Hvordan den efterfølgende "gordiske knude" kan løses - og efter samtale med direktør Torben Møller-Hansen - da mener vi begge, at den eneste løsning er, at give pågældende tandlæge permanent opholdstilladelse. Men læs venligst handlingsforløbet igennem, tak: Historien om en Tyrkisk tandlæge, der blev opfordret af sine Danske patienter, som kom i klinikken i Ankara. Disse Danske patienter mente, at hun var så dygtig og opfordrede hende til at rejse til Danmark, dette for at arbejde som tandlæge og måske specielt i det såkaldte udkants Danmark (hvor det så findes). Hun modtog i marts 2009, oplysninger fra Sundhedsstyrelsen, omkring de betingelser der nu er, for at modtage Dansk autorisation som tandlæge. Hun mente, at med hendes 28 års erfaring som tandlæge, da kunne disse 3 eksamener overkommes, disse eksamener var børnetandpleje, voksentandpleje samt Samfundsodontologi, hun tog derfor udfordringen op. Efter lidt praktisk omkring flytning, etablering i Danmark og efter et opslag på tandlægernes jobliste, om et eventuelt ledigt job i Danmark. Der kom forholdsvis hurtigt svar, blandt andet fra en tandlægeklinik i Fjerritslev, der med lys og lygte forsøgte at ansætte en tandlæge. Dette ønske var grundet i, at klinikkens ejer havde pådraget sig en arbejdsskade i skulderen og ikke selv kunne klare arbejdet uden hjælp fra en anden tandlæge. Februar 2010 blev hun ansat som tandlæge i Fjerritslev. Den Tyrkiske tandlæge fik, efter positivlisten, midlertidig autorisation som tandlæge og i kun 2 år. Efter positivlisten er kravet, at man skal bestå Dansk, både skriftligt og mundtligt samt de 3 fag på tandlægeskolen. Lidt naiv måske, tilmeldte hun sig allerede i 2011 for eksamen på tandlægeskolen, dog uden at bestå alle de 3 fag, hvilket primært skyldtes hendes, på daværende tidspunkt, manglende eller utilstrækkelige Dansk kundskaber. Men hun bestod Samfundsodontologi, det var den 17-06-2011. Hun arbejdede energisk videre i klinikken, for at tjene til livets ophold, herunder skat til "fællesskabet Danmark", samt ikke mindst arbejdet på at bestå de manglende eksamener. Efter de nu 2 års udløb, ansøgte hun om forlængelse af sin autorisation som tandlæge og nu starter balladen. Men indenfor forlængelse af opholdet, deltager hun i juni 2012, PD3, som er den afsluttende Dansk eksamens sidste niveau. Efter 7 skalaen får hun et syvtal i mundtlig forståelse hun består altså hele denne eksamen, som er en del af det samlede pensum, for at opnå autorisation som tandlæge i Danmark. Uheldigvis er Dansk eksamen sammenfaldende med eksamener på tandlægeskolen, som så
selvfølgelig skal tages efterfølgende og ved førstkommende lejlighed, som er i januar 2013, nærmere bestemt, den 09, 15, 21. Hun får udskudt sin udrejse, men må nu ikke længere arbejde som tandlæge uden opsyn, ej heller kalde sig for tandlæge, jf. brevveksling med Sundhedsstyrelsen (SST). Udlændingestyrelsen vil nu se hendes gyldige autorisation fra Sundhedsstyrelsen, hvilket hun jo endnu ikke har. Herfor modtager hun, den 19. december 2012 en udvisning af landet og til udrejse indenfor én måned. Her skal så siges, at der var lidt strøm udfald omkring forståelsen af disse modtagne breve fra Udlændingestyrelsen. Vi har senere erfaret, at det ikke var en gyldig afsluttende autorisation som tandlæge, men kun den midlertidige autorisation, som hun jo var i besiddelse af sprogbrug der også senere lavede misforståelser, for os i denne sag. Jeg tager med hende til politiet, som jo i sidste ende skal sætte, enten et opholdsstempel eller til vores overraskelse, et udvisningsstempel i hendes pas. Hun skulle faktisk være ude af landet, den 19. januar 2013. Men på grund af flere ting, blandt andet, at Tyrkisk Airline kun flyver om onsdagen fra Aalborg, det vil sige den 23. januar 2013. Derfor blev denne dato hendes udrejsedato. Dette betød også, at hun kunne deltage i den skriftlige eksamen (som ligger i et fornyet pensum, efter de oplysninger hun modtog i 2009), samt i børnetandplejen og den 21. januar 2013 i voksentandplejen. Umiddelbart efter besøget hos det venlige politi i Aalborg, sammenfattede jeg et brev til Udlændingestyrelsen. Som nu i dette tilfælde havde ændret navn til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering (SFR), brevet blev skrevet på baggrund af hendes udvisning, som blev modtaget og udleveret af politiet. Klagemuligheden, her blev vi henvist til Udlændingenævnet (UDLN) og fremsendte selvfølgelig en klage over udvisningen. Klagen blev udfærdiget efter aftale mellem den udviste tandlæge samt klinik ejeren. Jeg fik fuldmagt til at føre sagen for hende. Hun deltager derfor i de 3 eksamener, den skriftlige hvor hun desværre ikke bestod. Men det kan helt sikkert begrundes i, at hun blev lettere mentalt forstyrret (megen følelsesmæssigt gråd, som for mig er helt forståeligt!), dette mest begrundet i selve udvisningen, som var ret uforståelig for hende, som selvfølgelig medførte manglende koncentration, sammenholdt med opsigelse og fraflytning af lejemål, pakke et helt etableret bohave, ordne det finansielle med hendes Bank, forsøge at sælge hendes bil samt hvad der ellers dynger sig op af store udfordringer, i forbindelse med en udvisning, samtidig med at man forbereder sig på at bestå en eksamen, en eksamen i et helt ukendt program og med tilhørende "hjælpemidler" - en lyspen. Hun arbejder normalt med Appel pc.
Eksamen i børnetandplejen bestod hun. Hun gjorde ved denne lejlighed opmærksom på, at der i kompendiet var nogle oplysninger, som man absolut ikke måtte bruge/anvende mere. Sensor sagde at dette selvfølgelig ville blive ændret. Eksamen i voksentandpleje bestod hun ligeledes, denne gang med ros, da de 2 sensor mente, at det var hende der skulle være sensor og ikke dem. Den 22. januar 2013 modtager vi, efter forudgående brevveksling, et brev fra Udlændingenævnet om, at hendes udvisning den 23. januar 2013 udsættes til den 06. februar. Hun arbejder derfor videre på klinikken i Fjerritslev, hvor hun stadig er ansat. Den 04. februar 2013 modtager hun fra Sundhedsstyrelsen (SST) en ny midlertidig autorisation, nu som fuldgyldig tandlæge, gældende fra den 01. februar 2013 til 30. juni 2013. Denne autorisation sendes samme dag, videre til UDLN blot for efterretning i den indsendte klage. Nu er det således, som alle sikkert ved, at såfremt en opholdstilladelse udløber, som for eksempel, den 6. februar 2013, ja da er man pisket til at forlade landet. Ja såfremt man ikke ønsker tvangsudvisning og hvad deraf medfølger af problemer, altså for hendes frihed de næste 2 år, gældende i hele Schengen området, dette ønsker en lovlydig borger jo ikke. Derfor holder vi specielt meget øje med telefonen, brevkassen både langsom post samt e-mail. Men intet blev modtaget, som kunne antyde en forlængelse af udvisningsfristen. Da klokken bliver 11:00, den 6. februar 2013 og intet er modtaget, ja da må vi køre til Aalborg Lufthavn og få udleveret billet, som var reserveret den. 5.2.2013. Hun booker ind og forlader landet kl. 13:40, som hun jo var tvunget til, idet hun intet har modtaget, der blot kunne indikere en lille forlængelse fra UDLN. MEN, da jeg kommer tilbage og kikker i postkassen, da er der brev fra Udlændingenævnet (UDLN), som udsætter hendes udvisning til den 20. februar 2013 - dette til trods for, at UDLN udmærket godt vidste, gennem den tilsendte forlængelse fra SST den 04. februar 2013, forlængelsen til den 30. juni 2013. Uden ugrundet ophold, kaster jeg mig over tastaturet og faxer og udsender mails måske i stor vrede over hele hændelsesforløbet og så på en positivliste hvor positivt har det egentligt været? Hvor positiv skal det være og føles? Men det der har lignet manglende forståelse fra UDLN, eller hvad en sådan behandling, på positivlisten nu kan kaldes, stopper desværre ikke her.
Den 11. februar 2013, kl. 16:56 modtager jeg et telefonopkald fra UDLN (samtale og personnavn er noteret). Hvorunder man beklagede hændelsen omkring det for sent fremkomne brev, dateret den 05-02-2013, med poststempel 05-02-2013 kl. 15:00 altså afsendt mindre end 20 timer før hendes fly forlader landet. Samt det, at man ville fremskynde en "langsom" men endelig afgørelse, nu da tandlægen var rejst ud af landet, mente man ikke det hastede - hmm. Den 13. februar 2013, modtager jeg så et brev fra UDLN, hvori det hedder, at nu da tandlægen ikke længere er i landet, da haster det ikke med en afgørelse en afgørelse der kan forventes at foreligge indenfor 7 måneder. Ja hvad siger og gør man så, på sådan en fornærmelse? Mangler der nogle positive mennesker til behandling af sager efter positivlisten? På grund af tandlægens udsmidning af Danmark, ser klinikken i Fjerritslev sig desværre nødsaget til at lukke, hvilket formentligt vil ske den 28-02-2013. Hendes ualmindeligt mange tandkunder, er mere eller mindre frustreret over hele dette hændelsesforløb. Nu har de endelig fået en dygtig tandlæge og så i dette område nu skal hun så smides ud af landet, hvilket de ikke forstår. Der er åbenbart ingen anden tandlæge i dette land, ja tilsyneladende, der ønsker at arbejde i Fjerritslev. Klinikkens ejer kan ikke arbejde mere end plus og minus omkring 40 %, dette på grund af en arbejdsskade. Assistenter er nu blevet fyret, eleven har heldigvis fået andet arbejde. Men et helt samfund er direkte og eller indirekte berørt af UDLN s, efter min mening, paradokse behandlingsarrogance (sådan omtrent føler vi det efterhånden). De er jo vidende om forlængelsen fra SST, eksamensterminer hvor hun allerede er tilmeldt, i maj 2013 og de 3 dages afsluttende kursus i juni 2013, det sidste er et allerede bestået fag, nemlig Samfundsodontologi (der nu blot har fået et andet navn). Hvor svært kan det være? Efter modtagne oplysning fra SST i 2009, og efter disse oplysninger har hun allerede bestået som autoriseret tandlæge, ja efter de regler der var gældende på daværende tidspunkt altså har man ændret reglerne med tilbagevirkende kraft igen, hvor positivt kan det blive? Efter håbløsheden kan der udelukkende være et spørgsmål tilbage, som er: gives der et forslag til, hvordan vi kan komme videre med denne Don Quijote sag? Jeg læste lige om en dybt kriminel person (som der vistnok er mange af), denne person er udvist af landet, men befinder sig på tålt ophold, som alle de andre kriminelle udgifterne til blot denne ene, for opbevaring og passe på denne person, er på flere millioner om året.
Den nu ud smidte tandlæge betalte, på sine 3 år i Danmark, mere end 400.000,- kr. i direkte skat og et ukendt beløb i indirekte skat hvilken følelse kan man så sidde tilbage med, altså som etnisk Dansker, der gerne hjælper en person, som blot ønsker at integrerer sig i Danmark og denne person vil gerne bistå med betaling til det samlede Danske folks husholdning? Hvem var det så der påstod, at forbrydelse betaler sig ikke? Jeg skylder lige, for god ordens skyld, at fortælle om et brev, modtaget den 16.02.2013 fra UDLN, i dette brev gives hun medhold i sin klage over SFR og hendes udvisning. Sagen vil derfor blive returneret til SFR for videre langtrukken sagsbehandling - hmm? SFR, denne forkortelse skulle betyde, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. For mig og gennemgang af denne sag, da ligner det mere, Styrelsen for Fastfrysning og Returnering ja undskyld, men den harme jeg pt. er ramt af, den bringer en sådan uvilkårlig følelse op i mig, også selvom den er ret så subjektiv i sagen. Hvor svært kan det være at finde den røde tråd i positivlisten? Kan Danmark virkelig være en behandling som denne bekendt? Webmaster, som har skrevet dette brev, modtager gerne menings-mails på ovennævnte.