Hørsholm Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Solskin oktober 2010
2 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Solskin 2010. Under hvert fokusområde er der anført en konklusion ud fra følgende kategorisering: 1. 2. 3. 4. Ingen bemærkninger Få og mindre væsentlige bemærkninger Enkelte væsentlige bemærkninger Flere væsentlige bemærkninger Tilsynets gennemførelse Det uanmeldte tilsyn i bofællesskabet Solskin er gennemført onsdag den 6. oktober 2010 fra kl. 16.00-18.45. Tilsynet er foretaget af konsulent Dorte Madsen, (herefter kaldet tilsynet). Der er pt. 9 beboere i bofællesskabet. 1 beboer er netop fraflyttet. Pladsen genbesættes pr. 15. november 2010. Personalet fungerer derudover som hjemmevejledere for en række personer, som bor udenfor bofællesskabet. Nærværende tilsyn omfatter alene bofællesskabets beboere. Tilsynet talte med 5 beboere under besøget. Tilstede ved tilsynet var endvidere en fast medarbejder i bofællesskabet samt to nyansatte medarbejdere, som er i introduktionsforløb inden åbningen af et nyt bofællesskab i kommunen. Tilsynsbesøget foregik i bofællesskabets fælles opholds- og spisestue. Følgende er resultatet af gennemgangen af de aftalte fokusområder for tilsynene. Den personlige pleje, social pædagogisk bistand, omsorg og træning Tilsynet har foretaget stikprøvegennemgang af handleplanerne for fem af de ti beboere. Bistand til beboerne kan deles i to hovedgrupper: 1) Bistand til strukturering af hverdag, bistand til at aflæse og forstå sociale koder og selv udvise relevant social adfærd, hjælp til konfliktløsning, hjælp til formulering og fastholdelse af egne behov, grænsesætning overfor andre mv. 2) Pædagogisk støtte og guidning til praktiske opgaver som indkøb, tøjvask, madlavning, økonomistyring, transport, dyrke motion, teknisk hjælp (indstilling af tv, brug af computer etc.), ledsagelse til læge, tandlæge
3 og lignende. Enkelte beboere får på grund af fysiske funktionsnedsættelser hjælp fra hjemmeplejen til personlig hygiejne. Endvidere varetager hjemmeplejen evt. medicinopgaver for beboere, som ikke kan styre dette selv. Tilsynet vurderer, at de beskrevne støtteopgaver og mål for indsatsen i handleplanerne ligger indenfor rammerne af Hørsholm Kommunes kvalitetsstandard for længerevarende ophold efter servicelovens 108. Efter tilsynets vurdering differentieres hjælpen til beboerne i forhold til den enkeltes behov. Tilsynet konstaterer, at der er god overensstemmelse mellem beboernes eksempler på opgaver, de får støtte til fra deres respektive hjemmevejledere og indholdet i deres handleplaner. Ved det seneste tilsyn redegjorde leder og personale for en række problemstillinger omkring en beboer med et meget omfattende hjælpebehov. Den pågældende beboer var indstillet til et mere omfattende botilbud. Tilsynet har ved nærværende tilsyn spurgt ind til status for denne beboer. Det oplyses, at beboeren for knap en måned siden er flyttet til et mere omfattende tilbud, i første omgang til nærmere psykiatrisk udredning og afklaring og efterfølgende indflytning i et fast botilbud samme sted. Beboerne fortæller, at udflytningen af denne beboer har givet mere ro og tryghed i bofællesskabet, vi blev nogen gange bange, fordi hun skreg så meget, som en af beboerne siger. Beboerne fortæller tilsynet, at de stadig er i kontakt med den udflyttede beboer, som ringer til dem og fortæller, hvordan hun har det. Tilsynet oplever, at beboerne er glade for at have denne kontakt. Mens tilsynet er på besøg får beboerne information om, hvornår en ny beboer flytter ind og hvem, det er. Det viser sig, at den kommende beboer er kollega til flere af de eksisterende beboere i deres beskyttede beskæftigelse. Alle taler med stor varme og entusiasme om, at det bliver spændende at møde den ny beboer. Otte ud af de ni nuværende beboere er i beskyttet beskæftigelse. Den resterende beboer har tidligere været i beskyttet beskæftigelse, men havde vanskeligt ved at fungere indenfor rammerne af dette. Der er i stedet etableret et særligt projekt for denne beboer indenfor bofællesskabets rammer. Tilsynet har set målsætning og løbende evaluering af projektets resultater i forhold til at højne beboerens generelle livsmod, aktivitetsniveau og skabelse af en struktur for hverdagen. Personalet oplyser, at magtanvendelsesreglerne ikke har været taget i brug siden sidste års uanmeldte tilsyn. De fysiske faciliteter / rengøring
4 Tilsynet kan konstatere, at der et meget pænt rengøringsniveau på samtlige fællesområder. Personale og beboere fortæller tilsynet, at man netop har indgået kontrakt med et nyt rengøringsfirma, fordi man var utilfreds med det tidligere firmas indsats. Samme dag, som tilsynet er på besøg, har det nye firma været i bofællesskabet for første gang. Alle beboere har valgt at indgå aftale med samme rengøringsfirma om rengøring af deres private boliger. Beboerne fortæller tilsynet, at de er meget tilfredse med det nye rengøringsfirma det duftede så godt, da jeg kom hjem, jeg kunne slet ikke kende min lejlighed. Beboerne har indgået en aftale med samme rengøringsfirma som gør rent i deres lejligheder om rengøring af fælleslejligheden. Beboerne betaler hver 1/10 af udgiften til rengøring af fælleslejligheden. Alle beboere betaler samme takst for rengøring uanset tidsforbrug i deres lejlighed. Tilsynet vurderer, at rengøring i egen bolig som udgangspunkt bør være en individuel aftale mellem den enkelte beboer og rengøringsfirmaet, hvor prisen afhænger af det nødvendige rengøringsomfang og antal kvadratmeter, da boligerne heller ikke er lige store. Beboerne klarer selv den daglige oprydning, aftørring, fejning af gulv og lignende på de fælles opholdsarealer (køkken og spiseareal). Tilsynet overværer, at beboerne i stort omfang selv tager ansvar for og får løst disse opgaver efter aftensmaden. Beboerne fortæller, at de er meget glade for, at de har fået renoveret en udendørs trappe, som går ned til cykelkælder og vaskerum. Trappen er nu gjort mindre stejl og man afventer alene, at der sættes nyt gelænder op. Den faktisk oplevede kvalitet hos beboerne Flere af beboerne genkender tilsynskonsulenten ved ankomsten til tilsynsbesøget og fortæller uopfordret, at de er meget tilfredse med at bo i bofællesskabet. I tilsynets dialog med beboerne kommer de med mange supplerende udsagn, som understøtter denne tilfredshed. En stor del af udsagnene handler om, at den enkelte beboer er meget glad for relationen til vedkommendes hjemmevejleder blandt personalet. En anden del af udsagnene handler om, at beboerne sætter det sociale fællesskab beboerne i mellem meget højt. Og den sidste del af udsagnene handler om de fælles oplevelser og traditioner bofællesskabet har og de fælles ture, som beboerne selv arrangerer indbyrdes f.eks. i biografen, cykelture og lignende. Tilsynet observerer selv under tilsynsbesøget, at medarbejderne og beboerne har gode relationer, hvor beboerne refererer til forskellige gode oplevelser, de har haft
5 sammen med medarbejderen eller hjælp, de har fået til at få løst et problem. Tilsvarende observerer tilsynet, at der er tætte sociale relationer og venskaber beboerne imellem. Beboerne inviterer tilsynet til at spise med til den fælles aftensmad. Under måltidet er der hyggelig småsnak omkring bordet, hvor det er tydeligt, at beboerne kender hinanden godt. Der snakkes om fritidsinteresser, hvad man kan lide at se i tv, om man har husket at gemme mad til den beboer, som kommer senere hjem etc. Det hele foregår i en varm, afslappet og meget hjemligt stemning. Beboerne fortæller tilsynet om den nyligt overståede fælles cykelferie til Bornholm, som er en årlig tradition, hvor alle deltager. Flere af beboerne fortæller, at de på forhånd havde sat sig mål for, hvor langt de ville cykle, eller at der skulle cykles længere end sidste år. Beboerne udviste stor begejstring for de opnåede resultater. En af beboerne fortalte tilsynet med stor stolthed, at hun havde fået sin hjemmevejleder til at lave et kilometerbevis, som hun kunne tage med på arbejde og vise, så de kunne se, hvor langt hun havde cyklet. Beboernes oplevelse af medinddragelse, omgangstone og fleksibilitet Beboerne giver overfor tilsynet udtryk for, at der er en god fælles omgangstone i bofællesskabet. Beboerne fortæller, at de på husmøderne har aftalt nogle fælles husregler. Tilsynet oplever, at beboerne har et godt kendskab til husreglerne og at de går op i, at husreglerne efterleves. Det fremgår både af beboernes egne udsagn til tilsynet samt af notater i den skriftlige dokumentation omkring beboerne, at man jævnligt drøfter forskellige forhold omkring husreglerne på husmøderne, og at personalet støtter de beboere, som har behov for - hjælp til at finde ud af, hvad de mener, - har behov for hjælp til at formulere sig eller behov for hjælp til at fastholde en mening. Beboerne giver alle udtryk for, at de ved de har en handleplan og at de ved, hvad der står i den. Beboerne fortæller tilsynet, at de står lige overfor den årlige revision af deres handleplaner og kan alle fortælle, hvornår deres egen samtale foregår og hvad der plejer at ske på et handleplanmøde. Tilsynet får klart det indtryk, at udarbejdelsen af handleplanen er en velkendt rutine for beboerne og at beboerne er aktivt medvirkende i udformningen af handleplanens indhold. Flere beboere nævner, at de af og til har ønske om at flytte i selvstændig lejlighed, men at de hver gang ender med helst at ville blive i bofællesskabet. Beboerne oplever, at deres ønske bliver taget alvorligt af personalet, som også har hjulpet med at søge boligselskaber mv. Beboerne fortæller, at de har været i dialog med
6 personalet omkring deres ønsker og at personalet har fortalt dem, hvad de mente, der skulle til for at realisere den pågældende beboers ønske. På baggrund heraf har beboerne selv truffet beslutningen om at ville blive i bofællesskabet, oplever de. Det er også beboerne, som fortæller tilsynet, at personalets arbejdstid er fleksibel og kan tilrettelægges anderledes, når der er fællesarrangementer i bofællesskabet, som f.eks. den månedlige tur på restaurant. På baggrund af beboernes udsagn vurderer tilsynet, at beboerne oplever, de har stor medindflydelse på det fælles liv i bofællesskabet og stor selvbestemmelsesret i forhold til eget liv. Den socialpædagogiske dokumentation Der foretages dokumentation vedr. beboerne i IT-systemet Acadre. I systemet opbevares stamdata, beboerens handleplan, oplæg til handleplansmøde samt referat fra mødet. Endvidere foretages den løbende dokumentation omkring beboerens forløb og indsatsen til denne i journalnotater i systemet. Personalet oplyser, at det er praksis, at udskrift af handleplan, oplæg til handleplansmøde samt referat af handleplansmødet desuden opbevares i papirform i en mappe pr. beboer som sikkerhedskopi af oplysningerne i Acadre. I mappen opbevares endvidere anden form for skriftlig dokumentation omkring beboeren, f.eks. kopi af hjælpemiddelbevillinger, kommunikation med arbejdsplads, evt. betalingsserviceaftaler, samtykkeerklæringer vedr. videregivelse af oplysninger, erklæring om økonomiaftale mv. Tilsynets stikprøvegennemgang er i år alene foretaget i Acadre. Tilsynet kan konstatere, at der nu er udarbejdet en fast standardopbygning af alle beboerjournaler i Acadre, som er nemt overskuelig. Den tilstedeværende medarbejder fortalte, at systemet nu fungerer teknisk meget bedre, så man ikke længere oplever forsinkelser med at kunne logge på systemet, at data forsvinder etc. Tilsynet kan konstatere, at der foreligger aktuelle handleplaner for alle beboere. Tilsynet vurderer, at der er sket et stort kvalitetsløft i formuleringen af udviklingsmål i handleplanerne. Målene er blevet meget konkrete og evaluerbare og tilsynet kan konstatere, at der løbende gøres status på, hvor langt man er nået i målopnåelsen. Alle mål slutevalueres inden udarbejdelse af ny handleplan for det efterfølgende år. Handleplanernes beskrivelse af de opgaver, som beboeren dagligt/ugentligt får hjælp til er fortsat noget summarisk beskrevet. Her vurderer tilsynet, at der er behov for at graduere beskrivelsen af hjælpen, så det fremgår mere tydeligt, hvad f.eks. støtte til indkøb indeholder. Er det f.eks. hjælp til at overskue indhold af køleskab, smide gamle varer ud, skrive indkøbsseddel med rådgivning om, hvad der er sunde madvarer,
7 ledsagelse under indkøbsturen, hjælp til at finde de rigtige varer i butik, hjælp til at bære varer hjem etc. Eller handler støtte om verbalt at minde beboeren om at huske at købe ind på sin hjemmedag, stille få opklarende spørgsmål, sikre, at beboeren har penge nok med og så klarer beboeren selv resten? Tilsynet vurderer, at det vil styrke den socialpædagogiske refleksion over udviklingen i beboernes hjælpebehov, at den daglige indsats er beskrevet så præcist som muligt. Tilsynet vurderer, at der endvidere er sket et stort kvalitetsløft i de løbende journalnotater om den enkelte beboer. Notaterne er vokset både i omfang, hyppighed og indholdet er gået fra at være primært konstaterende observationer til nu også at indeholde flere socialpædagogiske vurderinger og bud på handleanvisninger i forhold til det observerede. Den tilstedeværende medarbejder oplyser, at han specielt kan se nytten af den øgede dokumentation i forhold til de borgere, som man yder hjemmevejledning til udenfor bofællesskabet. Der kommer forskellige hjemmevejledere hos de samme borgere og derfor er det rart at kunne læse en opsummering af hvilke aftaler, der er indgået etc. i journalnotaterne, inden man tager af sted. Det samme gør sig gældende, når man kommer tilbage fra ferie til bofællesskabet eller lige nu, hvor man er i gang med at introducere de nye medarbejdere. Tilsynet har få og mindre væsentlige bemærkninger til dette fokusområde, som følge af den fortsat noget summariske beskrivelse af den daglige indsats i beboernes handleplaner. Organiseringen og rammerne for den plejefaglige /socialpædagogiske indsats Der er personaledækning i bofællesskabet fra kl. 7.00-20.00 på hverdage og kl. 10.00-20.00 i weekender. Vagtplanen er fleksibel og tilrettelægges, så der blandt andet kan være personaledækning ved fællesarrangementer med beboerne, som går ud over den sædvanlige mødetid. Normeringen udgør 5 fuldtidsstillinger, fordelt på 6 medarbejdere, som også dækker hjemmevejlederopgaver for beboere udenfor bofællesskabet. For øjeblikket er der to ekstra medarbejdere i bofællesskabet. Det er personale, som er ansat til Hørsholm Kommunes kommende bofællesskab efter 107. Personalets introduktionsperiode foregår delvist i Solskin. Efter det nye bofællesskabs åbning vil personalet i de to bofællesskaber samarbejde i et vist omfang og yde gensidig vikardækning. Tilsynet oplever, at beboerne i Solskin er meget glade for de to nyansatte medarbejdere og at beboerne er meget åbne for at de to nye medarbejdere f.eks. kan deltage i beboernes hjemmedag sammen med den faste hjemmevejleder. De to
8 medarbejdere giver ligeledes udtryk for, at beboerne har taget utrolig godt imod dem og at de føler sig meget velkomne. Personalet fortæller, at der nu ydes fast supervision 1 gang månedligt med en ekstern supervisor. Den tilstedeværende faste medarbejder har deltaget to gange og har været meget tilfreds med indholdet og tilrettelæggelsen. Samlet vurdering Tilsynet vurderer, at den socialpædagogiske indsats ligger indenfor rammerne af kvalitetsstandarden for 108 tilbud, som er vedtaget i Hørsholm Kommune og at beboerne falder indenfor den definerede målgruppe. Tilsynet vurderer, at personale og ledelse i bofællesskabet Solskin yder en socialpædagogisk indsats med en god faglig standard. Tilsynet vurderer, at beboerne er tilfredse med botilbuddets fælles rammer og den individuelle bistand, de modtager. Tilsynet mener, at der skal ske en afklaring af, om det er juridisk holdbart, at beboerne betaler samme beløb for rengøring i deres individuelle lejligheder, på trods af lejlighedernes forskellige størrelse og beboernes forskellige oprydningsstandard. Tilsynet vurderer, at der er sket en klar forbedring af den faglige kvalitet i udformningen af udviklings- og fastholdelsesmål i beboernes handleplaner. Tilsynet mener fortsat, at der skal arbejdes på en mere detaljeret og gradueret beskrivelse af den daglige hjælpeindsats til beboeren. Dorte Madsen 7. oktober 2010 Bofællesskabets kommentarer til tilsynsrapporten Det er korrekt angivet i referatet, at beboerne alle betaler den samme pris og får gjort rent i lige lang tid. Rengøring har fyldt meget på husmøderne det sidste ½ år. En af beboerne er sikkerhedsrepræsentant og har sammen med personalets sikkerhedsrepræsentant (Henning) og sikkerhedslederen (Conni) holdt adskillige møder hvor vi har talt om/haft møder med muligt nyt rengøringsfirma. Et firma har været afprøvet i 4 måneder, men fyret fordi de ikke gjorde ordentlig rent. Det firma der er startet i
9 onsdags er på prøve i 3 mdr. og heldigvis kunne beboerne se/dufte forskel, hvilket de også har fortalt dig. Der er referater af sikkerhedsgruppens møder i fælleslejligheden. Rengøringsfirmaet startede for første gang i onsdags. De foreslog, i onsdags, at der fremover kunne gradueres i tiden alt efter standard i lejligheden. Der er lavet en kontrakt med hver enkelt beboer, om hvad der bliver lavet i deres lejlighed. Beboerne har ikke været involveret i hvorvidt der skulle gradueres i tid/rengøring. Både vi og beboerne mener indtil videre at alle får gjort rent på en passende måde og der derfor ikke på nuværende tidspunkt er behov for at graduere i tiden. Vi bruger det pædagogisk i vores arbejde med beboerne at forklare dem at de skal gøre deres lejlighed klar til at der kommer rengøring. Hvis det viser sig at den afsatte tid til rengøring er udmålt forkert, vil vi tage det op med de enkelte beboere og firmaet. Vi har ikke været opmærksomme på at lejlighederne ikke var præcist lige store i grundplan og hvad dette måtte betyde for rengøringen af lejligheden. Vi vil forsøge at finde en løsning på dette sammen med de enkelte beboere og rengøringsfirmaet. Med hensyn til den socialpædagogiske dokumentation er vi ikke helt enige i, at beskrivelsen af den daglige hjælp er summarisk beskrevet. I referaterne fra handleplanerne kan det være summarisk opstillet hvad beboeren har brug for hjælp til, men i den pædagogiske handleplan er de enkelte mål mere indgående beskrevet i forhold til hvad beboeren har brug for af hjælp.