Dosisreducering til ekstremiteterne ved anvendelse af sprøjtebeskyttelse

Dosisreducering til ekstremiteterne ved anvendelse af sprøjtebeskyttelse - Til knoglescintigrafier på Nuklearmedicinsk afdeling Bachelor opgave Celina Marie Andreas, 35113138 RAD113 Line Møller Demuth, 35112546 RAD113 University College Lillebælt Radiografuddannelsen Vejleder: Claus B. Outzen Dato for aflevering: 08/06-2016 Antal anslag: 83.975 Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 1144 af 23.10.2014

Abstract Dansk Formål: Studiets formål er, at undersøge om en dedikeret injektionssprøjtebeskytter kan reducere dosis til personalets ekstremiteter på nuklearmedicinsk afdeling X, så der opnås en signifikant dosisreducering. Derudover undersøges det, hvordan den dedikerede injektionssprøjtebeskytter påvirkes af personalets udførsel og håndtering af det radioaktive sporstof. Metode: Der er foretaget en kvantitativ empirisk dataindsamling, på nuklearmedicinsk afdeling X. Dataindsamlingen består af 80 målinger af dosis til personalets ekstremiteter. I forsøget er der foretaget 40 målinger med en cylinderbeskytter og 40 målinger med en dedikeret sprøjtebeskytter. Ud af de 40 målinger, er 20 målinger foretaget på højre pegefinger, og 20 målinger på venstre pegefinger med hver beskytter. Undervejs er der foretaget kvalitative observationer. Resultater: På baggrund af statistiske beregninger viser resultaterne: Der er ikke signifikant forskel på, hvilken injektionssprøjtebeskytter der anvendes ved dosismålinger af personalets ekstremiteter i radiofarmacien. Dette ses da p-værdien ligger >0,05. Der er signifikant forskel på hvilken injektionssprøjtebeskytter, der anvendes ved dosismålinger af personalets ekstremiteter ved injektionen af det radioaktive sporstof til patienten. Dette ses da p-værdien ligger <0,05. Der er signifikant forskel på tiden hvor i personalet håndterer sporstoffet. P-værdien på denne ligger <0,05. Procedurerne med den dedikeret beskytter tager længere tid. Observationerne viser, at personalets håndtering af injektionssprøjten har indflydelse på den dosis der modtages til ekstremiteterne. Konklusion: Konklusionen på dette studie er, at man til knoglescintigrafi undersøgelser bør implementere brugen af den dedikerede injektionssprøjte, da der kan opnås en dosisbesparelse til personalet. For at disse resultater kan forblive signifikante, er korrekt håndtering af injektionssprøjten nødvendig. 2

Abstract English Objective: The purpose of this study is to investigate if the dose can be reduced, to the staff handling radiopharmaceuticals in Nuclear Medicine department X, by using syringe shielding. In addition to this it s examined how the syringe shielding is affected by performance and handling of the radiopharmaceuticals. Methodology: From this study, quantitative empirical data is collected, in Nuclear Medicine department X. The data collection consists of 80 measurements of dose to staff extremities. In this study 40 measurements with cylinder shielding, and 40 measurements with syringe shielding is carried out. Out of the 40 measurements, 20 measurements are made on the right index finger, and 20 measurements on the left index finger, of each shielding protector. In addition to this, qualitative observations were made. Results: Based on statistical analysis of the data, the results shows: There is no significant difference between which protector is used, by dose measurements of personnel extremities, in the radiopharmacy. The p-value of this is >0,05. There is significant difference between which protector is used, by dose measurements of staff extremities, by injection of the radiopharmaceutical. The p-value is <0,05. There is significant difference in the time in which the staff handled the radiopharmaceutical. The p-value is <0,05. The procedures with the syringe shielding take longer. The observations shows that the staff handling of the syringe, has an impact on the received dose to the extremities. Conclusion: The conclusion of this study is that the use of syringe shielding should be implemented to bone scintigraphy investigations, because this study shows that it s possible to obtain a dose reduction to the staff extremities. Although it s important to handle the syringe properly, to obtain the results significant. 3

Indholdsfortegnelse ABSTRACT DANSK... 2 ABSTRACT ENGLISH... 3 1. INDLEDNING... 6 2. PROBLEMFELT... 7 2.2 PROBLEMSTILLINGER... 7 2.1 PROBLEMAFGRÆNSNING... 10 2.2 PROBLEMFORMULERING... 10 2.3 CENTRALE BEGREBER... 11 2.4 FORSKNINGSSPØRGSMÅL... 11 3. METODE... 11 3.1 VIDENSKABSTEORI... 11 3.2 VALG AF METODE... 12 3.3 POSITIVISTISKE VIDENSKABELIGHEDSKRITERIER... 12 3.4 ETISKE OVERVEJELSER... 15 4. VALG AF LITTERATUR... 16 5. TEORI... 18 5.1 HENFALDSLOVEN... 18 5.2 DOSISGRÆNSER... 18 5.2 STRÅLING DER KAN OPLEVES VED ANVENDELSE AF INJEKTIONSSPRØJTEBESKYTTERE... 19 5.2.1 Absorberet dosis... 19 5.2.2 Direkte stråling... 20 5.2.3 Spredt stråling... 20 5.3 ÆKVIVALENTE DOSER... 20 5.4 INJEKTIONSSPRØJTEBESKYTTERE OG MASSESVÆKKELSESKOEFFICIENT... 21 5.5 STRÅLEBESKYTTELSE AF PERSONALE... 22 5.5.1 Begrundelse, Optimering og Begrænsning... 22 5.5.2 Afstand, tid og afskærmning (ATA)... 22 6. ARTIKEL... 23 6.1 VALG AF ARTIKEL... 24 6.2 PRÆSENTATION AF ARTIKEL... 24 6.2.1 Metode... 24 6.2.2 Resultater... 25 6.2.3 Konklusion... 25 7. FORSØG... 26 7.1 PILOTFORSØG... 26 7.2 DATAINDSAMLING... 27 7.3 VARIABLE... 28 7.4 MÅLEMETODER... 28 7.4.1 Deltagere... 28 7.4.2 Opbevaring og aflæsning af TLD-tabletter... 29 7.4.3 Placering af TLD-tabletter... 30 7.4.4 Målinger i radiofarmaci... 31 7.4.5 Cylinder sprøjtebeskytter... 31 7.4.6 Dedikerede blybeskytter... 32 7.4.7 Målinger ved injektion... 32 7.4.8 Tidsobservationer... 33 4

7.5 OBSERVATIONER... 33 7.6 STATISTIK... 34 7.6.1 Hypotesetest og p-værdi... 35 7.6.2 T-Test... 35 8. RESULTATER... 36 8.1 KORRELATION MELLEM DOSIS OG TID... 36 8.1.2 RADIOFARMACI - CYLINDERBESKYTTER... 37 8.1.3 Radiofarmaci - Dedikeret beskytter... 38 8.1.4 Injektion - Cylinderbeskytter... 39 8.1.5 Injektion - Dedikeret beskytter... 40 8.2 DOSIS FORSKELLE... 41 8.3 ÅRLIGE ÆKVIVALENTE DOSIS... 42 8.3.1 Cylinderbeskytter... 42 8.3.2 Dedikeret injektionssprøjtebeskytter... 42 8.4 STATISTISK T-TEST... 42 8.5 OBSERVATIONER... 43 8.5.1 Radiofarmaci cylinderbeskytter... 44 8.5.2 Radiofarmaci dedikeret beskytter... 44 8.5.3 Injektion cylinderbeskytter... 45 8.5.4 Injektion dedikeret beskytter... 45 9. BIAS... 47 10. DISKUSSION... 48 11. KONKLUSION... 52 12. PERSPEKTIVERING... 52 13. LITTERATURLISTE... 55 14. BILAGSLISTE... 58 5

1. Indledning I Danmark ses et stigende antal af klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske undersøgelser. I 2007 blev der udført ca. 285.000 undersøgelser, hvilket er stigende med ca. 5-10 % årligt (1). Til nuklearmedicinske undersøgelser mærkes et radioaktiv isotop med et sporstof, og injiceres intravenøst i patienten med henblik på, at foretage scanninger af organernes funktionalitet (2, s. 11). Dette indebærer, at patienter og personale bliver eksponeret for en mængde radioaktiv stråling. Dermed stiger risikoen for udviklingen af stokastiske skader. Selv meget små doser af radioaktiv stråling kan medvirke til stokastiske skader, som skyldes forandringer i cellernes DNA. Statistisk set vil 5 ud af 100.000 forventes, at udvikle en dødelig cancer senere i livet, ved udsættelse af doser på 1 Milli Sievert (msv) (3). Ifølge bekendtgørelse nr. 954, 50, om anvendelse af åbne radioaktive kilder på sygehuse, laboratorier m.v., er afdelingen ansvarlig for at arbejdsgangen er strålebeskyttelsesmæssigt forsvarlig. Dette kan opnås ved at benytte afskærmning af injektionssprøjter og andet radioaktivt materiale, som kan være medvirkende til at reducere dosis til personalet (4). Til at reducere dosis yderligere, skal personalet arbejde ud fra As Low As Reasonable Achievable (ALARA) princippet, samt Afstand, Tid og Afskærmning (ATA) (5). Formålet er, at reducere dosis og dermed mindske risikoen for at udvikle stokastiske skader hos personalet. Da antallet af nuklearmedicinske undersøgelser er stigende, og personalet dagligt er udsat for radioaktiv stråling, er der i denne opgave fokuseret på, hvordan dosis kan reduceres til personalet for at mindske udfaldet af senskader. Dette opnås ved at udføre kvantitative målinger af dosis med forskellige injektionssprøjtebeskyttere, samt ved at inddrage relevant artikel og litteratur. Dosis skal ifølge sundhedsstyrelsen holdes så lav som muligt til både patient og personale. Man må derfor overveje, hvordan man strålehygiejnisk bedst muligt kan efterleve dette. Vi vil derfor undersøge om optimal afskærmning, herunder med bly eller wolfram, kan give vanskeligheder for personalet under udførsel og håndteringen af det radioaktive sporstof. 6

2. Problemfelt I følgende afsnit opstilles problemstillinger, hvorefter disse afgrænses. Afgrænsningen fører til den valgte problemformulering. 2.2 Problemstillinger Gennem praktikophold på nuklearmedicinske afdelinger har vi erfaret, at der ikke anvendes dedikeret beskyttelse på injektionssprøjterne til knoglescintigrafi undersøgelser. I stedet anvendes en cylinderbeskytter, der medvirker til at personalet ikke er beskyttet under injektion af det radioaktive sporstof. Ifølge bekendtgørelse 954, om håndtering af åbne radioaktive kilder, 50, skal der gøres brug af afskærmning til injektionssprøjter (4). Ved at anvende den dedikerede injektionssprøjtebeskytter, kan det medvirke til, at dosis til personalets ekstremiteter kan reduceres (6, s. 8). Da personalet til dagligt arbejder med høje aktiviteter, er strålebeskyttelse af personalet et vigtigt fokuspunkt for at opnå en dosis besparelse. På nuklearmedicinske afdelinger udføres undersøgelser med høje gammastrålings energier, som er den mest gennemtrængende strålingstype. Det kan derfor være svært for personalet at afskærme og beskytte sig forsvarligt. Til en knoglescintigrafi undersøgelse injiceres det radioaktive sporstof manuelt, og gives oftest med almindelige injektionssprøjter af plastik. Dette kan medføre store udfald på persondosimetrene, og da personalet skal arbejde med denne radioaktive stråling i mange år, er det vigtigt at arbejde strålehygiejnisk forsvarligt (4). Personalet skal til dagligt arbejde hensigtsmæssigt og forsvarligt med det radioaktive sporstof, for at undgå spild og kontaminering. Personalet skal håndtere det radioaktive sporstof i så kort tid som muligt, for at undgå unødvendig stråling. Derfor må personalet arbejde hurtigt, samt afskærme sig under håndteringen af sporstoffet (7, s. 362). Arbejder personalet for hurtigt, kan der ske uheld i form af kontaminering med det radioaktive sporstof. På baggrund af dette skal der efter endt procedure i radiofarmacien, foretages kontrolmålinger for radioaktiv forurening (4, 65). Niveauet af kontamineringen skal holdes så lavt som muligt, da det i sidste ende kan betyde unødvendig stråling til personalet. 7

Dosis til en knoglescintigrafi undersøgelse er 700 Mega Becquerel (MBq), +/- 10 % (8). Dette er en af de højeste aktiviteter, der benyttes til gammakamera undersøgelser (10, s. 11). Inden knoglescintigrafi undersøgelserne foretages, bliver det radioaktive sporstof trukket op i injektionssprøjter af plastik. Dette foregår i radiofarmacien. Til gamma undersøgelser af knoglerne anvendes technetium 99m ( 99m TC), som har en halveringstid på 6,02 timer (2, s. 363). Dosis til patienten udregnes efter hvornår patienten skal injiceres, da sprøjterne til dagens program trækkes op om morgenen. Personalet i radiofarmacien arbejder derfor med en højere aktivitet end 700 MBq. Afskærmning i form af bly, kan bremse gammastråling på 140 kilo elektronvolt (kev) betydeligt (2, s. 370). Dog må personalet være nøjagtige og hurtige, for at mindske den tid hvor i personalets ekstremiteter er eksponeret for stråling. Da sprøjterne til dagens planlagte program trækkes op om morgenen, tages der ikke højde for om patienterne udebliver fra undersøgelsen. Hvis en patient udebliver fra den planlagte undersøgelse, har personalet modtaget en unødvendig stråling fra forberedelsen og optrækning af injektionssprøjten. En årsrapport fra 2012, udgivet af Sundhedsstyrelsen, viser at det nuklearmedicinske personale årligt modtager en større dosis end personale på andre røntgendiagnostiske afdelinger (10). Da personalet arbejder med høje aktiviteter, kan det ikke undgås at der vil forekomme udfald på dosimetret. Dette kan medføre, at den dosis personalet modtager, kommer tæt på de fastsatte dosisgrænser. Dosisgrænserne til ekstremiteterne for en medarbejder på nuklearmedicinsk afdeling er 500 msv om året (11). Overskrides dosisgrænserne kan det medvirke til, at personalet gennem årene kan udvikle stokastiske skader (2, s. 295). Efter injektion af det radioaktive sporstof, skal patienterne vente i ca. 3-4 timer før billedoptagelsen kan starte (8). I denne tid er patienten en potentiel strålekilde, og personalet på afdelingen bør derfor undgå kontakt med disse patienter. Personalet bør ikke modtage unødvendig stråling, der kan medvirke til at få yderligere dosis på dosimetret. Derfor må personalet så vidt muligt holde afstand til patienten, samt være opmærksom på, at tiden sammen med patienten er så kort som muligt, da dosis er eksponentiel med tiden og afstanden (6, s. 8). På afdeling X og Y anvender personalet en cylinderbeskytter til sprøjterne til knoglescintigrafi undersøgelserne. Ved denne procedure er sprøjten beskyttet under dele af håndteringen af det radioaktive sporstof, men er ikke beskyttet under injektionen. Personalet vil under injektionen 8

derfor være eksponeret for radioaktiviteten i den tid sprøjten ikke er placeret i cylinderbeskytteren. Dette kan medføre en større dosis til personalets ekstremiteter, og kan bevirke at ATA ikke udnyttes (7, s. 97). Til andre nuklearmedicinske undersøgelser anvendes der en dedikeret injektionssprøjtebeskytter. Vi har erfaret at personalet på afdeling X, har udfordringer med at håndtere denne beskytter, der monteres på injektionssprøjten i radiofarmacien. Dette kan medvirke, at personalet arbejder længere tid med det radioaktive sporstof. Hvis beskytteren ikke er korrekt monteret på sprøjten, eller hvis personalet bruger lang tid på at håndtere det radioaktive sporstof, kan det betyde at personalet vil blive udsat for unødvendig stråling. Da tiden af udførsel og håndtering af sporstoffet, er en afgørende faktor for hvor meget dosis personalet modtager til ekstremiteterne, må det overvejes, hvilken injektionssprøjtebeskytter der kan holde stråledosis så lav som muligt (7, s. 97). Til knoglescintigrafier injiceres det radioaktive sporstof manuelt, og personalet er derfor i kontakt med radioaktiviteten i længere tid, hvilket kan medføre en øget dosis til personalets ekstremiteter. Bekendtgørelsen om åbne radioaktive kilder, siger at personalet på nuklearmedicinsk afdeling skal bære persondosimeter til måling af den daglige dosis (4). Personalet overvåges med målefilm, eller Thermo Luminescens dosimetre (TLD). Dosimetrene placeres det sted på kroppen, der forventes at modtage den største dosis, eller der hvor vævet er mest strålefølsomt, som oftest i hofte- eller brysthøjde (5, s. 843-848). Dosimetret aflæses en gang om måneden af Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS), og dosismålingerne sendes retur til afdelingen (12). Har en medarbejder modtaget en høj dosis, bliver der gjort opmærksom på dette. Herefter er det personalets opgave, at ændre arbejdsrutiner for at opnå en lavere stråledosis. Da det ikke er muligt for personalet at se, hvor eller hvornår den øgede dosis er modtaget, kan det være svært for at vide hvilken arbejdsrutine der skal ændres. På afdeling X og Y er standard dosis til en knoglescintigrafi til alle patienter på 700 MBq (13). Ved pædiatriske patienter beregnes dosis ud fra European Association of Nuclear Medicin s (EANM) dosisberegner (14). Patienterne har forskellig vægt, og dette kan betyde, at patienterne får en større dosis end hvad der er nødvendigt for at opnå en god billedkvalitet. Undervægtige patienter der får 9

700 MBq injiceret, kan i princippet få foretaget scanningen med en mindre dosis. Beregnes dosis efter vægt, kan man evt. reducere dosis til både patient og personale, og derved opnå en dosisbesparelse. 2.1 Problemafgrænsning Da personalet på nuklearmedicinske afdelinger i det daglige arbejder med høje energier, undersøges det i denne opgave, om dosis kan reduceres ved anvendelse af en dedikeret injektionssprøjtebeskytter, frem for brugen af en cylinderbeskytter. Da dosis til en knoglescintigrafi undersøgelse er en af de højeste energier som anvendes, afgrænser vi opgaven til denne, med fokus på, hvordan personalet strålehygiejnisk bedst kan beskytte sig mod radioaktiv stråling. Det fravælges at studere dosis til patienterne. I stedet undersøges om dosis til personalets ekstremiteter kan reduceres ved anvendelse af en dedikeret injektionssprøjtebeskytter. Problemfeltet afgrænses til, at undersøge dosis til personalets ekstremiteter, da disse er særligt udsatte for stråling i det daglige arbejde. På baggrund af dette, vil fokus være på de ækvivalente dosisgrænser til ekstremiteterne. Ud fra de valgte problemstillinger er der i opgaven fokus på, hvordan den dedikerede injektionssprøjtebeskytter til en knoglescintigrafi, vil påvirke dosis til personalet. Tiden, hvor personalet sidder med det radioaktive sporstof, vil i opgaven afspejles som udførelsen og håndteringen af det radioaktive sporstof. Da det ønskes, at injektionssprøjten følges gennem hele proceduren, ses der på dosis gennem udførsel og håndteringen i radiofarmacien, og ved injektionen af det radioaktive sporstof. Dette har ført til en problemformulering omhandlende anvendelse af den dedikerede injektionssprøjtebeskytter til knoglescintigrafi undersøgelser, herunder udførsel, håndtering og dosis til personalets ekstremiteter. 2.2 Problemformulering Hvordan påvirker brugen af den dedikerede injektionssprøjtebeskytter til en knoglescintigrafi, udførelsen og håndteringen af det radioaktive sporstof og dermed dosis til personalet? 10

2.3 Centrale begreber Dedikeret injektionssprøjte beskytter - Beskytter koblet direkte på injektionssprøjten. Udførsel og håndtering - Tiden, hvor personalet arbejder med det radioaktive sporstof. Dosis til personalets ekstremiteter - Den målte modtagende dosis til personalets fingre. Personalet - Radiografer og bioanalytikere på Nuklearmedicinsk afdeling X. Operationaliseringen kan ses i bilag 1. 2.4 Forskningsspørgsmål Hvordan defineres dosis? Hvordan interagerer gammastrålingen med injektionssprøjten med den dedikerede blybeskytter og cylinderbeskytteren? Hvad forstås der ved strålebeskyttelse af personalet? Hvordan påvirker brugen af den dedikerede blybeskytter dosis til personalet? Hvor lang tid håndterer personalet det radioaktive sporstof i radiofarmacien, og hvordan påvirkes dosis? Hvor lang tid håndterer personalet det radioaktive sporstof ved injektionen, og hvordan påvirkes dosis? 3. Metode I følgende afsnit argumenteres for valg af videnskabelig teori, herunder valg af relevante forskningsmetoder. Derudover redegøres der for de 10 positivistiske videnskabelighedskriterier og deres relevans i forhold til opgaven. Endvidere etiske overvejelser i forhold til forsøget. 3.1 Videnskabsteori Ud fra den valgte problemformulering, anvendes en positivistisk og dermed naturvidenskabelig tilgang. 11

Positivismen er en filosofisk retning, som forekommer når man systematisk observerer virkeligheden, og hvor virkeligheden beskrives gennem årsagsforbindelser. I den positivistiske videnskabelige retning observeres og iagttages de fysiske fænomener, og er derudover indkapslet i den naturvidenskabelige forskning. Positivismen beskæftiger sig med objektivitet og personlige meninger, må derfor ikke komme til udtryk. De videnskabelige problemer skal kunne besvares ud fra en logisk analyse, eller med en empirisk tilgang til at udforske problemerne (15, s. 52-54). 3.2 Valg af metode På baggrund af problemformuleringen, udføres et kvantitativt eksperimentelt forsøg som empirisk forskningsmetode. Efterfølgende vil den indhentede data blive statistisk analyseret. Den kvantitative metode anvendes i studiet til, at undersøge den dosis personalet modtager under udførsel og håndtering af det radioaktive sporstof. Dette opnås ved at sammenligne den nuværende procedure, der indebærer brugen af en cylinderbeskytter til injektionssprøjterne, med den dedikerede injektionssprøjtebeskytter. Derudover anvendes den kvantitative metode til tidsobservationer af håndteringen, af det radioaktive sporstof (16, s. 231). Udover den kvantitative dataindsamling, ønskes der gennem kvalitative observationer, viden og forståelse om, hvordan personalet håndterer det radioaktive sporstof. Hermeneutikken betyder fortolkningsteknik og omhandler den enkeltes forståelse, samt tillægger forskeren en forforståelse (15, s. 98-101). Med den kvalitative metode ønskes der, at finde en særlig logik ved den særlige genstand eller fænomen (17, s. 22). Vi ønsker, at få en forståelse for, hvorfor det kan tage længere tid for personalet, at håndtere det radioaktive sporstof. Disse observationer kan ikke gøres op i tal, hvilket gør observationen kvalitativ (16, s. 225). I den semikvalitative observationsteknik, er det undersøgte ikke tilstrækkeligt, og må derfor kombineres med en forståelse, af det specielle og afvigende. I dette studie kombineres de semikvalitative observationer, med kvantitative dosismålinger og tidsobservationer, for at opnå en større sammenhæng (17, s. 266). 3.3 Positivistiske videnskabelighedskriterier Nedenfor følger en gennemgang af de 10 positivistiske videnskabelighedskriterier samt en redegørelse for, hvordan vi forholder os til disse gennem studiet. 12

Systematik omhandler, hvorvidt den anvendte fremgangsmåde forløber planmæssigt, og at der ikke forekommer tilfældigheder (16, s. 29). Systematik ses i den empiriske undersøgelse ved, at der forud for forsøget er udarbejdet en detaljeret beskrivelse af projektet. Den målte data er systematisk opstillet i skemaer, med tilhørende forklaringer. Under dataindsamlingen, har én forsker målt den tid personalet udfører og håndterer det radioaktive sporstof, mens den anden forsker har håndteret TLD-tabletterne. Derudover er der til alle procedurerne anvendt den samme observatør for at opnå systematik, og mindske fejl. Kontrol anvendes for at mindske tvivl omkring de opnåede resultater. Ligeledes anvendes kontrol for at sikre, at de målte resultater ikke er enkeltstående tilfælde, men at generaliserbarheden kan kontrolleres. Formålet ved at anvende kontrol er at mindske fejl og bias (16, s. 29). Forud for forsøget er der udført et pilotforsøg. Der udføres kontrol på TLD-tabletterne for at sikre, at det er den korrekte tablet, der foretages målinger på. I fællesskab udføres kontrol på placeringen af TLDtabletterne på personalets fingre, for at sikre at de placeres samme sted til hver måling. Præcision kaldes også for nøjagtighed, og skal være gennemgående i hele forskningsprocessen. Præcision omhandler nøjagtige beskrivelser af metode, design, dataindsamling, resultater m.fl. (18, s. 30). Inden vores empiriske dataindsamling, er der udarbejdet en detaljeret projektbeskrivelse til afdelingen, for at sikre, at de enkelte procedurer udføres på samme måde ved alle målingerne. Ligeledes er der forud for dataindsamlingen foretaget en kritisk vurdering af flere videnskabelige forskningsartikler, for at bestemme placeringen af TLD-tabletterne. Objektivitet omhandler hvorvidt observationerne er uafhængige af observatøren. Objektivitet opnås ved at anvende apparatur og måleresultater i stedet for fortolkninger. Objektivitet indgår i alle dele af forskningsprocessen hvor der anvendes tal og målinger (16, s. 30). I dette forskningsprojekt opnås der objektivitet, gennem måleresultater af dosis til personale. Ved at arbejde systematisk og kontrolleret ud fra projektbeskrivelsen, og samtidig undgå fortolkninger af de målbare resultater, øges opgavens objektivitet. Kvantificerbarhed henvender sig til, om forsøgets resultater kan udtrykkes i tal (16, s. 37). Den indhentede data fra TLD-tabletterne aflæses som tal og sættes ind i et systematisk skema, hvorfra 13

det statistisk databearbejdelse udføres. Den tid personalet er om, at udføre og håndtere det radioaktive sporstof, vil blive målt som et tal i sekunder, der ligeledes sættes i skema til databearbejdelse. Repræsentativitet er et udtryk for hvorvidt resultaterne fra den valgte population, er repræsentative, og dermed hvor godt den anvendte stikprøve er udvalgt (16, s. 42). I forsøget, er det bioanalytikere der udfører dosis målingerne. Der tages udgangspunkt i det personale der til dagligt udfører procedurerne, samt at det er afdelingens egne procedurer der anvendes. Dette medvirker til at repræsentativiteten øges. Gentagelse er en vigtig faktor i empiriske forskningsprocesser, for at kontrollere om resultaterne beror på tilfældigheder eller om de er afhængige af variabler. For at gøre det muligt, at genskabe og gentage et forskningsprojekt, må der være detaljerede beskrivelser af bl.a design og målemetoder (16, s. 55). Dette forsøg er muligt at genskabe, da tilfældigheder mindskes ved, at der er udarbejdet og fulgt en projektbeskrivelse. Det er muligt, at gentage et lignende forsøg, i forhold til design og målemetode, men det er ikke muligt at genskabe de samme resultater i forhold til tid og dosis, da disse er operatørafhængige. Reliabilitet gælder pålideligheden og nøjagtigheden af de målte resultater, der er opnået ved forsøget. Derudover fortæller reliabiliteten om gennemsigtigheden af den empiriske undersøgelse. Reliabiliteten underbygges af systematik, kontrol, præcision og objektivitet (16, s. 56). Forsøget er udført ud fra en systematisk fyldestgørende og detaljeret projektbeskrivelse. Derudover anvendes der valide kilder igennem opgaven, hvilket er med til at øge reliabiliteten. Validitet betyder troværdighed, gyldighed eller styrke. I de empiriske undersøgelser spiller validiteten en central rolle, da formålet er at undersøge om noget er sandt eller falsk (16, s. 60). For at øge validiteten, er der i studiet taget kritisk stilling til de analyserede resultater. Derudover er der benyttet valide kilder til den valgte teori og til de anvendte videnskabelige artikler. Ligeledes er bias og fejlkilder ved det eksperimentelle forsøg beskrevet, hvilket bidrager til at validiteten øges. Generaliserbarhed omhandler hvorvidt det undersøgte kan gøres generelt. F.eks. til en større population, eller til andre af landets nuklearmedicinske afdelinger. For at kunne generalisere skal 14

resultaterne være valide (16, s. 65-66). Resultaterne kan generaliseres til afdeling X, hvor undersøgelsen kan bidrage til, at vurdere om den dedikerede injektionssprøjtebeskytter bør være en generel procedure til gammakamera undersøgelser. Forsøget er operatørafhængig, hvilket gør studiet mindre repræsentativt og dermed sværere at generalisere. Skal forsøget kunne generaliseres, vil det kræve, at der foretages et større og mere omfattende studie, hvor flere målinger anvendes. 3.4 Etiske overvejelser Forud for empiriindsamlingen tages der kritisk stilling til etiske overvejelser. Overvejelserne skal sikre at afdeling X er indforstået med projektet, og dermed accepterer undersøgelsen. Personalet på afdelingen vil gennem en skrivelse vedr. projektet, samt gennem den kliniske vejleder på afdelingen, blive informeret om forsøget. I skrivelsen er forsøgets formål, omfang og udførelse beskrevet. Personalet kan til enhver tid, sige fra eller trække sig fra forsøget. Indvilliger det enkelte personale i at deltage, accepteres dette som informeret samtykke. Af hensyn til, at patienten i sit sygdomsforløb møder mange mennesker, vil kun en af os være til stede når patienten injiceres. Dette vil ske på afstand for at undgå unødig stråling. Patienten vil ved undersøgelsens start blive informeret om projektet. Indvilliger patienten, accepteres dette som informeret samtykke (17, s. 336). Fortrolighed betyder, at alt personfølsomt data vil forblive fortroligt. Personalets navne, afdelingens navn og patienters CPR-numre vil ikke blive noteret eller opbevaret. Personalet vil få tildelt et tal og de nævnte afdelinger vil få tildelt et bogstav. Vi vil til enhver tid overholde vores tavshedspligt. Da vi vil være til stede på afdelingen når målingerne foretages, skal vi undgå, at modtage unødig stråling. Dette opnås ved at holde afstand i radiofarmacien og når patienterne injiceres. Når der ikke foretages målinger, vil vi opholde os i et rum, hvor vi ikke modtager stråling (6, s. 8). Undervejs i målingerne, har vi forholdt til de strålehygiejniske principper og opholdt os i modsatte ende af lokalet, end der hvor der arbejdes med radioaktiviteten, og dermed benyttet afstandskvadratloven. Derudover ses vi som personale, og har derfor båret det foreskrevne udstyr, i form af et dosimeter, samt geigermüllertæller, der detekterer gammafotoner. På den måde kan 15

afstanden øges, hvis måleren modtager radioaktiv stråling. Så snart målingerne i radiofarmacien er foretaget, forlades rummet, så vi ikke modtager unødvendig stråling. Når patienten er injiceret med det radioaktive sporstof, er proceduren, at de må forlade afdelingen i de 3-4 timer der går inden billedoptagelsen kan starte. I denne tid har patienten f.eks. mulighed for at tage på arbejde, og dermed kan patientens kollegaer blive udsat for stråling. Som forsøgsledere, modtager vi derfor ikke mere dosis, end f.eks. kollegaen. Der skal være minimal eller ingen risiko for at gøre skade på de medvirkende i et forskningsprojekt. Muligheden for at pådrage sig skader ved at deltage i forskningsprojektet, må ikke forventes større end man kan få gennem hverdagserfaringer, eller rutinemæssige undersøgelser (17, s. 336). Da afdelingen på nuværende tidspunkt benytter, og har godkendt proceduren med den dedikerede injektionssprøjtebeskytter til andre nuklearmedicinske undersøgelser, vil der ikke forvoldes skade på deltagerne. Da aktiviteten er høj i radiofarmaci, vælges af etiske årsager at målingerne foretages på forskellige bioanalytikere, så det ikke er den samme der modtager en høj stråling i radiofarmacien igennem forsøget. 4. Valg af litteratur I dette afsnit argumenteres for den mest anvendte litteratur. På baggrund af bl.a. forfatterens baggrund og arbejdsområder, vurderes litteraturen valid. Emil Kruuse Kvalitative forskningsmetoder - i psykologi og beslægtede fag og Kvantitative forskningsmetoder - i psykologi og tilgrænsende fag Kruuse er uddannet lærer og cand. psych. og har flere år beskæftiget sig med psykologi, samt udgivet flere videnskabelige artikler og bøger (18). Kvantitative forskningsmetoder anvendes til beskrivelse og forståelse af den positivistiske forskningsmetode. Kvalitative forskningsmetoder af Emil Kruuse, giver en forståelse af de kvalitative forskningsmetoder, herunder observation som benyttes i vores opgave. 16

Jerrold T. Bushberg The Essential Physics of Medical Imaging Bushberg har en Ph.d. og er klinisk professor i Radiologi, på Universitetet Davis Sacramento i Californien. Bogen er anvendt til beskrivelse af strålebeskyttelses principper for personalet i Nuklearmedicin (5). Ann Wensel m. fl. Stråledoser, stråleskader, strålebeskyttelse - En orientering for tandlægestuderende og personale i tandlægepraksis Wensel er uddannet tandlæge, samt professor. Derudover har Wensel en lic.odent. og en dr. odent. Bogen er anvendt til at definere dosisbegreber (19). Per Hedemann Jensen m. fl. Helsefysik - Radioaktivitet, ioniserende stråling, biologiske virkninger og strålingsbeskyttelse Hedemann arbejder ved Dansk Dekommissionering, hvor han er sektionschef og helsefysiker for Strålings- og Nuklear sikkerhed. Bogen er anvendt til at beskrive røntgenfysik (20). Collin J. Martin m. fl. Practical Radiation Protection - in Healthcare Collin har en Ph.d. i fysik. Han været chef for Health Physics Service i Skotland. På nuværende tidspunkt arbejder han som lektor ved University of Glasgow, UK. Han har udgivet 250 artikler og bøger, hvoraf 120 har peer-review. Bogen er anvendt til at beskrive strålebeskyttelses principper (21). James R. Ballinger m. fl. The Radiopharmacy - A Technologist s Guide Er ledende forsker inden for radiofarmaceutiske lægemidler. Han arbejder ved Guys og St. Thomas 'NHS Foundation Trust London, Storbritannien (6). Bogen er udgivet af EANM, som er en hovedorganisation, der har fremsat nogle europæiske retningslinjer inden for nuklearmedicin (22). Bogen er blevet anvendt til at redegøre for nuklearmedicinske principper. 17

5. Teori I dette afsnit redegøres for relevant teori, til besvarelse af forskningsspørgsmål. 5.1 Henfaldsloven Halveringstiden for 99m TC er 6,02 timer (2, s. 363). Henfaldsloven ser på aktiviteten af det radioaktive materiale i forhold til henfald og tid. Dette udtrykkes ved formlen: A = A 0 * e -λt A 0 er startaktiviteten af det radioaktive stof til tiden 0. λ er henfaldskonstanten og er specifikt for ethvert radioaktivt stof og bestemt af stoffets halveringstid (T½). λ = ln2/ T½ λ = Tiden i forhold til hvor meget aktiviteten (A) aftager (23, s. 14). 5.2 Dosisgrænser Dosisgrænserne for ioniserende stråling er givet i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse 823. Denne bekendtgørelse fastsætter den maximale dosis personalet må modtage i sit arbejde med ioniserende stråling. Tabel 1 viser de bestemte dosisgrænser for effektiv og ækvivalent dosis, til arbejdstagere over og under 18 år. Den ækvivalente dosisgrænse til ekstremiteterne må maksimalt være 500 msv pr. år (11). 18

Tabel 1 - Fastsatte dosisgrænser 5.2 Stråling der kan opleves ved anvendelse af injektionssprøjtebeskyttere 5.2.1 Absorberet dosis Absorption er en proces, hvor hele eller dele af energien fra fotonet overføres til en eller flere elektroner, i form af kinetisk energi. I praksis vil denne absorption ske i ét punkt, da elektroner har en kort rækkevidde i fast stof. Ved fotoelektrisk effekt overføres hele fotonenergien til atomet; der sker en fuldstændig absorption. Fotoelektronen vil blive udsendt fra den skal, hvor bindingsenergien ligger tæt under den energi det indkomne foton har. Der vil være størst sandsynlighed for fotoelektrisk absorption, når fotonenergien stemmer overens med bindingsenergien (24, s. 78-103). Den absorberede dosis er den dosis der måles i studiet på TLD tabletterne. 19

5.2.2 Direkte stråling Injektionssprøjtebeskytteren anses som en absorber, og når en foton rammer denne, kan den vekselvirke med et atom eller passere igennem uden at opdage, at der var en absorber. Anvendes injektionssprøjtebeskytteren ikke, vil intensiteten af fotonet være højere, end hvis injektionssprøjtebeskytteren benyttes. Uden en absorber registreres den primære strålingsintensitet. Fotonerne fra den primære stråling vil alle nå frem til målet, hvorimod hvis beskytteren anvendes vil nogle af disse vekselvirke i beskytteren, og derfor vil ikke alle fotoner nå målet (24, s. 90-92). Der opstår direkte stråling når sprøjten tages ud af cylinderbeskytteren, og ikke længere er beskyttet under håndtering af det radioaktive sporstof. Ved den dedikerede beskytter kan der opstå direkte stråling i spidsen af sprøjten. 5.2.3 Spredt stråling Spredning er en proces, hvor hele eller dele af energien fra fotonet fortsætter i forskellige retninger, som en eller flere fotoner. Ved compton-effekten sker der både absorption og en spredning af energien. Compton-effekten opstår når en foton rammer en elektron, og fjerner denne fra atomet. En del af fotonenergien overføres til elektronen, mens den resterende energi fortsætter som en ny foton i en anden retning. Der er størst sandsynlighed for compton-effekt, når fotonenergien er langt større end bindingsenergien (24, s. 78-103). Den spredte stråling opstår når sprøjterne er beskyttede og interagerer med beskyttelsesmaterialet. 5.3 Ækvivalente doser De ækvivalente doser anvendes til at redegøre for risikoen for stokastiske skader. For at udregne den ækvivalente dosis, må den absorberede dosis modificeres med strålingsvægtsfaktoren for den pågældende strålingstype. Den ækvivalente dosis (H T,R ) defineres som produktet af den gennemsnitlige absorberede dosis (D T,R ) og strålingsvægtfaktoren (W R ), som beregnes med formlen: H T,R = W R * D T,R 20

Strålevævsvægtnings faktoren for fotoner er 1 (25, s. 180-181). De ækvivalente dosisgrænser til ekstremiteterne for arbejdstagere over 18 år, må ikke overstige 500 msv/år (11). 5.4 Injektionssprøjtebeskyttere og massesvækkelseskoefficient Cylinderbeskytteren har en tykkelse på 3 mm wolfram (26). Den dedikerede injektionssprøjtebeskytter, Capintec, har en tykkelse på 1,75 mm wolfram. Beskytteren har et smalt design så den er nem at håndtere. Samtidig er den designet så både højreog venstrehåndede kan benytte den (27). Begge beskyttere er af samme materiale, derfor er dæmpningen ens. Cylinderbeskytteren er tykkere end den dedikerede beskytter, og bør derfor reducere en større mængde af strålingen. Til at understøtte dette, er der nedenfor lavet beregninger, der viser svækkelsen af strålingen. Når fotoner passerer gennem en given absorber, sker en svækkelse af fotonerne grundet spredningsog absorptionsprocesserne. Denne dæmpning afhænger blandt andet af absorber tykkelsen, og fotonens energi. Svækkelsen kan beregnes med formlen: I = I 0 * e µx I0 er intensiteten før absorberen, den er altså her 100%. Hvor I er intensiteten efter attenuation. µ er den lineære svækkelse koefficient og er et udtryk for svækkelsen pr. cm i materialet. X er tykkelsen på den valgte absorber (23, s. 108-109). Dvs. 0,175 cm for den dedikerede injektionssprøjtebeskytter, og 0,3 cm for cylinderbeskytteren. Wolfram har en densitet på 19.300 kg/m3, svarende til 19,3 g/cm3 (28 s. 157). Massesvækkelseskoefficenten for wolfram er 1,89 cm2/g, ved energier på 140 kev (5, s. 947). Massesvækkelseskoefficienten for den dedikerede blybeskytter med wolfram: I = I 0 * e µx I = 100 * e - (19,3 g/cm3*1,89cm2/g) * 0,175 cm I = 0,168 = 99,8 % 21

Dette betyder, at den dedikerede blybeskytter teoretisk afskærmer 99,8% af strålingen når sprøjten er beskyttet. Massesvækkelseskoefficienten for cylinderbeskytteren med wolfram: I = I 0 * e µx I = 100 * e - (19,3 g/cm3*1,89cm2/g) * 0,3 cm I = 0,001 = 99,99% Dette betyder at cylinderbeskytteren teoretisk afskærmer 99,99% af strålingen når sprøjten er beskyttet. 5.5 Strålebeskyttelse af personale 5.5.1 Begrundelse, Optimering og Begrænsning International Comission for Radiological Protection (ICRP) formulerede i 2007, tre strålebeskyttelses principper til brug i praksis. Principperne omhandler begrundelse, optimering og begrænsning for de enkelte undersøgelser. Der skal til enhver tid foreligge begrundelse for at de enkelte undersøgelser med radioaktivitet bør foretages, og at undersøgelsen gør mere godt end skade på mennesket. Optimering omhandler, at holde dosis så lav som muligt. Dette opnås ved at udnytte begrebet ALARA. Dosis skal begrænses således, at den aldrig overstiger de fastsatte dosisgrænser (5, s. 852). 5.5.2 Afstand, tid og afskærmning (ATA) I nuklearmedicin arbejdes der ud fra begrebet ATA princippet for at reducere dosis til personalet. 5.5.2.1 Afstand Generelt bør radioaktive kilder, der ikke er afskærmede, ikke håndteres med hænderne, men derimod med redskaber, der kan reducere afstanden til strålekilden. Ved brugen af en tang og andet udstyr, der kan øge afstanden mellem personalet og den radioaktive kilde, reduceres dosis. Dosis reduceres proportionalt med afstanden fra kilden (5, s. 880). National Council on Radiation Protection and Measurements (NCRP) anbefaler, at personalet holder en afstand på minimum 2 22

meter til den radioaktive kilde. Afstanden er den primære dosis reducerings teknik i forbindelse med en nuklearmedicinsk undersøgelse, da det er svært at afskærme personalet fra strålekilden. Undersøgelsesrummene skal være designet til, at personalet har mulighed for at holde afstand under billedoptagelsen (5, s. 854). 5.5.2.2 Tid Den dosis der modtages i et eksternt strålefelt, er proportional med opholdstiden. En halvering af opholdstiden, vil halvere den dosis der modtages. Tiden, hvor man opholder sig nær den radioaktive kilde, kan minimeres ved at have en forståelse for den udførte opgave, og have det foreskrevet udstyr klar til at udføre opgaven på forsvarlig vis. Det kan oftest være en fordel at indøve nye procedurer uden brug af radioaktive kilder (5, s. 880). 5.5.2.3 Afskærmning Til afskærmning af radioaktivitet i nuklearmedicin benyttes der bly og wolfram til at dæmpe strålingen. For at reducere dosis til personalet under forberedelse og administration af det radioaktive sporstof, anvendes bly til hætteglas og injektionssprøjter. Injektionssprøjtebeskyttere kan reducere dosis til personalets ekstremiteter fra 99m TC med op til 100 gange. Blyforklæder som anvendes i almindelig radiologi, har ikke samme effekt og effektivitet i nuklearmedicin, da blyet ikke dæmper energien fra de 140 kev fotoner, der udsendes af 99m TC (5, s. 882). Optimal afskærmning kan være hæmmende for proceduren, så den vil tage længere tid at udføre. En let afskærmning kan derimod medvirke til at kontakten mellem kilde og personale kan nedsættes, da håndteringen vil være af kortere varighed. Dette kan medfører en lavere dosis til personalet (2, s. 311). 6. Artikel I følgende afsnit præsenteres valg af artikel. Derudover præsenteres den valgte artikels, metode, resultater og konklusion, som senere vil blive inddraget i opgavens diskussion. 23

6.1 Valg af artikel Til at understøtte belysningen af den valgte problemformulering, udvælges artiklen Extremity dosimetry for radiation workers handling unsealed radionuclides in Nuclear Medicine Department in India (29). Den fulde artikel kan ses i bilag 2. Derudover er søgeprocessen og en kritisk analyse af den valgte artikel vedlagt i bilag 3. 6.2 Præsentation af artikel Extremity dosimetry for radiation workers handling unsealed radionuclides in Nuclear Medicine Department in India. Forfattere: Pankaj Tandon, Meera Venkatesh og B. C. Bhatt Denne artikel er udvalgt, da den bl.a. belyser den dosis personalets ekstremiteter, som de dagligt modtager under håndteringen af 99m TC til nuklearmedicinske undersøgelser. Derudover redegør artiklen for strålebeskyttelses principper, herunder brugen af blybeskyttelse, på en fyldestgørende og brugbar måde. 6.2.1 Metode Artiklens formål er, at undersøge dosis til personalets ekstremiteter under håndtering af forskellige radioaktive sporstoffer til nuklearmedicinske undersøgelser. I artiklen anvendes plastikfingerringe, indeholdende TLD-dosimetre, som har høj sensitivitet, for at undersøge dosis til ekstremiteterne. Målingerne foretages på 54 deltagende nuklearmedicinske afdelinger. På hver af disse afdelinger, har 3-4 medarbejdere deltaget i forsøget. Personalet håndterer forskellige radioaktive sporstoffer. Disse opdeles i kategorier, hvor bl.a. 99m TC indgår. Målingerne med håndteringen af 99m Tc, opdeles i yderligere 3 kategorier, omhandlende hvor i proceduren sporstoffet håndteres. Kategori a: Eluering og mærkning af sporstoffet i radiofarmacien. Kategori b: Injektion af sporstoffet. Kategori c: Placering og lejring af patienten til scintigrafi undersøgelsen. Personalet udstyres i studiet med 4 finger dosimeter ringe, som placeres på pege,- og ringefingeren, på begge hænder og med TLD-tabletten på palmar siden af hånden. Dosimetrene bæres i en periode 24

på 1 måned, hvor procedurerne samtidig overvåges af afdelingens ansvarlige leder inden for strålebeskyttelse. Data omhandlende den håndterede aktivitet, type af sporstof og personalets kvalifikationer blev noteret som en del af målingerne. Til målingerne blev der ikke anvendt injektionssprøjtebeskyttere. 6.2.2 Resultater Resultaterne viser, at der ved håndteringen af 99m TC, på enkelte afdelinger blev noteret høje doser, selvom der blev håndteret lave mængder radioaktivitet. En tabel viser gennemsnits- og median doser for de tre procedurer, herunder eluering/radiofarmaci, injektion og scintigrafi undersøgelsen, på alle 54 deltagende afdelinger: Den gennemsnitlige dosis under eluering/radiofarmaci er 75,07 msv. Den gennemsnitlige dosis under injektion er 73,97 msv. Den gennemsnitlige dosis under scintigrafi undersøgelsen er 66,53 msv. Tabel 2 viser den maximale dosis modtaget under hver håndterings procedurer, med de forskellige sporstoffer (Se tabel 2, bilag 2). Artiklen opstiller grafiske figurer der illustrerer, at den maximale ækvivalente dosis, som blev modtaget i radiofarmacien var omkring 300 msv, og derfor ikke overstiger dosisgrænsen på 500 msv til ekstremiteterne. Minimum dosis var 7 msv, hvis kun en af medarbejderne eluerer og foretager radiofarmaci arbejde. Den maximale dosis, der blev modtaget under injektion og scintigrafi undersøgelsen var 1 msv/giga Becquerel (GBq) og 0,95 msv/gbq. Brugen af passende strålebeskyttelses udstyr under håndteringen af radioaktiviteten, viste sig at have en effektiv virkning mod høje eksponeringer. En af de vigtigste forholdsregler, er at undgå forsinkelser, mens sprøjten med det radioaktive sporstof håndteres. 6.2.3 Konklusion Studiet konkluderer, at fingerdosis til personalet på nuklearmedicinske afdelinger, er signifikant i forhold til ringe arbejdsrutiner på afdelingerne. Det anbefales, at personalet gennemgår bedre arbejdspraksis, samt foretager rutinemæssige målinger på ekstremitets 25

dosis, ved at benytte finger dosimetre. Ved at foretage rutinemæssige målinger kan arbejdsrutinerne optimeres. Hvis personalet er kvalificeret og har erfaringer med arbejdet med radioaktive isotoper, kan dosis yderligere reduceres. Brugen af injektionssprøjtebeskyttere bør altid anvendes, da disse kan reducere dosis med en stor faktor. Da aktiviteten er lokaliseret i spidsen af sprøjten, er det vigtigt, at holde afstand fra sprøjtespidsen til fingrene, da dette reducerer dosis yderligere. TLD dosimetrene anses som værende et alsidig og validt system at benytte til dosis målinger i kliniske applikationer og ved ioniserende stråling. 7. Forsøg I dette afsnit præsenteres opgavens forsøg, herunder både dataindsamling og fremgangsmåde. Derudover redegøres og begrundes der for statistik og observationer i forbindelse med forsøget. Ud fra forsøget ønskes en sammenligning af dosismålinger mellem den dedikerede injektionssprøjtebeskytter, og cylinderbeskytteren. 7.1 Pilotforsøg Forud for empiriindsamlingen, foretages et pilotforsøg. Formålet med pilotforsøget er, at undersøge om det er muligt at måle en dosis på TLD-tabletterne når den dedikerede injektionssprøjtebeskytter anvendes, da strålingen bliver reduceret med en stor faktor (6, s. 8). Den målte dosis sammenlignes på to forskellige typer tabletter, hvoraf den ene er mere følsom. I pilotforsøget foretages der i alt 12 målinger, hvoraf 6 målinger er foretaget i radiofarmacien og 6 målinger ved injektion af det radioaktive sporstof. Ud af disse 6 målinger, foretages 3 målinger med følsomme TLD tabletter, og 3 målinger med ekstra følsomme TLD-tabletter. Til alle målinger anvendes TLD-ring dosimetre, hvorpå der tilføjes en følsom og en ekstra Billede 1 - Placering af TLD-tabletter til pilotforsøg 26

følsom tablet ovenover hinanden på dextra digitus secundus phalanx medialis. Efterfølgende bliver TLD tabletterne sendt til aflæsning hos vejleder, og de målte doser tilbagesendes i et skema. Da tabletterne er følsomme fratrækkes den målte baggrundsstråling, for at opnå så pålidelige og kontrollerede resultater som muligt. Resultaterne af pilotforsøget kan ses i bilag 4. Ud fra dette forsøg konkluderes det, at det er muligt at måle dosis til personalets ekstremiteter til en knoglescintigrafi med TLD-tabletter, ved brug af en dedikeret injektionssprøjtebeskytter. Da resultaterne er små decimaler, vælger vi at arbejde med de ekstra følsomme TLD-tabletter for at sikre, at der vil være målbare resultater. Derudover erfarer vi, at TLD-ring dosimeter er svære at håndtere, og at det tager tid at skifte tabletterne. På baggrund af dette fravælges brugen af ring dosimeter til det endelige forsøg. Pilotforsøget er ikke repræsentativt da det indebærer 12 målinger, men kan i forhold til det endelige forsøg, mindske bias, da vi på forhånd får erfaring i forhold til eventuelle faldgrupper i forsøget. 7.2 Dataindsamling Dataindsamlingen finder sted på Nuklearmedicinsk afdeling X. Til forsøget ønskes der foretaget minimum 40 målinger med en dedikeret injektionssprøjtebeskytter og 40 målinger med cylinderbeskytteren. Heraf skal 20 målinger foretages i radiofarmacien, og 20 målinger ved injektionen af det radioaktive sporstof til patienten. Der udføres ca. 11 knoglescintigrafier om ugen. Dette medfører en dataindsamlingstid på ca. 4 uger, hvis ingen patienter udebliver fra undersøgelsen. I dataindsamlingsperioden lægger vi beslag på ressourcer på afdelingen, og indsamlingsperioden vil derfor forløbe over 4 uger for ikke at sænke produktionen på afdelingen yderligere. En tidsplan over dataindsamlingen kan ses i bilag 5. Forud for empiriindsamlingen er der udarbejdet en empiri ansøgning til afdelingen, som forinden forsøgets start er godkendt af vejleder, klinisk vejleder, samt ledende bioanalytiker. Empiriansøgningen kan ses i bilag 6. 27

Personalet modtager en skrivelse, som indeholder en udarbejdet projektbeskrivelse til afdelingen, hvor formål, udførsel, placering af TLD-tabletter, dokumentation, samt deres og forskerens opgaver i forbindelse med indsamlingen af data står beskrevet. Derudover informeres personalet om deres rettigheder i studiet, herunder at de til enhver tid kan trække sig fra forsøget (bilag 7). Denne projektbeskrivelse er placeret i afdelingens personalerum, hvor den er frit tilgængelig for alle medarbejdere. Inden personalet deltager i projektet, konfronteres de med projektets formål, for at sikre at de er indforstået med forsøget, og dermed acceptere deltagelsen. Ligeledes er der udarbejdet en simpel projektvejledning til forskerne, for at mindske fejl (bilag 8). 7.3 Variable Variable kan antages som forskellige kvantitative og kvalitative værdier. De uafhængige variable anses at have betydning for forskningsopgaven, hvor de afhængige variable ikke har betydning for det man teoretisk vil undersøge. De uafhængige variable har forsøgslederen kontrol over gennem manipulation. Afhængige variable formodes at have indflydelse på de uafhængige variable og er derfor reaktionerne (16, s. 125-126). Dosis er i forsøget en afhængig variable, da det ikke er muligt at have kontrol over denne. Forsøgslederen kan ikke kontrollere hvordan dosisudfaldet ender. De uafhængige variable er de to beskyttere der sammenlignes i forsøget, da det kan kontrolleres, hvilken injektionssprøjtebeskytter der skal benyttes. Derudover er tiden en uafhængig variable, som afhænger af bioanalytikerens håndtering af det radioaktive sporstof. Dosis er afhængig af tiden, og dermed vil dosismålingerne være afhængige af den tid bioanalytikerne håndtere injektionssprøjten. 7.4 Målemetoder 7.4.1 Deltagere Deltagerne i forsøget består af 15 bioanalytikere, som til daglig arbejder på afdeling X. Deltagerne er valgt ud fra, hvem der på de enkelte dage har fået tildelt arbejdsopgaverne i radiofarmacien og ved injektionen, i den periode hvor dataindsamlingen finder sted. Da perioden for dataindsamling er lang, er det af etiske årsager ikke hensigtsmæssigt at få én bioanalytiker til at foretage alle målinger, da personalet kan modtage en høj dosis, hvis den samme person udfører procedurerne i radiofarmacien hver dag (17, s. 336). 28

De enkelte knoglescintigrafier er udvalgt ud fra de uger, hvor der ønskes at indsamle empiri. Forinden indsamlingen gennemgås bookinger af knoglescintigrafier for den kommende uge. De dage, hvor der er booket knoglescintigrafi undersøgelser, vil der blive indsamlet data. Som forsøgsledere af projektet vil vi være til stede under dataindsamlingen. For ikke at sænke personalet i deres daglige arbejde, samt mindske fejl og tilfældigheder, vil vi håndtere TLDtabletterne og udføre observationerne. Vores tilstedeværelse har i dette tilfælde været nødvendig, for ikke at sænke den daglige produktion på afdelingen. 7.4.2 Opbevaring og aflæsning af TLD-tabletter En nærmere gennemgang af de anvendte TLD-tabletter kan ses i bilag 9. TLD-tabletterne opdeles inden dataindhentning i en radiofarmaci og injektions pose. Til hver pose er en tilhørende transportæske med tabletter. Disse måler baggrundsstrålingen og fratrækkes resultaterne efter aflæsning. På afdelingen vil tabletterne blive opbevaret i en blybeholder, i et personalerum, væk fra radioaktiviteten. Tabletterne afleveres efter 1 uges dataindsamling til egen vejleder, hvorpå tabletterne aflæses og sendes retur i et skema. Når tabletterne er aflæst, renses de og pakkes til den efterfølgende uge. TLD-tabletterne pakkes i en æske med tilsvarende batchnummer. Billede 3 - Blybeholder til opbevaring af TLDtabletter Billede 2 - TLD-tabletter med batchnummer 29

7.4.3 Placering af TLD-tabletter De enkelte TLD-tabletter anbringes i små plastikposer med lukning, og placeres på personalets sinistra og dextra digitus secundus phalanx medialis. Placeringen af TLD-tabletterne er udvalgt ud fra viden gennem videnskabelige artikler, der har undersøgt hvor der modtages mest dosis til ekstremiteterne (30, s. 518). Artiklen, Extremity exposure in Nuclear Medicine: Preliminary results of a European Study, har til formål at undersøge huddosis til flere steder på hænderne, ved forskellige nuklearmedicinske procedure. Herunder ved håndtering af 99mTC ved forberedelse i radiofarmacien, og ved administration af sporstoffet (30, s. 516-518) (bilag 10). Hver enkelt pose er udstyret med højre/venstre markering, samt om der er tale om tablet 1, 2, 3 eller 4. Derudover er der kun én person, der har håndteret og placeret TLD-tabletterne på personalet. Ved at have systematik og kontrol omkring håndtering og placering af TLD-tabletterne, sikrer vi, at der ikke sker ombytning af tabletterne undervejs, samt at de er korrekt placeret på bioanalytikeren. Dette mindsker tilfældigheder og fejl ved indsamlingen af tabletterne og øger dermed reliabiliteten. Til hver procedure anvendes to TLD-tabletter. Dette vil enten være tablet 1 og 2, hvor tablet 1 placeres på dextra og tablet 2 placeres på sinistra, eller tablet 3 og 4, hvor tablet 3 er placeret på dextra og tablet 4 er placeret på sinistra. Billede 4 - Placering af TLD-tabletter Billede 5 - Plastikposer med markering 30

7.4.4 Målinger i radiofarmaci Ved dataindsamling i radiofarmacien, foretages der målinger af dosis til personalets ekstremiteter med den dedikerede injektionssprøjtebeskytter, og cylinderbeskytteren. De første to uger af dataindsamlingen foretages der målinger med cylinderbeskytteren. Derefter foretages der målinger med den dedikerede injektionssprøjtebeskytter. Bekendtgørelse 954, om anvendelse af åbne radioaktive kilder, siger at der skal anvendes beskyttelse til afskærmning af injektionssprøjten (4). Der undersøges to forskellige injektionssprøjtebeskyttere, og der arbejdes derfor ikke med radioaktiviteten uden afskærmning af beskytterne. Forsøget foretages med to allerede eksisterende procedurer, med den dedikerede injektionssprøjtebeskytter samt med cylinderbeskytteren. Billede 6 - Cylinderbeskytter Billede 7 - Dedikerede injektionssprøjtebeskyttere 7.4.5 Cylinder sprøjtebeskytter Bioanalytikeren trækker det radioaktive sporstof op i injektionssprøjter, hvorefter den måles i dosiskalibratoren. Her registreres dosis i MBq i et skema, hvor også observationer dokumenteres (se tabel 2). Når injektionssprøjten er placeret i dosiskalibratoren påsættes TLD-tabletterne på bioanalytikeren. Da den første del af proceduren er den samme for begge beskyttere - hvor sporstoffet strækkes op, medtages denne del af undersøgelsen ikke i dosismålingerne. Det er ikke muligt, at måle aktiviteten 31

i dosiskalibratoren mens den dedikerede blybeskytter er påsat, derfor påføres den først efter den målt i dosiskalibratoren. Herefter skal injektionssprøjten flyttes fra dosiskalibratoren, over i cylinderbeskytteren, mens der tilføjes en label på sprøjten. Der foretages tidsobservationer, fra injektionssprøjten flyttes fra dosiskalibratoren til cylinderbeskytteren og har fået label på. Denne tid dokumenteres efterfølgende i samme skema som MBq og observationer. Når injektionssprøjten er placeret i cylinderbeskytteren, fjernes TLD-tabletterne med det samme og opbevares i en blybeholder sammen med de resterende tabletter. Tabel 2 - Skema indholdene, mbq, tid, dosis, batch nr. dato og observationer 7.4.6 Dedikerede blybeskytter Målingerne foretages på samme måde som med cylinderbeskytteren. Forskellen er, at det radioaktive sporstof placeres i den dedikerede injektionssprøjtebeskytter, efter dosis er målt i dosiskalibratoren. TLD-tabletterne påføres bioanalytikeren, når den korrekte aktivitet er målt i dosiskalibratoren. På samme måde registreres MBq, tid og observationer i et skema. 7.4.7 Målinger ved injektion Ved injektionen af det radioaktive sporstof, foretages målinger af dosis til personalets ekstremiteter med den dedikerede injektionssprøjtebeskytter og cylinderbeskytteren. Disse målinger udføres efter injektionssprøjterne er trukket op i radiofarmacien og skal injiceres i patienten. Patienten hentes ind til injektion og informeres om undersøgelsen samt forsøget. Herefter anlægges en Billede 8 - IV adgang injektion, placering af sprøjter 32

intravenøs (IV) adgang med en sommerfugl kanyle, hvor en sprøjte med natriumklorid (NaCl) er koblet på en 3 vejs hane. Når der er anlagt en IV adgang på patienten, påføres TLD-tabletterne på personalet. Bioanalytikeren tager injektionssprøjten og kobler den på 3 vejs hanen, hvorefter det radioaktive sporstof injiceres og der skylles igennem med NaCl. Efter injektionen lægges injektionssprøjten væk. Tidsobservationen påbegyndes når bioanalytikeren tager injektionssprøjten og afsluttes når sprøjten er lagt væk. 7.4.8 Tidsobservationer Gennem forsøget udføres kvantitative observationer på den tid, hvor personalet udfører og håndterer det radioaktive sporstof. Både i radiofarmacien og ved injektion af det radioaktive sporstof. Måling af tiden udføres med et professionelt stopur, som dagligt bruges på afdelingen. Tiden måles i og indsættes i et systematisk skema. For at øge systematikken, og dermed præcisionen i forsøget, er det den samme person der måler tiden til alle målingerne. Med tidsobservationens metoden, kan man foretage målinger uden at bryde ind i de observeredes adfærd. Dette medvirker, at resultaterne kan bearbejdes statistisk (16, s. 232). Ud fra tidsobservationerne, kan man se forskellen i den tid det har taget personalet at håndtere injektionssprøjten, men ikke hvorfor det har taget længere tid. For at øge reliabiliteten i opgaven, benyttes der derfor semikvalitative observationer, til at understøtte de kvantitative tidsobservationer (Tabel 2). 7.5 Observationer Samtidig med at målingerne udføres, foretages der semikvalitative observationer på, hvordan personalet håndterer den radioaktive injektionssprøjte, i radiofarmacien og under injektion sporstoffet. Observationer udføres ved proceduren med den dedikerede injektionssprøjtebeskytter samt med cylinderbeskytteren. Observationerne kan give anledning til at opdage vigtige relationer, som man ikke før har tænkt over (17, s. 265). 33

Observationerne skrives i et skema, hvor observatøren observerer, hvordan personalet håndterer det radioaktive sporstof, samt deres udtalelser i forbindelse med håndteringen, idet man har oplevet at håndteringen skaber verbale udbrud undervejs. Ligeledes noteres det i skemaet, hvis der opstår komplikationer eller afbrydelser undervejs i proceduren. I forbindelse med observationerne udspørges personalet om de er højre- eller venstrehåndet. Afdelingen er kendt med disse observationer, som kan medvirke til at personalet ændrer deres daglige rutine, dog ved personalet ikke hvad der konkret observeres på. Ved at foretage flere observationer, som er uafhængige af hinanden, kan man udelukke observatøren som fejlkilde. Dermed øges objektiviteten i observationerne (17, s. 268). Alle observationer foretages af den samme person, som er deltagende observatør ved alle procedurerne (17, s. 278). Dette medvirker at systematikken og reliabiliteten i observationerne øges. 7.6 Statistik Der udføres en prædiktiv analyse på resultaterne for at afgøre om de er signifikante. Signifikans testens formål er, at teste om de forskelle der er i målingerne, ikke er tilfældigt opstået (31, s. 72). Til at beskrive den dosis personalets ekstremiteter modtager og dens sammenhæng med tiden, udføres deskriptiv statistik. Til at formidle dette illustreres grafiske fremstillinger (31, s. 10). Den deskriptive statistik opsummerer vores erfaringer systematisk og struktureret, og giver et overblik over den indsamlede data (31, s. 17). Resultaterne er så objektive som muligt, da forskeren har indflydelse på hvordan graferne fremstilles. Til at undersøge sandsynligheden af, om den opsatte hypotese er sand eller falsk, anvendes prædiktiv statistik. Til formidling opsættes en nulhypotese (H 0 ) og en oprindelig hypotese (H A ), som ønskes falsificeret og verificeret, ud fra beregnede p-værdier. Da p-værdierne beregnes efter en matematisk formel i Excel, vil den prædiktive statistik være objektiv, da forskeren ikke har indflydelse på beregningen (31, s. 55-69). 34

7.6.1 Hypotesetest og p-værdi Da man ved en hypotesetest ikke kan bekræfte en hypotese, opstilles H 0, som kan forkastes. H 0 udtrykker en hypotese, der er modsat af det der ønskes svar på. Kan H 0 falsificeres antages at H A sandsynligvis er sand. For at få svar på om hypotesen er sand eller falsk, gennemføres en kontrolleret undersøgelse i klinisk praksis. I dette forsøg er H 0 og H A følgende: H 0 : middelværdien for dosismålinger med den dedikerede injektionssprøjtebeskytter = middelværdien for dosismålinger uden den dedikerede injektionssprøjtebeskytter. H A : middelværdien for dosismålinger med den dedikerede injektionssprøjtebeskytter middelværdien for dosismålinger uden den dedikerede injektionssprøjtebeskytter. Sandsynligheden for, at forskellen i resultaterne er opstået tilfældigt, under forudsætning af en korrekt H 0, kaldes p-værdien. Signifikansniveauet er en grænse for, hvor stor en risiko man vil løbe for at få den forskel, man ønsker. Nulhypotesen kan forkastes, hvis p-værdien er mindre end signifikansniveauet, og dermed er forskellen signifikant. Grænsen for signifikansniveauet sættes ofte til 5% svarende til 0,05. Dette betyder, at der er 5% sandsynlighed for at den fundne forskel er opstået tilfældigt. Er p-værdien under 0,05 kan nulhypotesen forkastes og at undersøgelsens resultat er signifikant (31, 70-71). 7.6.2 T-Test Formålet med at lave en t-test er, at undersøge om middelværdierne i to forskellige populationer kan antages at være identiske, eller for at undersøge om der er en signifikant forskel (31, s. 123). De to populationer er målingerne med den dedikerede injektionssprøjtebeskytter og med cylinderbeskytteren. Der skelnes mellem en parret t-test og uparret t-test. En parret t-test anvendes når man vil sammenligne de samme målinger, under to forskellige omstændigheder. En uparret t-test anvendes til at sammenligne to forskellige grupper (29, s. 88-89). På baggrund af dette udføres en uparret t- test. 35

P-værdien kan bestemmes på to måder. Er det usikkert, om det man måler vil gå i den ene eller anden retning, må der tages højde for dette i beregningen af p-værdien. Til dette anvendes en twotailed signifikanstest. Sandsynligheden for at finde et signifikant resultat bliver halveret, da der tages højde for at forsøget kan gå i begge retninger. Kan man derimod forudsætte at forsøget kun kan gå en vej, beregnes p-værdien med en one-tailed signifikanstest. Ifølge teorien vides det, at den dedikerede injektionssprøjtebeskyttere afskærmer for strålingen med ca. 99%. Grundet den målte tid og personalets håndtering af sporstoffet, kan det ikke forudsiges hvilken beskytter der bør anvendes. Derfor anvendes en two-tailed signifikanstest i forsøget (31, s. 82). 8. Resultater I dette afsnit præsenteres resultaterne af forsøget. Beregningerne er udført i Excel, hvor der er udregnet p-værdier. Resultaterne er opstillet i diagrammer og tabeller, hvor dosis er angivet efter baggrundsstråling er fratrukket. Alt rådata er vedlagt i bilag 11, hvor baggrundsstrålingen er inddraget. Baggrundsstrålingen er jævnt konstant gennem alle målinger i forsøget. 8.1 Korrelation mellem dosis og tid Figur 1, 3, 5 og 7 viser et skema over den tid personalet håndterer injektionssprøjten, samt den dosis personalet har modtaget på højre og venstre hånd. Derudover, er gennemsnittet af dosis til højre og venstre hånd beregnet i radiofarmacien og ved injektion med den dedikerede injektionssprøjtebeskytter samt cylinderbeskytteren. Den gennemsnitlige dosis anvendes i kurverne. Disse resultater skal vise om der er korrelation mellem tid og dosis. Den totale gennemsnitlige dosis beregnet, denne anvendes til visualisering af forskelle på dosis, senere i dette afsnit. Der forventes korrelation mellem tid og dosis, da tiden er proportional med dosis. Kurverne illustrerer gennemsnittet af dosis som funktion af håndteringstiden pr. procedure i radiofarmacien og ved injektion, ved anvendelse af de to beskyttere. 36

8.1.2 Radiofarmaci - Cylinderbeskytter Figur 1 - Dosis til højre og venstre hånd, samt gennemsnitsdosis, med cylinderbeskytter Figur 2 - Korrelationskurve for tid og dosis Der ses ikke korrelation mellem dosis og håndteringstiden i radiofarmacien ved procedurer med cylinderbeskytteren (figur 2). De procedurer der har taget længst tid, har modtaget en lavere dosis, end de procedurer der har taget kortere tid. 37

8.1.3 Radiofarmaci - Dedikeret beskytter Figur 3 - Dosis til højre og venstre hånd, samt gennemsnitsdosis, dedikeret beskytter Figur 4 Korrelationskurve for tid og dosis Kurven for radiofarmacien (figur 4) med den dedikerede injektionssprøjtebeskytter illustrerer, at dosis er lav, hvis sprøjten håndteres i kort tid. Det ses, at personalet har modtaget en større dosis, hvis injektionssprøjten har været håndteret i længere tid. Der er dog udfald, der viser at selvom håndteringen har taget længere tid, er dosis lav. 38

8.1.4 Injektion - Cylinderbeskytter Figur 5 - Dosis til højre og venstre hånd, samt gennemsnitsdosis, med cylinderbeskytter Figur 6 - Korrelationskurve for tid og dosis Figur 6 viser at ved injektion med cylinderbeskytteren ses at dosis er høj, både ved kort håndtering og ved længere håndtering af det radioaktive sporstof. Der ses ikke korrelation mellem tid og dosis, da personalet har modtaget både høje og lave doser ved kort og lang håndteringstid. 39

8.1.5 Injektion - Dedikeret beskytter Figur 7 - Dosis til højre og venstre hånd, samt gennemsnitsdosis, dedikeret beskytter Figur 8 - Korrelationskurve for tid og dosis Kurven for injektion med den dedikerede injektionssprøjtebeskytter viser, at der ikke er korrelation mellem tid og dosis, da dosis ved lang håndtering viser sig som lav, og dosis ved en kort håndtering er høj. 40

Ifølge teorien burde der være korrelation mellem håndterings tiden og dosis. Dette er ikke tilfældet i forsøget. 8.2 Dosis forskelle De nedenstående søjlediagrammer illustrerer forskellen på den totale gennemsnitlige dosis i radiofarmacien (Figur 9), og ved injektionen (Figur 10) med den dedikerede injektionssprøjtebeskytter og cylinderbeskytteren. Figur 9 - Dosisforskelle i radiofarmacien I radiofarmacien er forskellen på dosis med den dedikerede injektionssprøjtebeskytter og cylinderbeskytteren minimal. Forskellen på dosis ligger på under 1 mikro Sievert () pr. procedure. Figur 10 - Dosisforskelle ved injektion 41

Ved injektionen af det radioaktive sporstof, er forskellen på dosis med den dedikerede injektionssprøjtebeskytter og cylinderbeskytteren stor. Forskellen på dosis ligger på over 8 /procedure. Generelt ses der, at der modtages en højere dosis ved injektionen. Dette stemmer overens med teorien der siger, at tiden er afgørende for den dosis der modtages. 8.3 Årlige ækvivalente dosis For at undersøge om dosis i forsøget nærmer sig den ækvivalente dosisgrænse til ekstremiteterne på 500 msv, beregnes den årlige dosis ud fra resultaterne. 8.3.1 Cylinderbeskytter I radiofarmacien, har personalet i gennemsnit modtaget 4,1 /procedure. Der er ca. 10 procedure/uge, og ca. 253 arbejdsdage på et år (32). Dette giver en årlig dosis på 2,07 msv, i radiofarmacien. Ved injektionen af det radioaktive sporstof, har personalet i gennemsnit modtaget 20,7 /procedure. Dette giver en årlig dosis på 10,47 msv. Anvendes cylinderbeskytteren til knoglescintigrafi undersøgelser, vil dette give en samlet årlig ækvivalent dosis på 12,54 msv. 8.3.2 Dedikeret injektionssprøjtebeskytter I radiofarmacien, har personalet modtaget 3,1 /procedure i gennemsnit. Dette giver en årlig dosis på 1,56 msv i radiofarmacien. Ved injektion af det radioaktive sporstof, har personalet i gennemsnit modtaget 12,3 /procedure. Dette giver en årlig dosis på 6,22 msv. Anvendes den dedikerede injektionssprøjtebeskytter til knoglescintigrafi undersøgelser, vil dette give en samlet årlig ækvivalent dosis på 9,7 msv. 8.4 Statistisk t-test Den uparrede t-test er foretaget i Excel, og har derigennem beregnet en one-tailed og en two-tailed p-værdi (31, s. 82). Signifikansniveauet er sat til 5%. 42

P-værdien i radiofarmacien viser sig at være >0,05. Dette betyder, at resultaterne ikke er signifikante. Der er derfor ingen forskel på, om man i radiofarmacien benytter den dedikerede injektionssprøjtebeskytter eller cylinderbeskytteren. Ved injektion af det radioaktive sporstof er resultaterne signifikante, da p-værdien er <0,05. Der er derfor forskel på, hvilken beskytter der anvendes, ved injektion af det radioaktive sporstof. P-værdien for tiden, hvor personalet håndterer det radioaktive sporstof, i radiofarmacien og ved injektionen med den dedikerede injektionssprøjtebeskytter og cylinderbeskytteren, er <0,05, hvilket vil sige, at der er signifikant forskel på, hvor lang tid personalet har håndteret sporstoffet. P- værdierne kan ses i bilag 12. 8.5 Observationer I forbindelse med de kvantitative dosismålinger, udføres semikvalitative observationer på, hvordan personalet håndterer injektionssprøjten. I dette afsnit præsenteres udvalgte observationer, som kan have påvirket tid og dosis, herunder personalets udtalelser samt forstyrrelser undervejs. Observationerne synliggør personalets håndtering af det radioaktive sporstof med de to beskyttere. Observationsskemaerne indeholder det specifikke batch nr., hvor de 4 TLD-tabletter er opbevaret. Derudover noteres den aktivitet der anvendes idet målingerne foretages, samt den tid det har taget personalet at håndtere sprøjten. Ligeledes noteres det, hvilke tabletter der har været anvendt, samt om de har været placeret på højre eller venstre hånd. Dosis efter baggrundsstrålingen er modregnet, er noteret i observationsskemaet. Efterfulgt af observationer af personalets håndtering af sporstoffet. I observationerne indgår det, om personalet er højre- eller venstrehåndet, samt hvilken bioanalytiker, der har foretaget de enkelte procedurer. De observationer der ikke er udvalgt, kan ligeledes have haft forhindringer undervejs i proceduren. Alle observationer kan ses i bilag 11. 43

8.5.1 Radiofarmaci cylinderbeskytter Observation 1 Denne procedure tager kort tid, men har på højre hånd modtaget en forholdsvis høj dosis. Ud fra observationerne ses at projektbeskrivelsen er fulgt, og at der ikke har været forhindringer undervejs i proceduren. 8.5.2 Radiofarmaci dedikeret beskytter 8.1.1 Observation 2 Observation 3 Observation 2 illustrerer en procedure, der har taget længere tid, da personalet bliver afbrudt af en kollega undervejs, dette kan have haft betydning for den modtagne dosis. Ved observation 3 er der ingen komplikationer undervejs. Dette ses bl.a. på tiden samt på den modtagne dosis til personalet. Ud fra observationerne ses det, at projektbeskrivelsen har været fulgt. 44

8.5.3 Injektion cylinderbeskytter Observation 4 Denne observation har taget forholdsvis kort tid, på trods af, at det er observeret at personalet har haft problemer med at få sprøjten ud af beskytteren. Ligeledes holder personalet nålen i hånden undervejs. Der kan sidde noget radioaktivt sporstof tilbage i nålen og dette kan være medvirkende til den modtagende dosis. 8.5.4 Injektion dedikeret beskytter Observation 5 Observation 6 45

Observation 7 Observation 8 Observation 5 viser en procedure der har fulgt projektbeskrivelsen, da der ikke har opstået komplikationer undervejs. På trods af, at tiden er på 54 er den modtagne dosis på hhv. 4,75 og 2,75, til højre og venstre hånd. Observation 6 viser en procedure hvor personalet udtaler, at den dedikerede injektionssprøjtebeskytter er svær at anvende, da sprøjten sidder løst. Proceduren tager relativt kort tid, men dosis er høj, i forhold til andre procedurer. Personalet udtrykker flere gange utilfredshed med den dedikerede beskytter. De anser den som værende besværlig og tung at benytte. Dette ses både i observation 6 og 7. Bioanalytikeren holder ved observation 7, nålen fra injektionssprøjten i hånden under hele injektionen. I observation 8, er personalets venstre hånd placeret mellem saltvandsprøjten og den dedikerede injektionssprøjtebeskytter. Her sidder en stor mængde radioaktivitet. Da bioanalytikeren har placeret sine fingre ved sprøjtens bund, er bioanalytikeren udsat for direkte stråling, da injektionssprøjten ikke er dækket af beskytteren. Dette stemmer overens med den målte dosis på venstre hånd som er høj, i forhold til de andre målinger. 46

9. Bias I dette afsnit præsenteres og tages kritisk stilling til bias og fejlkilder i forbindelse med forsøget. En fejlkilde i forsøget er, at der undervejs skiftes mellem 15 forskellige bioanalytikere, som alle har forskellig erfaring med arbejdet på nuklearmedicinsk afdeling. Erfaring kan have betydning for håndteringen af injektionssprøjten og dermed resultaterne. Personalets erfaring er ikke registeret, og har ikke været et eksklusionskriterium for deltagelse i forsøget. Da patienterne er radioaktive, og dermed en potentiel strålekilde, fra sporstoffet er injiceret, er det vigtigt, at personalet holder afstand til patienten. Da tidsobservationerne stoppes når injektionssprøjten er lagt væk, er der derfor ikke taget højde for om patienten som strålekilde, har påvirket den målte dosis til TLD-tabletterne. Størrelsen af nålen på den valgte sommerfugl kanyle, kan have betydning for hvordan sporstoffet injiceres. Jo tyndere nålen er, desto sværere kan det være at injicere sporstoffet, og dermed vil proceduren tage længere tid. Det er i forsøget ikke forudbestemt hvilken størrelse nål der skal benyttes til de enkelte procedurer. Undervejs i undersøgelsen har kun én observatør observeret personalets håndtering af sporstoffet i radiofarmacien og ved injektionen af det radioaktive sporstof. Dette medvirker til, at adfærd- og håndteringsvanskeligheder kan overses, og som kan have en væsentlig betydning for forsøget (16, s. 232). Undervejs i forsøget er der anvendt 80 TLD-tabletter, hvilket betyder at det er vigtigt, at der ikke sker ombytning af tabletterne undervejs, da dette vil medføre at resultaterne ikke vil være pålidelige. Derudover er det vigtigt, at TLD-tabletterne placeret samme sted ved hver enkelt procedure, da en forkert placering af tabletterne vil give et misvisende billede af den reelle dosis. Da fingerringene i pilotforsøget, viste sig at være besværlige at håndtere, valgte vi at anvende følsomme TLD tabletter i en plastikpose med lukning, som placeres på personalets ekstremiteter. Ved at bruge plastikposer kan der spares tid, og dette medvirker til at tabletterne ikke tabes, så de dermed ikke længere er målbare. Det bør overvejes om placeringen af disse har været den optimale løsning, samt om denne metode vil give det bedste og mest valide resultat. Andre målemetoder kan 47

også benyttes, og der bør yderligere undersøges, hvilken metode der kan give det mest valide resultatet. TLD-tabletterne er blevet aflæst og renset i en TLD Rados reader. Undervejs i forsøget skete der to fejl ved aflæsningen af TLD-tabletterne. Disse blev markeret som fejl. Den ene fejl opstod på baggrundsstrålingen, på én tablet, og denne blev ikke inkluderet i forsøget. Den anden fejl opstod ved injektion med cylinder beskytteren og blev inkluderet i forsøget som værende 0. Den dedikerede injektionssprøjtebeskytter, der anvendes til forsøget er af ældre dato og er derfor slidt. Dette kan påvirke at sprøjten sidder løst i beskytteren og derfor er sværere at håndtere. Enkelte bioanalytikere udtaler, at de føler at injektionssprøjten sidder løst i beskytteren. 10. Diskussion I dette afsnit diskuteres den valgte teori, artiklen, samt forsøgets resultater og observationer. Forsøgets resultater viser, at der er signifikant forskel på, hvilken injektionssprøjtebeskytter, der anvendes til udvalgte nuklearmedicinske procedurer ved injektion af det radioaktive sporstof. Derimod er der ikke signifikant forskel på, hvilken injektionssprøjtebeskytter der benyttes i radiofarmacien. Resultaterne viser, at man ved injektion af det radioaktive sporstof bør anvende den dedikerede injektionssprøjtebeskytter. Ud fra teorien ses ikke nogen væsentlig forskel på dæmpningsgraden af cylinderbeskytteren og den dedikerede injektionssprøjtebeskytter. Cylinderbeskytteren har en tykkere afskærmning og bør ifølge teorien reducere dosis mest. Derfor er der ikke umiddelbart sammenhæng mellem teorien og resultaterne i forsøget. Dette kan skyldes at cylinderbeskytteren ikke er beskyttet under injektion af det radioaktive sporstof og personalet derfor er udsat for direkte stråling i denne tid. Artiklen Extremity dosimetry for radiation workers handling unsealed radionuclides in Nuclear Medicine Department in India fremhæver, at personalet bør tage afstand til bunden af beskytteren og nålen når den dedikerede beskytter anvendes. Da der kan sidde radioaktivitet fra sporstoffet, som kan påvirke dosis til personalets ekstremiteter. Gennem observationer i forsøget, ses det at en stor del af det inkluderede personale holder nålen i hånden, ved injektion af sporstoffet med den 48

dedikerede injektionssprøjtebeskytter. Dette kan medvirke til at personalet modtager en større fingerdosis. Derudover holder en stor del af personalet injektionssprøjten i bunden af beskytteren, med pege- og tommelfinger, hvilket medvirker til, at de er udsat for direkte stråling, da beskytteren ikke er beskyttet i bunden af sprøjten. I radiofarmacien viser observationerne, at hvis sprøjten håndteres med pege- og tommelfinger længere oppe på sprøjten, er dosis lavere. Resultaterne i forsøget viser, at håndteringen af det radioaktive sporstof tager længere tid, med den dedikerede injektionssprøjtebeskytter. I observationerne udtrykker personalet, at beskytteren er tung og svær at håndtere. Dette kan være grunden til at procedurerne med denne beskytter tager længere tid. Derudover udtaler personalet, at sprøjten sidder løst i den dedikerede injektionssprøjtebeskytter. Dette kan skyldes, at de beskyttere der anvendes til forsøget er af ældre dato. Observationerne viser, at personalet har problemer med at få nålen af sprøjten ved injektionen af sporstoffet, når den dedikerede injektionssprøjtebeskytter anvendes. Dette kan også være medvirkende til, at procedurerne med den dedikerede injektionssprøjtebeskytter, generelt har taget længere tid. Artiklen Extremity dosimetry for radiation workers handling unsealed radionuclides in Nuclear Medicine Department in India, benytter ikke injektionssprøjtebeskyttere til deres forsøg, da de ligeledes mener at beskytteren er svær at håndtere. Ifølge Capintec, producenten af den dedikerede injektionssprøjtebeskytter, er beskytteren designet så den er nem at anvende og håndtere. Dette stemmer ikke overens med personalets oplevelser og udtalelser om den dedikerede injektionssprøjtebeskytter, da de mener at den er tung, og dermed svær at håndtere. Kurverne viser, at der ikke er korrelation mellem tid og dosis ved procedure med den dedikerede injektionssprøjtebeskytter, i radiofarmacien og ved injektion. Dette kan skyldes at dosis påvirkes af personalets håndtering. Observationerne i forsøget understøtter at håndteringen af sprøjten, har betydning for dosis. Dette ses ud fra hvordan personalet har placeret fingrene, under injektion af det radioaktive sporstof. Når sprøjten tages ud af cylinderbeskytteren er den ikke længere beskyttet og personalet kan derfor modtage høje doser, hvilket også fremgår af forsøgets resultater. Observationerne viser, at hvis der holdes direkte på sprøjtens corpus er personalet særligt udsatte for stråling, i forhold til hvis fingrene placeres på sprøjtens stempel. Placeringen af personalets fingre ved anvendelse af den dedikerede injektionssprøjtebeskytter, har stor betydning for hvor 49

meget dosis ekstremiteterne modtager. Håndteres sprøjten således, at fingrene er i bunden af beskytteren ses det at dosis er stigende, da sprøjten ikke er afskærmet i bunden af beskytteren. Samme operatør igennem studiet vil styrke præcisionen af opgaven. Den inkluderede artikel konkluderer, at erfaring ligeledes kan spille en rolle for den dosis personalet modtager. I forsøget har 15 bioanalytikere deltaget. Observationerne viser, at selvom det er samme operatør, som udfører proceduren er der forskel på, hvordan sprøjten håndteres hver gang. Derudover, vil det ud fra stråle etiske retningslinjer, ikke være forsvarligt at få den samme operatør til at udfører alle procedurerne, da der arbejdes med høje radioaktive energier. Resultaterne i artiklen viser, at personalet på de undersøgte afdelinger, generelt opnår en større dosis, end personalet i vores forsøg. Dette kan blandt andet skyldes, at der i artiklens forsøg ikke er anvendt blybeskyttelse af injektionssprøjterne. Derudover har artiklens forsøg foretaget målinger under eluering af sporstoffet, hvilket kan medvirke til, at dosis er højere i artiklen. I vores forsøg måles der på hver enkelt procedure, hvilket er en relativt kort håndteringstid. Hvorimod der i artiklen anvendes TLD-tabletter over en måned, før de bliver aflæst. Den korte håndteringstid og de lave doser grundet afskærmning af sprøjten, kan medvirke til at dosis i vores forsøg bliver lavere. Artiklens resultater viser, at brugen af passende strålebeskyttelses udstyr effektivt kan reducere dosis. Ligeledes viser resultaterne i vores forsøg, at forsinkelser under håndteringen kan øge dosis. Gennem observationerne i studiet, ses der forsinkelser ved enkelte procedurer. Disse forsinkelser består af afbrydelser fra andet personale, samt telefonopkald. Da disse afbrydelser forlænger tiden hvor personalet håndterer sporstoffet, lever personalet ikke op til ATA princippet, da tiden ifølge dette princip skal holdes så kort som muligt. Samtidig skal afstanden øges, hvilket ikke er tilfældet. Gennem observationerne erfarede vi, at der ikke blev anvendt redskaber til at øge afstanden til strålekilden, til at reducere dosis ved håndteringen af det radioaktive sporstof. Ifølge teorien bør man altid holde afstand til den radioaktive kilde, blandt andet ved at håndtere sprøjten med en tang, for at øge afstanden fra personalets fingre til kilden. Teorien fremhæver at optimal afskærmning af injektionssprøjten kan virke hæmmende for proceduren, da det kan medføre at proceduren tager længere tid, og dermed påvirke dosis. Resultaterne i forsøget viser at man ved anvendelse af den dedikerede injektionssprøjtebeskytter, håndterer injektionssprøjten i længere tid. P-værdien for tiden hvori personalet har håndteret 50

sprøjten med den dedikerede beskytter, er <0,05. Der er dermed forskel på hvor lang tid personalet har håndteret det radioaktive sporstof med de to beskyttere. Observationerne viser at procedurerne med den dedikerede injektionssprøjtebeskytter har taget længere tid, da den for personalet er svær at håndtere. Personalet udtaler flere gange under forsøget, at beskytteren er svær og tung at bruge og nogle er bange for beskytteren falder af under injektion. Selvom procedurerne med den dedikerede injektionssprøjtebeskytter har taget længere tid, har personalet under håndtering af denne beskytter, modtaget en mindre dosis end med cylinderbeskytteren, ved injektionen af det radioaktive sporstof. Dosisgrænserne til ekstremiteterne for arbejdstagere over 18 år, er 500 msv. I vores forsøg foretages der punktmålinger af dosis til personalets fingre. Personalets ekstremiteter modtager i forsøget ikke en samlet dosis der overstiger de 500 msv om året, hverken med anvendelse af cylinderbeskytteren eller den dedikerede injektionssprøjtebeskytter. Det skal dog bemærkes at personalet også håndterer andre radioaktive sporstoffer, herunder FDG, samt udfører andre klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske undersøgelser og procedurer, som medvirker til at den samlede dosis øges. Grundet henfaldsloven er aktiviteten lavere ved injektionen end i radiofarmacien. Patientdosis til en knoglescintigrafi har en aktivitet på 700 mbq +/-. Da sporstoffet trækkes op i injektionssprøjterne om morgenen, skal dosis tilpasses så aktiviteten er korrekt når patienten skal injiceres. Derfor vil dosis være højere i radiofarmacien end ved injektionen, hvilket teoretisk bør give en højere dosis til personalet i radiofarmacien. Da håndteringen ved injektionen tager længere tid, og dosis er proportional med tiden, ses det i resultaterne af studiet at personalet på trods af de høje aktiviteter i radiofarmacien, modtager størst dosis ved injektion af det radioaktive sporstof. I forsøget er der signifikant forskel på hvilken injektionssprøjtebeskytter der anvendes ved injektion af det radioaktive sporstof. Resultaterne ved injektion viser at den dedikerede injektionssprøjtebeskytter reducere dosis mest. I radiofarmacien er der ikke signifikant forskel på hvilken beskytter der anvendes og derfor kan begge beskyttere anvendes, da de giver en ensartet dosis. Da man er nødt til at se på proceduren, som én samlet procedure, kan man ikke nøjes med at anvende den dedikerede injektionssprøjtebeskytter til injektionen af det radioaktive sporstof. Grunden til at der ikke er signifikant forskel på de to beskyttere i radiofarmacien, kan skyldes den korte eksponeringstid. Hvorimod personalet ved injektionen er eksponeret i længere tid. Anvendes 51

cylinderbeskytteren, er personalet udsat for direkte stråling under hele injektionen, da injektionssprøjten kun er beskyttet i den tid den er placeret i beskytteren. Ved i stedet at anvende den dedikerede injektionssprøjtebeskytter er sprøjten beskyttet under hele injektionen. 11. Konklusion Ud fra studiet ses det, at der ikke er signifikant forskel på, hvilken injektionssprøjtebeskytter der anvendes i radiofarmacien. Derfor kan H 0 ikke forkastes ved procedurerne i radiofarmacien. Ved injektion af det radioaktive sporstof er der signifikant forskel på hvilken injektionssprøjtebeskytter der anvendes. H0 kan derfor forkastes, og H A er sand, ved procedurerne ved injektionen af det radioaktive sporstof. Den dedikerede injektionssprøjtebeskytter bør anvendes, som en samlet procedure i radiofarmacien og ved injektion for opnåelse af en dosisbesparelse. Ved anvendelse af den dedikerede injektionssprøjtebeskytter, skal sprøjten placeres og håndteres korrekt, for at opnå en optimal dosis reducering. Den dedikerede injektionssprøjtebeskytter påvirker tiden, hvor personalet håndterer det radioaktive sporstof, men opnår samtidig den laveste dosis. Dermed kan det konkluderes, at den dedikerede injektionssprøjtebeskytter bør implementeres til Knoglescintigrafi undersøgelser, da denne bedst kan reducere dosis til personalets ekstremiteter, og dermed kan personalet opnå en dosis besparelse i arbejdet med radioaktive sporstoffer på Nuklearmedicinsk afdeling X. 12. Perspektivering Eftersom antallet af nuklearmedicinske undersøgelser er stigende, er det vigtigt at holde fokus på, hvordan dosis til personalet yderligere kan reduceres. Da personalet hver dag er eksponeret for radioaktiv stråling, er optimering af forskellige procedurer en vigtig del af det daglige arbejde. Gennem opgaven har vi opnået et indblik i hvorledes dosis kan reduceres ved brug af den dedikerede injektionssprøjtebeskytter. Radiografer og bioanalytikere bør altid benytte den dedikerede injektionssprøjtebeskytter til gammakamera undersøgelser for at beskytte sig selv, og 52

særligt ekstremiteterne mod radioaktiv stråling. Samtidig skal tiden, hvor personalet håndterer det radioaktive sporstof, minimeres, da vores studie viser, at tiden er en afgørende faktor for den dosis personalet modtager til ekstremiteterne. På nuklearmedicinske afdelinger bør der udover den månedlige dosis monitorering af kroppen, foretages målinger af personalets ekstremiteter med TLD-ring dosimetre, da ekstremiteterne er særligt udsatte for stråling i arbejdet med radioaktive sporstoffer. I forsøget anvender personalet ikke redskaber i form af tang til at håndtere det radioaktive sporstof i radiofarmacien. Ved at anvende tang, kan dosis evt. reduceres yderligere, og afdelingen bør derfor undersøge om dette fremover bør implementeres. Practical Radiation Protection in Healthcare foreslår, at man kan automatisere visse dele af proceduren i radiofarmacien ved at anvende robotter (7, s. 322). På den måde kan dosis yderligere reduceres til personalet, da personalet ikke skal håndtere den radioaktive kilde direkte. Derudover vil man kunne afskærme aktiviteten yderligere ved at anvende blyhandsker til at udføre procedurerne. Da disse er tunge og er svære at håndtere, bør der laves forsøg omkring brugen af disse, og deres evne til at reducere dosis. Den dedikerede injektionssprøjtebeskytter anvendes på nuværende tidspunkt på afdeling X til Multi Gated Aqusition Scan (MUGA) undersøgelser af hjertet. Da vores studie konkluderer, at den dedikerede injektionssprøjtebeskytter bør anvendes til knoglescintigrafi undersøgelser, bør man overveje om denne injektionssprøjtebeskytter skal implementeres til alle gammakamera undersøgelser, for at opnå en dosisbesparelse til personalet. Dette vil betyde, at der skal foretages optimering af protokollerne, da den dedikerede injektionssprøjtebeskytter på nuværende tidspunkt, ikke er en del af standard protokollerne på afdeling X. Inden eventuel implementering af den dedikerede injektionssprøjtebeskytter, må man tage hensyn til bias og fejlkilder i forsøget. Afdelingen må dernæst overveje om der skal laves supplerende undersøgelser før implementering. Hvis den dedikerede injektionssprøjtebeskytter implementeres som en fast del af de nuklearmedicinske procedurer, kræver det at personalet har kendskab til, hvordan beskytteren anvendes optimalt. Håndteres den dedikerede injektionssprøjtebeskytter ikke korrekt, kan det medvirke at dosis ikke reduceres, da personalet dermed er udsat for direkte stråling. Det vil derfor være en fordel at indøve nye procedurer, uden brug af radioaktive kilder, indtil personalet er kendt med det nye udstyr, og hvordan dette håndteres korrekt. 53

Implementeres den dedikerede injektionssprøjtebeskytter til andre nuklearmedicinske undersøgelser, betyder det, at afdelingen skal anvende økonomiske ressourcer til indkøb af beskytterne, hvilket kan være en økonomisk udfordring for afdelingen. Nye dedikerede injektionssprøjtebeskyttere på afdelingen, vil kunne mindske fejl, ubehag og muligvis tiden det radioaktive sporstof håndteres og dermed dosis. 54

13. Litteraturliste 1. https://sundhedsstyrelsen.dk/da/planlaegning/specialeplanlaegning/gaeldendespecialeplan/~/media/2c1f16f08322442588095d11696d2266.ashx - Besøgt d. 25/05-2016, kl. 09.56 2. Christensen, C. B., m. fl. Klinisk Nuklearmedicin, 2. Udgave: Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin; 2011 3. https://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/98a1494a952441d99aeacea02da2dd19.ashx - besøgt d. 25/05-2016, kl. 10.11 4. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=21441 - Besøgt d. 25/05-2016, kl. 10.27 5. Bushberg, J. T., m. fl. The Essential Physics of Medical Imaging, 3. Udgave. [Philadelphia, USA]: Lippincott Williams & Wilkins; 2012 6. Ballinger, J., m. fl. The Radiopharmacy - A Technologist s Guide. [Vienna, Austria]: European Association of Nuclear Medicine; 2008 7. Martin, C. J., Sutton, D. G. Practical Radiation Protection - in Healthcare, 2. udgave. [Oxford, United Kingdom]: Oxford University Press; 2015 8. http://ekstern.infonet.regionsyddanmark.dk/files/dokument39761.htm - Besøgt d. 21/03-2016 kl. 10.21 9. https://sundhedsstyrelsen.dk/da/straalebeskyttelse/radioaktivitet/~/media/946bc6fc7dc34 4D3AAFD5989B6C42F1B.ashx - Besøgt d. 21/03-2016 kl. 12.36 10. https://sundhedsstyrelsen.dk/da/straalebeskyttelse/persondosimetri/~/media/821bd4f4c477 4933B318878A739F3BD3.ashx - Besøgt d. 21/03-2016 kl. 13.24 11. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=85966 - Besøgt d. 28/03-2016 kl. 10.54 12. http://ekstern.infonet.regionsyddanmark.dk/files/dokument452660.htm - Besøgt d. 29/03-2016 kl. 9.30 13. http://ekstern.infonet.regionsyddanmark.dk/files/dokument141421.htm - Besøgt d. 29/03-2016 kl. 11.50 14. http://ekstern.infonet.regionsyddanmark.dk/files/dokument74392.htm - Besøgt d. 29/04-2016 kl. 12.04 15. Birkler, J. Videnskabsteori - En grundbog, 1. Udgave. [København]: Munksgaard Danmark; 2005 55

16. Kruuse, E. Kvantitative forskningsmetoder - i psykologi og tilgrænsende fag, 6. Udgave: Dansk Psykologisk Forlag, 2013 17. Kruuse, E. Kvalitative forskningsmetoder - i psykologi og beslægtede fag, 6. Udgave: Dansk Psykologisk Forlag, 2013 18. http://dpf.dk/forfatter/emil-kruuse - Besøgt d. 13/04-2016 kl. 14.20 19. Wensel, A., m.fl. Stråledoser, Stråleskader, Strålebeskyttelse - En orientering for tandlægestuderende og personale i tændlægepraksis, 3. Udgave. [København]: Munksgaard Danmark; 2011 20. http://www.danskdekommissionering.dk/om-os/medarbejdere.aspx - Besøgt d. 14/04-2016 kl. 09.04 21. http://www.icrp.org/cv/%7bcdb1687f-fd98-4bcc-badf- 0563FFC98006%7D/CJM%20CV%20ICRP.pdf - Besøgt d. 31/5-2016, kl. 09.55 22. http://www.eanm.org/about_eanm/mission_vision.php?navid=77 - Besøgt d. 31/5-2016, kl. 10.13 23. Outzen, C. Grundbog i Radiografisk Røntenfysik, 1. Udgave. Radiografiens forlag; 2013 24. Andersen, J. E., Munk, J. Lærebog i Røntgenfysik for radiografstuderende, 2. Udgave. [Odense]: Radiografskolen, 2003 25. Jensen, P. H., m. fl. Helsefysik - Radioaktivitet, ioniserende stråling, biologiske virkninger og strålebeskyttelse, 2. Udgave. [Odense]: PRAXIS - Nyt Teknisk forlag, 2014 26. http://www.hoyscandinavian.dk/dk/produkter/hoy_exclusive/sproejte_dose_pig.htm?grpid= 118380000000559 - Besøgt d. 25/04-2016 kl. 12.50 27. http://www.capintec.com/product/c-tec-syringe-shield/#prettyphoto - Besøgt d. 25/04-2016 kl. 13.03 28. Bushong, S. C. Radiologic Science for Technologists - Physics, Biology and Protection, 10. Udgave. [St. Louis, Missouri]: Elsevier Mosby, 2013 29. Tandon, P., m. fl. Extremity dosimetry for radiation workers handling unsealed radionuclides in nuclear medicine department in India: Health Physics Society, 2007. 30. Merce, M. S., m. fl. Extremity exposure in Nuclear Medicine: Preliminary results of a European study: Oxfort University Press, 2011 31. Lund, H., Røgind, H. Statistik i ord, 1. Udgave. [København]: Munksgaard, 2013 32. https://www.willerup.dk/antal-arbejdsdage-i-2015/ - Besøgt d. 27/5-2016, kl. 11.13 33. https://hps.org/aboutthesociety/ - Besøgt d. 4/5-2016, kl. 12.05 56

34. https://www.researchgate.net/publication/6580557_extremity_dosimetry_for_radiation_wor kers_handling_unsealed_radionuclides_in_nuclear_medicine_departments_in_india - Besøgt d. 4/5-2016, kl. 12.34 35. https://www.researchgate.net/profile/pankaj_tandon/info - Besøgt d. 4/5-2016, kl. 13.09 36. http://www.aerb.gov.in/aerbportal/pages/commontemplate/index3.jsp - Besøgt d. 4/5-2016, kl. 14.02 37. http://www.tld.com.pl/tld/mcp.html - besøgt d. 25/4-16 kl. 12.03 57

14. Bilagsliste 1) Operationalisering 2) Artikel Extremity Dosimetry for radiation workers handling unsealed radionuclides in Nuclear Medicine Departments in India 3) Søgeproces og analyse af valgte artikel 4) Resultater pilotforsøg 5) Tidsplan over empiriindsamling 6) Empiriansøgning 7) Skrivelse til personalet 8) Forsker projektvejledning 9) TLD 10) Artikel: Extremity Exposure in Nuclear Medicine: Preliminary results of a European study 11) Rådata og Observationer 12) P-værdi data 58

Bilag Bilag 1 Operationalisering Kategorier: Kategori A: Dedikeret injektionssprøjte beskytter Kategori B: Udførsel og håndtering Kategori C: Dosis til personalet Begreber: Begreber A: Blybeskytter koblet på injektionssprøjten. Begreber B: Tiden hvor personalet sidder med det radioaktive sporstof. Begreber C: Spredt stråling. Personalets ekstremiteter. Personale - Radiografer og Bioanalytikere.

Il/ Paper EXTREMITY DOSIMETRY FOR RADIATION WORKERS HANDLING UNSEALED RADIONUCLIDES IN NUCLEAR MEDICINE DEPARTMENTS IN INDIA Abstract-ln lndia, for the past five decades, whole body radiation dose of radiation workers has been monitored by means of film and thermoluminescent dosimeter (TLD) badges worn on the body. However, there are no provision/regulatory requirements to monitor doses received at the extremities, i.e., to frngers. Finger dose monitoring is essential for controlling the extremity dose limits for occupational personnel handling unsealed radioactive sources. In order to estimate the doses received in various types of procedures using unsealed sources, finger dose monitoring was carried out in 54 major institutions in the country using a specially designed plastic finger ring embedded with a TLD. The maximum finger dose of occupational workers involved in hahdling "-Tc in such activities as extraction and radiopharmacy work is 0,35 msv GBq-t; during injection of radiopharmaceuticals and scintigraphy, the doses were observed to be 1 and 0.95 msv GBq-', respectively. Similarly, while handling '*F-FDG, the maximum doses received during dispensing, injection, and scintigraphy were 0.098,0.324, and 0.56 msv GBq-l, respectively. The maximum radiation dose received during t88p.7tsrg" balloon angioplasty and while handling "3Sm was 3.92 and 6.5 msv GBq-', respectively. All the doses recorded weie well within the prescribed limit. However, monitoring of these doses periodi' cally would help in compiling the feedback regarding the work practices followed in institutions handling radioisotopes in the country and would also help in maintaining a record of safe work procedures while hanrlling radioisotopes, Health Phys. 92(2)tll?-ll8; 2007 Key words: dosimetry, personnell exposure, occupational; nuclear medicine; radioisotope Pankaj Tandon,* Meera Venkatesh,i and B. C. Bhattl * Radiological Physics & Advisory Division (RP&AD), Bhabha Atomic Research Centre, CT&CRS Building Anushaktinagar, Mumbai-400 094, India; t Radiopharmaceuticals Division, Bhabha Atomic Research Centre, CT&CRS Building Anushaktinagar, Mumbai-400 094, India; i Emeritus Scientist (CSIR), c/o RP&AD, Bhabha Atomic Research Centre, CT&CRS Building Anushaktinagar, Mumbai-400 094, India. For correspondence contact: Pankaj Tandon, Scientific Officer, Radiological Physics & Advisory Division, CT&CRS Building, Anushaktinagar, Mumbai-40O 094, India, or email at pantan @ gmail.com. (Manuscript accepted 5 July 2006) 0011-9078/07t0 Copyright @ 2007 Health Physics Society tt2 INTRODUCTION [.r INore, the use of radioisotopes in medical, research, agricultural, and industrial applications has steadily increased over the last 25 years. According to the national regulatory requfuement, the annual effective dose to radiation workers should not exceed 20 msv in a year, whereas the annual equivalent dose limit to the extremities is 500 msv. Monitoring of whole body radiation dose for occupational workers is carried out routinely (Kher 2003). Presently, there is no provision made for monitoring of extremity dose of these radiation workers. It has been shown (Anderson et al. 7973; Henson 1973; Schumbrand et al. 1982; Thind 1987; Mebhah et al. 1993; Jansen et al. 1994:. Dhanse et al. 2000; Jankowski et al. 2003) that large dose gradients may exist across the length of the hand while handling gamma-emitting isotopes such as 131I, ee'tc, etc. Therefore, it would be meaningful to systematically monitor radiation exposure to the fingers of occupational workers handling radioactive sources to ensure compliance with the dose limit of 500 msv. For this purpose, the dose to the hands is taken as the dose to the most exposed part which, specifically in nuclear medicine applications, will be fingers. In nuclear medicine departments in India, ee*tc is the most common radioisotope in use. In almost 90Vo of the examinations ee-tc is obtained from a column generator that involves a single easy step of drawing "*Tc in an evacuated vial. In India, on ayerage, a nuclear medicine department handles about 1-6 GBq of ee'tc per day. Now if one or two radiation workers ciury out all the work, i.e., extraction, preparation, injection, etc., the annual dose to the fingers can be significant. In order to estimate the doses received in various types of procedures, finger dose monitoring using thermoluminescent dosimeter (TLD) finger rings was carried out in 54 major institutions in the country, each of these handling ee*tc radioisotope activities in the range of 300-2,300 GBq y r, wherein the activity dispensed was in the range of 18.5_37 GBq wk-1 and activity used in scintigraphy was in the range of 111-185 MBq per procedure, respectively.

ll3 Finger dose measurements for occupational workers O P. TeNooN Er al. The external radiation dose received by the workers in nuclear medicine departments arises liom the various radiation-related activities performed by them, such as preparation and injection of radiopharmaceuticals, and due to the radiation emanating from the patients being investi- Calibration of detector TLDs were embedded in the plastic rings and calibrated by using known activities of radioisotopes such as 1s3sm, 188/186Re, r8f. and The calibration of the 'nmo, "*Tc, dosimeters used in our study for some of the radioisotopes, gated. such as and was done using the air kerma rate constant for the respective radioisotope (ISO 1999) and by keeping the dosimeters at a distance calculated to obtain the measurable counts by knowing the strength of each of rs3sm 188/186Re, Consequent to the measurements (Anderson et al. 1973; Schurnbrand et al. 1982), which indicated the potential of large doses to the fingers of staff handling ee*tc, use of syringe shields has been shown to give a substantial reduction in doses to the fingers (Harding et al. 1985; Mackenzie 1997; Rodel et al. 2003). Such shields are yet to find widespread use in India due to the discomfort during their use. In addition, these shields will also be effective in reducing the dose while carrying out dispensing and radiopharmacy work. Due to limited trained staff in a laboratory, it may not always be practicable to share the task of radiopharmaceutical preparation or injection among several persons, and hence the finger dose to the individual handling the radioisotope may become significant. Therefore, it will often be necessary for the staff to wear an appropriate dosimeter on a finger in addition to the dosimeter used on the chest for whole body dose monitoring. Therefore, a study was initiated to measure the dose received during various procedures and to recommend necessary precau- tions to reduce/optimize the doses, if significant. It is possible to estimate the average annual equivalent dose received by these workers if the same group of persons is doing the work throughout the year. MATERIALS AND METHODS Description of the TL detector and TL reader For the measurement of finger doses to these work- eemo, ee'tc, 18F, these sources. The calibrations for and which have both beta and gamma radiation, were carried out indirectly using GAFChromic MD-55 films (Nuclear Associates, 120 Andrew Road, Mickesville, NY 11801, USA). The GAFChromic films and thermoluminescent dosimeters used in our study were simultaneously exposed to a known activity of 153Sm un6 188/186R" separately for 30 min in order to obtain the measurable optical density, and the net mean optical density (NMOD) of the GAFChromic film and counts obtained from the thermoluminescent dosimeters were recorded. The response of the GAFChromic MD-55 films for uoco gamma rays was also determined and an equation was obtained using the linear calibration curve: D(Gv): (NMOD-0.035)x 4.12 10, (1) Using eqn ( 1) and the values of NMOD, dose rates can be determined. The calibration factor for the thermoluminescent dosimeter in counts pgy ' was thus obtained as both were exposed to the same dose rate from the radioisotope. Measurement procedure The designs of the finger ring, shown in Fig. 1, have been modified to assure the comfort of the occupational worker. Finger rings as shown in Fig. 1(c) are the most ers, plastic finger rings containing CaSO,,:Dy dosimeters (6 mm diameter and 0.8 mm thick) were used. This detector has been chosen because of its high sensitivity and easy availability at the work place. The TL measurements for the dosimeters were carried out in a conventional type TL reader having photomultiplier tube (PMTEMI9125; Radiation Standard Instrumentation Section, Radiation Standards Systems Division, Bhabha Atomic Research Centre, Trombay, Mumbai-400 085, India) and operated at a high voltage of 900 V. The voltage has a resolution of I V and a linear heating rate of 0.20 'C s t. The heater element can be clamped to any desired temperature up to 350 "C with an accuracy of +3 'C (Seethapathy et al. 1999'). All the TL output values were on the basis of the area of the dosimetry peak. TL measurements were performed using linear heating at 10 oc 1 s up to a maximum temperature of 280 'C and then maintained at this temperature for 12 s. Fig. 1. Different designs of finger rings. Finger rings shown in (c) are the most recent ones used in our studv-

ll4 recent ones used Health Physics in this study. ln each of the studied institutions, there are 3 to 4 occupational workers working in the nuclear medicine department. For the measurement of finger doses, each worker involved in various types of nuclear medicine procedures was given four TLD finger rings to be wom on the index and ring flnger of both hands; these were intended to be used for a period of 1 mo. These rings were designed to be worn in such a way that the dosimeters were pointed towards the palm as shown in Fig. 2. The radiation workers were instructed to use these dosimeters while carrying out routine nuclear medicine procedures. In addition, the Radiation Safety Officer of the institution had been asked to supervise each of these operations/procedures. The average dose to the finger was taken as the average of the doses recorded by the two rings wom on index and ring fingers, over a period of 1 mo. These procedures were divided into three categories, ee^tc and namely (l) nuclear medicine procedures using rsf-fdg, (2) angionuclear medicine procedures using plasty with'88re/"ure, and (3) radiation synovectomy with t53sm. The nuclear medicine procedures using ee*tc have been further divided into three sub-categories i.e., (1a) ee*tc by column chromatography and subseextraction of quent preparation of the radiopharmaceuticals by labeling suitable agent/compound, (1b) injection of the prepared radiopharmaceutical to the patient to be scanned, and (1c) adjustment of the patient during scintigraphy. In a similar manner, finger ring dosimetry was carried out in three 3-4 occupational workers in each institution were handling I8F-FDG during positron emission institutions where tomography (PET) studies (McCormick and Miklos 1993; February 2007, Volume 92, Number 2 Linemann et al. 2000). If a single person had to do all the above procedures, he/she was requested to use the rings specifically marked for each of the above mentioned procedures. This study was repeated for two measurement cycles only in a few institutions where the statf was ready to participate again. Similarly, the study was carried out for two occupational workers involved in balloon angioplasty using unsealed radioisotopes (Folkerts et al. 1991; Delichas et al. 2003; Von Boettericher et al. 2003; Kirisits et al. 2004'). Here, we had carried out dose estimations to the fingers of the staff using a cylindrical syringe of Lucite completely filled with known activity of r88re (607o) and,'86re 140%1 radioisotopes dissolved homogeneously in water of unit density. A typical syringe used was 3;7 cm long with intemal and extemal radli of 0.12 and 0.87 cm, respectively, and the annular space completely filled with Lucite. The mechanism of radiation delivery with the two isotopes was identical. The lesion was dilated or stented, followed by positioning of a balloon catheter inflated with a solution of a given isotope for a pre-determined interval of time. After the required amount of dose had been delivered, the balloon was deflated and disposed of as radioactive waste. Typically, the entire procedure took not more than 15 min. The physician and technologist were asked to wear finger ring dosimeters to estimate the doses received by them during the complete procedure. In this procedure about 1.6 GBq of 188Re/r86Re activity was handled. A similar study was also r53sm carried out for a worker who was routinely handling to be used for synovectomy (Pattison 1999; Liepe et al. 2003). The data regarding the activity handled for each procedure, type of handling facilities, and qualification and experience of the staff performing these procedures were also collected along with the ring dosimeter. The whole body radiation doses to these occupational workers are monitored by means of personnel monitoring badges wom on the body and are maintained centrally as national dose records of all radiation workers. RESULTS AND DISCUSSION Extremity doses to the staff involved in carrying out various diagnostic examinations in nuclear medicine departments In cases of occupational workers or the staff involved in nuclear medicine procedures using ee-tc such ee-tc, preparation of radiopharmaceutias extraction of cals, injection of radiopharmaceuticals, and scintigraphy, there were certain institutions that registered high doses though handling low radioactivity, whereas, in a few cases, the doses received were very low though handling Fig. 2. A palm showing the finger rings with dosimeters. large activities as shown in Table 1. This table also

Finger dose measurements for occupational workers (D P. T,tuoon sr ar-. 115 Table 1. Mean equivalent doses obtained in one month during elution * radiopharmacy, injection and scintigraphy procedures using ee-tc at different institutions.' Activity used in GBq Institution (injection) 1 2 1 4 5 6 1 8 9 10 11 t2 13 14 15 l6 T1 18 t9 20 21 22 23 24 25 26 21 28 29 30 31 3l 33 34 35 36 31 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 2220 752 739 800 854 843 2t36 899 2023 959 t712 1 800 2037 98.5 1021 491 654 874 1652 1 199 t392 I 800 1546 861 965 113 662 659 1 885 356 1 100 266 468 2003 I 870 845 329 240 308 I 600 1650 133 255 355 101 43 66 801 t2 305 148 509 462 J)4 Dose in Activity used Dose in in GBq msv GBq-1 (scintigraphy) 2220 752 739 800 854 843 2136 899 2023 959 t'712 1 800 2037 985 l02l 491 654 874 t652 1199 t392 1 800 t546 861 965 662 659 18 85 356 I 100 266 468 2003 1 870 8.+5 329 240 308 1600 1650 133 255 355 70r 43 66 801 12 305 148 509 462 354 Dose in Dose in msv msv GBq-' Activity used in GBq 2300 800 750 850 860 845 2t46 910 2030 1000 1 800 1842 2050 1000 1050 500 700 950 1700 1200 1400 1 895 1565 900 985 800 700 750 1900 450 tt25 300 500 2005 1 900 935 415 300 325 1650 1650 385 400 375 750 300 400 850 300 600 650 800 900 850 Dose in Dose in msv msv (elution * radiopharmacy) msv GBq, 10.21 0.005 8.2 0.011 8.61 0.012 10.c3 0.013 10.71 0.013 11.42 0.014 32.64 0.015 15.07 0.017 35.49 0.018 l7.47 0.018 36.19 0.021 22.25 0.021 45.31 0.022 22.t7 0.023 21.t5 0.024 12.42 0.024 18.56 0.028 25.71 0.029 51.65 0.031 39.55 0.033 58.08 0.042 80.52 0.045 70.06 0.045 39.98 0.046 44.84 0.046 '7.39 0.041 3 1.63 0.048 32.53 0.049 96 0.051 18.72 0.0.53 59.14 0.054 14.59 0.055 29.27 0.063 89.6 0.045 56.5 0.030 62.23 0.074 24.38 0.014 17.9.0.075 23.51 0.076 65.4 0.041 75.4 0.046 11.42 0.086 39.86 0.156 81.21 0.229 t72.8t 0.247 23.11 0.551 36.88 0.559 454.81 0.568 9.98 0.832 254.52 0.835 144.62 0.971 498.08 0.919 457.33 0.990 353.66 0.999 8.8 0.004 3.4 0.004 3.4 0.005 4.8 0.006 5.2 0.006 13.5 0.016 22.8 0.011 9.7 0.011 2t.9 0.011 11 0.011 20 0.012 22.2 0.012 25.4 0.012 13.2 0.013 t7;7 0.017 8.6 0.018 13.2 0.020 18.9 0.022 38.6 0.023 30.2 0.025 40.1 0.029 53 0.029 48.2 0.031 27.3 0.032 37.7 0.039 30.3 0.039 29.5 0.045 29.9 0.045 87.2 0.046 16.9 0.048 54.t 0.049 14 0.053 25 0.053 94.5 0.047 84.5 0.045 54.3 0.064 23.5 0.0't2 1'7.6 0.073 23.6 0.076 11.6 0.04'7 86.4 0.052 1t.4 0.086 27.7 0.109 54.t 0.152 tol 0.153 11 0.256 19.5 0.295 444.3 0.555 6.9 0.573 254.4 0.834 133.5 0.902 482.5 0.948 438.5 0.950 336.3 0.950 4.88 0.002 7.34 0.009 8.65 0.012 12.24 0.014 12.48 0.015 12.6 0.015 12.8 0.006 14.9 0.016 20.54 0.010 2t.6 0.022 24.39 0.014 28.71 0.016 30.16 0.015 33.69 0.034 34.85 0.033 35.39 0.071 35.8 0.051 4t.4 0.044 41.5 0.024 42.6 0.036 52.32 0.037 53.2 0.028 54.81 0.035 60.57 0.067 62.35 0.063 62.56 0.078 30.56 0.044 42.15 0.056 10.36 0.037 14.05 0.031 45.65 0.041 14.68 0.049 66.98 0.t34 76.99 0.038 56.9 0.032 65.63 0.070 30.25 0.073 45.54 0.152 108.09 0.333 r09.24 0.070 112.6 0.070 115.25 0.299 135.56 0.339 135.56 0.361 t24.56 0.166 100 0.333 142.35 0.356 790.2 0.224 88.23 0.294 215.58 0.359 220.25 0.339 213.5 0.342 299.88 0.333 300.86 0.354 "Mean doses received during elution * radiopharmacy, injection and scintigraphy were 75.07 msv,73.97 msv, and 66.53 msv, respectively, and corresponding median doses received were 49 msv,34.1 msv, and 25.2 msv, respectively. indicates the mean and median doses for these procedures. Mean doses received during elution and radiopharmacy work, injection, and scintigraphy were J5.0'7, 73.97, and 66.53 msv, respectively, and corresponding median doses were 49, 34.1, ald 25.2 msv, respectively. The maximum equivalent dose received during each procedure is given in Table 2. Figs. 3 and4 are graphical representations of the variation in doses in various nuclear medicine institutions covered in our study. From these results, it was observed that the maximum annual

Health Physics February 2007, Volume 92, Number 2 Table 2. Summary of maximum dose to fingers during different nuclear medicine procedures. Procedure al) Nuclear medicine procedures using ee'tc Elution t radiopharmacy Injection Scintigraphy a2) Nuclear medicine procedure using l8f-fdg Dispensing Injection Scintigraphy b) Angioplasty due to 188/r86Re c) Preparation of 153Sm for synovectomy Maximum equivalent dose to fingers *0.35 msv GBq 1 I msv GBq 1 0.95 msv GBq 1 0.097 msv GBq 1 0.324 msv GBq-l 0.56 msv CBq 1 3.92 msv GBq-1 6.5 msv GBq ' p- Ø- ; >!.>: EX :a!6 ; o9 - Qo 500 500 400 300 200 100 0 600 500 400 300 200 100 0 35 300 250 200 150 r00 50 0 c) Scintigraphy Procedures b) During lnjection a) Elution + Radiopharmacy o 5 10 15 ',,.**iil,, i:,t:: 40 45 50 55 Fig. 3, Annual equivalent doses (msv y 1) received by the workers during a) extraction -1- radiopharmacy; b) injection of radiopharmaceuticals; and c) scintigraphy procedures. equivalent dose received during extraction and radiopharmacy work was about 300 msv whereas the minimum dose received was 7 msv, if only one staff personnel was involved both in extraction of ee-tc and radiopharmacy work. The major reason for this variation is perhaps the varied work practices and handling facilities available with them. Similarly, in case of injection and scintigraphy, the maximum doses received by the radiation workers are seen to be 1 and 0.95 msv GBq-t respectively. It was noted that usually five different types of scans, liver, renal, brain, hepatobiliary, and thyroid, were e o>--e q.a :E 6* 6ø 39! 6s o.ee s9!o 6 o g6 6e 6t -eo o> å 1.0 0.8 0.6 0.4 0.2 0,0 1.0 0.8 0.6 0.4 4.2 0.0 0.40 0.3 0.30 a.29 0.20 0.15 0.1 0.05 0.00 c) Scintigraphy Procedures b) During lniection a) Elution + Radiopharmacy 0 5 10 15 20 25 30 35 4A 45 50 55 lnstitutior Number Fig. 4. Annual equivalent doses per unit activity (msv y ' GBq) received by the workers during a) extraction - radiopharmacy; b) injection of radiopharmaceuticals; and c) scintigraphy procedures. most commonly carried out in the institutions covered in our study. The variation in doses received during dispensing, injection, and scintigraphy with l8f-fdg is shown in Table 3. It was noted that use of proper procedures/precautions while handling activity were very effective in preventing high exposure. Avoiding delays while holding a radionuclide loaded syringe was one of the important precautions and is worth emphasizing. In this context, use of a "locator" syringe would be advisable in patients with difficult veins. The use of a tuberculin type long, narrow syringe for injecting radiopharmaceuticals aided in increasing the distance and hence lowering the dose.

Finger dose measuremgnts for occupational workers O P. TaNloN Er,rl. Table 3. Mean equivalent doses obtained in one month during dispensing, injection, and scintigraphy procedures using r8f-fdg at different institutions. Activity used in GBq Institution (injection) in msv Dose in msv GBq ' Dose Activity used in GBq (scintigraphy) in msv Dose I tl.o2 1;71 0.155 2 J 29.97 13.42 9.7 t 0.324 1.55 20.52 I 1.50 2.92 0.21 8 9.25 2.91 o.42 in msv GBq t Dose Activity used in GBq Dose in dispensing msv 0.056 0.56 1 12.34 19.91 20.06 0.31 r.21 10.39 1.30 Dose in msv GBq t 0.098 0.086 0.065 Use of syringe shields, now available commercially, should be considered as a regular protective device. Syringe shields made of tungsten reduce the dose by a factor of 27 to 118, if the thickness of tungsten chosen is in the range of 1.9 to 3.05 mm. If the above-mentioned protective measures a.re not taken during the operations, the radiation exposure to fingers of the occupational workers may exceed the permissible limits. On the other hand, adhering to these procedures will help in optimizing the doses received during the procedures. Thus, of radiation exposure may be desirable, depending on the conditions specific to each laboratory. monitoring Extremity dose to staff from reep"7186p" balloon angioplasty The process of restenosis is one of the major limitations subsequent to percutaneous transluminal coronary angioplasty (PTCA). In order to overcome this problem, an altemative delivery technique, namely balloon angioplasty for treatment of restenosis of coronary afieries, has been proposed. The technique uses beta active liquid radioisotopes and a standard ballooncatheter syringe system (Fig. 5) to impart radiation dose to a lesion. In India, only two such procedures have been performed, and it was possible to plan the dose measurements only in one of those procedures. The physician involved in this procedure had received 1.16 msv and 1.30 msv in the right and left hands, respectively, whereas the corresponding doses received by the technologist were 2.21and 11.65 msv, respectively, when in both instances about 3 GBq of radioisotope was handled. These values obtained are indicative of the typical doses in such a procedure, and more definitive conclusions would require additional measurements. From these results, it is seen that the dose received by the technologist was significant, as shown in Table 2, during a single procedure of this type because he was involved encountered in multiple steps, starting from dispensing of radioisotope to the preparation of injection. Moreover, being large amounts of therapeutic radionuclides, the dose received would be much higher than the diagnostic radionuclides. Fig. 5. Standard balloon catheter syringe system. Extremity doses to the occupational worker while handling beta-emitting radionuclides An occupational worker handling about 6 GBq of beta-emitting 153Sm, which was to be supplied for use in the treatment of radiation synovectomy, had received a dose on the order of 22 and 39 msv, respectively, on two difterent instances as shown in Table 2. As the doses received were significant, the concerned department decided to discontinue the manual operation is till a remote devised. This study gives an indication that, in order to keep the extremity dose within the prescribed limit of 500 msv, the number of operations performed manually by a radiation worker should not be more than 12 in a year. However, with remote handling procedure control techniques the exposure could be reduced, which would enable handling of larger quantities or performing a relatively large number of such operations. CONCLUSION Thermoluminescent dosimeters have been established as a valuable and versatile dosimetry system for

- I 18 Health Physics assessment of point doses and dose distribution in clini- cal application of ionizing radiation. From this study, it can be concluded that the finger doses to nuclear medicine staff of certain institutions were significant, not due to handling of large radioactivities in the institution but due to the poor work practices and limited availability of in the institutions. It is handling facilities therefore recommended that personnel should follow better work practices and monitor extremity doses using finger dosimeters routinely for all such nuclear medicine proce- dures. Though these doses are well within the limits prescribed by the national Competent Authority, monitoring of these doses periodically may help in optimization of doses during these procedures and adoption of better work practices. Further, it is important to note that for ensuring proper radiation safety during routine procedures at a workplace, one should adhere to the following important points: a) use of syringe shields during the injection of radiopharmaceuticals, as these shields reduce the dose rate by a large factor (Harding et al. 1985); b) preparation of radiopharmaceuticals with high specific activity, where the activity is localized near the tip of the syringe in a relatively small volume, further reduces the dose as it increases the distance from the radionuclide to the fingers provided the time taken for doing the procedure could be optimized; and c) an automatic remote fitting device should be used during syringe preparation for further reduction of dose to hands (Kirisits et al. 2004). In addition to the above, ifthe operation is carried out by an experienced and qualified technologist, the dose to the individual would be further reduced. ' Maintenance of records about the. safe handling of radioisotopes in various institutions in the country would serve as good reference for planning routine nuclear medicine procedures. Adherence to all of the above would lead to a better safety culture among the staff. Acknowledgments-The authors would like to express their gratitude to Shri H.S. Kushwaha, Director, Health, Safety & Environment Group for his support and encouragement and to the authorities of the institutions who have participated in these studies. REFERENCES Anderson DW, Richter CW, Ficken VJ, Adams GD. Use of thermoluminescent dosemeters for measurement of dose to the hands of nuclear medicine technicians. J Nucl Med l3:627-629: 1973. Delichas G, Psarrakos K, Molyvda-Athanassopoulou E, Giannoglou G, Sioundas A, Hatziionnou K, Papanastassiou E. Radiation exposure to cardiologists performing interventional cardiology procedures. Eur J Radiol 48:268-273; 2003. Dhanse S, Martin CJ, Hilditch TE, Elliou AT. A study of doses to the hands during dispensing of radiopharmaceuticals. Nucl Med Commun 21:511-519: 2000. February 2007, Volume 92, Number 2 Folkerts KH, Munz A, Jung S. Estimation of radiation exposure and radiation risk for employees of a heart catheterization laboratory. Z Kardiol 86:258-263; 199j. Harding LK, Hesslewood S, Ghose SK, Thomas WH. The value of syringe shields in a nuclear medicine department. Nucl Med Commun 6:449454l'1985. Henson PW. Radiation dose to the skin in contact with unshielded syringes containing radioactive substances. Br J Radiol 46:9'7 2-97 7 : 191 3. International Organization for Standardization. X and gamma reference radiation for calibrating dosemeters and doserate meters and for determining their response as a function of photon energy-part 3: Calibration of area and personal dosemeters and the measurement of their response as a function of energy and angle of incidence. Geneva: ISO; ISO 4037-3; 1999. Jankowski J, Olszewski J, Kluska K. Distribution of equivalent doses to skin of the hands of nuclear medicine personnel. Radiat Prot Dosim 106: 177-180; 2003. Jansen SE, Van Aswegen A, Lotter MG, Herbst Cp, Otto AC. Staff radiation doses during eight years in a nuclear medicine radiopharmacy. Nucl Med Commun 15:114-118; 1994. Kher RK. Occupational exposure in the application of radiation in industry, health and research: Indian scenario. Radiat Protect Environ 26:33-38;, 2003. Kirisits C, Hefner A, Wexberg P, Pokrajac B, Glogar D, potter R, Georg D. Estimation of doses to personnel and patients during endovascular brachytherapy applications. Radiat Prot Dosim 108:23'7-245: 2004. Liepe K, Andreeff M, Mielcarek J, Barth I, Wunderlich G, Kropp J, Kotzerke J. Beta radiation exposure at the finger tips during the radionuclide synovectomy. Nuklearmedizin 42:104-lO8; 2003. Linemann H, Will E, Beuthien-Baumann B. Investigations of radiation exposure of the medical personnel during F-18FDG PET studies. Nuklearmedizin 39 :7 7-8 I ; 2000. Mackenzie A. Reduction of extremity dose in the radiopharmacy. Nucl Med Commun 8:578-581; 1997. McCormick VA, Miklos JA. Radiation dose to positron emission tomography technologists during quantitative versus qualitative studies. J Nucl Med 34:769Jj2;1993. Mebhah D, Djeffal S, Badreddine A, Medjahed M. Exrremity dosimetry in nuclear medicine services using thermoluminescent detectors. Radiat Prot Dosim 47:439-443;1993. Pattison JE. Finger doses received during 153Sm injections. Health Phys 77:530-535; 1999. Rodel R, Ebert A, Reichamann K, Reinhardt M, Palmedo H, D. Effectiveness of syringe shieldings using radionuclides in radiation synovectomy. Nuklearmedizine 42:50-53 ; 2003. Schumbrand P, Schicha H, Thai H, Emrich D. External radiation exposure of personnel working with ggmtechnitium. Eur J Nucl Med 7:237-239; 1982. Seethapathy A, Kulkami MS, Nileshree G, Kannan S. A new reader for medical and research applications. Indian J Med Phy 24:136-138; 1999. Thind KS. Extremity dose: its definition, standards and regulatory limits, radiological significance, measurement and practical considerations. Health Phys 52:695-705; 1981-. Von Boettericher H, Meeneen C, Lachmund J, Hoffmann W, Enjel HJ. Radiation exposure to personnel in cardiac catheterization laboratories. Z Med. Phy 13l.251-256; 2003. Biersack HJ, Von Mallek II

Bilag 3 Søgekriterier for artikel Extremity Dosimetry for radiation workers handling unsealed radionuclides in Nuclear medicine departments in India Med henblik på at finde en videnskabelig artikel, der kan medvirke til en diskussion og understøtte vores studie søgte vi i PUBMED og CINAHL Complete som er anerkendte sundhedsvidenskabelige artikeldatabaser. Vi ønsker at inddrage en artikel der belyser den dosis personalet modtager i håndteringen med 99mTC på Nuklearmedicinske afdelinger. Dette resulterede i følgende søgeord i PUBMED: Extremity AND dosimetry AND radiation AND workers And handling AND Radionuclides AND Nuclear medicine. Vi startede med søgeordene extremity, dosimetry, radiation, radionuclides og nuclearmedicin. Disse søgeord blev alle koblet sammen med AND. Dette resulterede i 40 artikler. Da vi ønsker at undersøge personalet der håndterer sporstofferne, tilføjede vi workers AND handling, hvilket gav 5 resultater. Ved at afgrænse søgekriterierne til at vise artikler der er nyere end 10 år, fik vi 4 artikel resultater. Da vi ønskede at arbejde med artikler der omhandler gammakamera undersøgelser, blev søgeordet PET/CT koblet til de andre søgeord, ved at bruge NOT, hvilket gav 3 resultater. Efter at have læst abstract på disse 3 artikler, udvalgte vi den artikel, der belyser og underbygger vores opgave bedst. Vi valgte derfor artiklen: Extremity dosimetry for radiation workers handling unsealed radionuclides in nuclear medicine department in India. Analyse af Artikel Artiklen er udgivet i et tidsskrift af forlaget Health Physics Society (HPS) som er en videnskabelig organisation af fagfolk, som er specialiseret i stråle sikkerhed. Organisationen er dannet i 1956. Deres opgave er at fremme ekspertisen inden for stråle sikkerhed. HPS er lokaliseret i Virginia, USA, som en selvstændig non profit videnskabelig organisation (33). Den valgte artikel har en impact factor på 1,27 (34). Artiklen er publiceret i 2007 og er dermed relativt ny. Hovedforfatteren Pankaj Tandon har en impact factor på 9,22 og har udgivet flere videnskabelige artikler. Tandon, P. er Scientific Officer ved Radiological Physics and Advisory Division, Atomic Energy Regulatory Board (AERB) i Mumbai (35).

AERB er styret af regeringen i Indien, og er grundlagt i 1983, af den daværende præsident. AERB s opgave er at udforme love omhandlende strålebeskyttelse, inden for nuklearmedicin og ioniserende stråling (36). Vi anser forfatteren som valid, da han har en høj impact factor og ligeledes har et stort kendskab til emnet. Artiklen er systematisk og repræsentativ da den er bygget op i afsnit, hvor introduktion, metode, resultater, diskussion og konklusion er beskrevet. Introduktionen forklarer, at der på nuværende tidspunkt ikke er opsat regler om dosis overvågning af personalets ekstremiteter. Da det er bevist at der kan modtages store doser når gamma isotoper håndteres, vil det være optimalt at udfører dosis målinger til ekstremiteterne, så det sikres at disse ikke modtager mere end 500 msv om året. Samtidig beskrives der at studiet blev udført i 54 institutioner i Indien, hvor 99mTC håndteres, dette medvirker at forsøget er generaliserbart. Det er bevist at blybeskyttelse kan reducere dosis til ekstremiteterne, men dette anvendes ikke alle steder i Indien, da det kan være besværligt at benytte. I metoden gives der en detaljeret beskrivelse af de anvendte TLD-tabletter, samt hvordan disse aflæses. Derudover er målemetoder beskrevet fyldestgørende. Dette medvirker til at kontrollen øges, og giver mulighed for at forsøget kan genskabes, da der foreligger en detaljeret forsøgsbeskrivelse. Måleudstyret er forud for forsøget testet og vigtige faktorer, som kvalifikationer og type af sporstof noteres, dette medvirker til høj kontrol og præcision. Resultaterne er opstillet i overskuelige tabeller og er kvantificerbare. Derudover er resultatafsnittet opdelt i de sporstoffer der er benyttet i studiet, herunder 99mTC, 18F-FDG, 188RE/186RE angioplasty og 153Sm. En opdeling som dette gør det overskueligt for læseren, at navigere i hvilket sporstof der bliver beskrevet hvornår. Resultaterne er ligeledes opdelt efter hvor i proceduren det enkelte sporstof er håndteret, herunder om det er under eluering og radiofarmaci, ved injektionen af sporstoffet, eller under scintigrafi undersøgelsen. Tabel 2 viser den maximale dosis der er modtaget under håndtering af sporstofferne, herunder den maximale dosis i radiofarmacien, ved injektionen og ved scintigrafi undersøgelsen. Dette gør at kontrollen og systematikken øges, da der ikke er forekommet tilfældigheder i de målte værdier.

Undersøgelsen konkludere at finger dosis til personalet på visse nuklearmedicinske afdelinger er signifikant, men studiet viser ingen statistisk test og der foreligger ikke en p-værdi. Da der ikke foreligger disse værdier falder validiteten og gør studiet mindre repræsentativ. Artiklen er kronologisk opbygget og intet er overladt til tilfældighederne. Derudover forholder observatøren sig objektivt gennem studiet, da resultaterne er uafhængige af observatøren. Ud fra denne kritiske analyse, samt forfatterens baggrund vurderes artiklen som værende valid.

Bilag 4 Pilot forsøg Ekstra følsomme TLD tabletter Batch 000033 Tablet 1 Tablet 2 Tablet 3 Tablet 4 Målt dosis 0000000034 0000000132 0000000054 0000000034 à 100,5 à 22,5 à 2,5 Batch 000035 Tablet 1 Tablet 2 Tablet 3 Tablet 4 Målt dosis 0000000034 0000000044 à 12,5 0000000036 à 4,5 0000000044 12,5 Gennemsnit baggrund 33 à 29 + 34 / 2 = 31,5 Gennemsnit baggrund 35 à 29 + 34 / 2 = 31,5 Følsomme TLD tabletter Batch 000004 Tablet 1 Tablet 2 Tablet 3 Tablet 4 Målt dosis 0000000034 0000000132 0000000054 0000000267 à 100,5 à 22,5 à 242 Batch 000004 Tablet 1 Tablet 2 Tablet 3 Tablet 4 Målt dosis 0000000031 0000000031 à 1 0000000040 à 10 0000000080 50 Gennemsnit baggrund 04: 29 + 21 / 2 = 25 Gennemsnit baggrund 119: 29 + 31 / 2 = 30 Målinger af baggrundsstråling: 000045 Tablet 1 Tablet 2 Tablet 3 Tablet 4 Målt dosis 0000000027 0000000031 0000000026 0000000032 Gennemsnit baggrund 29 Nr. 000033 og 000035 er ekstra følsomme Nr. 000045 er transport/baggrundsstråling Formål med pilot forsøg er at undersøge om der kommer noget dosis/spredt stråling ved brug af dedikeret blybeskytter. Nr. 000033 og nr. 000004 bruges til målinger inde i radiofarmacien Nr. 000035 og nr. 000119 bruges til målinger uden for radiofarmacien.

Bilag 5 Tidsplan over indhentning af empri Skema over tidsplan af indhentning af data til forsøget. Uge Aktivitet 1 Målinger i radiofarmaci og ved injektion uden dedikeret sprøjte beskytter. Herunder også observationer af håndtering og udførsel undervejs. 2 Målinger i radiofarmaci og ved injektion uden dedikeret sprøjte beskytter. Herunder også observationer af håndtering og udførsel undervejs. 3 Målinger i radiofarmaci og ved injektion med dedikeret sprøjte beskytter. Herunder også observationer af håndtering og udførsel undervejs. 4 Målinger i radiofarmaci og ved injektion med dedikeret sprøjte beskytter. Herunder også observationer af håndtering og udførsel undervejs. Antal dage 3 3 3 5 Bilag 6 Empiri ansøgning Kære afdeling x. Vi er 2 radiografstuderende med nuklearmedicinsk studieretning, som ønsker at undersøge hvorvidt man til en knogleskintigrafi bør implementere brugen af en dedikeret bly beskytter, frem for den nuværende procedure hvor der benyttes en cylinder bly beskytter, for at holde dosis til personalets ekstremiteter så lav som muligt. Til knoglescintigrafien injiceres det radioaktive sporstof manuelt, og gives oftest med almindelige injektionssprøjter af plastic. Til knoglescintigrafier arbejder man med en dosis på ca. 700 MBq. Injektionssprøjten er afskærmet indtil selve indgiften af sporstoffer, hvor den tages op ad beskytteren og monteres på den anlagte I.V.-adgang. Denne håndtering af sporstoffet, medfører en vis stråledosis til bioanalytikeren/radiografen, og vi ønsker derfor at undersøge om denne dosis kan sænkes ved brugen af en dedikeret sprøjte beskytter. Vi ønsker ligeledes at undersøge tiden som bioanalytikeren/radiografen håndterer sporstoffet, da dette kan have en betydning for den dosis der

modtages, og dermed hvilken procedure der bør benyttes. Vi vil tage tid på hvor lang tid det tager for personalet at håndtere sporstoffet, fra injektionssprøjten tages op ad dosiskalibratoren og er placeret korrekt i injektionssprøjte beskytterne. Derudover vil vi tage tid på hvor lang tid personalet bruger på at injicere sporstoffet til patienten. Dette gøres med et stopur, hvorefter tiden noteres i et skema. Vi vil ansøge om at udføre kvantitative målinger. Disse målinger omhandler personalets måde at udføre og håndtere de radioaktive injektionssprøjter på. I undersøgelsen vil vi måle dosis til ekstremiteterne ved hjælp af TLD-ring dosimetre som skal bæres af personalet på højre og venstre hånd. Vi vil på grund af etiske retningslinjer bede om at det er personalet der skal udføre proceduren som vanligt, dog med den dedikerede bly beskytter til halvdelen af procedurerne. Vi vil derfor primært være til stede for at stå for det praktiske. Derudover vil vi undervejs i proceduren observere personalets adfærd og håndtering af det radioaktive sporstof, da dette kan have indflydelse på den tid det tager personalet at udføre proceduren. Disse observationer vil blive skrevet ned. Vi ønsker i samarbejde med personalet at foretage målinger i radiofarmacien, fra sporstoffet er blevet målt i dosiskalibratoren og til injektionssprøjten er placeret i henholdsvis cylinder beskytteren eller den dedikerede sprøjte beskytter. Ligeledes vil vi udføre målinger under injektionen af patienten. Vi vil med et stopur tage tid på personalets udførsel og håndtering af det radioaktive sporstof, da tiden bliver en vigtig faktor for vores projekt. Rent etisk vil det ikke påvirke personalet, da begge procedure bliver anvendt på afdelingen til andre undersøgelser, og at selve proceduren ikke vil tage længere tid end normalt. Personalet vil derfor ikke sidde med det radioaktive sporstof i længere tid. Derudover vil der ikke blive noteret eller opbevaret personfølsomme data om personalet. 1. Målinger med dedikeret sprøjte beskytter: Injektionssprøjten tages op ad dosiskalibratoren, og sættes i den dedikerede sprøjte beskytter. Når injektionssprøjten er på plads i sprøjte beskytteren, lægges sprøjten på bordet ved siden af. Målingerne fortsætter ved selve injektionen, hvor injektionssprøjten tilkobles den anlagte intravenøse (IV) adgang, og sporstoffet injiceres til patienten.

2. Målinger med cylinder sprøjte beskytter: Injektionssprøjten tages op ad dosiskalibratoren, og sættes i cylinder beskytteren. Målingerne fortsætter ved selve injektionen, hvor injektionssprøjten tilkobles den anlagte IV adgang, og sporstoffet injiceres til patienten. Vi forventer at skulle udføre målinger på 40 injektioner i samarbejde med personalet - 20 ved brug af dedikeret sprøjte beskytter og 20 ved brug af cylinderbeskytter. Vi vil selv være tilstede under målingerne og tage os af alt det praktiske med påsætning og placering af TLD-ringene på personalet, samt måling af den tid personalet bruger på håndtering og udførsel af det radioaktive sporstof. Der må forventes at bruge max. 5 min ekstra til hver procedure, til at lave alle forberedelserne med TLD-tabletterne. Selve proceduren med det radioaktive sporstof vil ikke tage længere tid end normalt, desuden vil den ekstra tid der bruges på proceduren, ikke påvirke patienten. Vi sørger selv for TLD-tabletter. Vi vil primært være tilstede under forberedelserne til undersøgelsen, dog vil en af os være tilstede under injektionen af patienten, for at måle tiden det tager personalet at injicere sporstoffet. Når vi tager tid, vil vi sørge for at holde os i baggrunden, for at tage hensyn til patienten, desuden informere vi kort patienten om grunden til vores tilstedeværelse. Vi beder om tilladelse til at indhente vores empiri fra uge 14 og ca. 3 uger frem, eller indtil vi har det ønskede antal målinger. Vi vil i dialog med Kirsten, finde ud af hvilke dage der er booket knoglescintigrafier, samt hvor mange der er booket de enkelte dage. Den eksisterende procedure med cylinderbeskytteren vil ikke blive påvirket under vores undersøgelse, dog vil den blive sat i bero for at lave målinger med den dedikerede blybeskytter. Vi vil forsikre jer om, at vi følger de forskningsetiske retningslinjer. Der vil derfor ikke blive noteret eller opbevaret navne, cpr-numre eller andet personfølsomt data. Nuværende problemformulering: Hvordan påvirker brugen af den dedikerede injektionssprøjte beskytter, til en knoglescintigrafi, udførelsen og håndteringen af det radioaktive sporstof og dermed dosis til personalet. På forhånd tak, Hilsen Celina og Line

Bilag 7 Skrivelse til afdelingen. Projektbeskrivelse til Afdeling X Hvad er formålet med projektet? Formålet med projektet er at undersøge hvorvidt man til en knogleskintigrafi bør implementere brugen af en dedikeret injektionssprøjtebeskytter, frem for den nuværende procedure hvor der benyttes en cylinderbeskytter. Vi er interesseret i at undersøge om man kan sænke dosis til personalets ekstremiteter ved at anvende en dedikeret injektionssprøjtebeskytter, frem for med den nuværende cylinderbeskytter. Dette ønsker vi at undersøge ved at foretage målinger, med den dedikerede beskytter, samt den nuværende procedure, for at sammenligne dosis og dermed finde ud af hvilken procedure afdelingen rent strålehygiejnisk bør anvende. Dosis måles i både radiofarmacien, samt under injektionen. Udførsel af projektet: Der forventes at skulle laves 80 målinger på 40 procedurer, hvoraf 20 målinger er med den dedikerede beskytter og 20 er med cylinderbeskytter. Dosis målinger til ekstremiteterne foretages med TLD-tabletter på fingrene, med en tablet på hver hånd. Tiden personalet bruger på at håndtere og udføre det radioaktive sporstof måles med et stopur. Fremgangsmåde: 1. Måling af dosis til ekstremiteterne foretages i radiofarmacien, når injektionssprøjten tages op ad dosiskalibratoren og indføres i den dedikerede beskytter eller i cylinder beskytteren. Samtidig måles den tid personalet bruger på at håndtere og udføre det radioaktive sporstof, målingen skrives ned og sættes i skema. Derudover foretages der observationer af bioanalytikeren/radiografens håndtering og udtalelser.

2. Måling af dosis til ekstremiteterne foretages under injektion. Her måles når personalet skal injicere patienten, indtil sprøjten er lagt væk igen. Tiden personalet bruger på at injicere patienten skrives ned og sættes i skema. Derudover foretages der observationer af bioanalytikeren/radiografens håndtering og udtalelser. Personalet kan til enhver tid sige fra eller trække sig fra projektet. Indvilliger personalet i at deltage, ses dette som informeret samtykke. Vi indhenter ingen personlige data om personalet. Hvor skal TLD-tabletterne sidde? TLD-tabletterne skal placeres på pegefingeren, ved PIP-leddet (det midterste led på pegefingeren) Tabletterne skal placeres på både højre og venstre hånd, og skal placeres samme sted på begge hænder. Hvordan dokumenteres målingerne? Målingerne vil blive dokumenteret i et skema efter aflæsning på UCL. Hvordan dokumenteres tid? Tiden vil blive dokumenteret i et skema ud fra den målte tablet. Hvad er personalets opgave? Personalets opgave vil være at bære TLD-tabletterne på fingrene under proceduren. Ellers skal personalet fortsætte sin daglige rutine. Personalet skal dog forvente at bruge kort tid på at få skiftet tablet efter hver procedure er gennemført. Hvad er vores opgave? Vi vil være til stede til at hjælpe personalet med påsætning af TLD-tabletterne på fingrene. Ligeledes vil vi måle tiden og indføre resultaterne i skema. En af os vil observere hvordan personalet udfører proceduren, samt evt udtalelser. Vi sørger for tabletterne, samt opbevaring og måling af TLD-tabletterne.

Problematik: Praktisk udførelse: Hvordan måles der?: Dosis til fingre i radiofarmaci og under injektion Udføre procedure m/u dedikeret sprøjte beskytter Forskel på dosis. Finger Dosimetri Undersøgelse, der indgår i projekt: Knogle 700 MBq OBS-punkter: Tid (hvor lang tid varer proceduren) Observationer: Hvordan udføres proceduren Med Venlig Hilsen Line Demuth og Celina Andreas - Radiografstuderende, UCL Line Møller Demuth Lmde@stud.ucl.dk 60620964 Celina Marie Andreas: Cman@stud.ucl.dk 31380770 Bilag 8 Projektvejledning til forsker Tablet 1 bruges på højre hånd. Tablet 2 bruges på venstre hånd Tablet 3 bruges på Højre hånd Tablet 4 bruges på venstre hånd. Tablet 1 er den tablet tættest på batch nummeret. Der måles i radiofarmacien uden beskytter:

-Tablet tilføjes i pose- Efter Dosiskalibrator tilføjes pose på personalets finger. - Tablet fjernes når sprøjten er indført i cylinder beskytter. - Der måles tid på stopur. hvor lang tid denne process tager. -Observationer noteres. Der måles ved injektion uden beskytter: -Tablet tilføjes i pose. - påsættes på personalets finger. -Tablet fjernes når sporestoffet er inj. -Der måles tid på et stopur. -Observartioner noteres. Målingerne gentages på samme måde med beskytter. NB: NÅR BATCHNE IKKE BRUGES SKAL DE LIGGE I BLY MED ALTID FØLGE AF EN TRANSPORT/BAGGRUND. Bilag 9 Termoluminescens dosimetri (TLD) TLD måler ved at den pågældende strålingen rammer et krystal materiale, hvorefter elektroner optager en energi fra denne stråling. I krystallen fanges elektronerne i en højere energitilstand, og når den udsættes for varme, falder elektronerne på plads igen. Når krystallen nulstilles opsamles en energi, som udsendes som lys. Jo mere lysudsendelse, desto mere stråling har krystallen været udsat for, siden sidste opvarmning (klinisk nuk s. 323). TLD materialet består af LiF: Mg, Cu, P (MCP) består af magnesium, kobber og fosfor, og findes i både fast form og i pulverform. MCP tabletterne har en særlig høj følsomhed, og er et vigtigt redskab indenfor lavdosis målinger, da de er 30 gange mere følsomme over for gammastråling, end andre TLD-tabletter. Måles doser under 1 Gy, skal der tages hensyn til baggrundsstråling. Tykkelsen på tabletterne variere mellem 0,5 mm og 0,9 mm.

Når bestrålingen af MCP-tabletterne aflæses, bliver de udsat for varmepåvirkning af 100 g C i 10 min. Efter brug nulstilles TLD-tabletterne, ved at opvarme dem ved 240 grader C i 10 min. Derefter afkøles tabletterne med det samme til rumtemperatur på en aluminium blok. Tabletterne kan bruges til korte målinger af persondosis ved nuklearmedicinske anlæg (37).

Radiation Protection Dosimetry (201 l), Vo1. 144. No. t 4, pp. 515 520 Advance Access publication l2 January 201 I doi: I 0. 1093 /rpd7 ncq574 EXTREMITY EXPOSURE II\ I{UCLEAR MEDICII\E: PRELIMINARY RESULTS OF A EUROPEAN STUDY M. Sans Mercel'*, N. Ruiz1, I. Barth2, A. Canricer3, L. Donadillea, P Ferrari5, M. Fulop6, M. Ginjaume3, G. Gualdrini5, S. Krim7, F. Mariotti5, X. Ortega3, A. Rimpler2, E VanhavereT and S. Baechlert rlnstitute of Radiation Physics, University Hoipital Center of Lausanne, Grand-pr6 1, 1007 Lausanne, Switzerland 2Bundesamt fiir Strahlenschutz, Kcipenicker Allee 120-130, 10318 Berlia, Germany 3universitat Politecnica de Catalunya (UPC), Diagonal 647,08028 Barcelona, Spain alastitut de Radioprotection et de Stret6 Nucl6airå (IRSN), B?l':-,92262 Fontenay-aux-Roses, France )Elte per le Nuove Tecnologie, 1'Energia e I'Ambiente (ENEA), Yia dei Colli 16, 40136 Bologna, ltaly 6Slovak Medical University, Limbova 12, 83303 Bratislava, Slovakia TBelgian Nuclear Research Centre (SCK.CEN), Boeretang 200, 2400 Mol, Belgium *Corresponding author: marta.sans-merce(4chuv.ch U o { op a o E 5 The Work Package 4 of the ORAMED project, a collaboratire project (2008-ll) supported by the Eumpean Commission within its seventh Framework Programme, is concerned rvith the optimisation of the extremi dosimetry of medical staff in nuclear medicine. To evaluate the extremify doses and dose distributions across the hands of medical staff working in nuclear medicine departments, an extensive measurement programme has been started in 32 nuclear medicine departments in Europe. This was done using a standard protocol recording all relelanj information for radiation exposure, i.e. radiation protection devices and tools. This study shows the preliminary. results obtained for Jhis m åsurement campaign. For diagnostic purposes, the tw-o most-used radionuclides werc considered: s*tc and rsf, For therapeutic treatments, Zevalino and DOTATOC-(both labelled with sy) were chosen. Large variations of doses were observed aiross the hands depending on different parametersj. Furthermore, this study highlights the importance of the positioning of the extrrmity dosemeter for a correct estimate of the maximum skin doses. +C a' 5 c vc (rd INTRODUCTION As a consequence of the deflnition that the dose limit for the skin has to be appiied to 'the dose averaged over any area of 1 cm' regardless ol the area exposed'. it is advisable to measure the local skin dose at the location with presumably the highest exposure. This requirement is the central dilemma of extremity dosimetry and causes severe practical difficulties. In daily practice, in nuclear mediciue, it is olten not known which part of the hand will receive the highest dose. Moreover, the dose distribution over the hand may vary duriag a single process as well as when several people perform the same procedure(l). To tackle amongst other things, these problems, the ORAMED project (a collaborative project supported by the European Commission within its seventh Framework Programme) was started at the beginning ol 2008. The Work Package 4 of this project aims at optimising radiation protection of medical staff in nuclear medicine. The goal of the present work was to measure skin doses Hp (0.07) at different positions on the hands for several nuclear medicine procedures using the appropriate measuring tools. The procedures were selected according to their f'requency of use, the delivered doses and the three pes of radionuclides commonly used in nuclear medicine, i.e. positron, beta and gamma emitters.. For diagnostic purposes, two radionuclides are considered: l8f is used for positron emission tomography (PET) examinations and ehtc is used for planar and single photon emission computed tomography (SPECT) examinations. The two most frequently used therapeutic agents are e\- labelled Zevalin@ and DOTATOC. Other treatments based on drugs labelled with other radionuclides (32P, 177Lu, etc.) åre also registered, but the results will not be reported in this paper. MAIERIALS AND METHODS An extensive measurement programme is beiag performed in 32 nuclear medicine departments distributed among hospitals in seven different countries across Europe with a unified protocol, where all relevant inflormation for radiation exposure (i.e. radiation protection devices and tools, dominant hand. stallexperience) were recorded. Using the same protocol, the measurements are harmonised and all data cat be compared and evaluated. The protocol includes preparation and administration, independently, both for diagnostic and therapeutic applications. The skin dose on the hands was measured with high-sensitivity thermoluminescent dosemeters (TLDs) specific for beta- ald gamma-radiation. Figure I shows their placement oa gloves at 11 different positions for each hand.. Moreover, TLDs o @ CU d @ o o z p po 6.-t. The Author 201 L Published by Oxford University Presr All righls esened" For Perrnissions. please anail: jorurals.pennissionsfr)oupcorn

were \4,e:ded in thin plastic bags to reduce the thickness on top of the TLD and adequately measure the quantity H"(0.07). An intercomparison between the participating laboratories ra'as performed at IRSN to assess and compare the methods used for the calibration of the dosemeters. The main goal of this intercomparison was to establish a common basis for the measurement campaign among all participants. Two different reference irradiation fields werc used: 't/cs and 85Kt defired in compliance with the ISO 4037-1(:) and j) 6980-1( standard. Standard TLDs (LiF:Mg:Cu:P and LiF:Mg:Ti, up to 240 mg cm 2), used for gamma-ray measurements, were irradiated with 137Cs and thin TLDs (8-10 mg cm--2.), used lor positron and beta pharmaceuticals(1), were irracliated with 85Kr. A1l participants reported results within i0 ol, of the reference value (2 msv). RESULIS AND DISCUSSION Preliminary results from the measurement campaign are shown in Tables 1 and 2. At the moment, 115 workers lrom 32 nuclear medicine departments have been monitored. The aim is that every worker is mor.ritored at least flve times for the same diagnostic procedrire. For this study, al1 measurements have been considered even when the number is smaller than five (Ibr 50?', ol the workers). To compare measurements from diflerent departments, lor each procedure, the dose equivalent to the hands.rlr(0.07) was measured and normalised to the respective manipulated activity In general, there is a iarge spread of results, due to the influence ofmany factors, such as the type ofprotections used and the experience ofthe workers. Ttre complete statistical arialysis of the results is under progress. The uncertainties associated to the different values are not given for simplification of reading the tables and figures. The maximum normalised doses in Tables I ald 2 correspond to the maximum values among all workers and all measuring positions in the haads. Mean and median dose values correspond to the mean and median value at the positioa where the maximum dose is most frequently found, usually the index tip/nail and the thumb. Normaliied doses are higher for lsf than for ee-tc, as showl in Table l. However, diagnostic proce<jures.^using 'htc are more fiequent th;rn those using 'oe Thus. thc activities manipulated arc usually higher for o'-tc than for r8e Comparing Table 1 with Table 2. the doses obtained for diagnostics procedures were found to remain much lower than the values measured for therapeutic procedures with eoy Usually preparation delivers higher doses than the administration ol the radiopharmaceutical. Three main reasons contribute to this eflect. First, the activities manipulated for preparation are higher,4,t SIÅS MERCE ETAL. lnside of Q*lside at the hand the land Figure l. TLDs positioning ia the hands. Table 1. {aximum, median and mean normalised doses for the Jwo radionuclides most commonly used for diagnostics. Marimum lmsv GBq I) Median (msv GBq ') Mean (msv GBq-t) Diagnostic radionuclides 4-eemL p-eernl A-IEF p-l8f 1.50 2.06 0.07 0.17 0.07 0.32 'A slands lor administration and 'P' lor preparation. 3.67 4.43 0.33 0.64 0.71 0.11 than those manipulated for the adrninistration of the radiopharmaceutical. Second, some of the preparation steps are performed with an unshieltled source, while the administration of the radiopharmaceutical to the patient is usually perlormed with a shielded syringe. Finally, the time needed to prepare a radiopharmaceutical is loager than the time needed for administering it. Mean normalised doses per position The mean normalised doses found for each monitored hand positiol are sholvn in Figures 2 and l for diagnostic and therapeutic procedures, respectivell: From Figures 2 and 3, it is clearly seen that the tips and nails of the flngers are the most exposed areas in the hands. The two most exposed {ingers are the index and the thumb usually of the non-dominant hand, folloued by the middle and the ring. The wrist position, elel if used in some countries as routine molitoring position(-t'. is the least exposed position in the hand. Position of the dosemeter for ex?emity moniloring To comply with the definition of dose limit lbr the skin, the recommended position for extremity monitoring is the position where the maximum dose can be fould. H o { op a o ts 3 = \ :: i c,5 aa : li yl c a$ p C @ o (t) p a' o o o o? D N o 6 516

EXTREI,TITY EXPOSURE IN NUCLEAR I,{EDI(:INE Table 2. llarimum, median and mean normalised doses for sy Zevalint:'and DOTÅTOC therapies. Therapeutic radiomrclides A-'oY Zevalin'o P-eoY ZevalinE A-"oY Dotatocoi' P-eoY Dotatoco \'Iaximum (msv GBq r) llet1ian (msv Ggq -') Mean (msv GBq-') u.l7 2.16 2.46 32.05 2.07 1.52 6.21 0.56 0.65 5.8:1 0.34 1.65 'A stands ior administration and 'P' lor preparation *.9* t:t G a. c å o.zo E o' e-6g o ; *.=G og o.4o :r, a.:e c 0.2 a 0 E 0.10 c.0c ia lr lo :E I._E : Fi d: li ;, 6iØ Lld i3 'i: DOMI',.IANT I"iÅN f fe-*9e prspa.å sn * ] -g*m å{s;nislr acr f'1t are*traai6 = i '-18 *ds:ni:1ritiofi Figure 2. Mean normalised doses in each position ol the hands for the radionuclides used in diagnostics and for both procedures preparation and administration. ] l I I i!olx 2z -:,"rlo (fl= *: =: r*: F o= Q: : r!* <:< e:= u. tl =' ō I a a @ o o =5 \ :i : i a',r c : å a p p o o Ø p f an 1, 3.00 7. C I Y90 -{e.lh!,at& *n * Y'90 :cad4 ådåin;i ålisa o E o 6 l, t s * d! E : a 6 a$ = 6.00 5" 6 4. u 3"00 2.e0 1.t0 o.00 No*-dominant hand =t <: : 3: F: =:,, å. l l ()l z1 El l å, u a ;,j Y' &o&!e FEFi.it;&l I Y. a sta:e ådrini*..ns. tr u! U tr t9 z_ æ = MtltÅ :1+Å r r:l 2.2? p _g p o. Figurc normalised doses in each position ol the hands for both preparation and adrninistration lor the twn therapies (Zevalinti and DOTAfOC) considered. 511

\ lq RI}IGlEP 1% s lt-pre3aration,4,/. S,41/S MERCE ET AL. **Tc-:dministratian I?tU?YlE 7% 18F-pre3aration 181-adminlstra o:r ā z o o o r : L :,5 a Figurc 4. Frcquencies of the position where the maximum dose ras obtained 1br prtparalion and administration ol ee"'tc anrl 13F. (The regions highlighted in grel'and with capital letters correspond to the dominant hand, while that in white correspond to the non-dominant hand. Positions u'here values are under J ri are nol 1abelled.) Figures.l and 5 shorv for each radionuclide and for each procedure, the frequencies of the position where the maximal dose was measured. The most frequent positions correspond to t1.re index tip/nail and thumb of the non-dominant haad. The impact of placing the routine monitoring dosemeter at a different position than the one corresponding to the maximal hand dose has been estimated by calculating correction factors as ratios betueen the index tip or maximum in the har.rd and the position usually used for routine monitoriag, i.e. the base of the index or the dng linger, as shown in Figure 6. The values used to compute the correction factors are the mean dose values obtained by averaging among all workers; so individual values can be elen much higher. Those fåctors vary from I to 7 depending on the radionuclide and the procedurc. The correctiol factors with respect to the ring finger are usually higher than those with respect to the base of the index finger. kdeed, the index finger, special the tip, is usually one of the most-exposed lingers, in accordance to what has already been observed in the literature("). CONCLUSIONS Preiiminary results show that large variations of skin doses were observed across the hands, from 0.07 to a% s96 32.05 msv GBq ', depending on the radionuclide and procedure, but also on the worker and t1.re radiation-protection measures. Further analyses will be done on these influeaces in the fr,rture. The positioning of the dosemeter used in routine n.ronitoring strongly affects the estimates of the extremity doses meaning that in some cases, the limit on equivalent dose for the skin (0.5 Sv y--1; could be surpassed. For example, a wor*er manipulating an annual realistic activitl, of 1500 GBq ol e"''tc could be receiving an annual dose of 150 msv at the base of the ring finger; in this case, the dose at the maximum (factor 4 higher) will exceed the annual limit of 500 msv. From the available results, it can be conciuded tl.rat the position of the dosemeter on the hand is importaut to obtain a correct estimate of the extremity dose. Neither the wrist nor the ring positiots, ordinarily used as routine rnonitoring positions, are adequate for this purpose. A more correct position will be the tip of the index finger on the non-dominant hand. However, since this is difficult to accomplish in daily practice, a rir.rg dosemeter placed on the base of the index flnger of the nondominant hand might be a better alten.rative. In this case, radiatior protection officers must be aware that the measursd dose in such case wiil be around a l'actor of 2.5 smaller than the maximum skir.r dose. = 7 tn e @ (, I o @ o o p I p O o 518

5 : C EXTRE.IIITl/' EXPOSLIRE I \'L'CLEAR MEDICINE -Zevalino-prepamtion sy- Zevalin-administration sy Dotatoc-prepatation egy Dotatac-adm i nistration a { op oo - c = : ii a Figure 5. Frequencies of the positio:r rvhere the maximum close was obtaiaed, lor eoy Zevalin@ and eoy DOTATOC, for preparation and adminislration. (The rcgions hi-ehlighted in grey and with capitd letlers correspond to the dominant hand. aad *,hite to the non-dominant hanci. Positions where values are under 7 tj/o åre not labelled.) Co:rection factars for n{tn-dominant hand r index tiplring r index tip/ind x f rcax/ring p. o @ U) p o o o z p o N a Pr p. Adr*. Prep. Ådm?rep. Adm. Pr*p" Ad*. Te-99ra t-1 Y-3 levalirr Y-* Dstat*e *iagnostit radisn:rciide: Therap*rtic radienuclides Figure 6. Correction factors computed lor the non-dominant prcparation and Adm 519 hand. i.e. usually the most-exposed hanti.'prep.' stands lor lor administration.

- =:- FUNDING This work was supported by the European Atomic Energy Community's Seveath Framework Programme W7 12007-201 1 ) under grant agreemant no. 211361. REFERENCES 1. Vanhavere, E, Carinoq E., Donadille, L., Ginjaume, M., Jankof ki,], Rfuipler, A. and Sans Merce, M. lz overfiew of extremity dosimetry in medical applications. Radiat Prot. Dosim. 129, 350-355 (2008). 2. Iåternationai Organizatioa for Standardizatiot. X and gamma reference radiation for calibrating doserneters and dose rale meters and for cletermining their response as a funciion of photon energ))-pafi I: characteristics of the M. SANS MERCE ETAL. rqdiations and their methods of prothtction. ISO 4037-1 (rso) (r996). 3. Internationai Organization for Standardization. Nuclear energy-reference beta-particle radiation part l; method ofproduction. ISO 6980 1 (ISO) (2006). 4. Ginjaume, M. et al. Extremity ring dosimetry intercomparison in reference and workltlace y'elds. Radiat. Prot. Dosim. 131, 67-'72 (2008). 5. Donadille, L., Carinou, E., Ginjaume, M., Jankowski, J., Rimpler, 4., Sans Merce, M. and Vanhavere, E ln oyerview of the use of extremity dosemeteys in sotne European countries. Radiat. Prot. Dosim. 131, 62-66 (2008). 6. Wrzesien, M., Olszewski, J. and Jankowski, I. Hand exposure to ionising radiation of nuclear medicine workers. Radiat. Prot. Dosim. 130. 325 330 (2008). ts { p o @ o o E! F a,9. c? a æ p P o @ (A o' o' o F o? E IJ 6 520

Bilag 11 Rådata og Observationer Målinger i radiofarmacien med Cylinderbeskytter Baggrundsstråling fra d. 4/4 + 5/4: gennemsnit: 17,75 BATCH NR: Tablet 1 Tablet 2 Tablet 3 Tablet 4 000046 19 17 17 18 Baggrundsstråling fra d. 8/4 + 11/4 + 12/4: Gennemsnit: 21 BATCH NR: Tablet 1 Tablet 2 Tablet 3 Tablet 4 000022 21 21 22 20 D. 4/4-16 BATCH NR: 000012 918 00:05 MBq: TID TABLET DOSIS OBSERVATIONER 000012 918 00:05 000012 838 00:06 000012 838 00:06 D. 5/4-16 BATCH NR: 000014 787 00:12 1 Højre 20 à 2,25 2 - Venstre 18 à 0,25 3 - Højre 20 à 2,25 4 - Venstre 19 à 1,25 Bioanalytiker 1 (højrehåndet): Tager sprøjten direkte op ad dosiskalibratoren, og over i cylinderbeskytteren. Ingen komplikationer. Bioanalytiker 1 (højrehåndet): Tager sprøjten direkte op ad dosiskalibratoren, og over i cylinderbeskytteren. Ingen komplikationer. MBq: TID TABLET DOSIS OBSERVATIONER 000014 787 00:12 1 Højre 21 à 3,25 2 - Venstre 19 à 1,25 Bioanalytiker 3 (højrehåndet): Putter label på imens sprøjten er beskyttet i anden beskytter. Arbejder med begge hænder. Putter den i cylinder beskytteren efter der

000014 720 00:07 000014 720 00:07 3 - Højre 20 à 2,25 4-21 Venstre à 3,25 er sat label på. Bioanalytiker 3 (højrehåndet): Putter label på imens sprøjten er beskyttet i anden beskytter. Arbejder med begge hænder. Putter den i cylinder beskytteren efter der er sat label på. D. 5/4-16 BATCH NR: 000040 817 00:07 MBq: TID TABLET DOSIS OBSERVATIONER 000040 817 00:07 000040 881 00:05 000040 881 00:05 D. 5/4-16 BATCH NR: 000042 739 00:08 1 Højre 20 à 2,25 2 - Venstre 30 à 12,25 3 - Højre 20 à 2,25 4 - Venstre 26 à 8,25 Bioanalytiker 3 (højrehåndet): Putter label på mens der overflyttes fra kalibratoren til cylinderbeskytter. Sprøjten er ikke beskyttet imens der påsættes label. Bioanalytiker 3 (højrehåndet): Putter label på uden at beskytte imens altså mens sprøjten flyttes fra dosiskalibrator til beskytter. MBq: TID TABLET DOSIS OBSERVATIONER 000042 739 00:08 000042 796 00:06 000042 796 00:06 D. 5/4-16 BATCH NR: 000049 916 00:05 1 Højre 20 à 2,25 2 - Venstre 22 à 4,25 3 - Højre 18 à 0,25 4 - Venstre 19 à 1,25 Bioanalytiker 3 (højrehåndet): Putter i beskytter når der skal label på, sprøjten er beskyttet imens. Sidder med sprøjten i hænderne i kort tid. Bioanalytiker 3 (højrehåndet): Putter sprøjten direkte over i cylinderbeskytter mens der sættes label på. MBq: TID TABLET DOSIS OBSERVATIONER 000049 916 00:05 1 Højre 19 à 1,25 2 - Venstre 21 à 3,25 Bioanalytiker 3 (højrehåndet): Bruger fingerspidserne til at transportere sprøjten. Puttes direkte i beskytter og sætter label på mens sprøjten flyttes til beskytteren.

D. 8/4-16 BATCH NR: 000012 1063 00:05 000012 1063 00:05 MBq: TID TABLET DOSIS OBSERVATIONER 1 Højre 23 à 2 2-27 Venstre à 6 000012 889 00:05 3 - Højre 24 à 3 000012 889 00:05 4-26 Venstre à 5 D. 11/4-16 BATCH NR: 000046 987 00:06 000046 987 00:06 Bioanalytiker 5 (højrehåndet): Sætter label på før den kommer i beskytter, fortryder kort, arbejder med højre hånd tæt på sprøjten. Sprøjten tages op med venstre hånd. Label sættes på med højre hånd, lige inden label sættes på fortrydes der kort er på vej til at sætte sprøjten ned i dosiskalibratoren, men fortryder valg og sætter label på. Skrifter hånd så sprøjten er i højre hånd. Bioanalytiker 5 (højrehåndet): Starter med at holde sprøjte med venstre hånd. Når sprøjten flyttes føres sprøjten over i venstre hånd. Label sættes på med højre hånd. MBq: TID TABLET DOSIS OBSERVATIONER 000046 906 00:05 000046 906 00:05 D. 11/4-16 BATCH NR: 000116 959 00:05 1 Højre 22 à 1 2-25 Venstre à 4 3 - Højre 36 à 15 4 - Venstre 25 à 4 Bioanalytiker 6 (Venstrehåndet): Holder sprøjten med højre hånd, sætter label på med venstre lader sprøjten være halvt i dosiskalibratoren mens der sættes label på. Flytter sprøjten i beskytteren med venstre hånd. Bioanalytiker 6 (Venstrehåndet): Holder sprøjten med højre hånd, tilføjer label lader sprøjten være halvt i dosiskalibratoren, mens der sættes label på. Flytter sprøjten til venstre hånd, og over i beskytteren. MBq: TID TABLET DOSIS OBSERVATIONER 000116 959 00:05 1 Højre 47 à 26 2 - Venstre 23 à 2 Bioanalytiker 6 (Venstrehåndet): Tilføjer label med højre hånd, tilføjer label lader sprøjten være halvt i dosiskalibratoren, mens der sættes label på. Flytter sprøjten til venstre hånd, og over i beskytteren.

D. 12/4-16 BATCH NR: 000049 842 00:09 000049 842 00:09 MBq: TID TABLET DOSIS OBSERVATIONER 000049 959 00:06 000049 959 00:06 D. 12/4-16 BATCH NR: 000102 828 00:05 000102 828 00:05 1 Højre 21 à 0 2-30 Venstre à 9 3 - Højre 23 à 2 4-30 Venstre à 9 Bioanalytiker 1 (højrehåndet): Cylinderbeskytteren står foran dosiskalibratoren, holder sprøjten med venstre hånd, mens hånden er knyttet om sprøjten, mens label tilføjes med højre hånd. Fumler lidt med placeringen af label. Bioanalytiker 1 (højrehåndet): Bruger venstre hånd til at holde sprøjten holder med pegefinger og tommelfinger. Sætter label på med højre hånd og fører sprøjten hen i cylinderbeskytteren. MBq: TID TABLET DOSIS OBSERVATIONER 000102 715 00:05 000102 715 00:05 D. 12/4-16 BATCH NR: 000010 772 00:05 000010 772 00:05 1 Højre 23 à 2 2-22 Venstre à 1 3 - Højre 24 à 3 4-30 Venstre à 9 Bioanalytiker 1 (højrehåndet): Bruger højre hånd til at sætte label på, dette gøres med pegefinger. Holder sprøjten med venstre hånd, hvor pegefinger og tommelfinger benyttes. Bioanalytiker 1 (højrehåndet): Holder sprøjten med venstre pegefinger og tommelfinger, mens højre hånd bruges til at sætte label på med. MBq: TID TABLET DOSIS OBSERVATIONER 000010 759 00:06 000010 759 00:06 1 Højre 22 à 1 2-24 Venstre à 3 3 - Højre 23 à 2 4-23 Venstre à 2 Bioanalytiker 1 (højrehåndet): Bruger venstre pegefinger og tommelfinger til at holde på sprøjten, mens label påsættes med højre hånd. Bioanalytiker 1 (højrehåndet): Bruger venstre pegefinger og tommelfinger til at holde på sprøjten, mens label påsættes med højre hånd.

D. 12/4-16 BATCH NR: 000015 684 00:06 1 Højre 21 MBq: TID TABLET DOSIS OBSERVATIONER 000015 684 00:06 2 - Venstre à 0 32 à 11 Bioanalytiker 1 (højrehåndet): Sætter label på med højre hånd, mens sprøjten holdes med pegefinger og tommelfinger på venstre hånd. Målinger i radiofarmacien med dedikeret beskytter Baggrundsstråling fra d. 18/4 + 19/4 + 21/4: Gennemsnit stråling: 16,25 BATCH NR: Tablet 1 Tablet 2 Tablet 3 Tablet 4 000006 16 17 16 16 Baggrundsstråling fra d. 25/4 + 26/4 + 29/4: Gennemsnit stråling: 25 BATCH NR: Tablet 1 Tablet 2 Tablet 3 Tablet 4 000046 25 26 25 24 D. 18/4-16 BATCH NR: 000018 937 00:16 MBq: TID TABLET DOSIS OBSERVATIONER 000018 937 00:16 000018 1000 00:09 000018 1000 00:09 1 Højre 17 à 0,75 2 Venstre 18 à 1,75 3 Højre 18 à 1,75 4 Venstre 18 à 1,75 Bioanalytiker 11 (Højrehåndet): Tager sprøjten med højre hånd, og indfører sprøjten i den dedikerede blybeskytter. Er i tvivl om hvor label skal placeres, efter sprøjten er kommet i blybeskytteren. Bioanalytiker 11 (Højrehåndet): Tager sprøjten med højre pegefinger og tommelfinger, indfører hurtigt sprøjten i blybeskytteren. Påfører label med højre hånd, mens beskytteren med sprøjten i, hviler i hele venstre hånd. D. 18/4-16 MBq: TID TABLET DOSIS OBSERVATIONER

BATCH NR: 000047 917 00:09 000047 917 00:09 1 Højre 17 à 0,75 2 - Venstre 19 à 2,75 Bioanalytiker 11 (Højrehåndet): Tager sprøjten med højre hånd, med pegefinger og tommelfinger, mens beskytteren ligger i venstre hånd. Indfører sprøjten med højre hånd, skifter herefter til venstre hånd og påfører label. Ligger sprøjten til side. D. 19/4-16 BATCH NR: 000023 771 00:07 MBq: TID TABLET DOSIS OBSERVATIONER 000023 771 00:07 000023 893 00:12 000023 893 00:12 sek D. 19/4-16 BATCH NR: 000040 908 00:07 1 Højre 18 à 1,75 2 - Venstre 17 à 0,75 3 - Højre 17 à 0,75 4 - Venstre 19 à 2,75 Bioanalytiker 11 (Højrehåndet): Tager blybeskytteren med venstre hånd, og sprøjten med højre pegefinger og tommelfinger. Indfører sprøjten i beskytteren og tjekker at den sidder fint i beskytteren. Tilføjer label. Bioanalytiker 11 (Højrehåndet): Holder sprøjten med pegefinger og tommelfinger på højre hånd, og holder blybeskytteren med venstre hånd. Tilføjer label trækker den lidt med label, da der er tvivl om, hvor den skal sidde. MBq: TID TABLET DOSIS OBSERVATIONER 000040 908 00:07 000040 823 00:07 000040 823 00:07 000116 931 00:07 1 Højre 17 à 0,75 2 - Venstre 17 à 0,75 3 - Højre 17 à 0,75 4 - Venstre 20 à 3,75 3 - Højre 18 à 1,75 Bioanalytiker 11 (Højrehåndet): Holder blybeskytteren i venstre hånd, tager sprøjten med højre pegefinger og tommelfinger, og indfører sprøjten. Tjekker at sprøjten sidder fint i blybeskytteren. Tilføjer label. Bioanalytiker 11 (Højrehåndet): Tager sprøjten med højre hånds pegefinger og tommelfinger, mens blybeskytteren holdes med venstre hånd. Tilfører sprøjten i beskytteren, og tjekker om sprøjten sidder fint. Tilføjer herefter label. Bioanalytiker 11 (Højrehåndet): Tager sprøjten med pegefinger og

000116 931 00:07 4 - Venstre 23 à 6,75 tommelfinger på højre hånd, mens blybeskytteren holdes i venstre hånd. Indfører sprøjten i beskytter, og tjekker at den sidder fint. Tilføjer label. 21/4-16 BATCH NR: 000014 803 25 1 Højre 18 à 1,75 MBq: TID TABLET DOSIS OBSERVATIONER 000014 803 25 2 - Venstre 000014 800 00:10 000014 800 00:10 21/4-16 BATCH NR: 000047 850 00:16 18 à 1,75 3 - Højre 19 à 2,75 4 - Venstre 18 à 1,75 Bioanalytiker 9 (Højrehåndet): Tager beskytter op fra bordet, og indfører sprøjten, men sætter den forkert i og må tage den ud igen, og skal vende sprøjten om. Da sprøjten er indsat, lægges beskytteren på bordet, hvor label tilføjes. Bioanalytiker 9 (Højrehåndet): Tager beskytter og label med højre hånd. Tilføjer sprøjten til beskytteren, og label, og lægger sprøjten fra sig. Bruger lidt tid på dette, da sprøjten skal sidde rigtigt. MBq: TID TABLET DOSIS OBSERVATIONER 000047 850 00:16 25/4-16 BATCH NR: 000022 869 00:23 000022 869 00:23 3 - Højre 23 à 6,75 4 - Venstre 25 à 8,75 Bioanalytiker 9 (Højrehåndet): Gør beskytter og label klar inden sprøjten tages op. Tager sprøjten op, men bliver spurgt om noget, så bioanalytikeren stopper kort op, mens sprøjten er i højre hånd. Går i gang igen, og tilføjer label, lægger herefter sprøjten fra sig. MBq: TID TABLET DOSIS OBSERVATIONER 000022 1015 00:14 1 Højre 28 à 3 2-46 Venstre à 21 3 - Højre 27 à 2 Bioanalytiker 3 (højrehåndet): Tager label på højre hånd, og tager sprøjten med højre. Påfører label på den forkerte ende af sprøjten (på sprøjtens krop ) Tager blybeskytteren op, men bliver i tvivl om hvorvidt sprøjten kan komme i med label på. Sætter langsomt sprøjten i beskytteren og lægger den fra sig. Bioanalytiker 3 (højrehåndet): Tager sprøjten med højre hånd, og

000022 1015 00:14 4 - Venstre 36 à 11 flytter den til venstre, for at tage beskytteren. Sætter sprøjten i beskytteren og lægger den fra sig, for at tage label fra papiret. Tager sprøjten igen, og sætter label på. 25/4-16 BATCH NR: 000023 940 00:14 000023 940 00:14 MBq: TID TABLET DOSIS OBSERVATIONER 26/4-16 BATCH NR: 000047 771 00:09 000047 771 00:09 1 Højre 26 à 1 2-39 Venstre à 14 Bioanalytiker 3 (højrehåndet): Tager sprøjten med højre hånd, og flytter den til venstre, for at tage beskytteren. Sætter sprøjten i beskytteren og lægger den fra sig, for at tage label fra papiret. Tager sprøjten igen, og sætter label på. MBq: TID TABLET DOSIS OBSERVATIONER 000047 720 00:07 000047 720 00:07 26/4-16 BATCH NR: 000040 845 00:10 000040 845 00:10 1 Højre 28 à 3 2-27 Venstre à 2 3 - Højre 25 à 0 4-26 Venstre à 1 Bioanalytiker 6 (venstrehåndet): Tager sprøjten med venstre hånd, og har blybeskytteren i højre. Holder i sprøjtens ende med pegefinger og tommelfinger (den ende man kan trække ud og ind), har label klar på højre hånd. Tilføjer sprøjten i beskytteren og tilføjer label. Lægger sprøjten fra sig. Bioanalytiker 6 (venstrehåndet): Tager sprøjten med venstre hånd, og har blybeskytteren i højre. Holder i sprøjtens ende med pegefinger og tommelfinger (den ende man kan trække ud og ind), har label klar på højre hånd. Tilføjer sprøjten i beskytteren og tilføjer label. Lægger sprøjten fra sig. MBq: TID TABLET DOSIS OBSERVATIONER 1 Højre 27 à 2 2-28 Venstre à 3 Bioanalytiker 6 (venstrehåndet): Tager sprøjten med venstre hånd, og har blybeskytteren i højre. Holder i sprøjtens ende med pegefinger og tommelfinger (den ende man kan trække ud og ind). Har ikke label klar. Da label skal på, lægges sprøjten på bordet, og

29/4-16 BATCH NR: 000042 954 00:08 000042 954 00:08 tager label fra papiret. Da label sættes på tages sprøjten op igen. MBq: TID TABLET DOSIS OBSERVATIONER 000042 868 00:11 000042 868 00:11 29/4-16 BATCH NR: 000049 1020 00:06 000049 1020 00:06 1 Højre 26 à 1 2-26 Venstre à 1 3 - Højre 29 à 4 4-27 Venstre à 2 Bioanalytiker 6 (venstrehåndet): Tager label og klistre på venstre hånd. Tager sprøjten med venstre hånd og infører i beskytter. Tager label og klistre på sprøjte, hvorefter den lægges fra sig. Bioanalytiker 6 (venstrehåndet): Tager label og klistre på venstre hånd. Tager beskytteren med højre, og sprøjten med venstre hånd. Tilføjer i beskytter og sætter label på. Sprøjten lægges fra sig. MBq: TID TABLET DOSIS OBSERVATIONER 1 Højre 26 à 1 2-27 Venstre à 2 Bioanalytiker 6 (venstrehåndet): Tager label og klistre på venstre hånd. Tager beskytteren med højre hånd og sprøjten med venstre. Tilføjer i beskytteren og sætter label på, lægger sprøjten fra sig. Målinger ved injektionen med Cylinderbeskytter Baggrundsstråling fra d. 4/4 + 5/4: gennemsnit: 19,6 BATCH NR: Tablet 1 Tablet 2 Tablet 3 Tablet 4 000032 19 19 FEJL 21 Baggrundsstråling fra d. 8/4 + 11/4 + 12/4 + 14/4: Gennemsnit: 20,5 BATCH NR: Tablet 1 Tablet 2 Tablet 3 Tablet 4 000032 20 19 22 21 D. 4/4-16 BATCH NR: MBq: TID TABLET MÅLT DOSIS OBSERVATIONER

000022 700 +/- 000022 700 +/- 000022 700 +/- 000022 700 +/- 00:28 00:28 00:29 00:29 1 Højre 54 à 34,4 2 - Venstre 31 à 11,4 3 - Højre 54 à 34,4 4 - Venstre 40 à 20,4 Bioanalytiker 2 (venstrehåndet): Tablet placeret på yderste led af pegefingeren, handske uden på tablet. Trækker ud og ind et par gange, før den kasseres i spanden. Bioanalytiker 2 (venstrehåndet): Tablet placeret på yderste led af pegefingeren, handske uden på tablet. Trækker frem og tilbage et par gange. Brugte ikke venstre pegefinger så meget, måske pga. Af tapen. D. 5/4-16 BATCH NR: 000015 700 +/- 000015 700 +/- 000015 700 +/- 000015 700 +/- D. 5/4-16 BATCH NR: 000102 700 +/- 000102 700 +/- 000102 700 +/- 000102 700 +/- MBq: TID TABLET 00:31 00:31 00:34 00:34 MÅLT DOSIS 1 Højre 27 à 7,4 2 - Venstre 34 à 14,4 3 - Højre 31 à 11,4 4 - Venstre MBq: TID TABLET 41 à 21,4 MÅLT DOSIS 00:32 1 Højre 28 à 8,4 00:32 2 - Venstre 44 à 24,4 00:24 3 - Højre 30 à 10,4 00:24 4 - Venstre 28 à 8,4 OBSERVATIONER Bioanalytiker 4 (højrehåndet): Bruger kun højre hånd mens der injiceres, ligger venstre hånd ned og væg fra sprøjten. Skyller igennem med saltvand og kassere injektionssprøjten. Bioanalytiker 4 (højrehåndet): Bruger kun højre hånd mens der injiceres. Bøvlede lidt med hætter til sprøjten da den skulle kobles på venflon. OBSERVATIONER Bioanalytiker 4 (højrehåndet): bruger højre hånd til at montere sprøjten, samt til at injicere. Bruger venstre hånd til at lukke for hanerne. Bioanalytiker 4 (højrehåndet): Bruger højre hånd til at påsætte sprøjten, holder langt nede på sprøjten (i den ende hvor sporstoffet er) når den påføres. D. 5/4-16 BATCH NR: MBq: TID TABLET MÅLT DOSIS OBSERVATIONER

000018 700 +/- 000018 700 +/- 00:30 00:30 1 Højre 29 à 9,4 2 - Venstre 31 à 11,4 Bioanalytiker 4 (højrehåndet): Ligger venstre hånd på skødet, når der injiceres. Ellers bruges primært højre hånd til at håndtere sprøjten. D. 8/4-16 BATCH NR: 000042 700 +/- 000042 700 +/- 000042 700 +/- 000042 700 +/- D. 11/4-16 BATCH NR: 000006 700 +/- 000006 700 +/- 000006 700 +/- 000006 700 +/- MBq: TID TABLET DOSIS OBSERVATIONER 00:32 00:32 00:31 00:31 1 Højre 45 à 24,5 2 - Venstre 51 à 30,5 3 - Højre 76 à 55,5 4 - Venstre 41 à 20,5 Bioanalytiker 1 (højrehåndet): Stikker med venflon, ikke sommerfugl. Kobler lang slange på venflon, lukker hanerne med højre hånd. Bioanalytiker 1 (højrehåndet): Stikker med venflon, i stedet for sommerfugl, kobler lang slange på venflon. Holder sprøjten med højre hånd, rækker kort over mod affaldsspand, måske for at dryppe sprøjten af, herefter injiceres med højre hånd, venstre hånd er placeret på saltvandssprøjten, som er koblet på den lange slange. MBq: TID TABLET DOSIS OBSERVATIONER 00:28 00:28 00:38 00:38 1 Højre 29 à 8,5 2 - Venstre 37 à 16,5 3 - Højre 45 à 24,5 4 - Venstre 35 à 14,5 Bioanalytiker 7 (højrehåndet): Holder sprøjten med højre hånd, skifter til venstre når nålen skal af. Holder med hele venstre hånd på sprøjten knytter hånden om. Lukker hanerne med venstre hånd, når sprøjten er koblet på. Bioanalytiker 7 (højrehåndet): Tager sprøjte med højre hånd. Skifter sprøjten til venstre knytter hånden om sprøjten, når nåles skal af. Kobler sprøjten på med højre hånd, ellers ingen komplikationer. Bruger lidt tid på at fjerne nål. D- 11/4-16 BATCH MBq: TID TABLET DOSIS OBSERVATIONER

NR: 000008 700 +/- 000008 700 +/- 00:28 00:28 1 Højre 39 à 18,5 2 - Venstre 35 à 14,5 Bioanalytiker 7 (højrehåndet): Tager sprøjten med højre hånd, skifter til venstre, hvor sprøjten holdes med tommelfinger og pegefinger, for at fjerne nål. Injicere og trykker saltvand i (skylder efter), fjerner sprøjten og smider i skraldespanden. D. 12/4-16 BATCH NR: 000014 700 +/- 000014 700 +/- 000014 700 +/- 000014 700 +/- D. 12/4-16 BATCH NR: 000018 700 +/- 000018 700 +/- 000018 700 +/- 000018 700 +/- MBq: TID TABLET DOSIS OBSERVATIONER 00:26 00:26 00:41 00:41 1 Højre 2 - Venstre FEJL!! 38 à 17,5 Bioanalytiker 8 (højrehåndet): Holder med venstre hånd på sprøjten da den tages op af cylinderbeskytteren. Flytter sprøjten til højre hånd når nålen er fjernet fra sprøjten. Injicere med højre hånd, og holder med venstre på saltvandssprøjten. Der stikkes i patientens venstre arm. 3 - Højre 44 à 23,5 4 - Venstre 52 à 31,5 Bioanalytiker 9 (højrehåndet): Tager sprøjten op med højre hånd, og fjerner nålen fra sprøjten med venstre hånd. Smider nålen ud og injicere sporstoffet. Venstre hånd placeres på saltvandet. Bemærker at der er modstand på slangen. MBq: TID TABLET DOSIS OBSERVATIONER 00:29 00:29 00:28 00:28 1 Højre 50 à 29,5 2 - Venstre 68 à 47,5 3 - Højre 43 à 22,5 4 - Venstre 45 à 24,5 Bioanalytiker 8 (højrehåndet): Holder med højre pegefinger på sprøjten mens der injiceres. Fjerner nålen med venstre hånd + lukker haner med venstre hånd. Bioanalytiker 8 (højrehåndet): Holder med højre tommelfinger og pegefinger, og smider nål ud med venstre. Injicere med højre og holder på saltvandssprøjten med venstre. Pt. føler ubehag ved injektionen, så bioanalytiker er bange for om IV. Adgangen ligger korrekt. Trækker tilbage, og

D. 12/4-16 BATCH NR: 000040 700 +/- 000040 700 +/- 000040 700 +/- 000040 700 +/- D. 14/4-16 BATCH NR: 000023 700 +/- 000023 700 +/- 000023 700 +/- 000023 700 +/- skylder efter med ekstra saltvand, og alt er ok. Smider derefter sprøjten ud. MBq: TID TABLET DOSIS OBSERVATIONER 00:29 00:29 00:26 00:26 1 Højre 43 à 22,5 2 - Venstre 39 à 18,5 3 - Højre 47 à 26,5 4 - Venstre 43 à 22,5 Bioanalytiker 8 (højrehåndet): Holder med højre tommelfinger og pegefinger på sprøjten, har problemer med at få nålen af med venstre hånd. Det tager lidt tid at få nålen af. Injicere sporstoffet med højre hånd, og smider derefter sprøjten ud med det samme. Bioanalytiker 8 (højrehåndet): Holder sprøjten mellem højre tommelfinger og pegefinger. Fjerner nål med venstre hånd. Injicere sporstoffet med højre hånd, og har venstre hånd placeret på saltvandssprøjten imens. Bruger højre hånd til at lukke haner. MBq: TID TABLET DOSIS OBSERVATIONER 00:36 00:36 00:45 00:45 1 Højre 34 à 13,5 2 - Venstre 35 à 14,5 3 - Højre 39 à 18,5 4 - Venstre 44 à 23,5 Bioanalytiker 10 (højrehåndet): Patienten bliver stukket i højre hånd. Bruger højre hånd til at tage sprøjten med, venstre hånd er placeret på saltvand. Holder sprøjten med højre hånds pegefinger og tommelfinger, og nålen fjernes med venstre hånd. Injicere sporstoffet, skyller efter med saltvand og smider sprøjten ud. Bioanalytiker 10 (højrehåndet): Fumler med sprøjten da den skal ud af beskytteren, da beskyttere ligger ned på bordet. Tager nålen af med venstre og holder nålen i venstre hånd mens der injiceres. Kobler sprøjten på med højre hånd, og venstre holder på saltvandet. Når der er injiceret tages hele sommerfuglen ud, og

lægges på bordet, indtil patienten er gået. Tiden stopper da sprøjten bliver lagt på bordet, og slippes af bioanalytikeren. Målinger ved injektionen med dedikeret beskytter Baggrundsstråling fra d. 18/4 + 19/4 + 21/4: Gennemsnit stråling: 17,25 BATCH NR: Tablet 1 Tablet 2 Tablet 3 Tablet 4 000032 17 18 17 17 Baggrundsstråling fra d. 25/4 + 26/4 + 27/4 + 28/4 + 29/4: Gennemsnit stråling: 26 BATCH NR: Tablet 1 Tablet 2 Tablet 3 Tablet 4 000032 27 25 26 26 D. 18/4-16 BATCH NR: 000008 700 +/- 000008 700 +/- 000008 700 +/- 000008 700 +/- MBq: TID TABLET DOSIS OBSERVATIONER 00:51 00:51 00:54 00:54 1 Højre 18 à 0,75 2 - Venstre 26 à 8,75 3 - Højre 22 à 4,75 4 - Venstre 20 à 2,75 Bioanalytiker 12 (Højrehåndet): Har handsker udenpå TLDtabletterne. Tager sprøjte med venstre og højre hånd, fjerner nål med højre og smider nålen ud. Injicere med højre. Sprøjter saltvand ind og lukker haner med højre hånd. Har lidt svært ved at få sprøjten af sommerfuglkanylen. Bioanalytiker 12 (Højrehåndet): Har handsker udenpå TLDtabletterne. Sikre sig at sprøjten sidder korrekt i den dedikerede blybeskytter. Tager sprøjten med højre hånd og fjerner nålen med højre. Injicere med højre, og lukker haner med højre. Skyller igennem med saltvand, og holder på sprøjten imens. D. 19/4-16 MBq: TID TABLET DOSIS OBSERVATIONER

BATCH NR: 000046 700 +/- 000046 700 +/- 000046 700 +/- 000046 700 +/- 00:47 00:47 00:35 00:35 1 Højre 51 à 33,75 2 - Venstre 32 à 14,75 3 - Højre 23 à 5,75 4 - Venstre 90 à 72,75 Bioanalytiker 2 (Venstrehåndet): Fjerner nål inden der anlægges IV adgang med sommerfuglkanyle. Tager sprøjten med venstre hånd, og påfører/tilkobler med denne, samt injicere sporstoffet med venstre hånd. Efter injektion skylles der igennem med saltvand, og fjerner herefter sprøjten. Sidder med sprøjtebeskytteren i venstre hånd. Og smider beskytter i spanden efter en kort tænkepause. Udtaler sprøjtebeskytteren er svær at bruge, da den er lidt løs!. Bioanalytiker 13 (højrehåndet): tager sprøjten med højre hånd, holder på saltvand med venstre. Efter injektion skylles der med saltvand, og der holdes mellem de to sprøjter. Holder med venstre, og skyller med højre. Fjerner sprøjte og ligger den på bordet. D. 19/4-16 BATCH NR: 000042 700 +/- 000042 700 +/- 000042 700 +/- 000042 700 +/- MBq: TID TABLET DOSIS OBSERVATIONER 00:56 00:56 00:33 00:33 1 Højre 19 à 1,75 2 - Venstre 44 à 26,75 3 - Højre 20 à 2,75 4 - Venstre 38 à Bioanalytiker 13 (Højrehåndet): Tager handsker uden på TLDtabletterne, men kun på højre hånd. Sprøjten sidder fast i papir, da den skal bruges vifter af kæmper med beskytter da sprøjten sidder løst inden i beskytteren. Injicerer med højre hånd og skyller med saltvand. Holder med venstre hånd mellem beskytteren og saltvandssprøjten. Bioanalytiker 13 (Højrehåndet): Tager sprøjten med højre hånds pegefinger og tommelfinger. Lukker haner med venstre og har venstre hånd på

20,75 saltvandssprøjten. Injicerer og skyller efter med saltvand. Lægger derefter sprøjten fra sig på bordet. D. 19/4-16 BATCH NR: 000049 700 +/- 000049 700 +/- 000049 700 +/- 000049 700 +/- 21/4-16 BATCH NR: 000022 700 +/- 000022 700 +/- 000022 700 +/- MBq: TID TABLET DOSIS OBSERVATIONER 00:36 00:36 01:20 01:20 1 Højre 21 à 3,75 2 - Venstre 34 à 16,75 3 - Højre 19 à 1,75 4 - Venstre 28 à 10,75 Bioanalytiker 13 (Højrehåndet): Tager sprøjten med tommelfinger og pegefinger på højre hånd. Lukker haner med venstre hånd, og har denne placeret på saltvandssprøjten. Fumler en smule med at få nål af. Injicerer og skyller efter med saltvand. Bioanalytiker 13 (Højrehåndet): Patienten bliver injiceret i venstre arm. Tager sprøjten med tommelfinger og pegefinger på højre hånd. Lukker haner med venstre hånd, og har denne placeret på saltvandssprøjten. Har problemer med en spritserviet, der sidder på sprøjten, injicerer herefter sporstoffet. Undervejs ringer gulvtelefonen, og bioanalytikeren tager telefonen, mens venstre hånd holder på sprøjten. Tiden stoppes først da sprøjten lægges på bordet. MBq: TID TABLET DOSIS OBSERVATIONER 00:46 00:46 00:41 1 Højre 22 à 4,75 2 - Venstre 47 à 29,75 3 - Højre 23 à 5,75 Bioanalytiker 13 (Højrehåndet): Holder beskytteren med sprøjten i højre hånd. Tager nålen af med venstre, for at smide den ud efter et par sekunder. Bøvler lidt med hanerne da det ser ud som om beskytteren er i vejen, injicere sporstoffet og smider sprøjten ud. Bioanalytiker 13 (Højrehåndet): Tager sprøjten med højre hånd,

000022 700 +/- 00:41 4 - Venstre 33 à 15,75 og tjekker at sporstoffet er helt nede i spidsen af injektionssprøjten. Fjerner nål med venstre, og injicere + skylder med saltvand. Har problemer med at få sprøjten af 3-vejs hanen. 21/4-16 BATCH NR: 000012 700 +/- 000012 700 +/- 25/4-16 BATCH NR: 000116 700 +/- 000116 700 +/- 25/4-16 BATCH NR: 000008 700 +/- 000008 700 +/- MBq: TID TABLET DOSIS OBSERVATIONER 00:51 00:51 3 - Højre 23 à 5,75 4 - Venstre 32 à 14,75 Bioanalytiker 12 (Højrehåndet): Stikker patienten i venstre arm. Fjerner nål med venstre hånd, og holder den mellem venstre pegefinger og tommelfinger, mens der injiceres. Halvejs i injektionen smides nålen ud, mens der skyldes igennem med saltvand. Efterfølgende lægges beskytteren på bordet, og tiden stoppes. MBq: TID TABLET DOSIS OBSERVATIONER 00:42 00:42 3 - Højre 32 à 6 4 - Venstre 58 à 32 Bioanalytiker 11 (højrehåndet): Stikker i patientens venstre arm. Tager den beskyttede sprøjte med højre hånd. Tjekker label, og tager nål af med venstre. Injicere med højre, mens venstre hånd holdes på saltvand. MBq: TID TABLET DOSIS OBSERVATIONER 00:47 00:47 1 Højre 35 à 9 2 - Venstre 36 à 10 Bioanalytiker 7 (Højrehåndet): Tager sprøjten med højre hånd, men flytter den til venstre for at tage nålen af. Kæmper lidt med at få nålen af. Kobler sprøjten på 3-vejshanen og injicere. Giver udtryk for at det er svært at bruge beskytteren når man ikke er vant til det. Har også lidt problemer med at få sprøjten af 3-vejshanen igen. Ligger til sidst sprøjten på

bordet. 26/4-16 BATCH NR: 000014 700 +/- 000014 700 +/- 27/4-16 BATCH NR: 000012 700 +/- 000012 700 +/- 28/4-16 BATCH NR: 000012 700 +/- 000012 700 +/- 28/4-16 BATCH NR: 000008 700 +/- 000008 700 +/- MBq: TID TABLET DOSIS OBSERVATIONER 00:34 00:34 3 - Højre 27 à 1 4 - Venstre 29 à 3 Bioanalytiker 4 (højrehåndet): Stikker patienten i venstre arm. Holder sprøjten med højre hånd, i hele hånden, mens nålen fjernes med venstre. Sporstoffet injiceres, og der skylles efter med saltvand. Sprøjten lægges på bordet. MBq: TID TABLET DOSIS OBSERVATIONER 00:40 00:40 1 Højre 27 à 1 2 - Venstre 33 à 7 Bioanalytiker 4 (højrehåndet): Stikker patienten i venstre arm. Tager sprøjten med venstre hånd, og fjerner nålen med venstre hånd. Injicere sporstoffet med højre hånd, og skyller igennem med saltvand med venstre hånd. Holder på sprøjten med højre. MBq: TID TABLET DOSIS OBSERVATIONER 01:00 01:00 3 - Højre 33 à 7 4 - Venstre 87 à 60 Bioanalytiker 14 (højrehåndet): Holder sprøjten med højre hånd, mens nålen fjernes med venstre. Nålen holdes i venstre under hele injektionen. Slipper sprøjten for at skylle med saltvand. Siger at sprøjten er tung, og spørger om den før er faldet af? Tager sprøjten af og lægger den på bordet. MBq: TID TABLET DOSIS OBSERVATIONER 00:49 00:49 3 - Højre 28 à 2 4 - Venstre 42 à 16 Bioanalytiker 14 (højrehåndet): Tager sprøjten, og tjekker at den sidder korrekt i beskytteren. Fjerner nål med venstre hånd og lægger den på

bordet. Sporstoffet injiceres. Konstatere igen at beskytteren er tung. Skyller efter med saltvand, og sprøjten fjernes og lægges på bordet. 29/4-16 BATCH NR: 000006 700 +/- 000006 700 +/- 000006 700 +/- 000006 700 +/- 29/4-16 BATCH NR: 000015 700 +/- 000015 700 +/- MBq: TID TABLET DOSIS OBSERVATIONER 00:34 00:34 00:38 00:38 1 Højre 28 à 2 2 - Venstre 37 à 11 3 - Højre 35 à 9 4 - Venstre 32 à 6 Bioanalytiker 15 (Højrehåndet): Har handsker udenpå tabletterne. Tager sprøjten med højre hånd og fjerner nål med venstre. Lægger nålen på bordet. Sætter sprøjten på 3- vejshanen og injicere sporstoffet. Skyller igennem med saltvand og lægger sprøjten på bordet. Bioanalytiker 15 (Højrehåndet): Har handsker udenpå tabletterne. Tager sprøjten med højre hånd og fjerner nål med venstre. Lægger nålen på bordet. Sætter sprøjten på 3- vejshanen og injicere sporstoffet. Højre hån.d flyttes fra sprøjten, og der skylles igennem med saltvand MBq: TID TABLET DOSIS OBSERVATIONER 00:42 00:42 1 Højre 30 à 4 2 - Venstre 35 à 9 Bioanalytiker 15 (Højrehåndet): Har handsker udenpå tabletterne. Tager sprøjten med højre hånd, og fjerner nål med venstre. Nålen lægges på bordet. Sporstoffet injiceres med højre, og der skylles efter med saltvand. Bilag 12 P- værdier data

Tabellen viser one-tailed og two-tailed p-værdier i radiofarmacien, med den dedikerede sprøjtebeskytter, samt cylinderbeskytteren. P-værdien er 0,35 hvilket betyder at resultaterne ikke er signifikante. Dermed er der i radiofarmacien ingen forskel på om der benyttes den dedikerede blybeskytter eller cylinderbeskytteren, når det radioaktive sporstof håndteres. Tabellen viser one-tailed og two-tailed p-værdier ved injektion, med den dedikerede sprøjtebeskytter, samt cylinderbeskytteren. P-værdien er 0,006 hvilket betyder at der er signifikant forskel på om der anvendes den dedikerede injektionssprøjte beskytter eller cylinderbeskytteren ved injektion af det radioaktive sporstof.

Tabellen viser one-tailed og two-tailed p-værdier for tiden der er brugt pr. procedure i radiofarmacien. P-værdien er under 0,05 og resultaterne er derfor signifikante. I forsøget er der brugt længere tid på at håndtere den dedikerede beskytter fremfor cylinderbeskytteren. Tabellen viser one-tailed og two-talied p-værdier for tiden der er brugt pr. procedure ved injektionen af det radioaktive sporstof. P-værdien er på 0,0000163, hvilket vil sige at der er signifikant forskel på om der bruges den dedikerede beskytter eller cylinderbeskytter. Dette viser at man bruger længere tid pr. procedure når der anvendes den dedikerede injektionssprøjte beskytter, end når cylinderbeskytteren anvendes.