Undersøgelse af blinde og svagsynede elevers resultater i afgangsprøver i folkeskolens 9. klasse i 2008 Baggrund Det er en almen opfattelse blandt synskonsulenter for skolebørn, at blinde og svagsynede elever i folkeskolen klarer sig fagligt på linie med skolens øvrige elever. Andersen og Holstein undersøgte en række forhold for blinde og svagsynede børn i folkeskolen i 1979 1 og konkluderede dengang, at de integrerede elever klarede sig fagligt på linie med de øvrige elever. Det er imidlertid ikke undersøgt, om dette stadig, her tredive år senere, holder stik. Synskonsulenternes Samråd besluttede derfor, at indsamle data fra afgangsprøverne i 2006/07 for at få et aktuelt billede af forholdet. Denne undersøgelse er publiceret i Nyhedsbrev nr. 4, 2007 fra Videncenter for Synshandicap og er siden fulgt op af denne, tilsvarende undersøgelse for skoleåret 2007/08. Interessen for blinde og svagsynedes faglige niveau grunder sig på flere forhold. For det første er det naturligt at rette særlig opmærksomhed mod blinde og svagsynede elevers muligheder for at tilegne sig fagligt stof, fordi sansetabet skaber særlige forudsætninger for tilgængeligheden til undervisningsmaterialer, undervisningsmetoder og praktiske forhold. Det aktualiseres også af tidens fokus på fagligheden i folkeskolen. For det andet har der været rettet kritik af gennemførelsesprocenten for blinde og svagsynede elever i folkeskolens afgangsprøver 2, og i forlængelse heraf er det også interessant at undersøge, hvordan blinde og svagsynede elever klarer sig fagligt. For det tredje har det synsfaglige fokus i en årrække været rettet mod elevernes sociale forankring i skolemiljøet, fordi mange har erfaret, at der er en større risiko for at blinde og svagsynede elever bliver socialt isolerede, end tilfældet er for de fleste andre børn. Med dette fokus kunne der være en risiko for, at den fag-faglige vinkel var for lidt i fokus og det har også af den grund, været oplagt at undersøge blinde og svagsynede elevers faglige niveau, når de forlader folkeskolen. Undersøgelsen Synskonsulenterne fik tilsendt et spørgeskema, som skulle udfyldes for de elever, som havde gennemført folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse. I designet af undersøgelsen blev der indlagt spørgsmål vedr. elevernes synsevne (visus), klassestørrelser, skolestørrelser og brug af hjælpemidler samt støttetimer. Det var tanken, at undersøge sammenhæng mellem karakterniveau og nogle af de nævnte forhold. Antallet af blinde og svagsynede elever kendes statistisk alene fra Synsregisterets årlige redegørelse. Heraf fremgår det, at der i den aldersgruppe, som dækker 0. 10. klasse er 1231 børn. Her er der ikke taget højde for de børn, som har fået udsat skolestart. I gennemsnit er der således 44 elever pr. klassetrin/årgang. 1 Andersen, S.E. & Holstein, B.E. (1979). Blinde i folkskolen. Første del. Unersøgelse. København: DLH 2 Overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne. Unge 18-25 årige med synshandicap. Center For Ligebehandling af Handicappede. 2005
Antallet af besvarelser i undersøgelsen er 17 og de udgør dermed 39 % af det antal, der kunne forventes, hvis alle besvarede spørgeskemaet. Konsulenterne blev bedt om at opgive hvor mange blinde og svagsynede elever, der afsluttede 9. klasse i 2008, så der kunne laves en opgørelse over, hvor stor svarprocenten er. Imidlertid har kun ganske få svaret på den del af undersøgelsen, så hvorvidt de 17 besvarelser er alle blinde og svagsynede elver, der afsluttede 9. klasse i 2008 eller ej, forbliver uvist. Imidlertid meddelte 6 ud af i alt 18 inddragede synskonsulenter, at der i deres vejledningsområde ikke var blinde eller svagsynede elever, der skulle aflægge prøve i 9. klasse dette år. Det er givetvis en medvirkende forklaring på, at antallet af besvarelser ikke var så stort. Resultater Både denne og forrige undersøgelse viser, at blinde og svagsynede elever klarer sig gennemsnitligt lidt bedre til afgangsprøverne i 9. klasse end de øvrige elever, sammenlignet med landsgennemsnittet. Bemærkelsesværdigt er det, at gruppen ved den aktuelle undersøgelse klarer sig tydeligt bedre i læseprøven end eleverne i landsgennemsnittet. Der ingen signifikant sammenhæng mellem karakterniveau og klassestørrelser eller skolestørrelser. Der er heller ingen signifikant sammenhæng mellem karakterniveau og visus. Der ser ud til at være sammenhæng mellem karakterniveauet i fysikprøverne og antallet af støttetimer: Jo flere støttetimer jo højere karakterer. De givne fravigelser er anvendt i 95 % af tilfældene. 3 Fritagelse fra prøver er sket for 2 ud af 17 elever. Ved forrige undersøgelse drejede det sig om 6 elever ud af 28. Sammenlignes de to undersøgelser fra 2007 og 2008 ses den samme tendens til at gruppen af blinde og svagsynede elever i gennemsnit klarer sig lidt bedre end eleverne i gennemsnit gør på landsplan. Det gælder alle fag. Alle opgørelser fra undersøgelsen kan læses på Synscentralen i Vordingborgs hjemmeside: www.visus.dk, samt på SynDanmarks hjemmeside: www.synsdanmark.dk Hans Nørgaard 3 Fravigelser fra det almindelige prøveforløb, samt brug af hjælpemidler og særlige materialer gives efter undervisningsministeriets regler herom af skolelederen. Skal der ske tilpasninger af prøvesituationen, ud over de i bekendtgørelsen nævnte muligheder, skal der søges dispensation i ministeriet. 2
Opgørelser 2008 Tabel 1: Sammenligning mellem blinde og svagsynedes karaktergennemsnit og karaktergennemsnit for afgangsprøverne på landsplan i 2006 Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Antal besvarelser Fag - elev - landsplan 2006 Biologi 7,0 6,1 10 Da læs 7,4 6,6 17 Da mundtl. 8,3 7,0 17 Da retskriv 6,8 5,6 17 Da skr. Fremst. 7,4 6,5 16 Eng mundtl. 7,8 6,8 17 Eng skr. 10,0 6,2 1 Fysik/kemi 6,5 5,7 17 Geografi 6,3 6,0 4 Historie 7,0 6,0 1 Historie mundtl. 8,0 6,5 5 Kristendom mundtl. 8,5 7,0 4 Mat problemløsn 7,4 6,0 17 Mat. Færdighed 8,5 6,9 16 Orden 6,8 6,3 16 Projektopgave 10,2 7,2 5 Samfundsfag mundtl. 6,7 4,1 3 Tysk mundtl. 5,5 5,5 2 Gennemsnit af gennemsnit 7,6 6,2 Tabel 2: Sammenligning mellem karaktergennemsnit og klassestørrelse. Klassestørrelse Karaktergennemsnit Antal besvarelser - antal elever Op til 14 8,4 4 15 17 6,9 3 18 21 7,4 6 22 26 7,1 4 Tabel 3: Sammenligning mellem karaktergennemsnit og skolestørrelse. Skolestørrelse Karaktergennemsnit Antal besvarelser Uoplyst 9,0 2 58-94 8,0 3 110-190 7,0 4 400 960 7,0 8 3
Tabel 4: Sammenligning mellem karaktergennemsnit og antal støttetimer. Støttetimer pr. uge Karaktergennemsnit Antal 0 7,2 7 1 5 7,1 3 6 10 7,1 3 11 20 8,4 4 Tabel 5: Sammenligning mellem karaktergennemsnit og graden af synsnedsættelse Visusgruppe Karaktergennemsnit Antal -lys 9,1 4 1/60 6/60 6,5 3 6/36 6/15 7,2 2 Uoplyst 7,0 8 Tabel 6: sammenligning mellem karaktergennemsnit for blinde svagsynede elever og deres klasses karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit elev for alle fag klasse 7,9 7,1 9,0 6,8 9,1 7,5 7,4 6,7 Bemærkning: der foreligger kun 4 besvarelse af klassegennemsnittet FYSIK Fysik har traditionelt været opfattet som et vanskeligt tilgængeligt fag for blinde elever. På den baggrund har der i denne og forrige undersøgelse været rettet særlig fokus på dette fag. Ud fra data fra afgangsprøverne ser det imidlertid ud til, at svagsynede, og især blinde lever, klarer dette fag ganske godt. Tabel 7: sammenligning mellem karaktergennemsnit i fysik/kemi prøven, graden af synsnedsættelse og antal støttetimer. Antal Visusgruppe Fag Karaktergennemsnit støttetimer i gns. pr. uge Antal - lys lys Fysik/kemi 8,7 11,8 4 1/60 6/60 Fysik/kemi 5,0 7,0 3 6/36 6/15 Fysik/kemi 8,0 0,0 2 Uoplyst Fysik/kemi 5,7 2,6 8 Bemærkning: Tallene i tabel 7 viser tyder på, at blindhed ikke betyder, at man klarer sig dårligt i fysik prøven. Hvis man sammenligner med antallet af støttetimer, kan det måske 4
give en forklaring, da ringere synsevne også udløser højere antal støttetimer. Man kunne også tænke sig, at over for en elev, der er blind eller meget stærkt svagsynet, gør læreren sig en større anstrengelse for at forklare et ofte meget visuelt præget fag for eleven. Med udbytte, altså. Mens de svagsynede regnes for lettere at kunne følge med, mens de måske i virkeligheden har vanskeligt ved det rent synsmæssigt og ikke bliver kompenseret tilstrækkeligt herfor. Lidt kuriøst viser en sammenligning mellem drenge og piger, at gennemsnittet i fysikprøven for drengene er 6.4, mens pigernes gennemsnit er 7. Samme tendens fandtes ved forrige undersøgelse. Tabel 8: Sammenligning mellem karaktergennemsnit i fysik/kemi prøven og klassestørrelsen. Klasse Fag Karakter- -størrelse gennemsnit Antal Fysik/kemi 0 14 9,5 4 Fysik/kemi 15 17 6,7 3 Fysik/kemi 18 21 3,8 6 Fysik/kemi 22 25 8,8 4 Tabel 9: Sammenligning mellem karaktergennemsnit i fysik / kemi og antallet af støttetimer. Karakter Støttetimer pr. uge Antal -gennemsnit 0 6,7 7 1 5 3,0 3 6 10 6,0 3 11 16 8,3 4 FRAVIGELSER & FRITAGELSER Tabel 10: Oversigt over givne og anvendte fravigelser. Givet ja Givet nej Anvendt ja Anvendt nej Visus 7 0 -lys -lys -lys -lys 11 0 11 0 2/60 4 3 6/60 6/60 10 0 9 0 6/24 12 0 6/24 Uoplyst 2 0 2 0 Uoplyst 11 0 10 1 Uoplyst 5 0 1 0 Uoplyst 5
Givet ja Givet nej Anvendt ja Anvendt nej Visus 3 0 1 0 Uoplyst Uoplyst 5 0 Uoplyst 3 8 0 3 Uoplyst Tabel 11: Oversigt over givne og ikke anvendte fravigelser fordelt på enkeltfag. Fag Fravigelse givet Fravigelse ikke anvendt Biologi 2 0 Da læs 7 1 Da mundtl. 7 1 Da retskriv 9 0 Da skr. Fremst. 7 1 Eng mundtl. 5 1 Eng skr. Fysik/kemi 7 0 Geografi 3 0 Historie Historie mundtl. 1 Idræt Kristendom mundtl. 1 0 Mat problemløsn 9 0 Mat. Færdighed 8 0 Orden 4 0 Projektopgave 1 Samfundsfag mundtl. 1 0 Tysk mundtl. 1 0 Tabel 12: Fritagelse fra afgangsprøver. Antal elever Fritaget for prøve i flg. fag: 1 Da. Læsning 1 Fysik / kemi Bemærkning: der foreligger ikke oplysninger om baggrunden for fritagelse. 6