1
2
Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 4 Indsatsområder 2014-2015... 5 Digital Læring Indsatsområde 2014-2016... 6 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring.... 6 Science - Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for natur og naturfænomener.... 9 Sprog- Indsatsområde 2014-15...12 3
Faktaoplysninger Institutionens navn Børnehuset Kvaglund Adresse Askelunden 3-9 Telefonnummer 76 16 37 80 Hjemmeside Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder Navn Tonni Knudsen Hanne Ulsøe Dorte Jespersen Billede Mailadresse tokn@esbjergkommune.dk Hul@esbjergkommune.dk Doje@esbjergkommune.dk Telefon nr. 76 16 3780 Antal børn 0-2 år 52 Antal børn 3-5 år 92 4
Indsatsområder 2014-2015 Dagtilbuds fælles indsatsområder for året er: Digital Læring (indsatsområde 14 16) Science Vores egne indsatsområde for året er: Sprog Digital Læring Science Sprog 5
Digital Læring Indsatsområde 2014-2016 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er det målet; at styrke barnets kompetencer inden for læreplanstemaerne at styrke barnets digitale kompetencer at fremme inklusion af børn med særlige behov Hvad er vilkårene og nuværende status Dagtilbuddets ønskede læringsmål for børnene inden for indsatsområdet: At It skal være en integreret del af Børnehusets hverdag At give børn lige muligheder for at tilegne sig viden om It Brug af IT skal ses om et naturligt redskab til at styrke det pædagogiske arbejde med de 6 temaer i den pædagogiske læreplan. IT skal ses som et lærings og udviklingsværktøj som bruges i den pædagogiske praksis, på lige fod med alle andre læringsrelaterede aktiviteter. At vi løbende vil diskuterer og udvikle Børnehusets rammer for brugen af digitale medier. Med afsæt i ovennævnte, generelle mål formulerer dagtilbuddet deres konkrete læringsmål. Evt. læringsmål ift. aldersgrupper. Hvilke tegn kan I se hos barnet, når I har nået jeres læringsmål? At alle børn bliver interesseret i brugen af digitale medier At børnene efterspørger og aktivt bruger digitale medier At børnene anvender I-pads til: spil, foto, video og søgning. At vi oplever de voksne anvender it i hverdagen Tegnene bør udarbejdes ift. aldersgrupper. 6
Hvilke konkrete tiltag/handlinger skal I udføre for at opnå tegn og læringsmål? At bruge Tabulex til kommunikation og dokumentation af det pædagogiske arbejde. Der vælges en It ansvarlig i Børnehuset Hvad gør vi: Vi vil køre projekter med de digitale medier som omdrejningspunk. Alle skal tage en I-pad med på tur. De voksne har ansvar for selv at blive dus med de digitale medier. IT kan bruges som lærings - og fordybelsesredskab til børn med særlige behov Downloade gode lærerige apps der passer til børnenes alder Bruge I-paden sammen med børnene Eksperimenterer med It i hverdagen Bruge It til at skabe relationer mellem børnene Bruge time-timer, æggeur til afgrænsning og tur-tagning Vi vil bruge It til at søge viden sammen med børnene Vær opmærksom på børnemiljøet og børn med særlige behov. Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange tegnene og hvorfor? I Børnehuset har vi valgt at dokumentere på flere forskellige måder. Vi ser dokumentation som en vigtig del af vores arbejde. Igennem dokumentation har vi mulighed for at synliggøre vores arbejde overfor børn, forældre, politikere og andre interesserede. Samtidig ser vi dokumentation som et vigtigt arbejdsredskab, for gennem dokumentation har vi mulighed for at belyse og reflektere over vores arbejde samt reflektere over vores pædagogik i dagligdagen. Handling: At der tages fotos af de pædagogiske processer. At der afsættes tid til dokumentation. At vi reflekterer over det pædagogiske arbejde Der informeres på institutionens hjemmeside At hver gruppe laver dokumentation af det pædagogiske arbejde Angiv perioden for arbejdet med læringsmålene. Arbejdet med digitallæring starter op i januar måned 7
Ovenstående punkter beskrives før arbejdet med læringsmålene igangsættes. Nedenstående punkter beskrives efter arbejdet med læringsmålene er afsluttet. Hvilket resultat viser dokumentationen, at I nåede i forhold til børnenes tegn på læring? (ift. afgrænset børnegruppe) Samlet antal børn, der har deltaget i resultatmåling: Børnenes alder: år Antal børn der: Antal I procent Kan/gør Kan/gør i nogen grad Viser initiativ til, men kan ikke selv Kan/gør ikke endnu (jfr. Kompetencehjulets svarkategorier) Det er tilstrækkeligt og anbefales, at der kun foretages resultatmåling på en afgrænset børnegruppe i samme alder i institutionen. Refleksion beskriv, hvilken refleksion resultatet og arbejdet med målene gav jer. Evaluering hvad betyder den viden I fik i refleksionen, for jeres fremtidige pædagogiske praksis? 8
Science - Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for natur og naturfænomener. Børnene skal med indsatsen, få viden om og erfaring med natur, naturfænomener og teknik. Børnene skal endvidere have mulighed for at undersøge og eksperimentere med naturvidenskabelige fænomener. Hvad er vilkårene og nuværende status Læren om natur og naturfænomener. Udgangspunktet for at forstå den verden der er omkring sig er også at forstå hvad eks. vis vand og luft betyder for en selv, sin familie, den måde man lever på og hvad det betyder for naturen, som har stor indflydelse på hvordan man lever/hvilke vilkår man har, rundt om i hele verden. Institutionens ønskede læringsmål for indsatsområdet: I ugerne 35 og 36 arbejder vi med indsatsområdet Science i Børnehuset Kvaglund. Vi skal arbejde med elementerne vand og luft. Børnene skal eksempelvis finde ud af hvad vand er og hvad det kan bruges til. Hvorfor vinden kan få ting til at bevæge sig o.s.v. At børnene oplever at være en del af en gruppe, der har noget sammen. Inklusion: Vi vil arbejde i mindre grupper, 5-6 i hver gruppe. Vi arbejder i mindre grupper for at kunne tilgodese det enkelte barns udvikling/kompetencer bedst muligt, og for at kunne støtte efter behov. Læringen foregår i et miks af leg, eksperimenter og der tages højde for evt. forslag og ideer fra børnegruppen undervejs i projektet. -I uge 35 arbejder vi med vand. -I uge 36 arbejder vi med luft. Hvilke tegn kan vi se hos børnene, når vi har nået målet? Målet for projektet, er på vej, når børnene: forholder sig undrende og nysgerrigt til emnet tilegner sig ny viden har en positiv oplevelse af forløbet og har det sjovt at børnene tager sange og lege til sig og glæder sig til gentagelsen 9
ved hvem de er i gruppe med at børnene er engagerede og nysgerrige omkring aktiviteterne at børnene får en fornemmelse af hvad vand og luft betyder for mennesket og naturen Hvad gør vi: Vi vil tage udgangspunkt i, hvad børnene undre sig over. Stimulerer børnenes forestillingsevne ved at stille spørgsmål som: Hvad er vand? - hvad bruges vand til? - hvorfor bevæger skyerne sig? o.s.v. Vi vil stille børnene spørgsmålene om mandagen, indenfor hvert emne, og skriver svarene ned og stiller dem spørgsmålene igen om fredagen for at se om børnene har øget deres viden og nysgerrighed om vand og luft. Vi starter hver dag med fællessamling, hvor vi om mandagen snakker om emnet for ugen og de følgende dage snakker videre om emnet og de oplevelser børnene har haft den forgående dag. Vi synger sange, som er relateret til emnet: Blæsten kan man ikke få at se/luft lille sky gik morgentur/luft og vand vandsang/vand Mariehønene Evigglad/luft og vand Derefter går vi i grupper. Alle børn vil samme dag komme til at lave de samme aktiviteter/eksperimenter. Dette for at alle børn for den sammeoplevelse, som man så kan snakke og dele med hinanden og snakke om til samling dagen efter. Følgende pædagogiske aktiviteter vil vi beskæftige os med: Vand: Luft: lave vandforsøg hvad er fordampning af vand. Have et glad vand stående på stuen og se hvor meget det fordamper. Måler på glasset. børnene fortæller om en oplevelse de har haft med vand - tegner en tegning om vand undersøg hvad der flyder og hvad synker i vand besøge søen i Kvaglund, hvor vi undersøger om eks. lugten, lever der noget i vandet, er vandet stillestående eller er der bølger o.s.v. ligge og kigge på skyer, hvad ligner de og hvilke farver har de? Tegne skyer og snakke om hvor forskellige de er. At de har navne snakke om hvor forskellige de er. At skyer har navne lave små vindmøller 10
lege med posedrager Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange netop disse tegn og hvorfor? I Børnehuset har vi valgt at dokumentere på flere forskellige måder. Vi ser dokumentation som en vigtig del af vores arbejde. Igennem dokumentation har vi mulighed for at synliggøre vores arbejde overfor børn, forældre, politikere og andre interesserede. Samtidig ser vi dokumentation som et vigtigt arbejdsredskab, for gennem dokumentation har vi mulighed for at belyse og evaluere vores arbejde samt reflektere over vores pædagogik i dagligdagen. Handling: Personalet har mundtlig evaluering igennem hele projektet, for at tilgodese det enkelte barn - at aktiviteterne er målrette optimalt - om der skal justeringer til, for at børnene får den bedst mulige oplevelse. Efter forløbet vil vi evaluerer på følgende: var børnene interesserede og engagerede under de enkelte aktiviteter og i emnet? hvad var især en succes? hvad skal evt. justeres i et senere forløb? er der eksempler på/situationer, der viser at børnene har tillært sig ny viden om luft og vand? lykkedes det at inkludere alle børn i gruppen? Der vil blive dokumenteret via fotos, produkter og evt. plancer. Hvilket resultat viser dokumentationen, at I nåede i forhold til børnenes tegn på læring? (sæt x) Vi nåede målet x Vi nåede ikke målet I hvilken grad, blev målet opfyldt: Høj grad Middel grad _x_ Ringe grad Refleksion beskriv, hvilken refleksion dokumentationen gav jer. 11
Vores erfaring er at når børnene får lov til at FØLE-SE-RØRE, lærer de mest omkring emnet. Vi oplevede at børnene talte om/snakkede omkring emnerne, når vi ikke var i gang med en aktivitet. Vi oplevede at børnene havde størst interesse i emnet Vand, da det var lettere at forholde sig til og mærkbar i forhold til emnet Luft. Evaluering hvad betyder den viden I fik i refleksionen, for jeres fremtidige pædagogiske praksis? Vi skal være bedre til at have en plan B. f.eks. Da vi skulle male/tegne skyer, var der ingen skyer på himlen. Gruppeinddelingen var en positiv oplevelse for både børn og voksne. Det at børnene, visuelt kunne følge med i hvilken gruppe de var i, havde en god effekt Fællessamling erfaringen har lært os at det er mange børn at have samlet på én gang. Derfor prøver vi måske næste gang at starte op fælles, og herefter have samling hver for sig. Sprog- Indsatsområde 2014-15 Dagtilbuddet skal give børn mulighed for at udvikle deres sprog gennem hverdagens aktiviteter Børn skal udfordres til sproglig kreativitet samt til at udtrykke sig gennem forskellige genre Børn skal understøttes i at udvikle deres nysgerrighed og interesse for tegn, symboler og den skriftsproglige verden, herunder bogstaver og tal Børn skal have adgang til at bruge forskellige kommunikationsmidler og IT, herunder have mulighed for at arbejde med computere. Hvad er vilkårene og nuværende status: Vi har mange 2-sprogede børn, der har behov for ekstra sprogstimulering. Vi kan i dagligdagen ikke fordybe os i et område, det har vi mulighed for i disse uger. At få skabt mulighed for at spotte børnenes kompetencer. At alle børn får kendskab til eventyr. Hvad er målet: Børnehusets ønskede læringsmål for indsatsområdet: Børnene skal via en god stemning gøres interesseret i eventyr. Der skal læres om de generelle eventyrselementer, som er: - Der var engang 12
- Det gode/det onde. - De 3 udfordringer + Hver gruppe har 3 fokusord. Inklusion: Gruppen er blandede. Der er både 2-sprogede og børn med særlige behov inkluderet i hver gruppe med 9-10 børn Hvad gør vi: Vi opdeler børnene i 4 grupper, med ca. 9-10 børn i hver gruppe. Hver gruppe er tilknyttet et én voksen 2 dage af gangen. Der arbejdes med følgende eventyr: Den lille rødhætte Hans og Grethe Prinsessen på ærten Lav selv - eventyr Vi vil læse, tegne, (rolle)spil, klæde ud, finde fokus ord og mødes afsluttende i salen. Der bliver lavet små spørgeskemaer til børnene. Vi vil sørge for at der kun er eventyrbøger i huset. Hvilke tegn kan vi se hos børnene, når vi har nået målet? Når børnene begynder at bruge fokus-ordene, lege eventyrene selv, tegne og fortælle eventyrene. At børnene begynder at kunne skelne mellem en begyndende forståelse mellem fantasi og virkelighed. Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange netop disse tegn og hvorfor? I Børnehuset har vi valgt at dokumentere på flere forskellige måder. Vi ser dokumentation som en vigtig del af vores arbejde. Igennem dokumentation har vi mulighed for at synliggøre vores arbejde overfor børn, forældre, politikere og andre interesserede. Samtidig ser vi dokumentation som et vigtigt arbejdsredskab, for gennem dokumentation har vi mulighed for at belyse og reflektere over vores arbejde samt reflektere over vores pædagogik i dagligdagen. Handling: 13
At der tages fotos af de pædagogiske processer. At der afsættes tid til dokumentation. At vi reflekterer over det pædagogiske arbejde Der informeres på institutionens hjemmeside At hver gruppe laver dokumentation af det pædagogiske arbejde Angiv perioden for arbejdet med læringsmålene. Arbejdet med sprog starter op i oktober måned Ovenstående punkter beskrives før arbejdet med læringsmålene igangsættes. Nedenstående punkter beskrives efter arbejdet med læringsmålene er afsluttet. Hvilket resultat viser dokumentationen, at I nåede i forhold til børnenes tegn på læring? (ift. afgrænset børnegruppe) Samlet antal børn, der har deltaget i resultatmåling: Børnenes alder: år Antal børn der: Antal I procent Kan/gør Kan/gør i nogen grad Viser initiativ til, men kan ikke selv Kan/gør ikke endnu (jfr. Kompetencehjulets svarkategorier) Det er tilstrækkeligt og anbefales, at der kun foretages resultatmåling på en afgrænset børnegruppe i samme alder i institutionen. Refleksion beskriv, hvilken refleksion resultatet og arbejdet med målene gav jer. Evaluering hvad betyder den viden I fik i refleksionen, for jeres fremtidige pædagogiske praksis? 14
15