FotoKommunikation - en metode til kortlægning af kultur og værdier på arbejdspladsen
Foto
Jytte Fromberg, Pia Pals, Pernille Schytte, Eva Thorup Kommunikation en metode til kortlægning af kultur og værdier på arbejdspladsen Frydenlund
FotoKommunikation en metode til kortlægning af kultur og værdier på arbejdspladsen 1. udgave, 1. oplag, 2005 Forfatterne og forlaget, 2005 ISBN: 87-7887-416-5 Grafisk tilrettelægning: Claus Nielsen Produktion: Pozkal, Polen Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Hyskenstræde 10 DK-1207 København K Tlf. 3393 2212 Fax 3393 2412 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk www.fotokom.dk
Indhold 6 Forord 7 At få øjnene op 9 Introduktion 11 Ny teknologi nye muligheder 11 Et billede siger mere end 1000 ord 11 De ansatte som medproducenter 18 Appreciative Inquiry (AI) 19 Forandringskommunikation 21 Kultur og værdier på arbejdspladsen 23 Fotokommunikationsmetoden 25 Gør det selv 26 Safari 28 Enkeltmandsinterview 30 Fokusgrupper 32 Fotoudstilling 34 Analyse 35 Arbejdet i marken 37 Gør det selv-fotografering 39 Safari-fotografering 42 Dialogen 43 Udstilling 46 Analysen 50 Det videre arbejde 58 Handlingsplan 60 Litteratur 61
Forord 7 Mange virksomheder og organisationer står over for fusioner og ændringer i deres organisation. Sammenlægninger er jævnligt på dagsordenen. Det betyder, at forskellige kulturer og værdier skal samles under ét. Hvilke kulturer kendetegner den enkelte organisation? Hvilke værdier har den? Og hvordan oplever og definerer organisationens ansatte deres kultur og værdier? For at sikre en vellykket fusion i forbindelse med en sammenlægning eller anden forandring i organisationen er det af væsentlig betydning at være opmærksom på egen kultur og værdier. Hvis de ansatte føler sig respekterede og værdsatte og ikke er bange for at miste de værdier, de lægger vægt på i deres nuværende jobfunktion, vil den enkelte se fu sioner og sammenlægninger som udfordrende og mindre problematiske. Medarbejdernes engagement er således afgørende for, om sammenlægningsprocessen forløber så»smertefrit«som muligt, så processen og resultatet bliver tilfredsstillende for både medarbejdere og ledelse. Virksomheder og organisationer kan have glæde af et nyt redskab, der kan give dem indsigt i og forståelse af deres kultur og værdier en metode, der involverer medarbejderne, så de bevidst kan arbejde med kultur og værdier ved en fusion eller ændring af organisationen. Bogen henvender sig til alle, der arbejder med kommunikation og organisations- og personaleudvikling. Det kan være som intern eller ekstern konsulent, at man er i gang med at udvikle organisationen, eller står for en forandringsproces. Fotokommunikationsmetoden kan supplere arbejdet med udviklings- og
8 F O T O K O M M U N I K A T I O N forandringsprocesser. Eller man kan blive inspireret til nye anderledes processer, hvor de ansatte involveres og er medproducenter. Bogen er bygget op i tre dele. Første del er en introduktion til de områder, der har relation til fotokommunikation. Anden del beskriver fotokommunikationsmetoden og de elementer, der indgår i den. Sidste del handler om det praktiske arbejde med metoden. Alle fotografierne i bogen er taget i forbindelse med konkrete undersøgelser, hvor vi har benyttet fotokommunikationsmetoden. Kvaliteten af amatørfotografierne er varierende, idet nogle er taget med engangskamera og andre med digitalkamera. Jytte Fromberg, Pia Pals, Pernille Schytte, Eva Thorup.
At få øjnene op 9 At få øjnene op og se noget, du ikke har lagt mærke til før. At opdage, at din virkelighed kan se anderledes ud, når du genser den på et fotografi. At et fotografi er et fastfrosset øjeblik, som kan indfange din arbejdsplads på et bestemt tidspunkt og få dig og andre til at fortælle spændende historier om din kultur og dine værdier. Det er blot nogle af de mange oplevelser, vi fik i forbindelse med vores masterafhandling i Professionel Kommunikation på Roskilde Universitetscenter foråret 2004, hvor vi har arbejdet med organisationsfotografering. Resultaterne fra flere forskellige projekter med denne metode har været så inspirerende og overbevisende, at vi har fundet det relevant at arbejde videre med fotografier som dokumentation, øjenåbner og igangsætter. Vi har udviklet en metode, som vi kalder fotokommunikation. I det afsluttende projekt har de ansatte på Ramsø Rådhus været vores samarbejdspartnere; kredsstyrelsen i Danmarks Lærerforening kreds 42 har afprøvet vores håndbog og Scandinavian Airlines System Denmark har afprøvet metoden. Vi takker alle for de betydningsfulde bidrag.
10 F O T O K O M M U N I K A T I O N Dette er ikke torsdagshygge det er et billede af torsdagshygge Hvad ser du på billederne? Hvem er på billedet? Hvorfor er der ikke mennesker på det ene billede? Hvad ligner det? Og hvad fortæller billederne dig? Fotografierne viser kantinen på Ramsø Rådhus kl. 14 og 15.15 lige før og under den fælles eftermiddagskaffe inden der er torsdagsåbent på Rådhuset. Hjalp disse oplysninger dig til bedre at forstå fotografierne? I denne håndbog kan du læse og se eksempler på, hvordan fotografiet kan bruges i arbejdet med kultur og værdier i en organisation i forandring, men også at fotografiet ikke kan stå alene i dette arbejde. Fotografiet skal ses i den sammenhæng og med det formål, det er taget i, og det skal analyseres i forhold til det konkrete projekt.
Introduktion 11 I metoder og teorier, som er af betydning, når en dette afsnit vil vi introducere forskellige begreber, arbejdsplads i en udviklings- eller forandringsproces vælger at arbejde med fotokommunikation. Ny teknologi nye muligheder Fotokommunikationsmetoden handler om, hvordan man i praksis kan arbejde med fotografiet som datamateriale. Udviklingen inden for de kvalitative metoder sammen med den teknologiske udvikling giver nye muligheder. Engangskameraet, digital fotografering og fotografering med mobiltelefonen sidestiller i mange situationer fotografiet med tekster. Fotografierne bliver i højere grad brugt som dokumentation på linje med de skrevne tekster, og ikke kun som illustration. Engangskameraer er billige og lette at håndtere, og de digitale kameraer giver hurtig, umiddelbar»fremkaldelse«og muligheder for billedbehandling. Et billede siger mere end 1000 ord Fotokommunikation er en»øjenåbner«til en organisations kultur og værdier. Fotografiet som dataproduktion betyder, at man i vidt omfang kan benytte billeder som supplement og afløser for det talte ord og teksten/skriften, som indtil nu har været de mest udbredte kommunikationsformer i kulturundersøgelser og i udvikling af værdisæt i organisationer. Udtrykket»et billede siger mere end tusind ord«er en påstand, der i mange situationer og kontekster kan være rigtig. Et fotografi giver bl.a. mulighed for fastfrysning af en
12 F O T O K O M M U N I K A T I O N konkret situation. Det repræsenterer eller illustrerer virkeligheden i en udvalgt del af en total virkelighed, på et givet tidspunkt og i en bestemt sammenhæng. Hvad ser du på billedet? Hvad forestiller det? Hvad ligner det? Ejeren af dette skrivebord blev lettere overrasket, da hun så sit skrivebord på billedet:»sikke et rod«, var hendes reaktion, og så blev der ryddet op! Fotografiets mange kvaliteter Fotografiet kan indfange og fastholde det flygtige og umiddelbare og bevare det som en dokumentation, en beskrivelse af situationen eller et minde. Som teksten kan have kvaliteter både faktuelt beskrivende og litterært kunstnerisk, har fotografiet sine dokumenterende og æstetiske kvaliteter. For at få noget ud af en tekst, skal man kunne læse, da tegnene i sig selv ikke giver mening. Fotografiet har en dobbelt værdi, idet det kan læses og tolkes, som vi også læser og tolker teksten, men fotografiet kan også ses, opleves og opfattes i sit eget konkrete udtryk. En mand, en computer og en kaffekop kan læses som en mand, en computer og en kaffekop, men det kan også være chefen, der afslappet eller ophidset arbejder ved sin computer, mens han nyder sin kaffe. Det er en kreativ proces at analysere og fortolke billeder. Fotografiet er et udtryk for det, der var, men med fortællingens forundringsværdi.
»Her ser jeg en meget travl medarbejder, der er stresset, fordi deadline er faretruende nær.her ser jeg chefen, der afslappet nyder en kop kaffe efter et godt og vellykket afdelingsmøde.«13 I N T R O D U K T I O N Et fotografi er ikke virkeligheden Det enkelte fotografi er en del af en større helhed, som en brik, forankret i en kontekst i en delvis kendt virkelighed. Typisk bliver et fotografi forbundet med en oplevelse og en efterfølgende genoplevelse. Det er oplagt at bruge fotografiet til at identificere værdier og kulturtræk i en organisation. Og benytte det som udgangspunkt for et interview, hvor sammenhængen kan blive uddybet, og fortolkningen af billedet valideret. Jette Beck Jørgensen skriver i sin forskningsrapport om organisationsfotografering:»en billedskabende proces i en undersøgt virkelighed, der orienterer sig mod sammenhæng mellem oplevelse og fortolkning. Det er udtryk for en visuel tænkning, en visuel forestillingsverden, som indeholder en mangfoldighed af muligheder for undersøgelser af virkeligheden og uddragelse af informationer. En ny måde at tænke på, at undres over i hverdagen.«hvad ser du? Hvilke oplysninger har du brug for, hvis du skal beskrive mere end de helt konkrete og faktuelle oplysninger fotografiet giver dig?
14 F O T O K O M M U N I K A T I O N Hvad fokuserer du på i fotografierne? Kan begge fotografier være udtryk for samme emne? Hvad har du brug for at vide om disse fotografier, inden du skal beskrive dem? Fotografiet kan beskæres, så uvedkommende detaljer, set med fotografens øje, ikke er med. Kameraet bliver ikke træt af at»se«, og ved at fastfryse en situation ses sammenhænge, som måske kun var til stede i få sekunder eller ikke blev opdaget i farten. Hvor mennesket kan være en dårlig observatør, kan fotografiet supplere med og fastholde flere detaljer, end vi husker fra situationen. Fotografiet i sig selv indeholder mange direkte data eller fakta ligesom en statistik vi kan fx tælle antallet af skriveborde og kaffekopper. Det er de denotative, de umiddelbart synlige og tællelige, tegn/detaljer på fotografiet. Det er det, der giver fotografiet en gyldig status som dokument eller vidnesbyrd. Men fotografiet har også styrken i de konnotative tegn; det er de betydninger, som afspejler kulturelle og personlige opfattelser. En tolkning og analyse af et fotografi vil derfor altid
skulle ses og forklares i den kulturelle og organisatoriske sammenhæng, det er en del af. Fotografiet herover viser en udendørslampe ved en bøgehæk vinter eller tidligt forår med brolagt areal og med skyggen af en bil. Ser vi nøjere på billedet opdager vi, at der står en ølflaske ved siden af lampen. Her kommer vores personlige opfattelse af billedet ind. Vi ser de konnotative tegn, som er afhængige af vores»syn«på fotografiet, og det vi fokuserer på. Er det ølflasken, udendørslampen eller bøgehækkens vinterdragt? Hvis vi får at vide, at det er udsigten fra kroens parkeringsplads eller parkeringspladsen foran rådhuset, så har vi mulighed for at læse endnu mere ud af billedet. Ser vi både på fotografiet fra parkeringspladsen og mødebilledet, så kan det være, det er alkoholpolitikken, der er til diskussion. 15 I N T R O D U K T I O N Kameraet vender to veje Fotografiet viser både, hvad fotografen har fokuseret på, og det viser noget om fotografen. På denne måde kan brugen af fotografering som metode til dataproduktion give data om både fotografen og hans virkelighed og samtidig være en udtryksform, formidlingsform og et kommunikationsmiddel til dialog, synliggørelse og opmærksomhed.
16 F O T O K O M M U N I K A T I O N Eva tager et billede af sit skrivebord. Hvad fortæller fotografiet om fotografen? Hvad er hendes motiv og tema? Kan fotografiet i sig selv give betragteren en oplevelse? Eller skal det ses i sammenhæng med en titel, en beskrivende tekst? Hvad vil fotografen vise med sit billede? Det er nogle af de spørgsmål, fotokommunikationsmetoden lægger op til. Fotografiet kan ikke stå alene som data, mens det som kunstnerisk udtryk har den styrke, at det kan opleves uafhængigt af titel, tid og sted. Engangskameraet Den teknologiske udvikling på billedområdet kameraer og digitale billedbehandlings- og præsentationsværktøjer gør, at man i dag nemt kan inddrage de ansatte i den organisation, der skal undersøges. Det kan man ved bl.a. at bede dem benytte et engangskamera. Fordelene ved at give de ansatte et engangskamera er, at alle er stillet lige med hensyn til teknisk udstyr. Alle har samme antal billeder, og engangskameraet lægger op til at skyde løs uden at overveje belysning, blænde eller andre tekniske overvejelser. Engangskameraets uprætentiøse udseende og pris animerer også til uforpligtende leg med temaet og situationen. Det giver gode, sjove og interessante billeder. Det betyder, at situationen og temaet altså betydningsindholdet vægtes frem for velovervejet billedkomposition, og det giver både gode muligheder for den efterfølgende analyse af billederne, og når billederne bruges som igangsætter ved gruppesamtaler og interviews.