INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog
Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK Inklusionstiltag rettet mod skolen Inklusionstiltag rettet mod elever Viden om inklusion Kommende ny viden
Inklusionsteori I 3
Inklusionsteori II Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på institutionerne kan udvikles, frem for hvordan inklusion bør se ud på institutioner Det væsentlige er, at værdierne bag institutionernes handlinger bliver tydelige, da det er fra disse værdier, at handlingerne sættes i gang. 4
Lidt facts om udviklingen i Danmark siden 2000
Antal elever i segregerede foranstaltninger 2011 (DS) Procentdel 2011 5,5 % Procentdel 2009 5,6 % Procentdel 2008 5,2 % Procentdel 2007 3,8 %.
7
Men vi har faktisk meget viden om, hvordan
Clearinghouse forskningsserien 2012 nummer 11 Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen Systematisk review
Reviewspørgsmål Hvad er effekten af, at man inkluderer børn med særlige behov i grundskolens almindelige undervisning og hvilke pædagogiske metoder anvendt hertil viser sig at have en positiv effekt? 10
Inklusionstiltag rettet mod skolen Inkluderende almenskole og specialklasse/skole Fælles værdigrundlag Pædagogiske tilgange til inklusion på almenskoler Collaborative teaching Lærerassistenter (pædagoger).
Almenskolerne. Fagligt >> socialt Yngste trives bedst Ændres på mellemtrinnet.
Specialtilbud. Faglig motivation og selvtillid Modstridende resultater 1) Faglig udvikling dalende med alderen 2) Ingen signifikant forskel 3) Ingen motivation for at arbejde med vanskeligheder.
Men Flere studier viser, at der ingen negativ effekt er i forhold til almenelevernes faglige og sociale udvikling Effekten af specialtilbud på elever med særlige behov Skal speciallærere tænkes ind i en ny kontekst?
Fælles værdigrundlag Fælles forståelse for målsætningen Lærere/pædagoger med negativ holdning påvirker alle elever Tilfældige tiltag har ingen længerevarende effekt.
Lad os se på et andet forskningsprojekt
Et indblik i evalueringsundersøgelsen Portræt af 11 folkeskoler fordelt i Danmark Fire skoler udvalgt Ph.d.-projektet to skoler udvalgt 17
Fokus Ph.d.-afhandlingens fokus er at undersøge, hvordan skoler der ønsker at udvikle sig i en inkluderende retning omsætter dette i skolens praksis. 18
Interview til fase 1 For at kunne møde den varierende og foranderlige virkelighed må børnene på skolen have mulighed for varierende betingelser for læring. Børnegruppen bliver stadig mere heterogen, og kravet om at få alle med bliver stadig større. Derfor må skolens aktiviteter variere og tage hensyn til forskelle mellem såvel situationer som børn. Dette er engang kravet til og værdien i rummelighed og inklusion Det giver mening, når vi siger, at det vi vil med ressourcecentret, er det, som vi gerne vil med skolen. (Skoleleder) 19
Interview til fase 1 Jeg har overhovedet ikke nogen erfaring med specialundervisning. For mig har det været learning by doing. Som jeg ser det, følte jeg lidt, at det var noget med at få skemaerne til at gå op. Det er den enkelte lærer, der styrer, hvad barnet skal. Der mangler et fælles fodslag for indskolingen. Ressourcecentret har helt klar en idé specialundervisningen, men jeg har ikke et overordnet overblik. Jeg har fået en mappe, hvor jeg kan slå op, hvordan gangen er i det og hvad man gør det virker meget ustruktureret. (Lærer C) 20
Analysen af data peger på følgende resultater 21
Etableringen af inkluderende kulturer Forudsætning for en institutions udvikling uanset, hvilke idealer en skole gerne vil realisere Det er på baggrund af disse fælles værdier, at strategier og praksis udvikles. 22
Inkluderende strategier Det er de fælles værdier, som er fundamentet for udviklingen af strategier for, hvordan en praksis skal udformes Strategier, som baseres på ledelsens holdninger, vil ikke altid afspejles i skolens daglige praksis. 23
Inkluderende praksis En forudsætning for en reel ændring af en undervisningspraksis bygger naturligvis på nye visioner om den overordnede målsætning for undervisningen Denne målsætning har udgangspunkt i de værdier, som lærere/pædagoger vægter i forhold til deres egen praksis Lærere/pædagogere har et ideal om inklusion, men afspejler andre værdier i deres adfærd og måde at tale om tingene på. 24
Udviklingsprocesser Top-down proces forvaltningen eller ledelsen har udarbejdet målsætninger og forventer, at disse omsættes i praksis Bottom-up proces vægten lægges på medarbejdernes professionelle viden og medarbejderne er aktivt involveret i udviklingsprocesserne. 25
Top down Skolernes udvikling er præget af top-down processer (Reynolds et al, 2000), hvor alle lærere ikke nødvendigvis føler sig forpligtet til at omsætte målsætninger fra skoleledelsen eller forvaltningen m.m. i praksis. 26
Kontinuerlig og dynamisk udvikling Det er de interne ændringer af en institutions kultur udviklet og etableret af institutionens medarbejdere og brugere, som er fundamentet for og karakteristisk for institutioner, som er i en kontinuerlig og dynamisk udvikling. 27
Ændringsprocesser Uden udviklingen af fælles værdier som fundamentet for al organisationsudvikling, kan udviklingsprocessen være præget af personlige målsætninger hos medarbejderne eller en manglende stillingtagen til de ønskede ændringsprocesser. 28
Tilbage til resultaterne fra reviewet
Pædagogiske tilgange til inklusion på almenskoler tydelige målsætninger og en klar struktur for inklusionstiltag eleverne med særlige behov har gavn af tydelige målsætninger for deres faglige og sociale udvikling elevplaner, der er udarbejdet af lærere, ressourcepersoner, forældre og eleverne selv, viser en positiv effekt i forhold til elevens aktivitetsniveau i undervisningen, faglige udvikling, selvtillid og selvsikkerhed og relation til klassekammerater det tyder på, at eleverne har stort udbytte af at vide, hvad den præcise målsætning er for deres læring, således at de selv kan følge og se deres egen progression lærerne har stort udbytte af at udvikle målsætninger for og evaluering af elevernes undervisning i fællesskab med ressourcepersoner adgangen til ressourcepersoner.
Collaborative teaching Det har en positiv effekt overfor elever med særlige behov, at der er tolærerordning i klassen, når instruktion/efteruddannelse i en kollaborativ undervisningsmodel øger den reelle undervisningstid, især hvis speciallærer og lærer udveksler undervisningsroller interventionen gives i indskolingen. Tolærerordninger synes at være mest effektfulde i indskolingen der er afsat tid til regelmæssig planlægning og evaluering af undervisningen der er et velfungerende samarbejde mellem special- og almenlærer lærere har adgang til supervision af andre professionelle psykologer, ledere, konsulenter mm begge lærere underviser og støtter alle elever.
Lærerassistenter (pædagoger) Lærerassistenter har en positiv effekt på elever med særlige behov i forhold til at fastholde deres faglige engagement og sociale interaktioner med klassekammerater og lærere, når lærerassistenter er uddannet til at levere en specifik intervention til enkelte elever eller mindre grupper af elever støtten til eleverne er tilpasset elevernes specifikke behov lærerassistenter kan vurdere den virkning, deres tilstedeværelse har på eleverne i forhold til at fremme/hæmme læring og deltagelse.
Lærerassistenter lærere og lærerassistenter samarbejder om at give støtte til mindre grupper i klassen i undervisningen elever med særlige behov oplever støtten som en del af den almindelige undervisning, således at de føler sig mindre stigmatiserede støtten er indarbejdet i en team-undervisnings tilgang, hvor lærerassistenter bliver brugt som en ressource for mindre grupper af elever planlægning og evaluering af forløb foregår i et regelmæssigt samarbejde mellem lærere og lærerassistenter støtten gives i de mindre klasser, hvor lærerassistenterne primært giver støtte i klassen og til grupper af elever.
Inklusionstiltag rettet mod elever Elevformidling (peer tutoring) Tiltag rettet mod elever med ADHD/ADHD lignende adfærd/social emotionelle vanskeligheder
Elevformidling (peer tutoring) Det har en positiv effekt over for alle elever i klassen, at der benyttes elevformidling, når pensum/opgaver tilpasses elevgrupperne lærerne er bevidste om, hvad formålet med undervisningen er om det er social eller faglig udvikling lærerne konstant fører tilsyn med og støtter alle elever lærerne får instruktion/efteruddannelse i elevformidling der er adgang til materialer/ressourcepersoner, der sikrer, at interventionen implementeres korrekt læreren selv kan fortsætte med interventionen efter implementering eleverne inddeles i grupper ud fra deres faglige niveau der arbejdes med programmer for elevformidling, hvor der er dokumenteret evidens for positiv effekt.
Elevformidling (peer tutoring) Det har en negativ/ingen effekt overfor alle elever i klassen, at der benyttes elevformidling, når elevformidling foregår på bekostning af pensumrelateret undervisning og læring.
Interventionstiltag rettet mod elever med ADHD/ADHD lignende adfærd/social emotionelle vanskeligheder Inklusionstiltag rettet mod elever med ADHD/ADHD lignende adfærd og social emotionelle vanskeligheder har en positiv effekt i forhold til at inkludere denne elevgruppe i almenundervisningen, når der gives positiv adfærdsstøtte læreren har kendskab til evidensbaserede undervisningsmetoder, der gavner elever med ADHD der er tæt kontakt mellem eleverne og lærerne der er kendskab til evidensbaserede råd eleverne lærer at benytte selvregistrerings interventioner interventioner implementeres af lærere og elever i fællesskab og når det har en positiv effekt på klasserumsklimaet der er præcise målsætninger for eleverne der er et struktureret teamsamarbejde mellem lærere og ressourcepersoner der interveneres på yngre elever AKT-lærere og speciallærere er til stede i klassen pensum/opgaver er tilpasset til den enkelte elev.
Viden om inklusion
Syv forskellige inklusionsstrategier 1. Undervisning for alle 2. Fælles værdigrundlag 3. Pædagogiske tilgange til inklusion 4. Collaborative teaching (tolærerordning) 5. Lærerassistenter 6. Elevformidling (peer tutoring) 7. Interventionstiltag rettet mod elever med ADHD/ADHD lignende adfærd/social-emotionelle vanskeligheder
Strategi definition af strategien Pædagogisk idé fundament for strategien Praksis hvordan omsættes strategien i praksis Evidens hvad siger forskningen
Men i løbet af de næste godt to år får vi meget mere faktuel viden
Dokumentationsprojektet Panelundersøgelsen Evalueringsprojekt Specialskoleprojektet
Gammelt ordsprog En vision uden en plan er blot en drøm En plan uden en vision er blot slavearbejde Men en vision med en plan kan ændre verdenen. 44
Tak for opmærksomheden!