Stil På baggrund af et stort frafald på grundforløbet blev denne indsats iværksat med det formål at nedbringe frafaldet til 25 % i 2010 og yderligere i 2011. Indsatsen har fokuseret på elevernes indlæringsmæssige behov. Her er der blevet arbejdet med cooperative learning som pædagogisk metode ultimo 2010, hvor lærere på forløbene også var på kursus i dette. Målet for 2010 er opnået, da frafaldet er 23,7 % for elever med kvotepladser og ca. 12 % for hele indgangen. Indsatsen vurderes positivt af de adspurgte elever, hvilket også var et delmål for indsatsen. Indsatsen fortsættes som planlagt i 2011, da der er delmål, som ikke på alle områder er nået endnu. Indsatsområde 6, Indsatsaftale, mangfoldighed og fastholdelse Indsatsaftalen er overtaget fra det tidligere BEC Business og udbredt til hele EUD-ledelsen og de to merkantile afdelinger, hvor der vurderedes at være det største behov for denne opkvalificering 4. 3 Der er i samarbejde med UNI C erkendt en fejlkilde på denne indgang for CPH WESTs vedkommende. Hovedforløbselever, som har påbegyndt uddannelsen før den ændrede uddannelsesordning i juli 2007, optræder i statistikken som frafald uden omvalg, idet en aktivitet på hovedforløbsskoleperiode 7 i hovedforløbet registreres, som om det var en grundforløbsaktivitet. Når elever i første kvartal falder fra efter 1 måned (længden af HF7) og efter præcis 9 mdr. ændres til omvalg (næste skoleperiodes placering), så er det sandsynligt, at det drejer sig om op til 62 elever. Dette er testet ved at følge 12 udvalgte cpr-numre blandt de 62, som alle havde præcis dette forløb. Så det umiddelbare frafald på indgangen på 23,5% kan med stor sandsynlighed korrigeres til ca. 12%. Der vil være en tilsvarende fejlkilde for elever i Q1 2011, hvorefter der ikke vil være flere elever på denne uddannelsesordning. 4 Vurderingen er med baggrund i elevgrundlaget på afdelingerne og afdelingernes ændrede profil/udbud. 4
Målet med indsatsen var, at arbejdet med nedbringelse af frafald forankres bredere blandt medarbejderne og hos ledelsen på erhvervsuddannelserne. Der er i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder udviklet og gennemført et kompetenceudviklingsprojekt om mangfoldighed. Ledelsen har været gennem et kompetenceforløb, - hvor ledelsen gennem oplæg og øvelser blev udsat for hverdagens dilemmaer med mangfoldighedsledelse. Ledelsen blev desuden præsenteret for gældende love og regler på området. Mangfoldighedsledelse handler, kort sagt, om at gøre medarbejdernes forskellighed til en styrke for virksomheden. Forskellighed skaber dynamik og udvikling. Vi mener, at denne øjenåbner hos har givet os har flere strenge at spille på. Vi har haft et kursus for medarbejderne, som har været med til at åbne op for at medarbejderne i højere grad kan udfolde deres kompetencer - derigennem på sigt opnå yderligere motivation og loyalitet hos medarbejderne. Denne åbenhed er med til at fremme nytænkning og kreativitet hos undervisere og eleverne. Vi har skabt en platform, hvor det er godt at komme med ideer og tanker der ikke lige er mainstream hvis det kan lade sig gøre, inden for de rammer vi har. Samlet vurderes indsatsen at have skabt åbenhed og gode rammer for at arbejde med mangfoldighed i forbindelse med eleverne. Den fremtidige forankring af den særlige indsats: Medio marts 2011 havde afdelingen i forlængelse af kursusforløb for lærerne i efteråret 2010 afholdt af Institut for Menneskerettigheder en workshop for eleverne. På denne workshop blev eleverne præsenteret for gennem oplæg og øvelser mangfoldighedslære, herunder love og regler. Fremadrettet er lærere og elever blevet klædt på til fortsat at arbejde med mangfoldighed i undervisningen. Målet er at integrere mangfoldighed i den daglige undervisning og herigennem at skabe en forståelse for mangfoldighedens styrker og kompetencer. Det er planlagt, at der løbende følges op med Institut for Menneskerettigheder i forhold til nye elever og medarbejdere. Indsatsen er afsluttet, og der indsendes særskilt regnskab for indsatsaftalen. 5
2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer CPH WESTs primære udfordring på grundforløbene er stadig elevernes svage sociale, faglige og personlige kompetencer, som delvist skyldes skolens geografiske placering, der er kendetegnet ved et elevgrundlag med begrænsede uddannelsestraditioner. Derfor er der i høj grad sat ind over for denne gruppe elever med en lang række støttende foranstaltninger og indsatser, hvilket sandsynligvis har været med til at mindske frafaldet. Se også afsnittet om skolens elevprofil, side 6 nederst. I forhold til sidste år har CPH WEST oplevet et lille fald i frafaldet den første måned, selv om dette dog stadig umiddelbart er en smule større end landsgennemsnittet. Frafaldet den første måned sker især på indgangen Krop & Stil. Men når der korrigeres for den erkendte fejlregistrering, ændres billedet. Derfor er der her medtaget en tabel med korrigeret frafald, der tager højde for fejlkilden i UNI-C s datagrundlag. De korrigerede data viser, at frafaldet uden omvalg på CPH WEST er 4,0 %, hvilket er under landsgennemsnittet på 5,4 % for den første måned. 100% 90% 80% Frafaldstidspunkt, korrigeret CPH WEST 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1 mdr 2 mdr 3 mdr 6 mdr 9 mdr 12 mdr Elevprofilen på skolen mht. alder, køn, etnicitet mv. Profil på grundforløb 09-10 Elevprofilen på grundforløbet på CPH WEST er overordnet set ikke ændret markant. Der er dog den ændring, at der i forhold til 2009 er tilkommet 4,5 procentpoint flere i aldersgruppen -17 år, mens andelen i gruppen 18-19 år er faldet med 5,8 procentpoint. Der er altså sket en ændring i retning af, at flere af de helt unge påbegynder uddannelserne hos CPH WEST. For grupperne 20-24 år og 25+ år er der ikke tale om væsentli- -17 år 18-19 år 20-24 år 25+ år I alt 529 307 469 215 1520 34,8 % 20,2 % 30,9 % 14,1 % 100,0 % 6
ge ændringer i forhold til 2009. Set i forhold til landstallene er CPH WEST dette år tættere på gennemsnittet for de -17-årige og 18-19 årige end i 2009. Der er stadig en større andel af 20-24-årige på CPH WEST end for landet generelt 5, mens der i 2010 er færre elever på +25 år på CPH WEST end i landet som helhed. For denne gruppe lå CPH WEST sidste år på nogenlunde samme niveau som landstallet. Da der er meget stor forskel på de forskellige elevgruppers behov, har CPH WEST valgt at specialisere de merkantile afdelinger i forhold til elevernes alder. Det ventes, at det vil styrke kvaliteten og elevtilfredsheden, men forudses samtidig, at det kan give udfordringer i forhold til frafald og overgangsfrekvens til hovedforløb. Med hensyn til karakterfordeling har CPH WEST stadig en særlig udfordring, idet andelen af elever i kategorien -5 er større end på landsplan. Der er her tale om en umiddelbar forskel på 6,2 procentpoint, hvor andelen på CPH WEST er 50,2 %, mens landsgennemsnittet er 44 %. Forskellen i denne kategori er øget siden 2009, hvor CPH WEST og landsgennemsnittet her var tættere på hinanden. Dermed har CPH WEST fortfarende en faglig udfordring på dette område, hvilket der kontinuerligt arbejdes med gennem indsatserne for fastholdelse af elever. Og hvis man blot betragter de uddannelser, hvor der er frit optag, forstærkes dette billede, idet CPH WESTs andel øges til 56,4 % med mindre end 5 fra folkeskolen. En særlig udfordring for CPH WEST er, at en del af denne stigning skyldes en stigning i mængden af optagne elever fra f.eks. Københavns og Frederiksberg kommuner. Stigningen er faktisk på 5 % af CPH WESTs samlede elevvolumen på indgangene med frit optag. Det indikerer, at elever visiteres til CPH WEST på grund af de tilbud, vi har udviklet til denne målgruppe frem for, at den erhvervsskole, der umiddelbart er elevernes nærmeste, udvikler tilsvarende tilbud. 60,0% 50,0% 40,0% Karakter frit optag CPH WEST Landstal 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% - 5 5-7 7 - uoplyst Andelen af elever med ringe forudsætninger socialt og fagligt kræver mange ressourcer. Ved analyse af arbejdstidsaftaler og timeforbruget på en række erhvervsskoler ses det, at CPH WEST anvender en meget stor andel af ressourcerne på øvrige aktiviteter vedrørende eleven end egentlig undervisning i forhold til de øvrige skoler i analysen. Med den aktuelle elevgruppe er det er en nødvendighed i forhold til at øge gennemførelsen. Men som det 5 Det skyldes skolens udbud med en række adgangsbegrænsede uddannelser. Det trækker elevernes alder op, da der ønskes lidt mere modne elever i alderen 20-24. 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% CPH WEST Landstal Frafaldsprocent, Karakter - 5 5-7 7 - uoplyst 7
kan ses til højre, giver det også resultater i form af mindre frafald/bedre gennemførelse for både gruppen af elever med dårlige forudsætninger fra folkeskolen og gruppen med gode. Midtergruppen ligger meget tæt på landsgennemsnittet. En yderligere markant nedbringelse af det overordnede frafald forventes ikke at være umiddelbart realistisk. Dette skyldes som beskrevet skolens aktuelle udfordringer med mange elever med svage forudsætninger fra folkeskolen samt det faktum, at der hidtil har været anvendt ekstraordinært mange ressourcer på disse elever med de resultater, der fremgår under afsnittet om skolens elevprofil. Det kan allerede nu ses, at der ikke vil være de samme ressourcer fremover til at fastholde disse indsatser på tilsvarende niveau, med de aktuelle samt de allerede udmeldte, fremtidige økonomiske rammer for erhvervsuddannelserne. Med hensyn til de stærke elever med karakterer over 7 har CPH WEST også for denne gruppe formået at nedbringe frafaldet over de seneste 3 år. I tabellen nedenfor kan det aflæses, at denne gruppes frafald uden omvalg er reduceret fra 27,14 procent i skoleåret 2007-2008 til 20.69 procent i 2008-2009 og endeligt til 12,50 procent i 2009-2010. For denne gruppe af stærke elever tilskyndes der til udvikling af en vinder-mentalitet, blandt andet gennem deltagelse i Young Enterprise, DM i Skills og lignende konkurrencer, hvor eleverne udnytter deres potentiale fuldt ud. Dette vurderes at give positivt udslag på frafaldet for denne gruppe elever. Indsatsen over for de stærke elever har gennem en årrække været en integreret del af skolens overordnede strategi (og er det også fremover). Indsatsen over for de stærke elever har ikke været en del af Handlingsplan for øget gennemførelse, idet fokus her har været rettet med de områder, hvor der har været størst frafald i både volumen og procentvis. Og med CPH WESTs elevsammensætning er det de svage elever, der er den største gruppe. Frafald uden omvalg for elever med karakterer over 7 (8,5 for 2008) i procent År 07-08 08-09 09-10 UO 27,14 20,69 12,5 Med indarbejdningen af uddannelsesparathedsvurderingen vil der måske kunne komme en ændring i elevsammensætningen. Men indtil nu er det CPH WESTs vurdering, at der ikke er nogen effekt heraf. Det vurderes umiddelbart, at elevernes studiestart på EUD blot forskydes et år, idet flere elever vælger at gennemføre 10. klasse fremfor at påbegynde en EUD direkte efter 9. klasse. Om det ekstra år i folkeskolen vil gøre eleverne mere uddannelsesparate end tidligere, får vi dermed først en indikation på om et år. Fordeling af elever på køn i 2010 er uændret i forhold til 2009. Den store andel kvinder i forhold til landstallene skyldes CPH WESTs uddannelsesudbud. I forhold til 2009 er der heller ikke de store ændringer i etnisk sammensætning på CPH WEST i 2010. Der er en stigning på henholdsvis 1,4 og 2,3 procentpoint for elever med hhv. dansk baggrund og indvandrerbaggrund. Antallet af efterkommere er kun steget marginalt. CPH WESTs elevsammensætning, hvad etnicitet angår, adskiller sig også fra landsgennemsnittet ved, at CPH WEST har flere elever med baggrund som efterkommer og færre elever med dansk baggrund. Derimod er fordelingen af elever med indvandrerbaggrund på niveau med landsgennemsnittet. Kvinde Mand I alt 1087 433 1520 71,5% 28,5% 100,0% Dansk Efterkommere Indvandrere Uoplyst I alt 1052 293 163 12 1520 69,2% 19,3% 10,7% 0,8% 100,0% 8
Hvis der udelukkende ses på den etniske fordeling på uddannelserne med frit optag, så bliver forskellen til landstallene blot endnu mere markant. Dansk Efterkommere Indvandrere Uoplyst I alt 702 281 147 5 1135 61,8 % 24,8 % 13,0 % 0,4 % 100,0 % Overgang til hovedforløb 2009 6 Tallene bærer som ventet præg af finanskrisen, idet landsgennemsnittet er faldet med 4,0 procentpoint. Men samlet er CPH WEST er gået imod strømmen og har forøget den samlede overgangsfrekvens med 2,2 procentpoint, idet der dog er udsving mellem uddannelserne. Uddannelse Landstal CPH WEST diff. 1031 Produktion og udvikling: total 72,3 % 87,7 % 15,3 % 1032 Strøm, styring og it: total 60,2 % 47,1 % -13,1 % 1036 Merkantil: total 47,5 % 47,6 % 0,1 % 1040 Krop og stil: total 85,4 % 86,7 % 1,3 % Hovedtotal 60,9 % 67,7 % 6,9 % Strøm, Styring og It har den største lokale tilbagegang. Det merkantile område er også gået en lille smule tilbage, men ikke så meget som landsgennemsnittet. Og dermed ligger den merkantile overgangsfrekvens på CPH WEST nu over landsgennemsnittet for første gang i en årrække. Det arbejde, der er udført for at øge overgangen til hovedforløb, ser dermed generelt set ud til at virke. CPH WEST fortsætter indsatsen på dette område. 6 Nyeste tilgængelige tal fra UNI-C, status efter 10 mdr. (fraregnet er elever, der ikke har haft en aftale). 9
Profil på hovedforløb 09-10 På CPH WESTs hovedforløb er der siden 2009 sket en ændring i retning af flere elever over 25 år med en stigning fra 20,1 % i 2009 til 27,8 i 2010 og færre elever i gruppen 20-24 år, der er mindsket fra 43,2 % til 35,8 %. Niveauet for de -17 årige og 18-19 årige er derimod relativt uændret i forhold til 2009 med et niveau på hhv. 13,1 og 23,4 % i 2010. I forhold til landstallene har CPH WEST flere elever blandt de -17 årige, er på niveau med landsgennemsnittet for de 18-19 årige, mens CPH WEST er placeret med en højere andel elever blandt de 20-24-årige og mindre andel i kategorien 25+. -17 år 18-19 år 20-24 år 25+ år I alt 57 102 156 121 436 13,1 % 23,4 % 35,8 % 27,8 % 100,0 % Som på grundforløbene har CPH WEST også på hovedforløbene en overvægt af kvinder i forhold til landstallene. På CPH WEST er der ikke sket væsentlige ændringer i kønsfordelingen, blot en lille stigning i antallet af mænd (2,8 procentpoint), mens antallet af kvinder er kvinde mand I alt 361 75 436 82,8 % 17,2 % 100,0 % faldet en smule (3,3 procentpoint). Elevernes etniske sammensætning på hovedforløbene er meget tættere på landstallene, end det er tilfældet på grundforløbene. Dette skyldes, at CPH WEST på flere områder er en brancheskole, som modtager elever fra hele landet. Den etniske sammensætning på CPH WEST er desuden stort set uændret siden 2009. Dog har skolen stadig flere efterkommere end landsgennemsnittet. dansk efterkommer indvandrer uoplyst i alt 382 19 31 4 436 87,6 % 4,4 % 7,1 % 0,9 % 100,0 % 10
CPH WESTs væsentligste udfordring ud fra de overordnede tal er frafaldet på grundforløbene på grund af elevernes faglige, sociale og personlige udfordringer. Herudover er der et stort frafald blandt elever på indgangen Strøm, Styring og It. Frafaldet ser umiddelbart ud til at være bundet mere op på uddannelser og indgange end på særlige grupper af elever. Der arbejdes derfor som beskrevet videre med en række af de igangværende indsatser, idet omfanget af mentorordningerne er så stort, at det opdeles i flere indsatser. Tabel 4. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2008/09 2009/10 2010/11 2011/12 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét 1458 1520 1500 1500 Hovedforløbet under ét 518 436 480 530 11
3. Særlige indsatsområder i 2011 CPH WEST har udvalgt følgende indsatsområder i 2011: 1. Mentorordninger (fortsat fra 2010) Deltids/fuldtidsmentor Særlig grundforløbsmentor 2. Visitation af kvoteelever (fortsat fra 2010) 3. Modtagelse af elever på grundforløb (fortsat fra 2010) 4. Særligt mentorgrundforløb 5. Pædagogik på grundforløb Krop og Stil (fortsat fra 2010) 6. Skolepraktik 7. Hovedforløbsmentorer Indsatsområde 1 Mentorordninger er valgt, da en intern evaluering på CPH WEST viste, at der på trods af gode erfaringer med denne type indsats måske kunne opnås større effekt af ressourcerne til dette område. Derfor indgår CPH WEST nu i projektet Relationer, der forpligter mentorordninger på erhvervsuddannelserne i samarbejde med TEC og SOSU C. Det ønskes, at indsatsen løftes til et endnu mere professionelt niveau, og at indsatsen afspejles i frafaldsstatistikken for den berørte elevgruppe. Indsatsen er fortsat fra 2010. Der fokuseres på CPH WEST på 3 overordnede metoder: almindelig mentorordning (deltids og fuldtids) særligt mentorgrundforløb, se indsatsområde 4 hovedforløbsmentorer, se indsatsområde 7 Indsatsområde 2 Visitation af kvoteelever gentages, da denne indsats stadig er i gang i skoleåret 2011. Indsatsområde 3 Modtagelse af elever på grundforløb gentages også og forholder sig til to indgange, hvor frafald den første måned er højt, eller hvor der er delmål, der ikke var nået. Herunder placeres også en særlig indsats omhandlende pædagogik på indgangen Strøm, Styring og It. Indsatsområde 4 Særligt mentorgrundforløb indgår som en væsentlig del af mentorordninger, men har et særligt fokus på fastholdelse af en særlig elevgruppe. Ambitionen er også her at løfte mentorordningen til et endnu mere professionelt niveau og bidrage til at få de fagligt og socialt svageste elever igennem. Indsatsområde 5 Pædagogik på grundforløb Krop & Stil er valgt, da der for kvoteelever er et frafald over gennemsnittet. Indsatsen fortsættes fra sidste år. Indsatsområde 6 Skolepraktik er valgt, da der har været en stærkt stigende søgning til skolepraktikken på dette forholdsvis nye område. Indsatsområde 7 Hovedforløbsmentorer indgår som en væsentlig del af mentorordninger, men har et særligt fokus på fastholdelse af elever på hovedforløb. Det er også her ambitionen at løfte mentorordningen til et endnu mere professionelt niveau og nedbringe frafaldet for hovedforløbselever med mentor. 12
Indsatsområde 1 Mentorordninger Beskrivelse af problemstillingen CPH WEST indgår over en 3-årig periode sammen med to andre erhvervsskoler i projekt Relationer, der forpligter. Projektet har til formål at afprøve forskellige mentorordninger på både grundforløbene og hovedforløbene. Dermed er det meningen, at frafaldet blandt de socialt, personligt og fagligt svage elever skal nedbringes, så det er på niveau med de øvrige elevers frafald. Målgrupper Elever på enten grund- eller hovedforløb, der har behov for ekstra støtte på grund af sociale, faglige og/eller personlige problemstillinger. Initiativer/redskaber Der arbejdes med forskellige typer mentorer: deltidsmentor, fuldtidsmentor og kombinationsmentor, der alle via deres specifikke funktion skal sørge for at tage hånd om de elever, der visiteres til dem. Mentorordningerne forankres bredt, og der oprettes mentorkurser. Det er også en væsentlig del af projektet, at der arbejdes aktivt med visiteringen af elever til mentorerne og med matchet mellem elev og mentor, samt at der ved behov etableres et samarbejde mellem mentorer og andre støttefunktioner (for eksempel psykolog, læsevejledere etc.). Trin 1 Trin 2 Trin 3 Resultater Mentorkurser udarbejdes Opmærksomhed på de udsatte elever for at kunne spotte relevante elever til mentorordningerne Elever med mentor registreres i EASY Mentorkurser oprettes, og eksisterende og potentielle mentorer tilmeldes Visitation af relevante elever og match med mentor Der udarbejdes statistikker over frafaldet Potentielle og eksisterende mentorer deltager i kurset Mentorerne arbejder aktivt med mentees og henviser mentees til andre støttefunktioner ved behov Der udarbejdes tilfredshedsundersøgelse blandt elever med mentorer Alle mentorer er klædt på til rollen som mentor Elever med mentor fastholdes, og deres frafald bringes på niveau med elever uden mentor Elever med mentor har samme frafald som øvrige elever, og erfaringerne anvendes fremadrettet Målet med indsatsen og indsatsområdets virkning Målet er at udvikle mentorordningerne, så elever med mentors frafald bringes på niveau med de øvrige elever, og ordningen forankres bredt i organisationen. P.t. er der ikke dokumenteret en effekt af indsatsen, da denne har været i en indkøringsfase siden efteråret 2010. Der vil blive evalueret på frafaldet blandt elever med mentor to gange i løbet af 2011 samt medio 2012. Varighed Projektet vedrørende mentorordninger løber fra 2010-2012. 13
Indsatsområde 2 Visitation af kvoteelever Beskrivelse af problemstillingen Mange elever med kvoteplads gennemfører ikke forløbet. Det skyldes, at eleverne ikke er målrettede nok og ikke virker til at være klar over uddannelsens indhold og det efterfølgende arbejdes karakter. Dette problem berører især indgangen Krop & Stil. Målgrupper Elever, der søger en kvoteplads inden for Krop & Stil. Især kosmetikeruddannelsen er i fokus. Initiativer/redskaber Der udarbejdes bedre information til UU er og til elever og deres forældre, hvilket skal resultere i flere og bedre ansøgere. Ansøgerne skal til visitationssamtaler, hvor en vejleder deltager. Trin 1 Trin 2 Trin 3 Resultater Eleverne udvælges på baggrund af personlige ansøgninger. Skolen udvælger egnede elever. Leder og lærere udvælger umiddelbart egnede ansøgere på baggrund af kriterierne. Antallet af udvalgte elever registreres. Dobbelt så mange ansøgere som antallet af kvotepladser. Eleverne indkaldes til visitationssamtale med deltagelse af en vejleder, hvor de orienteres om de krav, der stilles på uddannelsen og jobbet. Visitationssamtalen afholdes af ledere, vejledere og lærere. Eleven informeres om uddannelsen samt evt. om alternative uddannelsesmuligheder. Der tilføjes en praktisk opgave til samtalen på kosmetikeruddannelsen fra februar 2011. Antallet af fremmødte elever registreres. 90 % af de inviterede møder op til visitationssamtalen. Eleverne informeres skriftligt om udfaldet af deres visitationssamtale. Antal udvalgte elever registreres. Efter visitationssamtalen ventes 25 % at fravælge uddannelsen. Flere elever gennemfører grundforløbet. Ikke-afklarede elever fravælger uddannelsen. Antal elever, der selv fravælger en kvote-plads, registreres. 80 % af de udvalgte kvoteelever gennemfører. Målet med indsatsen og indsatsområdets virkning Målet er at nedbringe frafaldet på grundforløbet og at udvælge de mest målrettede og motiverede elever til kvotepladserne. Dernæst er målet, at 80 % gennemfører grundforløbet. Delmålene er, at 90 % af de inviterede møder op til visitationssamtale, og at 25 % fravælger uddannelsen herefter. Varighed Indsatsen er påbegyndt fra indtaget i august 2010 på Krop & Stil, og det forventes, at der først kan aflæses målbare resultater i løbet af 2011. 14
Indsatsområde 3 Modtagelse af elever på grundforløb Beskrivelse af problemstillingen På indgangene Krop & Stil samt Strøm, Styring og It har der været et stort elevfrafald den første måned, hvilket selvfølgeligt også påvirker det generelle frafaldstal for indgangene. Derfor fortsættes for begge indganges vedkommende indsatsen, som relaterer sig til modtagelse af elever på grundforløb. Indgangen Krop og Stils indsats omhandler tidlig forventningsafstemning for dermed at skabe realistiske forventninger til uddannelsen blandt eleverne og for at informere tidligt om støtteordninger. På indgangen Strøm, Styring og It er der tale om, at der ikke findes et klart mønster i frafaldet blandt eleverne. Der er tale om stor variation i frafaldet fra år til år med hensyn til alder, etnicitet mv. Udfordringen er derfor at fastholde en varieret elevgruppe via tværgående indsatser, der rammer alle eleverne. Det er også på denne baggrund, at man blandt andet tidligere har arbejdet med krav om et solidt fagligt niveau i f.eks. matematik på indgangen via dialog med UU-centrene. På Strøm, Styring og It er indsatsen vedrørende modtagelse af elever på grundforløb at afprøve LP (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) som pædagogisk metode, hvorigennem elevernes relation til lærerne styrkes, og der skabes bedre rammer for at rumme eleverne i ordinær undervisning. Målgrupper Elever på indgangene Krop & Stil samt Strøm, Styring og It. Kvoteelever på Krop & Stil er behandlet særskilt under indsatsområde 2. For Strøm, Styring og Its vedkommende har profilen for frafaldstruede elever vist sig at variere år for år, hvorfor der nu igangsættes en indsats omkring pædagogikken på indgangen for dermed at ramme alle elever og derigennem reducere frafaldet. Initiativer/redskaber På Strøm, Styring og It er der primo 2011 igangsat en indsats, hvor der afprøves LP på indgangen. Det er denne indsats, der søges om ekstra bevilling til i nærværende handlingsplan. Indsatsen vil gennem LP fokusere på pædagogikken omkring undervisningen, hvorved flere elever kan indgå konstruktivt i denne, og dermed øges sandsynligheden for gennemførelse. Denne indsats løber primo 2011 til medio 2012, hvorfor der først kan aflæses afsluttende resultater heraf i handlingsplanen for 2013. Målet er en halvering af frafald uden omvalg på Strøm, Styring og IT i skoleåret 2011-2012. Trin 1 Trin 2 Trin 3 Resultater Afklaring af indsatsens fokus med ledelse og medarbejdere Gennemførelse af kortlægningsundersøgelse Seminar med præsentation af resultaterne Lærerne anvender LP modellen i praksis Den pædagogiske tilgang skaber bedre rammer for undervisningen og en bedre relation mellem elev og lærer. Der bliver mere ro i klassen, og eleverne indgår konstruktivt i undervisning. Kursus for lærerne i afprøvning af LP modellen. Frafald uden omvalg på Strøm, Styring og IT halveres. På Krop & Stil er fokus på tidlig forventningsafstemning, da det er erfaringen, at eleverne har urealistiske forventninger til uddannelsen og arbejdets karakter. Der gives en bred faglig introduktion, og eleverne præsenteres tidligt i forløbet for støttemuligheder, så risikoen for frafald på grund af tidligt fravær minimeres. 15
Trin 1 Trin 2 Trin 3 Resultater Der udarbejdes et program for de første to uger, hvor eleverne præsenteres for krav og udfordringer. Eleverne møder de forventninger, der stilles til dem i uddannelsen og får kendskab til de støtteordninger, skolen kan tilbyde (mentorordninger, sps m.m.). Eleverne får et realistisk billede af uddannelsen og afklares i forhold til valg af uddannelse. Elever informeres om krav, forventninger og støttemuligheder. Lærere observerer elevernes aktivitetsniveau og giver løbende feedback til eleverne. De afklarede elever gennemfører grundforløbet. Kontaktlæreren er i dialog med den enkelte elev i forhold til afklaring af uddannelsesvalg. Frafaldsregistrering, 80 % gennemfører grundforløbet. Målet med indsatsen og indsatsområdets virkning For krop og stils vedkommende er målet fortsat, at eleverne starter på de rigtige uddannelser og får en hensigtsmæssig introduktion til fagligheden tidligt i uddannelsesforløbet. Ved at reducere frafaldet den første måned vil dette også bidrage til, at det samlede frafald mindskes eller ændres til fravalg med omvalg. Delmål vedrørende frafaldet den første måned i 2011 13,3 % for Krop & Stil. Overordnet på denne indgang skal frafaldet være under 20 % for skoleåret 2010-2011 På indgangen Strøm, Styring og It skal elevernes frafald uden omvalg halveres for skoleåret 2011-2012. Varighed Indsatsområdet fortsættes i 2011 og 2012 16
Indsatsområde 4 Særligt mentorgrundforløb Beskrivelse af problemstillingen Det særlige mentorgrundforløb er et særligt hold, der er visiteret blandt elever, hvis faglige og sociale kompetencer er væsentligt under middel. Det giver en del udfordringer for underviserne. Derfor er holdet en del af projektet Relationer, der forpligter som et særligt mentorgrundforløb. Hele projektet er bygget op omkring et mentorgrundforløb med deltidsmentor og omkring styrkelse af elevernes relationskompetence. Tanken bag dette er, at jo stærkere relation, des bedre trivsel og bedre mulighed for læring, og for at eleven vælger at komme i skole og på sigt hjælper eleverne til at få deres uddannelse. Rent praktisk er det organiseret således, at klassen arbejder med dette projekt 6 timer om ugen. Målgrupper Målgruppen er elever med fagligt og socialt svage kompetencer. Deres forudsætninger fra folkeskolen på disse områder er meget mangelfulde. Desuden er der en overvægt af elever med anden etnisk oprindelse. Initiativer/redskaber Trin 1 Trin 2 Trin 3 Resultater Relationer Teambuilding Læring Selvværd Kontakt Anerkendelse Kommunikation Sprog Autenticitet Tone Feedback Roller og normer Gruppens liv Struktur Måder at lære på Hvad hindrer læring? Rigtigt/forkert Anerkende egen måde Kreativitet Grænser Beskytte sig selv Integritet Flere elever gennemfører grundforløbet (min 80 %). Eleverne får generelt styrket deres kompetencer som beskrevet i skemaet. Målet med indsatsen og indsatsområdets virkning Målet med indsatsen er, at eleverne styrkes på 3 hovedområder: Teambuilding og samarbejde, kommunikation og selvværd. Disse 3 områder er valgt ud fra ønsket om at styrke elevens samarbejdsevne og relationskompetence for derigennem at styrke deres selvværd. Målet er også at reducere frafaldet for skoleåret 2010-2011 til under 20 %. Varighed Projektet kører frem til december 2012. 17
Indsatsområde 5 Pædagogik på grundforløb krop og stil Beskrivelse af problemstillingen På Krop & Stil er der et stort frafald på grundforløbet på trods af, at der er adgangsbegrænsning. Elever med en uddannelsesaftale er oftest mere motiverede og har derfor en højere gennemførelsesprocent. Frafaldet er dog alligevel højt på denne indgang, hvorfor der arbejdes med differentieret undervisning med udgangspunkt i elevernes læringsstile for at sætte ind over for denne problematik. Der arbejdes i denne indsats med cooperative learning som pædagogisk metode. Målgrupper Elever på indgangen Krop & Stil. Initiativer/redskaber Der sættes fokus på elevernes indlæringsmæssige behov, dvs. lektiehjælp, portfolio-opfølgning og visuelle undervisningsmaterialer. Lærere gennemfører kursus i cooperative learning. Aktiviteter Trin 1 Trin 2 Resultater Differentieret undervisning på grundforløb Krop og Stil. Eleverne er mere aktive giver udtryk for deres egne behov i læringssituationen. Lærerne observerer aktivitetsniveau og stemning i klassen. Der arbejdes med differentieret undervisning i 60 % af tiden. Eleverne oplever, at der i undervisningen tages hensyn til den enkelte både den stærke og den lidt svagere elev. Elever med særlige behov tager imod tilbuddet om grundforløbspakker. Kontaktlærerne er i dialog med den enkelte elev om indlæringsmæssige behov, herunder evt. behov for grundforløbspakker. 80 % af eleverne vurderer undervisningen positivt. Eleverne gennemgår en faglig udvikling og får øget motivation. Eleverne oplever et større udbytte af undervisningen mindre fravær. Registrering af karakterer. Fraværsregistrering. Gennemsnitligt fravær på maks. 10 %. Flere elever gennemfører grundforløbet. Frafaldsprocenten falder. Frafaldsregistrering. 80 % af eleverne gennemfører grundforløbet. Målet med indsatsen og indsatsområdets virkning Målet er at nedbringe frafaldet på grundforløbene, således at 80 % af eleverne gennemfører dem. For skoleåret 2010-2011 skal frafaldet nedbringes til under 20 %. Varighed Indsatsen løber frem til sommeren 2011. 18
Indsatsområde 6 Skolepraktik Beskrivelse af problemstillingen På grund af finanskrisen har der været vigende antal praktikpladser, og der har været langt flere ophævelser af uddannelsesaftaler end tidligere. Derudover er skolepraktik på indgangen krop og stil et relativt nyt fænomen. CPH WEST har ikke intention om eller kapacitet til at få opbygget en stor afdeling for skolepraktik på dette område. Derfor gøres en ekstra indsats for at få elever, der kommer i kontakt med skolepraktikken, ud i ordinære aftaler. Målgrupper Elever, der efter grundforløb ikke har opnået en uddannelsesaftale, elever, der mister aftaler og dermed er potentielle skolepraktikelever, samt elever, der allerede er startet i skolepraktik. Initiativer/redskaber Øget fokus på vejledning om skolepraktik og kravene til elevens indsats i forhold til EMMAkriterier. Indsatsen igangsættes primo 2011 og evalueres medio 2013. Aktiviteter Trin 1 Trin 2 Trin 3 Resultater Afklaring af aktivitet efter afsluttet grundforløb for elever uden uddannelsesaftale. Eleverne informeres om muligheden for skolepraktik samt krav til skolepraktikelever ved et møde senest 14 dage efter afsluttet grundforløb. Elevernes forventninger afstemmes i forhold til de reelle krav. Eleven foretager sit endelige valg i forhold til skolepraktikmuligheden. Efter karensperioden starter eleverne i skolepraktik. Overgang fra skolepraktik til ordinær uddannelsesaftale. Eleverne konfronteres med de forventninger, der stilles til dem i skolepraktikken. Eleven får kendskab til søgning af uddannelsesaftaler. Eleverne bliver orienteret om muligheden for VFU. Eleven er aktivt søgende og deltager i VFU. Eleverne får et realistisk billede af uddannelsen. Eleverne sendes i VFU (max. 3 måneder i hver enkelt salon). Eleven søger uddannelsesaftaler. Eleven evalueres i fht. EMMAkravene. Eleven opnår høj score ifht. EMMA-kriterierne (er meget aktive i fht. søgning af uddannelsesaftale). Målet med indsatsen og indsatsområdets virkning Målet er, at SKP-eleverne skal opnå en ordinær læreplads så hurtigt som muligt. Egnede elever tilmelder sig skolepraktik, og karensperioden begynder. Ikke-egnede elever udmeldes. 100% af eleverne har en aftale om virksomhedsforlagt undervisning i løbet af de første 3 måneder. 75% har opnået en uddannelsesaftale efter 5 måneder. 95% har opnået en aftale efter 1 år. Alle har opnået en aftale inden aspirantprøven. Varighed Foreløbig til udgangen af 2011. Herefter vurderes det, om det skal fortsættes som særligt indsatsområde eller som ordinær drift. 19
Indsatsområde 7 Hovedforløbsmentorer Beskrivelse af problemstillingen CPH WEST indgår over en 3-årig periode sammen med to andre erhvervsskoler i projekt Relationer, der forpligter. Projektet har til formål at afprøve forskellige mentorordninger på både grundog hovedforløb. På hovedforløbene anvendes en hovedforløbsmentor, som følger eleven både på skolen og i virksomheden. Dermed understøtter hovedforløbsmentoren fastholdelsen i hovedforløbet. Målgrupper Elever på hovedforløb, der har behov for ekstra støtte på grund af sociale, faglige og/eller personlige problemstillinger. Initiativer/redskaber Mentorerne uddannes som en del af projektet, og samtidig arbejdes der på at kvalificere visitationen til mentor. Ud over samarbejde med andre støttefunktioner omkring den enkelte elevs problemstillinger søges det også, at virksomhedsmentoren medvirker til forventningsafstemning mellem elev og virksomhed. Trin 1 Trin 2 Trin 3 Resultater Mentorkurser udarbejdes Potentielle og eksisterende mentorer deltager i kurset Opmærksomhed på de udsatte elever for at kunne spotte relevante elever til mentorordningerne Elever med mentor registreres i EASY Mentorkurser oprettes, og eksisterende og potentielle mentorer tilmeldes Visitation af relevante elever og match med mentor Der udarbejdes statistikker over frafaldet Mentorerne arbejder aktivt med mentees. Herunder tilstræbes det, at mentorerne medvirker til forventningsafstemning mellem elev og virksomhed samt samarbejder med andre støttefunktioner. Der udarbejdes tilfredshedsundersøgelse blandt elever med mentorer Alle mentorer er klædt på til rollen som mentor Elever med mentor fastholdes, og deres frafald bringes på niveau med elever uden mentor Elever med mentor har samme frafald som øvrige elever, og erfaringerne anvendes fremadrettet Målet med indsatsen og indsatsområdets virkning Målet er at udvikle en hovedforløbsmentorordning, så elever med frafald bringes på niveau med de øvrige elever, og ordningen forankres bredt i organisationen. P.t. er der ikke dokumenteret en effekt af indsatsen, da denne har været i en indkøringsfase siden efteråret 2010. Der vil blive evalueret på frafaldet blandt elever med mentor to gange i løbet af 2011 samt medio 2012. Varighed Projektet vedrørende mentorordninger løber fra 2010-2012. 20