LOKALPLANLÆGNING OG PLANLÆGGERROLLER Vilkår og muligheder
MAN HAR EN PLAN.. Lokalplan nr. 148 vedtaget 06. 10. 2004 Lokalplan nr. 148.1 vedtaget 27. 04. 2005 Lokalplan nr. 148.2 vedtaget 29. 03. 2006 Lokalplan nr. 148.3 vedtaget 26. 04. 2006 Lokalplan nr. 148.4 vedtaget 19. 06. 2007 Lokalplan nr. 148.4 dispensation 14. 11. 2007
UNDERSØGELSEN Støttet af Grundejernes Investeringsfond og Dreyers Fond 2 lokalplaner fra samtlige kommuner - samt lidt flere 1. delrapport: Analyse af forslag 2. delrapport: Analyse af behandling af indsigelser Sammenfattende rapport sendt til alle kommuner Spørgeskemaundersøgelse knap 88 % besvarelse Dansk Byplanlaboratorium, støttet af følgegruppe Stade for realisering Andre lokalplanerfaringer samt forskellige spørgsmål Lokalplanbestemmelser om klimatilpasning Planlæggerroller i politisk kontekst
HOVEDSYNSVINKEL Karakterisering som lokal lov Holdbarhed mht. regulering af privat ejendomsret Retssikkerhed for ejere og andre borgere Planlovens sigte om borgerinddragelse Forståelighed og gennemskuelighed i videst mulig udstrækning
MÅLGRUPPER Naturstyrelsen Studerende og forskere Planlæggere i kommunerne Guf for plannørder JER!
NOGLE HOVEDRESULTATER Hovedparten vedtages endeligt mindre end ½ år efter vedtagelse som forslag Realisering af hovedparten påbegyndes hurtigt Af 196 lokalplaner er 173 gældende 9 heraf realiseres ikke eller ændres, dvs.: 173-9 = 164 svarende til 83 %
ANDRE LOKALPLANERFARINGER Bemyndigelse af grundejerforening: Anvendes sjældent og forkert. Fx fældning af træer // godkendelse af bebyggelsesplan. Håndhævelse: Fra 20-30 sager pr. år i øst til ingen i vest. Udbygningsaftaler: Hvad er det? Ja, men bare ikke efter planloven. Dvs. fortsat gråzone. Fraselager: De fleste bruger, nogle er skeptiske. Forelæggelse for fagudvalget: Ved planlægger i halvdelen af kommunerne: Normalt / ved særlige lejligheder.
ØNSKER OM MULIGHEDER - En enkel metode til aflysning af ældre lokalplaner - Kunne overføre krav om medlemskab til grundejerforening til ny lokalplan - Kunne kræve sikkerhedsstillelse for færdiggørelse af fællesanlæg - samt forskellige andre
ØNSKER OM VEJLEDNINGER - Opdatering af ældre vejledninger - Klimahensyn - Samspil mellem planloven og miljøvurderingsloven - Bevarende lokalplaner - Udbygningsaftaler - m.fl.
KLIMATILPASNING Indgår i 71 % af besvarelserne Mange muligheder ikke udnyttet Mange bestemmelser er upræcise
EKSEMPLER Tagene må kun være af tegl, glas, tagpap, zink samt grønne tage eksempelvis beklædt med urter og sedum. Ved udformning af større flade tage skal der lægges vægt på mindskelse af miljøbelastningen. Indenfor lokalplanområdet skal der ske mest mulig nedsivning/fordampning af områdets regnvand.
EKSEMPLER Ny bebyggelse i området opføres som lavenergiklasse 1. Ny bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse klasse 1, hvor det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 35 kwh/m² pr. år tillagt 1100 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal, jf. bygningsreglement 2008 s energirammer for energiforbrug for lavenergibygninger. bebyggelse, der på tidspunktet for ansøgningen om byggetilladelse opfylder de energirammer for energiforbrug for lavenergibygninger, der er fastsat i bygningsreglementet. (Planloven)
EKSEMPLER der er begrænsninger på befæstelsesgraden af hensyn til bortskaffelse af overfladevand, jf. bestemmelse 13.5. 13.5: Kommune skal kunne godkende anlæg for håndtering af overfladevand. Ny tilslutning af regnvand til kloakken skal ske efter nærmere aftale med Vand og Affald.
EKSEMPELSAMLINGEN Forebyggelse af miljøkonflikter (Planlægningsmæssig begrundelse siden byplanloven af 1938) Mindske risiko for grundvandsforurening Begrænsning af arealforbrug Kollektiv trafik, gode forhold for fodgængere og cyklister Respekt for kultur- og naturværdier - biodiversitet Fælles varmeforsyning Vindmøller Genanvendelse af overskudsjord Udformning af udstyknings- og bebyggelsesplan Udnyttelse af solenergi Udformning som lavenergihuse
EKSEMPELSAMLINGEN Tage højde for stigende vandstand: Kotehøjde, friholdelse af lavtliggende områder, diger mv. Tilpasse til øget nedbør: Nedsivning, opsamling eller bortledning af overfladevand mv. Modvirke temperaturstigninger: Beplantning og grønne områder, bygningsoverflader.
NOGLE PRINCIPIELLE SPØRGSMÅL TILVEJEBRINGELSE Beslutning om udarbejdelse af lokalplanforslag Beslutning om opgivelse af lokalplanforslag Samarbejde med andre faggrupper Supplerende regulering med servitutter
LOKALPLANBESTEMMELSE OM SERVITUT Bebyggelsesplanen skal sikres ved tinglyst deklaration og redegøre for: Placering af beboelse med udendørs opholdsareal Placering af eventuelt fælleshus Placering af garager/carporte (eller evt. fællesparkering) Placering af småbygninger og udhuse Bygningsprofiler, facader og materialer Terrænreguleringer Fælles opholdsarealer Udformning af regnvandsbassiner Eventuel etablering af ny beplantning, og bevaring af eksisterende beplantning som angivet på lokalplankortet Interne vej-, parkerings- og stiforhold, herunder tilslutninger til de tilgrænsende veje, stier, fællesarealer og lignende.
NOGLE PRINCIPIELLE SPØRGSMÅL INDIREKTE HANDLEPLIGT Krav om plantning af træer på parkeringsareal Vedligeholdelse af ubebyggede arealer Afskærmningsforanstaltninger Beplantningens tilladte højde
EKSEMPEL: LOKALPLAN FRA 2011 UPRÆCISE BESTEMMELSER Der skal reserveres areal til parkeringsformål i overensstemmelse med "Retningslinjer for anlæg af Parkeringsarealer i..kommune". Nybyggeri skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning på forsyningens til enhver tid gældende betingelser. Nybyggeri skal opføres som lavenergihuse klasse 2015 i henhold til Bygningsreglement 2010.
EKSEMPEL: LOKALPLAN FRA 2011 7 MYNDIGHEDER I ÉN LOKALPLAN Forskellige tilladelser og godkendelser fra: - Planlægning og Byggeri - Trafik og Veje - Byplanafdelingen - Teknik og Miljø - Bygningsmyndigheden - Natur og Miljø - Byrådet
KOMPETENCENORM TYPE 1 Bebyggelse må kun med tilladelse fra kommunalbestyrelsen nedrives, ombygges eller på anden måde ændres. Lovhjemlet i lokalplankatalogets nr. 14
EKSEMPEL: LOKALPLAN FRA 2011 KOMPETENCENORM TYPE 2 Terrænreguleringer må kun foretages efter tilladelse fra bygningsmyndigheden. Skiltning og reklamering på en ejendom må kun foretages med tilladelse fra. Kommune. Parabolantenner må alene opsættes efter særlig tilladelse fra. Kommune. Lovhjemlet: Tilladelse = dispensation Men hvorfor betegne dispensation som særlig tilladelse?
EKSEMPEL: LOKALPLAN FRA 2011 KOMPETENCENORM TYPE 3 Placering af mindre bygninger til kvarterets tekniske forsyning skal godkendes af Kommune. Til sikring af foranstående bestemmelser må bebyggelse kun ske på grundlag af en af Kommune godkendt bebyggelsesplan. Ikke lovhjemlet. Hvilken paragraf giver kommunalbestyrelsens kompetence til sådanne godkendelser?
ULOVHJEMLEDE - ELLER LOVLIGE LOKALPLANBESTEMMELSER? Hvorfor accepteres ulovhjemlede bestemmelser? Developer: Interesseret i fortsat samarbejde Politikere : Tror de er lovlige Borgere: Tror også de er lovlige Signal: Det er OS, KOMMUNEN, der bestemmer! Lovhjemlet: Fastlægge fx skala og sikre detaljer Redegøre for intentioner i øvrigt Forhåndsdialog Om fornødent præcisere i supplerende lokalplan
LOKALPLANREDSKABET FUNGERER 6 forslag opgivet pga. indsigelser 2 lokalplaner opgivet underkendt i NMKN 1 lokalplan underkendt, men søges genoptaget 3 underkendt, vedtaget efter ny fremlæggelse Mange eksempler på gode planløsninger Mange eksempler på gode redegørelser Mange (mindre) ændringer efter fremlæggelsen Bearbejdning af relevante problemstillinger ved udarbejdelse og som følge af indsigelser Overordnet vurdering: Lokalplaner er nyttige!
MEN DET KAN BLIVE BEDRE
GØR LOKALPLANER LETTERE AT FORSTÅ Planlægningsmæssigt begrundede formål Undlad ulovhjemlede bestemmelser Undlad overflødige bestemmelser, fx om: - Håndtering af forurenet jord - Tilslutning til spildevandsanlæg - Fund af fortidsminder - Oplysning om vejudlæg efter vejloven
GØR LOKALPLANER OG PROCESSEN LETTERE AT FORSTÅ Undlad: - med byrådets særlige tilladelse = dispensation - henvisning til udefinerede normer mv. - uklarhed mht. myndighed. Og redegør for: - politisk beslutning om imødekommelse af projekt - begrundelse i relation til hidtidig planlægning - beslutning om opgivelse af lokalplanforslag.
UDVIKLING AF LOKALPLANEN VÆRKTØJ Vejledninger og eksempelsamlinger: - Klimabestemmelser - Udbygningsaftaler - Meningsfulde formålsbestemmelser - Ajourføring af ældre vejledninger - m. fl. Forbedring af muligheder: - Sikkerhed for færdiggørelse af fællesanlæg - Varetagelse af arkitektoniske hensyn - samt forskellige andre forslag.
UDVIKLING AF LOKALPLANEN UNDERSØGELSER MV. Planlægning kontra enkeltsagsbehandling Kommuneplanlægning via lokalplaner Håndhævelse hvorfor så store forskelle? På hvilket niveau forstår politikerne de lokale love de vedtager? Hvordan opleves processen af borgere, der får afvist indsigelser? Tages primært hensyn til særinteresser?
LOKALPLANENS - OG PLANLÆGGERNES - OPGAVE? Vi har måske ikke brug for Unilever-koncernens planlægningsstrateger, men vi har brug for planlægning til at værne os imod dem (Johan Fjord Jensen, 1966) Hvis staten og kommunerne ikke planlægger på butiksområdet, sker planlægningen alene i hovedkontorerne i de store detailhandelskoncerner. (Svend Auken 1969) At regulere udfoldelsen af de kræfter og interesser, der kommer til udtryk i bebyggelse, er formålet med byplanreguleringen. (Byplanloven, 1938)
FORSKELLIGT UDGANGSPUNKT Lokalplaner initieret af: Kommunen, fx byudvikling, byomdannelse, bevaring Private, fx butikscentre
LOKALPLANER FOR CENTEROMRÅDER
BEGRUNDELSE Baggrunden for lokalplanen er et konkret ønske om, at indpasse en dagligvarebutik i området på maks.1.100 m2. Forslaget er udarbejdet på baggrund af en ansøgning fra. Development om etablering af en dagligvarebutik Nødvendig for at sikre lokalområdets daglige forsyning med dagligvarer
UDFORDRINGER: FORMÅLSBESTEMMELSE Formålet i en lokalplan skal fastlægge den planlægningsmæssige begrundelse (Høringsudgave af forslag til ændring af planloven) Lokalplanen har til formål: at udlægge området til bolig og butiksformål.
UDFORDRINGER: DELEGATION Delegation til udvalg og forvaltning (Høringsudgave af forslag til ændring af planloven) Mere magt til planlæggerne? Politiske i stedet for planlægningsmæssige begrundelser for afvisning af indsigelser. Fx: det er politisk vurderet, byrådet har ønsket, muligheden bortfaldt i forbindelse med den politiske behandling af lokalplanforslaget. det er et politisk ønske, at. kan udvide deres aktiviteter
FAGLIG ETIK OPGAVEN? Planlæggerne ( ) må opdrages til at definere deres arbejde som dette at beskytte de svage mod de overgreb, der følger af magtkoncentrationen i vort samfund, men de må frem for alt opdrages til ikke selv som en ny magtfaktor at begå overgreb, det være sig i effektivitetens eller velfærdsviljens navn. (Johan Fjord Jensen, 1966).
FAGLIG ETIK GENNEMSKUELIGHED Det er indlysende, at den moderne planlægning kan blive arnestedet for den helt store manipulation med mennesker, og den kan kun undgå at blive det, hvis alt hvad der angår planlægningen kommer frem i lyset og underkastes klare spilleregler. (Bjørn Poulsen, 1968)
FAGLIG ETIK MULIGHEDER FOR VALG? Et eksempel: Et lokalcenter eller bydelscenter - I strid med den hidtidige planlægning, baseret på borgerinddragelse - Ukritisk anbefalet af planlæggerne. Hvorfor? - Fordi de er enige? - Fordi de har forud har fået argumenter mod projektet afvist af borgmesteren? - Fordi de forudgående har forhandlet med developer og opnået enkelte forbedringer?
FAGLIG ETIK PLANLÆGGERNES FAGLIGHED Planlæggernes faglighed består ikke i at sortere synspunkterne i godt og skidt, men at indtænke dem i en samlende helhed, som lever bedst muligt op til de ideer og ønsker, som demokratiet, dvs. politikerne har valgt at satse på. (Karina Sehested) Har hun ret? Eller består fagligheden også i at: - Sørge for planlægningsmæssig begrundelse? - Beskrive sammenhænge fx med centerstrukturen? - Redegøre for positive og negative konsekvenser (sortere mellem godt og skidt)? - Fremme gennemskuelighed i planlægningsprocessen? - Gøre lokalplanerne lettere at forstå?
Faglighed Forståelighed og gennemskuelighed Politik og planlægning debat efterlyses
AFSLUTNING PÅ UNDERSØGELSEN
ENDE