Samtale stil: Generelt Kontaktskabende og åben Informativ og undersøgende Støttende og konfronterende Anerkendende ressourceorienteret (se også: Vi skal tale sammen) Samtalestil : generelt Kontaktskabende Venlig og imødekommende Åben indstilling og tilgang På den ene side godt forberedt sagligt og mentalt - samt hvad tænker du helt ærligt (evt snært af fordomme) På den anden side åben over for nye informationer og nye perspektiver på det samme Åbenindstilling og tilgang Høj grad af selvindsigt og ærlighed, f.eks snært af fordomme: jeg er ikke trivsel racist men helt ærlig så er drenge fra den kultur altså for viderekomne Man kan blive overrasket virkeligheden er som regel mere kompliceret end man regner med og samtalen kan let få Adfærd nye og uventede og situationer drejninger Tilhør og påvirkninger
Samtale stil: Generelt Kontaktskabende og åben Informativ og undersøgende Støttende og konfronterende Anerkendende ressourceorienteret (se også: Vi skal tale sammen) Samtalestil : generelt Kontaktskabende Venlig og imødekommende Åben indstilling og tilgang På den ene side godt forberedt sagligt og mentalt - samt hvad tænker du helt ærligt (evt snært af fordomme) På den anden side åben over for nye informationer og nye perspektiver på det samme Informativ og undersøgende Formidle information der giver grund til bekymring Forholde sig nysgerrig og spørgende for at få flest mulige nye informationer og nye perspektiver på det samme Informativ og undersøgende Samtalen skal være så informativ som mulig for barnet/den unge og familien trivsel m.fl. dvs redegøre både i detaljer og opsummere i overskrifter Samtalen har også til formål at afstemme sig med barnets/den unges familie og deres virkelighed hvordan ser de Adfærd på sagen og situationer Bruge samtale at få bedre indblik sagen via informationer og perspektiveringer både mht f Typen af risiko Risikoniveau Tilhør og påvirkninger Handlemuligheder
Samtale stil: Generelt Kontaktskabende og åben Informativ og undersøgende Støttende og konfronterende Anerkendende ressourceorienteret (se også: Vi skal tale sammen) Samtalestil : generelt Kontaktskabende Venlig og imødekommende Åben indstilling og tilgang På den ene side godt forberedt sagligt og mentalt - samt hvad tænker du helt ærligt (evt snært af fordomme) På den anden side åben over for nye informationer og nye perspektiver på det samme Informativ og undersøgende Formidle information der giver grund til bekymring Forholde sig nysgerrig og spørgende for at få flest mulige nye informationer og nye perspektiver på det samme Støttende og konfronterende Vise sympati og empati Finde og tilvejebringe muligheder Følge nye perspektiver og drejninger Holde fast i samtalens overordnede formål og de faktiske risikofaktorer hvis de forbliver gyldige Støttende og konfronterende Et vigtigt element i at familien føler sig hjulpet er at den føler sig forstået trivsel Ved at man sætter sig i deres sted Ved at man forsøger med konkret hjælp inden for rammerne og så videt muligt Når der kommer nyt frem i samtalen Adfærd er og det situationer vigtigt ikke at tabe det overordnede formål af syne samt at vurdere om nye dagsordner der introduceres er relevante Tilhør og påvirkninger Men det kan være at det overordnede formål skal modificeres mht arten af risiko bekymringsniveauet arten af indsats
Samtalestil : generelt Samtale stil: Generelt Kontaktskabende og åben Informativ og undersøgende Støttende og konfronterende Anerkendende ressourceorienteret (se også: Vi skal tale sammen) Kontaktskabende Venlig og imødekommende Åben indstilling og tilgang På den ene side godt forberedt sagligt og mentalt - samt hvad tænker du helt ærligt (evt snært af fordomme) På den anden side åben over for nye informationer og nye perspektiver på det samme Informativ og undersøgende Formidle information der giver grund til bekymring Forholde sig nysgerrig og spørgende for at få flest mulige nye informationer og nye perspektiver på det samme Støttende og konfronterende Vise sympati og empati Finde og tilvejebringe muligheder Følge nye perspektiver og drejninger Holde fast i samtalens overordnede formål og de faktiske risikofaktorer hvis de forbliver gyldige Anerkendende og ressourceorienteret Anerkende er ikke at acceptere Anerkende den andens perspektiv (know-that og know-how) Ressourceorienteret Anerkendende og ressourceorienteret trivsel Man behøver ikke at være enig hverken i risikofaktorer, hvad de kan føre til eller hvad der skal gøres At anerkende er at vise at man forstå den andens perspektiver Adfærd og og situationer forsøg på handling samt at vise at det er vigtigt for gensidig afstemning Mangelorienteret er at søge efter og fokusere på fejl og mangler Tilhør og påvirkninger Ressourceorienteret er at søge efter og fokusere på de styrker og ressourcer der er hos den enkelte, i netværket osv
Samtalestil : den forandrende samtale Samtale stil: den forandrende samtalen Påpege og anerkende ressourcer og styrker Aktiv lytning efter forandringstale Indkreds forandringsmål En ung fyr er i retten for tredje gang inden for et år. Han blev arresteret for besiddelse af stor mængde hash. Han hang ud med sine venner nede i parken, men så begynde nogle andre unge at genere dem. Han sprang ind og så begyndte de at slås. Politiet kom til og en stor pose hash faldt ud af hans lomme. Hver gang han er i retten udviser han en respektløs og udfordrende attitude Påpege styrke trivsel Han forsvarer sine venner Han giver ikke op og holder fast i sig selv også selv om det har omkostninger Adfærd og situationer Give anerkendelse Dine venner kan stole på dig og du forsvarer andre, også selv om det skaffer dig problemer Tilhør og påvirkninger Se også Miller & Rollnick 2002, Arkowitz, Miller & Rollnick 2008, specielt Rosengren 2009 som har inspireret til disse slides
Samtalestil : den forandrende samtale Samtale stil: den forandrende samtalen Påpege og anerkende ressourcer og styrker Aktiv lytning efter forandringstale Indkreds forandringsmål Se også Miller & Rollnick 2002, Arkowitz, Miller & Rollnick 2008, specielt Rosengren 2009 som har inspireret til disse slides Lytte efter og hjælpe med at frembringe forandrings-tale Det er vigtigt at den anden er selv er motiveret til forandring ellers: sker der ingen ting sker kun noget hvis andre bliver ved med at tage ansvaret for ændringer er tilbagefald til gamle mønstre sandsynligt Derfor er det også vigtigt at den anden selv formulerer ønsket om forandring, de retninger forandring skal have, og de næste skridt der kan tages Af samme grund vigtigt at lytte til små og store hints den anden kommer med at fokusere på dem og få den anden til selv at sige mere om dem. overvejelser To niveauer af forandrings-tale trivsel konkrete skridt Tale der drejer Adfærd sig om og situationer overvejelser og hensigter Ønske om forandring Evne til forandring Gode grunde til forandring Behov for forandring Tale der drejer Tilhør sig og om påvirkninger konkrete skridt der kan tages. Beslutning, forpligtelse Udformning af konkret skridt
For 8 måneder siden gik jeg helt ned med stress. Jeg tror det var mit held at jeg blev overtalt til at tage orlov. Men siden da har jeg ikke rigtig haft lyst til at komme ud Samtale Jeg er begyndt stil: at få den det bedre, men jeg forandrende samtalen er stadig hjemme det meste af tiden. Min veninde som jeg bor sammen med tager mig nogle gange med ned i Netto men så glæder jeg mig bare til at komme Påpege og anerkende ressourcer og hjem igen styrker Aktiv Min orlov lytning slutter efter næste forandringstale uge, og så skal jeg i Indkreds gang igen. forandringsmål Men jeg frygter at komme i gang igen og orker heller ikke at skulle forholde mig til alle de spørgsmål om hvordan det går og alt det der. Det ville være så godt for mig at komme ordentlig i gang igen så jeg kan få mit liv tilbage og leve det på en god måde fremover Jeg har lavet en lille facebookgruppe med mine bedste venner og her fortæller jeg hver dag hvad jeg laver så hjælper de mig med at passe godt på mig selv Se også Miller & Rollnick 2002, Arkowitz, Miller & Rollnick 2008, specielt Rosengren 2009 som har inspireret til disse slides Blot en redegørelse for hvad der faktisk er sket Stadig ingen forandringstale men dog en del at tage fat på Taler om behov for forandring et ydre pres Taler om gode indre grunde til forandring Fortæller om helt konkrete skridt som hun kan tage overvejelser To niveauer af forandrings-tale trivsel konkrete skridt Tale der drejer Adfærd sig om og situationer overvejelser og hensigter Ønske om forandring Evne til forandring Gode grunde til forandring Behov for forandring Tale der drejer Tilhør sig og om påvirkninger konkrete skridt der kan tages. Beslutning, forpligtelse Udformning af konkret skridt
Samtalestil : den forandrende samtale Samtale stil: den forandrende samtalen Påpege og anerkende ressourcer og styrker Aktiv lytning efter forandringstale Indkreds forandringsmål Se også Miller & Rollnick 2002, Arkowitz, Miller & Rollnick 2008, specielt Rosengren 2009 som har inspireret til disse slides Opstart og mål-formulering Hvordan kommer man i gang med en samtale der gør en forskel for den anden? Måske der den anden slet ikke interesseret? Måske vil han/hun gerne, men ved bare ikke rigtig hvad I skal snakke om eller hvad det hele går ud på. Hvordan kan du hjælpe med at få samtalen i gang Opstart: Hvor er den anden henne lige nu, hvad optager ham/hende Umiddelbare ting han/hun er optaget af Tilværelsen som sådan Fokus på mål Ufokuseret: small-talk/virvar Samtale om forandring Ufokuserede samtaler: man snakker trivsel om stort og småt eller springer for meget rundt mellem vigtige ting kan være gode til at skabe kontakt, tillid (og det kan i sig selv være forandrende) kan også forhindre at en fokuseret samtale om vigtige og meningsfulde forandringsmuligheder Adfærd og situationer Som tommelfingerregel er det vigtigt at bruge samtalen til at fokusere på en afgrænset forandringsmulighed, dvs: et mål Der kan dukke andre Tilhør temaer og påvirkninger op Måske viser de sig at være vigtigere Måske skal de parkeres til en anden samtale Det er vigtigt hele tiden at holde øje med om målet, som samtalen drejer sig om, ændrer sig
Samtalestil : den forandrende samtale Det drejer sig om at være udviklingsfokuseret ikke problemfokuseret Forandring har ikke nødvendigvis noget med problemer at gøre. trivsel Samtale stil: den forandrende samtalen Påpege og anerkende ressourcer og styrker Aktiv lytning efter forandringstale Indkreds forandringsmål (eller ressourceorienteret ikke mangelorienteret) Metoder til at indkredse forandrings-mål Indkreds et mål for forandring og lav en kontrakt Få den anden til at beskrive en typisk hverdag Udtryk en bekymring du har for den anden Bed ham/hende om at formulere det i en kort sætning/en overskrift og formuleret som et som et mål Lyt til forandrings-tale Adfærd og i beskrivelsen situationer af en typisk dag eller uge Måske kender du allerede den anden tilstrækkelig Tilhør til og at påvirkninger du har nogle bekymringer på hans/hendes vegne? Se også Miller & Rollnick 2002, Arkowitz, Miller & Rollnick 2008, specielt Rosengren 2009 som har inspireret til disse slides
Bekymringssamtalen Forandringssamtalen: Stil Forandringsmål TAKE AWAY Generelt Kontaktskabende og åben Informativ og undersøgende Støttende og konfronterende Anerkendende ressourceorienteret Den forandrende samtale Påpege og anerkende ressourcer og styrker Aktiv lytning efter forandringstale Indkreds forandringsmål trivsel Adfærd og situationer Tilhør og påvirkninger