EVALUERING evaluering af evalueringskulturen Fælles drøftelse i storteamene Fællesgørelse af aftenens drøftelser på møder og referater

Transkript

1 oktober kl EVALUERING evaluering af evalueringskulturen Fælles drøftelse i storteamene Fællesgørelse af aftenens drøftelser på møder og referater H. C. ANDERSEN SKOLEN Evalueringskultur God praksis for løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen på H. C. Andersen Skolen????????? Ved skoledagens afslutning reflekterer hver elev over hvad de har lavet, hvad de har lært, og hvordan de har haft det ud fra nogle spørgsmål. Det kan fx være disse Hvad lavede jeg i dag? (skriv mindst 3 ting) Hvad lærte jeg af nyt i dag? Dagens sol (en positiv oplevelse) Dagens sky (en ngativ oplevelse) Men det kan også være en glad / sur smiley 1. Løbende evaluering er en integreret del af undervisningsopgaven 2. Løbende evaluering omfatter både lærerens og elevens vurdering af elevens udbytte. 3. Løbende evaluering har karakter af forløb - i modsætning til punktnedslag en eller to gange om året. 4. Løbende evaluering gennemføres systematisk ud fra et begrundet valg af evalueringsredskaber og fastholdes i form af skriftlig eller visuel dokumentation. 5. Løbende evaluering danner det naturlige grundlag for elev- og forældresamtaler. 6. Løbende evaluering understøtter samarbejdet mellem lærer og elev om fastsættelse af mål for eleven og understøtter dermed også lærerens tilrettelæg- På H. C. Andersen Skolen sikrer vi, at eleverne både udvikler et dokumentationsværktøj i den eksisterende portfolio og et refleksionsværktøj, som forholder sig til indlæringsmetode, arbejdsredskaber og organiseringsform i arbejdet. Ved skoleårets afslutning udvælger eleverne en præsentationsportfolio, som danner grundlag for en udviklingssamtale mellem elev, forældre og lærere. KOMMUNIKATIONEN Hvorfor et synligt feedback-system? Hvorfor en professionel medarbejderprofil? Læringsevaluering på H. C. Andersen Skolen?? På H. C. Andersen Skolen arbejder vi professionelt som lærere og pædagoger. Vores professionalisme knytter sig dermed også til at vi er bevidste om og kan håndtere, hvorledes vi giver hinanden feedback som pædagogiske medarbejdere. En moderne medarbejderrolle er omfattet af at vi i vores skolekultur har indbygget vaner og redskaber til at snakke sammen om erfaringer, målsætninger og ny viden. Heri ligger at feedbacken mellem medarbejderne foregår såvel i dagligdagen - i det pædagogiske rum - som i teammøder, fællesmøder og strukturerede samtaler. En stærk lærer/pædagog er stærk bl.a. fordi vedkommende er på, er skarp, er målrettet - er refleksiv. Dvs. kan reflektere over egen praksis i lyset af fælles mål og resultater. I nogle tilfælde går vi efter den mundtlige feedback - andre gange erkender vi virkningen af at skriftliggøre refleksionerne. Eks. i forbindelse med udviklingssamtaler, teamsamtaler, udviklingsplaner og udvalgte evalueringsplaner.

2 Elementer i evalueringskulturen På H. C. Andersen Skolen EN ORGANISERINGSFORM PROFESSIONSIDEAL Selvstyrende team som organiseringsform Billedtekst, som beskriver billede eller grafik. Medarbejderprofil FEEDBACK /-FORWARD Feedback system Forstyrrelsen sat i system Refleksion & dialog Videndeling & kompetenceudvikling i teamene DIALOGEN Fleksibel tilrettelæggelse UNDERVISNINGEN VÆRDIER / TEORIER Fælles og veldefinerede værdier Et fælles teoretisk grundlag Tests / diagnostiserende prøver Læringsevaluering som afsæt for undervisningens planlægning, afvikling og evaluering Arbejdet med at udvikle et feedforwardsystem Virksomhedsplan Fælles Skoleudvikling SKOLENS DOKUMENTER Aktivitetsplaner koblet op på fælles mål Portfolio / logbog Udviklingsplan for det enkelte barn DOKUMENTATION / SYNLIGGØRELSE Side 2

3 Elementer i evalueringskulturen På H. C. Andersen Skolen TILPAS FORSTYRRELSE SUPERVISION Billedtekst, som beskriver billede eller grafik. REFLEKSION TUS KUS MUS STUS FUS LEDELSEN Side 3

4 Elementer i evalueringskulturen Fra Karen Leths oplæg Anbefalinger til lærerne At den enkelte lærer: Billedtekst, som beskriver billede eller grafik. udarbejder årsplaner, der rummer overvejelser om mål og evalueringsformer udvikler en arbejdsform, der giver eleverne en mere aktiv rolle i læreprocessen er opmærksom på den betydning eleverne tillægger lærer-elevrelationen...og i fællesskab er med til at udvikle modeller og redskaber til at fremme arbejdet med mål og evaluering er medskaber af en arbejdskultur i lærerteamet, som understøtter arbejdet med mål og evaluering Side 4

5 Elementer i evalueringskulturen Fra Karen Leths oplæg Fokus på læring Det er alles opgave at sikre: en fælles forståelse af begreberne systematik og skriftlighed udvikling af undervisnings- og organiseringsformer klare udmeldinger fra alle ledelsesniveauer mere pædagogisk ledelse Det er lærernes opgave at gøre målene tydelige for eleverne at stimulere eleverne til at arbejde selvstændigt at være i løbende dialog med den enkelte elev om målene at bruge teamet til udvikling af undervisningen Side 5

6 Elementer i evalueringskulturen Fra Karen Leths oplæg Hvis vi vil opnå værdifulde resultater. må vi først fastsætte kriterier for god praksis eller med andre ord: gøre os klart hvilke virkemidler vi tror på.. og dernæst skabe rammer og aktiviteter der ligger inden for de virkemidler vi tror på.. og hele tiden holde øje med om aktiviteterne har den forventede virkning Side 6

7 Evalueringsmetoder og -redskaber Hjælp til overblik i ST (kan / kan næsten / kan ikke / vil ikke) SKOLENIVEAU Skoleplan - virksomhedsplan Kvalitetsudviklings- og evalueringsmodeller Kulturundersøgelse Tilfredsheds-, trivsels- og brugerundersøgelser Spørgeskemaundersøgelser Interviews Historiefortællinger Høringer Cafémøder Fokusgruppeinterviews Cirkelsamtaler Observation / registrering LÆRER/PÆDAGOGNIVEAU Reflekterende teamsamtaler Teamsamtaler med ledelsen Kollegial vejledning / supervision / sparring Walk Through Observationer / iagttagelser, som deles i teamet Kollegial årsplan eller aktivitetsplan koblet til fælles mål Medarbejderudviklingssamtaler Logbøger Side 7

8 KLASSE/ELEVNIVEAU Årsplaner / aktivitetsplaner for klassen Udviklingsplaner for den enkelte elev / gruppen Portfolio Logbøger Skolehjemsamtaler Individuelle elevhandleplaner / mål Individuelle undervisningsplaner Mundtligt og skriftlig respons (lærer-elev, elev-elev, forældre-elev) på proces / opgaver/skriftlig fremstilling/produkt/formidling/præsentation Lærerobservationer / daglige iagttagelser Cafémøder Interviews Video- og båndoptagelser Selvvurdering (tegninger, spørgeskemaer med symboler og afkrydsning, kan/ kan næsten m.v.) Samtaler formaliserede / systematiserede elev-lærersamtaler daglige / uformelle / spontane elev-lærersamtaler morgenmøder synliggørelse af dagsorden og forventninger til indlæring planlægningssamtaler processamtaler afsluttende evalueringssamtaler evalueringsskemaer efterfulgt af samtaler skolehjemsamtaler med temaer tests (SPU, læsetest, chips, tegneiagttagelse, regnetests m.m.m Side 8

9 Nogle fakta om evaluering og evalueringskultur læsning Hvorfor en evalueringskultur? Når evalueringskulturen er sat på den skolepolitiske dagsorden i disse år, er det ikke en tilfældighed. Evaluering og dokumentation må i dag ses som en del af skolens grundvilkår. Kravet om evaluering afspejles i dag både i den centrale lovgivning, (Folkeskoleloven og i lov om Åbenhed og Gennemsigtighed i uddannelserne) og i den enkelte kommunes skolepolitik. De lovmæssige rammer for evaluering fremgår af folkeskolelovens 2, 13, 18. I 13, stk. 2 står der som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbygge. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning. Hvad er en evalueringskultur? Evalueringskultur kan karakteriseres som en organisations vaner med at forstå, vurdere, beskrive og forandre organisering og praksis med henblik på at øge kvaliteten. Der er tale om at understøtte og fremme kvalitetsudvikling på skole- og individniveau. Kultur består bl.a. af vaner skabt af mennesker og som derfor også kan ændres af mennesker. De nye vaner kan består i, at evaluering bliver en integreret del af skolens hverdag på alle planer. Dermed vil evaluering indgå som en del af en professionel og systematisk arbejdsform, der i mange tilfælde også inddrager flere af skolens implicerede parter. Evaluering kan hjælpe et individ eller en organisation til systematisk at reflektere over egen praksis, vurdere og handle i konsekvens heraf. At opstille politiske eller professionelle mål for en indsats uden efterfølgende at reflektere over, hvorvidt disse mål i praksis er blevet indfriet, kan betegnes som en slags uafsluttet aktivitet uden potentiale for videreudvikling eller læring. (Dahler- Larsen). Evaluering kan give savr på, hvad der virker, og hvad der ikke virker, og om der er faktorer, der skal have særlig opmærksomhed. Ligeledes kan evaluering give et billede af, om vi rent faktisk gør det, vi siger, og om vi opnår det, vi sigter efter. Det er vanskeligt at justere områder af ens handlepraksis, uden et grundlæggende kendskab til resultaterne af den aktuelle indsats. (Dahler-Larsen). Evalueringer kan oftest placeres i spændingsfeltet mellem kontrol og udvikling. De to tilgange udelukker ikke hinanden, men kan supplere hinanden. De knytter an til hver sin retning inden for evaluering (den summative og formative). I evalueringslitteraturen sondres dr generelt mellem summative og formativ evaluering. Den summative evaluering er kontrol- og resultatorienteret og lægger vægt på at vurdere, hvorvidt målene er nået. Den formative evaluering er udviklings- og procesorienteret og har sigte på at tilvejebringe både videreudvikling og læring. Evalueringskultur - hvordan? En skoles evalueringskultur bør bygge på de værdier og det menneske- og læringssyn, som beskrives i folkeskoleloven og Fælles Mål. Kulturen afspejles på alle skolens niveauer: Fx skoleniveau, medarbejderniveau, klasse/elevniveau. For at etablere, fastholde og udvikle en evalueringskultur på alle skolens niveauer må man ved hver evaluering stille krav om kvalificerede overvejelser som fx: Hvad skal evalueres? Hvad er formålet? Side 9

10 Hvordan skal der evalueres? Hvem skal inddrages? Hvilket forum er der tale om? Hvem skal have indsigt i resultaterne? Hvordan sikres videndeling og formidling af resultaterne? Hvordan følges der op på resultaterne+ Medtænkning af flere eller samtlige af disse spørgsmål bidrager samtidig til at sikre, at evalueringspraksissen ikke antager en ritualiseret form. I den forbindelse er det vigtigt at have opmærksomhed på, at evaluering aldrig må blive et mål i sig selv, men skal være et middel til at opnå en forbedret praksis. Valget af evalueringsredskaber og -metoder indebærer et valg. Dette valg er på ingen måde værdifrit. Ingen evaluering er i stand til at indfange hele virkeligheden på én gang, idet metoderne har vidt forskellige udgangspunkter og perspektiver. Det er imidlertid vigtigt, at være opmærksom på evalueringsmetodernes forskellige potentialer for at honorere forskellige mål. Der findes en række forskellige formål med anvendelse af evlaueringsmtoder, som fx kontrol, bedømmelse, dokumentation, feedback, læring, udvikling. Ofte er formålet at opnå en kombination af disse. Skolens ledelse spiller en afgørende rolle, når det drejer sig om - i samarbejde med medarbejderne - at få beskrevet og implementeret skolens evalueringskultur, herunder at få synliggjort og systematiseret de evalueringstiltag, der allerede finde på skolen. Det er væsentligt, at skolens evalueringsprocesser bliver omfattet af den størst mulige ærlighed, synlighed og åbenhed. At opbygge en evalueringskultur bliver at opbygge en faglighed, der med tiden kan blive til vaner og åf det hele sat i system i forhold til at evaluere på mange forskellige niveauer: elever, undervisning, teamsamarbejde, ledelse og hele skolens virksomhed. I Odense Kommune vurderes en skoles evalueringskultur ud fra følgende indikatorer: Tydelige beskrivelser af hvor, hvordan og hvornår evaluering foregår på henholdsvis skole-, lærer-/pædagog-, klasse- og elevniveau; fx via en årsplan eller en aktivitetsplan Opstilling af mål på alle niveauer - herunder lærings- og undervisningsmål samt mål for organisationsudvikling Skriftlighed i forbindelse med mål, handling,evaluering og opfølgning Det er synligt i skolens praksis, at evaluering understøtter læring og udvikling på alle niveauer Brug af varierede metoder og evalueringsredskaber afhængig af formål for evaluering Konsekvent brug af evalueringsresultater Evaluering understøttes af dokumentation; bl.a. i forbindelse med skole-hjem-samtaler, lærer-elevsamtaler og teamsamarbejde Skolen sikrer progression i udvikling af elevernes og lærernes evalueringskompetence Kontinuitet i en afdelingsopdelt skole; fx gennem procedurer, der sikrer dokumentation ved overgange. frit efter Dahler-Larsen og Odense Kommunes inspirationspapir vedr. evaluering Side 10