Årsplan 2012/13. Marts 2012

Relaterede dokumenter
Godkendt af Hovedbestyrelsen den 25. oktober 2010 og drøftet i repræsentantskabet den 18. november 2010

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Form fremtiden. Djøfs strategi Tænk længere

Djøfs strategi 2016/ 17 godkendt af Djøfs repræsentantskab den

Godkendt af Djøf Privats repræsentantskab den 22. marts Djøf Privats fokusområder

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Dialog på arbejdspladserne

Djøfs strategi 2017/18

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015

DANSKE KREDS STRATEGI

Medlemsundersøgelse. Djøf. Medlemmernes tilfredshed og loyalitet

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

DET FAGLIGE ARBEJDE OG FORBUNDET - STRATEGI

HK HANDELs målprogram

5 bud på bedre arbejdsmiljøregler

MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

Økonomisk vækst i Danmark er tæt på at være universalmidlet til at løse vores problemer.

God ledelse i Solrød Kommune

Mål- og resultatplan

Politisk grundlag for ny hovedorganisation

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

DSA er a-kassen for bioanalytikere, fysioterapeuter, jordemødre, radiografer, sygeplejersker og ergoterapeuter. Vores medlemmer fordeler sig sådan:

Politisk mål 1 Politisk mål 2 Politisk mål 3. Målet er, at medlemmernes værdi på arbejdsmarkedet til stadighed fremmes.

Jordemoderforeningen søger konsulent

DM Fagforening for højtuddannede. Kickstart din karriere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Jordemoderforeningen søger konsulent

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner

Danske Fysioterapeuter og faget har et stærkt brand, der står klart for fysioterapeuter og for omverdenen

Kommissorium for Arbejdsmarkedspolitisk Forum Aarhus

Kanalstrategi

Handlingsplan Handlingsplan Erhverv

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

Strategi for samarbejde med virksomheder

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)

Djøfs segmenterede medlemskommunikation

Dansk El-Forbund København. Formål & Strategi samt Handlingsplaner

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

Visionen for LO Hovedstaden

Socialpædagogernes medlemsundersøgelse og TR

Hvad får du ud af workshoppen

Digitaliseringsstrategi

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

FRI Strategi 2018 FRI 2.0

Dagsorden til møde i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

HK HANDELS MÅLPROGRAM

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Information om formålet, anvendelse, undersøgelsen, repræsentativitet, MSI-modellen mv. Sammenfatning af medlemsundersøgelsen


Et tidssvarende lønsystem. arbejdspladser

Mål og Strategiske indsatsområder

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

Erhvervsstrategi

HR-strategi En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

Virksomheder forventer ingen lønstigninger

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

Faglig Handlingsplan 2016 og DOF-mål for 2016 Godkendt på HK Kommunals forbundssektorbestyrelsesmøde den november 2015.

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Målprogram for HK Stat 2016 til 2020 godkendt på HK Stats kongres

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

STRATEGI FRA VIDEN TIL PRODUKT

Innovationspotentialet ligger i en virksomhedsnær indsats med fokus på højtuddannede, iværksætteri og øget samarbejde om udvikling og forskning.

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

HR-Centret Analyseramme til afklaring og prioritering af lokale HR-indsatser

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

Strategi og handleplan for Hjernesagen

Derfor taler vi om robusthed

Kompetencestrategi

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

Dansk El-Forbund Østjylland INDSATS

Implementering af segmenteret nyhedsmail. Lanceret 9. januar 2013

PÆDAGOG FAGLIG. leder I BUPL SYDØST

Ramme, reguleringsordning og periodelængde

Målbillede for socialområdet

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

APPENDIX I: Økonomiske rammevilkår

HR SURVEY 2017 ved OHRC og COK. HR Survey Øjebliksbillede af opgaver, prioriteter og udfordringer for HR i kommunerne

Roller og arbejdsopgaver i en lokal baba-indsats

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

STRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE ARBEJDSLIV

Hovedresultater: Forandringer

HK-medlemmer har flere muligheder

Transkript:

Årsplan 2012/13 Marts 2012

Årsplan 2012/13 I forbindelse med processen omkring Djøfs strategi ( Djøf frem mod 2015 ) blev følgende megatrends prioriteret som dem, der bedst afspejlede medlemmernes udfordringer i dagligdagen. Sagsnr. 2011-9684 Ref. HCN/- Globalisering Individualisering De uendelige valgmuligheder I øvrigt lægger bestyrelsen til grund for de konkrete indsatser, at megatrenden om individualisering ikke skal tolkes som medlemsønske om ego-isering, men som en konstatering af, at den store ændringshastighed og kompleksitet på arbejdsmarkedet løbende stiller den enkelte over for valg i relation til karriere, vilkår og balance mellem arbejdsliv og andet liv. Ud fra disse medlemsudfordringer blev følgende fokuspunkter fastlagt for udviklingen af Djøfs serviceydelser frem mod 2015: Det optimale valg, hver gang. Gennem udvikling af Djøfs rolle som direkte rådgiver og sparringspart for medlemmerne Det optimale valg, hver gang. Gennem udvikling af medlem til medlem sparring og rådgivning med Djøf som facilitator Djøfernes internationale konkurrenceevne Relevante jobs til alle djøfere Djøf yderst relevant og værdiskabende for alle medlemmer. De fem fokuspunkter skal sætte hovedretningen for udviklingen af Djøfs serviceydelser, uanset om det drejer sig om rådgivning og sparring om løn og karriere, kollektive overenskomster, mentorordninger, digitale netværk, sætte den offentlige dagsorden på relevante områder, lobbyisme, Djøfbladet eller kontante fordele mv. Det er bestyrelsens vurdering, at både megatrends og fokuspunkter fortsat holder som grundlag for den strategiske indsats i den kommende periode, men også at fokuspunktet omkring beskæftigelsen kræver en meget ekstraordinær indsats, da arbejdsmarkedet for djøfere har udviklet sig markant dårligere end forventet, og desværre synes der ikke at være udsigt til bedring i de næste 2 til 3 år. Bestyrelsen har på denne baggrund besluttet at iværksætte ekstraordinære beskæftigelsesindsatser, jf. rammeprogrammet for beskæftigelsesindsatser. Det er også vurderingen, at selvom fokuspunkterne holder, så bør de i den kommende periode vinkles under hensyntagen til den økonomiske krise og dens konsekvenser for medlemmerne. Medlemmer i job påvirkes nemlig også af krisen,

bl.a. i form af øget usikkerhed, flere afskedigelser og dårligere karriere- og lønudviklingsmuligheder. I den forbindelse får spørgsmålet om medlemmernes arbejdsmiljø selvfølgelig afgørende betydning. Bestyrelsen har afsat ekstra ressourcer til ekstraordinære beskæftigelsesindsatser, men alligevel må der i udviklingen af Djøfs service tages højde for, at ledige medlemmer udgør 4 pct. af de erhvervsaktive medlemmer, mens medlemmer i job udgør 96 pct. Der er derfor et indbygget dilemma i den nødvendige ekstraordinære beskæftigelsesindsats, nemlig hvordan man kan gøre noget aktivt for de 4 pct., uden at det går ud over tilfredsheden blandt de 96 pct. erhvervsaktive medlemmer samt de studerende og pensionistmedlemmerne? Dilemmaet forstærkes af, at der i planperioden forventes fortsat medlemsvækst, så der medio næste planperiode forventes at være omkring 10% flere medlemmer, der skal serviceres, sammenlignet med starten af 2011 hvor sekretariatets ressourcer blev reduceret med omkring 8%. Ledigheden er steget med 25% det sidste års tid og forventes at blive yderligere forværret i planperioden. Inden vedtagelsen af de ekstraordinære beskæftigelsesindsatser har sekretariatet brugt omkring 25 årsværk til indsatser på beskæftigelsesområdet. Disse indsatser vil fortsætte, og de vil blive suppleret med nye indsatser i kraft af de ressourcer, som bestyrelsen har vedtaget at anvende til ekstraordinære beskæftigelsesindsatser. Medlemshenvendelserne til Djøf bliver tungere i takt med det øgede antal afskedigelser og den faldende jobmobilitet. Dels skal sekretariatet håndtere flere afskedigelsessager, dels kommer der flere henvendelser fra medlemmer i job, som er påvirket af usikkerhed, har stress-symptomer, oplever dårligt arbejdsmiljø og har utilfredsstillende karrieremuligheder og dårligere lønudviklingsmuligheder. Den meget pressede situation har kunnet håndteres nogenlunde i 2011 via større effektiviseringsindsatser og procesændringer, som er gennemført i sekretariatet, bl.a. i forbindelse med ibrugtagningen af Djøfs nye IT-system, MR4. Der arbejdes på at hente flere effektiviseringsgevinster, men omfanget vil være mere beskedent Presset er dog også i et vist omfang håndteret ved at omfordele ressourcer og reducere medlemsservice i forhold til ikke-ledige, herunder reducere antallet af opsøgende medlemskontakter og udbudsstyrede karriererådgivningstilbud til medlemmer i beskæftigelse. Udgangspunktet for den kommende planperiode er derfor meget presset. Med løbende fokus på omlægning af arbejdsgange, effektiviseringer i øvrigt samt klare prioriteringer vil det med de eksisterende ressourcer og opgaver formentlig være muligt at betjene de ca. 10% flere medlemmer, der forventes i planperioden, at fortsætte den hidtidige individuelle og generelle indsats over for de ledige på linje med de øvrige medlemsgrupper og arbejde for en mindre udbygning af medlemsarrangementer og kontante fordele. 2

Strategiske indsatser i 2012-13 Inden for hvert af de fem strategiske fokusområder, er der for strategiperioden 2012/13 sat fokus på en række initiativer som hovedsageligt består af implementering af nye servicekoncepter, der er udviklet i strategiperioden 2011/12, eller som i begrænset omfang skal ny- eller videreudvikles. 1. Det optimale valg - Djøf som rådgiver og sparringspartner Det er bestyrelsens vurdering, at fokus for indsatsen under dette punkt skal ligge på implementering af de indsatser, som er konceptudviklet i henhold til årsplanen for 2011-12. Indsatserne skal naturligt justeres i forhold til den mere udsatte situation, som medlemmerne er i på arbejdsmarkedet. Det indebærer, at det udviklede koncept omkring styrkelse af medlemmernes muligheder for at træffe optimale valg implementeres for så vidt angår medlemmernes jobsituation (nyt job). Konceptet, der i første omgang er målrettet de nydimmitteredes jobsøgning, tilpasses og implementeres til brug ved andre hyppigt forekommende valgsituationer, f.eks. jobsøgning for andre grupper, afsked eller karriereafklaring. Det igangsatte arbejde omkring medlemmernes og Djøfs roller fortsætter. Arbejdet består dels i at styrke medlemmernes rolle og involvering i egen rådgivnings- og sparringsituation ud fra en forudsætning om at Djøfs medlemmer er ressourcestærke, dels at udvikle og afklare Djøfs forskellige roller i forhold til medlemmet for i højere grad at sætte medlemmerne i centrum for problemløsningen og styrke dialogen med Djøf. Sidstnævnte handler om at skabe klare rammer og forståelse for, hvornår der er tale om for eksempel rådgivning, vejledning eller sparring, når et medlem henvender sig om forhold som løn, vilkår og karriere. Dette gælder både i 1:1- relationer og i 1:mange-relationer til medlemmerne (som temamøder, kurser m.fl.). For at kunne servicere endnu flere medlemmer på alle tider af døgnet, vil Djøf fortsætte og intensivere den systematiske udvikling af selvbetjenings webværktøjer til djoef.dk. Disse skal fungere som supplement til og i samspil med Djøfs direkte medlemsservice. Overenskomstforhandlingerne på det offentlige område primo 2013 bliver en større opgave og udfordring resultatmæssigt. Djøf bør fortsat lægge vægt på at medlemmernes valgmuligheder øges, men i lyset af den negative beskæftigelsessituation bør der ikke mindst fokuseres på jobskabelsesmuligheder og/eller mobilitetsfremmende tiltag. Djøfs politiske indsats for at påvirke lovgivningen til gunst for medlemmerne skal fortsætte. 3

2. Det optimale valg - medlem til medlem Det er bestyrelsens vurdering, at indsatsen under dette fokuspunkt fortsat skal have fokus på omfang og relevans af arrangementer, særligt gennem de regionale aktivitetsudvalg (RAU), da deltagelse i arrangementer har vist sig at have reducerende effekt på udmeldelsestilbøjeligheden blandt deltagerne. Derudover arbejdes der på implementering af en arrangementsmodel, der er under udvikling for at skabe større effektivitet gennem en fælles struktur og proces for arrangementer m.v Arbejdet med i højere grad at kunne sætte potentialet mellem medlemmer i spil fortsætter. Det indebærer, at der arbejdes på, - at understøtte at aktiviteter i de regionale aktivitetsudvalg øges yderligere, herunder at implementere de nye incitamentsstrukturer, - at udvikle nye koncepter for medlem-til-medlemsaktiviteter, f.eks. i form af netværk for arbejdssøgende, kommunikationsplatform (blogs m.v.), frivillighedsaktiviteter i Djøf som kompetenceudvikling af arbejdssøgende, - at implementere og evaluere det eksisterende pilotprojekt Faktor 10, der fokuserer på tillidsrepræsentanter, med henblik på at finde en model for nye netværksformer, herunder brug af digitale medier hertil, og - at afprøve og videreudvikle den formulerede netværksmodel på nye projekter og relevante segmenter, f.eks. dimittender 3. Djøfernes internationale konkurrenceevne Det er bestyrelsens vurdering, at de igangsatte aktiviteter under dette fokuspunkt skal implementeres og videreudvikles i planperioden. Det indebærer, at den politiske påvirkning af djøfernes rammevilkår skal fortsætte og særligt ved påvirkning af uddannelsespolitikken. Arbejdet med styrkelse af netværkene i udlandet (London, Bruxelles, Paris og New York) fortsætter og om muligt udvides med nye netværk, herunder rene digitalt baserede netværk, hvor medlemmerne kan udveksle erfaringer og muligheder om internationale forhold, og om udfordringerne ved at vende tilbage til Danmark igen. Der skal fortsat arbejdes på at forbedre djøfernes muligheder for at modtage rådgivning i Norden ved at udvide det nordiske samarbejde. Samarbejdet skal dels øge medlemmernes dækning på løn, vilkår og karrieremuligheder i Norden, dels give et bedre afsæt for fælles nordiske initiativer på det internationale område. På sigt kan det vise sig muligt at etablere en egentlig international mentorordning. 4

4. Relevante jobs til alle djøfere De nuværende indsatser over for de ledige eller over for arbejdsgivere og parter på arbejdsmarkedet skal fortsætte. Det samme gælder indsatsen for at få gennemført politiske initiativer til bekæmpelse af ledigheden blandt medlemmerne. Det indebærer en videreførelse af de igangværende og omfattende aktiviteter med udvikling af både eksisterende og nye services til arbejdssøgende, udbygning af samarbejde med AAK, brancheorganisationer m.v. og udvidet politisk pres for at skabe jobs til medlemmerne. En af aktiviteterne kan være et arbejde for at få øget samspillet mellem den private og offentlige sektor til gensidig forbedring af de samlede rammebetingelser for medlemmerne. Djøf kan her via fx advisory boards inddrage medlemskompetencer i begge sektorer til brug for dette udviklingsarbejde. På den lidt længere bane handler det om at få øget den økonomiske vækst i samfundet for derigennem at få flere medlemmer i job. Det betyder, at Djøfs politikker, bl.a. erhvervspolitikken, skal vinkles og rettes mod et mål om økonomisk vækst i Danmark. Bestyrelsen har besluttet at forstærke initiativerne inden for dette fokusområde og at supplere med nye initiativer, jf. rammeprogrammet Ekstraordinære indsatser for job til alle djøfere. 5. Djøf giver værdi for alle medlemmerne a) Forbedring af kommunikation Hovedparten af indsatserne under dette fokuspunkt handler om kommunikation i bred forstand frem for egentlig udvikling af nye tilbud. Det vurderes derfor, at det ved en omfordeling af ressourcer vil være muligt at videreudvikle indsatserne under dette fokuspunkt. Djøfs tilbud og services giver værdi for medlemmerne i hvert fald for de medlemmer som benytter tilbuddene. Og kvaliteten af disse tilbud er meget høj. Det viser medlemsundersøgelserne. Men de viser også, at forholdsvis mange medlemmer oplever, at de egentlig ikke har kendskab til de tilbud, som de betaler for. Det manglende kendskab er et problem, da oplevelsen af kendskab påvirker medlemmets vurdering af værdien af medlemsskabet. Derudover viser medlemsundersøgelser også, at oplevelsen af Djøfs omdømme er væsentlig for medlemmets tilfredshed med Djøf. Der skal derfor arbejdes bevidst med begge 5

dele over for alle medlemsgrupper for at sikre, at alle medlemmer oplever, at de får værdi af deres medlemskab og derved giver øget medlemstilfredshed. Det stiller krav til Djøfs kommunikation med og til medlemmerne både den direkte kommunikation via telefonhenvendelser, mails, Mit Djøf, personlige møder og deltagelse i arrangementer mv. og via den indirekte kommunikation via Djøfbladet, andre blade, hjemmeside, presse og evt andre kanaler. Oplevelsen af Djøf og Djøfs tilbud og kvaliteten af dem hænger også sammen med medlemmernes oplevelse af kendskab til den service, som de har mulighed for at modtage og som de løbende betaler for. I dag er der stor forskel i oplevet kendskab medlemsgrupper imellem, og der skal derfor arbejdes for at udjævne disse forskelle. Eksempelvis oplever gruppen af privatansatte medlemmer et mindre kendskab til Djøfs medlemstilbud. Billedet af Djøf kan også påvirkes af, hvilken sektor medlemmet arbejder i, eller hvilken gruppe man tilhører. Derfor er det en kommunikationsmæssig udfordring at vise, at Djøf er for alle og ikke kun for de andre. Herunder at give medlemmerne en forståelse for fælles interesser sektorerne imellem, bl.a. at forstå at en velfungerende offentlig sektor er en forudsætning for konkurrenceevnen i den private sektor. Og at en konkurrencedygtig privat sektor er forudsætning for en velfungerende offentlig sektor. b) Djøfs markedsandel Djøfs muligheder for at give værdi til alle medlemmerne hænger også sammen med Djøfs styrke både centralt som spiller på arbejdsmarkedet og lokalt via de lokale medlemmers styrke på den enkelte arbejdsplads. Det er derfor væsentligt, at der arbejdes for at øge eller i det mindste fastholde Djøfs markedsandel og at arbejde for at få ansatte i Djøf-stillinger på den enkelte arbejdsplads til at melde sig ind i Djøf - uanset deres uddannelsesmæssige baggrund. c) Kontante fordele En del medlemmer vurderer også værdien af deres medlemskab mere kontant. Derfor har Djøfs tilbud om kontante fordele betydning for disse medlemmer og undersøgelser har vist, at disse tilbud er loyalitetsskabende og reducerer udmeldelsestilbøjeligheden. Der bør derfor arbejdes videre med udbygning af de kontante fordele og evt andre loyalitetsfremmende indsatser. Mål 2012/13 Indsatserne i årsplanen har til formål at øge medlemstilfredsheden, øge loyaliteten og reducere udmeldelserne, samt øge medlemstallet. Målene for 2012/13 er fastsat til følgende: 6

Medlemstilfredshed Medlemstilfredsheden skal stige med 3 % på årsplan Udmeldelser Udmeldelserne blandt erhvervsaktive må maksimalt udgøre 3,8 % ved udgangen af juni 2013 Udmeldelserne blandt studerende må maksimalt udgøre 7,8 % ved udgangen af juni 2013 Medlemsvækst Antallet af medlemmer skal stige med 4,4 % fra 1. juli 2012 til 1. juli 2013. 7