31. oktober 2011 Udviklingstendenser inden for IF s brancheområder Arbejdets organisering Blandt danske industrivirksomheder går tendensen stadig i retning af mindre manuel rutineproduktion og mere automatisering og udflytningsproduktion. Denne tendens forstærker behovet for styrkelse af medarbejdernes kompetencer i forhold til innovation, produktudvikling og procesudvikling. I forlængelse heraf er det vigtigt, at medarbejderne har kompetencerne til at kunne indgå i et tværorganisatorisk samarbejde omkring udvikling af produktionen. Sprog og kommunikation er som følge af udviklingen også stærkt efterspurgte kompetencer. Endelig vurderer udvalget, at der som følge af den beskrevne udvikling er behov for flere kompetencer inden for undervisning/instruktion. Mange virksomheder har særligt fokus på implementering af mere omfattende miljø- og kvalitetsstyringssystemer, hvilket også stiller krav om nye kompetencer hos medarbejderne. Elektronikindustri Det forventes, at elektronikindustrien i de kommende år vil blive præget af automation og udflytningsproduktion. Den automatiserede produktion, der fastholdes i Danmark, vil typisk være meget omskiftelig og fleksibel og stille høje krav til operatørernes kompetencer. Der er brug for alsidige og fleksible operatører med høje teknisk faglige kompetencer og en bred viden om hele produktionsprocessen. Udflytningsproduktion er en produktion, der alene har som formål at udvikle, afprøve og indkøre produktionsprocesser, for derefter at eksportere dem til produktionsanlæg i udlandet. I denne form for produktion vil operatørerne i Danmark skulle kunne indgå i samarbejdet med udenlandske kollegaer og deltage ved opstart af produktion i udlandet. Denne udvikling forventer udvalget vil øge kravet til medarbejdernes kompetencer inden for sprog, faglig kommunikation og samarbejde samt undervisning/ instruktion. Side 1/6
Forsyningsområdet Udviklingen i forsyningssektoren præges i høj grad af de energipolitiske beslutninger, indsatsområder og regulativer. De emner, der pt. ligger højt på den energipolitiske dagsorden er bl.a. Kabelhandlingsplanen, som indeholder bestemmelser om, at luftledningsnettet inden 2030 skal erstattes af nedgravede kabler, samt sikringen af forsyningssikkerheden ved overgangen fra fossile brændstoffer til vedvarende energiformer som f.eks. vind, sol og biomasse. Denne overgang kræver store tilpasninger af energiforsyningssystemet. En af metoderne til at gennemføre den nødvendige tilpasning er indførelsen af såkaldte Smart Grid-funktionaliteter. Smart Grid er betegnelsen for en række forskellige teknologiske løsninger, der tilsammen har til formål at udnytte elforsyningssystemet mere intelligent og effektivt gennem måling, styring og automatik i elnettet og hos forbrugerne. Smart Grid vil være et meget stort tema inden for forsyningssektoren i de kommende år. Udviklingen i belastningen af el-nettet betyder endvidere, at spændingen mange steder sættes op, således at operatørerne f.eks. kommer til at arbejde med spændinger på over 70kV, hvor standarden i dag er 60 kv. Udviklingen af elforsyningssystemet og indførelsen af Smart Grid har og vil også i fremtiden få stor indflydelse på forsyningsoperatørernes arbejde i form af nye og ændrede arbejdsopgaver. Længe har der ikke været den store AMU-aktivitet på forsyningsområdet, men den teknologiske udvikling har betydet, at branchen forventer at få et stort behov for AMU uddannelser i den nærmeste fremtid. Udvalget har derfor i 2011 arbejdet på at revidere den eksisterende FKB på området, således at den afspejler branchens nuværende behov, og denne nye reviderede FKB forventes godkendt på VEU-rådets møde i november 2011. Dette fokus på udviklingen af AMU inden for forsyningsområdet vil fortsætte i 2012, og der ansøges derfor om en del udviklingsmidler til forsyningsområdet. Metalindustriel bearbejdning, robot og måleteknik Metal- og maskinindustriens virksomheder har siden primo februar 2010 oplevet fremgang i omsætningen og producerer fortsat i stort omfang kvalitetsprodukter, som er mindre prisfølsomme, fordi de ofte tilfører kunden en yderligere merværdi end mere almindelige tilsvarende produkter. Det betyder, at kompetencekravene i metal- og maskinindustrien fortsat er stigende. Side 2/6
Ovenstående udvikling betyder, at AMU uddannelse i dag indebærer, at medarbejdere med varierende forudsætninger skal efteruddannes i en række forskellige uddannelsesmål samtidig. Denne udfordring håndteres på skolerne i stigende grad ved at anvende åbne værkstedsmiljøer. Den øgede brug af denne undervisningsform medfører behov for udvikling af flere nye selvinstruerende undervisningsmaterialer. Efter et kraftigt fald i 2009 har virksomhederne ultimo 2010 igen påbegyndt indkøb af robotter til produktionsautomation. Denne udvikling vil muligvis give behov for udvikling af nye AMU uddannelser inden for robotområdet. Ændringer i dokumentationskrav fra kunder mv. betyder, at AMU uddannelser inden for måleteknik og tegningsforståelse kan forventes at få en stigende betydning og muligvis give behov for udvikling (eller revision) af AMU uddannelser. Udviklingsudvalget arbejder pt. på at udvikle attraktive AMU-strukturer til branchen, hvilket indebærer en gennemgang af den samlede AMU-portefølje. Dette arbejde forventes at medføre behov for at udvikle (eller revidere) mindst 3 AMU uddannelser. Inden for jern- og metalindustrien er der fortsat behov for, at medarbejderne besidder almen-faglige kompetencer inden for produktivitet/lean, faglig kommunikation, forretningsforståelse (gennemløbstid mv.), fleksibilitet i forhold til anlægsbetjening samt indkøring af nye produkter. Montage-området samt produktion af køle/klimaanlæg Manuelt montagearbejde flytter i stigende omfang til udlandet. Den tilbageværende del af manuelt montagearbejde er karakteriseret ved, at den ofte er specialiseret inden for specifikke produkter/produktserier. Udviklingsudvalget er pt. med udgangspunkt i AMU-analysen Fremtidens jobprofiler i industrien (2010) pt. ved at vurdere og revidere det nuværende AMU udbud inden for området. De foreløbige resultater viser, at der fremadrettet forventes en lav efterspørgsel på komponentmontagekurserne i deres nuværende form, mens elektrisk kontrolmåling forventes en højere efterspørgsel. Side 3/6
Inden for produktion af køle/klimaanlæg afholdes kurserne i åbent værksted, hvilket øger behovet for at have det nødvendige selvinstruerende undervisningsmateriale. Udvalget er pt. i gang med at opdatere og sammenskrive de montage-specifikke AMU uddannelser inden for produktion af køle/klimaanlæg, således at kurserne matcher den tilbageværende industris efteruddannelsesbehov. Resultaterne af udvalgets igangværende analysearbejde af brancheområdet, herunder IF s analyse af behovet for AMU uddannelser inden for produktion af vedvarende energi, vil blive søgt implementeret i den eksisterende kursusportefølje i 2011-12. Udvalget vurderer, at der for branchens medarbejdere fortsat er behov for tilegnelse af almen-faglige kompetencer via AMU, særligt i forhold til faglig kommunikation, identifikation og rapportering af fejl, dokumentation, registrering og sporbarhed, kvalitetsbevidsthed, produktionsforståelse, forståelse og anvendelse af manualer og tegninger, lean og produktivitet samt forretningsforståelse. Overfladebehandlingsindustri Udvalget vurderer, at udførelse og læsning af dokumentation, teknisk engelsk og kvalitetsstyring og kontrol til stadighed en meget vigtige kompetencer for overfladebehandlere. I forhold til kompetencer inden for forbehandling, har udvalget observeret, at der løbende udvikles nye forbehandlingsmaterialer og metoder, der på sigt kan have betydning for de faglige mål i den eksisterende FKB. Endvidere oplever branchens virksomheder en hastig udvikling i nye typer af malematerialer inden for både vådlak og pulverlak, som kræver nye teknisk-faglige kompetencer. En del af branchens virksomheder arbejder med at implementere lean i forbindelse med overfladebehandling. Der er forskelle på, hvordan lean implementeres blandt branchens virksomheder, hvilket betyder, at de enkelte virksomheder italesætter forskellige kompetencebehov. Udvalget vil blandt andet gennem den planlagte analyse af jobprofiler og uddannelsesstrukturer afdække, hvad det betyder for sammensætningen og indholdet af de planlagte AMU uddannelsespakker til branchen. Side 4/6
Plastindustri Plastindustrien i Danmark oplever massiv global konkurrence, og særligt termoplastindustrien/sprøjtestøbeindustrien med relativt få komplekse produktionsprocesser er truet af udflytning til lande med lavere løn- og produktionsomkostninger. Hærdeplastindustrien er i stor vækst, og der er inden for denne del af plastindustrien et udviklingsmønster både materialemæssigt og teknologisk som stiller stigende krav til operatørerne i branchen. Der vurderes at være behov for udvikling af AMU uddannelser på hærdeplastområdet. Udvalget vurderer, at anvendelse af nye plastmaterialer herunder substitution af kendte plastmaterialer er et område, der i de kommende år bør nøje overvåges i forhold til nye kompetencebehov. Endvidere vurderer udvalget, at der er behov for at gennemføre en analyse af, om der behov for udvikling af nye AMU uddannelser i relation til arbejdet med miljørigtig skrotning af vindmøllevinger, da dette område er i rivende udvikling. På plastområdet afholdes kurserne i stigende grad i åbent værksted. Udvalget vurderer, at der på den baggrund er behov for revision af en betydelig mængde undervisningsmaterialer så disse i større udstrækning bliver selvinstruerende. Postområdet Det postale område er kendetegnet ved en stadig teknologisk udvikling. Konkurrencen er skærpet inden for distributions-, transport- og logistiksektoren de seneste år. Dette gælder både i forhold til selve håndteringen/behandlingen af produkterne og i selve markedet og produkterne. Der sker en hurtig udbredelse i brugen af mails og elektroniske overførsler af andre data (som e- faktura, skatteoplysninger mv.) Udviklingen medfører, at teknologien og jobfunktionerne i produktionen ændres. Dette sammen med de senere års liberalisering og privatisering af markedet - og markedets aktører - i EU, har medført et øget behov for kvalificeret og specialiseret arbejdskraft inden for dele af jobområdet. Letgods, Postens Erhvervspakker og Facility-services er nogle af de vigtige serviceydelser, som en stor del af de danske virksomheder dagligt gør brug af. Postal facility service og -management er et vækstområde i branchen, og der er behov for at have fokus på særlige uddannelsesbehov på dette område. Side 5/6
Udvalget ønsker derfor at foretage en analyse af uddannelsesdækningen inden for dette felt. Det postale område arbejder systematisk med at udvikle nye ledelsesformer og inddrage medarbejderne aktivt i udvikling og innovation, bla. gennem kvalitetsarbejde efter EFQM-modellen (European Foundation of Quality Management). Der er inden for branchen løbende kvalitetskontrolmålinger på samtlige postområder og postcentre. Dette skaber kompetencebehov, som skal uddannelsesdækkes gennem AMU uddannelser. Ligeledes betyder nye logistiske distributionsprocedurer og postforsendelsestyper (A post/b post), at der er behov for nye kompetencer inden for drift- og ruteplanlægning. Procesindustri Nonfood procesindustrien dækker over del-industrier, som producerer byggematerialer, emballage, kemisk-tekniske produkter mv. Udvalget vurderer, at der er behov for at analysere de teknisk-faglige kompetencebehov i flere delindustrier inden for nonfood procesindustrien. I analysen vil der være særligt fokus på kompetencebehov hos medarbejdere, der deltager i produktion af klimavenlige byggematerialer. Jobprofilanalysen, gennemført og behandlet af Industriens Uddannelser i perioden 2010-11 viser, at en central forudsætning for at bevare og styrke procesindustriel produktion i Danmark er fagligt fleksible og specialiserede procesoperatører/medarbejdere. Udvalget ønsker derfor at analysere de nye, specialiserede jobprofiler samt tilhørende kompetencekrav, som er under etablering i procesindustrien. Udvalget har på baggrund af AMU-analysen inden for fødevareområdet 2010 i samarbejde med skoler og virksomhedsrepræsentanter udviklet et efteruddannelsesforløb (AMU-struktur) målrettet fødevareindustrien. Kravene til operatørernes kompetence- og uddannelsesniveau er fortsat stigende som følge af bl.a. stigende anlægskompleksitet, avancerede SRO-systemer, vedvarende fokus på energioptimering og nye typer råvarer, øgede krav til dokumentation og sporbarhed (herunder analyser og målinger), hygiejne og kvalitet mv. Procesindustriens fremtid i Danmark er derfor fortsat i høj grad afhængig af veluddannet arbejdskraft. Side 6/6