Plan 2004 Der iværksættes i løbet af 2004 evalueringer i distrikterne Gentofte, Maglegård, Tjørnegård og Hellerup. Udgangspunktet for evalueringerne er, hvordan de fysiske rammer anvendes. De fysiske rammer er dermed indgangsvinklen til at evaluere på samspillet mellem pædagogik, organisering og de fysiske rammer. Erfaringerne vil indgå i de kommende ombygningsprojekter. (s. 22) Evalueringen tilpasses og understøtter den enkelte skoles udviklingsbehov
Evalueringsfelt Fysiske rammer Gentofte Tjørnegård Pædagogik Maglegård Hellerup Organisering
Hvorfor evaluere? kontrol >< udvikling Summativ evaluering Kontrolaspekt Resultatorienteret Hensigt At måle produktet og gøre status Årsprøver og karakterbog Ofte ekstern tilbagemelding til brugere og politikere Formativ evaluering Læringsaspekt Procesorienteret Hensigt At skabe mulighed for udvikling, dialog, samarbejde Integreret del af undervisningen Ofte intern tilbagemelding til de implicerede parter
Rammesætte leder, medarbejderdialog og bestyrelsesdialog om målsætninger, praksis og resultater Mål på kort sigt Evalueringen skal give direkte input til det igangværende udviklingsarbejde, specielt for de områder, som er fokus for evalueringen (årsplanlægning, selvstyrende teams) Mål på mellemlang sigt Evaluering skal udvikles som en del af kvalitetstrappen De metoder, der bruges og udvikles under evalueringen, skal forankres hos (nogle af) skolens medarbejdere Mål på lang sigt Kontinuerlig selvevaluering skal rutinemæssigt indgå i alle team udviklingspraksis og i skolens udvikling som helhed Den kontinuerlige selvevaluering skal tage sit udgangspunkt i kvalitetstrappen Bag ethvert problem skjuler sig en frustreret drøm
Dataområder - metoder Spørgeskemaer Observationer Interview gruppedialoger Eksisterende data/bygnings- Dokumentationer og indberetnings- /evalueringssystemer AI / udviklingsdialoger
Skolen i børnehøjde Børnegruppen er udgangspunktet for og målet med alt arbejde
Forsigtige tværgående iagttagelser De positive resultater De 4 skolebygninger er grundlæggende velfungerende og opleves som attraktive af interessenter og besøgende Elever, forældre, medarbejdere og ledelser er glade for og stolte af deres skoler Generelt synes interessenterne, der er sket væsentlige udviklinger Fokus i opmærksomheden er flyttet fra byggeri og visioner til funktioner (rum, indretning, fleksibilitet), organisation (team, afdelinger, samarbejds- og ledelsesformer) og videreudvikling af pædagogik/faglighed (GFO-skole, fagcentre, målsætninger og dokumentation, evalueringskultur, undervisningsmidler, dialog skole-hjem) Der er en betydelig udviklingskraft i skolekulturerne eksempler: kvalitetstrapper, personlige kvalifikationer indikatorsystemer, udviklingsråd, ungdomskultur og fagkultur, IT og læring Erfaringerne fra de første 4 skoler har vist sig yderst interessante for de øvrige andre skoleudviklings- og udbygningsprojekter (i Danmark) De temaer som drøftes dagligt på de 4 skoler er helt centrale i forhold til den aktuelle skolepolitiske og skolefaglige debat skolerne har potentiale til udviklingsmæssigt at ligge i forreste linie
Hellerup
Temaer - dilemmaer Frihed og omkostninger ved det Lokalt ansvar, lokal opgaveløsning Tidsmæssig prioritering af opgaver: Det nære først Syv skoler i én Det fysiske rum: Hjemområder og fagområder Teametablering og årsplanlægning Kontinuitet og fællessprog
Hjemområder
Pædagogiske og tekniske opgaver Pædagogik Faglighed Økonomi Projektplanlægning Kursusuger Individuelle handlingsplaner Pædagogisk planlægning i forhold til skoleårets, fagets og elevgruppens mål lokaler, lærerkræfter, ressourcer m.m. Fagfordeling ift. enkelte lærere Brug af vikarressourcer Egen mødevirksomhed Skrive og formidle års- og undervisningsplaner Skrive handleplaner Beskrivelse og formidling af projekter Konkret skemalægning, så fagdækning sikres og dokumenteres. Lokalereservationer m.v. Koordinering af kursusuger og emneuger med resten af skolen Budgetlægning Timetælling Vikarressourcer regnskab Mødestruktur/frekvens
Pædagogiske og tekniske opgaver Etablering af teamarbejdsform Rollefordeling, rammer for teamets arbejde, mødevirksomhed Formulering af mål Formulering af fælles regler og social praksis ift. børnene Værdier og normer Dokumentation af teamets arbejde Registrering af målopfyldelse
Vidensdeling på tværs Lærer: Jeg synes, vi mangler, at vi samler de folk, som har spidskompetencer inden for forskellige områder, fx at lægge et skema, så vi ikke er syv skoler, der opfinder det hele hver for sig. Det vil jeg hellere end at have noget dikteret ovenfra. Forælder: De mange lærerskift i teamet gør at en del af skoleåret bruges til at opfinde den dybe tallerken teams er ikke gode nok til at vidensdele, så der bruges mange ressourcer på at udtænke brugbare modeller. Modeller som andre teams allerede har tænkt.
Pædagogisk dag: Diskuterede opgaver 1 Skemaplanlægning Gøre planlægning nemmere Fælles skelet for årsplan Skabe fælles sprog på tværs af team Overlevering af elever fra ét team til et andet Sikre kontinuitet i udarbejdelsen af årsplaner mellem teams Teamstart Hvad er essentielt for at få teamstarten til at glide? Teamplanlægningsprocesser Fordeling af arbejdsopgaver i teamet, spare tid Nye medarbejdere Hvad er vigtigt for en ny medarbejder at vide?
Slutbetragtninger
SKUB og skoleudvikling - tidsmæssig og historisk kontekst Ideer, visioner og forventninger Realiteter, reaktioner Erfaringer ejerskab ny praksis Modelprojekter Preject Forankring og fortsat udvikling Før byg Byggefase Ibrugtagning Videreudvikling