Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske institution (dramatikere teatre instruktører, scenografer, skuespillere forestilling formidlere) Kunstinstitutionen (kunstnere billeder, installationer, skulpturer gallerier, museer, formidlere) Den filmiske institution (forfattere, instruktører, filmkonsulenter, produktionsselskaber, formidlere, biografer, TV) Den musikalske institution (komponister, musikere, orkestre, grupper, koncertarrangører, producere, formidlere) Medieinstitutionen (tv, video, dvd, cd, computer, nettet, computerspil, playstation, formidlere, forhandlere, mediekonvergens) Markedet (produkter rettet direkte mod børn) Kulturel frisættelse 1950 1980 2007 Modernitet Sen-/postmodernitet Industrisamfund Videnssamfund Skriftkultur Multimediekultur Enhedskultur Pluralistisk kultur Hierarkisk kultur Horisontal kultur Oplysning Underholdning, oplevelse Produkter Processer Elev Deltager Dannelse Læring Bogbibliotek Multimediebibliotek 1
Uddannelse og æstetik før 1980 Uddannelsessystemet var omfattet af en pædagogisk diskurs, der betragtede de æstetiske fag som middel til dannelse og som fokuserede på indlæring af analytiske, kritisk-diskuterende og vurderende tilgange til dette sensitive fænomen. Viden om og rationel tilgang til kunst, faglig kvalificering af subjektive meninger og holdninger. Kultur og æstetik før 1980 Kultursystemet definerede æstetik som professionel kunst. Kunst var det ægte, det originale, det fornyende, det indsigtsgivende. Den æstetiske formgivning var et mål i sig selv, den æstetiske oplevelse individuelt indsigtsberigende. Hverdagskulturen efter 1980 Fra 1980erne brydes begge monopolerne. Æstetiske teknikker, udtryks- og kommunikationsformer tages i brug i hverdagen og en ikke institutionaliseret hverdagskultur breder sig som et parallelt frirum mellem de tidligere institutionsmonopoler. Den tiltager sig lidt efter lidt den rolle, styrke og betydning, de to monopoler og deres traditioner tidligere besad. 2
Nedbrydning af grænser Det indebærer, at de gamle grænser mellem kunst og håndværk, kunstnere, håndværkere og amatører nedbrydes, at de hierarkiske skel mellem masse-, populær- og finkultur opløses, at finkultur ikke længere entydigt betragtes som et dannelsesideal og en kvalitet. De klassiske kunst- og kvalitetsbegreber, knyttet til en hierarkisk skriftkulturel enhedskultur, står til diskussion. Det æstetiskes betydning i børns kultur Det æstetiskes betydning i børns kultur spiller med andre ord en større rolle for børns socialisering og identitetsdannelse end institutionernes pædagogiske og didaktiske læreprocesser. Medierne samler børn i fritiden Når danske 9-16årige børn mødes i fritiden. Er medierne anledning til, at de er sammen i fire ud af ti tilfælde: drengene mødes hyppigst for at spille computerspil, mens pigerne holder af at se film sammen eller lytte til musik (Drotner, 2001). Det er altså ikke sådan, at børn først skaber deres sociale netværk i fritiden, og så kommer medierne til. Tværtimod er medierne i mange tilfælde katalysator for, at de sociale netværk overhovedet kommer i stand. (Drotner, 2006) 3
Børn leger hjemme Det er også langt de fleste børn, der leger eller er sammen med deres kammerater i fritiden, det være sig enten hjemme hos sig selv eller på besøg hos kammeraterne. Hvor der blandt de yngste er mange, som leger med kammerater flere gange om ugen, er denne andel mindre blandt de ældste børn/unge, dog leger de fleste med deres kammerater mindst én gang om ugen. ( Tal om børnekultur, 2006) Æstetisk produktion demokratiseret Når man former materialer som lyde, bogstaver og billeder, anvender man sine kreative evner på en særlig måde, nemlig til æstetisk produktion Tidligere var sådanne aktiviteter især noget, kunstnere tog sig af, og resultaterne indgik i nøje fastlagte institutionelle rammer på museer, teatre og biblioteker. I dag er æstetisk produktion demokratiseret, ikke mindst på grund af medier og IKT (informations- og kommunikationsteknologi); og den er rykket uden for institutionerne til fritidens mere uformelle rum og rutiner. Æstetisk produktion har altså fået et større omfang, og den har ændret karakter. Børn og unge hører til de første, der tager nye medieudtryk til sig og selv anvender dem. Børns og unges æstetiske produktion ved hjælp af medier og IKT udgør herved en stigende del af børneog ungdomskulturen. (Drotner, 2006) Europæisk undersøgelse at medierede og ikke-medierede fritidsaktiviteter smelter sammen at fritidens mediebrug er mere differentieret og mere avanceret end mediebrug i skolen, hvor man primært anvender medier som midler til anden læring at mediereception og medieproduktion hænger intimt sammen. Børn overfører læring mellem genrer og medier at nye medier supplerer gamle, de nye erstatter ikke de ældre at køn spiller den største rolle for mediebrugen 4
Børns kulturelle udtryksformer Ofte er deres måder at gå på til stor gene for forældre og andre voksne, der helst hurtigst muligt skal nå det næste punkt, og derfor irriteres voldsomt af ungernes trang til at udøve gang, når de vralter, halter, går balancegang på kantstene og striber, ihærdigt forsøger at undgå at træde på flisemellemrum eller løber op og ikke mindst ned ad enhver forhøjning, der byder sig til. Det er lige sådan med at hoppe. Et hop er ikke bare at bevæge sig op og ned. Det kan dyrkes som en kunstart med sin egen æstetik i bevægelserne, og på tilsvarende måde kan sprog, lyde og meget andet udvikles til udtryk og genrer. Får man først øje på børns udfoldelser som udtryksformer, dukker de op alle vegne. Kulturel viden Viden i almindelighed har i høj grad været forbundet med kognitiv viden, som pr. definition er sprogliggjort viden. Den ikke-sproglige viden er blevet klassificeret som ikkeviden. Der er imidlertid det særlige ved kulturel viden, at den ikke nødvendigvis lader sig omsætte i ord. Det hænger sammen med, at ens kultur normalt ikke er noget, man taler om, men en position, man taler fra. Det er med andre ord, noget man ser med, snarere end det man ser. Kulturel viden er den viden, der tillader mennesker at begå sig i en særlig verden. Det er en viden, der er implicit, for en stor del uerkendt, og tilegnet i praksis snarere end lært fra bøger. Det er en viden, som mennesker orienterer sig efter, og som dermed giver deres praksis en særlig retning og deres motiver en særlig baggrund. Kulturel læring Felt:Et æstetisk felt evner til at omgås med det æstetisk-symbolske i praksis Drivkraft:Skabe mening og betydning her og nu sjov, spænding, udfordring Perspektiv: børneperspektiv børns perspektiv deltagerperspektiv børn som beings 5
Kulturel læring Redskaber:Ekspressive oplevelses- og kommunikationsformer Erkendelsesformer:Sensitive Argumentationsformer:Ekspressiv logik og etik Læring:Ikke målbar Formel læring Felt: Et pædagogisk og didaktisk felt evnen til at analysere, vurdere, kritisere kulturelle oplevelser Drivkraft: Udvikling af faglige og fagmålsbestemte kompetencer Perspektiv:Fremtidsperspektiv, arbejdskompetencer, børn som becomings Formel læring Redskaber:Analytiske udtryks- og kommunikationsformer Erkendelsesformer:Rationelle Argumentationsformer:Logisk-begrebslig logik og etik Læring:Mål- og testbar 6
7