30. JUNI 2011 BEVIS I PRODUKTANSVARSSAG Det hævdes ofte, at der ikke skal meget til at løfte bevisbyrden for defekt i produktansvarssager. I en ny dom blev mellemhandleren - og reelt producenten - imidlertid frifundet, selv om syn og skøn støttede skadelidtes påstand om, at et træbeskyttelsesmiddel var defekt og ikke gav den fornødne beskyttelse mod skimmelsvampeangreb. Sagen udsprang af en berettiget reklamation, hvor kunden A fik erstatning af mellemhandleren M's forsikringsselskab, da der var sket skade på træværket og på A's sommerhus efter overfladebehandling med træolie, som var blevet anbefalet af M. Herefter skulle sommerhuset på ny behandles, og A drøftede med dels M, dels producenten P (hvis produkter M forhandlede), hvilket træbeskyttelsesmiddel der skulle anvendes til sommerhuset, som var opført i sirbirisk lærketræ. Et såkaldt heldækkende træbeskyttelsesmiddel ville yde den bedste beskyttelse; men A ønskede, at man også efter behandlingen skulle kunne se lærketræets struktur. Herefter leverede M et såkaldt laserende produkt. En medarbejder fra P udarbejdede en behandlingsanvisning til A og drøftede med A's tømrer, der skulle foretage træbehandlingen, hvorledes arbejdet skulle udføres. Nogle måneder efter, at sommerhusets nye træbeklædning medio 2004 var blevet behandlet med træbeskyttelsesmidlet fra P, konstaterede A skimmelsvamp og skjolder på træbeklædningen. Here f- ter reklamerede A over for M. M kontaktede P, og i april 2005 besigtigede to medarbejdere fra P sommerhuset. De mente, at problemerne skyldtes, at behandlingsanvisningen ikke var blevet fulgt, og at der i øvrigt var tale om et (dengang) overfladisk angreb, som kunne vaskes af med sæbevand. På foranledning af P og M's forsikringsselskab blev der tillige foretaget en undersøgelse af Teknologisk Institut, der vurderede, at skimmelsvampeangrebet skyldtes en kombination af flere forhold. A krævede erstatning af M, og der blev i december 2007 og primo 2008 gennemført isoleret bevisoptagelse med syn og skøn ved en bygningsingeniør
2/3 30. JUNI 2011 og en ekspert i overfladebehandling. Skønsmændene udtalte bl.a., at det af P producerede og M leverede træbeskyttelsesmiddel ikke skønnedes egnet til formålet. Det var uacceptabelt, at misfarvningerne af træet var opstået så hurtigt som sket. Det skønnes endvidere, at man ikke kunne opnå den lagtykkelse, som var foreskrevet i behandlingsanvisningen. Skønsmændene fandt i øvrigt ikke grundlag for at antage, at tømrermesteren ikke havde fulgt behandlingsanvisningen. M og P bestred, at der var nogen defekt ved P's produkt eller der i øvrigt var begået fejl ved rå d- givningen af A. Der var endvidere uenighed me l- lem parterne om bl.a. omfanget af den nødvendige skadeudbedring. A anlagde herefter retssag mod M, der under retssagen procestilvarslede P. M og P bestred bl.a., at skønsmændenes vurdering af sagen var korrekt. Under hovedforhandlingen blev der afgivet en række tekniske forklaringer af såvel skønsmændene som medarbejdere hos P. Retten lagde indledningsvist til grund, at A fra starten var gjort bekendt med, at det laserende produkt ikke ville give den samme beskyttelse som det heldækkende produkt, M og P primært anbefalede. Efter bevisførelsen lagde retten endvidere til grund, at der ca. et år efter påføring af træbeskyttelsesmidlet kunne konstateres meget begrænset angreb af skimmelsvamp på sommerhuset, der let kunne fjernes. (På tidspunktet for gennemførelse af syn og skøn var disse angreb langt mere omfattende, og krævede ifølge skønsmændene en omfattende behandling af hele sommerhuset, som ville koste 135.000 kr. excl. moms - de af A indhentede tilbud lå dog langt højere). Ved rettens vurdering af skønserklæringerne blev der bl.a. - som anført af M - lagt vægt på, at skønsmændenes konklusioner var baseret på besigtigelser foretaget 3½ - 4 år efter påføring af produkterne, og at undersøgelserne havde været forbundet med betydelig usikkerhed. Retten fandt det efter bevisførelsen ikke godtgjort, at behandlingen af træet var sket i overensstemmelse med den af P udarbejdede behandlingsanvisning. Efter en samlet vurdering af de bevismæssige forhold fandt retten det ikke bevist, at det anvendte træbeskyttelsesmiddel havde været uegnet til anve n- delse på sibirisk lærk. Retten fandt det heller ikke godtgjort, at M (og hermed reelt tillige P) i øvrigt ved sin rådgivning eller på anden vis havde handlet ansvarspådragende over for A. M blev derfor frifundet. A var under retssagen repræsenteret af advokat Sanne Tange, mens M var repræsenteret af advokat Michael S. Wiisbye. Dom afsagt af retten i Århus den 1. juni 2011 vedhæftes. Det bemærkes, at parternes ganske omfangsrige anbringender er udførligt gengivet i dommen. Kommentar: Der er selvfølgelig tale om en konkret sag, men den illustrerer, at det også i sager om produktansvar og professionelt rådgivningsansvar kan betale sig at tage kampen op, hvis den sa g- søgte virksomhed har gode faglige kompetencer til sin rådighed - også selv om der ubestrideligt er sket en skade og selv om syn og skøn giver betydelig støtte til skadelidte. Navnlig når man i en sag som den foreliggende med styrke kan argumentere for, at der af konkrete grunde må være betydelig usikkerhed forbundet med skønsmandens vurdering af sagen, eksempelvis fordi der er gået betydelig tid fra skaden først manifesterede sig og indtil en skønsforretning blev gennemført. Do m- men illustrerer tillige det grundlæggende ersta t-
3/3 30. JUNI 2011 ningsretlige udgangspunkt, som også gælder i sager om produktansvar og professionel rådgivning: Skadelidte har en reel bevisbyrde at løfte; både i relation til ansvarsgrundlag og årsagsforbindelse. Jeg står naturligvis meget gerne til rådighed, s å- fremt der måtte være spørgsmål til den nye dom. MICHAEL S. WIISBYE ADVOKAT MSW@NNLAW.DK Frederiksberggade 16 1459 København K Tel 33 11 45 45 Fax 33 11 80 81 www.nnlaw.dk