Fodgængerkrydsninger Praktiske udfordringer og eksempler fra udlandet Morten Nørgaard Olesen, Metroselskabet / Hovedstadens Letbane
2 FODGÆNGERKRYDSNINGER PÅ HOVEDSTADENS LETBANE (RING 3) 1. Sikkerhed 2. Sikkerhed 3. Sikkerhed Proces for (bane) sikkerhedsgodkendelse Letbanen skal opnå sikkerhedsgodkendelse jf. CSM RA Hazarder kortlægges Henvise til anvendt og anerkendt praksis ELLER kvantificeret risikoanalyse Projektets målsætninger og dilemma i planlægningen: Understøtte de lokale byområders udvikling Flere gående i gaderummene Skabe en højklasset kollektiv transport mellem Københavnsområdets byfingre Hurtigkørende letbane
3 PROJEKTERINGSGRUNDLAG - BAGGRUND 1. Letbanens anlæg udformet med udgangspunkt i tyske BoStrab 2. Grænseflader ift. vejanlæg jf. tysk vejregel, Empfehlungen für Anlagen des Öffentlichen Verkehr, EAÖ 3. Tilpasning til praksis i danske vejregler 4. Tilføjelse af udvalgte anbefalinger og praksisser fra øvrige lande
4 PROJEKTETS PRAKSIS FOR FODGÆNGERES KRYDSNING AF LETBANEN Udgangspunkt Størstedelen af berørte veje er 4-sporede veje med midterrabat og autoværn Byerne har indrettet sig efter barrieren Planlægning Hegn eller autoværn kan bruges til at forhindre / reducere fodgængeres krydsning på fri strækning Fodgængerkrydsninger koncentreres da i sikrede punkter / kryds Ønsker at indarbejde løsninger, der skærper fodgængerens opmærksomhed
5 Krydsløsning Signalreguleret fodgængerovergang over kørespor Støttepunkt på min. 2 m indarbejdet på begge sider af tracé Muliggør opdeling af krydsningen i flere faser Regulering over letbanens tracé endnu ikke specificeret Problemstilling: Vil generelt undgå grøn bag rød
6 TRAFIKSIKKERHEDSREVISOR - GENERELT PROBLEM Anbefaling: I signalregulerede kryds bør fodgængerfelter ikke afbrydes ved letbanetracéen, men også afmærkes gennem denne. Dette princip bør kun fraviges, såfremt der kan etableres en betydelig forsætning af fodgængernes gangrute, og krydsningen af letbanetracéen dermed fremstår klart adskilt fra signalreguleringen. Hvor det ikke er hensigten, at fodgængere skal kunne krydse en vejgren (inkl. letbanetracé) i én grønperiode, bør fodgængerfelterne om muligt også forsættes. I forbindelse med ikke-signalregulerede fodgængerkrydsninger på fri strækning bør der ikke afmærkes med fodgængerfelt hverken på letbanetracéen eller på de øvrige færdselsarealer. I overensstemmelse med eksisterende afmærkningspraksis
7 PLADSFORHOLD De faktiske forhold i byerne og gaderne er ofte snævre Enkelte tilfælde ikke plads til støttepunkt Fodgængerfelt føres gennem tracé Ikke muligt at faseadskille Forsætning kræver yderligere bredde
8 Praksis i udlandet Afvigelser mellem anbefalinger og praksis Begrænset datamateriale til éntydige konklusioner om løsninger virkning Løbende sikkerhedsarbejde på historiske udformninger tilpasninger! MEN DOG: skrevne anbefalinger / regelværker i udlandet er dannet af løbende erfaringer Derfor anvendelige som anerkendt praksis ift. sikkerhedsgodkendelse
9
Seneste viden fra Frankrig Undersøgelsesrapport fra CEREMA, juni 2015 Undersøgelse af ulykker på veje med spor for kollektiv transport Foreløbigt 3 interessante konklusioner: 1. 2 ud af 3 fodgængere der påkøres i bus/letbane spor rammes i det første / nærmeste spor 2. Risiko for påkørsel af fodgængere markant højere ved midtlagt tracé end sidelagt 3. Risiko for påkørsel af fodgænger i kryds er mindst hvor både kørebane og letbane krydsning er reguleret ved signal (type uspecificeret) og størst hvor krydsning af kørespor er signalreguleret og letbane uden signal Baseret på en foreløbig oversættelse Alle forbehold tages... 10