Præsteforeningens medlemsundersøgelse August 2015

Præsteforeningens medlemsundersøgelse August 2015

Præsteforeningens medlemsundersøgelse August 2015 Udført af Oxford Research A/S Om Oxford Research Knowledge for a better society Oxford Research er en specialiseret videnvirksomhed med fokus på velfærdsområderne og erhvervs- og regionaludvikling. Oxford Research gennemfører skræddersyede analyser, implementeringsevalueringer og effektevalueringer for offentlige myndigheder, fonde og organisationer i civilsamfundet. Vi rådgiver også om strategiudvikling, faciliterer udviklingsprocesser og formidler vores viden på undervisningsforløb og seminarer. Vi kombinerer akademisk fordybelse, strategisk forståelse og god kommunikation på den måde skaber vi anvendelsesorienteret viden, der kan gøre en forskel. Oxford Research er grundlagt i 1995 og har selskaber i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Oxford Research er en del af Oxford Gruppen. Oxford Research A/S Falkoner Alle 20, 4. 2000 Frederiksberg C Danmark (+45) 33 69 13 69 office@oxfordresearch.dk www.oxfordresearch

Indhold 1. Indledning 2 1.1 Om undersøgelsen 2 1.1.1 Læsevejledning 2 2. Præsteforeningens medlemsservice 4 2.1 Sekretariatets service 4 2.2 Tillidsrepræsentantens service 7 2.3 Hovedbestyrelsen 9 2.4 Medlemsfordele 10 3. Præsteforeningens kommunikation 12 3.1 Præsteforeningens hjemmeside 12 3.1.1 Hjemmesidens indhold 3.1.2 Medlemmernes vurdering af hjemmesiden 13 13 3.2 Præsteforeningens blad 15 3.2.1 Bladets indhold 3.2.2 Medlemmernes vurdering af bladet 15 17 4. Medlemmernes indflydelse 20 5. Medlemmernes syn på Præsteforeningen 24 5.1 Præsteforeningen som politisk aktør 24 5.2 Tilfredshed med foreningen 26 5.2.1 Medlemmernes overordnede tilfredshed 27 6. Indfrielse af visioner og perspektiver for fremadrettet forbedring af medlemmernes tilfredshed 30 6.1 Medlemsservice af højeste kvalitet 30 6.2 Indflydelse på alle områder, der har betydning for medlemmernes løn- og ansættelsesforhold og aktuelle kirkepolitiske forhold 30 6.3 Effektiv og målrettet kommunikation 31 6.4 Faktorer med betydning for medlemmernes tilfredshed 31 6.4.1 Alder som betydende faktor 32 6.4.2 Køn som betydende faktor 32 6.4.3 Funktion som betydende faktor 33 6.5 Foreningens rolle 33 7. Datagrundlag og metode 34 7.1 Spørgeskemaundersøgelse 34 7.1.1 Statistisk signifikans 34 7.2 Fokusgruppeinterview 34

1

1. Indledning Oxford Research har i perioden februar til juli 2015 gennemført en medlemsundersøgelse for Præsteforeningen. 1.1 OM UNDERSØGELSEN Medlemsundersøgelsen tager udgangspunkt i præsteforeningens hovedbestyrelses vision for medlemsservice fra 2014. Denne vision gør det muligt at operationalisere en række succeskriterier, således at en medlemsundersøgelse kan afdække, hvor tæt Præsteforeningen er på at opnå sin vision. Visionen, som hovedbestyrelsen har vedtaget, er formuleret under følgende overskrifter: Medlemsservice af højeste kvalitet, målrettet medlemmernes behov Indflydelse på alle områder, der har betydning for medlemmernes løn- og ansættelsesforhold og aktuelle kirkepolitiske forhold En effektiv og målrettet kommunikation om de forhold, der har betydning for foreningens medlemmer Visionerne kan genfindes i undersøgelsens opbygning og fokus. I nærværende rapport kan visionerne således genfindes i kapitlerne to til fire. Da visionerne indeholder et medlemsperspektiv i form af de to formuleringer medlemmernes behov og betydning for foreningens medlemmer, har undersøgelsen også afdækket, hvilke behov og forventninger medlemmerne har til Præsteforeningen, samt hvilke forhold der har betydning for medlemmerne. Medlemsundersøgelsen er baseret på to datakilder. Dels en spørgeskemaundersøgelse blandt alle medlemmer af Præsteforeningen. Dels tre fokusgruppeinterview med medlemmer af præsteforeningen. I alt har 1.701 medlemmer besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 59 %. Det høje antal svar betyder, at resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen kan generaliseres til samtlige af præsteforeningens medlemmer med en usikkerhed på +/- 1 %. Resultaterne giver dermed et klart billede af medlemmernes brug af, og tilfredshed med, Præsteforeningens arbejde. Gennem fokusgruppeinterviewene er spørgeskemaundersøgelsens resultater diskuteret af medlemmerne. Medlemmerne har samtidig haft mulighed for at kommentere på Præsteforeningens arbejde mere bredt. 1.1.1 Læsevejledning I de følgende kapitler præsenteres resultaterne af brugerundersøgelsen. Kapitlerne indeholder både resultater fra spørgeskemaundersøgelsen og analyser, der er foretaget på baggrund af såvel den kvantitative som den kvalitative del af undersøgelsen. Det er ikke alle resultater, men kun de mest relevante, der er medtaget i selve rapporten. Øvrige resultater af spørgeskemaundersøgelsen kan forefindes i bilag 1. Spørgeskemaet er opbygget på den måde, at respondenterne kun har besvaret de spørgsmål, der er relevante for dem. Alle respondenter har derfor ikke besvaret alle spørgsmål. Ved samtlige figurer og 2

tabeller er det anført, hvor mange respondenter der har besvaret det pågældende spørgsmål (fx n=1.701). I kapitel 2 præsenteres resultater og analyser af medlemmernes syn på Præsteforeningens medlemsservice. Kapitel 3 omhandler medlemmernes syn på Præsteforeningens kommunikation. I kapitel 4 præsenteres medlemmernes vurdering af mulighederne og brugen af indflydelse i foreningen, og i kapitel 5 præsenteres medlemmernes overordnede syn på, og tilfredshed med, Præsteforeningen. I kapitel 6 sættes medlemsundersøgelsen resultater i perspektiv til Hovedbestyrelsens visioner for medlemsservice. I kapitlet vil en række tværgående fund blive præsenteret, og Oxford Research giver en række anbefalinger til, hvordan medlemmernes tilfredshed fremover kan forbedres. Det afsluttende kapitel 7 er en redegørelse for undersøgelsens metode og datagrundlag. 3

2. Præsteforeningens medlemsservice Præsteforeningen yder en række services over for sine medlemmer. Det gælder først og fremmest vejledning og rådgivning om løn, pension og ansættelsesforhold samt råd og vejledning om arbejdsmiljø og tjenestebolig. Foreningen stiller desuden en række medlemsfordele til rådighed for foreningens medlemmer. I dette afsnit præsenteres de resultater fra spørgeskemaundersøgelsen, der vedrører Præsteforeningens services. Kapitlet er delt op i et afsnit om sekretariatets services, tillidsrepræsentanternes services, hovedbestyrelsens serviceniveau og til sidst et kort afsnit om medlemsfordele. 2.1 SEKRETARIATETS SERVICE Af de 1.701 medlemmer, der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, har 67 % svarende til 1.136 medlemmer været i kontakt med sekretariatet inden for de seneste fire år. Analysen nedenfor bygger på svar fra disse 1.136 medlemmer. Ca. halvdelen af medlemmerne (52 %) har kontaktet foreningen én til to gange, mens knap en tredjedel (30 %) har været i kontakt med foreningen tre til fem gange. 15 % af medlemmerne har kontaktet foreningen mere end fem gange inden for de seneste fire år. I Figur 2.1 herunder kan det aflæses, at 88 % af medlemmerne i nogen eller høj grad oplever, at medarbejderne i Præsteforeningen er venlige og imødekommende. Figur 2.1: Sekretariatets serviceniveau I hvor høj grad oplever du, at medarbejderne i Præsteforeningen er venlige og imødekommende? 57% 31% 7% 1% 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% n= 1.136 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Der er en statistisk signifikant sammenhæng mellem, hvor lang svartiden har været for det enkelte medlem, og i hvor høj grad de oplevede medarbejderne som venlige og imødekommende. Jo kortere svartid medlemmet har oplevet, i desto højere grad oplever de medarbejderne som venlige og imødekommende. 4

I Tabel 2.1 herunder kan det aflæses, hvor længe medlemmerne har måtte vente på svar fra Præsteforeningen. 26 % har fået svar med det samme, mens 27 % har fået et svar samme dag. Der er 3 % af medlemmerne, der har måtte vente i mere end en måned, hvilket har været kilde til stor frustration blandt nogle medlemmer. Tabel 2.1: Svartid på medlemmernes henvendelser Hvor lang tid gik der, fra du henvendte dig, til du modtog svar? Andel svar Med det samme 26% Samme dag 27% 2-3 dage 20% Ca. en uge 7% Ca. 2 uger 2% Ca. en måned 1% Mere end en måned 3% Husker ikke 14% Total 100% I forbindelse med fokusgruppeinterviewene satte flere medlemmer ord på, hvordan en sen tilbagemelding kan give et meget negativt indtryk. Hvis jeg fik en konflikt, ved jeg ikke, om jeg ville være tryg ved at ringe til dem. Jeg ville være i tvivl, om de kunne hjælpe mig. I en tidligere sag har jeg oplevet sendrægtighed og inkompetence. Jeg lyder træls, og jeg siger ikke, at alt skal være serviceminded men jeg forventer en forståelse og en vilje til at opnå det bedste. De svarer ikke altid på mails hvis jeg ikke svarede på mails, ville folk jo tro, jeg ikke gjorde mit arbejde. Medlem på fokusgruppeinterview. Når det negative er nævnt, er det vigtigt at holde fast i, at langt størstedelen af medlemmerne modtager svar inden for højst en uge, og langt størstedelen af medlemmerne oplever, at medarbejderne er venlige og imødekommende. Analysen viser imidlertid også, at korte svartider er vigtige for medlemmernes oplevelse af foreningens medlemsservice. 2.1.1.1 Kontakt til sekretariatet Medlemmerne kontakter oftest sekretariatet pr. telefon. Hele 75 % af medlemmerne har angivet, at de oftest er i telefonisk kontakt med sekretariatet, mens 23 % af medlemmerne oftest kommunikerer pr. e-mail. De resterende to procent henvender sig enten personligt eller på anden vis. I Figur 2.2 herunder fremgår det, at hele 89 % af medlemmerne oplever, at det i nogen eller høj grad er let at komme i kontakt med sekretariatet. Det skal dog samtidig ikke negligeres, at 7 % har svaret i mindre grad og 1 % slet ikke. Det er højst problematisk, at hvert 12. medlem har problemer med at få kontakt til foreningen. 5

Figur 2.2: Kontakt til sekretariatet I hvilken grad oplevede du, at det var let at komme i kontakt med sekretariatet? 48% 41% 7% 1%3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% n= 1.136 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Ved fokusgruppeinterviewene fremgik det, at medlemmerne mister lysten til at kontakte præsteforeningen, hvis det er for svært at komme igennem med sine spørgsmål. Nogle fortæller, at de decideret er holdt op med at bruge foreningens rådgivningstilbud, fordi de ikke oplever at kunne komme igennem til foreningens medarbejdere. Der er derfor grundlag for at gøre kontaktfladen til Præsteforeningens medarbejdere endnu større fremover, såfremt det ønskes at højne medlemstilfredsheden. 2.1.1.2 Sekretariatets svar Medlemmerne henvender sig med spørgsmål på mange forskellige områder til sekretariatet. I Tabel 2.2 herunder præsenteres en top 5 over de emner, medlemmerne henvender sig med. Det fremgår blandt andet, at løn er det emne, medlemmerne oftest henvender sig til sekretariatet om. Tabel 2.2: Medlemmernes henvendelser Hvad drejede din sidste henvendelse til sekretariatet sig om? (Angiv gerne flere svar) Andel af henvendelser Løn 33% Ansættelsesforhold 22% Pension 21% Tjenestebolig 17% Psykisk arbejdsmiljø 12% n=1.136 Medlemmerne har forholdt sig til, hvorvidt de har fået et kvalificeret svar fra sekretariatet på deres henvendelse. I Figur 2.3 herunder fremgår det, at 50 % i høj grad synes, de har fået et kvalificeret svar. 31 % mener, at de i nogen grad har fået et kvalificeret svar. 10 % har svaret i mindre grad, mens 7 % slet ikke synes, de har fået et kvalificeret svar. 6

Figur 2.3: Sekretariatets svar I hvilken grad synes du, at du fik et kvalificeret svar på din henvendelse? 50% 31% 10% 7% 2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% n= 1.136 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Når medlemmernes svar sammenlignes med hvilke emner, de har henvendt sig med, fremgår det, at de medlemmer, der henvender sig med spørgsmål om løn og pension, oftest synes, de får et kvalificeret svar. For de to emner har hhv. 82 % og 87 % af medlemmerne svaret, at de i nogen eller høj grad har modtaget et kvalificeret svar. I den anden ende af spektret er de medlemmer, der har henvendt sig med spørgsmål om fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Her svarer hhv. 68 % og 73 % af medlemmerne, at de har modtaget et kvalificeret svar. De fleste medlemmer får altså et kvalificeret svar på deres henvendelse, men med i alt 17 % af medlemmerne der i mindre grad eller slet ikke modtager et kvalificeret svar, er der klart et rum for forbedring. Særligt på arbejdsmiljøområdet kan der ske en forbedring. 2.2 TILLIDSREPRÆSENTANTENS SERVICE De medlemmer, der har kontaktet deres tillidsrepræsentant inden for de seneste fire år, har besvaret en række spørgsmål om tillidsrepræsentanten. I alt har 27 % af medlemmerne været i kontakt med deres tillidsrepræsentant inden for de seneste fire år. Af dem, der har været i kontakt med tillidsrepræsentanten, har halvdelen af dem (55 %) kontaktet ham/hende én til to gange. 26 % har kontaktet tillidsrepræsentanten 3-5 gange, mens 17 % har kontaktet ham/hende mere end fem gange. Medlemmerne henvender sig oftest pr. telefon (43 %), men der er også mange, der henvender sig pr. mail (34 %) eller personligt (21 %). Næsten samtlige medlemmer svarer, at det i nogen eller høj grad er let at komme i kontakt med deres tillidsrepræsentant. Dette kan aflæses i Figur 2.4 herunder. 7

Figur 2.4: Kontakt til tillidsrepræsentanten I hvilken grad oplevede du, at det var let at komme i kontakt med tillidsrepræsentanten? 79% 17% 3%1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% n= 473 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Ligesom med medlemmernes kontakt til sekretariatet er løn og ansættelsesforhold blandt de emner, medlemmerne oftest henvender sig til deres tillidsrepræsentant om. Det er dog bemærkelsesværdigt, at psykisk arbejdsmiljø og tjenestebolig også er blandt de emner, medlemmerne ofte henvender sig med. Tabel 2.3: Henvendelser til tillidsrepræsentanten Hvad drejede din sidste henvendelse til tillidsrepræsentanten sig om? (Angiv gerne flere svar) Andel af henvendelser Løn 34% Psykisk arbejdsmiljø 28% Tjenestebolig 23% Ansættelsesforhold 18% Konflikter/tjenstlige samtaler 13% n=473 I fokusgruppeinterviewene fremgik det, at det er meget forskelligt, om medlemmerne bruger deres tillidsrepræsentant. I bund og grund handler det om, hvorvidt det enkelte medlem tror, at tillidsrepræsentanten kan hjælpe dem. Et medlem forklarer sin prioritering af, hvem der kontaktes, således: Hvis jeg har et problem eller et spørgsmål, går jeg først til min tillidsrepræsentant. Hvis tillidsrepræsentanten så henviser til sekretariatet, kontakter jeg dem. Tillidsrepræsentanten har jeg selv været med til at vælge og jeg går derfor altid først igennem min tillidsrepræsentant. 8

I Tabel 2.3 ovenfor fremgår det, at mange går til deres tillidsrepræsentant i sager om tjenestebolig og konflikter. Dette blev på fokusgruppeinterviewene uddybet med, at det er en fordel at have tillidsrepræsentanten med ved møder med menighedsråd, fordi tillidsrepræsentanten kender regelsættet og kan hjælpe det enkelte medlem. Det gælder for eksempel ved fraflytningssyn og lignende. Mere end 80 % af medlemmerne synes, at tillidsrepræsentanten har givet et kvalificeret svar på deres henvendelse. Denne andel ligger på linje med tallet for sekretariatet. Figur 2.5: Tillidsrepræsentantens svar I hvilken grad synes du, at du fik et kvalificeret svar på din henvendelse? 52% 32% 11% 4% 2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% n= 473 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Der er ikke nogen sammenhæng mellem, hvilke emner medlemmerne har henvendt sig med, og i hvor høj grad de har fået et kvalificeret svar. 2.3 HOVEDBESTYRELSEN I alt 101 medlemmer i undersøgelsen svarende til 6 % har angivet, at de har kontaktet hovedbestyrelsen inden for de seneste fire år. Medlemmerne henvender sig oftest pr. mail (47 %), men også gerne telefonisk (21 %) eller personligt (25%). De emner, medlemmerne henvender sig med, er igen blandt andet løn og ansættelsesforhold. Der er dog også mange medlemmer, der henvender sig med andre emner, end dem de har haft mulighed for at angive i spørgeskemaet. Under andet -kategorien har medlemmerne blandt andet angivet, at de henvender sig om politiske forhold og foreningsmæssige forhold. 9

Tabel 2.4: Henvendelser til Hovedbestyrelsen Hvad drejede din sidste henvendelse til hovedbestyrelsen sig om? (Angiv gerne flere svar) Andel Andet: 36% Ansættelsesforhold 27% Psykisk arbejdsmiljø 22% Løn 20% Konflikter/tjenstlige samtaler 16% n= 101 To ud af tre medlemmer oplever i nogen eller høj grad at få et kvalificeret svar på deres henvendelse. Dette kan aflæses i Figur 2.6 herunder. Det begrænsede antal svar gør det umuligt at se, om der er nogle emner, hovedbestyrelsen i højere grad end andre giver kvalificerede svar på. Figur 2.6: Hovedbestyrelsens svar I hvilken grad synes du, at du fik et kvalificeret svar på din henvendelse? 36% 30% 20% 11% 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% n= 101 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 2.4 MEDLEMSFORDELE Præsteforeningen stiller en række medlemsfordele til rådighed for medlemmerne. Fordelene benyttes i forskellig grad af medlemmerne. Den mest benyttede medlemsfordel er rabat på forsikringer hos TRYG forsikring. Lidt mere end hvert andet medlem benytter tilbuddet om en billig forsikring. Tabel 2.5 Tabel 2.5 herunder er en oversigt over medlemmernes brug af medlemsfordelene. 10

Tabel 2.5: Anvendelse af medlemsfordele Hvilke af følgende konkrete medlemsfordele, som Præsteforeningen tilbyder, benytter du dig af? Procent Antal TRYG Forsikring 54% 652 Tjenestemændenes låneforening 27% 329 Medlemskab af Samrådets boligselskab 19% 233 Rabatordninger (Forbrugsforeningen, bøger fra forlaget 18% 219 mm.) Lån og Spar Bank 11% 128 Andet: 15% 185 n=1.701 Af de medlemmer, der har svaret andet, har størstedelen af dem angivet, at de ikke benytter nogle af medlemsfordelene. Der er desuden seks medlemmer, der har angivet, at de har et abonnement hos Falck. I spørgeskemaundersøgelsen har medlemmerne også prioriteret hvilke medlemsfordele, der er vigtigst for dem. Her angiver hele 34 % af medlemmerne TRYG forsikring som deres første prioritet, mens i alt 55 % har det som en af de tre vigtigste medlemsfordele. Den næstmest prioriterede fordel er tjenestemændenes låneforening. Medlemmernes prioriteringer af de enkelte fordele kan aflæses nedenfor i Tabel 2.6. Tabel 2.6: Prioriterede medlemsfordele Hvilke konkrete medlemsfordele er det vigtig for dig, at Præsteforeningen tilbyder? Prioriter de tre vigtigste ydelser Første prioritet Prioriteret som en af de tre vigtigste TRYG Forsikring 34% 55% Tjenestemændenes låneforening 17% 45% Rabatordninger (Forbrugsforeningen, bøger fra forlaget mm.) 12% 39% Medlemskab af Samrådets boligselskab 12% 36% Lån og Spar Bank 6% 23% Andet: 18% 25% Medlemmerne har haft mulighed for at komme med forslag til nye medlemsfordele. Her angiver flere, at adgang til sommerhuse eller andre ferieboliger vil være en attraktiv medlemsfordel. Der nævnes ligeledes adgang til fitness og rabat på avisabonnementer. Desuden er der mange medlemmer, der giver udtryk for, at medlemsfordele ikke er vigtige for dem, men at foreningen i stedet bør fokusere på kerneopgaven som fagforening. 11

3. Præsteforeningens kommunikation Præsteforeningen kommunikerer til medlemmerne ad forskellige kanaler. I det følgende analyseres medlemmernes brug af og tilfredshed med to af disse kanaler; www.praesteforening.dk og Præsteforeningens blad. Foreningens direkte kontakt til medlemmerne ved møder behandles i kapitel 4 om medlemmernes indflydelse. 3.1 PRÆSTEFORENINGENS HJEMMESIDE Hele 82 % af medlemmerne har benyttet præsteforeningens hjemmeside på www.praesteforening.dk. Det er imidlertid meget forskelligt, hvor ofte medlemmerne anvender hjemmesiden. I Figur 3.1 kan det aflæses, hvor ofte de medlemmer, der har besøgt hjemmesiden, anvender den. Medlemmerne har også haft mulighed for at svare dagligt, men det er der ingen, der har svaret. Figuren viser, at de fleste medlemmer anvender hjemmesiden sjældnere end en gang om måneden. Figur 3.1: Anvendelse af hjemmesiden Hvor ofte benytter du hjemmesiden? 12% 54% 32% n= 1.402 Ugentligt Månedligt Sjældnere Der er en statistisk signifikant sammenhæng mellem medlemmernes alder, og hvor ofte de anvender hjemmesiden. De yngre medlemmer anvender således hjemmesiden oftere end de ældre medlemmer. 12

3.1.1 Hjemmesidens indhold Når medlemmerne benytter hjemmesiden, er det oftest for at søge information om løn og ansættelse. Det er altså det fagforeningsmæssige indhold, der oftest benyttes af medlemmerne. Der er dog også mange medlemmer, der går på hjemmesiden for at læse prædikevejledninger. Medlemmernes brug af hjemmesiden kan aflæses i Tabel 3.1 herunder. Tabel 3.1: Anvendelse af hjemmesiden Hvilke dele af hjemmesiden har du benyttet dig af/inden for hvilke områder har du være inde og søge information? (Angiv gerne flere svar) Andel Løn og ansættelse (Løn, pension, efterløn, barsel, arbejdsmiljø, ferie, 77% orlov, tjenestebolig) Prædikenvejledning/Teologisk bibliotek 47% Læse nyheder 32% Medlemsfordele 20% Høringssvar 19% Andet 7% Af de medlemmer, der har svaret Andet, har størstedelen angivet, at de enten har læst Præsteforeningens blad online, eller at de har læst stillingsopslag. 3.1.2 Medlemmernes vurdering af hjemmesiden Medlemmerne har vurderet hjemmesiden ud fra fire forskellige faktorer. I Figur 3.2 herunder præsenteres resultaterne af medlemmernes vurdering af de fire faktorer. Af figuren fremgår det, at hjemmesiden generelt set vurderes positivt. Det er eksempelvis et flot resultat, at hele 89 % af medlemmerne i nogen eller høj grad kan finde den nødvendige information og vejledning. På samme måde er det positivt, at 83 % af medlemmerne i nogen eller høj grad mener, at hjemmesiden indeholder det, de har behov for. Der, hvor hjemmesiden har størst rum for forbedring, er i forhold til layout. Således er der næsten en fjerdedel af medlemmerne (22%), der kun i mindre grad eller slet ikke finder hjemmesidens layout indbydende. 13

Figur 3.2: Medlemmernes vurdering af hjemmesiden Vurdering af hjemmesiden At hjemmesiden indeholder det, som du har behov for 26% 57% 8% 1% 8% At hjemmesidens forside og generelle layout er indbydende 17% 50% 19% 3% 11% At det var nemt at finde rundt på hjemmesiden? 29% 51% 14% 1% 5% At du kunne finde den nødvendige information på hjemmesiden? 35% 54% 7% 1% 3% 0% 20% 40% 60% 80% 100% n= 101 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Medlemmerne er for de flestes vedkommende enten tilfredse eller meget tilfredse med hjemmesiden. Det er samtidig et meget positivt resultat, at kun 3 % af medlemmerne er utilfredse med hjemmesiden. Figur 3.3: Tilfredshed med hjemmesiden Hvor tilfreds er du med foreningens hjemmeside generelt? 13% 53% 27% 3% 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget tilfreds n= 1.382 Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Ved ikke Skal tilfredsheden med hjemmesiden øges, viser en analyse af data, at det vil øge tilfredsheden, hvis det bliver lettere at finde rundt på hjemmesiden, og hvis hjemmesidens layout gøres mere indbydende. 14

I de kvalitative interview har enkelte medlemmer nævnt, at hjemmesiden med fordel kunne være en platform for kommunikation medlemmerne imellem. Dette vurderes dog ikke at være efterspurgt i nævneværdig grad. Vurderingen er derimod, at hjemmesidens høje niveau bør fastholdes og fortsat udvikles. 3.2 PRÆSTEFORENINGENS BLAD Præsteforeningens medlemsblad udkommer hver uge i en papirudgave og online. Næsten alle (97 %) medlemmer læser i Præsteforeningens blad. 85 % af medlemmerne læser papirudgaven, mens 11 % af medlemmerne læser i både online- og papirudgaven. Kun 2 % af medlemmerne læser udelukkende onlineudgaven. Samtidig angiver hele 75 % af medlemmerne, at de ville læse bladet i mindre grad, hvis det udelukkende udkom online. Det er forskelligt, hvor ofte medlemmerne læser i bladet. Som det fremgår af Figur 3.4, er bladet dog meget populært blandt medlemmerne. Figur 3.4: Medlemmernes brug af Præsteforeningens blad Hvor ofte læser du (dele af) Præsteforeningens Blad? 1% 20% 42% 37% Jeg læser bladet hver uge Jeg læser bladet engang imellem n= 1.652 Jeg læser bladet stort set hver uge Jeg læser stort set aldrig bladet Der er en klar statistisk signifikant sammenhæng mellem medlemmernes alder, og hvor ofte de læser bladet. Jo ældre medlemmet er, jo oftere læser medlemmet Præsteforeningens medlemsblad. 3.2.1 Bladets indhold Medlemmerne læser både artikler, ledere og faktastof i medlemsbladet. I Figur 3.5 kan det aflæses, at alle dele af bladet bliver læst af en stor del af medlemmerne. Artikler og anmeldelser er det, der læses oftest. Således læser hele 86 % af medlemmerne disse. Der er færrest, der læser formanden skriver, men det er dog stadig mere end hvert andet medlem, der læser denne del af bladet. 15

Figur 3.5: Præsteforeningens blads indhold Hvilke dele af Præsteforeningens Blad læser du? 100% 80% 60% 56% 86% 76% 65% 74% 40% 20% 0% 4% n= 1.462 Præsteforeningens medlemsblad indeholder både teologisk og fagpolitisk indhold. Størstedelen af medlemmerne synes, at der er en god balance mellem det teologiske og det fagpolitiske indhold. Dette er illustreret i Figur 3.6 herunder, hvor det kan aflæses, at hele 87 % af medlemmerne mener, at bladet har en god balance mellem det teologiske og det fagpolitiske indhold. Figur 3.6: Medlemmernes vurdering af bladets vægtning af indhold Hvilket af følgende udsagn er du mest enig i? 5% 87% 8% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% n= 1.652 Der er for meget teologisk indhold i bladet Forholdet mellem teologisk indhold og fagpolitisk indhold i bladet er passende Der er for meget fagpolitisk indhold 16

3.2.2 Medlemmernes vurdering af bladet Medlemmerne har vurderet bladets layout og opsætning. I Figur 3.7 herunder kan deres vurdering aflæses. Medlemmerne erklærer sig for størstedelens vedkommende enige i, at bladets nuværende layout og opsætning gør det nemt og overskueligt at læse. Hele 77 % er enige eller meget enige, mens kun 9 % af medlemmerne er uenige i, at bladets layout og opsætning gør det nemt og overskueligt at læse. Figur 3.7: Medlemmernes vurdering af bladet Bladets nuværende layout og opsætning gør det nemt og overskueligt at læse 43% 34% 13% 5% 4%1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget enig n= 1.652 Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvis enig Meget uenig Ved ikke Det kan konkluderes, at Præsteforeningens blad læses af mange medlemmer, og at de fleste medlemmer mener, at layout og opsætning gør bladet nemt og overskueligt at læse. I et opfølgende spørgsmål har medlemmerne taget stilling til, hvor ofte de ønsker, at bladet udkommer. Over halvdelen svarer ugentligt, mens lidt under halvdelen gerne ser, at bladet udkommer med lavere frekvens. 17

Figur 3.8: Hvor ofte skal Præsteforeningens blad udkomme? Hvor ofte ønsker du, at Præsteforeningens Blad skal udkomme? 54% 31% 12% 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% n= 1.652 Ugentligt Hver 14. dag Månedligt Kvartalsvis Andet Det fremgår af medlemmernes svar, at Præsteforeningens Blad er et populært og meget anvendt medie. Bladet er en god kommunikationskanal til medlemmerne, og det høje niveau i bladet bør fastholdes for at bevare medlemmernes tilfredshed. 18

19

4. Medlemmernes indflydelse Præsteforeningen er en demokratisk opbygget fagforening, hvor medlemmerne har mulighed for at yde indflydelse på foreningens arbejde. I medlemsundersøgelsen er det undersøgt, om medlemmerne søger indflydelse, hvad der motiverer dem til det, samt om de er tilfredse med deres muligheder for at påvirke foreningens arbejde. Hvert tredje medlem i undersøgelsen har angivet, at de er valgt som medlem af et eller flere råd eller udvalg. Udover at være valgt medlem er der naturligvis også mulighed for at deltage i møder på forskellige niveauer i organisationen. I Tabel 4.1 nedenfor kan det læses, at omkring hvert andet medlem deltager i hhv. provstikredsmøder eller medlemsmøder. Flere medlemmer har angivet, at de deltager både i provstikredsmøder og medlemsmøder, og tallene i tabellen summerer derfor til mere end 100 %. Tabel 4.1: Medlemmernes deltagelse i foreningens møder Jeg deltager i: Andel af medlemmerne Provstikredsmøde 53% Medlemsmøde 51% Ingen af disse 29% I Tabel 4.1 ovenfor fremgår det, at 29 % af medlemmerne ikke deltager i møder i præsteforeningens regi, det betyder, at 71 % af medlemmerne deltager eller har deltaget i enten provstikredsmøder eller medlemsmøder. Medlemmerne i undersøgelsen er blevet bedt om at forholde sig til, hvordan Præsteforeningen motiverer dem til at deltage i foreningens arbejde. I Figur 4.1 nedenfor kan det aflæses, at to ud af tre medlemmer ikke oplever at blive motiveret til at deltage. Figur 4.1: Motivering af medlemmerne Præsteforeningen motiverer min deltagelse ved at... 80% 70% 68% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 23% 8% 5% 0% Formidle mulighederne n= 1.462 Direkte opfordre mig til deltagelse Jeg oplever ikke, at Præsteforeningen motiverer min deltagelse Andet 20

En nærmere analyse af data viser flere interessante ting ift. motivation af medlemmerne. For det første føler mænd (37 %) i højere grad end kvinder (29 %), at foreningen motiverer dem til at deltage. For det andet er det bemærkelsesværdigt, at de medlemmer, der selv er valgt til en tillidspost, i lavere grad føler sig motiveret til deltagelse end de øvrige medlemmer (26 % mod 36 %). For det tredje føler de medlemmer, der deltager i præsteforeningens møder, sig mere motiverede end de, der aldrig deltager i møder (35 % mod 25 %). For det fjerde er der en sammenhæng mellem både medlemmets alder og medlemmets anciennitet, og i hvor høj grad de føler, at de bliver motiveret til deltagelse. Jo ældre /højere anciennitet desto mere oplever de, at blive motiveret til deltagelse. Alle de nævnte sammenhænge er statistisk signifikante. I spørgeskemaundersøgelsen har medlemmerne haft mulighed for at skrive, hvordan præsteforeningen kan understøtte deres deltagelse i foreningen. I alt har 207 medlemmer givet deres bud på, hvordan foreningen kan motivere dem til deltagelse. Flere medlemmer skriver, at bedre og tydeligere kommunikation kan øge motivationen. Der er også medlemmer, der peger på, at direkte personlig kontakt virker motiverende. Endelig er der en del medlemmer, som ikke mener, at det er foreningens opgave at motivere, men at ansvaret ligger hos det enkelte medlem. I de gennemførte fokusgruppeinterview bidrog flere medlemmer med input til, hvordan foreningen kan gøre det mere attraktivt at deltage i foreningens arbejde. Samlende kan det siges, at medlemmerne finder det attraktivt, når der er en dialog i foreningen. Når man som medlem føler sig lyttet til og taget alvorlig. Det er samtidig vigtigt, at der kommer tilbagemeldinger på medlemmernes input. På møderne i provstiet, synes jeg at man kan få sat et aftryk på foreningens arbejde. Det synes jeg er fint. Jeg har en fornemmelse af, at tillidsrepræsentanten samler op og tager det med videre i foreningen. Jeg har tillid til, at det går via tillidsmandsvejen. (Medlem i fokusgruppeinterview) Det er klart også indtrykket i mit Provsti. Man bliver hørt, når man kæfter op (Medlem i fokusgruppeinterview) Det nævnes også, at de emner, der tages op på møderne, har betydning for, om medlemmerne vil prioritere at deltage. Som relevante emner nævnes ny løn, dialog med menighedsråd og andre forhold, der har med arbejdets udførelse at gøre. En af de ting, der traditionelt kan motivere til deltagelse i foreninger og politiske organisationer 1, er muligheden for indflydelse. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen viser, at kun omkring hvert tredje medlem er tilfreds med mulighederne for indflydelse på Præsteforeningens arbejde. Det er dog samtidig kun hver tiende, der er decideret utilfreds. 1 Se fx Unges motivation for politisk deltagelse - Syv former for politisk engagement, CEFU 2014. 21

Figur 4.2: Tilfredshed med mulighederne for indflydelse Hvor tilfreds er du med dine muligheder for at få indflydelse på foreningens arbejde? 6% 29% 43% 7% 3% 12% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget tilfreds n= 1.701 Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Den manglende tilfredshed hænger sammen med medlemmernes oplevelse af muligheden for indflydelse. Kun 6 % af medlemmerne oplever, at de i høj grad har mulighed for at få indflydelse på foreningens arbejde, mens 35 % oplever det i nogen grad. 10 % svarer, at de slet ikke har nogen mulighed for at få indflydelse på foreningens arbejde. Dette kan konstateres i Figur 4.3 nedenfor. Figur 4.3: Medlemmernes mulighed for indflydelse I hvilken grad oplever du, at du har mulighed for at få indflydelse på foreningens arbejde? 6% 35% 34% 10% 14% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% n= 1.701 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Der er en svag, men dog statistisk signifikant tendens til, at ældre medlemmer er mere tilfredse end de yngre. Der er også en sammenhæng mellem medlemmernes køn og deres oplevelse af indflydelse. Mænd oplever i højere grad at have muligheder for at få indflydelse og er samtidig mere tilfredse med mulighederne for indflydelse. 22

Der er samtidig en tendens til, at aktive medlemmer oplever større muligheder for indflydelse og også er mere tilfredse. Denne tendens i det kvantitative data bakkes op af de kvalitative kilder fra fokusgruppeinterviewene, hvor medlemmerne har givet udtryk for, at møderne er en god platform for at påvirke foreningens arbejde. 23

5. Medlemmernes syn på Præsteforeningen Det er i sagens natur vigtigt, at medlemmerne er tilfredse med foreningens arbejde, da det er selve foreningens eksistensberettigelse at varetage medlemmernes interesser. I dette kapitel fremlægges undersøgelsens resultater i forhold til foreningens interessevaretagelse og medlemmernes tilfredshed med deres medlemskab af præsteforeningen. 5.1 PRÆSTEFORENINGEN SOM POLITISK AKTØR Præsteforeningen har en rolle i forhold til at varetage medlemmernes interesser politisk. I Figur 5.1 herunder fremgår det, at i alt 63 % af præsteforeningens medlemmer er enige i, at Præsteforeningen arbejder professionelt for at få indflydelse på medlemmernes ansættelsesvilkår. Der er samtidig i alt 16 %, der ikke mener, at dette er tilfældet. Figur 5.1: Præsteforeningens politiske arbejde Præsteforeningens politiske arbejde Præsteforeningen arbejder professionelt for at få indflydelse på kirkepolitiske forhold, der vedrører medlemmernes arbejdsliv 20% 37% 20% 10% 5% 8% Præsteforeningen arbejder professionelt for at få indflydelse på medlemmernes ansættelsesvilkår 26% 37% 15% 11% 5% 7% 0% 20% 40% 60% 80% 100% n= 1.701 Meget enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Meget uenig Ved ikke Et andet aspekt af Præsteforeningens arbejde er de kirkepolitiske forhold, der vedrører medlemmernes arbejdsliv. Af Figur 5.1 ovenfor fremgår det, at i alt 57 % af medlemmerne er enige i, at Præsteforeningen arbejder professionelt for at få indflydelse på kirkepolitiske forhold. En af de måder Præsteforeningen arbejder for at varetage medlemmernes interesser er ved at deltage i netværk, udvalg og interesseorganisationer. Præcis halvdelen af medlemmerne mener, at Præsteforeningen indgår i relevante netværk, udvalg og interesseorganisationer. Det skal samtidig bemærkes, at 24

mange medlemmer har svaret ved ikke, og at det kun er i alt 6 % af medlemmerne, der er uenige i udsagnet. Resultaterne er præsenteret i Figur 5.2 herunder. Figur 5.2: Præsteforeningens interessevaretagelse Præsteforeningens interessevaretagelse Præsteforeningen varetager mine interesser 20% 34% 18% 14% 8% 6% Præsteforeningen indgår i relevante netværk, udvalg og interesseorganisationer 21% 29% 22% 4% 2% 22% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Meget uenig Ved ikke n= 1.701 Én ting er, om Præsteforeningen arbejder professionelt for at få indflydelse på forhold, der vedrører medlemmerne. Noget andet er, om medlemmerne rent faktisk er enige med Præsteforeningen i, hvad indflydelsen skal bruges til. I spørgeskemaundersøgelsen har medlemmerne taget stilling til, hvorvidt præsteforeningen varetager deres interesser. Af Figur 5.2 fremgår det, at kun lidt over halvdelen af medlemmerne erklærer sig enige i, at Præsteforeningen varetager deres interesser. En yderligere analyse af data viser, at yngre medlemmer i langt højere grad end de ældre medlemmer erklærer sig uenige i udsagnet. For medlemmer under 50 år, er der således 28 til 29 %, der erklærer sig uenige, mens det for de 50-69 årige er 21 %, der er uenige. Blandt medlemmer over 69 år er 22 % uenige. Gruppen af medlemmer over 69 år er dog ikke så stor, og der er derfor en usikkerhed på 3-4 % på deres svar. Der er også en stor forskel på, hvad mænd og kvinder har svaret på dette spørgsmål. 21 % af de mandlige medlemmer har erklæret sig uenige i udsagnet, mens 28 % af de kvindelige medlemmer er uenige i udsagnet om, at Præsteforeningen varetager deres interesser. På fokusgruppeinterviewene har flere medlemmer givet udtryk for, at Præsteforeningen yder en god service over for de almindelige medlemmer. Det vil sige sognepræster, som har et uproblematisk ansættelsesforhold. Til gengæld yder Præsteforeningen ifølge medlemmerne en mindre god service over for sær- og funktionspræster og andre mindre grupper i medlemsskaren. Det understøtter de 25

kvantitative fund om, at ældre medlemmer og mandlige medlemmer i højere grad end andre kan se deres interesser blive varetaget af foreningen. Jeg er ikke en traditionel præst. Jeg har ikke en præstebolig og alt det der. Altså os funktionspræster, har de slet ikke opdaget. Vi kommer let i klemme med vores menighedsråd, hvor vi hænger og flagrer derude uden at få den støtte vi burde. (Medlem på fokusgruppeinterview) Citatet ovenfor illustrerer, hvordan de medlemmer, der ikke passer ind i den normale skabelon, i mindre grad føler sig støttet af foreningen. Medlemmerne diskuterede i forlængelse af citatet, at der med forskellen på tjenestemænd og overenskomstansatte er ved at opstå A, B og C præster. Præsteforeningen skal i den forbindelse kunne servicere alle medlemmer lige godt og være med til at sikre lighed og gennemsigtighed i præsternes ansættelsesforhold. 5.2 TILFREDSHED MED FORENINGEN I undersøgelsen er medlemmernes tilfredshed med Præsteforeningen belyst med forskellige spørgsmål, der alle bidrager til at danne et fyldestgørende billede af medlemmernes tilfredshed med foreningen. Medlemmerne er blevet stillet tre spørgsmål om deres udbytte af at være medlem af præsteforeningen. I Figur 5.3 herunder er resultaterne af de tre spørgsmål præsenteret. Figur 5.3: Medlemmernes vurdering af udbytte medlemsskab Medlemmernes udbytte Præsteforeningen giver mig den personlige rådgivning og støtte, jeg har brug for 23% 31% 19% 11% 8% 8% Præsteforeningen er en faglig organisation, hvor jeg føler, jeg får noget ud af mit kontingent 18% 36% 19% 16% 9% 3% Præsteforeningen er en organisation, der giver mig og mine kolleger et fagligt professionsfællesskab 24% 35% 21% 10% 5% 4% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Meget uenig Ved ikke n= 1.701 Figuren viser, at på alle de tre udsagn er omkring halvdelen af medlemmerne meget eller delvist enige. Der er dog samtidig for alle tre spørgsmål en gruppe på mellem 15 og 25 %, der erklærer sig uenige. 26

På spørgsmålet om, hvorvidt medlemmerne får noget ud af deres kontingent, er det hvert fjerde medlem, der erklærer sig uenig. Det er en relativ stor andel af medlemmerne, og det er et punkt, der med fordel kan rettes op på. I fokusgruppeinterviewene blev medlemmerne spurgt ind til, hvilke faktorer der trækker ned i deres vurdering af, om de får noget ud af deres kontingent. Medlemmerne pegede i den forbindelse først og fremmest på, at det er serviceniveauet på rådgivning og vejledning i forhold til løn og ansættelsesforhold, der i nogle tilfælde er utilfredsstillende. Det nedenstående citat fra et medlem illustrerer netop, hvordan nogle medlemmer oplever et misforhold mellem, hvad de betaler og den service, der leveres. Medlemmet nævner diversiteten, underforstået evnen til at servicere det enkelte medlem, som et fokuspunkt. Jeg synes, kontingentstørrelsen er alt for stor i forhold til, hvad vi får. Jeg tror ikke, det afhænger af at få flere ansatte i sekretariatet, men de skal lytte mere og se diversiteten blandt medlemmerne. (Medlem på fokusgruppeinterview) Dette ligger også i tråd med, at en relativ stor andel på 19 % er uenige eller meget uenige i, at Præsteforeningen giver dem den personlige støtte og rådgivning, de har brug for. Der er altså rum for forbedring på flere områder for Præsteforeningen. Det er dog vigtigt at fastholde, at størstedelen af medlemmerne svarer positivt på de tre udsagn i Figur 5.3. 5.2.1 Medlemmernes overordnede tilfredshed Medlemmernes overordnede tilfredshed skal ses i lyset af, at 23 % af medlemmerne på et tidspunkt har overvejet at melde sig ud. Det betyder på den anden side, at 73 % af medlemmerne aldrig har overvejet at melde sig ud af foreningen. De medlemmer, der har overvejet at melde sig ud, angiver flere årsager til dette. De mest hyppige årsager er prisen på medlemsskabet, samt at foreningen dækker så mange faggrupper, at de små faggrupper (provster, funktionspræster m.fl.) ikke får den tilstrækkelige hjælp og service. 79 % af medlemmerne angiver, at de ville anbefale en kollega at blive medlem af Præsteforeningen, mens kun 5 % ikke ville anbefale det. Blandt de fem procent, der ikke vil anbefale Præsteforeningen, angiver størstedelen den årsag, at Præsteforeningen ikke er stærk nok som fagforening. Medlemmernes overordnede tilfredshed med Præsteforeningen er præsenteret i Figur 5.4. 27

Figur 5.4: Medlemmernes overordnede tilfredshed Hvor tilfreds er du samlet set med dit medlemsskab af Præsteforeningen? 15% 45% 28% 8% 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget tilfreds n= 1.701 Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke En analyse af data viser flere sammenhænge mellem medlemmernes baggrund og deres tilfredshed med foreningen. Såvel medlemmernes alder, anciennitet og køn har en sammenhæng med deres tilfredshed. Jo ældre medlemmerne er, samt jo længere anciennitet i foreningen medlemmerne har, des mere tilfredse er de. I forhold til køn viser en analyse, at mandlige medlemmer er mere tilfredse end kvindelige medlemmer. Forskellene er statistisk signifikante. I det følgende citat fra et ældre medlem beskrives forskellen i forventninger til foreningen mellem ældre og yngre medlemmer. Forskellige forventninger til foreningen har i sagens natur en sammenhæng med, hvor tilfredse medlemmerne er med foreningens arbejde. Pointen i citatet om, at yngre medlemmer forventer en større faglig støtte, kan derfor være en forklarende årsag til de yngre medlemmers lavere tilfredshed. De unge er funktionærer frem for kaldet. Præsteforeningen har ikke formået at adressere identiteten som præst. (Medlem på fokusgruppeinterview) Denne udtalelse bakkes op af et yngre medlem, som påpeger, at Præsteforeningen bør være klar til at indfange de ændringer i præsteembedet, som løbende pågår: Det er jeg meget enig i. Jeg startede selv som præst på landet, alene. Strukturen i folkekirken er ved at blive anderledes og der er et andet billede af, hvad en præst og en provst er. Embederne bliver redefineret. Provstikonventerne er meget sjovere og vi samarbejder på tværs og sætter ting i gang. Det er den nye tid. Vi kan ikke snakke Præsteforeningen uden at tale folkekirkens udfordringer og ændringer generelt. (Medlem på fokusgruppeniveau) Desuden fremgår det af data, at de medlemmer, der har hyppigst kontakt med foreningen, er mere tilfredse end medlemmer, der sjældent er i kontakt med foreningen. Det kan have to umiddelbare forklaringer. For det første er der den simple forklaring, at tilfredse kunder har det med at vende tilbage, mens mindre tilfredse kunder undgår kontakt. En anden forklaring er, at Præsteforeningens 28

serviceniveau og kvalificerede rådgivning får åbnet medlemmernes øjne for, hvad foreningen kan hjælpe med. Samlet set er 60 % af medlemmerne tilfredse eller meget tilfredse med deres medlemskab af præsteforeningen. Et medlem satte under et fokusgruppeinterview ord på, hvad der er med til at skabe tilfredshed. Til sekretariatet har jeg den forventning, at når jeg henvender mig privat eller som tillidsrepræsentant kan de give et kvalificeret svar. Særligt når det gælder juridiske aspekter. Det har jeg heldigvis også kun oplevet, at de har gjort. Uafhængigt af hvem man snakker med har de været kompetente. Det glæder mig, at man i højere grad er blevet fagforening at der er fokus på varetagelse af medlemmers vilkår. (Medlem på fokusgruppeinterview) Citatet er en god illustration af, hvordan præsteforeningen kan fastholde og øge medlemmernes tilfredshed ved at levere kvalificerede svar på spørgsmål og fokusere på at varetage medlemmernes interesser. 29

6. Indfrielse af visioner og perspektiver for fremadrettet forbedring af medlemmernes tilfredshed Præsteforeningens hovedbestyrelse har i 2014 opstillet tre overordnede visioner for Præsteforeningens arbejde frem mod 2020. De tre visioner, som er baggrunden for denne undersøgelse, er: Medlemsservice af højeste kvalitet, målrettet medlemmernes behov Indflydelse på alle områder, der har betydning for medlemmernes løn- og ansættelsesforhold og aktuelle kirkepolitiske forhold En effektiv og målrettet kommunikation om de forhold, der har betydning for foreningens medlemmer I det følgende konkluderes der ud fra undersøgelsens resultater på, hvad status er i forhold til at indfri visionerne. Da visionerne indeholder et medlemsperspektiv i form af de to formuleringer medlemmernes behov og betydning for foreningens medlemmer har undersøgelsen også afdækket, hvilke behov og forventninger medlemmerne har til Præsteforeningen, samt hvilke forhold der har betydning for medlemmerne. 6.1 MEDLEMSSERVICE AF HØJESTE KVALITET Medlemsservicen ligger på et acceptabelt niveau set i lyset af, at størstedelen af medlemmerne er tilfredse med den service og de svar, de modtager fra foreningen. Mere end fire ud af fem medlemmer oplever, at de modtager et kvalificeret svar, når de henvender sig til sekretariatet eller deres tillidsrepræsentant. Det er dog Oxford Researchs vurdering, at medlemsservicen ikke kan betegnes som værende af højeste kvalitet på nuværende tidspunkt. I såvel de kvantitative som i de kvalitative kilder er der eksempler på medlemmer, der oplever en dårlig eller mangelfuld service. Det er især i konflikttilfælde og problemer vedrørende arbejdets udførelse, at Præsteforeningen ikke yder en service, der modsvarer medlemmernes behov. Konklusionen er, at Præsteforeningen har et godt udgangspunkt for at indfri sin målsætning i visionen om medlemsservice, men, at der fortsat er et stykke vej endnu. 6.2 INDFLYDELSE PÅ ALLE OMRÅDER, DER HAR BETYDNING FOR MEDLEM- MERNES LØN- OG ANSÆTTELSESFORHOLD OG AKTUELLE KIRKEPOLITI- SKE FORHOLD Medlemmerne vurderer i undersøgelsen, at Præsteforeningen deltager i relevante netværk, og størstedelen af medlemmerne vurderer også, at Præsteforeningen arbejder professionelt for at få indflydelse på forhold, der vedrører medlemmernes arbejdsliv og ansættelsesforhold. 30

Resultaterne af undersøgelsen viser, at mere end hvert andet medlem mener, at Præsteforeningen varetager deres interesser. Der er dog samtidig et stort mindretal på 22 %, der erklærer sig uenige eller meget uenige i, at Præsteforeningen varetager deres interesser. Medlemmerne udtrykker samtidig et ønske om, at Præsteforeningen i højere grad agerer som en fagforening og understøtter solidaritet mellem medlemmerne. Det nævnes i den forbindelse også, at Præsteforeningen bør sikre større gennemsigtighed i løn og ansættelsesforhold for deres medlemmer. Konklusionen er, at størstedelen af medlemmerne er tilfredse med Præsteforeningens interessevaretagelse og muligheden for indflydelse. Der er dog rum for forbedring, særligt i forhold til at få repræsenteret minoritetsgrupper i foreningens arbejde. 6.3 EFFEKTIV OG MÅLRETTET KOMMUNIKATION Præsteforeningen har to gode kommunikationskanaler til medlemmerne. For det første er der hjemmesiden, som størstedelen af medlemmerne besøger mere eller mindre jævnligt. For det andet er der Præsteforeningens blad, som bliver flittigt læst af medlemmerne. Undersøgelsen viser samtidig, at mere end tre ud af fire medlemmer frekventerer Præsteforeningens møder. Selve kommunikationskanalerne til medlemmerne er således på plads. Indholdet af kommunikationen er for hjemmesidens og bladets vedkommende godt afbalanceret og overskueligt ifølge medlemmerne. I de kvalitative kilder fremstår det dog, at der mangler mere klar information om det fagpolitiske stof. Der er særligt frustration over de overenskomstansattes løn, som Præsteforeningen med fordel kan bidrage til at skabe mere klarhed over. Konklusionen er, at Præsteforeningens kommunikationskanaler er velfungerende. Til gengæld kan der godt gøres mere for at få kommunikeret fagpolitiske problemstillinger vedrørende eksempelvis løn klart ud til medlemmerne. 6.4 FAKTORER MED BETYDNING FOR MEDLEMMERNES TILFREDSHED Størstedelen af præsteforeningens medlemmer er tilfredse med foreningens arbejde og føler sig repræsenteret og godt serviceret. Der er dog stadig en forholdsvis stor andel, der ikke er tilfredse og har overvejet at melde sig ud. I gruppen af mindre tilfredse medlemmer er kvinder, yngre medlemmer og sær- og funktionspræster overrepræsenterede. Det giver anledning til at analysere årsagerne til, at disse grupper er mindre tilfredse med deres medlemskab. Oxford Research vurderer, at det er alarmerende for foreningen, at alle tre faktorer er karakteristiske for de medlemmer Præsteforeningen må forvente, at der bliver stadigt flere af: flere kvinder, flere præster med særfunktioner og naturligt også flere fra yngre generationer. På baggrund heraf er det relevant at samle op på, hvorfor alder, køn og funktion er betydende faktorer for tilfredsheden. 31

6.4.1 Alder som betydende faktor I det kvalitative datamateriale fremgår der en tydelig opfattelse af, at identiteten som præst har ændret sig. De ældre omtaler de unges opfattelse som funktionærlignende, mens de selv påtager sig præsterollen som et kald. Der blive endog talt om kulturtab. Det er meget tydeligt, at der er nogle gnidninger mellem generationerne, som kan bero på mere eller mindre reelle forskelle i opfattelsen af præsterollen. Hvorvidt Præsteforeningen skal agere på denne generationskløft er et politisk spørgsmål, men Præsteforeningen skal være sig generationskløften meget bevidst, hvis medlemmernes tilfredshed skal fastholdes og eventuelt øges fremover. Såvel det kvalitative som det kvantitative data peger i retning af, at de unge i forhold til Præsteforeningen har en større forventning om, at foreningen er en fagforening snarere end et standsfællesskab. Flere yngre præster omtaler, at de ikke skal vejledes i forhold til prædiken og hellere ser, at Præsteforeningen påtager sig fagforeningsrollen fuldt ud. Dette kan opfattes som en funktionær-holdning, men kan for så vidt også tolkes som en selvsikkerhed i præstegerningen måske i kombination med en generel mindre autoritetstro, hvorved Præsteforeningens velmenende råd kan virke formynderiske. Oxford Research vurderer derfor, at der på helt basale områder er et stort opmærksomhedspunkt i form af alder. Den yngre og kommende generationer har andre ønsker til Præsteforeningen, og Præsteforeningen må tage bestik fx med en opmærksomhed på aldersfordelingen i besluttende organer for ikke at miste en generation og dermed måske også bindeleddet til kommende generationer. 6.4.2 Køn som betydende faktor På en række af de indikatorer i forhold til tilfredshed og indflydelse, der er målt på i undersøgelsen, scorer kvinder lavere end mænd. Med et stigende antal kvindelige præster er det bekymrende, at kvinder generelt oplever en lavere tilfredshed med Præsteforeningen. Kvinderne vurderer sig i mindre grad motiveret til at deltage i møder og andre af foreningens demokratiske processer. Hermed bliver det ikke overraskende, at kvinderne også i mindre grad end mændene oplever at have indflydelse på Præsteforeningen, hvilket dog understøttes af, at de i højere grad end mændene er uenige i, at Præsteforeningen varetager deres interesser. Resultaterne kan tolkes på forskellig vis i forhold til, hvad Præsteforeningen kan gøre for i højere grad at imødekomme de kvindelige medlemmers forventninger til foreningen. Der kan alene være tale om et patriarkalsk image, som skaber fordomme hos de kvindelige medlemmer. Eller der kan være tale om et egentlig patriarkalsk levn fra fortiden, som Præsteforeningen i så fald må gøre op med for at kunne honorere de kvindelige medlemmers ønsker og derved øge deres tilfredshed. 32

6.4.3 Funktion som betydende faktor Pointeringen af særpræsterne som en særlig gruppering er hovedsageligt set i det kvalitative materiale. Her er der dog et klart billede af, at de funktionspræster, der har deltaget i fokusgruppeinterviewene, alle på forskellig vis har givet udtryk for at opleve sig overset. Hvorvidt dette er en rimelig kritik kan ikke udledes af datamaterialet, men igen vurderer Oxford Research, at med et stigende antal funktionspræster er udsagnende bekymrende. Det er muligt, at opmærksomheden og synligheden heraf blot kommer med en vis forsinkelse i forhold til oprettelsen af særfunktionerne. Dette ændrer ikke ved, at der også her er fare for, at der skabes et billede af en forening med et snævert syn på præsterollen; et image der meget vel kan afholde kommende funktionspræster fra at være medlemmer. Præsteforeningen bør have fokus på at give alle medlemmer en god og ensartet behandling for derigennem at fastholde og øge medlemmernes tilfredshed. 6.5 FORENINGENS ROLLE I forlængelse af diskussionen omkring standsfællesskab versus fagforening, vurderer Oxford Research også, at der ligger et opmærksomhedspunkt i forhold til indholdet i rollen som fagforening. I andre fagforeninger er der en udvikling, hvor løn og ansættelsesforhold i stigende grad bliver lokale og individuelle anliggender, mens fagforeningen derimod i stigende grad forventes at støtte medlemmerne i at få ordentlige arbejdsforhold i form af fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Det er som nævnt præcis på disse forhold, at Præsteforeningen vurderes mindst rustet til at varetage medlemmernes interesser. Dette kan blandt andet tolkes i lyset af, at Præsteforeningen har en dobbeltrolle som både en fagforening og et standsfællesskab. Rådgivning om arbejdsforhold kan i det perspektiv have mindre vægt end i øvrige fagforeninger, som har et smallere fokus på det fagpolitiske arbejde. Det er dog vigtigt, at Præsteforeningen ruster sig fagligt til at kunne varetage rollen både i det politiske arbejde og i vejledningen af medlemmerne i forhold til arbejdsmiljøarbejdet. Dette skal ydermere ses i lyset af, at præsterne generelt har nogle arbejdsmiljømæssige udfordringer. 2 Præsteforeningen vil i denne tilpasning naturligt kunne nyde gavn af andre fagforeningers erfaringer, men Præsteforeningen står også over for nogle helt anderledes forhold at skulle håndtere qua den dobbelte ledelsesstruktur i folkekirken. Der kan således være tilfælde, hvor Præsteforeningen skal forhandle med menighedsrådene, der ikke er præstens arbejdsgiver, men som arbejdsgiver for sognets øvrige ansatte har (eller bør have) stor indflydelse på arbejdsforholdene. Hvis Præsteforeningen fremover skal øge medlemmernes tilfredshed, bør Præsteforeningen imødekomme medlemmernes behov for at kunne bruge foreningens i sager om arbejdsforhold og arbejdsmiljø. Den faglige støtte bør således opprioriteres. 2 2 Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken 2012, Oxford Research, juni 2013 33

7. Datagrundlag og metode Undersøgelsens analyser og resultater hviler på et solidt datagrundlag bestående af to datakilder. Dels en spørgeskemaundersøgelse blandt alle Præsteforeningens medlemmer, dels tre fokusgruppeinterview med medlemmer af præsteforeningen. 7.1 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle de medlemmer af præsteforeningen, der har angivet en e-mailadresse til foreningen. Spørgeskemaet er udviklet af Oxford Research i samarbejde med Præsteforeningens Hovedbestyrelse og Præsteforeningens sekretariat. Spørgeskemaet er opsat i websurveyværktøjet Enalyzer og udsendt pr. e-mail. Skemaet har været åbent for besvarelse i perioden 9. marts til 7. april 2015. Der er kommet svar fra 1.701 ud af de 2.881 medlemmer, der har modtaget en invitation til spørgeskemaundersøgelsen. Det giver en svarprocent på 61 %. Det høje antal svar og den høje svarprocent betyder, at resultaterne af undersøgelsen kan generaliseres til alle foreningens medlemmer med en usikkerhed på ca. +/- 1 %. 7.1.1 Statistisk signifikans Der, hvor der er foretaget kryds på to variable, fx medlemmets alder og vurdering af hjemmesiden, er forskellene testet for statistisk signifikans. Konkret er der udført en Pearson s Chi 2 -test. Der er konstateret statistisk signifikante forskelle i de tilfælde, hvor p-værdien er under 0,05. Testen viser, om besvarelserne fra to eller flere grupper statistisk set adskiller sig fra hinanden. I teksten er det angivet, om der kan konstateres statistisk signifikante forskelle i undersøgelsens resultater. Statistisk signifikante forskelle betyder, at forskellene er gælder for alle medlemmer af præsteforeningen og ikke blot de medlemmer, der har besvaret spørgeskemaet. Det er kun i de tilfælde, at der er fundet signifikante forskelle på de respondenternes besvarelser, at det fremhæves i teksten. Når det ikke nævnes, er det altså fordi, der ikke er registreret statistisk signifikante forskelle i svarene fra for eksempel mænd og kvinder. 7.2 FOKUSGRUPPEINTERVIEW Efter spørgeskemaundersøgelsen er der gennemført fokusgruppeinterview med deltagelse af medlemmer fra hele landet. Medlemmerne er rekrutteret gennem spørgeskemaundersøgelsen og udvalgt ud fra følgende kriterier: Repræsentation af begge køn Repræsentation af både ældre og yngre medlemmer Repræsentation af både tilfredse og utilfredse medlemmer 34

Fokusgruppeinterviewene har haft deltagelse af to medarbejdere fra Oxford Research, som har interviewet og styret diskussionen. Fokusgrupperne har indholdsmæssigt drejet sig om samme emner som spørgeskemaundersøgelsen. De resultater og analyser, der er foretaget af det kvantitative data, er blevet diskuteret og kommenteret af og med medlemmerne. På den måde har Oxford Research afsøgt årsagsforklaringer på sammenhænge i tilfredshedsmønstre samt fået medlemmernes egne ord på, hvad de forventer af deres medlemskab af Præsteforeningen. Fokusgruppeinterview har bidraget med at supplere de kvantitative data med kvalitative udsagn, der kan nuancere, kvalificere og forklare de tendenser, spørgeskemaundersøgelsen peger på. I alt har 22 medlemmer deltaget i de tre fokusgruppeinterview, som er afholdt i hhv. København, Odense og Aalborg. 35

36

DANMARK NORGE SVERIGE FINLAND BRUXELLES LETLAND Oxford Research A/S Oxford Research AS Oxford Research AB Oxford Research Oy Oxford Research Baltijas Konsultācijas, SIA Falkoner Allé 20 Østre Strandgate 1 Norrlandsgatan 11 Helsinki: C/o ENSR Vīlandes iela 6-1 2000 Frederiksberg 4610 Kristiansand 103 93 Stockholm Fredrikinkatu 61a, 6krs. 5. Rue Archiméde LV-1010, Rīga, Latvija Danmark Norge Sverige 00100 Helsinki, Suomi Box 4, 1000 Brussels Tel.: (+371) 67338804 Tel: (+45) 3369 1369 Tel: (+47) 4000 5793 Tel: (+46) 08 240 700 www.oxfordresearch.fi 0 www.oxfordresearch.eu info@balticconsulting.com office@oxfordresearch.dk post@oxford.no office@oxfordresearch.se office@oxfordresearch.fi office@oxfordresearch.eu www.balticconsulting.com