Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse
|
|
- Tove Bech
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Oplæg på konferencen Gymnasiedage.dk Lars Ulriksen Institut for Naturfagenes Didakitk Københavns Universitet Odense 25. september 2013
2 Hvilke udfordringer følger af 95 %-målsætningen - Uddannelsesimperativet - Elever tvinges ikke i gymnasiet, men til at uddanne sig - Ikke-valget af åbne døre og ubrændte broer - Tvetydig motivation - Større heterogenitet - Faglige forudsætninger - Kulturelle forudsætninger
3 Forskel mellem skoleformer Fra Gymnasieskolen med henvisning til Undervisningsministeriet
4 Baggrund for oplægget Forskningsprojekt om gymnasiefremmede Elever hvis forældre ikke selv har en gymnasial uddannelse Alle fire gymnasieformer Hvad oplever de gymnasiefremmede som vanskeligt? Forsknings- og udviklingsarbejde om gymnasiefremmede Hvad kan man gøre for at afhjælpe vanskelighederne? Fire runder ( )
5 Hovedkonklusioner fra undersøgelsen Når gymnasiet er en fremmed verden 1. Vanskeligheder med at forstå hvad der foregår og hvad der kræves Hvad er kriterierne, og hvad vil læreren have at man skal kunne? 2. Vanskeligheder med at deltage Sprog, lektier 3. Betydning af de sociale læringsrum Føler man sig tryg? Tør man deltage? 4. At kunne afkode hvem og hvad den gode elev er At kunne gennemskue de eksplicitte og de implicitte forventninger
6 Første aktivitet Saml jer i grupper på 3-4 personer Sørg for at mindst én af jer har et apparat med adgang til internettet og tastatur Gå ind på hjemmesiden: Log jer ind som studerende og gå ind i rum
7 Gruppeaktivitet Diskuter i gruppen i et par minutter: Hvor ville I mene man skulle begynde, hvis man skulle udvikle undervisningen, så den bedre imødekom heterogeniteten blandt eleverne? 1. Elevernes studiekompetencer og faglige forudsætninger 2. Ændre stofudvælgelsen 3. Lærernes undervisningskompetencer 4. Ændre undervisningsformerne 5. Relationen mellem lærere og elever Har I punkter, som ikke passer i disse fem kategorier, så skriv dem på et stykke papir
8 Indhold Fremstilling Præsentation Erfaring Lærer Interaktion Elev Efter Hopmann (1997)
9 Indhold - Afsæt i elevernes erfaringsverden - Tværfaglighed - Anvendelsesorientering Fremlæggelse - Differentiering - Eksemplarisk lærerfremlæggelse Aktivitetsformer - Lektieformer - Omlagt undervisning - CL, læringsstile - Projektarbejde Lærerkompetencer - Læsetræning - Faglig læsning - Pædagogiske teknikker - CL, læringsstile Elev lærerrelationer - Feedback - Indsigt i eleverne - Lærerrollen Eleven Introkurser Screening Studieteknik - Generelt - I fagene - Projektkompetencer
10 Andre indsatser - Elev-elev - Buddyordning - Socialt kodeks - Miljøskabende aktiviteter - Variation - Deltagerindflydelse - Materialer - Indhold - Lærer-lærer-organisering - Lærersamarbejde - Koordinering - Skemastruktur - Rammer for undervisningen - Opgavecafeer - Holddeling
11 Aktivitet Find igen sammen i smågrupper og diskuter følgende: Hvilke problemer eller udfordringer ser I i de svar udviklingsprojekterne har givet? Brug 3-4 minutter. Skriv et eller flere bud i Socrative (rum )
12 Seks punkter til lærerne Eksplicitere kriterier og mål og gøre evalueringen af elevens arbejde mere formativ. Sætte fokus på undervisningsfagligheden (fagdidaktikken) Evaluere undervisningen for undervisningens og målgruppens skyld. Variere undervisningsformer og elevdeltagelse. Lade elevernes sproglige udvikling være en del af gymnasiets læringsmål. Tage medansvar for det sociale klima i klassen (Fra Når gymnasiet er en fremmed verden )
13 Udfordringer ved svarene Progression og afstilladsering Udvikling af studiekompetence At opnå indsigt i eleverne - Deres interesser og motivation: Hvorfor er de der? - Deres vanskeligheder - Deres deltagelse Begrundelse for indhold At have blik for mønstre og undgå stereotyper - Gymnasiefremmed Faglig svag - De unge Lærerkulturen - Samarbejde og gensidig forpligtelse - Evaluering af undervisning
14 Hvordan kan man få (næsten) alle lærere til at gå i (næsten) samme retning på (næsten) samme tid? Institut for Naturfagenes Didaktik Akilleshælen i en fælles indsats som kørekortet er eksempel på er opfølgning i fagene. Kørekortets aktiviteter må ikke stå alene, isoleret i forhold til det, der foregår i undervisningen i fagene. Derfor er det nødvendigt, at alle faglærere ved, hvad der foregår i kørekortstimerne og støtter op om det, eleverne lærer, så det bliver anvendt og trænet i en konkret sammenhæng (Dronninglund) En nærliggende konklusion på den gradvist ringere evaluering af det der egentlig burde være samme forløb, er at både undervisernes ejerskab og elevernes oplevelse af at få særligt fokus mindskes når det ikke længere drejer sig om et pilotprojekt eller noget nyt, men bare et forløb som alle skal igennem. (Nykøbing Falster) Afslutningskonference, 23. oktober 2012
15 Seks punkter til ledelsen Skabe rammer for en frugtbar undervisningsevaluering. Tilskynde til og skabe rammer for kollegial sparring. Skabe udviklings- og efteruddannelsesforløb for lærerne med fokus på det sproglige og på elevernes baggrund. Udvikle skolens tilbud om lektiehjælp. Tage medansvar for klassernes sociale miljø, og det sociale miljø på skolen. Sætte fokus på lærernes trivsel og prioritering i en stresset hverdag. (Fra Når gymnasiet er en fremmed verden )
16
17 Tak for opmærksomheden! Institut for Naturfagenes Didaktik
Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem?
Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem? Afslutningskonference for FoU-projekt om gymnasiefremmede elever Høje-Taastrup Gymnasium 29. marts 2011 Aase Bitsch Ebbensgaard
Læs mereGymnasiefremmede elever i gymnasiet hvad virker?
Gymnasiefremmede elever i gymnasiet hvad virker? - Konklusioner fra fire runders udviklingsarbejder med udblik til anden forskning Slutkonference for 3. og 4. runde af udviklingsprojekter om gymnasiefremmede
Læs mereFoU-projekt om gymnasiefremmede 2.0
FoU-projekt om gymnasiefremmede 2.0 - baggrund og fokus Oplæg på startseminaret for projektdeltagere Høje-Taastrup Gymnasium 9. marts 2011 Christine Holm, Aase B. Ebbensgaard, Lars Ulriksen Dias 1 Formål
Læs mereFoU-projekt om gymnasiefremmede 4. runde
FoU-projekt om gymnasiefremmede 4. runde - baggrund og fokus Oplæg på startseminaret for projektdeltagere Niels Brock 28. September 2012 Christine Holm, Aase B. Ebbensgaard, Lars Ulriksen Formål med dagen
Læs mereGymnasiefremmede øget fagligt udbytte
Gymnasiefremmede øget fagligt udbytte Slutkonference for 3. og 4. runde af udviklingsprojekter om gymnasiefremmede elever Høje Taastrup Gymnasium 23. april 2014 Undervisningsministeriet - i samarbejde
Læs mereikke har gået i gymnasiet, en øget risiko for ikke at gennemføre gymnasieuddannelsen,
KRONIK OM Aase Bitsch Ebbensgaard Lars Ulriksen Gymnasiefremmede elever og den gode undervisning Gennem mange år er der kommet flere elever i gymnasiet. Forårets diskussion om adgangskrav til de gymnasiale
Læs mereAlle fire gymnasieretninger Elevernes udsagn giver ideer om indsatsområder
Resultater fra forskningsprojekt Lars Ulriksen, Susanne Murning og Aase B. Ebbensgaard: Bog 2009 At få de usynlige læringsbarrierer gjort synlige Gymnasiale dage 30 september 2009 1 Alle fire gymnasieretninger
Læs mereAnalysespørgsmål og rapportering
Analysespørgsmål og rapportering Nyborg Gymnasium, 14. september 2011 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Dias 1 Hensigten: Analysespørgsmålene at få ensartethed i analysen af erfaringerne
Læs mereANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009
ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region
Læs mereMønsterbrydere hvem er de?
Mønsterbrydere hvem er de? Bjørn Friis Johannsen Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet bfjohannsen@ind.ku.dk Dias 1 Indledning Institut for Naturfagenes Didaktik Cirka 30 videnskabelige
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereOvergangen fra grundskole til gymnasium
Overgangen fra grundskole til gymnasium Oplæg på konference om Faglig udvikling i Praksis Odense, Roskilde, Horsens November 2015 Lars Ulriksen www.ind.ku.dk Overgange kan være udfordrende Institut for
Læs mereUNDERVISNINGSMILJØVURDERING
UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 18 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Baggrund og metode... 2 2 Sammenfatning og anbefalinger... 3 3 Resultater... 4 3.1 Elevernes motivation for at vælge TG... 4 3.2 Elevernes overordnede
Læs mereEvaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15
Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat
Læs mereStærke børnefællesskaber om trivsel og læring for alle børn Workshop 8a:Elevers rolle i det inkluderende skolemiljø
Stærke børnefællesskaber om trivsel og læring for alle børn Workshop 8a:Elevers rolle i det inkluderende skolemiljø Workshopvært: Kirsten Baggesgaard Seeberg, Cubion Oplæg: Berit Estornel, Ditte Christensen,
Læs mereGymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser
Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer København, 13. april 2012 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Formålet med dagen - Udveksling af viden og erfaringer,
Læs mereKulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011)
VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i 2004. Antal årskursister: 2.345 (2011) Antal årsværk undervisere: 262 (2011) Udviklingschef: Peter Müller ansat siden 1976 Sammenskrivning
Læs mereFaglige overgange temaer og udfordringer
Faglige overgange temaer og udfordringer Startseminar for udviklingsprojekter om faglig overgang Silkeborg Gymnasium, 17. september 2013 Hvem er vi i forskergruppen? Aase B. Ebbensgaard Jens Christian
Læs mereFIP-kursus i samfundsfag
FIP-kursus i samfundsfag Mål: Inspirere til faglig udvikling i praksis elever får et endnu bedre udbytte 5 bud på indsatsområder i oplæg og workshops Hvilke/hvilken faglig udvikling vil vi foreslå hjemme
Læs mereDagens indhold og program
Den virtuelle værktøjskasse Sprogværkstedet rkstedet Dagens indhold og program Sprogværkstedet rkstedet Den virtuelle værktv rktøjskasse problemformulering: Hvordan støtter tter vi bedst muligt elever
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereKVALITETSARBEJDE OG EVALUERING. På Tietgen Handelsgymnasium
KVALITETSARBEJDE OG EVALUERING På Tietgen Handelsgymnasium 1 Indholdsfortegnelse Hvad betyder kvalitet for os?... 3 Kvalitet i hverdagen... 3 Sådan arbejder vi med resultatopfølgning og evaluering... 3
Læs mereFORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB
FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE
Læs mereGymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer
Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer Nyborg Gymnasium 15. maj 2013 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Institut for Naturfagenes Didaktik Formål
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )
Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen
Læs mereIdéhæfte til undervisning af førsteårsstuderende
INSTITUT FOR NATURFAGENES DIDAKTIK KØBENHAVNS UNIVERSITET DidakTips 10 Idéhæfte til undervisning af førsteårsstuderende - Version 1 Lars Ulriksen September 2011 DidakTips 10 Idéhæfte til undervisning af
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereFra gymnasiefremmed til student
Fra gymnasiefremmed til student større fagligt udbytte for elever fra gymnasiefremmede miljøer Af: Lars Ulriksen, Susanne Murning, Aase Bitsch Ebbensgaard og Birgitte Simonsen www.gl.org 2 Denne publikation
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereSKurser. kolebaserede
SKurser kolebaserede IKV s SKOLEBASEREDE KURSUSUDBUD 2018-19 IKV udbyder 4 centrale kurser omkring Reform 17 og tilpasset de lokale skoleforhold: Desuden udbydes kurserne Lær at tænke ved at tale og IT-didaktik
Læs mereNetværksprojekter om skriftlighed
Netværksprojekter om skriftlighed Startseminar 16. marts 2012 Bente Kristiansen Konsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet 1 Formålet med dagen Etablere en ramme for videndeling:
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs mereS p ø r g e g u i d e l æ r e r n e. Indledende: April 2010
Indledende: Dette interview følger op på det første i efteråret og data herfra indgår i den endelige evaluering. Nogle spørgsmål ligner spørgsmål fra 1 interview, men vil have et andet perspektiv (vise
Læs mereEgebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Læs mereNationalt netværksmøde for naturvidenskabskoordinatorer Tirsdag d. 2. april 2019
Nationalt netværksmøde for naturvidenskabskoordinatorer Tirsdag d. 2. april 2019 Velkommen! Baggrund og intentioner for naturvidenskabskoordinatorer og netværk Sidsel Hansen, Undervisningsministeriet Astra
Læs mereAndet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang
Andet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang Sorø Akademi 25. marts 2014 Formål med dagen - Alle deltagende projekter har fået feedback på deres projekter, som de kan bruge i den videre udvikling
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereForståelsesorienteret feedback i matematik og fysik på htx og stx - med henblik på øget gennemførelse og afbødning af den negative sociale arv
Rapportering af projekt 122839 Forståelsesorienteret feedback i matematik og fysik på htx og stx - med henblik på øget gennemførelse og afbødning af den negative sociale arv Indhold Hvad var projektets
Læs mereGymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser
Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer Nyborg Gymnasium, 14. september 2011 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Formål med mødet Når dagen er slut
Læs mereAnbefalinger for God Undervisning/læring
Anbefalinger for God Undervisning/læring Overordnet Vi anerkender god undervisning på lige for med god forskning Der skal være incitatment for underviserne til at dygtiggøre sig og udvikle undervisning
Læs mereRapportering af projekt 124936 Negativ social arv følge-, faciliterings- og analyseprojekt
Rapportering af projekt 124936 Negativ social arv følge-, faciliterings- og analyseprojekt Formål med projektet Projektets formål var at bidrage til kvalificering af og opsamling på tværgående erfaringer
Læs mereProjektafslutning og slutrapport. Projekt nr 5011
Projektafslutning og slutrapport Projekt nr 5011 Projektets titel: En ny skolehverdag med mere effektiv planlægning til gavn for elevernes faglige resultater og trivsel. Projektets formål: På Rybners hhx
Læs mereAnbefalinger til indsatser til professionalisering af studiegruppearbejdet i læreruddannelsen (Bilag 1)
Anbefalinger til indsatser til professionalisering af studiegruppearbejdet i læreruddannelsen (Bilag 1) Formålet med dette notat er at sætte retning og rammer for arbejdet på national og lokal plan med
Læs mereFagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Læs mereDistriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18
Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,
Læs mereDistriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18
Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,
Læs mereTilføj hjælpelinjer: Program 10.00: 10.35: 11.20: Tekstniveauer: 11.30: 12.30: 13.30: 14.15: 14.20: 15.05: Ca :
Program 10.00: Fagkonsulenternes bud på problematikker i KS 10.35: Workshop 1 hvilke problematikker har I hos jer? 11.20: Pause 11.30: Lektieintegration, lærersamarbejde og faglighed på en ny måde 12.30:
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau II
Uddannelsesplan praktikniveau II For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs mereFolkeskolestrategi 2015-2020
Folkeskolestrategi 2015-2020 Forandringsmodellen Den 14. januar 2015 12.30-16.30 Skoletorvet på Kongehøjskolen Program 14. januar 12.30-16.30 Velkomst ved skolechef Lars Svensson Rammesætning og prioritering
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs merePotentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik
Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik 25/04/2019 2 National Naturvidenskabsstrategi 1. Styrket motivation og
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Læs mereEvaluering på Mulernes Legatskole
Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af
Læs mereResultatlønskontrakt: Mål- og indsatsområder 2013-2014 samt grad af målopfyldelse. Basisrammen
Resultatlønskontrakt: - og indsatsområder 2013-2014 samt grad af målopfyldelse 1. Undervisning 1.1 Lektieintegreret HF Basisrammen Formålet med udviklingsarbejdet er at styrke læringen i HF-uddannelsen
Læs mereKvalitetssystem på HTX Roskilde
Kvalitetssystem på HTX Roskilde Indledning Arbejdet med kvalitetssikring på HTX Roskilde har til hensigt: 1) Til stadighed at udvikle kvaliteten af skolens kerneydelser gennem systematiske regelmæssige
Læs mere2i innovationsklassen og 2y karakterfri klasse & makkerklassen 1a
1 Fra forsøgsarbejde til praksis og handleplaner for skoleåret 2016-17 Resumé Sprogprojekt: Elevernes internationale kompetencer Projekt : I skoleåret 2015-16 har vi afsluttet vores fællessproglige projekt
Læs mereEgtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:
Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens
Læs mereANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009
ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region
Læs mereUDDANNELSESPLAN FOR DET KONGELIGE VAJSENHUS
UDDANNELSESPLAN FOR DET KONGELIGE VAJSENHUS 1. Skolen som uddannelsessted Som uddannelsessted vil I som studerende opleve et læringsmiljø, der er præget af engagerede lærere. Vi ønsker på bedste vis, at
Læs mereSkolen som det forpligtende læringssted med eleven i centrum. Oplæg til opstartskonference,
Skolen som det forpligtende læringssted med eleven i centrum Oplæg til opstartskonference, 11-3-15 Formål med projektet Hovedformål: Øge løfteevnen Underformål: Implementere og drage erfaringer med anbefalingerne
Læs mereFoU Slutkonference 29. marts 2011
FoU Slutkonference 29. marts 2011 Projekt: Udvikling af strategier og innovative undervisningsformer Tradiums 3 hhx afdelinger, stx Paderup Gymnasium Workshop: Hvordan kan man differentiere undervisningen
Læs mereFag og gymnasiefremmede
U N I VERSITY OF COPE N H AG E N D E P A R T M E N T O F S C I E N C E E D U C A T I O N Use of logo for other purposes Horizontal version with logo to the right Horizontal version with lo U N I VERSITY
Læs mereDen danske Design- og Håndværksefterskole skal være et sted, hvor boglig, aktiv og kreativ undervisning af høj kvalitet indgår i et unikt samspil.
Praktikskole: Praktikniveau: Den danske Design- og Håndværksefterskole Skolebyen 11 6900 Skjern 97 35 40 44 dhe@dhe.dk 3. niveau Skolens værdigrundlag Den danske Design- og Håndværksefterskole skal være
Læs mereSide 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret
Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret 2015-2016 Denne resultatlønskontrakt følger Undervisningsministeriets retningslinjer (bemyndigelsesskrivelse) for anvendelse af resultatløn
Læs mereTeamorganisering. En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser. Temaeftermiddag d. 2.
Teamorganisering En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser Temaeftermiddag d. 2. maj, 2012 Hvad er meningen? Skolens leder sammensætter for hvert grundforløbsklasse
Læs mereKompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Læs mereSKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Læs mereIndbydelse til at deltage i
Indbydelse til at deltage i to udviklingsprojekter for de gymnasiale uddannelser om 1. Klasseledelse og læringsfællesskaber og 2. Faglig overgang i dansk, engelsk og matematik samt Udvikling af efteruddannelseskurser
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereFastholdelsesstrategi, erhvervsgymnasiale uddannelser
Fastholdelsesstrategi, erhvervsgymnasiale uddannelser EUC Nord har stort fokus på skolens fastholdelsesstrategi med det formål at forebygge og mindske fravær og frafald på erhvervsgymnasiet. Det har stor
Læs mereUndervisningsportfolio og kompetenceprofil. Maja Bødtcher-Hansen, TEACH
Undervisningsportfolio og kompetenceprofil Maja Bødtcher-Hansen, TEACH Pædagogisk kompetenceprofil Et udkast udarbejdet af en projektgruppe i KUUPI-regi (refererer til KUUR). I udvalget sidder repræsentanter
Læs mereNye Naturfagslæreres Netværk. runde /2013 Evalueringrapport projekt
Nye Naturfagslæreres Netværk runde 2-2012/2013 Evalueringrapport projekt 127992 Claus Jessen og Christine Holm Institut for Naturfagenes Didaktik Januar 2014 Indhold Baggrund... 3 Aktiviteter i kurset...
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereKonkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens
Læs mereKodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være
Læs mereKodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.
Læs mereGefion Gymnasiums Selvevaluering 2018
Gefion Gymnasiums Selvevaluering 2018 Årlig selvevaluering Indledning Gefion Gymnasiums kommissorium tilsiger, at der skal laves en årlig selvevaluering hvortil der skal udarbejdes handleplaner. Handleplanerne
Læs mere- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier
1 Projekt om gymnasiefremmede unge I danskgruppen på Langkær Gymnasium og HF har vi i forhold til projektet om gymnasiefremmede unge især fokuseret på ét initiativ: Stilladssering (model-læring) i forbindelse
Læs mereErfaringer fra projekter med fokus på at støtte gymnasiefremmede elever
Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Erfaringer fra projekter med fokus på at støtte gymnasiefremmede elever Rapportering fra af et følge-, faciliterings og analyseprojekt (Projekt
Læs mereKvalitetssikring af undervisningen på Vester Mariendal skole
Kvalitetssikring af undervisningen på Vester Mariendal skole Lærergruppen Vester Mariendal skole har med udgangspunkt i Oldenburg Dekalogen i opstillet 10 kendetegn ved god undervisning. Forskerne ved
Læs mere2.0: Undervisningen giver den enkelte de rigtige udfordringer på de rigtige tidspunkter, så denne efterspørges i erhvervslivet.
Bilag 2k: Effektiv udnyttelse af tiden Ved du, hvad du skal lære i lektionen? Hhx Altid 30% Ofte 59% Sjældent 8% Htx Altid 32% Ofte 55% Sjældent 11% Aldrig 2% Eleverne mener grundlæggende, at de ofte eller
Læs mereHandleplan Engelsborgskolen
Handleplan Engelsborgskolen Skoleåret 2018/19 Trivsel og Læring Hvad arbejder vi videre med (hovedtemaer, fokusområder m.v.) På Engelsborgskolen har vi delt arbejdet med den lokale handleplan op i to faser.
Læs mereTÅRNBY GYMNASIUM & HF
TÅRNBY GYMNASIUM & HF Undervisningsmiljøvurdering 15/16 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund og metode... 3 2 Sammenfatning og anbefalinger... 4 3 Resultater... 4 3.1 Elevernes motivation... 5 3.2 Elevernes
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereKvalitetssikring på Næstved Gymnasium og HF - fokus på mentor- og tutorordninger. Mette Bøge Truelsen
Kvalitetssikring på Næstved Gymnasium og HF - fokus på mentor- og tutorordninger Mette Bøge Truelsen Kort om Næstved 1380 elever 146 lærere Stort opland Mange gymnasiefremmede elever Stort udskiftning
Læs mereAnvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag
Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag 24. Maj 2012, Rødkilde Gymnasium Christine Holm, Institut for Naturfagenes Didaktik Lene Friis, Dansk Naturvidenskabsformidling Dias 1 Formål med dagen
Læs mereAt lære for at lære. Den karakterfri klasse - mindset og formativ evaluering som fælles arbejdsredskaber. Heidi Andersen, Odder Gymnasium
At lære for at lære Den karakterfri klasse - mindset og formativ evaluering som fælles arbejdsredskaber Heidi Andersen, Odder Gymnasium Oplæggets fokuspunkter 1. Formålet med karakterfrihed på Odder Gymnasium?
Læs mereEvaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen
Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen Udvikling & Evaluering, 2013 Forældrenes tilkendegivelser Et relativt stort flertal mener, at skolen har udviklet sig fagligt bedre, siden udviklingsprojektet
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mere