$UEHMGVPDUNHGVUHGHJ UHOVH Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet NYDUWDO 0HGSURJQRVHIRUXGYLNOLQJHQLEHVN IWLJHOVHRJ OHGLJKHGVDPWUHGHJ UHOVHIRUIODVNHKDOVVLWXDWLRQHQ Juni 2001
,QGKROG 6DPPHQIDWQLQJ 1 1.1 Forventninger til beskæftigelsen 1 1.2 Forventninger til ledigheden 2 1.3 Flaskehalssituationen 4 *UXQGODJHWIRUUnGHQHVUHGHJ UHOVHU 7 2.1 Datagrundlag 7 2.2 Udviklingen på arbejdsmarkedet 7 2.3 Usikkerhed 8 )RUYHQWQLQJHUWLOXGYLNOLQJHQLEHVN IWLJHOVHQ 9 3.1 Den offentlige sektor 9 3.2 Fremstillingssektoren 10 3.3 Bygge- og anlægssektoren 11 3.4 Servicevirksomhed 12 3.5 Sammenfatning af rådenes beskæftigelsesprognoser 13 )RUYHQWQLQJHUWLOXGYLNOLQJHQLOHGLJKHGHQ 15 4.1 Ledigheden i 1. kvartal 2001 15 4.2 Ledigheden i 4. kvartal 2001 16 4.3 Ledigheden opdelt på a-kassegrupper 16 4.4 Ledigheden opdelt på AF-regioner 18 4.5 Ledigheden opdelt på køn og alder 18 4.6 Træfsikkerhed 19 )ODVNHKDOVRJEDODQFHSUREOHPHULGHQRIIHQWOLJHVHNWRU 21 5.1 Aktuelle flaskehalsproblemer 21 5.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt 23 5.3 Øvrige balanceproblemer 23 )ODVNHKDOVRJEDODQFHSUREOHPHULIUHPVWLOOLQJVVHNWRUHQ 25 6.1 Aktuelle flaskehalsproblemer 25 6.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt 27 6.3 Øvrige balanceproblemer 27
)ODVNHKDOVRJEDODQFHSUREOHPHUL E\JJHRJDQO JVVHNWRUHQ 29 7.1 Aktuelle flaskehalsproblemer 30 7.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt 30 7.3 Øvrige balanceproblemer 31 )ODVNHKDOVRJEDODQFHSUREOHPHULVHUYLFHVHNWRUHQ 33 8.1 Aktuelle flaskehalsproblemer 33 8.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt 35 8.3 Øvrige balanceproblemer 35,QLWLDWLYHUSnIODVNHKDOVRPUnGHUQH 37 %LODJ Forklaring af de anvendte begreber til beskrivelse af mangelsituationer på arbejdsmarkedet Uddybende materiale vedr. rådenes forventninger til beskæftigelsen Uddybende materiale vedr. rådenes forventninger til ledigheden Initiativer til forebyggelse af flaskehalsproblemer
1 Sammenfatning 6DPPHQIDWQLQJ )RUYHQWQLQJHUWLOEHVN IWLJHOVHQ Rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen på kort sigt er stadig positiv, men dog mere afdæmpet for flere brancher end tidligere år. Derimod er der mere positive forventninger til beskæftigelsesudviklingen på langt sigt, jf. skema 1.1. 6NHPD )RUYHQWQLQJHUWLOXGYLNOLQJHQLEHVN IWLJHOVHQLNYDU WDORJNYDUWDOIRUGHOWSnEUDQFKHU NYDUWDO 67 55( 67 55( NYDUWDO * Forretningsservice * Forretningsservice m.v. * Engros- og agenturhandel undt. m. biler * Mineralolie-, kemisk og plastindustri m.v. * Hotel- og restaurationsvirksomhed m.v. * Sociale institutioner m.v. * Mineralolie-, kemisk og plastindustri mv. * Undervisning * Sociale institutioner m.v. * Hotel- og restaurationsvirksomhed m.v. * Bygge- og anlægsvirksomhed * Nærings- og nydelsesmiddelindustri * Post og telekommunikation * Sundhedsvæsen m.v. * Sundhedsvæsen m.v. * Møbelind. og anden ind., herunder sten, * Møbelind. og anden ind., herunder sten, ler og glas ler og glas * Detailhandel og reparationsvirks. inkl. biler * Træ-, papir og grafisk industri * Post og telekommunikation * Undervisning * Jern- og metalindustri * Transportvirksomhed * Engros- og agenturhandel undt. m. biler * Transportvirksomhed 0,1'5( 0,1'5( * Finansierings og forsikringsvirksomhed * Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri * Offentlig administration * Tekstil- og beklædningsindustri * Finansierings og forsikringsvirksomhed * Energi- og vandforsyning, råstofudvinding * Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri * Jern- og metalindusti * Energi- og vandforsyning, råstofudvinding * Offentlig administration * Træ-, papir og grafisk industri * Nærings- og nydelsesmiddelindustri * Bygge- og anlægsvirksomhed * Detailhandel og reparationsvirks. inkl. biler * Tekstil- og beklædningsindustri 8 1'5(7 8 1'5(7 * Renovation, foreninger og forlystelser m.v. * Renovation, foreninger og forlystelser m.v. Anm.: Brancherne, som rådene forventer får en større beskæftigelse, er sorteret efter, hvor positive forventningerne er, således at brancherne med de mest positive forventninger er placeret øverst under kategorien større. På tilsvarende måde er brancherne, hvor der ventes en mindre beskæftigelse, sorteret, så brancherne med de mest negative beskæftigelsesforventninger er placeret øverst under kategorien mindre. -XQLW
1 Sammenfatning Skema 1.1 viser, hvilke brancher der forventes at have den mest positive udvikling i beskæftigelsen i 2. kvartal 2001, henholdsvis i 1. kvartal år 2002, når der sammenlignes med de tilsvarende kvartaler et år tilbage. Som det fremgår, findes de mest positive forventninger til beskæftigelsen inden for forretningsservice både i 2. kvartal 2001 og i 1. kvartal 2002. Endvidere er der for 2. kvartal 2001 positive forventninger til beskæftigelsesudviklingen inden for engros- og agenturhandel, hotel- og restaurationsvirksomhed, mineralolie-, kemisk- og plastindustri, sociale institutioner samt bygge- og anlægsområdet. Rådene forventer faldende beskæftigelse inden for blandt andet finansiering- og forsikringsvirksomhed samt landbrug på kort sigt. På langt sigt venter rådene nedgang i beskæftigelsen inden for blandt andet offentlig administration og finansiering- og forsikringsvirksomhed. )RUYHQWQLQJHUWLOOHGLJKHGHQ Tabel 1.1 viser rådenes forventninger til ledigheden i 2. kvartal 2001 og 1. kvartal 2002 sammenholdt med de samme kvartaler året før. 7DEHO$QWDOOHGLJHRPUHJQHWWLOIXOGWLGVOHGLJHLRJNYDUWDO.YDUWDO.YDUWDO 2000 141.433 164.590 2001 138.500 *) 165.593 2002 157.600 *) Ændring i procent: 2000-2001 -2,1 0,6 2001-2002 -4,8 *) Arbejdsmarkedsrådenes og Arbejdsmarkedsstyrelsens forventninger til udviklingen i ledigheden - baseret på rådenes vurderinger, som er afgivet i april 2001. I 2. kvartal 2001 skønner rådene, at i gennemsnit 138.500 vil være ledige, hvilket er et fald på ca. 3.000 personer (2,1 pct.) sammenlignet med samme kvartal året før. I 1. kvartal år 2002 venter rådene, at i gennemsnit 157.600 personer vil være ledige. Sammenlignet med 1. kvartal 2001 svarer det til et fald på ca. 8.000 personer (4,8 pct.). -XQL
1 Sammenfatning Skema 1.2 viser rådenes forventninger til udviklingen i ledigheden i 2. kvartal 2001 og 1. kvartal 2002 sammenlignet med de tilsvarende kvartaler året før fordelt på AF-regioner og a-kassegrupper. På kort sigt (2. kvartal 2001) ventes der ikke stigende ledighed for nogen af a-kassegrupperne. Derimod forventes faldende ledighed for stort set alle a-kassegrupper. Det største fald i ledigheden ventes at ske for metalarbejdere og akademikere. På langt sigt (1. kvartal 2002) ventes faldende ledighed for samtlige a-kassegrupper. Ledigheden forventes at falde kraftigst for akademikere og byggefag. 6NHPD )RUYHQWQLQJHU WLO XGYLNOLQJHQ L OHGLJKHGHQ L NYDUWDO RJNYDUWDOIRUGHOWSnDNDVVHJUXSSHURJ$)UHJLRQHU $NDVVHJUXSSHU $)UHJLRQHU 2. kvartal 2001 1. kvartal 2002 2. kvartal 2001 1. kvartal 2002 )DOG )DOG )DOG )DOG * Metalarbejdere * Akademikere * Sønderjylland * Storstrøm * Akademikere * Byggefag * Storkøbenhavn * Bornholm * Tekniske fuktionærer m.v. * Specialarbejdere * Roskilde * Århus * Selvstændige * Øvrige a-kasser * Ringkøbing * Storkøbenhavn * Øvrige a-kasser * Selvstændige * Viborg * Vejle * Handels- og kontorfunk- * Handels- og kontorfunk- * Ribe * Sønderjylland tionærer tionærer * Århus * Ribe * Specialarbejdere * Funktionærer og tjeneste- * Vestsjælland * Frederiksborg * Kvindelige arbejdere mænd m.v. * Vestsjælland * Fremstillingsfag * Tekniske funktionærer m.v. 8 QGUHW * Fyn * Metalarbejdere * Frederiksborg * Ringkøbing 8 QGUHW * Kvindelige arbejdere * Storstrøm * Roskilde * Funktionærer og tjeneste- * Fremstillingsfag * Fyn * Viborg mænd m.v. * * Byggefag 6WLJQLQJ 8 QGUHW * Bornholm * Nordjylland * Nordjylland Vejle * Anm.: A-kassegrupper (AF-regioner), som rådene forventer får en mindre ledighed, er sorteret efter, hvor positive forventningerne er, således at a-kassegrupperne (AF-regionerne) med de mest positive forventninger er placeret øverst under kategorien fald. På tilsvarende måde er a-kassegrupper (AF-regioner), hvor der ventes en stigning i ledigheden, sorteret, så a-kassegrupperne (AF-regionerne) med de mest negative forventninger til ledighedsudviklingen er placeret øverst under kategorien stigning. I 2. kvartal 2001 forventer Sønderjylland det største fald i ledigheden, hvorimod tre regioner forventer stigning i ledigheden på kort sigt. På et års sigt er der generelt positive forventninger til udviklingen i ledigheden. Således forventer alle regioner med undtagelse af Nordjylland faldende ledighed. Storstrøm venter det største fald i ledigheden i 1. kvartal 2002. -XQLW
1 Sammenfatning )ODVNHKDOVVLWXDWLRQHQ Det vurderes, at flaskehalssituationen på GHW RIIHQWOLJH RPUnGH stort set er uændret sammenlignet med det foregående kvartal. Den faldende tilgang til orlovsordningerne og flere dimittender som følge af de seneste års øgede optag på især de mellemlange uddannelser har afdæmpet flaskehalsproblemerne på det offentlige arbejdsmarked. Mange regioner har dog fortsat flaskehalsproblemer inden for socialog sundhedssektoren især for sygeplejersker og læger, jf. skema 1.3. 6NHPD )ODVNHKDOVSUREOHPHU Sn GHW RIIHQWOLJH DUEHMGVPDUNHG L NYDUWDO 6XQGKHG 6RFLDOHRPUnGH 8QGHUYLVQLQJPY * Sygeplejersker * Social- og sundhedsassistenter * Folkeskolelærere * Læger * Socialrådgivere og * Undervisere i IT * Lægesekretærer socialformidlere * Gymnasielærere * Jordemødre * Social- og * Skatterevisorer * Laboranter sundhedshjælpere * Audiologiassistenter * Psykologer * Radiografer Anm.: Flaskehalsproblemerne er opstillet efter, hvor mange regioner der vurderer at have flaskehalsproblemer på området. 'HWSULYDWHDUEHMGVPDUNHG er stadig præget af flaskehalse inden for langt de fleste brancher, men situationen er stort set uændret sammenlignet med 1. kvartal 2001. Der er registreret flaskehalsproblemer i de fleste regioner, idet kun Bornholm og Fyn ikke har konstateret aktuelle flaskehalsproblemer i 2. kvartal 2001. Inden for bil- og reparationsbranchen er der sket en stor reduktion i omfanget af aktuelle flaskehalse. Således er der ikke længere registreret flaskehalsproblemer for mekanikere, pladesmede og reservedelsekspedienter. Rådene forklarer udviklingen med afmatning inden for branchen grundet stigende benzinpriser og ændrede skrotningsregler. For de øvrige brancher er der ikke sket de store udsving. Dermed er de mest udbredte problemer fortsat inden for bygge- og anlægsområdet, hvor elektrikere er den faggruppe, der er størst mangel på. Regionerne kan endvidere fortsat konstatere flaskehalsproblemer for maskinsnedkere og maskinarbejdere begge med CNC-kendskab, bagere, kokke og ITpersonale, jf. skema 1.4. -XQL
1 Sammenfatning 6NHPD )ODVNHKDOVSUREOHPHUSnGHWSULYDWHDUEHMGVPDUNHGL NYDUWDO )UHPVWLOOLQJ %\JJHRJDQO J 6HUYLFH * Maskinsnedkere med * Elektrikere * IT-personale CNC-kendskab * Tømrere og snedkere * Bagere * Plastmagere m.v. * Murere * Tjenere * Maskinarbejdere med * Bygningsmalere * Autolakerere CNC-kendskab * Tekniske isolatører * Kokke * Ingeniører * Glarmestre * Frisører * Møbelpolstrere * Anlægs- og bygningsstruktører * Revisorer/finansmedarb. * Smede * VVS-montører * Slagtere * Svejsere * Brolæggere * Engroshandelsassistenter * Værktøjsmagere * Tagdækkere * Bogholdere * Industrislagtere * Gulvbelægningsarbejdere * Smørrebrødsjomfruer * Elektronik- og * Entreprenørmaskinførere * Advokatsekretærer automatikmekanikere * Stilladsarbejdere * Hotelreceptionister * Elektronikteknikere * Kloakmestre/rørlæggere (ny) * Skibsmaskinister * Procesoperatører (ny) * Delikatesseassistenter (ny) * Væksthusgartnere * Blomsterdekoratører (ny) * Sprøjtestøbere * Tårn/mobilkranførere (ny) * Industrilakerere * Mejerister/mejeriteknikere (ny) * Maskinteknikere (ny) Anm.: Flaskehalsproblemerne er opstillet efter, hvor mange regioner der vurderer at have flaskehals- problemer på området. -XQLW
2 Grundlaget for rådenes prognoser *UXQGODJHWIRUUnGHQHVUHGHJ UHO VHU 'DWDJUXQGODJ Som led i AF-systemets løbende overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet har de 14 arbejdsmarkedsråd vurderet udviklingen i beskæftigelsen og ledigheden i NYDUWDORJNYDUWDO. Rådene har samtidig vurderet forekomsten af flaskehals- og balanceproblemer 1) og redegjort for forebyggende initiativer i denne sammenhæng. Rådenes vurderinger er bl.a. baseret på den viden om udviklingen på arbejdsmarkedet, som AF har opnået gennem godt 13.100 virksomhedsbesøg og øvrige kontakter med både organisationer og nøglepersoner i 1. kvartal 2001. Stort set alle AF-regioner har etableret "faste paneler" bestående af nøglevirksomheder, som periodisk spørges om beskæftigelsesforventninger, uddannelsesbehov mv.. 8GYLNOLQJHQSnDUEHMGVPDUNHGHW 5nGHQHVSURJQRVHUPn VHVLVDPPHQK QJ PHGGHQJHQHUHOOH NRQRPLVNHXGYLNOLQJ Rådenes prognoser er udarbejdet under indtryk af, at den danske økonomi fortsat er stabil, om end der er forventning om en svagere udvikling i økonomi og aktivitetsniveau end tidligere. Økonomiministeriet forventer dog ifølge den seneste Økonomisk Oversigt fra maj 2001 samlet set en moderat stigning i beskæftigelsen i Danmark. %nghlqghqirughq SULYDWHRJGHQRIIHQW OLJHVHNWRUIRUYHQWHU 5HJHULQJHQVWLJQLQJHU LEHVN IWLJHOVHQL Økonomiministeriet skønner således i maj 2001, at beskæftigelsen i den private sektor i 2001 vil ligge på samme niveau som i 2000. Derimod ventes beskæftigelsen at stige med knap 6.000 personer i den private sektor i 2002. I den offentlige sektor ventes en stigning i beskæftigelsen på 7.000 personer i både 2001 og 2002. Beskæftigelsen har ifølge Danmarks Statistiks opgørelser på grundlag af ATP-indbetalingerne været jævnt stigende med mindre variationer i stort set alle kvartaler fra 1. kvartal 1994 til og med 3. kvartal 1) En præcis definition af de anvendte begreber til beskrivelse af flaskehals- og balanceproblemerne på arbejdsmarkedet findes i bilag 1. -XQL
2 Grundlaget for rådenes prognoser 1999. Efter et mindre fald i beskæftigelsen fra 3. kvartal 1999 til 4. kvartal 1999 steg beskæftigelsen igen fra 4. kvartal 1999 til 2. kvartal 2000. Derimod skete der et mindre fald i beskæftigelsen fra 2. kvartal til 3. kvartal 2000. Beskæftigelsen steg imidlertid igen med små 1.000 personer fra 3. til 4. kvartal 2000, når der korrigeres for sæsonbetingede bevægelser. Foreløbige tal fra Danmarks Statistik viser, at beskæftigelsesudviklingen fra 4. kvartal 2000 til 1. kvartal 2001 igen er positiv. Således steg den private beskæftigelse med 14.700 personer, ligesom den offentlige beskæftigelse steg med 2.900 personer i perioden (sæsonkorrigerede tal). Økonomiministeriet vurderer, at arbejdsstyrken i 2000 vil stige med: 14.000 personer, i 2001 med ca. 9.000, og i 2002 vil den stige med ca. 12.000 personer. Samlet vurderer Økonomiministeriet, at arbejdsudbuddet vil stige fra 1999 til 2002 med ca. 35.000 personer. Endvidere forventer Økonomiministeriet et ledighedsniveau på ca. 150.000 personer i 2000, 154.000 personer i 2001 og 153.000 personer i 2002. 8VLNNHUKHG )OHUHIRUKROGKDU EHW\GQLQJIRUSURJQR VHUQHVVLNNHUKHG Det væsentligste usikkerhedsmoment i beskæftigelsesprognosen knytter sig til udviklingen i den økonomiske aktivitet. I denne sammenhæng spiller det en afgørende rolle, hvordan eksporterhvervenes ordresituation udvikler sig, og i hvilket omfang Pinsepakken påvirker boligmarkedet og aktiviteten inden for bygge- og anlægssektoren. Usikkerhedsmomenterne i ledighedsprognosen knytter sig naturligvis i meget høj grad til de samme forhold, som har betydning for beskæftigelsesudviklingen. Derudover spiller det en rolle, i hvilken takt det er muligt at fastholde og udbygge aktiveringsindsatsen, og dermed antallet af aktiverede ledige. Udviklingen i beskæftigelsen og ledigheden påvirkes endvidere af, i hvilket omfang udbuddet af arbejdskraft har de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger. Er der en særlig gunstig økonomisk udvikling på bestemte områder i økonomien, kan der opstå mangel på arbejdskraft og måske egentlige flaskehalsproblemer. -XQL
3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen )RUYHQWQLQJHUWLOXGYLNOLQJHQL EHVN IWLJHOVHQ Arbejdsmarkedsrådene har vurderet udviklingen i beskæftigelsen både i 2. kvartal 2001 i forhold til samme kvartal i 2000 og i 1. kvartal 2002 sammenholdt med 1. kvartal 2001. Rådenes vurderinger af beskæftigelsesudviklingen beskrives i det følgende. 'HQRIIHQWOLJHVHNWRU Figur 3.1 viser rådenes samlede vurdering af udviklingen i beskæftigelsen inden for udvalgte branchegrupper i GHQ RIIHQWOLJH VHNWRU i 2. kvartal 2000, 2. kvartal 2001 og 1. kvartal 2002. De enkelte regioners andel af beskæftigelsen i de respektive brancher er brugt som vægte. )LJXU 5nGHQHVIRUYHQWQLQJHUWLOXGYLNOLQJHQLEHVN IWLJHOVHQLXGYDOJWHEUDQFKHJUXSSHU LQGHQIRUGHQRIIHQWOLJHVHNWRULNYDUWDONYDUWDOVDPWNYDUWDO VDPPHQKROGWPHGVDPPHNYDUWDOHUnUHWI U Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Sociale institutioner 2. kvt. 2000 i fht. 2. kvt. 1999 37 63 0 2. kvt. 2001 i fht. 2. kvt. 2000 34 66 0 1. kvt. 2002 i fht. 1. kvt. 2001 55 40 5 Sundhedsvæsen 2. kvt. 2000 i fht. 2. kvt. 1999 20 80 0 2. kvt. 2001 i fht. 2. kvt. 2000 21 79 0 1. kvt. 2002 i fht. 1. kvt. 2001 29 71 0 Undervisning 2. kvt. 2000 i fht. 2. kvt. 1999 31 59 10 2. kvt. 2001 i fht. 2. kvt. 2000 19 75 6 1. kvt. 2002 i fht. 1. kvt. 2001 48 46 6 Anm.: Rådenes forventninger til udviklingen i 2. kvartal 2001 og 1. kvartal 2002 er afgivet i april 2001, mens forventningerne til beskæftigelsesudviklingen for 2. kvartal 2000 er afgivet i april 2000. Skema 1.A og skema 1.B i bilag 1 giver en detaljeret oversigt over de enkelte råds vurderinger af de forskellige brancher. Det er rådenes vurdering, at beskæftigelsesudviklingen inden for VR FLDOHLQVWLWXWLRQHURJVXQGKHGVY VHQ er relativt stabil på kort sigt, hvorimod der forventes en mindre beskæftigelsesnedgang inden for XQGHUYLVQLQJi. 2. kvartal 2001. -XQL
3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen Derimod har rådene positive forventninger til udviklingen i beskæftigelsen for alle tre områder på lang sigt. Størst fremgang ventes inden for VRFLDOHLQVWLWXWLRQHURJXQGHUYLVQLQJ. Således har råd, der repræsenterer omkring halvdelen af beskæftigelsen inden for både VRFLDOHLQVWLWXWLRQHURJ XQGHUYLVQLQJ, forventninger om en stigende beskæftigelse i 1. kvartal 2002. )UHPVWLOOLQJVVHNWRUHQ Figur 3.2 viser rådenes vurdering af udviklingen i beskæftigelsen inden for udvalgte branchegrupper i IUHPVWLOOLQJVVHNWRUHQ. Inden for fremstillingssektoren findes de mest positive forventninger til udviklingen i beskæftigelsen i 2. kvartal 2001 inden for NHPLVN RJ SODVWLQGXVWULsamtMHUQRJPHWDOLQGXVWUL. Modsat er det P EHOLQGXVWULsamtWHNVWLORJEHNO GQLQJVLQGX VWUL, der tegner sig for de mest afdæmpede forventninger til beskæftigelsen i 2. kvartal 2001. Dette ses af, at rådene forventer faldende beskæftigelse inden for begge brancher i 2. kvartal 2001 sammenlignet med samme kvartal året før. På længere sigt (1. kvartal 2002) er forventningerne generelt mere optimistiske. De mest positive forventninger til beskæftigelsen findes inden fornhplvnrjsodvwlqgxvwulhq, idet råd, der repræsenterer 69 pct. af beskæftigelsen inden for dette område, har positive forventninger til beskæftigelsen. Inden for MHUQ RJ PHWDORPUnGHW er der derimod en forventning om en vis afmatning i beskæftigelsesudviklingen på længere sigt, idet kun råd, der repræsenterer 17 pct. af beskæftigelsen inden for dette område, forventer øget beskæftigelse i 1. kvartal 2002. -XQL
3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen )LJXU 5nGHQHVIRUYHQWQLQJHUWLOXGYLNOLQJHQLEHVN IWLJHOVHQLXGYDOJWHEUDQFKHJUXSSHU LQGHQIRUIUHPVWLOOLQJVVHNWRUHQLNYDUWDONYDUWDOVDPWNYDUWDO VDPPHQKROGWPHGVDPPHNYDUWDOHUnUHWI U Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Næring/Nyd.midd. 2. kvt. 2000 i fht. 2. kvt. 1999 29 50 21 2. kvt. 2001 i fht. 2. kvt. 2000 26 59 15 1. kvt. 2002 i fht. 1. kvt. 2001 30 37 33 Jern/Metal 2. kvt. 2000 i fht. 2. kvt. 1999 9 48 43 2. kvt. 2001 i fht. 2. kvt. 2000 29 51 20 1. kvt. 2002 i fht. 1. kvt. 2001 17 61 22 Kemisk/Plast 2. kvt. 2000 i fht. 2. kvt. 1999 29 56 15 2. kvt. 2001 i fht. 2. kvt. 2000 36 64 0 1. kvt. 2002 i fht. 1. kvt. 2001 69 31 0 Møbelindustri 2. kvt. 2000 i fht. 2. kvt. 1999 15 85 0 2. kvt. 2001 i fht. 2. kvt. 2000 20 51 29 1. kvt. 2002 i fht. 1. kvt. 2001 48 30 22 Tekstil/beklædning 2. kvt. 2000 i fht. 2. kvt. 1999 3 56 41 2. kvt. 2001 i fht. 2. kvt. 2000 3 59 38 1. kvt. 2002 i fht. 1. kvt. 2001 0 90 10 Anm.: Se figur 3.1. %\JJHRJDQO JVVHNWRUHQ Figur 3.3 viser rådenes vurdering af udviklingen i beskæftigelsen i E\JJHRJDQO JVVHNWRUHQ. %\JJHRJDQO JVVHNWRUHQ har tidligere været en sektor med store udsving i beskæftigelsen. Senest er udviklingen inden for sektoren blevet påvirket af flere kraftige vinterstorme i december 1999 og januar 2000, der betød en øget beskæftigelse på området på grund af den store efterspørgsel efter arbejdskraft til udbedring af skader m.v. Reperationsarbejdet efter stormene og de opgaver, som har måttet udsættes på grund af stormskaderne, er imidlertid færdiggjort. -XQL
3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen )LJXU 5nGHQHVIRUYHQWQLQJHUWLOXGYLNOLQJHQLEHVN IWLJHOVHQLXGYDOJWHEUDQFKHJUXSSHU LQGHQIRUE\JJHRJDQO JLNYDUWDONYDUWDOVDPWNYDUWDO VDPPHQKROGWPHGVDPPHNYDUWDOHUnUHWI U Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Bygge- og anlægsvirksomhed 2. kvt. 2000 i fht. 2. kvt. 1999 2. kvt. 2001 i fht. 2. kvt. 2000 27 51 39 44 29 10 1. kvt. 2002 i fht. 1. kvt. 2001 7 73 20 Anm.: Se figur 3.1. Som det ses i figuren, er der fortsat positive forventninger til beskæftigelsesudviklingen inden for E\JJHRJDQO JVVHNWRUHQ i 2. kvartal 2001 sammenlignet med samme kvartal året før, om end de er noget mere afdæmpet sammenlignet med året før. Således forventer råd, der repræsenterer 29 pct. af beskæftigelsen, fald i beskæftigelsen på kort sigt. På langt sigt ventes beskæftigelsesniveauet derimod at stabilisere sig, idet råd, der repræsenterer 73 pct. af beskæftigelsen, forventer uændret beskæftigelse i 1. kvartal 2002. 6HUYLFHYLUNVRPKHG Figur 3.4 viser rådenes vurdering af udviklingen i beskæftigelsen inden for udvalgte branchegrupper i VHUYLFHYLUNVRPKHG. Generelt er der positive forventninger til beskæftigelsesudviklingen inden for VHUYLFHYLUNVRPKHG på både kort og langt sigt. Undtaget er dog finansiering og forsikringsvirksomhed, idet råd, der repræsenterer godt 40 pct. af beskæftigelsen, venter nedgang i beskæftigelsen på kort og langt sigt. De mest positive forventninger til beskæftigelsesudviklingen på både kort og langt sigt ses inden for IRUUHWQLQJVVHUYLFHPY. Derudover vurderes det, at KRWHO RJ UHVWDXUDWLRQVYLUNVRPKHG, SRVW RJ WHOHNRPPXQLNDWLRQ, HQJURV RJ DJHQWXUKDQGHO samt GHWDLO RJUHSDUDWLRQVYLUNVRPKHG vil opleve beskæftigelsesfremgang på kort og langt sigt. -XQL
3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen )LJXU 5nGHQHVIRUYHQWQLQJHUWLOXGYLNOLQJHQLEHVN IWLJHOVHQLXGYDOJWHEUDQFKHJUXSSHU LQGHQIRUVHUYLFHVHNWRUHQLNYDUWDONYDUWDOVDPWNYDUWDO VDPPHQKROGWPHGVDPPHNYDUWDOHUnUHWI U Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Forretningsservice 2. kvt. 2000 i fht. 2. kvt. 1999 91 9 0 2. kvt. 2001 i fht. 2. kvt. 2000 82 15 3 1. kvt. 2002 i fht. 1. kvt. 2001 87 10 3 Finansiering/Forsikring 2. kvt. 2000 i fht. 2. kvt. 1999 35 39 26 2. kvt. 2001 i fht. 2. kvt. 2000 0 58 42 1. kvt. 2002 i fht. 1. kvt. 2001 0 52 48 Hotel 2. kvt. 2000 i fht. 2. kvt. 1999 18 82 0 2. kvt. 2001 i fht. 2. kvt. 2000 46 54 0 1. kvt. 2002 i fht. 1. kvt. 2001 41 59 0 Post/Tele 2. kvt. 2000 i fht. 2. kvt. 1999 0 85 15 2. kvt. 2001 i fht. 2. kvt. 2000 31 62 7 1. kvt. 2002 i fht. 1. kvt. 2001 31 56 13 Engros 2. kvt. 2000 i fht. 2. kvt. 1999 13 87 0 2. kvt. 2001 i fht. 2. kvt. 2000 51 49 0 1. kvt. 2002 i fht. 1. kvt. 2001 16 84 0 Detail 2. kvt. 2000 i fht. 2. kvt. 1999 25 75 0 2. kvt. 2001 i fht. 2. kvt. 2000 25 61 14 1. kvt. 2002 i fht. 1. kvt. 2001 25 70 5 Transport 2. kvt. 2000 i fht. 2. kvt. 1999 13 75 12 2. kvt. 2001 i fht. 2. kvt. 2000 7 83 10 1. kvt. 2002 i fht. 1. kvt. 2001 6 84 10 Anm.: Se figur 3.1. -XQL
3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen 6DPPHQIDWQLQJDIUnGHQHVEHVN IWLJHOVHVSURJQRVHU )RUYHQWQLQJHUQHWLO EHVN IWLJHOVHVXGYLN OLQJHQHUJHQHUHOW PHUHSRVLWLYHL NYDUWDOHQGGHW YDUWLOI OGHWIRUHWnU VLGHQ Generelt har rådene mere positive forventninger til udviklingen i beskæftigelsen, end det var tilfældet på samme tid sidste år. Det gælder for hovedparten af brancherne inden for fremstillingssektoren, enkelte brancher inden for servicesektoren samt inden for sundhedsvæsnet. Inden for bygge- og anlægssektoren samt finansiering og forsikring har rådene derimod langt mere negative forventninger til beskæftigelsesudviklingen i 2. kvartal 2001, end det var tilfældet på samme tid sidste år. 3nO QJHUHVLJWIRUWVDW SRVLWLYHIRUYHQWQLQJHU WLOEHVN IWLJHOVHQ På det længere sigt er forventningerne til beskæftigelsesudviklingen fortsat positive sammenholdt med samme kvartal det foregående år. Således har de fleste brancher en mere positiv eller uændret beskæftigelsesforventning for 1. kvartal 2002 sammenholdt med samme kvartal i år. Det er tilfældet for hele den offentlige sektor samt hovedparten af brancherne inde for både fremstillings- og servicesektoren. De mere afdæmpede forventninger til beskæftigelsesudviklingen findes blandt andet inden for bygge og anlægsvirksomhed samt engros- og agenturhandel. 'HPHVWSRVLWLYHIRU YHQWQLQJHULQGHQIRU IRUUHWQLQJVVHUYLFH Både på kort og langt sigt findes de mest positive forventninger til beskæftigelsesudviklingen inden for forretningsservice. -XQL
4 Forventninger til udviklingen i ledigheden )RUYHQWQLQJHUWLOXGYLNOLQJHQL OHGLJKHGHQ /HGLJKHGHQLNYDUWDO Figur 4.1 viser ledigheden i 2. kvartal for hvert af årene 1994 til 2001. Som det fremgår af figuren, har ledigheden været faldende siden 1994. Ledigheden er således faldet fra knap 346.500 personer i 1994 til ca.138.500 i 2. kvartal 2000. Figur 4.1 L edigheden 1994 til 2001 for 2. Kvartal Gnst. antal fuldtidsledige 360000 340000 320000 300000 280000 260000 240000 220000 200000 180000 160000 140000 120000 100000 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Tal for perioden 1994-2000: Danmarks Statistik. Tal for 2. kvt. 2001: Arbejdsmarkedsrådenes vurdering april 2001. )RUYHQWHWIDOGLOH GLJKHGHQLNYDUWDO SnSFW De regionale råd forventer et svagt fald i ledigheden i 2. kvartal 2001. Rådene skønner, at ledigheden i 2. kvartal 2001 vil være på ca. 138.500 personer. Det svarer til et fald i ledigheden på ca. 3.000 personer eller 2,1 pct. i forhold til 2. kvartal 2000. /HGLJKHGHQLNYDUWDO Tabel 4.1 viser en oversigt over rådenes forventninger til ledighedsudviklingen frem til 1. kvartal 2002. -XQL
4 Forventninger til udviklingen i ledigheden )RUYHQWQLQJHURP IRUWVDWIDOGLOHGLJKH GHQL For 1. kvartal 2002 skønner rådene, at ca. 157.600 personer vil være ledige. Sammenlignet med 1. kvartal 2001 svarer det til et fald på ca. 8.000 personer eller 4,8 pct. Ser man på den procentvise ændring fra 2001 til 2002, fremgår det endvidere af tabel 4.1, at ledigheden fortsat vil falde frem til 2002. 7DEHO$QWDOOHGLJHRPUHJQHWWLOIXOGWLGVOHGLJH 2000 2001 2002 Jan. kvt 164.590 165.593 April kvt. 141.433 Juli kvt. 149.548 Okt. kvt. 140.744 Hele året 150.500 Ændring i pct. 2000-2001 2001-2002 0,6 Noter: 1) Rådenes vurdering afgivet april 2001 2) Rådenes vurdering afgivet oktober 2000 3) Rådenes vurdering afgivet januar 2001. De kursiverede tal udtrykker arbejdsmarkedsrådenes og Arbejdsmarkedsstyrelsens forventninger til udviklingen. Kilde: Tal for 2000 til januar kvartal 2001 (inkl.) Arbejdsmarkedsstyrelsens CRAM-statistik. /HGLJKHGHQRSGHOWSnDNDVVHJUXSSHU Tabel 4.2 indeholder en oversigt over den forventede ledighed i 2. kvartal 2001 og 1. kvartal 2002, fordelt på a-kassegrupper. Ændringen i forhold til de tilsvarende kvartaler året før er angivet i parentes. 3nNRUWVLJWYHQWHV X QGUHWHOOHUIDOGHQ GHOHGLJKHGIRUVDPW OLJHDNDVVHJUXSSHU 6W UVWOHGLJKHGVIDOG YHQWHVIRUPHWDODU EHMGHUHDNDGHPLNHUH RJWHNQLVNHIXQNWLR Q UHU Generelt har rådene positive forventninger til ledighedsudviklingen for 2. kvartal 2001 fordelt på DNDVVHIRUVLNUHGH. Således venter rådene enten uændret eller faldende ledighed for alle a-kassegrupper. Samlet venter rådene et fald i ledigheden på 2 pct. i 2. kvartal 2001 i forhold til samme kvartal året før. De kraftigste ledighedsfald ventes inden for metalarbejdere (6 pct.), akademikere (5 pct.) og tekniske funktionærer (4 pct.). Derimod forventer rådene uændret ledighed for funktionærer og tjenestemænd og byggefag på kort sigt. Udviklingen i ledigheden for PHWDODUEHMGHUH skal ses i sammenhæng med, at alle regionerne med undtagelse af Fyn enten forventer -XQL
4 Forventninger til udviklingen i ledigheden faldende eller uændret ledighed. Det er hovedsagelig rådene i Jylland, der har positive forventninger til ledighedsudviklingen, hvorimod man i de fleste sjællandske regioner venter uændret ledighed for metalarbejdere. På Fyn venter rådet derimod en stigende ledighed på 8 pct. i 2. kvartal 2001 sammenlignet med samme kvartal sidste år. Hertil skal nævnes, at eksporten inden for jern- og metalindustrien på Fyn fortsat er positiv, og at der derfor ikke er tale om en egentlig afmatning, men snarere en stagnation inden for området. 7DEHO 5nGHQHVIRUYHQWQLQJHUWLOOHGLJKHGHQLNYDUWDORJ NYDUWDO IRUGHOW HIWHU DNDVVHJUXSSHU VDPW UHODWLY QGULQJLIRUKROGWLOVDPPHNYDUWDOHUnUHWI U 2. kvartal 2001 1. kvartal 2002 Selvstændige Akademikere Funkt. og tj.mænd m.v. Handels- og kt.funkt. Tekniske funkt. m.v. Byggefag Metalarbejdere Specialarbejdere Kvindelige arbejdere Fremstillingsfag Øvrige a-kasser 5.235 7.935 13.740 16.990 6.890 4.675 5.395 22.350 7.595 2.605 24.270 (-3 pct.) (-5 pct.) (0 pct.) (-1 pct.) (-4 pct.) (0 pct.) (-6 pct.) (-1 pct.) (-1 pct.) (-1 pct.) (-2 pct.) 5.640 8.185 14.555 18.740 7.755 6.040 5.865 30.470 8.310 2.780 26.925 (-5 pct.) (-7 pct.) (-4 pct.) (-5 pct.) (-4 pct.) (-7 pct.) (-4 pct.) (-6 pct.) (-4 pct.) (-3 pct.) (-6 pct.) I alt 117.680 (-2 pct.) 135.265 (-5 pct.) Som nævnt forventer de regionale råd uændret ledighed inden for E\JJHIDJHQHi 2. kvartal 2001. Dette skal ses på baggrund af, at to regioner (Fyn og Nordjylland) forventer stigende ledighed, hvorimod de resterende regioner enten venter uændret eller et mindre fald i ledigheden på kort sigt. Samtidig venter råd, der repræsenterer 71 pct. af beskæftigelsen, uændret eller stigende beskæftigelse i 2. kvartal 2001 sammenlignet med samme kvartal sidste år. Rådene forventer således, at situationen med et højt beskæftigelsesniveau og lavt ledighedsniveau vil fortsætte i 2. kvartal 2001. 3nHWnUVVLJWYHQWHV IDOGHQGHOHGLJKHGIRU DOOHDNDVVHJUXSSHU På længere sigt det vil sige for 1. kvartal 2002 er der mere positive forventninger (et fald på 5 pct.) til ledighedsudviklingen for alle a- kasser under ét. De kraftigste fald ventes for a-kassegrupperne: akademikere, byggefag, specialarbejdere og øvrige a-kasser. For de resterende a-kassegrupper ventes fald på mellem 4 og 3 pct.. -XQL
4 Forventninger til udviklingen i ledigheden /HGLJKHGHQRSGHOWSn$)UHJLRQHU 3nNRUWVLJWYHQWHV IDOGHQGHOHGLJKHGSn ODQGVSODQ Samlet set venter $)UHJLRQHUQH et ledighedsfald i 2. kvartal 2001 på 2 pct. sammenlignet med det tilsvarende kvartal i 2000. Det største fald i ledigheden ventes i Sønderjylland (6 pct.) og Storkøbenhavn (5 pct.). Hovedparten af regionerne (ni regioner) forventer enten uændret eller mindre ledighedsfald på kort sigt. 6W UVWOHGLJKHGVVWLJ QLQJLNYDUWDO Sn%RUQKROP Derimod har 3 regioner (Bornholm, Vejle og Nordjylland) negative forventninger til ledighedsudviklingen i 2. kvartal 2001. Den største ledighedsstigning ventes på Bornholm (8 pct.), hvorimod de to andre regioner venter et moderat fald i ledigheden på kort sigt. 3nHWnUVVLJWYHQWHV GHVW UVWHOHGLJKHGV IDOGL6WRUVWU P %RUQKROPRJcUKXV På længere sigt i 1. kvartal 2002 har stort set alle regioner positive forventninger til ledighedsudviklingen. Således er der samlet set en forventning om et ledighedsfald på 5 pct. på langt sigt. De største ledighedsfald i 1. kvartal 2002 sammenlignet med samme kvartal i år forventes i Storstrøm (13 pct.), Bornholm (9 pct.) og Århus (8 pct.). Nordjylland venter som den eneste region uændret ledighed, hvorimod de resterende regioner venter ledighedsfald mellem 6 og 1 pct. på længere sigt. /HGLJKHGHQRSGHOWSnN QRJDOGHU /LJHVWRUWOHGLJKHGV IDOGIRUP QGRJ NYLQGHUSnEnGHNRUW RJODQJWVLJW Rådene venter, at ledigheden vil falde med 2 pct. for både mænd og kvinder i 2. kvartal 2001 sammenholdt med samme kvartal i 2000. På længere sigt - 1. kvartal 2002 - forventer rådene et ledighedsfald for mænd og kvinder på 5 pct.. 3nNRUWVLJWYHQWHV IDOGLOHGLJKHGHQIRU VWRUWVHWDOOHDOGHUV JUXSSHU I 2. kvartal 2001 ventes moderat ledighedsfald for alle aldersgrupperne (3 til 4 pct.). Undtaget er dog de 50-59-årige, idet rådene venter stigende ledighed for denne gruppe på 1 pct. 3nODQJWVLJWIRUYHQ WHVVW UVWOHGLJKHGV IDOGIRUGHWR OGVWH DOGHUVJUXSSHU På langt sigt forventer rådene derimod størst ledighedsfald for de 50-59-årige (11 pct.) og gruppen over 60 år (6 pct.). Faldet for ledige over 50 år skal ses i lyset af, at mange regioner har udpeget seniorerne som en særlig målgruppe som tilbydes en særlig aktiveringsindsats. Der forventes et mere moderat fald i ledigheden for gruppen mellem 25 og 29 år samt dem mellem 30 og 49 år. -XQL
4 Forventninger til udviklingen i ledigheden For de yngste ventes derimod uændret ledighed i 1. kvartal 2002 sammenlignet med 1. kvartal i år. 7U IVLNNHUKHG + MWU IVLNNHUKHGSn RYHUSFW Rådene skønnede, at der i 1. kvartal 2001 ville være 165.180 fuldtidsledige. Det faktiske antal fuldtidsledige blev 165.593, hvilket er 413 flere personer end det ventede antal. Træfsikkerheden blev hermed på over 99,9 pct.. -XQL
5 Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor )ODVNHKDOVRJEDODQFHSUREOHPHU LGHQRIIHQWOLJHVHNWRU Figur 5.1 på næste side indeholder en oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer på det offentlige område. Der skelnes mellem DNWXHOOHIODVNHKDOVSUREOHPHU, YULJHEDODQFHSUREOHPHU og PXOLJHIODVNHKDOVSUREOHPHUpå længere sigt, jf. bilag 1. $NWXHOOHIODVNHKDOVSUREOHPHU )ODVNHKDOVVLWXDWLRQHQ HUVWRUWVHWX QGUHW VLGHQIRUHJnHQGH NYDUWDO 'HUHULNNHO QJHUH UHJLVWUHUHWDNWXHOOH IODVNHKDOVHIRUS GD JRJHUQH De regionale arbejdsmarkedsråd konstaterer, at der stadig er DNWXHOOH IODVNHKDOVSUREOHPHU for en række faggrupper på det offentlige arbejdsmarked. Flaskehalssituationen er stort set uændreti 2. kvartal 2001 sammenlignet med 1. kvartal 2001. Dog er der mindre ændringer for enkelte fag. Således er der i sundhedssektoren registreret lidt flere flaskehalse for læger og sygeplejesker, idet der nu er 10 regioner, der har registreret aktuelle flaskehalse for de to faggrupper. Modsat synes flaskehalsproblemerne for pædagogerne tildels at være løst, idet der ikke længere er registreret aktuelle flaskehalse i nogen af regionerne. )OHUHUHJLRQHUKDU IODVNHKDOVSUREOHPHU IRUVRFLDORJVXQG KHGVDVVLVWHQWHURJ O JHVHNUHW UHU På trods af den positive udvikling i flaskehalssituationen generelt findes der stadig flaskehalse specielt inden for VRFLDORJVXQGKHGV RPUnGHW, hvor regionerne især har registreret flaskehalsproblemer for som nævnt læger og sygeplejersker. Ligeledes er der registreret aktuelle flaskehalsproblemer for social- og sundhedsassistenter, lægesekretærer, socialrådgivere, social- og sundhedshjælpere, jordemødre, laboranter m.fl. /LJHOHGHVHUGHUDN WXHOOHIODVNHKDOVSUR EOHPHUIRUIRONHVNR OHO UHUHLIOHUHUHJLR QHU Derudover peger flere regioner på, at der er problemer med at rekruttere arbejdskraft til XQGHUYLVQLQJVVHNWRUHQ. Efterspørgslen er primært rettet mod folkeskolelærere. Stort set alle regioner (med undtagelse af Fyn og Viborg) har iværksat initiativer på det offentlige område. Det drejer sig f.eks. om rotationsprojekter på børne- og ældreområdet, bl.a. for social- og sundhedsassistenter, lægesekretærer og laboranter. Flere regioner benytter sig af opkvalificering af ledige samt fremme af geografisk mobilitet inden for stort set alle fagområder i den offentlige sektor. -XQL
5 Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor )LJXU 2YHUVLJWRYHUIODVNHKDOVSUREOHPHURJEDODQFHSUREOHPHUSnGHWRIIHQWOLJHRPUnGH NYDUWDO 6XQGKHGVVHNWRUHQ Sygeplejersker Storkø- Frede- Roskil- Vest- Stor- Born- Fyn Søn- Ribe Vejle Ring- Århus Viborg Nordben- riks- de sjæl- strøm holm derjyl- kø- jylhavn borg land land bing land 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. Jordemødre Ergo- og fysioterapeuter Læger Lægesekretærer Audiologiassistenter Laboranter bioanalytikere Radiografer Køkken- og kantineassistenter 'HQVRFLDOHVHNWRU Pædagoger Socialrådgivere, socialformidlere Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedshjælpere Psykologer 8QGHUYLVQLQJ Folkeskolelærere Undervisere i IT Gymnasielærere 2IIHQWOLJDGPLQL VWUDWLRQ Skatterevisorer )RUNODULQJ 5nGHQHVYXUGHULQJHUIRUNYDUWDOVRPHUDIJLYHWLMDQXDU = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 1. kvartal 2001 i 1. kvartal 2001 på længere sigt 5nGHQHVYXUGHULQJHUIRUNYDUWDOVRPHUDIJLYHWLDSULO = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 2. kvartal 2001 i 2. kvartal 2001 på længere sigt -XQL
5 Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor 0XOLJHIODVNHKDOVSUREOHPHUSnO QJHUHVLJW UHJLRQHUIRUYHQWHU IRUWVDWIODVNHKDOVSUR EOHPHUIRUGHWRIIHQW OLJHRPUnGHSnO Q JHUHVLJW UHJLRQHUYHQWHU PXOLJHIODVNHKDOVSUR EOHPHUIRUIRONHVNR OHO UHUH Alle regionerne med undtagelse af en (Vestsjælland) peger på, at der på længere sigt fortsat er risiko for flaskehalsproblemer inden for det offentlige område for flere faggrupper. Flere regioner angiver, at der særligt inden for den offentlige sektor bliver en stigende andel af arbejdsstyrken, der forlader arbejdsmarkedet på grund af alder. Samtidig bliver der flere ældre, og børnetallet stiger. Det betyder fortsat stigende efterspørgsel efter personale inden for undervisning, børnepasning og ældrepleje. Mere præcist ventes en stigende naturlig afgang for blandt andet sygeplejersker og folkeskolelærere i de kommende år. Den fremtidige mangel på især folkeskolelærer ses af regionernes forventning til flaskehalssituationen på længere sigt. Således vurderer tre regioner mere end foregående kvartal (12 regioner i alt ), at der er risiko for mulige flaskehalsproblemer for folkeskolelærere. Disse forskelligartede tendenser for udviklingen på det offentlige arbejdsmarked kombineret med generelt lave ledighedsprocenter for flere fagområder kræver, at rådene fortsat retter en særlig opmærksomhed mod flaskehalssituationen på det offentlige område. YULJHEDODQFHSUREOHPHU YULJHEDODQFHSUR EOHPHUIRULV US GDJRJHU For pædagogerne er der registreret øvrige balanceproblemer i tre sjællandske regioner, hvilket er to mere end i forrige kvartal. Samtidig er der som nævnt modsat tidligere år ikke registreret aktuelle flaskehalsproblemer for faggruppen. Der synes derfor at være stigende problemer med at rekruttere pædagoger af andre årsager end manglende kvalifikationer hos de arbejdssøgende. Regionerne vurdere blandt andet at disse årsager er nedslidning og manglende motivation. Derudover er der registreret øvrige balanceproblemer i enkelte regioner for køkken- og kantineassistenter samt social- og sundhedshjælpere. Deltid og skæve/skiftende arbejdstider vurderes at være blandt de væsentligste årsager til rekrutteringsproblemerne på disse fagområder. -XQL
6 Flaskehals- og balanceproblemer i fremstillingssektoren )ODVNHKDOVRJEDODQFHSUREOHPHU LIUHPVWLOOLQJVVHNWRUHQ Figur 6.1 indeholder en oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer inden for IUHPVWLOOLQJVVHNWRUHQ. $NWXHOOHIODVNHKDOVSUREOHPHU Sammenlignet med det foregående kvartal er der generelt sket en mindre stigning i registreringen af aktuelle flaskehalsproblemerne inden for IUHPVWLOOLQJVVHNWRUHQ i 2. kvartal 2001. 8 QGUHGHIODVNHKDO VSUREOHPHULQGHQIRU MHUQRJPHWDOLQGXVWUL HQ Inden for MHUQ RJ PHWDOLQGXVWULHQ er flaskehalssituationen stort set uændret i 2. kvartal 2001. Således har ni regioner registreret aktuelle flaskehalsproblemer, hvilket er det samme antal som i forrige kvartal. Ligeledes har fortsat fire regioner i Jylland registreret aktuelle flaskehalsproblemer for maskinarbejdere med kendskab til CNC i indeværende kvartal. Ud over dette fagområde er der aktuelle flaskehalsproblemer for smede, svejsere, elektronik- og automatikmekanikere, elektronikteknikere samt værktøjsmagere. 0DQJHOSnPDVNLQ VQHGNHUHPHG&1& NHQGVNDELWU RJ P EHOLQGXVWULHQ Inden for WU RJP EHOLQGXVWULHQ melder syv regioner om aktuelle flaskehalsproblemer, hvilket er en enkelt region mere end forrige kvartal. Der er i regionerne overvejende tale om mangel på maskinsnedkere med CNC-kendskab samt møbelpostrere. )RUWVDWIODVNHKDOVSUR EOHPHULSODVWRJ JODVILEHULQGXVWULHQ 0DQJHOSnVYDJVWU P VLQJHQL UHURJHOHN WURQLNWHNQLNHUHL HOHNWURQLNLQGXVWULHQ I SODVWRJJODVILEHULQGXVWULHQer der fortsat flaskehalsproblemer for plastmagere, plastoperatører og sprøjtestøbere. Endvidere er der aktuelle flaskehalsproblemer inden for HOHNWUR QLNLQGXVWULHQi fire regioner, hvor virksomhederne har svært ved at rekruttere svagstrømsingeniører og elektronikteknikere. )ODVNHKDOVSUREOHPHUL Q ULQJVRJQ\GHOVHV PLGGHOLQGXVWULHQ Tre regioner har flaskehalsproblemer inden for Q ULQJV RJ Q\ GHOVHVPLGGHOLQGXVWULHQ. Virksomhederne mangler blandt andet industrislagtere, tarmrensere og mejerister. -XQL
6 Flaskehals- og balanceproblemer i fremstillingssektoren )LJXU 2YHUVLJWRYHUIODVNHKDOVSUREOHPHURJEDODQFHSUREOHPHULIUHPVWLOOLQJVVHNWRUHQ NYDUWDO Væksthusgartnere, planteskolegartnere Mejerister, mejeriteknikere Industrislagtere, tarmrensere Skibsbyggere Storkø- Frede- Roskil- Vest- Stor- Born- Fyn Søn- Ribe Vejle Ring- Århus Viborg Nordben- riks- de sjæl- strøm holm derjyl- kø- jylhavn borg land land bing land 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. Maskinsnedkere med CNC-kendskab Møbelpolstrere Procesoperatører/ industrioperatører Plastmagere, plastoperatører mv. Glasfiberarbejdere Sprøjtestøbere Industrilakerere Smede Svejsere Maskinarbejdere med CNC-kendskab Elektronik- og automatikmekanikere Metalslibere Grafikere, trykkere, bogbindere mv. Værktøjsmagere Kølemontører Maskinteknikere Elektronikteknikere Ingeniører )RUNODULQJ 5nGHQHVYXUGHULQJHUIRUNYDUWDOVRPHUDIJLYHWLMDQXDU = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 1. kvartal 2001 i 1. kvartal 2001 på længere sigt 5nGHQHVYXUGHULQJHUIRUNYDUWDOVRPHUDIJLYHWLDSULO = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 2. kvartal 2001 i 2. kvartal 2001 på længere sigt -XQL
6 Flaskehals- og balanceproblemer i fremstillingssektoren 0XOLJHIODVNHKDOVSUREOHPHUSnO QJHUHVLJW )RUWVDWULVLNRIRU IODVNHKDOVSUREOHPHU LQGHQIRUMHUQRJ PHWDOLQGXVWULHQ««PHQODJWPHUH SRVLWLYHIRUYHQWQLQJHU WLOIODVNHKDOVVLWXDWLR QHQIRUIOHUHIDJ JUXSSHUVDPPHQOLJ QHWPHGIRUULJHNYDU WDO 5LVLNRIRUIRUWVDWWH IODVNHKDOVSUREOHPHUL WU RJP EHOLQGX VWULHQ Forventningerne til beskæftigelsesudviklingen i MHUQ RJ PHWDOLQ GXVWULHQ er forbedrede på lidt længere sigt, hvis der sammenlignes med forventningerne til sektoren i forrige kvartal. På trods af, at otte regioner vurderer, at der fortsat er risiko for flaskehalse på området generelt, er der sammenlignet med forrige kvartal mere positive forventninger til flaskehalssituationen på længere sigt for flere faggrupper. Således melder langt færre regioner om mulige flaskehalsproblemer for maskinarbejdere med CNC-kendskab, smede og svejsere sammenlignet med 1. kvartal 2001. En række regioner skønner fortsat, at der på lidt længere sigt er risiko for flaskehalsproblemer inden for WU RJ P EHOLQGXVWULHQ. På dette område er der risiko for mangel på møbel-, industri- og maskinsnedkere samt møbelpolstrere. 2JVnULVLNRIRUIOD VNHKDOVSUREOHPHULHQ U NNHDQGUHEUDQ FKHU Derudover er der risiko for flaskehalsproblemer inden for HOHNWUR QLNLQGXVWULHQ, hvor der ventes mangel på ingeniører og elektronikteknikere. I SODVWLQGXVWULHQ kan der på længere sigt blive flaskehalsproblemer for bl.a. plastoperatører, og plastmagere. Inden for Q ULQJV RJ Q\GHOVHVPLGGHOLQGXVWULHQ kan der blive mangel på industrislagtere og mejerister. Endelig er der risiko for en mangel på ingeniører i Storkøbenhavn, Storstrøm, Ringkøbing og Nordjylland. %HKRYIRUIOHUHO UH RJSUDNWLNSODGVHU Flere regioner påpeger, at antallet af lærepladser til fag indenfor industriområdet ikke er tilstrækkelig, og arbejdsmarkedsrådene opfordrer virksomhederne til at ansætte flere lærlinge/elever. YULJHEDODQFHSUREOHPHU Ingen af regionerne har registreret øvrige balanceproblemer for fremstillingssektoren. -XQL
7 Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren )ODVNHKDOVRJEDODQFHSUREOHPHU LE\JJHRJDQO JVVHNWRUHQ Figur 7.1 indeholder en oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer inden for E\JJHRJDQO JVVHNWRUHQ. )LJXU 2YHUVLJWRYHUIODVNHKDOVSUREOHPHURJEDODQFHSUREOHPHULE\JJHRJDQO JVVHNWRUHQ NYDUWDO Tømrere/snedkere Storkø- Frede- Roskil- Vest- Stor- Born- Fyn Søn- Ribe Vejle Ring- Århus Viborg Nordben- riks- de sjæl- strøm holm derjyl- kø- jylhavn borg land land bing land 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. Elektrikere Anlægs- og bygningsstruktører Bygningsmalere Skiltemalere Kloakmestre, rørlæggere Blikkenslagere, VVS-montører Brolæggere Anlægsgartnere Tagdækkere, tækkemænd Gulvbelægningsarbejdere Murere Tekniske isolatører fugemontører Entreprenørmaskinførere Glarmestre Stilladsarbejdere )RUNODULQJ 5nGHQHVYXUGHULQJHUIRUNYDUWDOVRPHUDIJLYHWLMDQXDU = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 1. kvartal 2001 i 1. kvartal 2001 på længere sigt 5nGHQHVYXUGHULQJHUIRUNYDUWDOVRPHUDIJLYHWLDSULO = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 2. kvartal 2001 i 2. kvartal 2001 på længere sigt -XQL
7 Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren $NWXHOOHIODVNHKDOVSUREOHPHU Arbejdsmarkedsrådene vurderer generelt, at aktiviteten vil falde en anelse inden for E\JJHRJDQO JVVHNWRUHQ i 2. kvartal 2001. Der vil derfor ske en afmatning i beskæftigelsen i 2. kvartal 2000, idet reperationsarbejdet og de udskudte opgaver på grund af vinterstormene er overstået. Således venter råd, der repræsenterer knap en tredjedel af beskæftigelsen, faldende beskæftigelse. UHJLRQHUKDUDNWX HOOHIODVNHKDOVSUR EOHPHULE\JJHRJ DQO JVVHNWRUHQ Ti regioner har registreret aktuelle flaskehalsproblemer i bygge- og anlægssektoren i 2. kvartal 2001, hvilket er én region mindre end forrige kvartal. Samlet set er flaskehalssituationen dog stort set uændret sammenlignet med 1. kvartal 2001. Vejle venter modsat forrige kvartal ikke aktuelle flaskehalsproblemer inden for bygge- og anlægssektoren overhovedet. Hvorimod Sønderjylland venter flere flaskehalsproblemer (for tømrere, murere og elektrikere) i 2. kvartal 2001. De største flaskehalsproblemer findes fortsat inden for elektrikerfaget. Således er der ni regioner, der vurderer, at de har aktuelle flaskehalsproblemer, hvilket er to mere end forrige kvartal. Også inden for tømrer/snedkerfaget er der en række regioner (syv regioner), der har registreret aktuelle flaskehalsproblemer. Derudover er der begrænsede flaskehalsproblemer for murere, bygnings- og skiltemalere, tekniske isolatører og glarmestre. De fleste regioner har etableret et særligt skærpet flaskehalsberedskab, som overvåger bygge- og anlægsområdet nøje samt iværksætter relevante initiativer. I f.eks. Roskilde har der i en årrække været nedsat en bygge- og anlægsgruppe bestående af repræsentanter fra LO, DA, a- kasser, uddannelsesinstitutionerne og AF, som overvåger og efter behov iværksætter aktiviteter til forebyggelse eller afhjælpning af eventuelle flaskehalse på bygge- og anlægsområdet. Ligeledes har Storkøbenhavn etableret samarbejde mellem arbejdsgiverorganisationer og faglige organisationer om indsatsen på området. 0XOLJHIODVNHKDOVSUREOHPHUSnO QJHUHVLJW De fleste arbejdsmarkedsråd venter mere moderat aktivitetsniveau inden for bygge- og anlægssektoren i 2001. Dog vurderer de fleste regioner, at der kan opstå mulige flaskehalse på længere sigt for flere fag- -XQL
7 Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren grupper. Undtaget er dog Bornholm og enkelte jyske regioner. Pinsepakken ventes at have en afdæmpende virkning på privat nybyggeri og renovering, og samtidig vil flere større motorvejsbyggerier snart være afsluttet. Samtidig har kommunerne dog som en del af økonomiaftalen med regeringen fået 3,5 mia. kroner årligt de kommende to år til bygning og renovering af skoler. )RUWVDWULVLNRIRU IODVNHKDOVSUREOHPHUL E\JJHRJDQO JVEUDQ FKHQ Hovedparten af regioner vurderer som sagt, at der vil opstå flaskehalsproblemer på længere sigt inden for bygge- og anlægsbranchen. Regionerne peger på, at der især er risiko for flaskehalsproblemer for blikkenslagere/vvs-montører samt for bygningsmalere, tagdækkere, glarmestere, murere, snedkere/tømrere, elektrikere, og gulvbelægningsarbejdere. 5HJLRQHUQHRSIRUGUHU YLUNVRPKHGHUQHWLODW HWDEOHUHYRNVHQO UOLQ JHIRUO ELQGHQIRU E\JJHRJDQO JVVHN WRUHQ De fleste regioner gør opmærksom på de særlige problemer, der er forbundet med et utilstrækkeligt antal lærepladser inden for bygge- og anlægssektoren trods stigning i antallet af indgåede aftaler. Ligeledes angiver regionerne, at der er en tendens til stigende rekrutteringsproblemer på alle områder inden for bygge- og anlægsbranchen. Årsagen er kombinationen mellem den lave ledighed inden for området og en høj gennemsnitsalder. Med henblik på at imødekomme det stigende medarbejderbehov inden for branchen også på længere sigt søger flere regioner derfor at fremme etablering af voksenlærlingeforløb på området. 5HJLRQHUQHKDULY UN VDWXGGDQQHOVHVLQLWLD WLYHULQGHQIRURPUn GHW Generelt har alle regioner taget en række initiativer af forskellig karakter specielt rettet mod de særlige flaskehalssituationer, som må forudses i de enkelte regioner. Der er bl.a. iværksat uddannelsesaktiviteter for relevante ledighedsgrupper inden for bygge- og anlægsområdet samt knyttet tættere kontakter til uddannelsesinstitutionerne specielt m.h.p. at forebygge flaskehalse på området. YULJHEDODQFHSUREOHPHU Ingen regioner har registreret øvrige balanceproblemer på bygge- og anlægsområdet. -XQL