Stress fra studietid til arbejdsliv

Stress fra studietid til arbejdsliv Der har i de sidste år i pressen været fokus på stress - og det med god grund. Forskningsbaserede erfaringer fra professionsuddannelsen i klinisk arbejds- og organisationspsykologi ved Aalborg Universitet indikerer, at stress og andre belastningsreaktioner kan vise sig som et mønster, der begynder allerede i studietiden og fortsætter ind i arbejdslivet. Det er en problemstilling, der forgrener sig, idet det for den enkelte indebærer store menneskelige omkostninger, samtidigt med at det giver betydelige konsekvenser på arbejdspladserne; dels er årgangene små og dels udklækkes nyuddannede, der allerede har lært en stressfremkaldende arbejdsform. Erfaringer fra en seminarrække om stresshåndtering blandt studerende ved Ing-Nat-Sund fakultetet på Aalborg Universitet viser, at de studerende oplever stadigt flere faglige, sociale og organisatoriske belastninger. Hele 92% af seminardeltagerne følte sig stressede. Da undersøgelsen er foretaget på baggrund af tilmeldte seminardeltagere, kan vi ikke vide, om der er tale om et repræsentativt grundlag, men der tegner sig et billede, der kunne være interessant at undersøge nøjere. Af Stud. Psych. Ane Søndergaard Thomsen, specialestuderende BA Psych. Anne Mette Hoffmann og Cand. Psych. Sara Lundhus. Forskere og studerende ved kandidatoverbygningen i Klinisk Organisations- og ArbejdsPsykologi (KOAP) ved Aalborg Universitet har i en årrække beskæftiget sig med moderne HR-psykologi. Initiativet til denne aktuelle seminarrække udsprang af to studenterforas erfaringer vedr. en stigning i antallet af langtidssygemeldinger på visse studier. Man ønskede at sætte fokus på stress og afdække problemets omfang blandt universitetsstuderende ved Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Der etableredes en seminarrække under ledelse af Arbejdspsykolog Sara Lundhus (Center for Arbejds- og OrganisationsPsykologi, CAOP) suppleret af studerende fra KOAP. De tre seminarer foregik som en blanding mellem faglige oplæg og workshopdiskussioner, med udgangspunkt i viden om stress, stresshåndtering og de organisatoriske faktorers betydning. Ligeledes blev der indledningsvist lavet en anonym spørgeskemaundersøgelse, for at afdække problemets omfang. Tilrettelæggelsen af undervisningen blev revideret undervejs efter behov med udgangspunkt i resultaterne fra spørgeskemaet og diverse diskussioner. Denne seminarform gør det

muligt såvel at undersøge forholdene som at formidle viden og give de studerende indblik i forebyggende håndteringsstrategier på alle niveauer individ, gruppe og studie/organisation. Erfaringer fra forløbet I spørgeskemaundersøgelsen viste de studerendes stressniveau sig at være alarmerende højt. Som figur 1 viser, føler 92% sig stressede, hvilket underbygges af, at ca. halvdelen angiver ofte eller dagligt at lide af gener, der kan være symptomer på stress. Det være sig i form af hovedpine, glemsomhed, koncentrationsbesvær, irritabilitet og lavt energiniveau. Desuden angiver lidt under halvdelen ofte eller dagligt at opleve nedtrykthed, negative tanker om sig selv, selvbetvivlelse, søvnproblemer og at tænke mere på problemer end løsninger. Der tegnede sig et billede af, at mange af de fysiske symptomer som søvnproblemer, dårlig mave og hovedpine er alment kendte og accepterede som en et vilkår for at gennemføre studiet. Det er ofte først, når de kognitive problemer som koncentrationsbesvær og hukommelsesproblemer for alvor sætter ind, at de studerende sygemelder sig, og det er ikke usædvanligt at en sådan sygemelding ender som en langtidssygemelding. Hvorfor skal vi tage det alvorligt? Undervisningen på seminaret indeholdt bl.a. en indføring i nogle af de nyere erfaringer fra stressforskningen, der omhandler de generelle påvirkninger af hjernefunktionen som kan konstateres ved længerevarende stresspåvirkning. Det er et indhold, som måske kan opfattes som unødvendigt abstrakt, men det viste sig at blive en vigtig del af seminaret, for at de studerende kunne forholde sig til stress som en potentiel trussel for de personlige ressourcer, de som akademikere skal leve af. Stress har en række uheldige og usynlige konsekvenser udover de ovennævnte symptomer. Længerevarende stress påvirker netop de intellektuelle kompetencer, vi gør brug af i studietiden og efterfølgende i det vidensbaserede arbejde. Kvaliteten af vores beslutninger påvirkes, idet vi mister overblikket. Vi bruger derfor kostbar tid på at forholde os til unyttige valgmuligheder og fravælger gode alternativer. Vi vælger tit de forkerte løsninger og overser, at beslutningsgrundlaget er mangelfuldt. Arbejdspres påkalder sig en hurtig beslutning og en effektiv, umiddelbar handling. Derfor trækker vi på de allerede etablerede ideer, der erfaringsmæssigt er forbundet med gode chancer for succes. Der er ikke ressourcer til at tænke ud over det vante, dvs. til at være kreativ.nytænkning og kreativitet kræver, at vi har god tid, hvor

hjernen har overskud til at eksperimentere med nye måder at forbinde tanker, erfaring og viden på. Derfor er det så vigtigt med pauser undervejs i opgaverne og ikke mindst mellem travle perioder. Dette behov tilgodeses ikke i studiets organisering og det blev i workshopdiskussionerne tydeliggjort, at manglende pauser og mangel på andre aktiviteter end de studierelaterede er problematisk for de studerende. En anden vigtig konsekvens af langvarigt arbejdspres er, at vi mister fornemmelsen for tid. Den tillader os normalt at huske sammenhænge og situationer, ikke kun enkelte hændelser. Vi kan anvende tidligere erfaringer til at lave en realistisk planlægning af nye hændelser. Uden fornemmelsen for tid kan vi ikke estimere vores opgaver; vi bliver for optimistiske og påtager os mere end vi kan nå. Dette resulterer ofte i at man får gentagne nederlag i forhold til at overholde deadlines og opfylde forventningerne til sin egen formåen. Stress truer således den intellektuelle formåen. Workshopdiskussionerne peger på en central problematik, idet studierne og universiteternes vidensproduktion i stigende grad organiseres på en måde, der retter sig mod en effektivisering af indlæring og vidensproduktion, men paradoksalt set modarbejder dette de ressourcer, der er grundlaget for indlæring, fastholdelse og udvikling af viden. I et større perspektiv er det et paradoks i det udviklende vidensarbejde, at man modarbejder netop de ressourcer, der er behov for. Der er derfor gode grunde til at mindske vores stress. Ikke kun for at undgå at gå ned eller for at få et bedre studie- og arbejdsmiljø, men også for at kunne få et godt udbytte af studiet og/eller udføre et ordentligt arbejde. Hvorfor bliver vi stressede? En hyppigt anvendt forklaring på stress er travlhed. Over halvdelen af deltagerne har da også en arbejdsdag på 9 til 12 timer, ligesom hovedparten af de resterende har en arbejdsdag, der er endnu længere, jf. figur 2. Studieaktiviteten beslaglægger således i perioder næsten al vågen tid. For over halvdelen strækker den meget travle periode sig tillige med over mere end en måned, jf. figur 3. Travlhed må imidlertid ikke forveksles med stress. Når travlhed stresser, skyldes det ikke altid kun mængden af arbejde, men at man hverken lever op til egne eller andres forventninger mht. kvalitet og kvantitet.

Ifølge den traditionelle belastningstankegang kan stress tolkes som resultatet af, at summen af belastninger overstiger summen af personlige ressourcer, fx arbejde + privat + studie > personlige ressourcer Det er en meget bekvem tolkning for en uddannelsesinstitution eller en arbejdsgiver. Denne kan give den enkelte skylden, enten ved fokus på private problemer eller personlige begrænsninger. Vores spørgeskemaundersøgelse reflekterede i høj grad disse generelle fordomme om at gå ned med stress. Mange af de studerende vælger at forklare den stress, de lider under, med deres egen sårbarhed. Men set ud fra det, de fortæller om studiets organisering og det generelt voksende arbejdspres, er der imidlertid ingen grund til at antage, at den identificerede problemstilling handler om, at det er de svage led i kæden, der knækker under pres. Der er som regel gået en årrække med denne form for arbejdsliv før de studerende får de kognitive problemer som hukommelsesvanskeligheder og koncentrationsbesvær, der får muligheden for at præstere til at forsvinde og gør en sygemelding uundgåelig. Der er således tale om at stress rammer de dygtige, motiverede og ambitiøse, hvilket er i overensstemmelse med de generelle erfaringer fra behandling af stress hos vidensarbejdere. De svage havde sygemeldt sig straks eller stoppet studiet. Det er påfaldende, at selvom de stressramte kan se mange ganske gode og indlysende grunde til, hvorfor de har stress, så er det stadig en del af stressens symptombillede, at man (ofte fejlagtigt) som det første bebrejder sig selv og henter årsagsforklaringen i sin egen sårbarhed. Dette anskueliggør, at den ovenstående simple formel for belastninger ikke er tilstrækkelig til at forklare arbejdsrelateret stress. En af de supplerende faktorer er, hvor stor betydning for deres identitet de studerende tillægger studiet. I spørgeskemaundersøgelsen angiver mere end halvdelen af de studerende at være tilfredse med at bruge al tid på studiet, jf. figur 4; de opfatter det både som deres fag og deres fritidsinteresse. Vi ser en tydelig sammenhæng mellem det faktum at disse engagerede, ambitiøse unge mennesker investerer hele deres person i studiet og omfanget af den belastning, studiet udgør. Organisation og identitet Pga. det store tidsforbrug udgør studiegruppen næsten hele det sociale netværk og studiet bliver derved de studerendes eneste identitetsmæssige ståsted. Man får en fælles opfattelse af, hvad det vil

sige at være studerende og efterfølgende færdiguddannet inden for sit specielle fagområde. Den enkeltes ambitionsniveau kommer til at afspejle gruppens. Man får dårlig samvittighed, hvis man ikke lever op til gruppens/fagets forventninger, idet man overtager dem som sine egne. Næsten alle i vores undersøgelse finder det afgørende at leve op til egne faglige forventninger og finder at karakteren 8 er en dårlig karakter. Denne identifikation med studiet betyder, at en enkelt dårlig faglig præstation ikke blot rammer den pågældende eksamen, men kommer til at afspejle hele personen. Det er ikke muligt at lave en fejl ét sted og have succes et andet. Man er således ikke mere værd end sin sidste præstation, hvilket er i overensstemmelse med vores erfaringer fra det vidensbaserede arbejde. De studerende lærer arbejdsformen af den organisation de indtræder i og de rollemodeller, de møder under studiet. Vejledere og undervisere brænder for deres fagområde og er selv underlagt samme vilkår med lange arbejdsdage etc. Det forventes at de studerende følger deres eksempel. Det er et vilkår, man accepterer og tager på sig selv, når man begynder på uddannelsen. Det er vores erfaring fra seminarrækken, at det var givtigt for deltagerne at udveksle deres forståelser af arbejdsdagen på studiet ud fra en konstruktiv stillingtagen til, hvad der bidrager til belastninger til daglig. Det gav de studerende mulighed for at træde et skridt tilbage i forhold til den organisation, de befinder sig i. Man forholdte sig til, hvilke initiativer man selv kunne tage og hvilke man skulle reagere på som gruppe. Det blev mere konkret eller tydeligt for dem, hvad det er for nogle påvirkninger, der repræsenteres af den magtstruktur, de som studerende er en del af, men som de ikke reflekterer over til daglig. Det er tydeligt, at de studerende ikke har nogen tradition for at give de ledende instanser et reelt kollektivt modspil, hvilket også kan ses i lyset af, at der er tale om uddannelser, der handler meget om individualitet og at markedsføre sig selv. Der er ikke tradition for at se sin egen situation som ligestillet med sidemandens ej heller at identificere og handle overfor kollektive problemer. Konklusion Det skal understreges, at denne seminarrække blev afholdt over et tre måneders interval i et normalt efterårssemester på 4 måneder og med deltagere fra alle årgange på nær første. Der er således IKKE tale om, at vi fanger stressede studerende lige op til en eksamen. Vi påstår dog ikke, at denne seminarrække udgør en videnskabelig forskningsindsats, da deltagerne muligvis ikke er repræsentative, men undersøgelsen giver et tydeligt fingerpeg om voksende problemer.

Ud fra den problematik som seminaret belyser, mener vi, at de problemer man har iagttaget på arbejdsmarkedet i de sidste år nu kan ses i studietiden. Man kan kalde det et motivationens paradoks, at man tidligere som leder skulle motivere sine ansatte, eller studerende i denne situation, til at udføre sit arbejde. I dag er udfordringen at undgå at opbruge de mentale ressourcer, idet de studerende er villige til at investere hele deres person i deres studieidentitet. Man skal betragte de mentale ressourcer som noget, der nedslides og skal lades op igen, og organisationen skal kunne forvalte denne videnskapital på en bæredygtig måde. Derudover skal man sikre sig, at gener, der kan betragtes som sygdomssymptomer, ikke bliver en normaltilstand. Det er en glidebane på vej mod noget sundhedsskadeligt, hvis generne accepteres som et vilkår, man må leve med. Erfaringerne fra seminarrækken klargjorde, at det for den enkelte er en god ide at adskille eller få et hensigtsmæssigt forhold mellem studie, fritid og arbejde. Den egentlige forebyggelse skal imidlertid ske i gruppen, hvad enten det er en studie- eller arbejdsgruppe i organisationen. Fx ved at få fastlagt forventningerne til hinanden, hvordan man samarbejder og støtter hinanden ol. Alene det at få drøftet deres rolle i organiseringen af studiet og den måde, de som gruppe kan påvirke denne rolle, var meget givende for deltagerne i denne seminarrække. At de fik en fælles forståelse for hvad der sker og hvorfor, samt at tale om måder at passe på hinanden. Det er et socialt og organisatorisk problem i gruppen, hvis én går ned med stress, ligesom det udgør et såvel etisk som økonomisk problem for organisationen. Vi mener, at vores erfaringer er særligt relevante for studerende og nyuddannede, og dermed den virksomhed, der ansætter og udvikler de nyuddannede. Derudover kan vi gennem hele forløbet drage paralleller til vores erfaringer fra vidensarbejdet. Studiets rammer og vilkår har store ligheder med en ganske almindelig moderne organisation. Stressreaktioner er forbundet til præmisserne i vidensarbejdet, hvor såvel studerende som medarbejdere er personligt involverede og identificere sig med arbejdet på en måde, der gør det til en stor del af identiteten. Vi vender i høj grad både succeser og fiaskoer indad, hvilket gør den enkelte mere sårbar over for nederlag, fx i forhold til at opfylde høje krav eller overfor konflikter på arbejdspladsen.

Vi kan kontaktes på mailadressen: koap@hum.aau.dk Se desuden KOAP s hjemmeside: www.koap.aau.dk

Figur 1: Følelsen af stress % Stress 100 80 60 40 20 0 Nej Ja Figur 2: % Det daglige antal timer anvendt på studieaktiviteter i de meget travle perioder 60 50 40 30 20 10 0 5-8 timer 9-12 timer 13-16 timer 17-20 timer

Figur 3: % Varighed af de meget travle perioder 30 25 20 15 10 5 0 2 uger eller derunder 2-3 uger 4-5 uger 6-7 uger 8-9 uger 10 uger eller derover Figur 4: % Tilfredshed med tidsfordeling 60 50 40 30 20 10 0 I meget høj grad I høj grad I tilpas grad Lav grad