Neuropædagogik i forhold til demensområdet Nationalt Videnscenter for Demens Tivoli Congress Center den 8. maj 2012 Bente Juul, neuropædagog, PD psyk. Hjerneskaderådgivningen, Fyn VISO leverandør
Menneskesyn Hermeneutisk- fænomenologisk Fokus på borgerens værdier Åben og fordomsfri tilgang Egne leveregler l fælles faglighed Værdigrundlag
Livskvalitet er en udfordring Ydre livsvilkår Bolig, arbejde, økonomi Livskvalitet Mellemmenneskelige forhold Partner, venner, egne børn m.fl. Den indre psykologiske tilstand Engagement, energi, frihed, selvtillid, tryghed, følelsesoplevelser, glæde Kilde: Bjarne Lenau Henriksen
Hjernens opbygning
Hvad er neuropædagogik Sigtet med neuropædagogik er at gøre borgeren så selvhjulpen som muligt via en kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende tilgang. Neuropædagogik bygger både på kognitive videnskaber og på neurofaglig indsats. Neurologi neuropsykologi neuropædagogik
Hvad er neuropædagogik ikke! Det er ikke en strategi i sig selv Det er ikke konsekvenspædagogik Det er ikke en del af udviklingspædagogikken d ikk
Udredning Undersøgelser Pårørende udsagn Observation Viden Personligt udsagn Diagnoser og medicin Præmorbid
Neuropædagogik = fælles referenceramme Pårørende Demenskoordinator Visitator Sosu. ass. Pædagog Sygeplejerske Ergoterapeut Teamleder i hjemmeplejen Sosu. hjælper Nattevagt Logopæd Vikar Fysioterapeut Aktivitetsmedarbejder Læge Centerleder
Neuropædagogik g i praksis Skræddersyede tiltag der tager hensyn til: Identitet Ressourcer Vanskeligheder (kognition, sansning, perception, adfærd og personlighed) Mål (borgerens) i samspil med pers. faglighed Behov (borgerens) Formål: Succesoplevelser der kan fremme motivation og livskvalitet lit t
Neuropædagogik Målet er at skabe og fremme borgerens kompetencer via en helhedsorienteret og handlepræget pædagogik g
Pædagogiske kasketter Detektiv: Analyse og udredning Kaptajn: Ordre: gør sådan og sådan Antropolog: Viden hentes ind ved deltagelse Guide: Skabe bevægelse, mening og læring
Case Anna Hansen (AH) er 83 år. AH har indtil hun blev 79 år klaret alle huslige opgaver i hjemmet. Hun har haft stor interesse for madlavning, herunder at afprøve nye menuer, ud fra hvad hun har læst i ugeblade. Personlighedsmæssigt: målrettet, vedholdende, ærlig og meget direkte i sin tiltaleform. AH har igennem 60 år været gift med Niels (tidl. leder i sundhedssektoren) tilsammen har de 3 voksne børn, 6 børnebørn og 5 oldebørn. Fritidsinteresser: hygge omkring familien, mad, gåture med veninder, badminton, kortspil, banko og ferieture.
Sygdomshistorie D. 6. juni 2008 falder AH pludselig, og brækker derved hoften. Indlægges akut på hospital. Hun opereres, men desværre får hun stafylokokker. Bliver som følge heraf rigtig dårlig, og bliver på ny opereret. Det faktum at hun lægges i narkose, flere gange med få ugers mellemrum, indebærer, at hun efterfølgende får problemer med hukommelsen. AH klarer dog hverdagen med hjælp fra ægtefælle, men da han, dør i sommeren 2009, opstår vanskeligheder med at klare hverdagens praktiske gøremål. AH visiteres til støtte fra Hjemmeplejen Hukommelse og overblik bliver tiltagende dårligere, initiativet svækkes og der opstår vrede og konflikter i forhold til hjemmeplejen. j De pårørende gør hvad de kan for at hjælpe, herunder informere om tidligere personlighed, vaner m.m. Forløbet kompliceres af at AH bliver depressiv og kommer i medicinsk bh behandling. AH bliver, via egen læge, henvist til Demensklinikken hvor CT- skanning og diverse undersøgelse viser, at der er tale om frontotemporal demens samt Alzheimers demens.
Følgevirkninger Ændringer i personlighed Hukommelsesproblemer Manglende overblik og nedsat initiativ Manglende sygdomsindsigt og impulsiv uovervejet adfærd Temperamentsfuld (kortluntet) med manglende situationsfornemmelse Vedvarende somatiske klager AH har behov for hjælp i forhold til alle dagligdags fornødenheder, fraset personlig hygiejne. Kan færdes indendørs d ved hjælp af rollator, men formår ikke længere at færdes udendørs uden personstøtte
Personalets observationer og dilemmaer 1. AH har smerter i skulder og nakke og har som følge heraf vedvarende klager (skyldes angivelig følger efter tidligere trafikulykke) Hvordan tackler vi det? 2. AH siger at hun kan en hel masse det skal jeg nok klare men der sker ikke noget. 3. Mangler sygdomsindsigt d i og er ikke realistisk skal kl personalet korrigere? 4. AH stiller de samme spørgsmål igen og igen og bliver vred ved konfrontation hvad gør vi? 5. Er mere irritabel og vredladen, når det er nyt personale der ikke har det fornødne kendskab k til AH's rutiner 6. Siger råt for uforsødent hvad hun mener om den enkelte?
Udviklingsplan En metode til at kortlægge borgerens ressourcer og vanskeligheder. Vurdere borgerens behov for støtte/hjælp samt udvikle egnede strategier idagligdagen. d
Udviklingsplanvedr vedr. Anna Hansen marts 2011 Ressourcer Kan tale og forstå konkreter Har meninger der sjældent står til at ændre Følger med i nyheder på TV og Radio (DR update eller TV2 news) Læser avis og husker primært nyheder og interessebetonede ting Har god hukommelse fra tidligere såfremt kendte steder besøges og faste rutiner indlægges vil gerne fortælle Vanskeligheder Smerter ved berøring af skulder og nakke Hukommelses- og indlæringsvanskeligheder Upassende adfærd, især i situationer hvor der sker noget spontant og uventet Nedsat initiativ Nedsat sygdomsindsigt Øget trætbarhed Ligegyldighed i forhold til familiens velfærd, gøren og laden Problemstilling Årsag AM`s behov Neuropædagogisk str ategi Klager vedvarende e de Vævsskader Anerkendende e tilgang. g. Introduktion t o til over sine smerter i afspændings eller skuldre og nakke afslapningsmetoder Central sensibilisering efter piskesmældsskade Skal hjælpes til at tage kontrol over sin situation. Genetablering af et så
Udvikling af neuropædagogisk strategi: Problemstilling Årsag Behov Tilgang Glemmer aftaler og navne Har svært ved at modtage og huske en instruktion Har vanskeligt ved selv at tage initiativ til en handling Hukommelsesproblemer Hippocampus Manglende energimobilisering Struktur og faste rutiner skinner skal lægges ud al tilgang skal foregå som perler på en snor Udnyt den procedurale hukommelse Personalets fælles holdning og tilgang Kalender og ugeskema, faste rutiner både på dag- og ugebasis Væsentligt at alle der kommer hos AH kender og anvender de faste rutiner Fastholde AH's opmærksomhed og kontroller at hun har forstået en given besked-skriv
Udvikling af neuropædagogisk strategi: Problemstilling Årsag Behov Tilgang Personlighedsmæssige ændringer Vredesudbrud Såfremt rutiner brydes mistes overblik og AH føler afmagt og bliver utryg, hvilket ofte resulterer i vrede og aggression Viden, faglighed Team af fast personale skaber tryghed Struktur, forudsigelighed dog ro/regelmæssighed Lyt til AH hvad er det hun siger? Obs. på latenstid. Rolig tilgang og stemmeleje, brug korte og præcise sætninger i konteksten Diskuter ikke konfronter ikke Anvend den anerkendende tilgang
Forandringscirkel: Særligt skema der hjælper til at gennemføre forandringsprocesser og sikre at man hele tiden lærer af sine forsøg.
Forandringscirklen jf. Knud Ramian Mål: Plan: Hvem gør hvad? Hvornår? Tegn? Testperiode: Dokumenter: Hvad gjorde vi? Hvad skete der? Juster: Sammenlign/refleksion: Hvad lærte vi? Opnåede vi det vi ville og Hvad skal ændres? hvorfor eller ikke?
SMART-Mål
SMART-goals Specifikp Målbar Acceptabel og attraktiv Realistisk k Tidsperspektiv
SMART - Tydelig målsætning Synliggørelse af indsatsen for borgeren, de pårørende og fagpersonen Afstemmer forventninger Klart definerede mål og evalueringsdato - fremmer indsigt Prioriterer og fastholder fokus på det væsentlige Afklarer og fastholder motivation Det der bliver bedre, bliver målbart
Fokus på! Bevidsthed om hvilken adfærd og udstråling du har overfor borgeren (sprogligt og kropsligt) Opmærksomhed på spejlneuroners betydning Hvilke relationskompetencer ønsker du at udvikle? Lade andre hjælpe med at evaluere på din tilgang Øve øve og gøve uden at være bange for at fremstå mindre relationskompetent VISO udredning/specialrådgivning Håndbog i neuropædagogik www.neuropaedagog.dk dk
Tak for i dag!