Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent
Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje, hjemmesygepleje, genoptræning m.v. 2. Forebyggelse og sundhedsfremme skal tænkes ind som en integreret del af de store driftsområder: Børnepasning, skoleområdet, hjemmepleje, træning og så videre. 3. Ny forvaltning har ansvar for kommunedækkende politik, strategi og koordination samt Sundhedscenter Hasserishave.
Ultrakort om lov, begreber og principper Fastsat i Sundhedslovens 205 og i bekendtgørelse. Generel sundhedsaftale er det fælles aftalesæt mellem Region Nordjylland og regionens 11 kommuner Bilateral aftale er mellem regionen og den enkelte kommune Sundhedsaftale for 2010-14 skal godkendes i Regionsrådet og Byrådet inden udgangen af 2010. Grundprincipper: Det sammenhængende patientforløb Lavest Effektive Omsorgs Niveau princippet
Hvad er sundhed i kommunerne? KL, MTV-konferencen, 2010
Genoptræningsområdet I 2010 er der afsat 23,1 mio. kr. til: Almen genoptræning 17,1 mio. kr. (den genoptræning kommunen varetager) Specialiseret genoptræning 4,5 mio. kr. (den genoptræning, som kræver samarbejde med lægerne på sygehuset) Resten er befordring
En fælles opgave Kommunal hjemmepleje og forebyggelse Den praktiserende læge
Udmøntning via Sundhedspolitikken fastlægger succeskriterier i forhold til befolkningens helbred. Der er fastlagt konkrete resultatmål frem mod 2012. Sundhedsaftaler koordinerer samarbejdet mellem region og kommune. Aftaler om forløbsmodeller for kronikkerområderne: hjerte-kar, Demens, KOL,diabetes,forebyggelige kræftsygdomme, knogleskørhed, muskelskeletlidelser (gigt), overfølsomhedssygdomme og psykiske lidelser
Resultatmål for sundhedspolitikken
Hvorfor er det vigtigt? Sammenhængsbehovet har altid har været der, set fra patientens synsvinkel Behov for at sikre optimale patientforløb på tværs af sektorerne Behov for at sikre stadig mere effektiv drift af det offentlige sundhedsvæsen Sundhedspolitisk dagsorden med fokus på kronikere, hjerte- og kræftpakker m.v. felter, hvor løsningerne konsekvent ligger i at sammentænke, planlægge og implementere på tværs af sektorer, fag m.v. Stiller store krav til omstillingsparathed i egne driftsenheder: Opgavemix, tilrettelæggelse, kvalitet o.s.v. 9
10 Ve og Velfærd, Jacobsen og Larsen, 2007
Ve og Velfærd,Jacobsen og Larsen, 2007 11
Gennemsnitlig liggetid for somatiske patienter, 1999-2008 Hjemmesygeplejens opgaver i udvikling, DSI, 2009
Arbejdskraft Nordjyske, 29/10/2008
De varme hænder
Forventninger og realiteter
Udfordringen, sammenfattet: Ændret og voksende - efterspørgsel (flere med behov for sundhed og færre til at sørge for det, livsstilssygdomme m.m.) Rammerne for sundhedsvæsenet er ændret radikalt (udvidet frit valg, nye private finansieringsformer, privathospitaler, EU-regler) Organisatoriske ændringer i sundhedsvæsenet (ny sygehusstruktur, kommunernes nye rolle, kronikerindsats og pakkeforløb m.m.) Teknologisk udvikling (nye behandlingsmuligheder, øgede teknologiske muligheder) Knappe ressourcer (økonomi og personale. Effektiviseringer med flere korte indlæggelser og amb beh.) 17
Krav til kommunerne Den skitserede historiske udvikling på det regionale sundhedsområde vil forsætte i årene frem. Det stiller og vil forsat stille krav til match up - stadig omstilling og tilpasning) på det kommunale sundhedsområde (ældrepleje, hjemmesygeplejen, sygedagpenge-området)
Sammenhængen sikres ved at iværksættelse af forebyggende initiativer medvirke til at koordinere indsatsen mellem sygehus, praksislæger og kommunen, så borgeren oplever en sammenhængende indsats og en høj kvalitet medvirke til at sikre økonomisk effektive løsninger sikre vidensopsamling om nye muligheder, tiltag, effekter m.v.
Regeringens arbejdsprogram, februar 2010 Kommunerne skal have fokus på god pleje, der forebygger unødvendige indlæggelser. Regeringen vil øge den kommunale aktivitetsfinansiering af sundhedsvæsenet fra aktuelt 11 til ca. 20 pct. Samtidig afskaffes det kommunale grundbidrag. Der er betydelig forskel på antallet af genindlæggelser fra kommune til kommune. (side 23)
Regeringens arbejdsprogram, februar 2010 Det viser, at mange kommuner har et potentiale for at lære af de bedste og derigennem forbedre indsatsen. Både for den enkelte og for samfundet er det bedst, hvis vi formår at forebygge sygdom og unødvendige indlæggelser på sygehus. Det vil give de enkelte kommuner en større tilskyndelse til at levere en effektiv forebyggelse og plejeindsats. Det vil ikke mindst være til gavn for ældre medicinske patienter. (side 23)
Forebyggelse i Aalborg Kommune Sundhedscenter Aalborg fra 2006 Fælles regional og kommunal kronikerenhed fra 2007 Søger at samarbejde på tværs af almen praksis, sygehuse og kommune: Sundheds- og Kvartershus på Fyrkildevej Indgår i Ph.D. projekter Igangsætter projekter: Den Gode Overgang (opfølgende hjemmebesøg) Udskrivningskoordinator/Fremskudt visitation Udvikling af det borgernære sundhedsvæsen ( Nært, hvis det ikke er svært ) 22
Forbyggelse og IKT Elektronisk udveksling af oplysninger Behov for stadig udvikling IT kommunikation TeleKat Fremtidens plejehjem Den gode overgang Pilotkommune for det fælles medicinkort Sårpleje Undersøgelse af diabetiske fodsår Hjemmemåling af INR til borgere i blodfortyndende behandling og flere kommer 23
Tak for i dag