En analyse af luftfartsindustrien - Er karteldannelse oplagt?

Nationaløkonomisk Institut Bachelorafhandling Forfattere: Alaaeddine Zaabalawi Thomas V. T. Jensen Vejleder: Valdemar Smith En analyse af luftfartsindustrien - Er karteldannelse oplagt? Aarhus School of Business and Social Sciences Forår 2012

Executive Summary The airline industry has in the recent decades undergone an extensive development due to deregulation and liberalization, as well as numerous external shocks. The new situation in the industry is characterized by intensified competition due to the growing market share of low-cost carriers. As a result of the new situation, several of the full-cost carriers are forced to find opportunities for the future. Therefore, the airline industry is an industry, which is very sensitive to cyclical fluctuations. The purpose of this thesis is to assess whether cartel formation is obvious in the airline industry. In order to assess this, a theoretical and practical basis has been used. In the theoretical section, the purpose was to explain the factors and motives that characterize industries, in which cartels have occurred. In this thesis, a theoretical perspective has been used to assess whether cartels are obvious in the airline industry. Furthermore, the European and U.S. authorities' fight against cartels has been described. PESTEL and Porter's Five Forces founded the external analysis of the airline industry. These models had the purpose of analysing the current situation of the competition and future earnings potential in the industry. PESTEL and Porter's Five Forces made it clear that the airline industry has undergone a deep transformation and that there is reason for concerns about future scenarios. The airline industry's sensitivity to macroeconomic factors and the increased competitive intensity is the main highlight of this section. For example, the rising oil prices and the low-cost carriers increased market share. In the final section, it has been assessed whether the cartel formation is obvious in the airline industry. First, there has been a discussion of the factors and motives that facilitate cartel formation. Based on this, it was concluded that the airline industry was a good basis for cartel formation. However, the incentive to engage in cartel formation is reduced due to competition authorities' increased fight against cartels. The overall conclusion was that cartel formation is an obvious opportunity to reduce future uncertainty for airlines.

Forord Nærværende bachelorafhandling Er karteldannelse oplagt i luftfartsindustrien? er et resultat af et projekt, som er udarbejdet i perioden ultimo oktober 2011 til 1. maj 2012 på Aarhus School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet. Afhandlingen er indleveret som led i opfyldelsen af kravene for opnåelse af bachelorgraden. Afhandlingens hovedformål er at analysere luftfartsindustrien, med henblik på at vurdere hvorvidt karteldannelse er oplagt. Vi vil gerne rette en stor tak til vor vejleder, professor Valdemar Smith, National Økonomisk Instituttet, Aarhus Universitet, for hans gode vejledning og store engagement gennem forløbet. Aarhus School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet Alaaeddine Zaabalawi, 1. maj 2012 Thomas V. T. Jensen 1. maj 2012

Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 1 1.1 PROBLEMFORMULERING 2 1.2 AFGRÆSNING 2 1.3 BEGREBSFORKLARING 3 1.4 METODEVALG OG STRUKTUR 3 1.5 KILDEKRITIK 4 2. KARTELLERS UDVIKLING OG EFFEKT PÅ SAMFUNDET 5 2.1 UDVIKLING I KARTELSAGER 5 2.2 EFFEKT PÅ SAMFUNDET 6 3. KARTELTEORI 7 3.1 DEFINITION PÅ ET KARTEL 8 3.2 MOTIVER TIL KARTELDANNELSE 9 3.3 FAKTORER DER FREMMER KARTELDANNELSE 14 3.4 STABILITET I KARTELLET 18 3.5 EFFEKTER AF KARTELDANNELSE 22 3.6 BEKÆMPELSE AF KARTELLER 25 3.7 OPSAMLING PÅ KARTELTEORIEN 32 4. ANALYSE AF LUFTFARTSINDUSTRIEN 34 4.1 ENVIRONMENTAL BASICS 34 4.2 DEGREE OF TURBULENCE 37 4.3 PESTEL ANALYSE 40 4.4 PORTER'S FIVE FORCES 47 4.5 OPSAMLING PÅ DEN EKSTERNE ANALYSE 55 5. EKSEMPLER PÅ KARTELLER I LUFTFARTSINDUSTRIEN 57 5.1 SAS-MAERSK AIR KARTELLET 57 5.2 AIR CARGO KARTELLET 58 6. VURDERING 60 6.1 TEORETISK PERSPEKTIV 60 6.2 SKÆRPELSE AF KONKURRENCELOVGIVNINGEN 61 6.3 MULIGHEDER OG TRUSLER 62 6.4 ER KARTELDANNELSE OPLAGT I LUFTFARTSINDUSTRIEN? 64 7. KONKLUSION 67 8. LITTERATURLISTE 69

1. Indledning Angrebet på World Trade Center i 2001, Irak krigen i 2003, SARS epidemien i 2003, den økonomiske krise i 2007, askeskyen i 2010 og senest den europæiske gældskrise i 2011. Alle eksempler på eksterne chok, som har haft en væsentlig indflydelse på luftfartsselskabernes marginale nettoresultater. Disse nettoresultater er, sammenlignet med andre sektorer i luftfartens forsyningskæde, kritiske. Således er det usikkert, hvorvidt selskaberne er i stand til at dække tidligere tab samt have tilstrækkelig kapital til fremtidig vækst (Doganis, 2010). I 1980 erne og 1990 erne gennemgik luftfartsindustrien en omfattende deregulering og liberalisering. Det medførte, at lavprisselskaber fik større markedsandele og konkurrencen langsomt blev intensiveret. Der er derfor bekymring om, hvorvidt den succesfulde forretningsmodel fra 1980 erne og 1990 erne er bæredygtig under de ændrede markedsforhold (Cento, 2009). Den nuværende situation i industrien er præget af høje adgangsbarrierer i form af alliancer, rutenetværk og høje etableringsomkostninger. Dette gør det svært for nye operatører at komme ind i industrien, hvilket svækker konkurrencen betydeligt. I flere tilfælde kan det ses, at koncentrationen på hver enkelt rute er meget høj, hvilket ligeledes svækker konkurrencen. Disse ovenstående forhold har givet anledning til bekymring fra blandt andet de europæiske og amerikanske konkurrencemyndigheder. Generelt kan siges, at konkurrencemyndighederne har øget deres fokus på karteldannelse. Det er blandt andet gjort, ved at indføre straffefritagelsesprogrammer, som skal øge sandsynligheden for, at kartelvirksomheder bliver afsløret. Konkurrencemyndighedernes formål med indførelsen af straffritagelsesprogrammerne, er at mindske virksomhedernes incitament til karteldannelse (London Economics, 2011). For luftfartsindustrien har dette betydet, at flere store europæiske luftfartsselskabers medvirken i karteldannelse er blevet afsløret. Udviklingen i luftfartsindustrien, og de usikre fremtidsudsigterne, har betydet, at hovedsageligt netværksselskaberne er blevet presset økonomisk. Ses dette i sammenhæng med den negative udvikling der har været i industrien, må det formodes, at nogle luftfartsselskaber er nødsaget til at reagere for at overleve. Derfor kan ovenstående selskaber, trods konkurrencemyndighederne øgede indsats mod disse, stadig have motiver til karteldannelse. Side 1 af 74

1.1 Problemformulering Den foreliggende afhandling har til formål at undersøge, hvorvidt luftfartsindustrien er oplagt til karteldannelse. For at tydeliggøre betydningen af de effekter karteldannelser har på samfundet, vil der blive taget udgangspunkt i et redegørende afsnit, hvor udviklingen i kartelsager vil blive belyst. Herefter vil afhandlingen være delt op i to dele. Første del udgør en generel teori om karteller, herunder motiver for karteldannelse og faktorer som fremmer disse. Endvidere vil der være lagt vægt på de europæiske og amerikanske konkurrencemyndigheders bekæmpelse af karteller. Formålet med dette afsnit er at give et indblik i virksomheders incitamenter til karteldannelse, og anskueliggøre myndighedernes kamp mod disse. Den anden del udgør en ekstern analyse af makroøkonomiske faktorer og kræfter, som har indflydelse på den nuværende situation i luftfartsindustrien. Formålet med dette afsnit er at analysere situationen i industrien, herunder konkurrencesituationen og det fremtidige indtjeningspotentiale. Ydermere vil SAS/Maersk og Cargo kartelsagerne blive inddraget som illustrative eksempler, for at koble teorien med virkeligheden. Sidstnævnte kartelsag er medtaget for at belyse konsekvenserne af ændringer i konkurrencelovgivningerne. Ovenstående vil således danne grundlag for en vurdering af luftfartsindustriens potentiale for karteldannelse. 1.2 Afgræsning Nærværende afhandling afgrænser sig primært til at fokusere på den europæiske og amerikanske luftfartsindustri, der defineres som kommerciel transport af passagerer, fragtog postflyvning igennem regelmæssige og ikke-planlagte ruter. Således er der valgt at afgrænse fra fragtflyvninger i fragtsektoren, hvilket skyldes et ønske om at belyse den stigende konkurrence mellem lavpris- og netværksselskaberne i den kommercielle sektor. Herudover er privat- og militærflyvninger udeladt. Endvidere er der afgrænset til kun at behandle perioden efter dereguleringen. Den økonomiske teori omkring karteller skelner hovedsageligt ikke mellem tacit og explicit collusion, og de betegnes derfor begge med begrebet collusion. Collusion dækker over karteller, brancheforeninger, joint ventures, delvist og statssponsoreret samordnet praksis. Explicit collusion forbindes med kartelaftaler, og eftersom der i teorien ikke skelnes mellem tacit og explicit collusion, vil collusion i afhandlingen blive betragtet som karteldannelse (Lipczynski et al, 2009). Side 2 af 74

1.3 Begrebsforklaring Afhoppe: Bruges som betegnelse, når et kartelmedlem afviger fra kartelaftalen. Revenue Passenger Kilometer (RPK): Et nøgletal der benyttes til at måle udviklingen i passagertrafikken. RPK angiver antal indtægtsgivende kilometer, som passagerer bliver transporteret. Revenue Passenger Miles (RPM): Et nøgletal der benyttes til at måle udviklingen i passagertrafikken. RPM angiver antal indtægtsgivende miles som passagerer bliver transporteret. Netværksselskaberne: Repræsenterer de selskaber, som hovedsageligt konkurrerer på service frem for pris. Disse selskaber benytter hub and spokes, som tilbyder passagerer en samlet koordineret rejse fra udgangspunkt til bestemmelsessted. Lavprisselskaber: Repræsenterer de selskaber, som hovedsageligt konkurrerer på pris, og dermed har færre bekvemmeligheder. Derudover er disse selskaber kendetegnet ved at have lave driftsomkostninger. Disse selskaber tilbyder ingen koordineret rejse, hvilket vil sige, at den samlede rejse består af to rejser, hvis en mellemlanding er nødvendig. 1.4 Metodevalg og struktur Det følgende afsnit vil kort præsentere og beskrive formålene med de valg af metoder, der bliver anvendt i opgaven. Metoderne vil kort blive beskrevet, og uddybes yderligere i de tilhørende afsnit, for at give en fyldestgørende beskrivelse af disse. Gennemgangen af metodevalgene vil endvidere repræsentere afhandlingens struktur. Indledningsvis vil afhandlingens fokus være rettet mod kartelteorien, hvor dette introduceres med et kort redegørende afsnit for udviklingen i kartelsager siden årtusindeskiftet. Karteldannelse kan føre til afledte effekter på pris, konkurrence og samfundet, hvorfor disse effekter ligeledes vil blive behandlet i det redegørende afsnit. Selve teorien vil blive indledt med en definition af et kartel, hvorefter der vil blive redegjort for dén definition som afhandlingen vil tage udgangspunkt i. Herefter vil fokus være rettet mod de motiver og faktorer, som får virksomhederne til at overveje karteldannelse med konkurrerende virksomheder. Ydermere vil kartelstabiliserende faktorer blive behandlet. Der har været et stigende fokus på netop karteldannelser fra konkurrencemyndighederne i Europa og USA, hvilket har tvunget myndighederne til at stramme lovgivningen på dette Side 3 af 74

område. Derfor vil der i afhandlingen blive beskrevet, hvordan de europæiske og amerikanske konkurrencemyndigheder bekæmper karteller. Afhandlingens eksterne analyse har til formål at redegøre for situationen i luftfartsindustrien. Derfor udarbejdes en definition af industrien og dennes udviklingen. Der er anvendt kvalitativt metodebrug til den eksterne analyse. Dette er gjort for at fastlægge industriens eksterne forhold. Den eksterne analyse indledes med en Degree of Turbulence model, der har til formål at vurdere turbulensgraden i luftfartsindustrien. Endvidere benyttes denne model også til at fastslå brugbarheden af de efterfølgende analyser. For at kunne belyse de makroøkonomiske faktorer, som påvirker luftfartsindustrien, er der blevet valgt at inddrage en PESTEL analyse. Porters Five Forces benyttes til at analysere de kræfter, der har indflydelse på industriens fremtidige indtjeningspotentiale og konkurrencesituation. På denne måde forsøges der at afdække de eksterne chok indflydelse på luftfarten. Der er valgt at inddrage SAS/Maersk og Cargo kartelsagerne som illustrative eksempler. Dette er gjort for at vise de medvirkende selskabers incitamenter til at indgå i karteldannelse, og betydningen af ændringer i konkurrencelovgivningerne. Dette er valgt for at kunne belyse sammenhængen mellem det teoretiske og analytiske perspektiv. Afslutningsvist danner kartelteorien og den eksterne analyse baggrund for en vurdering og diskussion om, hvorvidt luftfartsindustrien er oplagt til karteldannelse. 1.5 Kildekritik I afhandlingen er der blevet lagt stor vægt på at finde de tilgængelige kilder, der er mest pålidelige og troværdige. Det statistiske materiale er primært blevet indhentet fra kilder som IATA, ATW og EU-kommissionen. Der er lagt vægt på, at det benyttede materiale er bekræftet andetsteds, for at give læseren det mest retvisende billede. Det har betydet, at noget af det statistiske materiale kun går frem til år 2010. Der er i afhandlingen blevet benyttet brancheforeninger i luftfartsindustrien som kilder. Ønsket om at kilderne er bekræftet andetsteds skyldes derfor ligeledes, at der ønskes bekræftet, at brancheforeningernes oplysninger fremstår valide. Herudover er der, for så vidt muligt, blevet benyttet instituttets databaser til informationssøgning, for at sikre et tilstrækkeligt fagligt niveau. Side 4 af 74

2. Kartellers udvikling og effekt på samfundet Mange industrier er blevet hårdt ramt af eksterne chok, hvilket har betydet lavere efterspørgsel og mere intens konkurrence. Ifølge den økonomisk teori er netop disse parametre gode forudsætninger for dannelse af karteller, idet virksomhederne under sådanne vilkår har meget at vinde (London Economics, 2011). Det følgende afsnit vil belyse kartellernes udvikling og effekter på samfundet. Dette vil blive gjort for at give et indblik i det øgede fokus, der er blevet rettet mod karteldannelse de seneste mange år. Eftersom USA har gennemgået en tilsvarende udvikling i kartelsager, vil der i forestående afsnit udelukkende blive fokuseret på udviklingen i kartelsager i EU regi. 2.1 Udvikling i kartelsager I 2002 forbedrer EU straffritagelsesprogrammet fra 1996, med det formål at gøre industrien mere gennemsigtigt og skabe mere retssikkerhed. Dette afspejles tydeligt i udviklingen af kartelsager, hvor der er en tydelig fremgang i antal afsluttede kartelsager siden årtusindeskiftet (EU kommissionen, december 2011). Ydermere fastsatte EU-kommissionen i 2006 rammer for, hvordan virksomheder kan belønnes for samarbejde (Den Europæiske Unions Tidende, 2006). Udviklingen i afgjorte kartelsager siden 1990, er vist i figur 2.1. Figuren viser tydeligt, at straffritagelsesprogrammet har haft væsentlig indflydelse på udviklingen. Årsagen til de lave antal afgjorte sager i perioden 2010-2011, skyldes at kartelsager har en bearbejdelsesproces på op til flere år. Figur 2.1 Afgjorte kartelsager af den europæiske kommission perioden i 1990-2011 $%" $#" &%" &#" $#" $$"!%"!#"!!"!#"!!" %" #"!''#"("!'')"!''%"("!'''" &###"("&##)" &##%"("&##'" &#!#"("&#!!" Kilde: EU kommissionen, december 2011 + egen tilvirkning. Note: EU-kommissionen definerer en kartelsag, som værende en sag om en enkelt procedure mod forskellige involverede virksomheder, og kan omfatte mere end én overtrædelse. Kun de kartelsager, hvor bøden blev pålagt, er blevet betragtet i denne tabel. Side 5 af 74

Rent teoretisk vil eksterne chok, som presser økonomien i virksomheden også øge antallet af kartelsager. Dette kan give de trængte virksomheder motiver til at benytte sig af karteldannelse for at begrænse konkurrencen i industrien (Lipczynski et al, 2009). Som tidligere beskrevet, har der siden årtusindeskiftet været flere eksterne chok, som har ramt økonomien. Disse har formentlig også have haft indflydelse på udviklingen i antallet af afsluttede sager. 2.2 Effekt på samfundet Formålet med karteldannelse er at øge profitten for kartellets medlemmer. Det mest almindelige er, at dette sker igennem højere priser, men kan også opstå ved f.eks. markedsdeling. Dette vil påvirke både direkte og indirekte købere. Den direkte køber vil ikke nødvendigvis være den eneste, der kan blive berørt af kartellers overpriser. Den indirekte køber vil ligeledes blive berørt, hvis det er muligt for kartellet at fordele overprisen ud på virksomhederne og enkeltpersonerne i de forskellige niveauer i forsyningskæden. Det kan således forekommer situationer, hvor det er slutforbrugeren, der i sidste ende vil komme til at betale overprisen. Dette lader sig gøre ved fuldkommen konkurrence på downstream-markedet, hvis alle konkurrenterne er påvirket af overprisen (London Economics, 2011). Ved direkte salg med overpriser til den offentlige sektor, vil det øge de offentlige omkostninger. Dette vil have den effekt, at skatterne vil stige, eller at den offentlige sektor vil blive svækket. Foruden ovenstående effekter, kan karteldannelse også have en effekt på intentionerne om at innovere, tilbyde høj produktkvalitet, større produktsortiment og bedre kundeservice. En høj grad af konkurrence skulle give virksomhederne incitament til innovation, for på den måde at skabe en konkurrencemæssigfordel i forhold til deres konkurrenter. Karteller som befinder sig i et markedsafslappende miljø, vil ikke på samme måde være tvunget til at være innovative. På den anden side, vil et lavt konkurrencemiljø tillade virksomhederne at drage fuld nytte af innovation. Side 6 af 74

3. Kartelteori Ovenstående afsnit giver et klart indtryk af, at der har været en opadgående udvikling i dannelse af karteller. På trods af, at konkurrencemyndighederne i Europa og USA har indført forskellige tiltag og politikker til bekæmpelse af karteller, har virksomhederne altså stadig incitament til at deltage i karteldannelse. Konkurrencemyndighederne har mest fokus på de stærke former for samordnet praksis, hvilket ifølge Lipczynski et al (2009) har betydet, at det er mest sandsynligt, at der forekommer svagere former for samordnet praksis. I kartelteorien betegnes den svage form for samordnet praksis for tacit collusion og de stærke former for explicit collusion. Jævnfører afgrænsningen vil collusion i følgende teori betragtes som karteldannelse (Lipczynski et al, 2009). For kort at illustrere incitamenterne til at indgå i et kartelsamarbejde, er figur 3.1 anvendt. Denne figur giver et billede af, hvorledes et kartelsamarbejde kan være fordelagtigt for kartelmedlemmerne, og ydermere et eksempel på et af de problemer, der kan opstå ved sådan en aftale. For både virksomhed A og B kan det af figur 3.1 ses, at en aftale parterne imellem vil give den højeste forventede nytte set i forhold til en optimal konkurrencesituation. På samme tid viser figuren, at der for de enkelte medlemmer er incitament til at afvige fra aftalen, og dermed øge profitten yderligere. Figur 3.1 Illustration af en simpel kartelaftale. Medlem A Overholde Afhoppe Medlem B Overholde Afhoppe Begge får DKK 6 A får DKK 2 mio. mio. B får DKK 8 mio. A får DKK 8 mio. Begge får DKK 3 B får DKK 2 mio. mio. Kartelaftale Optimal konkurrence Kilde: London Economics, 2011 + egen tilvirkning. Side 7 af 74

Karteldannelse har en tendens til at opstå efter perioder med intens konkurrence eller lav efterspørgsel med forventet fremtidig vækst (Grout & Sonderegger, 2005). Set i forhold til luftfartsindustrien, er dette en industri, der er følsom overfor eksterne chok, og som har været præget af såvel intens konkurrence, som perioder med lav efterspørgsel (Doganis, 2010). Det findes derfor relevant at belyse den generelle teori om karteldannelse, herunder hvilke motiver der er for indgåelse af kartelaftaler, og hvilke faktorer der fremmer disse. I den sammenhæng er det også fundet relevant at diskutere stabiliteten i kartelsamarbejde, og konkurrencemyndighedernes bekæmpelse af disse. Formålet med følgende afsnit er at give en teoretisk baggrund for at kunne vurdere, i hvor høj grad karteldannelse er oplagt i luftfartsindustrien. 3.1 Definition på et kartel Når man beskæftiger sig med kartelteori, findes der ikke én bestemt international definition på hvad et kartel er. Selve begrebet kartel stammer fra det tyske ord Kartelle, som betyder sammenslutning af producenter (Lipczynski et al, 2009). Liefmann (1932) definerer karteller som en sammenslutning, der sigter mod monopolistiske tilstande. Liefmanns (1932) definition må anses som en meget simpel definition, hvor OECD s definition er mere konkret. De definerer karteller som følgende: (...) An anticompetitive agreement, anticompetitive concerted practice, or anticompetitive arrangement by competitors to fix prices, make rigged bids (collusive tenders), establish output restrictions or quotas, or share or divide markets by allocating customers, suppliers, territories, or lines of commerce. (OECD, 2005, p. 47) Hvor OECD giver en mere klar definition på hvad et kartel er, fastsætter EU-kommission ikke en direkte definition i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Den relevante bestemmelse i denne sammenhæng er artikel 101, som forbyder alle aftaler mellem virksomheder, alle vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder og alle former for samordnet praksis, der kan påvirke handelen mellem medlemsstater, og som har til formål eller til følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen inden for det indre marked (TEUF artikel 101, 2010, p.88) Side 8 af 74

Det er værd at bemærke, at eksempler på forbudt praksis er opført i EU-kommissionens artikel 101 (1)(a), (b), (c). Kort beskrevet dækker disse, foruden koordinering af priser og mængder, også over opdeling af markeder og forsyningskilder, hvilket alle er klassiske eksempler på konkurrencebegrænsende adfærd (TEUF, 2010). Udover ovenstående definitioner, er der en lang række forfattere, der har givet deres bud på en definition af et kartel. Nærliggende afhandling vil tage udgangspunkt i OECD s definition sammenholdt med EU-kommissionens artikel 101. 3.2 Motiver til karteldannelse Alle virksomheder har et ønske om at nå det højst mulige økonomiske afkast. På det ideelle frie marked, vil dette ske igennem uafhængige ageren. Imidlertid er der markedsstrukturerer, som eksempelvis oligopol, hvor det er mere oplagt for virksomheder at undgå at tage uafhængige beslutninger. Usikkerheden og risikoen ved at agere uafhængigt, kan i nogle tilfælde føre til kartellignende adfærd (Lipczynski et al, 2009). Til at vurdere, om man som virksomhed skal deltage i karteldannelse eller agere legalt, kan den standardøkonomiske model i forbindelse med beslutningstagning benyttes. Denne model tager udgangspunkt i forudsætningerne om, at virksomhederne agere rationelt og ønsker den størst mulige forventede nytte af deres handlinger. Modellen antager, at der ved legalt aktivitet er et payoff på W L tilknyttet nytten U(W L ). Ved kriminel aktivitet er der et payoff W C, hvis virksomheden ikke bliver straffet og et payoff W C S, hvis den bliver straffet. Sandsynligheden for at blive dømt er betegnet med P og straffens hårdhed med S. Hvis den forventede nytte ved at begå kriminalitet E(U) er større end nytten ved legal aktivitet U(W L ) så vælges økonomisk kriminalitet. Dette er vist i nedenstående formel: (1! P)*U(W c )+ P *U(W c! S) " U(W L ) (1) hvor W C : Forventet nettogevinst fra kriminel aktivitet W L : Forventet gevinst ved legal aktivitet P: Sandsynligheden for at blive dømt S: Straffens hårdhed U: Nyttefunktionen (London Economics, 2011) Side 9 af 74

I relation til karteller, siger den økonomiske teori om kriminalitet, at virksomhederne vil være motiverede til at deltage i karteldannelse, hvis den forventede gevinst ved deltagelse er større end de forventede omkostninger ved afsløring og straf. Konkurrencemyndighederne har mulighed for at gøre det mindre attraktivt ved at øge straffens hårdhed samt sandsynligheden for at blive afsløret. Eksempelvis kan sandsynligheden for at blive afsløret øges ved straffritagelse, som er beskrevet i afsnit 3.6.3 (London Economics, 2011). Hvis en virksomhed tilslutter sig et kartel, må det anses for at være en handlemåde, hvorpå man ønsker at maksimere sin profit. Denne sammenhæng kan forklares ud fra Theory of the firm. Teorien siger, at virksomhedens handlingsparametre benyttes til at opnå det størst mulige økonomiske resultat. Eksempler på sådanne handlingsparametre kan være pris, produktsortiment, produktkvalitet og distributionskanaler. Foruden disse parametre har også de eksterne forhold indflydelse på resultatet (Lipczynski et al, 2009). For at opnå det størst mulige økonomiske resultat har virksomheden, foruden karteldannelse, forskellige alternativer til at begrænse konkurrencen. Disse alternativer kunne være forøgelse af markedsandele, opkøb af konkurrerende virksomheder eller fusion. Virksomheden vælger det alternativ, der giver bedst mulig resultat. Vælger virksomheden at indgå i et karteldannelse, kan det siges, at virksomheden er profitmaksimerende. 3.2.1 Gruppegevinstmaksimering Teorien omkring gruppegevinstmaksimering vil tage udgangspunkt i to modeller. Modellen vist i figur 3.2 viser en industri, hvor alle virksomheder er medlemmer af et kartel. Industrien i den anden model, vil være delt op i to grupper, henholdsvis kartel- og ikkekartelmedlemmer, hvilket er illustreret i figur 3.3. Følgende model tager udgangspunkt i en antagelse om, at der kun er tre virksomheder i industrien, som til sammen udgør et kartel. Modellen viser grundlæggende hvad der sker i industrien, når virksomheder indgår i karteller, og hvad der sker med de enkelte virksomheder som indgår i kartellet. På trods af, at kartellets medlemmer har fuldstændig kontrol over pris- og outputbeslutninger og producerer homogene produkter, så betyder det ikke nødvendigvis, at disse har samme grænseomkostningsfunktion (MC). Endvidere forudsættes det, at indtræden forhindres succesfuldt (Lipczynski et al, 2009). Side 10 af 74

Figur 3.2 Model over gruppegevinstmaksimering for tre virksomheder. Kilde: Lipczynski et al, 2009. Af figur 3.2 fremgår de individuelle grænseomkostningsfunktioner for virksomhederne A, B, D samt for den samlede industri, ΣMC. A, B og D udgør således den samlede industri. Industriens grænseomkostningsfunktion findes ved horisontal sammenlægning af kartelmedlemmernes grænseomkostningsfunktioner (Lipczynski et al, 2009). Gruppegevinstmaksimering opnås således ved at vælge det output, hvor industriens grænseomsætning er lig grænseomkostningerne. Dette outputniveau svarer i figur 3.2 til Q m, med tilsvarende pris P m. Q m findes ved sammenlægning af A, B og D s individuelle produktionskvoter, henholdsvis q a, q b, og q c. Ved at fordele kvoterne på en måde, hvor MC for hver virksomhed bliver ens, så vil de samlede omkostninger ved at producere mængden Q m blive minimeret. Tages der udgangspunkt i figur 3.2, kan der eksempelvis ses, at virksomhed D s omkostninger ved at producere den sidste enhed output er højere end A s ditto. For industrien, og dermed kartellet, vil det derfor være mest profitabelt at tildele nogle af D s kvoter til A. Dette gøres indtil MC for begge er ens. En væsentlig bemærkning er, at det må formodes, at det i et kartel vil være svært at fordele kvoterne. En intern fordelingsnøgle for indtægterne vil derfor være nødvendig. Som nævnt er den anden model en analyse af en industri bestående af to grupper virksomheder. Gruppen af virksomheder der udgør et kartel betegnes K, og gruppen af ikkekartelmedlemmer betegnes N-K, hvor N udgør hele markedet. Der er i modellen antaget, at begge grupper består af mange mindre virksomheder, samt at de producerer samme produkt, og har samme omkostningsfunktioner. Ydermere er det antaget, at indtræden er succesfuldt forhindret, og ikke-kartelmedlemmer agere som pristagere (Lipczynski et al, 2009). Side 11 af 74

Figur 3.3 Ligevægt med K kartelmedlemmer og N-K ikke-kartelmedlemmer. Kilde: Lipczynski et al, 2009. For både kartel og ikke-kartelmedlemmer, udgør henholdsvis! MC i og " MC i en horisontal sammenlægning af de individuelle grænseomkostningsfunktioner. Desuden svarer " N!K MC i til ikke-kartelmedlemmernes udbudskurve, idet de er pristagere. Residual efterspørgselskurven D CARTEL er fundet ved at trække ikke-kartelmedlemmernes udbudskurve, ved hver pris, fra industriens samlede efterspørgselskurve, D TOTAL. I det punkt, hvor MR CARTEL skærer, maksimerer kartelmedlemmerne deres gruppegevinst, hvorfor outputniveau Q 1 vælges. Q 1 bestemmer således også industriens pris P 1, som findes ved at tage den pris, hvor D CARTEL har mængden Q 1. Hver enkelt kartelmedlem kan således producere mængden q 1 = Q 1 / K, For virksomhederne der står uden for kartellet, betyder det således, at de også kan tillade sig at tage prisen P 1, dog til mængden Q 2. Derfor kan disse virksomheder! K MC i producere q 2 = Q 2 / (N-K). Dette betyder at ikke-kartelmedlemmerne producerer større output end kartelmedlemmerne, hvilket medfører, at ikkekartelmedlemmerne har en højere profit. Dette er illustreret ved det skraverede område længst til venstre i figur 3.3 (Lipczynski et al, 2009). Sammenligningen af profitterne for kartelmedlemmer og ikke-kartelmedlemmer er et af de vigtigste områder indenfor kartelteori. Da kartelmedlemmerne bevidst reducerer deres output for at kunne tage en højere pris, og dermed øge deres profit, opstår der et problem. Problemet består i, at de øgede priser giver anledning til at ikke-kartelmedlemmerne også kan øge deres priser, uden at reducere deres output. Dette betegnes også som free-rider K N!K Side 12 af 74

problemet. Det mest optimale vil således være at lade andre reducere deres output, mens der selv drages fordel af de øgede priser. På dette punkt virker det mest logisk at stå uden for kartellet. Lige netop denne problemstilling har stor indflydelse på kartellets stabilitet. Hvis alle ønsker at stå uden for kartellet, vil kartellet måske aldrig blive dannet, og dermed vil priserne aldrig blive forhøjet. Selvom kartellet allerede er dannet, vil stabiliteten være truet af muligheden for at snyde og af mulige afhoppere (Lipczynski et al, 2009). Både D Aspremont et al (1983) og Donsimoni et al (1986) diskuterer i deres artikler freerider problemet i forbindelse med kartelstabilitet. Her tager de i modsætning til figur 3.3 udgangspunkt i en industri, hvor antallet af virksomheder N er lille. I sådan et tilfælde vil enhver beslutning om at forlade kartellet have en effekt på profitten, hvilket både gælder for kartelmedlemmerne og ikke-kartelmedlemmerne. Denne handling vil have den virkning, at ikke-kartelmedlemmernes udbudskurve vil rykke til højre, og kartellets residuale efterspørgselskurve, vil rykke til venstre. Dette vil reducere ligevægtsprisen og profitten for såvel kartel- som ikke-kartelmedlemmer. På trods af, at et ikke-kartelmedlems profit altid er højere, udelukker det ikke muligheden for at profitten, efter afhoppet, vil være mindre end profitten ved at forblive medlem. 3.2.2 Andre motiver Risiko kan opstå som et motiv til karteldannelse, hvis virksomheden, som følge af øget risiko, er tvunget til at ændre måden at drive organisation på (MacGregor, 2001). MacGregor (2001) beskriver endvidere, at denne risiko kan komme som følge af ændringer i kundepræferencer eller som resultat af konkurrencen virksomhederne imellem. En måde hvorpå virksomheder kan reducere deres risici, er at styrke deres position i industrien. Dette kan gøres gennem produktdifferentiation, produktinnovation eller vertikal integration. Disse metoder kan være risikoreducerende, men er ligeledes ofte forbundet med omkostningsforøgelser og usikkerhed. Karteldannelse kan være en anden måde at opnå en stærk position i industrien på. Udveksling af information er ligeledes et motiv til at indgå i karteldannelse. Det er essentielt for alle virksomheder at have information om eksempelvis industrien og konkurrenterne, for at kunne træffe de rigtige beslutninger. Med sådanne informationer vil virksomheder kunne undgå overproduktion, forkert prissætning etc. Ydermere vil det Side 13 af 74

mindske virksomhedens sårbarhed og på samme tid øge fællesskabet i industrien. Herved bliver virksomheden i stand til at træffe mere konsekvente og effektive beslutninger. Utilfredsstillende performance er formentlig en af de væsentligste motiver for virksomhederne til at indgå i et karteldannelse. Årsagen hertil er, at virksomheder altid har stor fokus på deres profit. Derfor kan mange år med nedadgåede profit og markedsandele friste virksomheder til interagere med andre virksomheder. Industriens performance som helhed kan også have indflydelse på den enkelte virksomheds performance og ageren. Er hele industrien hårdt ramt af et ekstern chok, vil virksomhederne i industrien være mere tilbøjelige til at indgå i karteldannelser. 3.3 Faktorer der fremmer karteldannelse Af litteraturen fremgår det, at der er bestemte industrier, der er mere oplagte til dannelse af karteller end andre (Grout & Sonderegger, 2005). Det følgende afsnit vil identificere de faktorer, der er kendetegnende i industrier, hvor karteldannelse er sandsynligt. Identificering af disse faktorer, er et vigtigt element for konkurrencemyndighedernes bekæmpelse af karteldannelse. For mange industrier, hvor karteldannelse er aktuelt, er disse faktorer gennemgående. Således giver det konkurrencemyndigheder mulighed for at identificere potentielle industrier, hvor karteldannelse er oplagt. I denne sammenhæng er det dog essentielt at huske, at selvom disse faktorer kan give en identifikation af, hvor karteller opstår, kan der stadig være karteller, der ikke er afsløret. Med udgangspunkt i Grout & Sondereggers (2005), Rey (2006) og Lipczynski et al (2009) er de nedenstående faktorer fundet. Grout & Sondereggers (2005) benytter sig af tre fremgangsmåder til at identificere faktorerne, en teoretisk gennemgang af litteraturen, en empirisk analyse, og til sidst en gennemgang af afsluttede kartelsager. Rey (2006) og Lipczynski et al (2009) har fundet deres faktorer ud fra tidligere litteratur. 3.3.1 Koncentrationen af sælgere og antallet af virksomheder Grout & Sondereggers (2005) rapport viser, at virksomheder har lettest ved at danne karteller i industrier, hvor der er et lavt antal af virksomheder, eller hvor koncentrationen i industrien er høj. Med få virksomheder i industrien, er overvågning og koordinering af omkostninger for kartellet relativ lavt. Dette betyder også, at afsløring og straf af kartellets afhoppere bliver lettere. Med andre ord betyder færre beslutningstagere i kartellet, at der er større chancer for succes (Rey, 2006). Dette underbygges af Scherer & Roses (1990) teori, Side 14 af 74

som kommer med tre årsager til, at opretholdelse af karteller er sværere jo flere involverede virksomheder der er. Som første årsag nævner de, at en stigning i antallet af virksomheder vil medføre at hver enkelt virksomheds output vil blive formindsket. Dernæst nævnes, at sådan en stigning vil medføre, at nogle virksomheder vil blive fristet til at sætte deres pris under den aftalte pris, idet risikoen for at blive opdaget vil være mindre. Til sidst nævnes der, at den interne koordination vil blive sværere, desto flere involverede parter der er. At koncentrationen i industrien er et vigtigt mål, underbygges af flere empiriske undersøgelser (Hay & Kelley, 1974; Grout & Sonderegger, 2006). I Hay & Kelley (1974) undersøgelse indikeres der, at der er en sammenhæng mellem høj koncentration og karteldannelse. Dette er godt illustreret i en sag fra diamantindustrien, hvor koncentrationen har været en væsentlig faktor for De Beers kartelsucces. Idet diamantindustrien kun er fordelt på få lande, er koncentrationen rimelig høj. Eksempelvis stod fire lande i 2003 for 75% af verdens samlede produktion af uslebne diamanter (The Economist, 2004). 3.3.2. Høje adgangsbarrierer I industrier hvor adgangsbarriererne er lave, vil høje priser tiltrække nye konkurrenter på sigt, hvilket vil reducere gevinsterne ved kartelaftaler. Det kan derfor siges, at industrier med lave adgangsbarrierer ikke har gode vilkår for karteldannelse. Det samme gør sig gældende for industrier hvor adgangsbarriererne er høje, men som forventes at blive lavere i fremtiden. Grout & Sonderegger (2005) eksemplificerer de midlertidige høje adgangsbarrierer, med en patentaftale, hvor et produkt er beskyttet af et patent med udløb i nærmeste fremtid. Virksomhederne ved, at der efter patentets udløb er ubegrænset adgang. I fald, at der ikke er høje faste produktionsomkostninger etc., vil industrien bevæge sig mod fuldkommen konkurrence. Dette betyder, at karteldannelse kan være svært at opretholde (Grout & Sonderegger, 2005). Uanset om nye indtræder vælger at deltage eller stå uden for kartellet, vil det være en ulempe. Vælger de nye indtræder at deltage, vil det betyde fald i koncentrationen i industrien, hvilket besværliggøre opretholdelsen af kartellet. Hvis de nye indtræder derimod vælger at konkurrere på prisen, vil det medføre at kartellet er nødsaget til at gøre det samme og dermed brydes kartellets ligevægt (Motta, 2004). Side 15 af 74

Grout & Sonderegger (2005) konkluderer, at indtræden og potentiel indtræder er skadelig for kartellet, idet det er destabiliserende og kræver yderligere ressourcer i form af øget koordinering. Dette medfører, at aftalen bliver mere eksplicit, hvilket gør den lettere at bevise. I vitaminindustrien er der flere eksempler på opløste karteller som følge af lave adgangsbarrierer. Hvad angår vitamin B6- og vitamin C-kartellerne, måtte disse lide under hård konkurrence fra kinesiske importører. Dette var medvirkende til destabilisering af kartellerne, idet de var blevet udkonkurreret på pris og øget udbud (Grout & Sonderegger, 2005). 3.3.3. Symmetri Symmetri i omkostningsfunktionerne gør det lettere at indgå aftaler, idet asymmetri i omkostningsfunktionerne vil skabe gnidninger i kartellet. For en virksomhed, hvor de gennemsnitlige omkostninger falder, når outputniveauet stiger, vil karteldannelse ikke være en mulighed, idet en kartelaftale vil begrænse outputniveauet. Virksomheden kan imidlertid være villig til at indgå i karteldannelse, hvis den får dækket de offeromkostningerne der medfølger. Ydermere vil et krav om begrænsning i outputniveauet forårsage, at små virksomheder vil miste deres muligheder for fremtidig vækst (Rey, 2006; Lipczynski, 2009). I denne sammenhæng kan asymmetri i produktionskapaciteten ligeledes hindre karteldannelse, idet virksomheder med størst kapacitet vil have incitament til at underbyde deres konkurrenter. Modsat gælder det for mindre virksomheder, at de ikke har den fornødne kapacitet til at kunne underbyde deres konkurrenter. Dette skyldes, at de ikke vil kunne udbyde den ekstra mængde, som dette vil kræve. Foruden symmetri i produktionsomkostninger og kapacitet, så vurderer MacGregor (2001), at hvis hovedparten af virksomhederne i en industri har tilsvarende markedsandele, vil sandsynligheden for succesfuld karteldannelse blive forbedret. Han forklarer dette ud fra, at større virksomheder allerede har elimineret de mindre virksomheder gennem konkurrence. Imidlertid betragter Philips (1962) asymmetriske markedsandele som værende positive for kartellet, idet det skaber hierarki og dermed stabilitet. Eftersom der i litteraturen er størst enighed om MacGregor udlægning, vil denne blive benyttet i fremtidig henseende. Symmetriske produkter virksomhederne imellem har vist sig at fremme karteldannelse. Det fremgår tydeligt af EU-kommissionens afgørelser, at en høj grad af produkthomogenitet Side 16 af 74

kendetegner mange af industrierne i disse afgørelser. Eksempelvis i industrier som cement, vitamin og gas (EU-kommissionen, december 2011). Dette stemmer godt overens med Asch og Senecas (1975) undersøgelse, hvor der bliver skelnet mellem producent- og konsumentmarkedet. Af denne undersøgelse fremgår det, at karteldannelse oftest fremkommer på producentmarkedet, som i undersøgelsen også karakteriseres som det mest homogene. Hvis kartellets medlemmer har symmetriske produkter, behøver fokus kun være rettet imod prisfastsættelse. Ved produkthomogenitet undgås således situationer hvor et kartelmedlem kan drage nytte af at afhoppe fra kartellet. Modsat gælder det ved produktdifferentiering, at jo flere forskellige karakteristika der er ved de enkelte produkter, desto sværere har kartellets medlemmer ved at nå til enighed om prisen. En høj grad af brandloyalitet og store kvalitetsforskelle vil ligeledes begrænse sandsynligheden for karteldannelse. Brandloyalitet vil fastholde kunderne til det samme produkt, og der vil derfor være en høj grad af heterogenitet (Grout & Sonderegger, 2005). Det samme gøre sig gældende for kvalitet. I denne sammenhæng kan switching costs ligeledes nævnes som en faktor, som øger heterogeniteten, og derfor hæmmer muligheden for karteldannelse (Lipczynski, 2009). Kantzenbach et al (1995) konkluderer imidlertid, at konsekvenserne af høj produktdifferentiering i højere grad ligger i formen af kartellet end i evnerne til at blive enige om en aftale. Høj produktdifferentiering vil formentlig udelukke prisfastsættelse, men markedsdeling vil eksempelvis stadig være en mulighed. 3.3.4. Markedsgennemsigtighed Markedsgennemsigtighed kan både have indflydelse på kartellets stabilitet og være en kartelfremmende faktor, og kan ses ud fra to synsvinkler, producenternes og konsumenterne. Hvis gennemsigtigheden er lav blandt producenterne, vil det skabe ustabilitet i kartellet. Er konsumentgennemsigtigheden derimod lav, vil det betyde høje adgangsbarrierer, hvilket vil fremme karteldannelse (Grout & Sonderegger, 2005). Kartellets formål kan også være at skabe bedre gennemsigtighed i industrien igennem udveksling af informationer. Citric Acid kartellet er et godt eksempel på et kartel, som delvist havde til formål at gøre industrien mere gennemsigtig, ved at udveksle information om månedlig salgstal (EU-kommissionen, december 2001). Side 17 af 74

3.3.5. Fravær af efterspørgselsudsving Karteldannelse er mindre modstandsdygtige i industrier, som er underlagt udsving i efterspørgslen. I perioder med stor efterspørgsel, vil den kortsigtede profit ved at afhoppe fra kartellet være mindre end de potentielle omkostninger, der er forbundet med at afhoppe. Udsving i efterspørgslen hindrer hovedsageligt karteldannelse, når de er deterministiske, hvilket er tilfældet i industrier som er præget af sæsonudsving (Rey, 2006). Er der tale om efterspørgselsudsving som følge af eksterne chok, kan disse ikke karakteriseres som kartelhindrende. Hvis konsekvenserne af efterspørgselsudsvingene er alvorlige, kan karteldannelse blive en mulighed. I industrier, der er hårdt ramt økonomisk, og hvor efterspørgslen er lav, vil virksomhederne være fristet til at indgå i et kartelsamarbejde (OECD, 2011). Foruden de nævnte, kan blandt andet nævnes lav forhandlingsstyrke blandt købere, lav efterspørgselselasticitet, multi-marked kontakt som kartelfremmende faktorer. Gennemgangen af hvilke faktorer der fremmer karteldannelse, giver et klart billede af tvetydighed ved flere af faktorerne. Grundet forskel i karakteristika industrierne imellem, kan nogle faktorer være mere fremmende i nogle industrier end i andre. Udover forskelle i de enkelte industrier, konkluderer Grout & Sonderegger (2005), at forskellene i markedsforholdende mellem eksempelvis EU og USA kan gøre, at nogle faktorer kan være kartelfremmende under nogle markedsforhold, men ikke under andre. Dette er blandt andet tilfældet i shippingindustrien, hvor der er mange karteller i EU regi, mens antallet er begrænset i USA. Modsat er det tilfældet for kemikalieindustrien, hvor der både i EU og USA er mange karteller (Grout & Sonderegger, 2005). 3.4 Stabilitet i kartellet Der blev i foregående afsnit identificeret nogle af de faktorer, der fremmer karteldannelse. Mange af disse faktorer har ligeledes en effekt på stabiliteten i kartellet. Af Lipczynski et al (2009) fremgår det desuden, at de fleste karteller er karakteriseret ved at være ikkepermanente. Den primære årsag til dette er, at det optimale for alle medlemmer, ikke stemmer overens med det optimale for det enkelte medlem. Dette er godt illustreret i figur 3.1, hvor det fremgår at det mest optimale for det enkelte medlem er at fravige fra aftalen, såfremt den resterende del af kartellet ikke gøre det samme. Ud fra et spilleteoretisk synspunkt, kan det således ikke forventes, at en kartelaftale er stabil. Dette underbygges af Side 18 af 74

Stigler (1964), som fremhæver, at karteller er næsten umulige at opretholde, grundet de mange incitamenterne, der er ved at fravige. Suslow (2005) undersøgte årsagerne til nedbrydelse af kartelaftaler. Af undersøgelsen fremgår det, at omkring 24% skyldes interne faktorer, hvor omkring 42% skyldes eksterne chok. Derudover skyldtes 16% nye indtræder og 18% anklage fra konkurrencemyndighederne. Det skal dog fremhæves, at Anden Verdenskrig udgør langt størstedelen af de eksterne chok i stikprøven, hvorfor de 42% skal tages med forbehold. Disse resultater underbygges af lignende undersøgelser fra Griffin (1989) og Eckbo (1976), hvor der også bliver pointeret, at Anden Verdenskrig udgør hoveddelen af de eksterne chok (Levenstein & Suslow, 2006). Følgende afsnit behandler de faktorer der har indflydelse på kartelstabiliteten. Afsnittet vil være inddelt i to. Et afsnit med interne faktorer og et med eksterne faktorer, hvor sidstnævnte også behandler nye indtræderes effekt på stabiliteten. Konkurrencemyndighedernes indflydelse på kartelstabilitet, vil der ikke blive behandlet i dette afsnit, eftersom dette vil blive behandlet i afsnit 3.6. 3.4.1 Interne faktorer Virksomheder vil, alt andet lige, være mere tilbøjelige til at nå til enighed, hvis de har samme opfattelse af, hvordan kartellet bør agere. Denne enighed skal gælde, hvad enten der er tale om økonomiske eller ikke-økonomiske faktorer. Følgende afsnit vil behandle de faktorer, der er essentielle for den interne kartelstabilitet, og dermed for kartellets eksistens (Martin, 2010). 3.4.1.1 Økonomiske faktorer Hvis der er enighed blandt medlemmerne, vil dette have en positiv effekt, idet man derved undgår konflikter omkring kartellets fælles mål. Af typiske uenigheder blandt medlemmerne, kan nævnes balancen mellem kort- og langsigtet profitmaksimering, uenigheder omkring de hensyn, der skal tages til potentielle konkurrenter og hvordan kartellet bedst reagerer på ændringer i den pågældende regerings politik (Lipczynski et el, 2009). Der vil typisk være forskellige interesser, alt afhængigt af, om kartellet består af små eller store virksomheder. Derfor forekommer der konflikter, når der både er store og små Side 19 af 74

virksomheder i kartellet. Mindre virksomheder vil være mest interesserede i kortsigtede løsninger hvor større virksomheder typisk har et ønske om at søge mod langsigtede løsninger (Fog, 1956). Kommunikation og informationsgennemsigtighed er et vigtigt element for at opretholde kartelstabilitet, og dermed succesfuld kartelarbejde. Dette ses tydeligst i industrier hvor f.eks. brancheforeninger gør kommunikationskanalerne nemmere for medlemmerne. Dette er illustreret i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse af sagen omkring Frisørmesterforeningens årlige annoncering af forventede prisstigninger (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens, 2008). Imidlertid er det væsentligt at pointere, at sådanne kommunikationskanaler efterlader spor til konkurrencemyndighederne (Lipczynski et al, 2009) Et kartel vil med stor sandsynlighed blive ustabil, hvis der er mange muligheder for ikkepris konkurrence. Ved ikke-pris konkurrence forstås de muligheder, hvorpå virksomhederne i kartellet kan konkurrere med hinanden, når prisen er fast. Dette kan eksempelvist være dyre reklamekampagner, hyppig lancering af nye konkurrencedygtige brands etc. Hvis der er en høj grad af ikke-pris konkurrence, vil formålet med at blive enige om at fastsætte en pris være overflødig, og dermed kan grundlaget for kartellet ligeledes synes overflødigt. Hvis der for kartellets medlemmer er mange alternativer til ikke-pris konkurrence, vil det derfor medføre ustabilitet i kartellet (Lipczynski et al, 2009). Som tidligere nævnt, kan kartellets medlemmer fristes til at afhoppe fra kartelaftalen, for at stille sig selv i en bedre position. Derfor er overvågning og afsløring af snyd et vigtigt element, for at kartellet kan opretholde stabilitet. Stigler (1964) argumenterer for, at kartelsamarbejde er succesfuldt, når der er en effektiv måde, hvorpå man kan overvåge, om kartelaftalen bliver overholdt.. Levenstein og Suslow (2006) argumenterer i modsætning til Stigler (1964) for, at hvis kartelaftaler skal være stabile, er medlemmerne nødsaget til at foretage massive investeringer i kartelorganisationen. Dette medfører, at snyd blandt kartelmedlemmerne bliver et sekundært problem. Det fremgår endvidere, at industrier som lider af vedvarende snyd, efter at have foretaget disse investeringer, ofte er industrier, hvor karteldannelse ikke er bæredygtigt. Side 20 af 74

Eftersom kartellets medlemmer ikke kan benytte sig af de offentlige instanser til at straffe afhoppere, er det vigtigt, at der internt i kartellet er effektive sanktioner, der kan bruges til at afstraffe disse. Kartellets evne til at pålægge disse sanktioner er derfor vigtige for opretholdelsen af stabiliteten. Straffe kan enten gennemføres ved at reducere efterspørgslen for den afhoppende virksomheds produkt, eller ved at forøge dennes omkostninger. Den interne straf, skal være stærkere, hvis forskellen imellem kartelprisen og konkurrenceprisen er stor, idet der ellers vil være mange incitamenter til at afhoppe. Der kan således argumenteres for, at kartellet skal vælge en pris, der ligger under monopolprisen for at opretholde stabilitet (Ayres, 1987). London Economics (2011) konkluderer imidlertid, at når først et kartelmedlem har afhoppet fra aftalen, vil det muligvis ikke være optimalt for de resterende medlemmer at straffe denne virksomhed i form af priskrig. Sådan en priskrig vil ikke alene påvirke profitten for afhopperen, men også for de resterende medlemmer. Hvis faren for at blive afstraffet ikke er troværdig, vil dette skade stabiliteten. 3.4.1.2 Ikke-økonomiske faktorer Vigtigheden af lederskab bliver ofte overset i litteraturen, selvom det er et vigtigt element for stabiliteten i kartellet. Dannelsen af kartellet kræver, at der er én, der tager teten og organiserer diskussioner og forhandlinger. Derudover er lederen et vigtigt element for at overtale, lokke eller true virksomheder til at deltage i kartellet, idet det er essentielt at skabe og vedligeholde en succesfuld aftale (Lipczynski et al, 2009). Tilliden blandt kartelmedlemmerne er ligeledes en vigtig faktor for stabiliteten i kartellet. Er der mangel på tillid, vil dette kunne medføre, at kartelaftalen ikke vil være holdbar. Hvis deltagerne i aftalen deler den samme sociale baggrund, vil der være en tendens til, at stabiliteten vil blive forbedret. Det kan blandt andet tænkes, at hvis de fleste ejere og ledere har kendskab til hinanden, så vil afhoppere ikke kun lide af økonomisk gengældelse, men også stemples socialt (Lipczynski, et al, 2009) Selv i situationer, hvor karteldannelse kan virke umuligt, kan en fælles social baggrund være udslagsgivende for etableringen af en fælles aftale. Imidlertid argumenterer Philips (1972) for, at vigtigheden af social baggrund kan have en tendens til at blive mindre over tid. Foruden ovenstående faktorer, kan der nævnes en række andre faktorer, som også har indflydelse på kartelstabiliteten. Heriblandt kan der nævnes asymmetri i omkostninger og produkter, vertikal integration, multi-markeds kontakt og sælgerkoncentration. Side 21 af 74