PROGRAMKATALOG 1. Gellerup Dagtilbud November 2012

Relaterede dokumenter
Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Læringsmål og indikatorer

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Læreplan for Privatskolens vuggestue

De pædagogiske læreplaner og praksis

Beskrivelse af arbejdet med de 6 læreplanstemaer i vuggestuen Spurven.

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

Forord til læreplaner 2012.

Pædagogiske. Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj Temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsforståelse. Sociale kompetencer.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Alfer Vuggestue/Børnehave

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Pædagogisk læreplan Rollingen

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Generel pædagogisk læreplan. Slangerup

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Pædagogiske læreplaner

Læreplan for vuggestuegruppen

Pædagogiske læreplaner i HLL

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Identitet og venskaber:

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Pædagogisk læreplan Hyllinge

Alsidige personlige kompetencer

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan 0-2 år

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

Pædagogisk læreplan Skjoldhøj dagtilbud. DET ER I FÆLLESSKABET MED ANDRE, VI LÆRER OM OS SELV OG HINANDEN.

7100 Vejle 7100 Vejle

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Pædagogisk læreplan Rollingen

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Den pædagogiske læreplan

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Læreplan - uddrag. Målsætning

Barnets alsidige personlige udvikling

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Procesplan Ny Nordisk i Tranbjerg

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Hornbæk Skole Randers Kommune

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

I den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold:

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Transkript:

PROGRAMKATALOG 1 RULL-PROJEKT I OMRÅDE silkeborgvej November 2012

2 PROGRAMKATALOG Indholdsfortegnelse Baggrund og Proces...3 Tids- og Procesplan...6 Kommunen Visioner og kvaliteter i byggeriet...7 Aarhus Kommunes Pædagogiske Rammesætning...8 Områdevision...9 De 6 tænketanksprincipper...10 Kategorier for læringsmiljøer... 11 Læring og Pædagogik Institutionens læringsforståelse...12 Dagtilbuddets Læreplan...14 Bygningen Rumtyper, Funktionsdiagrammer og funktionsbeskrivelser...20 Beskrivelse / hjemmebaser...26 Beskrivelse / indgang, garderobe, toilet, pusleplads...28 Beskrivelse / krybberum...30 Beskrivelse / fællesrum...31 Beskrivelse / fællesarealer, værksteder mv...32 Beskrivelse / køkken...38 Beskrivelse / gangarealer...39 Beskrivelse / klimazone og udearealer...40 Beskrivelse / personalefaciliteter og familiefaciliteter, café mv...48 Sundheds- og tandpleje...58 Bilag fra workshops...62

3 Baggrund / Proces Projektideen er at samle dagtilbudsafdelingerne fra Gudrunvej 32, 34, 36 og 82 samt Dortesvej 37 og 39 på den tidligere Nordgårdsskoles arealer på Sigridsvej 46, hvor der allerede er en dagtilbudsafdeling i Hus 1. I projektudviklingen er der fokus på, hvorledes man bibeholder kvaliteterne ved de mindre dagtilbudsafdelinger. Mindre enheder med en tydelig sammenhæng pædagogisk, organisatorisk og bygningsmæssigt understøtter, at der på en gang er overskuelighed, tryghed og tætte relationer mellem børn og voksne. Samtidig øges muligheden for samarbejde og videndeling mellem det pædagogiske personale og tværfaglige samarbejdspartnere internt såvel som eksternt. Proces I foråret 2012 har der været afholdt tre workshops (19. april, 9. maj og 31. maj), hvor ledelse og medarbejder fra, Sundhedplejen, Tandplejen Specialpædagoger, Dagtilbudsledere fra Aarhus Kommune, Uddannelsesinstitutioner, forældre, Brabrand Boligforening, Tovshøjskolen, Gellerupsekretariatet, Foreningslivet, Cirkus Tværs og FU deltog. De tre workshops har dannet grundlag for udarbejdelsen af nærværende pædagogiske programkatalog. Workshopsene har beskæftiget sig med tre forskellige detaljeringsniveauer i skalaerne: 1:5000 1:500 1:50 Børne- og ungemiljøet og dets omgivelser, herunder visioner, ønsker, behov, aktiviteter og muligheder Børne- og ungemiljøets organisering og struktur Børne- og ungemiljøets indretning Bilag fra de tre workshops er vedhæftet nærværende programkatalog.

4 PROGRAMKATALOG Baggrund / Proces Pædagogisk supportteam Det pædagogiske supportteam består af pædagogisk konsulent Lone Hauberg Toft, arkitekt Nanna Calmar Andersen og arkitekt Hanne Lehrskov. Teamet skal på baggrund af Områdevisionen, en favnende bruger-inddragelse, samt prioriteringer i projektstyregruppen levere et program-katalog, der beskriver den pædagogiske programmering i den nye institution. Programmeringen vedrører de pædagogiske visioner for projektet, principper for organisering, samt forventede faciliteter, der skal være til rådighed for at understøtte realisering af visionen i ord og illustrationer. Programkataloget supplerer/er et delelement til byggeprogrammet. udfordringer set i lyset af workshoppens fokus. Projektstyregruppen har efterfølgende ud fra de byrådsvedtagne rammer og projektets vision prioriteret de input, der er kommet fra hver workshop til den fremadrettede projektudvikling. Materialet er løbende blevet opsamlet i tekst og illustrationer og formidlet til deltagerne i nyhedsbreve og på workshops. Efter sidste workshop og på baggrund af projektstyregruppens prioriteringer har supportteamet udarbejdet nærværende pædagogiske programkatalog. Materialet er løbende blevet opsamlet i tekst og illustrationer og formidlet til deltagerne på workshops. Det færdige programkatalog fremlægges på styregruppemøde d. 12. september og for medarbejderne og øvrige relevante interessenter ultimo september 2012. Metode På baggrund af det allerede gennemførte visionsarbejde, som er udført decentralt og i forvaltningen, planlagdes og afholdtes tre workshops med forskellige fokusområder(skala 1:5000, 1:500, 1:50). Deltagerkredsen til disse workshops afspejlede potentielle brugere af byggeriet. Hver workshop startede med en rammesætning fra projektleder og et oplæg fra supportteamet, der belyste de pædagogiske muligheder og

5 Baggrund / Proces Workshop 1:5000. Relationer Formålet med workshoppen er at give et bud på, hvordan Gellerup Dagtilbud kan drage nytte af at samarbejde med omverdenen og ikke mindst se kendte omgivelser i et nyt perspektiv. Der var således fokus på relationer, og følgende blev undersøgt: Hvilke funktioner skal byggeriet indeholde for at imødekomme et evt. samarbejde? Hvilke relationer kan aflaste, supplere eller berige Gellerup Dagtilbud? Hvem kan have udbytte af at bruge byggeriets faciliteter? Produktet af workshoppen (1:5000) blev et diagram, der viser disse relationer mellem byggeri og det omgivende samfund. Diagrammet giver et billede af, hvilke funktioner byggeriet skal rumme, og hvilke funktioner man benytter sig af andre steder. og få et bud på hvilke funkioner de pædagogiske praksis i enhederne har brug for. Produktet af workshoppen blev en beskrivelse af hvilke rum og indretninger institutionen ønsker. Overdragelse Overdragelsen skal sikre ejerskab og identifikation til indholdet i programkataloget for ledelse og medarbejdere. Programkataloget danner grundlag for formidling af de pædagogiske intentioner og opkvalificeres løbende i den videre proces. Programkataloget skal endvidere danne grundlag for de kommende beslutninger som udmøntes i byggeprogrammet. Workshop 1:500. Organisering og faciliteter Formålet med workshoppen og produktet heraf var at få et bud på, hvordan et funktionsdiagram for kunne se ud. hvilke funktioner og faciliteter skal byggeriet indeholde? hvilken placering skal de have i ft. hinanden? er der overlap i brug af funktioner? hvad betyder placeringen i forhold til organisering og samarbejde? Workshop 1:50. Indretning Formålet med workshoppen var at detaljere funktionsdiagrammet fra 1:500

6 PROGRAMKATALOG Tids- og procesplan Workshop 1:500 Børnemiljøets pædagogik, organisering og faciliteter Workshop 1:5000 Børnemiljøet og dets omgivelser, herunder visioner, ønsker, behov, aktiviteter og muligheder Workshop 1:50 Børnemiljøets pædagogik og indretning Overdragelse af programkatalog til relevante interessenter 20. februar 2012 Styregruppemøde Præsentation af proces Interessent analyse 19. april Kl. 9.00-14.30 Sted: Gudrunsvej 25. april Styregruppemøde Opsamling fra workshop 1:500 Næste workshop 9. maj Kl. 17-20.30 Sted: Tovshøjskolen 16. maj Styregruppemøde Opsamling fra workshop 1:5000 Næste workshop 31. maj Kl. 9.00-14.30 Sted: Gudrunsvej 15. juni Styregruppemøde Opsamling fra workshop 1:50 7.-22. juni / 6. -24. august Skriveproces for konsulenter Udformning af programkatalog 29.august Styregruppemøde Gennemgang af programkatalog 12. september Styregruppemøde Kl.? Sted:? Workshop 1:500 Formålet med workshoppen og produktet heraf, er at få et bud på, hvordan et funktionsdiagram for vuggestue og børnehave kan se ud. Hvilke funktioner og faciliteter skal byggeriet indeholde? Hvilken placering skal de have i forhold til hinanden? Er der overlap i brug af funktioner? Hvad betyder placering i forhold til organsiering og samarbejde? Workshop 1:5000 Formålet med workshoppen er at give et bud på, hvordan kan drage nytte af at samarbejde med omverdenen og ikke mindst se kendte omgivelser i et nyt perspektiv. Der er således fokus på relationer, og følgende undersøges: Hvilke funktioner skal byggeriet indeholde for at imødekomme et evt. samarbejde? Hvilke relationer kan aflaste, supplere eller berige? Hvem kan have udbytte af at bruge byggeriets faciliteter? Produktet af workshoppen er et diagram, der viser disse relationer mellem byggeri og det omgivende samfund. Workshop 1:50 Formålet med workshoppen er at detaljere funktionsdiagrammet fra 1:500 og få et bud på hvilke funkioner de pædagogiske praksis i enhederne har brug for. Produktet af workshoppen blev en beskrivelse af hvilke rum og indretninger institutionen ønsker. Overdragelse Overdragelsen skal sikre ejerskab og identifikation til indholdet i programkataloget for ledelse og medarbejdere. Programkataloget danner grundlag for formidling af de pædagogiske intentioner og opkvalificeres løbende i den videre proces. Programkataloget skal endvidere danne grundlag for de kommende beslutninger som udmøntes i byggeprogrammet.

7 Vision og kvaliteter for byggeriet I skal kvaliteterne i mindre enheder ses i sammenhængen: den lille institution i den store. Byggeriet skal organiseres i mindre enheder med en tydelig pædagogisk og organisatorisk sammenhæng, således at de fysiske rammer understøtter overskuelighed, tryghed og tætte relationer mellem børn og voksne. skal række ud over normale daginstitutioners funktioner og åbningstider, hvor både børn, forældre og familier er brugere. Børn og Unge, Aarhus Kommune ønsker at bidrage aktivt med at fremme Helhedsplanens intentioner om et samlet kvalitetsløft for hele Gellerup og Toveshøj. Institutionen skal opbygges, så der sikres sammenhænge og kontakt til hele institutionen for, at understøtte en optimal anvendelse af eksisterende ressourcer og synergieffekter ved videndeling, og effekter ved, at være en bred vifte af fagligheder samlet lokalt. Gellerup dagtilbud skal på alle måder være en sanselig og æstetisk oplevelse at bevæge sig rundt i. Bygningen skal fungere funktionelt og tydeligt indikere, at her er tale om et særligt sted for børn. Ledelse og medarbejdere ønsker at nytænke, hvordan den pædagogiske praksis, den institutionelle hverdags anatomi og de fysiske rammer spiller sammen, når både de fysiske og mentale rums potentiale hos børn, forældre og professionelle udfordres så der udvikles nye platforme for leg og læring i et trygt og innovativt miljø. Dagtilbuddet er et lærings- og udviklingssted, der gennem en målrettet praksis, skal udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer, som forudsætning for at børnene bliver livsduelige og robuste.

Børn og Unge UDGIVET: December 2008 Hartmann Schmidt Fotografi I perioden fra juni 2007 til februar 2008 har børn, unge og voksne i Århus Kommune snakket, diskuteret, malet og Å R H U S K O M M U N E P R Æ S E N T E R E R 8 PROGRAMKATALOG Aarhus Kommunes Pædagogiske Rammesætning Fysiske rammer UDGIVET AF: Århus Kommune Hvordan børn og unge-politikken er blevet til? LAYOUT: U28 rappet sig frem i en debat om Århus Kommunes børn og unge-politik. FOTO: Læringsmiljø TRYK: Århus Kommunes Kopicenter Første oplag: 25.000 Der har været nedsat en ungdomsredaktion, som har stået for debat og indhold til børn og unge på hjemmesiden www.hvisdetvarmig.dk. Børn har lånt politikere, og unge har freestyle-rappet om det gode ungdomsliv. Børn i mange af kommunens institutioner har malet deres billeder på børn og unge-politikken, og et midlertidigt børn og unge-byråd har været med til at præge debatten. Pædagogisk praksis Organisering RuLL-blomsten Børn- og Ungepolitikken Differentiering en tilgang 95% målsætning RuLL-blomsten, Rum til Leg og Læring, viser sammenhængen mellem den pædagogiske praksis, de fysiske rammer og institutionens organisering. Summen af de tre objektiver danner i ligelig balance tilsammen læringsmiljøet. Den pædagogiske praksis stiller krav til både de fysiske rammer og den måde institutionen organiserer sig på. De fysiske rammer skal således være med til at understøtte, at overordnede pædagogiske mål praktiseres. En optimal udnyttelse af de fysiske rammer kræver en tydelig organisering af hverdagen, så de muligheder, de fysiske rammer giver, udnyttes optimalt. Med en ændring af organiseringen følger også en kompetenceudvikling af medarbejderne Det er et grundlæggende princip i børn og unge politikken, at børn og unge skal føle sig inkluderet, værdsat og anerkendt Arbejde for at skabe helhed og sammenhæng mellem tilbud og indsatser for børn og unge(...)konsekvent inddrage børn og unge som aktive medudvikler af fællesskaber i dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomsskoletilbud, øvrige institutioner mv. Vi skal derfor ikke kun se på hvordan vi skaber overgange men skabe et stærkt sammenhængende system omkring børnene. Differentiering er en overordnet tilgang til alle opgaver på alle niveauer i organisationen. Differentiering er at give børn og unge noget forskelligt og forstås ikke som individualisering, men som det at møde den enkelte i fællesskabet. At fokusere på den enkeltes muligheder, potentialer og behov skal være et stærkt bidrag til øget sammenhængskraft. Differentiering et princip for pædagogisk praksis Differentiering er et princip for tilrettelæggelse og gennemførelse af læreprocesser i en gruppe, hvor den enkelte tilgodeses, samtidig med at man bevarer fællesskabets muligheder. Alle hænder og hoveder skal bruges og bruges bedst muligt I Aarhus er vi meget bevidste om, at når flere unge tager en ungdomsuddannelse, så gavner det både den enkelte unges fremtidsmuligheder og samfundets muligheder for at rekruttere den fremtidige arbejdskraft. Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både leg og læring, og det tidlige sproglige fundament er det, barnet bygger videre på resten af livet.

9 Områdevision Vi skal skabe rum til leg og læring Der arbejdes aktivt med rum og indretning, Der skal skabes rum - fysiske som virtuelle Rummet Anerkendelse ladet med og medborgerskab således at der kan skabes optimale betingelser - hvor fællesskabet kan dyrkes såvel lokalt for børns lege, udvikling og læring. Når det som globalt. Det betyder, at vi skal tænke i Glæde og trivsel Vi vil skal være fylde de rum, tydelige vi er i, og og troværdige lykkes, virker rummet i vores som samarbejde en ekstra resurse med helheder på tværs af område Silkeborgvej, det skal kunne mærkes i hverdagen i dagtilbud, skoler og en 3. pædagog. Aarhus, Danmark og verden. Den interkulturelle og internationale dimension ser vi som borgerne fritidstilbud i område Silkeborgvej. Det fysiske, virtuelle og mentale rum Sammenhæng og helhed i indsatsen helt central ind i den dannelsesproces, børn skal understøtte de aktiviteter, der foregår i Såvel lokalt som på tværs i og af forvaltningerne skal der skabes helhed og sammenhæng. globaliseret verden. og unge gennemgår for at kunne begå sig i en Vi vil skabe rum for medinddragelse, således at borgerne rummet, og den læring og udvikling, der finder sted. Børn og tager unges lyst ansvar til at lære og udvikle I Børn og Unge er der opmærksomhed på det sig skal understøttes af rummenes indretning lokale råderum og forvaltningens særlige ansvar Al kommunikation i område Silkeborgvej skal for at være en resurse, der understøtter have en anerkendende tilgang. Børn, unge og og æstetik. Vi skal altså skabe rum for leg og læring. Vi anerkender, at forældre den har lokale forskellige indsats. I fællesskab måder vi sætte at udøve voksne skal opleve, og udvikling. at alle gør det, vi siger - deres medborgerskab på ord på, håndtere og minimere bagsiderne, der at der er handling bag ordene. Aarhus Byråd har vedtaget en plan for fremtidens står i vejen for visionerne om et godt børneder byggeri for børn og unge. Visionen hed- Rum til Leg og Læring, RULL. Vores rum til leg og læring skal bl.a. appellere til: og ungdomsliv i område Silkeborgvej gennem målrettet, involverende og effektorienteret arbejde på tværs af faggrænser. Differentiering og læringsmotivation Differentiering og læringsmotivation Fællesskab Medborgerskab Vildskab og risikovillighed Aktivitet og udfoldelse Kreativitet og eksperimenter Vi vil skabe fleksible læringsmiljøer Alt sammen på tværs af ligheder, forskelle, nationaliteter, kulturer og sprog. Fremtidens byggeri for børn og unge skal i Gellerup/ Toveshøj afstemmes med Helhedsplanen Rum skaber altså muligheder - men også rammer for udfoldelse. Rammer som traditioner, tryghed og det, vi plejer at gøre. Pædagogisk praksis, fysiske rum og organisering skal skabe sammenhæng mellem kontinuitet og udvikling. Rum og rammer skal være fleksible, foranderlige og multianvendelige. Rum og rammer skal tænkes lokalt og globalt. Disse nøgleord bruges som fundament for de mål, vi opstiller for det pædagogiske arbejde og fremtidens byggeri. Vi vil bruge nærmeste udviklingszone og anerkendende tilgang i skabelsen af læringsmiljøer Medborgerskab og inkluderende fællesskaber Alle børn og unge skal opleve anerkendelse. Alles bidrag er betydningsfuldt for fællesskabet. Inddragelse af børn, unge og voksne skal tænkes ind i vores arbejde, så alle føler med- Vi vil skabe rum og muligheder for udnyttelse af potentialer og succeser Professionsudvikling/professionsidentitet Vi har forventning om og giver mulighed for uddannelse og ejerskab og lærer at tage ansvar for hinanden og hinandens rum og steder. Børn, unge og voksne skal tage ansvar for og har pligt til at bidrage til fællesskabet med respekt for, at den enkelte har forskellige resurser at byde ind med og udøve medborgerskab på. Børn og unge er forskellige, og derfor skal de rum, som børn og unge færdes i, og de tilbud, vi giver, være differentierede og fleksible, så de kan rumme denne forskellighed. Alle børn skal støttes og udfordres uanset, hvor de befinder sig i deres udvikling. Der skal tænkes nyt og kreativt, så alle uanset alder får lyst til at lære, lege og udvikle sig indenfor de differentierede og fleksible muligheder. Professionsudvikling og -identitet og kontinuitet Børn, unge og forældre skal mødes af motiverede og engagerede medarbejdere og ledere. Sammen skaber vi balance mellem kontinuitet og udvikling. Alle skal føle sig rustet til at bruge rummenes differentierede og fleksible muligheder til skiftende krav til læring og udvikling. Rummet som den 3. pædag VISION FOR OMRÅDE 12 HARLEV BRABRAND ÅBYHØJ Professionsudvikling og -identitet og kontinuitet Børn, unge og forældre skal mødes af motiverede og engagerede medarbejdere og ledere. Sammen skaber vi balance mellem kontinuitet Alle skal føle sig rustet til at bruge rummenes differentierede og fleksible muligheder til skiftende krav til læring og udvikling. Vi gør det, vi siger! Fællesrum Hjerterum Innovative rum Det fleksible rum Fordybelsesrum Sted Ikke-sted Overgang Rummelighed Rum i rummet Rummet Rammer Råderum

10 PROGRAMKATALOG De 6 tænketanksprincipper I kommissoriet for tænketanken hedder det blandt andet at: der er behov for at nytænke de fysiske rammer for børn og unges læring og udvikling i pasningstilbud, skoler og fritidstilbud Tidssvarende læringsmiljøer, der direkte er med til at udfordre børns sanser og invitere til læring og leg, savnes generelt. Der er brug for rum, der sikrer oplevelser og stimulering til både drenge og piger. Når vi indretter rum, skal det tænkes ind, hvordan rum påvirker mennesker, og hvordan rummets iscenesættelse spiller sammen med barnets aktuelle udviklingsniveau. Fra tænketankens drøftelser Fremtidens børnebyggeri Rum til leg og læring Rapport udarbejdet af tænketank om fremtidens børnebyggeri Udviklingstrin Engagement i inspirerende rum Innovation og tværfaglighed Aktivitet og kropslighed Sociale fællesskaber baseret på anerkendelse af individualitet Integration af informationsteknologi (IKT) Rum og indretning skal tage højde for, at børn udvikler sig fra 0-18 år, og at forskellige udviklingstrin kræver forskellige udfordringer. Vi skal indrette sådan, at børn løbende møder nye udfordringer og tilbydes et miljøskifte, når deres udvikling kræver det. Rum skal skabe mulighed for, at børn kan engagere sig helhjertet. Rum skal indbyde til aktivitet frem for passivitet og give mulighed for indflydelse på egen aktivitet. Rum og indretning skal stimulere til innovation og tværfaglig udforskning og udvikling af ideer gennem eksperimenter. Rummene skal give plads og mulighed for kontinuitet i længerevarende projektarbejde. Omgivelserne skal være fleksible, så de kan indrettes til forskellige formål og arbejde i grupper af varierende størrelser. Mulighederne for kropslig udfoldelse, motorisk træning og aktivitet skal tænkes ind, når vi indretter fremtidens læringsrum. De fysiske rammer skal imødekomme forskellige interesser og behov for udfordringer. Miljøer skal være designet til, at vi både kan tage hensyn til individuelle forskelligheder og interagere socialt dvs. man skal kunne bevæge sig sammen uden at være tvunget til det. Rummenes indretning skal danne ramme om og stimulere til fællesskabsdannelse, uden at det bliver for meget. Børn skal kunne læse og skrive digitale medier lige så godt som de traditionelle papirbårne medier. Trådløst Internet og mobilnettet vil være ligeså central en del af infrastrukturen som strøm og vand. Der skal være adgang til relevante IKT redskaber i alle typer af rum og ikke kun i specielle computerrum. IKT har potentialer i forhold til mange forskellige læringsstile og udendørs projektarbejde.

11 Kategorier for læringsmiljøer Alder Køn Små og store fællesskaber Små og store armbevægelser Rum der støtter børn med særlige behov Børne- og voksenstyrede aktiviteter Børn udforsker verdenen ved hjælp af sanseindtryk. Tænk derfor i et varieret legelandskab, der tilgodeser alle alderstrin i institutionen og som involverer alle sanser, f.eks.: Gulv- og vægflader i forskellige materialer: Kolde, varme, ru, bløde, hårde og glatte. Mulighed for små rum i de store rum: nicher, aflukker, huler, gemmesteder. Motoriske udfordringer i henhold til alderstrin: Steder hvor børnene kan kravle/klatre og konstruere egne lege. inddrag også dufte, lyde og lys, som en del af den sansemæssige indretning af rummene. Indretningen bør tage højde for, at pige og drenge i nogle typer lege leger forskelligt. Rummene kan indrettes, så de er specielt kodet til pige- og drengeleg, eller så fleksibelt at de kan bruges på forskellig vis. I institutionen skal der være både store og små rum, således flere typer og størrelser af fællesskaber kan tilgodeses. Plads til store fællesskaber omkring fødselsdage, højtider/ traditioner og fælles-spisning Og små fællesskaber omkring f.eks. rollelege, konstruktionsleg, teater, bevægelse, mv. Hen over dagen vil børn have brug for forskellige udfordinger, tænk derfor i plads til både store og små armbevægelser. Fordybelse, dæmpet lyd og belysning, afgrænset krog, ro til oplæsning, sprogtræning Plads til motoriske udfordringer og udfoldelser, høje lyde og høj musik. Ofte er det vigtigt for børn med særlige behov at kunne trække sig tilbage til rolige områder, hvor aktivitetsmulighederne er overskuelige og meget tydelige - langt de fleste børn har i virkeligheden brug for det samme! Aktiviteterne skal indrettes, så både forældre og voksne i institutionen er trygge ved at lade børnene få lov at lege frit. Undgå for mange voksenstyrede aktiviteter, da de ikke kan bruges i samme omfang, som de faciliteter hvor børnene selv kan gå til og fra. Et bredt udvalg af forskelligartede steder og rum skaber oplevelser, der udfordrer børnene, stimulerer deres sanser, giver afveksling i hverdagen. Mulighederne skal understøtte barnets alsidige udvikling og den enkelte medarbejders arbejdsmetode og opgave. Det er centralt, at børnene løbende præsenteres for nye påvirkninger og vuggestuens rum og indretning skal være med til at stimulere et miljøskifte i perioder, hvor børnenes udvikling medfører behov for nye udfordringer. Som supplement og uddybelse af funktionerne er der udvalgt forskellige kategorier, der har betydning for læringsmiljøets udformning. Kategorierne skal afspejle den mangfoldighed som de fysiske rammer skal understøtte.

12 PROGRAMKATALOG Institutionens Læringsforståelse Barnet skal trives, for at det lærer Barnet skal have opfyldt de basale behov for mad, søvn, fysisk og psykisk omsorg og opleve følelsen af tryghed, for at det kan være i en lærende proces. Barnet skal være med og selvbestemmende i sin læring Barnet skal føle sig hørt, forstået, set og anerkendt som ligeværdig medspiller i de relationer, det indgår i. De lærende miljøer skal tage udgangspunkt i de spor (udtryk, interesser, motiver), verbale som nonverbale, som børnene sætter. Barnet skal have indflydelse på sin egen historie og liv i institutionen, opleve helhed og sammenhæng og føle sig som en vigtig del af et fællesskab. Barnets læring skal tage udgangspunkt i dets ressourcer og kompetencer Barnets nærmeste udviklingszone og dermed potentielle handlekompetence, skal funderes dér, hvor det enkelte barns ressourcer og styrkesider findes. Her skal barnet tilpas udfordres Den voksne skal være katalysator for børnenes læring Vores børn skal lære at lære, og børn lærer bedst og mest gennem leg og samvær med andre børn. De skal lære, gennem guidning og med støtte fra voksne, at etablere, udvikle og vedlige-holde relationer og venskaber med andre børn, De skal møde autentiske voksne med noget på hjerte. Voksne, som er troværdige, nærværende og til at stole på. Voksne, som vil være rollemodel og indgå i en betydningsfuld relation.

13 Institutionens Læringsforståelse Konteksten har stor betydning for barnets læringsmuligheder Vores børn har brug for trygge, overskuelige og genkendelige rammer det giver overskud til at lære. De har brug for læringsrum, der er tydeligt afgrænsede i tid og sted, ofte med få andre børn og kendte voksne. Gentagelser og visualisering af det erfarede, er med til at danne mening for børnene. Barnet har brug for at dets forældre er trygge Børn og forældre er tæt forbundne med hinanden. Det gode forældresamarbejde bygget på gensidig tillid, tryghed og anerkendelse er en forudsætning. Vi ved, at alle forældre vil deres børn det allerbedste, og vi vil gå mange veje for at møde dem i deres behov til gavn for børnenes trivsel, læring og udvikling. Vi arbejder med undtagelsen som pædagogisk begreb Ofte ser vi børn, der af forskellige årsager og i forskellige situationer eller perioder, ikke trives eller udvikler sig. Disse børn benævner vi beredsskabsbørn og dem møder vi i deres behov og understøtter med social og/eller specialpædagogiske tiltag. Vi tror på det lange, seje træk Rom blev ikke bygget på en dag og at gøre en forskel, som gør en forskel i børnenes liv, tager ofte årevis i et dagtilbud som vores. Men vi har tålmodighed og ser det store i det små.

14 PROGRAMKATALOG Dagtilbuddets Læreplan ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Globalt Barnet er på vej til at udvikle en begyndende identitet: Hvem er jeg og hvad kan jeg? Det undersøger nysgerrigt, hvad der sker omkring det og viser, at det vil ses, som det menneske, det er. Barnets kompetencer aflæses som træk i personligheden og ses, når barnet bruger sin intui-tion og handler i forskellige sammenhænge. Barnets alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor det afprøver og udvikler sin identitet, mens det øver sig i at forstå sig selv. Barnets søger anerkendelse, spejler sig og tester sig selv ved at tilkendegive, hvad det kan lide og ikke lide. Barnet mærker, hvad det selv har lyst til, hvad det har godt af og passer på sig selv ved at sætte grænser. Lokalt For hovedparten af børnene i vores dagilbud gælder, at de vokser op i familiemønstre, hvor fællesskabet er mere fremherskende end det individuelle. Dette kan bevirke, at barnet ikke umiddelbart får bevidsthed om egen identitet og kompetencer; hvem er jeg, hvad kan jeg. Mødet med den danske institutionskultur og tradition kan være forbundet med skepsis og utryghed, fordi krav og forventninger til barnets udvikling og dermed forståelsen af begrebet opdragelse, oftest er forskellig fra det, som barnet og familien hidtil har kendt til. Derfor er den pædagogiske opgave heri rettet mod at give barnet lyst, redskaber og muligheder for at navigere i sin to-kulturelle identitetsdannelse. En anden præmis i forhold til dette læreplanstema er, at vi ser familier, som er præget af traumeproblematikker, psykiske lidelser og/eller socioøkonomisk marginalisering. Dette har naturligvis afgørende betydning for børnenes mulighed for trivsel og udvikling, og kalder på en særlig tidlig indsats for at imødekomme dels børnenes aktuelle behov, men også i be-stræbelserne på at nå 95 % målsætningen. Mål Børnene lærer selvstændighed. De har fornemmelse af sig selv og deres kunnen. De udvikler egen identitet. Børnene finder et eget ståsted i fællesskabet. De oplever værdien af at have medbe-stemmelse, medansvar, føle sig anerkendt og respekteret. Børnene lærer at have tillid til sig selv og deres omverden. De lærerat udvise åben-hed og føler glæde, lyst og mod overfor nye ting. Børnene lærer at navigere i to kulturer. De udvikler en selvfølelse, der kan hjælpe dem til at balancere i begge verdener. Børnene får selvværd og selvtillid.

15 Dagtilbuddets Læreplan SOCIALE KOMPETENCER Globalt Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer og færdes i samspil med andre, og det øger hele tiden sine evner til at samarbejde, lege og håndtere de sociale spilleregler. Barnet opbygger og styrker sine sociale kompetencer i samspil med andre, når det udforsker fællesskabet. Barnet tilegner sig spilleregler for samvær, lege og aktiviteter og er selv med til at skabe reglerne som en del af samværet. I venskaber mærker barnet, hvad det betyder at være sammen med andre, og barnet lærer at tage et socialt ansvar. For at gøre sig forståelig i sociale sammenhænge benytter barnet sig både af kropssprog og det talte sprog. Identitet og sociale kompetencer bliver skabt, når barnet er i sociale sam-menhænge, hvor det kan spejle sig, efterligne andre og modtage og give respons i forholdet til andre mennesker. Lokalt Arbejdet med sociale kompetencer er noget af det, vi som dagtilbud beskæftiger os rigtigt meget med. Vi oplever, at en del af vores børn, når de starter hos os, har meget lille erfaring i det at være del af større fællesskaber, der ligger udenfor familiens rammer. De kan være impulsstyrede, have svært ved behovsudsættelse og dermed at agere hensigtsmæssig i sociale sammenhænge. Børnene kan være usikre, utrygge og har i mange tilfælde et lavt selvværd. De har svært ved at mærke egne grænser og har brug for støtte til at aflæse egne og andres hensigter eller behov. I perioder kan der være konflikter i børnenes relationer (både til andre børn, personale og forældre). Børnene kan have svært ved at etablere, vedligeholde og bevare venskaber, da de ikke er i stand til at løse konflikter verbalt, men må ty til mere udad agerende reaktioner. En anden væsentlig faktor er, at børnenes sociale arena er begrænset, fordi de i mange tilfælde har få legekompetencer, dvs. at le- gen som det vigtigste socialiserende læringsrum, som udgangspunkt har ringe vilkår. Mål Børnene lærer at respektere og acceptere andre menneskers forskelligheder. Børnene opnår den tryghed og tillid til andre børn og voksne, der skal til for, at de kan knytte venskaber og være i stand til at fastholde dem. Børnene viser initiativ til at indgå i anerkendende fællesskaber med andre. Børnene lærer at udvise omsorg og tager hensyn til andre. De lærer at sætte sig i andres sted og udsætte egne behov. Børnene føler sig som en del af et fællesskab og udvikler samarbejdsevner. Børnene lærer at løse konflikter på hensigtsmæssige måder.

16 PROGRAMKATALOG Dagtilbuddets Læreplan SPROGLIG UDVIKLING Globalt Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommu-nikerer med lyd, mimik og ord, er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en vigtig del af de sociale kompetencer. Sproget styrker barnets evne til at tænke abstrakt. Barnet tænker og regulerer sin adfærd ved hjælp af sprog og udvikler et bevidst forhold til sin omverden. Sproget er med til at sætte viden i system og medvirker samtidig til at skabe grundlag for erkendelser og overvejelser. Udgangspunktet for det meningsfulde sprog er til stede, når barnet er så bevidst om et emne eller en genstand, at barnet også kan bruge det i de situationer, hvor fx genstanden er uden for synsvidde. Lokalt Størstedelen af dagtilbuddets børn er tosprogede. Dagtilbuddet ligger i et område med et indbyggertal på 90 % flygtninge/indvandrere, hvilket betyder at familiernes berøring med danske børn, familier og kultur er meget begrænset. Derfor vil børnenes sprog ofte være domænespecifik med risiko for at udvikle to halve sprog eller at modersmålet bliver lav-status. Børnenes omverdenssprog er lille og ordforråd, sætningsdannelse mm. begrænset set i forhold til jævnaldrende børn i andre dele af Århus. Den pædagogiske opgave er derfor at lære børnene et så nuanceret dansk, at det giver dem en god start på vejen til skole, uddannelse og job samt sikre, at de oplever, det at være et to-sproget barn som en ressource. Mål Børnene lærer at tale og forstå dansk, så de kan gøre sig forståelige og kommunikativt indgå i forskellige sociale sammenhænge. Børnene udvider deres ordforråd. De lærer et nuanceret sprog, dvs. at de anvender sproglige begreber som op/ned, kort/ lang osv. Børnene kan bruge følelsernes sprog. Børnene kan omsætte ord til handling og handling til ord. Børnene kan bruge sproget til at skabe mening og sammenhæng. Børnene lærer at værdsætte og respektere de forskellige sprog, også deres eget modersmål

17 Dagtilbuddets Læreplan KROP OG BEVÆGELSE Globalt Kroppen er et meget komplekst system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation. De følelsesmæssige og erkendelses-mæssige processer udvikles, når barnet er virksomt med sanser og motorik. Dermed skabes grundlaget for at være sund og robust. Gennem aktivitet og sanser får barnet erfaringer og viden, som danner fundament for både trivsel, læring og udvikling. Barnet lærer og udvikler sig i særlig grad på det motoriske og på det sanse- og bevægelses-mæssige område, når det er fysisk aktivt og opmærksomt øver sig i at koordinere sine bevæ-gelser. Lokalt Når børnene starter i dagtilbuddet, har de ofte kun lidt erfaring med at udfolde sig kropsligt, de er usikre på, hvad de rent faktisk kan med deres krop og kender sjældent ord og begreber for de enkelte kropsdele. Vi har en børnegruppe, som ikke er grovmotorisk eller finmotorisk aldersvarende; de har som udgangspunkt oftest ringe koordinations- og balanceevner. Vores børnegruppe er inden for dette tema præget af de opdragelsesmønstre, der ligger implicit i familiernes kulturelle ophav. Således er børnene oftest ikke selvhjulpne, fordi de serviceres og hjælpes me- get af deres forældre eller ældre søskende. Børnene har generelt ringe kendskab til eller føling med deres krop. Fx hvad er rart, hvor gør det ondt, hvad er mine kropslige styrker eller begrænsninger. Det er ofte meget motorisk urolige børn, som har svært ved finde ro i deres egen krop og fysiske tilstedeværelse i en kontekst. Det betyder også, at børnene samtidig har vanskeligt ved at aflæse og/eller acceptere andre børns kropslige signaler eller grænser. Nogle af vores børn har psykosomatiske problemer; lider af hovedpine, mavepine, er meget trætte el. lign. Det kan også udtrykkes som en generel fysisk utilpashed, hvor barnet har svært ved at beskrive eller placere en smerte. Den pædagogiske opgave er således at skabe rum, tid og relationer til at børnene gennem bevægelsen oplever større trivsel og gennem kroppen lærer sig selv og verden at kende. Mål Børnene oplever glæde, når de bruger og udfordrer deres krop i fysiske aktiviteter. De får succesoplevelser, og de lærer hvilke styrker og begrænsninger, deres kroppe har. Børnene lærer egne kropssignaler at kende. De kan sætte ord på kroppens dele og lærer derved at udtrykke når noget er rart, ubehageligt eller gør ondt. Børnene bliver selvhjulpne og selvstændige og oplever at kunne mestre tingene selv. Børnene lærer at finde ro og balance i egen krop. Børnene lærer at aflæse andre børns kropssignaler, og de lærer at respektere deres grænser. Børnenes fysiske sundhed styrkes via fokus på bevægelse, sund ernæring og god hygiejne.

18 PROGRAMKATALOG Dagtilbuddets Læreplan KULTURELLE UDTRYK OG VÆRDIER Globalt Børns egen kultur er udtryk, der hører sammen med øjeblikket, fx rytmisk lyd, pjat, plagerier, gangarter, mimik og andre kropslige udtryk. Udtrykkene kan også være lege, fortællinger, sange tegninger, rim, remser, gåder og vittigheder. Børn skaber ofte særlige kulturelle udtryk som en del af fællesskaber. De leger med lyde og bevægelser på forskellige måder og tager forskellige medier og fysiske steder i brug på egne betingelser. Børn hjælper også hinanden med at besvare spørgsmål som fx Hvordan er man venner eller uvenner? eller Hvad er rigtigt eller forkert?. De lærer af hinandens erfaringer og kompetencer. Når børn møder voksenkulturen, dens udtryksformer og dens æstetik, bliver deres egne er-faringer udfordret, så børnene inspireres og inddrages i samfundets kulturelle fællesskaber. ret liv i Gellerupparken og har som følge heraf et ringe omverdenskendskab. 90 % af vores børn er to-kulturelle, og vi er som institution oftest det første møde med den danske kultur, med hvad det indebærer af normer, værdier, traditioner og kulturarv. Ligeledes kendetegnes vores forældregruppe ved, at mange enten har svært ved at læse dansk eller er analfabeter, hvilket har stor negativ betydning for fx børnenes indføring i bør-nebogslitteratur i familien. Dertil kommer, at børnene oftest intet kendskab har til kreative materialer fx maling, klippe/klistre osv.; dette kan være grænseoverskridende for børnene at beskæftige sig med, når de starter i institution. Mål Børnene opnår kendskab til kulturelt betingede normer, værdier og traditioner. Børnene får et bredt kendskab til dansk børnekultur: sange, bøger, teater osv. Børnene oplever, at der er sammenhæng mellem de kulturelle verdener de færdes i. Børnene opnår omverdensforståelse og indsigt. Børnene bruger aktivt forskellige kulturelle udtryk og indtryk, de udfolder sig kreativt og fantasifuldt. Børnene oplever, at deres fortællinger og historier bliver en del af et større kulturelt fællesskab. Børnene oplever en gensidig udveksling af kulturelle værdier via anerkendende, to-vejs- kommunikation og formidling. Lokalt Vores børnegruppe er karakteriseret ved at leve et forholdsvist isole- Børnene opnår kendskab til Århus som kulturrum.

19 Dagtilbuddets Læreplan NATUR OG NATURFÆNOMENER Globalt Barnets oplevelser og undersøgelser i naturen er domineret af leg, kropslighed og sanselig-hed. Når barnet observerer og eksperimenterer i naturen få det nogle afgørende eksistenti-elle erfaringer om liv og død, og det får indsigt i menneskets afhængighed af naturen og dens skrøbelighed. Når barnet mærker de skiftende årstider og ser på dyr og planter, oplever barnet, hvordan naturen og dens cyklus fungerer. Ved at sanse og være i naturen, erfarer barnet naturens storhed, og hvordan naturen opretholder sig selv. Disse oplevelser skaber grundlag for barnets udvikling af æstetiske kompetencer. Lokalt De fleste børn i dagtilbuddet befinder sig i deres fritid mest indenfor Gellerupparkens områ-de, hvorfor deres muligheder for at danne omverdenserfaring og dermed opleve naturen, er begrænsede. Det er vores oplevelse, at børnene i dette begrænsede omfang, oftest oplever naturen alene uden en voksen ved deres side. Dette udmønter sig i ringe viden om, forståel-se og respekt for naturen. Således er mange af vore børn bange for helt almindelige dyr og insekter, og kan reagere ved at slå eller spytte efter disse. Vand, luft, ild og jord er som regel elementer, som børnene først stifter bekendtskab, når vi introducerer dem til det, men det er tydeligt, at åben himmel og luft under vingerne gør godt for børnenes fysiske, mentale og sociale trivsel. Derfor betragter vi naturen som et ekstra udviklingsrum. Mål Børnene lærer, hvor vigtigt det er at passe på naturen, f. eks. at man ikke må smide affald. Børnene lærer, hvordan man omgås dyr på en hensynsfuld måde. Børnene lærer, hvordan de kan bruge naturen til leg og fysisk udfoldelse. Børnene opnår kendskab til og lærer at respektere naturen. Børnene oplever glæde i naturen og har lyst til og mod på at udforske den. Børnene lærer, hvilke madvarer der kommer fra naturen og landbruget, f.eks. frugt og bær, æg, mælk, kød osv. Børnene opnår viden om / kendskab til dyrene; husdyr/vilde dyr, dyr der lever i forskellige verdensdele, kategorier af dyr (insekter, fugle, fisk, pattedyr osv.). Børnene opnår kendskab til årstidernes skiften samt elementerne ild, vand, jord og luft.

20 PROGRAMKATALOG RUMTYPER FUNKTIONSDIAGRAMMER FUNKTIONSBESKRIVELSER

21

22 PROGRAMKATALOG Rumtyper Garderobe toiletter Grupperum til børn Børnegarderober, -toiletter Krypperum Garderobe toiletter Krybberum Personalerum, kontorer, køkken, samtalerum Garderober, Toiletter Tand- og sundhedspleje Fællesarealer, nicher m. legemiljøer, værksteder, samlingsrum osv. Pædagogisk køkken Klimazone 1 : overgang mellem ude og inde Udearealer Zone 2: små armbevægelser Zone 3-til store armbevægelser Zone 4-udenfor institutionen Diagrammet skal aflæses som typer af rum, der ønskes indeholdt i, og angiver således ikke en præsic pladsering og størrelse af funktionerne.

23 Funktionsdiagram / Zone 1 Diagrammerne afspejler ønsket, om den lille institution i den store institution. Princippet om den lille institution understøttes af, at institutionen organiseres omkring begrebet Ind i livet, ud i verden med 3 zoner der også er udtryk for graden af offentlighed. Zone 1 indeholder institutionenes private rum, hvor børn og voksne har deres hjem og tryghedszone intakt. Hvorimod Zone 2 og Zone 3 indeholder faciliteter som også kan være tilgængelig for eksterne brugere, fritidsbrugere, forældre mv. efter kl. 18. ZONE 1 Krybbe rum Hjemmebase 0-6 år. Indgang toilet garderobe Flex Indgang toilet garderobe Flex Hjemmebase 0-6 år. Krybbe rum Fælles adgangszone ZONE 1 Zone 1 består af fire hjemmebaser med grupperum til hhv. vuggestuebørn 0-3 år, børnehavebørn 3-6 år og en integreret afdeling med børn i alderen 0-6 år. Afdelingerne organiseres så de har egen indgang, toilet og garderobe. Dog kan flere afdelinger dele en indgang. Hjemmebase 0-6 år Krybbe rum Krybbe rum Hjemmebase 0-6 år Hjemmebaserne tænkes som mange rum, af varierende størrelser eller som større rum med mulighed for underopdeling, så personalet kan organisere børnene i varierede størrelser af fællesskaber. Hjemmebaserne benytter fællesfaciliteter, som værksteder, motoriksal, snozel rum, og et eller flere fællesrum i zone 2. Flex Indgang toilet garderobe Flex Indgang toilet garderobe Funktionsdiagrammet skal aflæses som principper for rumlige relationer og organisering og angiver således ikke en præsic pladsering og størrelse af funktionerne.

24 PROGRAMKATALOG Funktionsdiagram / Zone 2 ZONE 2 ZONE 2 Zone 2 indeholder fællesfaciliteter som værksteder og fællesrum i forskellige størrelser. Fællesrummene er organiseret som selvstændige rumlige enheder. Fællesrummene er ikke tænkt som gennemgangsrum. Rummene skal kunne sektioneres og indrettes med nicher og afskærmninger til grupper af variende størrelser. Produktions køkken Orangeri Fælles værksteds faciliteter Det tætte og forpligtigende forældre samarbejde i institutionen understøttes af faciliteter i Zone 2. Eksemplvis kan det pædagogiske køkken anvendes af forældre til madlavning i institutionens åbningstid og om aftenen i et fritidsbrugerperspektiv. Det samme gør sig gældende for de øvrige værksteder. Pædagogisk køkken Fælles adgangszone Fællesrum Motorik mv. Fællesrum Fællesrum Nicher Funktionsdiagrammet skal aflæses som principper for rumlige relationer og organisering og angiver således ikke en præsic pladsering og størrelse af funktionerne.

25 Funktionsdiagram / Zone 3 ZONE 3 Zone 3 Zone 3 indeholder ledelses og personalefaciliteter inklusiv tand- og sundhedsplejen. Her findes også institutionens hovedingang. Personalefaciliteter er fælles mellem pædagogerne i de forskellige hjemmebaser og det daglige mødested for fagligudveksling og organisering. Arealet er organiseret med faciliteter til pause, mødevirksomhed, forberedelse samt garderobe og toiletter. Personalefaciliteter indrettes så der er en klar sondring mellem pause, møde og forberedelse. Der er fælles kontor for de pædagogiske ledere og dagtilbudsledere med tilhørende mødefacilieter Tand- og Sundhedsplejen er en tæt og betydningsfuld samarbejdspartnere ift. den samlede opgaveløsning og kerneydelse i institutionen. Sundhedsplejens faciliteter er af mere offentlig karakter og der må forventes et flow af forældre og børn, der ikke skal forstyrre den pædagogiske hverdag. Faciliteter til sundheds- og tandplejen placeres derfor i særskilt areal, med egen indgang, toilet og garderobe, mødefaciliteter mv. Sundhedsog tandpleje Fælles adgangszone Indgang toilet garderobe Personalefaciliteter Ledelse og medarbejdere Hoved indgang Funktionsdiagrammet skal aflæses som principper for rumlige relationer og organisering og angiver således ikke en præsic pladsering og størrelse af funktionerne.

26 PROGRAMKATALOG Hjemmebaser / Zone 1 Institutionen består af hjemmebaser med egen identitet og understøtter visionen om den lille institution i den store det nære og det fjerne. Basen skal skabe tryghed hos barnet samtidigt med, at det inspireres og anspores til at udfordre sig selv. Basen skal sikre barnet både fysisk og psykisk omsorg, det særlige tilknytningsforhold, den følelsesmæssige kontakt og relation til voksne og børn. Basen er samtidig forudsætningen for, at kunne etablere det tætte forpligtigende samarbejde og involvering af forældrene. Forældrene har på samme måde, som børnene brug for tryghed, overskuelighed og genkendelighed i hverdagen Læsekrog Børnekulissen, Århus Flere børn i har brug for særlige afgrænsede miljøer for, at øge deres trivsel og minimere deres angst. Institutionens opbygning og sammenhæng skal skabe mulighed for ro, tryghed og plads til, at kunne udfolde sig alsidigt. Personalet ønsker, at spisesituationen for de fleste børn foregår i deres hjemmebaser. En organisering, hvor de store børn spiser sammen på tværs af hjemmebaserne, i det store fællesrum er også mulig. Funktioner og faciliteter i hjemmebaserne Hjemmebaserne skal være muligt at opdele i mindre grupperum, så børnene kan være i gang med forskellige aktiviteter samtidigt, uden at forstyrre hinanden. Personalet ønsker mulighed for, at kunne organisere børnene i mindre grupper, for at kunne arbejde uforstyrret med børnene. Grupperummene er kendetegnet ved at have en særlig kodning, der Børnekulissen, Århus Spinderihallerne, Vejle

27 Hjemmebaser / Zone 1 knytter sig til funktioner og æstetik, og som skal være oplevelsesrigt og inspirerende for børn og voksne. Indretningen skal støtte børns udvikling og naturlige behov for, at være fysisk aktive, sanselige og nysgerrige, det betyder, at byggeriet skal indeholde flytbare niveauforskelle, trapper, hemse, brede vindueskarme, gulvflader mv. Indretning skal kodes til børnenes forskellige alderstrin og udviklingsbehov og miljøerne skal være nemt aflæseligt for børnene, så de har mulighed for, at igangsætte sig selv. Kodningen af miljøerne skal understøtte børnenes koncentration og fastholde og udvikle deres opmærksomhed og fokus. tænkes ind i hver base, som en naturlig del af indretningen og ikke i særskilte rum. Depot og opbevaring Hver base skal have mulighed for at have sit eget depot, således at opbevaring er en integreret del af basens indretning og funktion. Kontor til Pædagogisk Leder og Thekøkken Et mindre kontor til at løse dagens ad hoc opgaver. I tilknytning til kontoret findes et mindre thekøkken. Pædagogisk IT Anvendelse af it skal være en integreret og naturlig del af læringsmiljøet i Gellerup dagtilbud. It værktøjer rummer et stort læringspotentiale og flere af de nuværende institutioner har allerede god erfaring med brug af it-værktøjer. Børnene skal opleve udfordringen og sucessen når mestringen lykkes. It skal

28 PROGRAMKATALOG Garderobe / Toiletter / Puslerum / Zone 1 For børnene skal garderoben være nem og overskuelig at orientere sig i. Det betyder bl.a, at man ved hjælp af visualiseringer kan guide og understøtte børnenes mulighed for at mestre almene hverdagsopgaver, som at tage tøj af og på. Garderoben har en vigtig pædagogisk funktion i ft. at være et læringsmiljø, hvor børnene får understøttet og udviklet deres selvhjulpethed, og lærer at store børn hjælper de mindre. Hver garderobe skal afspejle individualitet, så det enkelte barn og dets forældre nemt kan identificere egen garderobe. Der skal etableres god plads ved den enkelte garderobe, således at flere børn og deres forældre kan betjene garderoberne samtidigt. I indretningen af garderoben skal det indtænkes, hvordan daglige rutiner tager hensyn til medarbejdernes arbejdstillinger. Podier hvor børnene selv kan kravle op på kan være med til at lette hjælpen til påklædning. Designbørnehaven, Kolding Designbørnehaven, Kolding Man kan overveje at inddele garderoben i en grovgarderobe og en almindelig garderobe. Grovgarderoben er til beskidte sko og støvler, våde flyverdragter og regntøj, og skåner resten af institutionen for skidt og snavs. Der skal disponeres således, at forældrenes fodtøj ikke gør den øvrige institution våd og beskidt. Garderoben er bindeleddet til lege- og læringsrummene udendørs. Både ankomst og afskedssituationen mellem børn og forældre skal signalere åbenhed og kunne foregå på en måde, der skaber tryghed for børn og forældre. Langenæsstien, Aarhus Langenæsstien, Aarhus

29 Garderobe / Toiletter / Puslerum / Zone 1 Garderoben er også forældrenes første møde med institutionen. Her er det muligt for den pædagogiske leder og øvrige pædagoger at kommunikere direkte med forældrene og inddrage dem i deres barns læring og udvikling. I garderoben møder forældrene hinanden, så garderoben bliver et centralt mødested for uformel snak mellem forældre. Toilet og puslerum skal ligge i tæt forbindelse med garderoben og hjemmebasen. Toilet og puslerummet skal afspejle skiftesituationen, muligheden for den tætte interaktion både verbal og nonverbal kommunikation. En skiftesituation er en vigtig pædagogisk opgave, hvor kontakten mellem barn og voksen er det særlig grundlæggende og betydningsfuldt for det enkelte barns trivsel Børnehaven Myretuen, Viborg Børnehaven Ellekjær, Aarhus Situationen skal tage hensyn til barnets naturlige blufærdighed og samtidig skal der ikke kunne opstå utrygge situationer for børn og voksne. Integ. Institution Brobækken, Odense Integ. Institution Solkernen, Odense