Foreløbige resultater af forskningsprojekt om overgangsproblemer mellem grundskole og gymnasium 2014 Ved Aase Bitsch Ebbensgaard IND/KU Forskerholdet består af: Professor Lars Ulriksen (projektleder) Konsulent Jens Christian Jacobsen Konsulent Dorte Christiansen Elmeskov Ekstern lektor Aase Bitsch Ebbensgaard Dias 1
Oversigt Deltagende skoler Empiri: Rapporter, spørgeskemaer, interviews og observationer Problemstillinger og forskningsspørgsmål Set fra lærernes og lederes side Set fra elevernes side Fagenes omformning (Rekontekstualisering) Fagenes problemstillinger specielt: Matematik Dansk Engelsk Indsatsområder og idéer Dias 2
Generelt uddannelsesproblem Ikke kun en problemstilling angående svage elever, men også for middel-elever og dygtige elever. Ikke kun et problem for elever, men også for lærernes undervisning jf. Tid, fagprogression og aflæring. Problemets løsning kan understøtte elevernes læringsmuligheder i den gymnasiale undervisning i alle fag og for alle elever. Obs: Ikke alle skal i gymnasiet! Respekt for Folkeskolens roller og betingelser! Dias 3
Overgangsproblemer set fra gymnasiernes side De grundlæggende forskelle mellem folkeskolens og gymnasiets fag og læringsmæssige mål? Hvad har eleverne med af faglige forudsætninger? Hvad har de lært? Hvordan er fagplaner og prøveformer? Fagets indholdselementer og metoder i grundskolen? Forskelle på arbejdsformerne i skoleformerne? Hvor og hvordan skal man begynde i faget i gymnasiet? Skal noget aflæres? Er terminologi, fagsprog anderledes? Hvordan finder man ud af det? Dias 4
Lærernes og skolernes kendskab til elevernes medbragte kultur Den kultur, elever bringer med sig og hele deres baggrundskultur betyder meget for deres læringsforståelse og lærernes indsigt i elevernes kultur betyder måske mere for det faglige udbytte end valg af en bestemt bog (Leder gymnasiet) En tanke: Med internationaliseringen kommer der også flere elever med anden kultur og måske andre skoleerfaringer end dansk folkeskole. Dias 5
En gymnasielærer om folkeskolen Der er ingen af os, der mener, at der ikke foregår noget godt i folkeskolens øverste klasser. Tværtimod. I de undersøgelser, jeg har lavet over, hvad 1.g erne har arbejdet med de sidste år, der ser jeg, at de har lavet utroligt mange spændende ting. (Gymnasielærer) Det vigtigste er, at vi ser på hinandens verdener. Det dur ikke, at slå dem i hovedet med den typiske gymnasielærerretorik: Det er noget, man gør i folkeskolen. Det er svært for elever at forstå. Men de skal være bevidste om, at der er forskelle. (Dansklærer gymnasiet) Dias 6
Folkeskolelærer Jeg tænker også på, om indholdet i gymnasiet fx i forhold til abstraktion har ændret sig meget, og om vi i folkeskolen er fulgt med i forhold til vores didaktiske tænkning, så det ikke kun drejer sig intelligenser og læringsstile? Har vi fulgt med rent faglig, og hænger indhold, elevforudsætninger og undervisningsformer sammen? (Lærer i folkeskolen) Dias 7
Eleverne er forskellige X-gymnasiet er snobbet. De er over andre der. Sådan næsen i vejret. Hvis jeg skal sige det, så er de født med guldske i numsen. De kan ikke tåle modgang. De kommer ikke fra de fattige områder i byen. (hf-dreng) Bemærk: Forskellige gymnasieskoler vælges af forskellige elever. Grundskoler er forskellige. Elevsammensætningen er forskellige på forskellige gymnasieskoler Eleven fra 9. eller 10. klasse? Efterskole eller almindelig grundskole? Elevsammensætningen er forskellig i forskellige grundskoler Dias 8
Almene overgangsproblemer for eleverneanalyseresultat Overgangsproblemer er sammensat problemstilling, der påvirkes af elevernes: Sociokulturelle bagage og forventninger/mål Tidligere skoleforløb og oplevelser i skolesystemet Forventninger og mål med gymnasiet Specielle fagkompetencer og interesseområder Fagene, krav, undervisningsformer og skolekulturen i afgangsklasserne Bemærk: Hvad eleverne mener er svært eller let er ikke altid det samme som lærerne mener. Der kommer yderligere uddybning af dette, når spørgeskemaernes konklusioner foreligger. Dias 9
Almene overgangsproblemer set fra lærersideanalyseresultat 1. Mål og mening Lektier og forberedelse Synlig progression og fremgang - feedback 2. Arbejdsformer er forskellige: Klasserumsundervisning som læringsform Ansvar for læring, hvem og hvordan? Fagsprog 3. Læringskompetencer alene i store og smågrupper? Læsning Koncentration Skriftlige arbejder 4. Tidspres i fagene er stort i gymnasiet 5. De fysiske rammer, klassestørrelser og organisation Dias 10
Arbejdsformer og læringskompetencer Hvad man skal lave i klasserummet, det forstår de ikke. Det er anderledes end da vi gik i skole Hvert 20. minutter, så må de så i mine timer gå på facebook. Det er jo kulturen med elektronikken... (Lærer på hf) De [om andre elever]snakker ikke med hinanden overhovedet [i gruppearbejde]. I folkeskolen er man vant til kun at arbejde alene og så kun henvende sig til læreren. Når der er klasseundervisninger er det altid de samme få, der siger noget. Og de taler kun til læreren. (Gymnasieelev stx) Dias 11
Klasserum, kommunikation og sprog Her blev det tydeligt, i hvilket omfang det faglige sprog og klasserumskommunikationen i det hele taget præger undervisningssituationen. Ved hvert sekvensskift og ny aktivitet gik læreren rundt til samtlige borde og gav hver elev samme instruks. Det havde en positiv effekt på elevernes engagement Da læreren efterfølgende ved klassens fælles billedanalyse anvendte bestemte fagtermer Eksempelvis billedets komposition Ingen af eleverne havde mod på at byde ind, men da læreren straks igen spurgte til opbygningen uden at nævne ordet komposition, rakte halvdelen af klassen hænderne op... Eleverne har svært ved den nye fagterminologi, fordi de i størstedelen af deres skoletid (også i skolesammenhæng) har været vant til at bruge et andet og mere personligt sprog. (Gymnasielærer om overværelse af folkeskolelærers undervisning fra Tørrings rapport) Dias 12
Læsning en grundkompetence? Vi har også fået flere og flere svage kursister. De mangler ordforråd. Det hænger sammen med evnen til at læse De mangler læsekompetencer. De læser ikke! De læser kun i forbindelse med skolen.. (Lærer på hf) Folkeskoleelever siger i interviews, at de ikke er de store læsere. De læser deres lektier og det er så det. Obs: Er det svært for en del elever at se læsning som den vigtigste vej til dygtiggørelse i gymnasiet? Dias 13
Tidspres for lærere og for elever Vi har tre lektioner om ugen mod deres seks lektioner. Vi skal nå meget langt på kort tid Vi har ikke tid til de store armbevægelser. Man kunne godt savne det. Men vi har et meget snævert fokus og må bruge en mere strømlinet didaktik. Dertil kommer, at vi har et mere differentieret elevoptag end for 10-15 år siden. (Gymnasielærer Tørring) Eleverne oplever også tidspres alt går hurtigere og der er ingen repetition. (Rapport Silkeborg) Bemærk: Der er også elever, der synes det går for langsomt. Kan bedre koordinering af slutkrav i grundskolen og startsted i gymnasiet resultere i bedre tid i hverdagen? Dias 14
Danskfaget lærernes syn på fagets overgangsproblemer Fagsprog - fagterminologi Skriftlige arbejder og korrekt sprogbrug Tekstforståelse - nærlæsning Metoder analyse og fortolkning Genrebetegnelser Abstraktionskrav og argumentationsformer Det subjektive, digt, meninger i folkeskolen contra det saglige, argumentation og belæg i gymnasiet Forskelle i eksamenskrav både mundtligt og skriftligt Arbejdsformer bl.a. klassediskussioner Mange læselektier OBS: Er det samme fag? Elever mener det, men er det rigtigt? Dias 15
Dansk Lærernes handlingsideer 1 Formaliseret samarbejde mellem skoleformerne fx censorsamarbejde, elever som lærere, masterclass, observation. Udvikle didaktikker til specielle delområder i faget fx: Fagsprog og begrebsarbejde Kommunikationsformer argumentationsformer Fremlæggelses- og formidlingsformer Nærlæsning og analyse Hensigtsmæssig forberedelse Evalueringsmetoder, der viser elevernes fremgang Dias 16
Dansk: Nogle af vores foreløbige handlingsidéer 2 Mål og progressions modeller i faget, der tydeliggør for eleverne, hvordan man lærer, hvorfor man lærer og hvad man lærer i faget. Udvikle lærerens feedbackkompetencer i klasserumsundervisning Kunne man i det gymnasiale danskfag lære noget af folkeskolens fag angående brug af det subjektive og det kreative? Kunne man i gymnasiet lære noget af folkeskolens lærere angående mere opmærksomhed og nærvær? Nye fremlæggelsesformer? OBS: Fagdidaktisk efteruddannelse eller udviklingsprojekter? Dias 17
Engelskfagets problemer 1 En del elever mener, at faget er det samme som i folkeskolen. Er det det? Lærerne svarer nej! Mange tror, at det er et treårigt sprogkursus, hvor de skal lære at tale flydende engelsk. Det er det absolut ikke. Engelsk er primært et litterært fag [på stx]. Det er så at sige dansk på fremmedsprog. Faget drejer sig meget om analyse og fortolkning af litterære tekster. (Engelsklærer stx) Denne forskel viser sig konkret ved, at mange elever møder engelskfaget med modstand i starten af 1g, idet de undrer sig over pludselig at skulle analysere og fortolke engelske litterære tekster De mangler fx et begrebsapparat til at kunne analysere og fortolke på engelsk. (Egaas rapport s.2) Dias 18
Engelskfagets problemer 2 Grammatikundervisningen dansk, latin eller engelsk For lidt sprogtræning i gymnasiet? For meget litteratur -for få sagtekster? Det skriftlige er svært, metodisk, sprogligt og indholdsmæssigt Den store læsemængde? Prøvekrav og prøveformer er forskellige i fs og gymnasium Dias 19
Engelsklæreres handlingsideer i Engelsk Kendskab til folkeskolens engelskundervisning Mere samarbejde med dansk om litterær analyse, krav og sprog Koordinering af grammatikdelen i folkeskole og gymnasium Niveaudeling? Nogle steder efterspurgte man fagkonsulenternes arbejde med at tænke flow ind i engelskfaget fra folkeskole til gymnasium. Prøveformer og krav nytænkes og koordineres? Må engelskfagets mål, indhold, temaer osv. revideres efter folkeskolereformen med engelsk fra 1. klasse? Dias 20
Matematik Det er min egen skyld. Men i matematik her på C-niveau der bliver mit hjerte næsten til budding for mig er det rigtig svært! Det er en del sværere end på 10 måske vender det for mig en gang Jeg burde bidrage, men jeg gør det ikke [i matematikundervisningen] Det er et farligt sted, og man lider nederlag, hvis man kan se, at man ikke kan finde ud af det. (Dreng hf) Bemærk: Nogle lærere fortæller, at visse elever stået af i henholdsvis 4. og 6.-7. klasse, hvor der sker et spring i fagets abstraktion. Eleverne lider et matematik nederlag, som de har svært ved at overvinde. Dias 21
Matematiklærernes handlingsidéer Systematisk introduktionsforløb med opgradering i forhold til kravene i begyndelse af 1.g Niveaudelinger i gymnasiet ud over A-B-C-niveau? Læreplansjusteringer? Ny tanker om matematikdidaktik? Gymnasietræning for elever mellem marts og maj i fx 10. klasse OBS. Nogle steder mener man, at overgangsproblemerne kun virkeligt kan løses ved lovmæssige og bekendtgørelsesmæssige ændringer i faget og på skoleniveau. Dias 22
Hvad kan ellers gøres? Tanker til overvejelse Fagprogression i fagene revurderes? Hvor ligger der afgørende spring i fagenes niveau? Formaliseret samarbejde på det praktiske niveau mellem folkeskolelærere og gymnasielærere? Kendskab til anden skoleforms fag. Koordinering af krav og prøver i faget? Udvikling af samme fagsprog med indbygget progression? Nye tanker om AT, AP, introduktionsforløb og grundforløb i gymnasiet.? Elevudveksling mellem afgangsklasser og 1.g? (Måske problematisk?) Dias 23
Læring og fællesskab hvordan vi kan forøge vores egen læringskapacitet og læringskapaciteten i det læringssystem, vi indgår i, er den bedste forsikring, vi kan have at stille op imod en usikker fremtid. læring er en interaktion mellem, hvad jeg vil kalde socialt defineret kompetence og personlig oplevelser... (Etienne Wenger, 2006) Efterslægten 5. november 2014 24