GREVE KOMMUNE NÆLDEBJERG BØRNEGÅRD PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 31-12-2014 Hjernen&Hjertet
Indholdsfortegnelse 1 VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 5 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper 5 1.3 Dagtilbuddets læringsforståelse 6 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 8 2.1 Dagtilbudets værdier og pædagogiske principper - børnegruppen generelt 8 2.2 Dagtilbudets værdier og pædagogiske principper - børn med særlige behov 10 2.3 Dagtilbudets værdier og pædagogiske principper - Tosprogede/børn med sproglige udfordringe 11 2.4 Arbejde med overgange / brobygning 12 2.5 Metoder ved overgange 12 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 14 3.1 Fakta om institutionen 14 3.2 Beskrivelse 14 3.3 Evaluering 14 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING 16 4.1 Sammenhæng 16 4.2 Mål 16 4.3 Tiltag 16 4.4 Tegn 16 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER 17 5.1 Sammenhæng 17 5.2 Mål 17 5.3 Tiltag 17 5.4 Tegn 17 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING 18 6.1 Sammenhæng 18 6.2 Mål 18 6.3 Tiltag 18 6.4 Tegn 18 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE 19 7.1 Sammenhæng 19 7.2 Mål 19 7.3 Tiltag 19 7.4 Tegn 19 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER 20 8.1 Sammenhæng 20 2
8.2 Mål 20 8.3 Tiltag 20 8.4 Tegn 20 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 21 9.1 Sammenhæng 21 9.2 Mål 21 9.3 Tiltag 21 9.4 Tegn 21 10 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 23 10.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø 23 10.2 Mål med arbejdet med børnemiljø 23 10.3 Tiltag i arbejdet med børnemiljø 23 10.4 Tegn i arbejdet med børnemiljø 23 3
1 VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE Byrådet i Greve Kommune har fastlagt rammerne for de Pædagogiske Læreplaner. Læreplanerne skal tage udgangspunkt i Greve Kommunes Børne- og ungepolitik samt Greve Kommunes læringssyn: Børne- og ungepolitikken er en udmøntning af Greve Kommunes vision for barndoms- og ungdomslivet i Greve Kommune, og den udfoldes i de fem temaer: Demokrati Tryghed Sundhed Inklusion Læring Børne- og ungepolitikken omfatter alle børn og unge i Greve Kommune Samt deres forældre og familier. Politikken sikrer sammenhængen mellem det generelle og det forebyggende arbejde og den målrettede indsats overfor børn med behov for særlig støtte. Greve Kommunes læringssyn præsenterer den grundforståelse, som arbejdet med læring og læringsmiljøer skal bygge på. Læring er en proces, der medfører ændringer i barnet i form af øget viden og kompetence, som igen udvider barnets muligheder for selvbestemmelse og selvstændighed. Alle børn har ressourcer og er aktive medskabere af deres eget liv. Barnet er medskaber af sin egen læring, en proces, som det pædagogiske personale skal støtte, guide og udfordre, hvad enten der er tale omplanlagte aktiviteter eller spontant opståede situationer. De voksne skal være det stillads, som giver børnene rettighederne til deres egne oplevelser og som støtter børnenes intentioner gennem anerkendelse. Børns læring sker i samspil i relationen mellem børn og børn og mellem børn og voksne i den naturlige balance mellem udfordringer og færdigheder. Illustration 1: Viser institutionens årshjul for arbejdet med læreplaner og udviklingen af de pædagogiske tiltag i institutionen. 4
1.1 Dagtilbuddets værdier Barnets første tid i dagtilbuddet: Vi har valgt at køre en form for primær pædagogik, da vi føler at det giver større tryghed for både barn og forældre. Når vi sender velkomstfolder til barn/forældre skriver vi hvilke personaler der er på stuen, samt 1-2 personaler der vil være omkring barn og forældre i indkøringsperioden. Det er den/de voksne der får alle oplysninger omkring barnet, samt den tætte kontakt de første dage eller uger. Det pædagogiske værdigrundlag: Værdigrundlaget for det pædagogiske arbejde er, at barnet er i centrum. Her er omsorg, respekt, trivsel og sundhed en vigtig del af hverdagen, til gavn for både børn, forældre og ansatte. Vores mål er at give børnene frihed til, og støtte dem i at, eksperimentere og udforske verden. De skal bruge deres sanser og evner alene og i samspil med andre. Vi prøver at tilrettelægge dagen således, at vi tager hensyn til både den aktuelle børnegruppes sammensætning og det enkelte barns behov. Vi ønsker at skabe et børnehus med masser af tryghed og varme - med: Barnet i centrum: Her skal være sjovt, spændende, udfordrende, inspirerende og meningsfyldt at være for alle børn, forældre og personale. 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip: Anerkendelse 2. Princip: sociale relationer 5
3. Princip: Sundhed 4. Princip: Inklusion 5. Princip: 6. Princip: 7. Princip: 8. Princip: 1.3 Dagtilbuddets læringsforståelse -I Nældebjerg Børnegård tilstræber vi at arbejde ud fra det anerkendende miljø, hvor vi lægger stor vægt på det enkelte barns trivsel, udvikling, sundhed samt de sociale relationer / kompetencer og hvor omsorg for børnene, forældrene og hinanden er en stor del af vores daglige arbejde. Vi vil give mulighed for at barnet udvikler et godt kendskab til sig selv, sine egne behov, følelser og interesser samt lære at respektere andres. At bekræfte barnet i sine succes er. At give plads og inspiration til fantasi, leg og andre selvorganiserende aktiviteter. Det er vigtigt at børnene, mens de er hos os, lærer at kunne begå sig socialt. Vi mener at meget læring sker igennem leg, derfor er samværet mellem børn/børn og børn/voksen en stor del af vores hverdag, og det bruger vi meget tid på. Se hvor børnene har deres opmærksomhed, lyt til deres stemme og give dem rum til deres oplevelser. Det er vigtigt for børnenes muligheder for udvikling, at den voksne er sig bevidst om, hvilket af de tre læringsrum der er i spil, i de enkelte situationer. Skal den voksne gå foran barnet (være styrende for processen) stille sig ved siden af barnet (være parat til at anvise, når barnet kører fast) eller gå bag ved barnet (blande sig uden om det, der sker, så barnet drager sine helt egne erfaringer). Beskrivelse af dagtilbuddets læringsmiljøer. Vi har valgt at børnene tilhører en fast gruppe/stue. Dette er vigtigt for at barnet har et sted hvor det kan være helt tryg. Vi har dog også valgt at have åbne døre, sådan at børnene har mulighed for at besøge hinanden. Når vi åbner om morgenen er vi alle i fællesrummet i vuggestuen, her er der mange muligheder for læring, både ved at kunne fordybe sig ved de høje borde, men der er også mulighed for at prøve kræfter i sanserummet. Illustration 2: Børn i naturen 6
7
2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 Dagtilbudets værdier og pædagogiske principper - børnegruppen generelt Alsidig personlig udvikling: At møde børnene der hvor de er i deres udvikling og give opgaver de og hjælpe til nye udfordringer. Hvem er jeg, hvordan ser jeg ud? kan magte. Støtte dem Hvordan: Ved at blive anerkendt. Gennem almen udvikling. Stille krav i forhold til alder. En god kammerat. Ved fællesskab. Ved at tale og forstå hinanden. Gennem leg. Gennem oplevelser. Selvhjulpenhed. Se det ydre, hvor god barnet er til det. Vide hvem man er. Gentagelse. Snakke om familien Sociale kompetencer: At lære at acceptere hinandens forskelligheder og vise hensyn til hinanden, samt at give børnene mulighed for at danne venskaber. Hvordan: Gennem leg. Rolle leg. At være sammen og at der er plads til alle. Hjælpe i daglige situationer. Sætte ord på følelser. Sige hvad man gør. Lytte og forstå. Samler børnene I grupper. Sætter ord på ting. Gentagelser. Styrke venskaber Storbørnsgruppe Sproglig udvikling: 8
At sætte ord på vores handling og lære børnene gode kommunikationsformer. Hvordan: At man kan være sur sød. At man kan være glad og ked af det. Sanglege. Rim og remser. Læse i bøger. At sætte ord på handling. Værktøjer. Puste i sugerør Fløjte Mimik. Synge. Billedlotteri. Læse. Rytmik. TRAS Krop og bevægelse: Krop og bevægelse 0 2 år At styrke børnenes fysiske og psykiske sundhed og give dem kendskab til kroppens funktioner og sanser. Hvordan: Rytmik. Løbe- gynge klatre hoppe. Trampolin. Danse. Mærke hårdt blødt. Mærke varme og koldt. Lugte til ting / mad. Grov motorik. Fin motorik. Ture ud af huset I nærmiljø, stranden. Ude hver dag. Støtte, hjælpe og eksperimentere og prøve noget nyt. Se - føle- lytte. Spille bold Gå på line Forhindringsbane Gynge. Sundhed Naturen og naturfænomener: Natur og naturfænomener 0 2 år At børnene udvikler respekt og får oplevelser i naturen. At give børnene mulighed for at være nysgerrige og til at eksperimentere med forskellige genstande og materialer. 9
Hvordan: At turde prøve noget nyt. At blive snavset. Opleve naturen i nærmiljøet / fjernmiljøet skov, strand. Arbejde med natur materialer. Bruge naturen på alle årstider. Bruge sanserne. Tage hensyn til miljøet. Se - føle- lytte. Se på dyr. Kaste med blade. Fodre ænder Fange haletudser. Kulturelle udtryksformer og værdier: At børnene oplever forskellige former for kulturelle udtryk. Samt at de får kendskab til de danske traditioner. Hvordan: Vuggestuens traditioner. Former. Farver. Forskellige materialer. Teater. Lære nærmiljøet at kende. Årstidsbestemte traditioner. Tegne og male. Musik. Accept / respekt for andre mennesker / kultur. Ture til kirker, seværdigheder, museum. Dec. Julebag. Klippe til fastelavn, påske, jul, forår, sommer, efterår, vinter. Sang og musik. Bio.,teater. Stranden. traditioner. Male med akvarel Bondegårdatur Male frøer (ved haletudse projekt) Holde fastelavn med de store 2.2 Dagtilbudets værdier og pædagogiske principper - børn med særlige behov Alsidig personlig udvikling: 10
Sociale kompetencer: Sproglig udvikling: Krop og bevægelse: Naturen og naturfænomener: Kulturelle udtryksformer og værdier: 2.3 Dagtilbudets værdier og pædagogiske principper - Tosprogede/børn med sproglige udfordringe Alsidig personlig udvikling: Sociale kompetencer: Sproglig udvikling: Krop og bevægelse: Naturen og naturfænomener: Kulturelle udtryksformer og værdier: 11
2.4 Arbejde med overgange / brobygning Overgangen fra vuggestue til Børnehave: Børnehavegruppe. I vuggestuen samler vi de største børn fra uge 43 og frem til 1. juni. Gruppen samles 2 gange om ugen. Når børnene rykker i børnehave kommer der nye børn ind i gruppen. De overordnede mål for denne gruppe er: At gøre børnene parate til børnehave start. I vores arbejde med børnene, lægger vi stor vægt på, at lære dem at være sociale, ansvarsbevidste og selvstændige.. Børnene kan selv tage tøjet af og på Hvert barn har en eller flere gode venskaber Børnene kan dække bord Børnene skal lære at gå hånd i hånd når vi er på tur Børnene kan selv åbne deres madkasser Børnene kan vente på tur og hinanden. Holde rundkreds og fortælle, synge og modtage en fælles besked 2.5 Metoder ved overgange Pædagogisk hverdag: I hverdagen bestræber vi os så vidt det er muligt på at arbejde med børnene som individuelle individer. I vores arbejde med børnene, lægger vi stor vægt på, at lære dem at være sociale, ansvarsbevidste og selvstændige. I perioder kan det også være påkrævet at tage specielle hensyn til et enkelt barn. Det kræver, at forældrene er åbne overfor os, hvis der sker forandringer i deres hverdag. Det er lige så vigtigt for os som for forældrene, at vide hvis barnet har haft en dårlig dag eller nat. Dette kan være sygdom hos barnet eller i familien. Det kan være skilsmisse eller dødsfald, som påvirker alle i familien. Medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati: Uanset alder tror vi på at børnene har brug for tydelige voksne, som er opmærksomme på at børnene både kan og skal have lov til at bestemme en del selv, velvidende at det er os som voksne, som har ansvaret. Børnene skal lære at forholde sig til sig selv og andre børn og voksne. Dette er en vigtig del af den personlige samt sociale læring. De skal lære at de er en del af en gruppe, derfor er det vigtigt at de lærer at lytte og tage hensyn til andre. Illustration 3: På udflugt 12
13
3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 Fakta om institutionen Nældebjerg Børnegård er et stort hus med mange rum. Vi har 5 stuer: Troldestuen med 16 børn(vug.), Skovstuen med 16 børn (vug.), Bavianstuen 24 børn (bh.), Junglestuen med 24 børn(bh.) samt Løvestuen 16 børn-7 fra junglestuen og 8 fra bavian stuen (storbørns gr.), sanserum og fællesrum. Samtidig med at stuerne fungerer som stuer for de børn, der går på stuen, har de også forskellige funktioner. Konstruktions-legerum, gulvlege, værksted, stillelege osv. Vi har også en stor legeplads med mange rum og vores nærområde. Vuggestue 262 timer om ugen Børnehave 219,5,5 timer om ugen Køkken 25 timer om ugen Ledelse 37 + 17 timer om ugen 3.2 Beskrivelse 3.2.1 Periode Den pædagogiske læreplan er gældende for perioden: 01-01-2013 til 31-12-2014 3.2.2 Prioritering De seks læreplanstemaer er prioriteret på følgende måde: 20% - Alsidig personlig udvikling 20% - Sociale kompetencer 20% - Sproglig udvikling 10% - Krop og bevægelse 10% - Naturen og naturfænomener 20% - Kulturelle udtryksformer og værdier I alt = 100% I vuggestuen vil vi gerne sikre at børnene oplever god trivelse og trykhed i kraft af at de voksne er synlige rollemodeler og har tydlige holdninger og værdier, der kommer til udtryk i dagligdagen. formålet er at børnene lære at aflæse andre børn og voksne, både ved at lære at lytte til hinanden, lære at aflæse krokssprog og mimik, samt at tale ordenligt til hinanden. dette skulle også gerne give større forståelse, respekt samt omsorg for hinanden. At alle børn føler trykhed ved at være i institutionen, samt trykhed i at der altid er en voksen pareat til at lytte, trøste og hjælpe barnet videre. 3.3 Evaluering 3.3.1 Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne? 14
Foto, Iagttaggelser/observationer, Læringshistorier Børn med særlige behov: Foto, Iagttaggelser/observationer, Læringshistorier Tosprogede/børn med sproglige udfordringer: Foto, Iagttaggelser/observationer, Læringshistorier 3.3.2 Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne? SMTTE Børn med særlige behov: SMTTE Tosprogede/børn med sproglige udfordringer: SMTTE Illustration 4: Udklædning 15
4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING 4.1 Sammenhæng At møde børnene der hvor de er i deres udvikling og give dem opgaver, de kan magte. støtte dem og hjælpe til nye udfordringer. Hvem er jeg, hvordan ser jeg ud? 4.2 Mål ved ar blive anerkendt Gennem almen udvikling stille krav i forhold til alder en god kammerat ved fællesskab ved at tale og forstå hinanden gennem oplevelser 4.3 Tiltag 1. Tiltag: selvstændighed 2. Tiltag: selvtillid 3. Tiltag: identitet 4. Tiltag: forankring 4.4 Tegn 1. Tegn: selvhjulpenhed 2. Tegn: vide hvem man er 3. Tegn: snak om familien (foto) 4. Tegn: Gentagelse 16
5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER 5.1 Sammenhæng At lære at acceptere hinandens forskelligheder og vise hensyn til hinanden, samt at give børnene mulighed for at danne venskaber. 5.2 Mål venskaber Fælleskaber kommunikation 5.3 Tiltag 1. Tiltag: samle børnene i grupper 2. Tiltag: sætte ord på ting og handling 3. Tiltag: Gentagelser 4. Tiltag: Styrke venskaber 5. Tiltag: Storbørnsgruppe 5.4 Tegn 1. Tegn: gemmen leg 2. Tegn: at vær sammen og ar der er plads til alle 3. Tegn: Hjælpe i daglige situationer 4. Tegn: sætte ord på følelser 5. Tegn: lyttre og forstå 17
6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING 6.1 Sammenhæng At såtte ord på vores handlinger og lære børnene gode kommunikationsformer 6.2 Mål udtryk Samspil Kommunikation 6.3 Tiltag 1. Tiltag: puste i sugerør 2. Tiltag: fløjte 3. Tiltag: mimik 4. Tiltag: synge- rytmik 5. Tiltag: læse 6.4 Tegn 1. Tegn: At man kan være sur - sød. at man kan være glad og ked af det 2. Tegn: rim og remser 3. Tegn: Sanglege 4. Tegn: Læse i bøger 5. Tegn: at sætte ord på handling 18
7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE 7.1 Sammenhæng At styrke børnenes fysikke og psykiske sundhed og give dem kenskab til kroppens funktioner og sanser. 7.2 Mål rytmik,boldspil, rutsche, krybe,hoppe,løbe sundhed og velbefindene,sanserne. Mestring "se jeg kan" 7.3 Tiltag 1. Tiltag: leg på legeplads og ture i nærmiljøet 2. Tiltag: støtte, og hjælpe eksprimentere og prøve noget nyt 3. Tiltag: se - føle - lytte 4. Tiltag: spille boldt- gå på line- gynge- forhindringsbane 5. Tiltag: Sundhed 7.4 Tegn 1. Tegn: grov motorik 2. Tegn: fin motorik 3. Tegn: løber-gynger-klatre-hopper-danser 4. Tegn: mærke på hårdt-blødt koldt- varmt 5. Tegn: lungte til ting - mad 19
8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER 8.1 Sammenhæng At børnene udvikler respekt og få oplevelser i naturen. At give børnene mulighed for at være nysgerrige og til at eksperimentere med forskellige genstande og matrialer. 8.2 Mål Eksperimental trang nysgerihed sanser 8.3 Tiltag 1. Tiltag: se- føle- lytte 2. Tiltag: de på dyr 3. Tiltag: kaste med blade 4. Tiltag: foder ænder 5. Tiltag: fange haletusser- lave myrrebo 8.4 Tegn 1. Tegn: at tuede prøve noget nyt -at blive snavset 2. Tegn: opleve naturen i nær/fjernmiljøet og tage hensyn til naturen 3. Tegn: arbejde med natur materialer 4. Tegn: bruge naturen på alle årstider 5. Tegn: bruge sanserne 20
9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 9.1 Sammenhæng at børnene oplever forskellige former for kulturelle udtryk. Samt at de får kendskab til de danske traditioner. 9.2 Mål bage til jul klippe til fastelavn,påske jul, forår, sommer efterår, vinter (garderoben afspeljer årstiden) Sang og musik Bio.,teater Male bondegårdstur 9.3 Tiltag 1. Tiltag: værksteder- male, tegne, former, faver 2. Tiltag: krop, dans, sang,drama 3. Tiltag: Samfund,museer,parker 4. Tiltag: Mangfoldighed 5. Tiltag: eksperimentere 9.4 Tegn 1. Tegn: former, faver, forskellige matrialer 2. Tegn: teater 3. Tegn: Årstidsbestemte traditioner 4. Tegn: Accept /respekt for andre mennesker / kultur 5. Tegn: true til kirker, seværdigheder, museum Illustration 5: Tre gode venner 21
22
10 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 10.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø I hverdagen bestræber vi os så vidt det er muligt på at arbejde med børnene som individuelle individer. I vores arbejde med børnene, lægger vi stor vægt på, at lære dem at være sociale, ansvarsbevidste og selvstændige. I perioder kan det også være påkrævet at tage specielle hensyn til et enkelt barn. Det kræver, at forældrene er åbne overfor os, hvis der sker forandringer i deres hverdag. Det er lige så vigtigt for os som for forældrene, at vide hvis barnet har haft en dårlig dag eller nat. Dette kan være sygdom hos barnet eller i familien. Det kan være skilsmisse eller dødsfald, som påvirker alle i familien. 10.2 Mål med arbejdet med børnemiljø. 10.3 Tiltag i arbejdet med børnemiljø 10.4 Tegn i arbejdet med børnemiljø 23
Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Børneprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: www.hjernenhjertet.dk