Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Referat af borgermøde den 16. marts 2011, Eskilstrup - Eskilstruphallen Indledning Der var ca. 140 fremmødte ud over de tilstedeværende repræsentanter fra Banedanmark. Selve mødet varede fra kl. 19.00 til ca. 21.00 Før mødet, i pausen og efter mødet var det muligt for deltagerne at tale med repræsentanter fra Banedanmark og få svar på konkrete spørgsmål om projektets nuværende stade og indhold. Der var meget stor interesse for denne mulighed. Første del af mødet var oplæg fra områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller med gennemgang af det overordnede projekt, det lokale forløb, støj samt projektets perspektiver og økonomiske rentabilitet. Efter pausen var der debat i ca. 45 minutter. Ordstyrer var journalist Kurt Strand. Martin Munk Hansen sluttede af og opfordrede deltagerne til at henvende sig til Banedanmark på mail, telefon eller brev med synspunkter til projektet. Han fortalte om den videre proces, som er Offentlig høring indtil 10. april Høringsnotat medio august Endelig miljøredegørelse og oplæg til politisk beslutning ultimo 2011 Anlægsarbejde tidligst fra 14/ 15 Ibrugtagning af Femern Bælt forbindelsen 2020 Martin Munk Hansen opfordrede til brug af det dynamiske kort på Banedanmarks hjemmeside, hvor projektet i detaljer kan ses.
Referat af debatten Nedenfor er spørgsmål, kommentarer og svar fra debatten refereret. Rækkefølgen er redigeret, således at de enkelte spørgsmål, kommentarer og svar er rubriceret i forhold til nogle overordnede temaer. Nedlæggelse af overkørsel John Nielsen Der er to forslag til vejstrækningen i vores by, når vi skal have tog med 160 eller 200 km/t. Mit forslag går på at grave strækningen ned. Herfra til Eskilstrup stiger strækningen, og vi har en S-kurve før Eskilstrup. Så kunne man når man retter strækningen ud grave banen ned og rykke stationen nordpå. Så bevarer vi Vestergade, og vi fjerner støjproblemet. Det er noget vi har hørt mange gange, når vi er kommet med nye jernbaneprojekter. Det er klart, at det ville eliminere generne, hvis man har en nedgravning eller en tunnel igennem byen. Sagen er, at det er en meget, meget dyr løsning. Det kan teknisk godt lade sig gøre, men det koster rigtig mange penge. Og det er jo ikke kun Eskilstrup, der ligger på denne strækning. Der er også Vordingborg, Nykøbing Falster, Næstved, Ringsted osv. Så det vil være noget, der fører meget vidt. Og det er ikke noget, man politisk nogen steder i Danmark har valgt - at lave en nedgravning ved udbygning af den eksisterende bane. Tage Christensen, Eskilstrup By og Omegns Beboerforening Har man samarbejdet med kommunen om den nordlige vejoverføring. Er det pga. erhvervsområdet, man vil have den deroppe? Jens Peter Storck, Banedanmark Vi har haft møde med kommunen omkring de to forslag, vi har nævnt i dag. Kommunen har ment, det var det bedste forslag på grund af planerne om industriel udvikling i den del af byen. Så ja, det er clearet med kommunen, at de foretrækker den (nordlige vejoverføring, red.). Arne Graae Jensen, formand for teknik og miljøudvalget i Guldborgsund Kommune Vi har haft en forespørgsel ude i Teknik- og Miljøudvalget om vejføringerne på et tidligere tidspunkt. Og da har vi ikke taget stilling til hverken den ene eller den anden løsning. Vi ville nemlig afvente og høre borgernes reaktioner og ønsker. Vi har netop igen siddet med sagen i forbindelse med den nuværende høring og forholdt os til det igen. Vi har tolket det som en mulighed, at man kan pege på begge vejføringerne. Det har vi gjort, fordi der ude i baglandet som er relativt stort - er tre veje, der stikker ud. De mennesker, der skal ud på E55, skal gennem Eskilstrup, hvor der pludselig kun er én vejlinje - og ind igennem byen. Vi er ikke sikre på, at det er den optimale løsning. Vi vil altså vente og høre borgernes syn på, om det skal være den ene eller den anden eller begge to. Helt personligt tænkte jeg på, at, hvis det var grundløsningen - kunne man så ikke lave en ringvej uden om byen? Vi (Guldborgsund Kommune, red.) peger på to gange broer. Det koster jo også nogle penge. Har I tænkt de tanker, at man kunne lave en ringvej og forbinde til de
veje, der stikker ud i landet? Det kunne der være fornuft i, hvis ellers vi kommer igennem med vores ønske om en direkte til- og frakørsel ved motorvejen til erhvervsområdet. Vi har luftet det over for transportministeren, som har været positiv over for det. Men der er ikke noget tilsagn, selvfølgelig. Jeg synes, I skal overveje det. Vi vil meget gerne overveje sådanne løsninger, specielt når kommunen kommer og fortæller dem. Princippet er, at vi erstatter dét, vi ødelægger det, der hedder det nødvendige og tilstrækkelige. Meget tit, når vi nedlægger overkørsler, er der andre ønsker fra kommunalt hold om at få lavet supplerende foranstaltninger. Det går vi meget gerne ind i en dialog om. Men det er så under forudsætning af, at dét, det koster - udover at lave det nødvendige og tilstrækkelige - er en kommunal medfinansiering. Det er vi helt med på at tage en snak om. Kurt Strand, ordstyrer Så ringvejen skal man selv være med til at betale? Man skal selv være med til at betale, hvad der ligger udover dét, der er nødvendigt og tilstrækkeligt for at afhjælpe det problem, vi skaber ved at nedlægge overkørslen. Dan Romme Vi har her i byen levet i masser af år med en jernbaneoverskæring. Og vi har godt været klar over, at det ikke holder i længden. Der har før været holdt møde også i 80 erne omkring problemet. Der findes en tredje eller fjerde mulighed, som også har været fremme tidligere: Hvis man forlænger Vestergade - der ligger nogle kolonihaver, hvor der er plads til en vej - og fører vejen under jernbanen. Der er ca. 50 meter til Nørregade, hvor der er 2 meters forskel fra jernbanelegemet ned til vejen. Jeg mener godt, man kan få en vej under her. Man kan købe trikotageejendommen eller hvad der skal til her for at få forbindelse til hovedgaden. Forbindelsen her, synes jeg, er lidt ude i skoven (Dan Romme peger på en illustration af vejbroen nord for den eksisterende overkørsel). Man skal køre ud af byen for at komme over i den anden halvdel af byen. Det er faktisk ikke triveligt for byen, som har udviklet sig ligeligt på begge sider af jernbanen. I forhold til f.eks. Nørre Alslev by, der har udviklet sig på den ene side af jernbanen. (Dan Romme påpeger, at den tunge trafik fortsat skal koncentreres på en nordlig vejoverføring. Han tror, at en ny vejbro skal ligge mere nordligt, så den kan få bedre forbindelse til et kommende kommunalt industriprojekt.) Og så synes jeg ikke, det er særligt kønt med en Berlinmur (støjskærme gennem hele byen, red.), men det er et helt andet problem. Jens Peter Storck, Banedanmark Vi vil se på forslaget. Vi har ikke overvejet det før, så vi noterer det ned og kigger på det. Lisbeth Larsen Hvor bred er den vej, I planlægger langs banelegemet? Er der plads til cykelsti og gangsti?
Jens Peter Storck, Banedanmark Det bliver en almindelig vej med 3,20 meter pr. vognbane plus en rabat. Vejen bliver forbundet med den eksisterende vej for enden. Der kommer ikke cykelsti. Kurt Strand, ordstyrer Hvis der skal være en cykelsti, må kommunen hoste op med nogle penge? Jens Peter Storck, Banedanmark Ja. Lisbeth Larsen Vil der være plads til en cykelsti? Jens Peter Det kigger vi på. Beslutningsproces Tage Christensen, Eskilstrup By og Omegns Beboerforening Det bliver sagt, at man vil spørge borgerne, hvilken løsning de synes er bedst. Skal det være afstemning, eller hvad? Jeg kan godt forestille mig, at nogle i den sydlige del vil synes én ting, og at nogle i den nordlige bydel vil synes noget andet. Er det dem, der råber højest? Vi belyser de muligheder, der er. Det er ikke Banedanmark, som tager den endelige beslutning, hvis der er konflikter. Det er en politisk beslutning. Og det er folketingets politikere, der beslutter, hvordan det i sidste ende skal være. Vi har til opgave at få beskrevet ordentligt, hvilke synsvinkler der skal være. Vi vil givetvis også lave en indstilling om, hvad vi mener, er det rigtige under hensyn til forskellige omstændigheder. Men til syvende og sidst er det i anlægsloven, som kommer for projektet, at det bliver fastlagt, hvorledes projektet skal udformes. Kurt Strand, ordstyrer Men I lytter, til de input og idéer der kommer herfra, siger du selv? Det er derfor vi er her: For at få idéer ind. Nu er der kommet en ny idé (om vejføring gennem kolonihaverne, red.), som vi gerne vil kigge på - om den kan være bedre. Vi går til det med åbent sind, og så prøver vi at vælge dét, vi synes, er bedst. Hvis der stadig er uenighed og det er der tit i denne slags situationer er det kun de folkevalgte politikere, der kan beslutte. Støj og vibrationer Lisbeth Larsen Det undrer mig, at der ved Rolighedsvej 12 ligger et hus, som er helt uden støjproblemer. Jeg bor ikke i det, men det undrer mig. (Lisbeth Larsen viser på et støjkort på storskærmen, at de omkringliggende huse er støjramte).
Jeg vil forsøge at svare, uden at det bliver alt for teknisk. Støjkortene viser, hvor vi har en støjbelastning over 64 db. Støjkoten er beregnet på nogle punkter, og mellem punkterne har man tegnet nogle linjer. Nogle steder er der f.eks. et hus, der ligger i læ af et andet hus. Det bliver også regnet ind. Det kan være årsagen til den pukkel, der er i stregen på støjkortet. Jeg vil foreslå, at du kommer ned i støjhjørnet bagefter, så vi kan se på det. Lisbeth Larsen, formand for Perronteatret Som jeg ser det, er der en lydmur hele vejen igennem Eskilstrup. Undtagen foran Perronteatret. Hvorfor? Og hvad betyder det for at hus at ligge på selve perronen, både med hensyn til støj og rystelser? Vi har vist den strækning, hvor der bliver placeret støjskærme. Vi har prøvet at placere støjskærmene, så de står tæt på banen og ikke går gennem bygninger. Det er et første, meget groft billede af, hvor der skal være støjskærme. I forhold til Perronteatret vil der formentlig ikke blive opsat støjskærme på grund af den anvendelse, der er af bygningen. En støjskærm har ikke nogen effekt på vibrationer, for vibrationerne breder sig gennem jorden. Så der vil være et relativt højt vibrationsniveau. Arne Graae Jensen, formand for teknik og miljøudvalget i Guldborgsund Kommune I jeres analyser ser det ud til, at I ikke har forholdt jer til støjniveauet på udendørs opholdsarealer til boliger. Er det en fejl, eller er det noget, I vil kigge på senere? Det er noget, vi kommenterer i vores høringssvar. Ved vurdering af opsætning af støjskærme tager vi udgangspunkt i, hvor mange boliger, der er støjbelastede. Hvis det overstiger et vist antal boliger, bliver der opsat støjskærme. Det supplerer vi med facadeisolering af boliger. Vi tager ikke derudover hensyn til støjniveauet uden for boligerne. Kurt Strand, ordstyrer Så, hvis det støjer på ens terrasse, er det bare ærgerligt? Det ikke er noget, vi har fundet på. Retningslinjerne for, hvornår man skal lave afskærmning med støjskærme, og hvornår man skal lave facadeisolering, er fastsat af Miljøstyrelsen. Baggrunden for det er, at det er meget dyrt at lave støjskærme, og de er dyre at vedligeholde. Så hvis der skulle opsættes støjskærme på steder, hvor de ikke beskytter ret meget, ville det være en uforholdsmæssig dyr løsning. Derfor er der retningslinjer for, hvornår man laver vinduesudskiftning i stedet for. Men det er rigtigt, at skærmen også beskytter udemiljøet, og det gør vinduesudskiftning eller facadeisolering, som det hedder ikke. John Andreasen Jeg har huset på Jernbanevej 3. Det er mærkeligt, at der bliver sat støjskærm op foran min udsigt fra huset. Skal vi så kigge på en skærm i stedet for en udsigt?
Støjskærmene bliver sat op så tæt på banen som muligt, for at de skal have den største effekt. Vi regner med støjskærme i 2 meters højde det er den generelle skærmhøjde. En af ulemperne ved støjskærme er, at de udgør en visuel barriere tager udsigten. Hvis man undlader at sætte en støjskærm op foran en bolig, får man et hul i skærmen, som gør, at skærmen ikke har nogen effekt. Vi har en mulighed for - med de skærme, vi har i dag at udskifte nogle af elementerne. Hvis der er helt særlige forhold, der gør sig gældende, har vi mulighed for at udskifte noget stål med gennemsigtige elementer. Men hvis vi laver et hul i skærmen, så har skærmen hverken en effekt for dit hus eller for husene i nærheden. John Andreasen Alle nabohusene bliver revet ned. Det eneste, der står tilbage, er mit hus. Det fatter jeg ikke noget af. Mit hus er det eneste, der ligger tilbage på Jernbanevej. Der er jo lige så mange vibrationer i mit hus, selvom det ikke har en ekstra overbygning på. Og det ligger tættere på, end de andre huse, der bliver revet ned. Det ligger ca. 5 meter fra jernbanen. Jeg kan ikke lige svare på, hvorfor dit hus er det eneste, der er tilbage. Men jeg vil opfordre dig til at komme ned i hjørnet bagefter. Så kan vi se nærmere på et kort, og hvad baggrunden er for, at dit hus ikke skal eksproprieres. Tage Christensen, Eskilstrup By og Omegns Beboerforening Kan man måle vibrationer før anlægget? Og hvis huset braser sammen, hvad så i forhold til ekspropriering? Jeg tænkte også på det i forhold til Perronteatret? Det ligger temmelig tæt på banen. De vibrationsniveauer, vi forholder os til, er primært i forhold til komfort at man mærker gulvet ryster, at glassene klirrer. Dette vibrationsniveau ligger langt under, hvad der giver bygningsskader. I anlægsfasen skal der rammes fundamenter ned til køreledningsmaster, og der kan være situationer med højt vibrationsniveau tæt på, hvor vi arbejder. Hvis et hus ligger tæt ved arbejdspladsen, kan vi overvåge vibrationsniveauet på huset og sikre os, at der ikke sker skader på huset. Vi gør typisk det, at vi fotograferer huset, inden vi går i gang med anlægsarbejdet så vi kan dokumentere, at der ikke er sket skader. Robert Olsen Vedrørende støjforholdene op igennem Nørregade. Vi kan se på støjkortet, at støjskærmen stopper noget tidligere på østsiden end på vestsiden. (Robert Olsen viser på et støjkort på skærmen, at støjen er nogenlunde den samme på en del af Nørregade. Men at der - på det sted, hvor den østlige støjskærm stopper - kommer større støjudbredelse mod øst). Vi ville da gerne have nogenlunde samme forhold som vores naboer. Kan det gøres ved at lave støjskærmen længere, eller højere på det sted? Vi bliver betydeligt mere støjbelastede oppe i den ende af gaden. Det er ikke tilfredsstillende.
Støjskærmens placering er stadig omtrentlig. Skærmen skal stå et stykke fra det sted, den skal virke. Og på kortet viser vi ganske rigtigt, at skærmen stopper lidt før på den østlige side end på den vestlige side. Det er muligt, at en justering betyder, at skærmen skal flyttes lidt mod nord. Generelt har vi sat 2 meters skærme op. Selv 2 meters skærme kan udgøre en visuel barriere. Vi har valgt at holde os til de 2 meters skærme, fordi vores beregninger viser, at vi ikke opnår ret meget mere støjbeskyttelse af de støjbelastede boliger ved højere skærme. Derfor går vi i første omgang ud med 2 meters skærme. Vi vil på baggrund af dit spørgsmål undersøge effekten af 4 meters skærme her. Søren, Østergade Hvis man flytter overkørslen nordpå, har man så taget hensyn til den trafik, som Nørregade også skal belemres med i baghaven? Udover tog, der drøner frem og tilbage skal de så også have Boderupgårds gyllevogne og kæmpetraktorer fordi. Det er jo ikke noget, de har i dag. Har man spekuleret på, hvordan vejen vil påvirke hele Nørregadekomplekset? Vi har lavet nogle støjberegninger også af vejstøjen ved de to overføringsløsninger. De er baseret på nogle trafiktal, vi har anslået. Beregningerne viser, at enkelte boliger vil blive belastet over den grænseværdi, der gælder for trafikstøj: 58 db mod 64 db for jernbaner. Vi har ikke taget hensyn til gylletransporter. Det er nogle generelle tal. Vi er på et tidligt stade i projektet, så vi har ikke været inde og lave helt præcise beregninger på, præcis hvilke huse der bliver belastet af støjen. Det vil selvfølgelig blive gjort, når vi ved, hvilket projekt der skal gennemføres, og når vi får detailprojekteret projektet. Så der vil også blive taget hensyn til boliger, der bliver støjbelastet af vejtrafikken. Støjkortene kan findes i vores baggrundsmateriale på hjemmesiden. Hvis du kommer ned i støjhjørnet bagefter, kan jeg vise dig, hvor de ligger. Ekspropriation Jeg har hørt rygter om, at der er advokater på spil i forhold til ekspropriationer. At de henvender sig til folk. Har I nogen viden om det? Iben Marcus-Møller, Banedanmark Det er ikke nogen, vi har bestilt, hvis det er dét, du spørger om. Man har ikke brug for en advokat, hvis man skal eksproprieres. Der er en uvildig ekspropriationskommission, som står for det, og som også står for prisfastsættelsen. Når man når frem til ekspropriationen får man også et bidrag til sagkyndig bistand. Hvis man er mere tryg ved det, kan man godt tage en advokat. Men der er vi jo slet ikke i dag. Der er mange år, før vi når frem til at skulle ekspropriere: 4-6 år. Så jeg ved ikke, hvad en advokat skulle gøre godt for på nuværende tidspunkt. Hvis man er mere tryg ved det på et senere
tidspunkt, er man meget velkommen til at tage en advokat. Og man kan oven i købet i en vis udstrækning få det betalt i forbindelse med ekspropriationen. Sikkerhed på Eskilstrup Station Henning Jensen Hvis man vælger løsningen med 200 km/t, går jeg ikke ud fra, at de gennemkørende tog kører igennem selve perronområdet med 200 km/t? Der vil jeg da formode, at man sænker hastigheden af hensyn til sikkerheden for dem, der står på perronen. Hvad vil den maksimale hastighed være gennem stationen? Det vil også have betydning for vibrationer i Perronteatret. Det planlægges at køre 200 km/t gennem stationen. Det er højest mulige hastighed. I dag kører man 180 km/t gennem stationer. Hvis vi skal køre op til 200 km/t forudsætter det, at perronen har den tilstrækkelige bredde. Og det sørger vi selvfølgelig for, at den har at den følger de normer, der gælder, og at der er afmærket på perronen, hvor man skal opholde sig, når toget kører forbi. Men jeg skal medgive, at det er en oplevelse. John Nielsen Vi, der bor ved stationen, ser tit, at folk der skal over og købe billetter, vader over sporene. Man bruger ikke underføringen. Vi har haft problemer her i byen med små børn. Og vi har tidligere forsøgt at få Banedanmark til at sætte hegn op på stationen ligesom på Nørre Alslev. Somme tider er det et problem, med de tog, der kører nu. Og det bliver bestemt ikke nemmere i fremtiden, når togene kører stærkere. Jeg vil gerne kigge på, om det kan være nødvendigt at lave noget hegn. For når man kører hurtigere, er reaktionstiden kortere. Så det kan godt motivere, at der skal være hegn. Andre forhold på Eskilstrup Station Dan Romme På et tidspunkt var det fremme, at den vestlige perron bliver nedlagt. Er det korrekt? Iben Marcus-Møller, Banedanmark Nej, det gør den ikke. Men i underføringen er der en trappe op til den vestlige perron. Trappen bliver nedlagt. Lisbeth Larsen, formand for Perronteatret I sagde, at perronen bliver hævet. Hvad så med Perronteatret? Ligger det pludselig under perronen? Jens Peter Storck, Banedanmark Jeg kan ikke lige sige, hvad det betyder for din bygning. Det vil vi se på. Grunden til, at perronen hæves, er at togene skal passe til perronen så man ikke har alt for store trin ud og ind. Perronhøjden skal vist være 65 cm.
Iben Marcus-Møller, Banedanmark Jeg sagde i mit oplæg, at I nok ikke vil kunne se det. Så teatret kan nok heller ikke mærke det. Det drejer sig om nogle få cm. Storstrømsbroen John Nielsen Alle, der kører hernedefra kan se, hvor ringe stand Storstrømsbroen efterhånden er i. Broen er fra 37, og den er jo også ifølge de gamle planer fra 28 en del af Femern projektet. Så mon ikke den snart er ved at have udspillet sin rolle? Eller er der planer om, at broen skal væk, og der evt. skal bygges en ny bro? Det er sandt, at Storstrømsbroen er en ældre dame, som kræver konstant vedligeholdelse. Og det får den også. Det har vi i Banedanmark hele tiden fokus på. Man har lavet prognoser for, hvor meget trafik, man forventer på hele Femern Bælt forbindelsen af godstog og passagertog. Det viser sig, at vi godt kan klare os med et stykke enkeltspor på strækningen. Vi kan klare det, prognoserne viser - også i en årrække efter, at forbindelsen er ibrugtaget. Vi vil helst ikke bruge samfundsmidler på at bygge en ny bro, før det er nødvendigt. En ny bro koster der er ikke nogen, der har regnet på det men i størrelsesordenen 3 mia., måske. Og den investering vil vi gerne vente med så lang tid som muligt. Den kan så komme, fordi broen nødvendigvis skal udskiftes, fordi den ikke kan holde mere. Eller fordi trafikken stiger mere end forventet. Det sidste vil jeg kalde et positivt problem. For det betyder, at den forbindelse, vi har lavet, er blevet en succes. Godstog Lisbeth Larsen Kan det være rigtigt, at et godstog kan være 1.000 meter? Og hvor lang tid tager det for sådan et tog at passere Eskilstrup? I dag kan et godstog ikke være 1.000 meter, og vi har ikke udstyr til at tage dem igennem Danmark. Godstog skal overhales nogle gange, fordi de kører langsommere end passagertogene. Vi undersøger det som en mulighed som et alternativ - at lave overhalingsmuligheder for godstog på 1.000 meter i stedet på 750 meter. Så det kan ikke udelukkes, at det vil komme engang i fremtiden. Det tager 22 sekunder at passere et punkt. Vi regnede på det i pausen, hvor vi fik samme spørgsmål. Så ca. et halvt minut tager det for et 1.000 meter langt tog at passere huset. Anlæg i Tyskland
Tage Christensen, Eskilstrup By og Omegns Beboerforening Da vi havde møde for halvandet år siden, hørte vi, at tyskerne havde udskudt deres baneanlæg et antal år efter, at broen skulle være færdig. Bliver der så proppet med godstog på vej hernedad? Bliver vi færdige inden? Og hvornår kan der køre godstog i Tyskland? Det ligger i traktaten mellem Danmark og Tyskland, at Tyskland først skal være færdige med dobbeltspor - også med en enkeltsporet strækning over Femernsund - 7 år efter ibrugtagning af den faste forbindelse. Der står dog også, at de skal sørge for, at der til enhver tid er den nødvendige og tilstrækkelige kapacitet. Det kan selvfølgelig ikke være sådan, at der ophober sig godstog på den danske side, som ikke kan komme videre i Tyskland. Trafikken vil blive afstemt efter det, som hele forbindelsen kan bære. Og hvad de tyske planer i øvrigt er, føler jeg mig ikke i stand til at svare på. Det må man spørge om andre steder. Tage Christensen, Eskilstrup By og Omegns Beboerforening Betyder det, at vi kan lægge 7-8 år til, at der sker noget? Jeg regner med, at politikerne vedtager, at vi gør det færdigt i 2020 sammen med den faste forbindelse. Og så bliver forbindelsen ibrugtaget. Derefter vil kapaciteten i Tyskland være begrænset i en årrække. Det er der mulighed for i henhold til traktaten. Men der står også i traktaten, at Tyskland skal levere den nødvendige og tilstrækkelige kapacitet. Det er ikke nærmere pindet ud, hvad det består i, men det står i traktaten. Høringssvar Tage Christensen, Eskilstrup By og Omegns Beboerforening Vi i beboerforeningen vil mødes og samle op på det hele og komme med et høringsforslag til Banestyrelsen (Banedanmark, red.). (Tage Christensen opfordrer deltagerne til at henvende sig via foreningens hjemmeside, skrive kommentarer, ringe med forslag mm.) Men I skal selvfølgelig også selv sende ind, hvis I vil.