Er der også plads til piger i det aktive byrum?

ARTIKKEL AV BIANCA HERMANSEN Er der også plads til piger i det aktive byrum? ok 15/10 ok 15/10 Det korte svar på det spørgsmål er: Ja. Det lidt længere og mere præcise svar er: Ja, men kun nogle piger. Ikke alle piger. Denne artikel beskriver en række af de mekanismer der er årsag til dette. Kort fortalt er der tale om en af-demokratisering af det fysisk aktive byliv; idet de fysisk aktiverende byrum ikke reflektere den mangfoldighed vi ellers finder i bylivet. Bianca M. Hermansen er arkitekt MAA, Urban Designer og Ph.D Stipendidat ved Det kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole. Hun er grunnlegger og daglig leder av CITI- TEK, der hun driver forskningsbasert konsulentvirksomhet. Diskriminerende byrum Tilsyneladende har visse byrum en evne til at facilitere et sundt og fysisk aktivt byliv, hvorimod andre byrum ikke har samme evne. 1 De sociale uligheder i sundhed polariserer også i stigende grad befolkningen i motionssvage og motionsstærke grupper. Faktisk viser flere undersøgelser af fysisk aktiverende byrum en tendens hvor det fysisk aktiverende design (f. ex. multibanen) diskriminerer visse brugergrupper, eksempelvis kvinder og ældre, og dermed ikke afspejler den demografiske mangfoldighed som vi ellers finder i byen. 2 I tillæg har den seneste årerækkes byrumsmodernisering haft tendens til designmæssigt at favorisere bestemte idrætsgrupper, grupper der muligvis ikke er repræsentative for majoriteten af folks foretrukne idrætsaktiviteter. 3 Der eksisterer med andre ord et misforhold mellem de idrætsanlæg der etableres i byrum og så den brede befolkningens faktiske idrætsog motionsmønstre. Eksempelvis løber 25 % af både unge og voksne danskere i deres fritid, og hele 30% går ture, hvorimod kun 6% af børn og unge og 1% af voksne skater. 4 Men hvis vi f. ex. sammenholder antallet af skaterbaner anlagt i byrum overfor antallet af gode løbe- og gåstier, ser vi et tydeligt misforhold. 5 Vi finder altså en generel skævfordeling af anlægsmidler hos kommunerne. Et godt eksempel herpå er at omkring 10% af danske børn og unge går til rollespil igen mere end de 6% der skater men etableringen af deciderede rollespilsanlæg kan tælles på én hånd for hele Danmark, hvorimod vi har hundredevis af skaterbaner. 6 Idrætten flytter ud i byrummet Samtidig med at antallet af stillesiddende arbejds- og fritidsaktiviteter er steget eksplosivt de sidste 10 år, ser vi en generel stigning i befolkningens aktivitetsniveau primært en stigning i de selvorganiserede aktiviteter. Den udvikling sætter fokus på tilgængelighed, multifunktionalitet og facilitering af idrætsudøvelse i byrummet. Der er behov for at modernisere, Det er nødvendigt at re-tænke mange af de antagelser i forhold til planlægning og design som præger dagens udvikling. opgradere og udvikle nye typer anlæg, byrum og andre udearealer til det fysisk aktive byliv. Det er facilitetsefterspørgslen fra dette nye aktive byliv, der har skabt den aktuelle kulturog fritidsplanlægningssituation hvor breddeidrætten i stigende grad flytter ud i byrummet. Men dette kræver tilsvarende ændringer i den kommunale håndtering af vedligeholdelse, modernisering samt nyetablering af idrætsfaciliteter. Og her har vi et forståelsesproblem: Piger er generelt glade for unisex design. Herunder forhindringsbaner, gynger samt klatre- og drejeredskaber. Det gode ved disse aktivitetsprogrammer er at de netop er kønsneutrale og altså dermed ikke udelukker drengene fordi de inviterer pigerne. Girls generally like unisex design, like swings and climbing installations. These programmes are gender neutral, and to not exclude the boys even if they attract the girls. 46 ARKITEKTUR N 7/13 ARKITEKTUR N 7/13 47

Hvad skal vi lave? Piger der sidder og kigger på en fodboldbane. "The geographer Doreen Massey recalls as a ten-year-old on the bus into Manchester passing acres of such dank, muddy fields of football and rugby pitches: And I remember, too, it striking me very clearly that all this huge stretch of the Mersey flood plain had been entirely given to boys. " (Worpole 2000: 94). What shall we do? Girls looking at a football pitch. På Charlotte Ammundsens Plads i København faciliterer byrumsdesignet multibrugbarhed for flere funktioner samtidig, og ikke kun de der kommer for én bestemt funktion. At Charlotte Ammundsens Plads square in Copenhagen the urban design facilitates multiple uses, allowing more than just a single function. Hvad er det fysisk aktive byliv? Er det byliv? Er det idrætsliv? Forståelsesproblemet manifesterer sig i praksis ved at mange nyetablerede såkaldte fysisk aktiverende byrum de facto diskriminerer visse brugergrupper såsom seniorer, unge piger og midaldrende kvinder. 7 Det er derfor nødvendigt at re-tænke mange af de antagelser i forhold til planlægning og design som præger dagens udvikling. Vi er som arkitekter og landskabsarkitekter nødt til at forholde os til at fysisk aktivitet i byrummet først og fremmest er en kropskulturel og identitetsskabende handling, ellers får vi aldrig ordentligt løst problemet med de diskriminerende fysisk aktive byrum. 8 Pigernes begrænsede byliv Jeg har gennem de sidste tre år fulgt fire Københavnske fysisk aktiverende byrum, og her foretaget både observationsstudier og bruger-interview. Undersøgelserne peger på to konkrete tiltag der efterspørges af teenagepiger (som er overrepræsenteret i de diskriminerede brugergrupper): 1. Arrangér events eller bare noget at lave. For pigerne er faciliteter og gear tilsyneladende ikke nok, der mangler herudover en social/organisatorisk komponent. Eksempelvis forklarer teenagepigen Freja her hvad der skulle være anderledes for at hun og hendes veninder ville bruge byrummet Charlotte Ammundsens Plads i København mere end de gør i dag: Freja: Måske et sted hvor man kunne sidde og lave noget, eller i hvert fald nogle gange kunne komme, eller nogle arrangementer, ikke, altså sådan lavet et eller andet. Bianca: En grund til at komme her? Freja: Ja, altså en grund til at ha lyst til at være her... For teenagepigerne er der altså stor forskel på en facilitet (f. ex. en basketbane) og så at en begivenhed (f. ex. en pigebasketturnering) bliver faciliteret. Hvilket også kan beskrives som forskellen mellem byrummets design og byrummets organisering. Pigerne efterspørger altså facilitering af et fysisk aktivt byliv i højere grad end de efterspørger faciliteter til et fysisk aktivt byliv. 2. Fysisk aktivitet kan med fordel forstås som et fritidstilbud på lige fod med ALLE andre fritidstilbud, ikke kun sports- eller motionsaktiviteter. Eksempelvis svarer teenagesøstrene på rulleskøjter, Mia og Maja, på spørgsmålet om hvilke andre steder de bruger som alternativ til Amager Strandpark: Fields (stort shoppingcenter). Det er altså tale om en tendens hvor bylivsaktiviteter forstås indenfor et uhyre bredt spektrum. Shopping er i øvrigt pigers favoritaktivitet i byens rum, flere eksperter peger på at det er fordi shopping og at gå på café er fuldgyldigt socialt acceptere bylivsaktiviteter for piger og kvinder. 9 Men disse aktiviteter koster penge, og eftersom pigerne som oftest ikke har flere lommepenge end drengene, bliver deres brug af byen begrænset til hvad der er økonomisk muligt. Men grundlæggende er det ikke et spørgsmål om antallet af lommepenge, det er derimod et spørgsmål om at byrummet ikke indeholder de kvaliteter pigerne efterspørger. Derfor svarer det at bebrejde piger hvorfor de ikke spiller mere bold frem for at ville shoppe, til at bebrejde drenge hvorfor de ikke går mere på cafe eller er ude at shoppe frem for at spille bold! I forlængelse heraf kunne man spekulere om selve de kategorier, som mange af de her Måske er der ikke udelukkende tale om at teenagepiger ikke har lyst til at dyrke motion i byrummet. teenagepiger havner i, nemlig de motionssvage grupper, måske er medkonstruerende for selve problemet med diskrimineringen i byrum. Måske er der ikke udelukkende tale om at teenagepiger ikke har lyst til at dyrke motion i byrummet, men i ligeså høj grad at byrummet ikke inviterer til den type motion de har lyst til. Kunne en alternativ betegnelse måske være motionsdiskriminerede/motionsuinviterede grupper? Teenagepigen Freja uddyber hvilke elementer i byrummet der modvirker den diskriminerende effekt: Tit når du kommer et sted, ikke, så er der en enkelt grund til at du er der, ikke? F. ex. som skaterparken i Fælleparken, ikke. Så er det jo en grund til at komme og skate eller et eller andet. Altså selvfølgelig er det for at komme ud, men det er jo primært for 48 ARKITEKTUR N 7/13 ARKITEKTUR N 6/13 49

Multifunktionaliteten løste ikke problemet med de ensformige byrum, for problemet er ikke mono- vs. multi-, det er funktionelt. Designer man i stedet rum der ikke har en bestemt funktion, ville disse understøtte en bredere brug og dermed være multi-brugbare. It is not just a case of mon- vs. multi-functionality. Urban spaces should not be designed for a specific function at all, to allow for a wider use. Foto: Center for Idræt og Arkitektur 2010 at skate, ikke. Og hvis du går ind i en svømmehal, så er det for at svømme. Her [på Charlotte Ammundsens Plads] er der lidt af det hele; du kan både sidder der, du kan skate, du kan dreje rundt, du kan spille fodbold, hvis du vil, du kan Et centralt og vigtigt aspekt af det performative byliv er, at det bliver brugt som et led i individets selvforståelse. spille basket... Altså, lidt af det hele; der sidder to piger der, og to piger der og egentlig ikke laver noget, som bare sidder og kigger. Det er sådan et godt sted, hvor man også bare kan sidde sådan uden at skulle noget. Uden at føle sig udstødt. At man føler sig tilpas. Det kan man godt føle andre steder. Det performative byliv i det performative byrum Det komplekse samspil imellem menneskelig brug og rummets arkitektur kalder urbanist Pigerne er ikke interesseret i boldburet, fordi de ikke er interesseret i at spille boldspil. Derfor finder de andre måder at bruge arkitekturen på. I BaNanna Park i København bruges boldburets ramme f.ex. ofte som klatrefacilitet. Girls are not interested in football, so they use the goal for other activities. William Whyte urban choreography. 10 Kollegaen Jane Jacobs refererede til det samme under termen street ballet, hvormed hun forsøger at formidle den særlige poesi der er over at betragte gadelivet som en art urban dans. 11 Begge prøver at sætte ord på det vi i dag kalder det performative byliv; nemlig det fænomen at vi i byrummet betragter andre mens vi selv bliver betragtet. 12 Et centralt og vigtigt aspekt af det performative byliv er, at det bliver brugt som et led i individets selvforståelse, og dermed er et identitetsudtryk. Performance af bestemte bylivsaktiviteter er stærkt forbundet med individets konstante konstruktion og genkonstruktion af egen identitet. 13 Men når en person performer, gennemfører han eller hun i virkeligheden nogle ubevidste normbevarende rutiner. Der er bred enighed blandt kønsforskere om at kønnet er performativt, og at der gennem gentagelser og citater sker en normskabning af køn. 14 Det definerer for pigerne hvad der er rigtigt og forkert ift. brug af byrummet. Kønsnormen lagres desuden primært kropsligt, fordi en hand ling altid finder sted gennem en krop. 15 Gennem aktivitetsfællesskaber (grupper) lærer de unge piger således, hvordan det forventes, de opfører sig og bruger byrummet. 16 Frygten for social eksklusion og ønsket om at tilhøre et bestemt fællesskab virker dermed regulerende på de unge pigers performance. Dvs. når en almindelig, ikke skater-interesseret teenagepige benytter en skaterbane, vil det 9 ud af 10 gange være en bevidst social modpraksis til normal kønspraksis i aktivitetsfællesskabet. Det er derfor flertallet af teenagepiger ikke benytter skaterbaner. Pointen er her at pigernes aktiviteter altså ikke faciliteres af de samme rum og den samme type af arkitektur og byrumsdesign som drengene gør. Problemet er bare at vi primært har kendskab til hvad hvordan man designer byrum der aktiverer drenge. Fra sportsarenaer til samværsarenaer Vi ved fra forskellige undersøgelser at drengene har enormt stort behov for at blive set på en mere direkte måde end pigerne. 17 Derfor passer en boldbane placeret midt i et rigt besøgt byrum drenge perfekt! Drengenes performative identitetsproces faciliteres på denne måde i det fysisk aktiverende byrum, hvorimod pigernes performative identitetsproces ikke faciliteres. Fysisk aktivitet er altså for pigerne uforenligt med rummets arkitektur i de fleste fysiske aktive byrum, fordi det som scenografi ikke understøtter deres perfor mative byliv. Det kan et fitnesscenter til gengæld gøre, og flere af de piger der ikke gerne benytter byrummet til fysiske aktivitet benytter ofte et fitnesscenter. Her forklarer teenagepigen Sara: Men det der med at skulle stå offentligt og vise din krop frem: Folk ville tænke, hvorfor gør du ikke bare det derhjemme eller i dit motionscenter? Det ville virke demonstrativt, og som om man havde behov for at blive set. 18 Kulturgeograferne Marten Hajer & Arnold Reijndorp taler om parochialization, 19 og arkitekterne Stephen Carr & Kevin Lynch taler om appropriation of Space. 20 Begge begreber henviser til at visse rum indtages af visse brugergrupper ved at grupperne performer en bestemt bylivsaktivitet (f. ex. basketkamp) der passer med rummets organisering og arkitektur (f. ex. basketbane). Eventuelle aktivitetsfællesskaber (f. ex. gruppe af basketspillere), har et fælles re pertoire, hvor alle har fælles handlemønstre og opførsel. For at en bruger skal kunne deltage i et bestemt aktivitetsfællesskab, bliver vedkommende nødt til at regulere sin performance, så den passer til fællesskabet. 21 Brugen af byen er for de fleste unge (og særligt for piger) en social aktivitet, og forskning viser at byen bruges mest i par eller grupper. Veninderne spiller derfor en vigtig rolle, når pigerne bruger byrummet. Eksempelvis vil det at deltage i nye aktiviteter kræve, at veninderne deltager i og accepterer en udvidelse af det repertoire de bruger i deres aktivitets-fællesskab. Man kunne også sige at vi med fordel kan tænke de traditionelle funktionalistiske sportsarenaer om til urbane samværsarenaer. Demokratiske byrum tak! Kønsforskernes opfordring til planlægningen er at skabe kønsneutrale rum, der ikke reproducerer en normativ forståelse af en henholdsvis feminin eller maskulin måde at bruge byen på. 22 I praksis er det dog relativt vanskeligt at designe kønsneutrale rum, hvorfor det med fordel kan fokuseres på vigtigheden af, at etablere byrum der ikke kun tiltrækker en bestemt gruppe. Her forklarer Stadsgartner Kirsten Lund Andersen: Vi [Aalborg Kommune] er meget bevidste om, at skabe rum for alle grupper i be folkningen uanset køn, alder eller social indkomst. Vi skal helst lave byrum, der afspejler de grupper, som vi har i kommunen. De [forskellige brugergrupper] har en rigtig god effekt på hinanden, ligesom et ægteskab eller venskab hvor man sliber kanter af på hinanden og giver en form for tolerance for hinanden. 23 Byplanlægningen kan altså med fordel udforme varierede multibrugbare byrum, der opfordrer til en bredere forståelse af, hvordan unge (piger som drenge) kan bruge byrummet til fysisk aktivitet. Arkitekter, landskabsarkitekter og byrumsdesignere bør være bevidste om, at det inventar, der placeres i byrummet, fungerer som social skiltning og dermed er styrende for vores bylivsaktiviteter. Mine undersøgelser viser at piger tiltrækkes af komplekse rum, med mange betydningslag og med en høj trygheds- og tilgængelighedsfaktor. Undersøgelser viser at selvbestemmelse og et godt socialt miljø fremmer deltagelse i fysisk aktivitet. 24 Derfor er det vigtigt at designe byrumsinventar, som pigerne oplever henvender sig til dem, som de kan relatere til og hvor de selv kan sætte dagsordnen. 25 En række undersøgelser peger desuden mod at åbne, gratis og ikke-specialiserede faciliteter har større tiltrækning på de mindst fysisk aktive i befolkningen, 50 ARKITEKTUR N 7/13 ARKITEKTUR N 7/13 51

Piger er mere idrætsaktive end drenge! (Pilgaard 2008, 2009) Men alligevel ser vi dem ikke i byrummet. Det fortæller os noget om at vores byrum indrettet til idræt og motion ikke reflekterer det faktiske idrætsbillede. Ligesom de fysisk aktive byrum ikke reflekterer samme mangfoldighed som det øvrige byliv. Girls are no less physically active than boys! But we still don't see them in the city, which tells us that our urban spaces do not reflect that actual spectrum of urban activities. Byrummene i Amager Strandpark i København har en meget enkel arkitektur, hvilket skaber en række kønsneutrale multibrugbare byrum. The urban spaces in Amager Strandpark in Copenhagen have a very simple architecture, which offers a lot of gender neutral and multi-useable spaces. hvorimod specialiserede faciliteter primært tiltrækker de fysisk aktive. 26 Det er muligvis derfor de multibrugbare byrum viser sig så populære i praksis. Facilitet vs. at facilitere Opsummerende kan man inddele den aktuelle designudfordring til de fysisk aktiverende byrum i to pointer: 1. Hvis der skal skabes større variation i byens rum for at imødekomme de piger der ønsker at bruge byen til mere end shopping og cafe-besøg, er et godt udgangspunkt at starte med at huske på forskellen mellem en facilitet og at facilitere. Boldbaner bruges sjældent af pigerne til spontanidræt, derfor kan det være en fordel at benytte disse baner til arrangeret idræt. Det kræver ikke nødvendigvis en nyindretning af byrummet, og er derfor ikke så meget et spørgsmål om anlægsmidler som om driftsmidler. I den forbindelse kan det være en fordel at forstå byrummet som en proces og ikke et færdigt resultat. 27 2. For mange kommunalmedarbejdere virker det paradoksalt, at der kanaliseres store økonomiske midler til bestemte grupper, når der samtidig skæres på den generelle drift. 28 Pengene til eksempelvis de motionssvage unge piger har til formål at få dem til at tilhøre eller opføre sig ligesom gruppen af motionsstærke piger. Men det er jo netop den generelle drift der kan styrke og forøge gruppen af motionsstærke piger, som Stadsgartner Kirsten Lund Andersen formulerer det: Det kunne være fedt at sige, vi har en gruppe af velfungerende unge her, hvad er det der gør, at de er velfungerende, og hvordan får man gjort den velfungerende gruppe større? 29 Mine undersøgelser af københavnske byrum bekræfter denne logik, idet de viser at en overvejende del af de performance-prægede bylivsaktiviteter tiltrækker et publikum. Denne mekanisme kalder jeg byrum med dobbeltfunktionen Destination- Attraktion. Byrummet vil for nogle brugere være en destination (f. ex. er en klatrevæg en destination for klatrere), og for andre vil den være en attraktion (f. ex. de der befinder sig omkring klatrevæggen og betragter klatrerne). I disse typer af byrum kan der dokumenteres en livsstilsudveksling brugerne imellem, dvs. at når nogle brugere ser andre bruger deltage i en bestemt bylivsaktivitet bliver de selv inspireret 52 ARKITEKTUR N 7/13 ARKITEKTUR N 7/13 53

Leg og spil er for pigerne i BaNanna Park i København i ligeså høj grad en social aktivitet som det er en idrætsaktivitet. For the girls in BaNanna Park in Copenhagen, games are a social as much as a physical activity. til at prøve (f. ex. børn der imiterer klatrerne). Denne udvekslings-mekanisme er i vid udstrækning kønsneutral. Mine undersøgelser viser desuden at piger tiltrækkes af komplekse rum, med mange betydningslag og med en høj trygheds- og tilgængelighedsfaktor. Derfor er det godt at blande, flexe samt sløre linjer og grænser: egenskaber der alle er bevidst fraværende i den traditionelle boldbane, hvor alle regler er klare og ikke til forhandling. Og det er lige præcis derfor flertallet af pigerne ikke bruger boldbanen. B. M. Hermansen Is there room for girls in active urban space? By Bianca Hermansen The short answer is yes, says the Danish architect and urban designer Bianca Hermansen. The longer answer is yes, but only some girls. It would be wrong to say that our physically activating urban spaces reflect the many different groups who actually live in the city. In fact, some groups, like women and the elderly, are clearly discriminated against in the design of urban spaces. The design and planning of sports facilities, for example, do not reflect what most people actually engage in. Given that 25% of young Danes go running or walking, but only 1% of them skate, it would seem that a disproportionate amount of funds are spent on skate parks compared to running tracks. Many more groups are in need of facilities for physical activities in the city, and Hermansen has studied how particularly teenage girls use urban space, and how they would like to use it. As the amount of people engaging in physical activities increases rapidly, these imbalances will have to be addressed and rectified, says Hermansen. As part of this we need to reassess what we mean by an active urban life, and what we build and for whom. We need open and non-specialised spaces for unorganised activity not just football fields. Bianca M. Hermansen is an architect MAA, Urban Designer and Ph.D researcher at the Danish Royal Academy of Fine Arts, School of Architecture. She is also founder and CEO of CITITEK, a research based consultancy. Noter 1 Troelsen 2008, Nielsen & Thorkenholdt 2010, 2 Skousbøll & Wikke 2010, samt Nielsen & Thorkenholdt, 2011. 3 Se f.ex.: www.kk.dk/politikogindflydelse/byudvikling/byplanlaegning/ Kommuneplanstrategier/~/media/52 5C586EFBFC47A0B6C06E7B3DD9 50F0.ashx og Pilgaards Danskernes sports og motionsvaner, 2008, samt Sport og motion i danskernes hverdag. 4 Pilgaard, 2007, 2009. 5 Bøje, 2009, Pilgaard, 2008, 2009 6 Pilgaard, 2008, 2009, Hermansen 2013 7 Pilgaard 2009, 2008: 29 8 Munch m. fl. 2007 samt Skousbøll & Wikke 2010, Nielsen & Thorkenholdt, 2011, 9 Kiergaard 2007, Eichberg, Bøje 1995, Kayser Nielsen 1997 10 Butler 1990, Lamm 2007, 2008, Samson 2010, Jørgensen 2011,. 11 Whyte, 1980 12 Jacobs 1992 (1961):50. 13 Samson 2010, Geh 2010 2013l, 14 Paechter 2007, Kierkegaard 2007, Eskelund 2010, 15 Butler 1990, Massey 1994, Rose 1995, 16 Samson 2010: 85 17 Paechter 2007 18 Pilgaard 2008, 2009, Kierkegaard 2007, Whyte 1980, Jørgensen 2011 19 Her fra Jørgensen 2011: 6 og 65 20 Hajer & Reijndorp 2001 21 Carr & Lynch 1981 22 Paechter 2007: 15 23 Butler 1990, Paechter 2007, Massey 1994, Rose 1995 24 Her fra Jørgensen 2011: 7 25 Ibsen et al., 2012, Troelsen 2008, 26 Tom Johansen samt Stadsgartner Kirsten Lund Andersen, Aalborg Kommune, her fra Jørgensen 2011: 4 27 Troelsen 2008, Ibsen et al. 2012, 28 Sennett 1999, 2005, 2007, Samson 2010, 29 Stadsgartner Kirsten Lund Andersen, Aalborg Kommune, her fra Jørgensen 2011: 9 30 Stadsgartner Kirsten Lund Andersen, Aalborg Kommune, her fra Jørgensen 2011: 9 Kilder Butler: Gender Trouble, Routledge, New York 1990. Carr & Lynch: Open Space; Freedom and Control, Rizzoli NY, 1981. Eskelund; Urbs (Re)creans, PhD-afhandling, Institut for Idræt og Biomekanik, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, Odense 2010. Gehl: Byer for mennesker, Bogværket 2010. Gehl & Svarre: Bylivsstudier, Bogværket 2013. Gregson & Rose: Taking Butler elsewhere: performati vities, spatialities and subjectivities, 2000, I Environment and Planning D: Society and Space, volume 18, s. 433-452, 2000. Jørgensen: Med kønnet i byen, Roskilde Universitet 2011. Hajer & Reijndorp: In Search of New Public Domain, NAi Publishers, 2001. Kierkegaard: Fra muskelmasse til massebevægelse, Idrættens Analyseinstitut, 2007. Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune: Idrætspolitisk statusredegørelse 2008, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune, 2008. Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune: Københavnernes kulturog fritidsvaner, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune, 2007. Kulturministeriet; Idræt for alle baggrund og analyse, 2009. Lamm: Playscapes - bevægelsesinstallationer i by- og landskabsrum, paper til Symposium 19. LANDSKAB OG LANDSKABSARKITEKTUR, 21. april 2007. Lamm, Kural: Playscapes -Projektbeskrivelse, Center for Idræt og Arkitektur, 2008. Larsen, Kristian; Kroppe sundhed og social ulighed, fra Glasdam, Stine (red.) Folkesundhed i et kritisk perspektiv, DSR, Nyt Nordisk Forlag 2009. Larsen, Morrow: Social positions and young people s health: A Bourdieu ian critique of dominant conceptualisations of social capital, fra Praktiske Grunde, nr. 3, 2009. Massey: Space, Place, and Gender, Minneapolis, 1994 Munch m- fl.: Arkitektur, kvinder og idræt, Lokale- og Anlægfondens Skriftrække, 2007. Nelson: Bodies (and Spaces) do Matter: The limits of performati vity, i Gender, Place & Culture: A Journal of Feminist Geography, Volume 6, Issue 4, s. 331-353, 1999. Nielsen & Thorkenholdt: Byens bevægelsesrum Ministeriet for By og bolig og landdistrikter 2010. Paechter: Being boys and being girls: Learning masculinities and femininities, Open University Press, Berkshire, 2007. Pilgaard: Sport og motion i danskernes hverdag, Idrættens Analyseinstitut 2009. Roessler, Overbye: Kvinder og mænd i idrættens rum, Syddansk Universitet i samarbejde med Lokale- og Anlægsfonden, 2006. Rose: Place and identity: a sense of place i Doreen Massey og Pat Jess (red) A Place in the World? Places, Cultures and Globalization, Milton Keynes: Open University/Oxford University Press, s. 88-106, 1995. Samson: Det performativt æstetiske byrum, Ph.d.-afhandling, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, Roskilde Universitet samt JUUL FROST Arkitekter, 2010. Sennett: Democratic Space, i Hunch No. 9, Berlage Institute, Episode Publishers, 2005. Sennett: The Challenge of Urban Diversity, i Nyström, Louise (red.); City and Culture. Cultural Processes and Urban Sustainability, Kalmar, The Swedish Urban Environment Council, 1999. Sennett: The Open City (side 290-297) i Burdett, Sudjic(edt): The Endless City, Phaidon 2007. Skousbøll & Wikke: Arkitektur krop rum, Arkitektens Forlag 2010. Troelsen m. fl.: De bolignære områders betydning for sundhed, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, 2008. Whyte: The Social Life of Small Urban Spaces, Project for Public Spaces NY, 1980. Worpole: Here comes the sun, Reaction Books, 2000. 54 ARKITEKTUR N 7/13 ARKITEKTUR N 7/13 55