Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug



Relaterede dokumenter
Case studie. Fodringsforsøg. Todbøl Dambrug. Vækst og foderudnyttelse hos økologiske regnbueørreder fodret med 2 typer fiskefoder til økologisk opdræt

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA. Økologiske dambrug

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA

Fremstilling af økologisk fiskefoder februar 2010

Udfordringer i foderforsyningen

0RREDVÆKST I RELATION TIL FORHOLDET MELLEM PROTEIN OG FEDT I FODERET

Danish Research Centre for Organic Farming. Application. for research funding under the research programme: Research in Organic Food and Farming

An 1) Kan det fagligt forsvares at fjerne alle krav til foder med undtagelse af energiindhold

Økologikongres nov Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Kunde ERFA møde - Hotel Hovborg Kro Der må gerne stilles spørgsmål og diskuteres. Det er et erfa møde

Formål - fjerkræ Formålet er at producere økologisk foder af høj kvalitet:

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Probiotika og foders indflydelse på sundheden hos økologisk regnbueørred OPTIFISH

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

POWER LET S GROW TOGETHER ET NYT KONCEPT FOR FORMULERING AF FODER FODER FORMULERET FOR STABIL YDELSE

Analysis (UK) Analyse (DK) Analys (SV):

AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Fagmandens. Katalog pond

Korrekt fodring af polte

Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat

Fiske opdræt i recirkuleret vand Produktion af ørred med lille friskvands forsyning

Hestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe

- af Villy J. Larsen, Dansk Akvakultur (2010)

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?

Beregning af Energibehov og Mellemmåltid

FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?

KOMPONENTER ÅBEN OVERSIGT KOMPONENTER ÅBEN KOMPONENT-VINDUE...

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

Komplet startfoderprogram til grise

Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi

Mission ENORM s mission er at producere insekter, der kan genanvende reststrømme fra vores fødevareindustri og upcycle disse til værdifulde ingrediens

Dansk produceret protein Plantekongres Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Proteinniveau til unge kvier

Stil skarpt på poltene

Udredning. vedrørende vandforbrug. ved produktion af regnbueørreder. i danske dambrug

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Marie Trydeman Knudsen Knudsen

Fodringsstrategier for diegivende søer

Ultimate Starter MARSDENS ULTIMATE STARTER MINI PELLETS MARSDENS ULTIMATE STARTER FODRINGSGUIDE. Næringsindhold:

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner

Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Fodring af søer, gylte og polte

TMC - Klima

TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018

VELKOMMEN TIL GET2PET

Fodring af smågrise og slagtesvin

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

VELKOMMEN TIL GET2PET

Boksforsøg nr Afprøvning af hel triticale som erstatning for hel hvede til slagtekyllinger. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2009

Nye råvarer og fysisk kvalitet af fiskefoder. Valg af råvarer og procesparametre i foderproduktionen for bedre vandmiljø

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke

Hvordan sikres bæredygtigheden i fiskefoderet?

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

News from the barn. by Nikolaj Stidsen and Michael Frederiksen. midtjysk svinerådgivning - vi flytter viden

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

Energibalance og kostsammensætning

LIGHT - THE FAMILY DOG THE FAMILY CAT

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER

ALTERNATIVE FODERMIDLER. Else Vils, Chefforsker, Husdyrinnovation, SEGES Tirsdag d. 29. Januar 2019 Ø-VET s årsmøde, Sørup Herregård, Ringsted

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi

De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!!

Årsberetning for Den Frivillige Foderkontrol. År 2010.

FODRING OG ERNÆRING AF ØKOLOGISKE KYLLINGER

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

Specialist i fersk foder

Verdens bedst performende proteinkilde til smågrise

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Huldændring i goldperioden og fedttræning

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet

Kort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Kl.græsensilage. majsensilage FE pr ha

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

ØRREDFODERS KVALITET

Fuldfoder til alle hunde og katte. - udviklet i samarbejde med dyrlæger og top-opdrættere

NYT OM REGLERNE FOR MÅLTIDSERSTATNINGER OG KOSTERSTATNINGER

Hest. Nye tider for grovfoderanalyser til heste

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Økologikongres 2011, Vingsted den november 2011

Økologiske fisk og muslinger i Foodservice - indlæg af Villy J. Larsen, Chefkonsulent hos Dansk Akvakultur

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave


VARENUMMER: PRODUKTNAVN: SPANSK STYKKE, RUSTIKT

ERNÆRING. Solutions with you in mind

Rapportering af ringanalyse i foder, efterår

FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ

FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING

Transkript:

Case studie Fodringsforsøg på Skravad Mølle Dambrug Vækst og foderudnyttelse hos økologiske regnbueørreder fodret med 2 typer fiskefoder til økologisk opdræt af Alfred Jokumsen og Villy Juul Larsen

0 Summary A feed experiment was carried out at Skravad Mølle Trout farm, Møldrup, Denmark. The aim was to investigate two experimental diets under commercial conditions in organic trout farms. The two diets investigated the effect of reducing the inclusion of fish meal from 59 % to 35 % on the growth performance and health conditions of organic trout during commercial production. The basic diet included only fish meal and fish oil as protein and oil source, respectively. In the experimental diet the inclusion of fish meal was reduced from 59 to 35 % and replaced by a matrix of horse bean, pea and rape (ratio: 1:1:0.7). The experiment showed a 10 % reduction in growth and feed conversion in fish fed the experimental diet in which the fishmeal had been partially replaced by organic vegetable protein sources compared to the fishmeal based diet. However, the results shall be taken with reservations as the conditions in the farm only allowed one pond per diet. 1.0 Baggrund Det er især behovet for konkurrencedygtige vegetabilske proteinkilder med et højt proteinindhold med relevant aminosyresammensætning i forhold til fiskemel, som er centralt for udviklingen af den økologiske fiskeproduktion i Danmark, herunder kravene til det fælles EU regelsæt for økologisk akvakultur, der trådte i kraft d. 1. juli 2010. I projektet var det således hensigten at udvikle optimerede økologiske fiskefoder typer i hvilke dele af fiskemelet blev erstattet af økologisk dyrkede vegetabilske proteinkilder. I dette forsøg blev der taget udgangspunkt i et kontrolfoder svarende til det, der p.t. anvendes på økologiske dambrug. Som forsøgskode anvendtes en diæt, hvor fiskemelsandelen var reduceret fra 59 % til 35 % og hvor den fjernede fiskemel var erstattet af en matrix af økologisk hestebønne-, ærte- og raps-proteinkoncentrat i forholdet 1:1:0.7. Begge fodertyper er tidligere (2009 forsøgsserien) undersøgt i laboratorieskala med godt resultat. De samme fodertyper blev således afprøvet i 2010 under opdrætsforhold på 2 økologiske dambrug (Skravad Mølle dambrug og Todbøl dambrug). I denne rapport gives en fremstilling af forsøgsgang og resultater på Skravad Mølle Dambrug. I bilag 1 er givet en forsøgsplan. 2.0 Formål Forsøgets formål var at undersøge effekten af delvis erstatning af fiskemel med alternative økologiske proteinkilder, d.v.s. proteinkoncentrater af henholdsvis økologiske hestebønner, ærter og raps, i foderet på vækst og foderudnyttelsen hos regnbueørred under opdrætsforhold på økologiske dambrug. Desuden at følge fiskenes sundhedsstatus under forsøgene. 2

3.0 Foder De 2 forsøgsfodertyper blev fremstillet på Teknologisk Institut, Kolding som 3,5 mm piller efter receptformulering fra BioMar A/S, Brande. Der anvendtes dels en kontrol fodertype (A) svarende til den fodertype, der p.t. anvendes på økologiske dambrug og en planteprotein-kode kode (D), hvor fiskemelsandelen var reduceret fra 59 % til 35 % og hvor den fjernede fiskemel var erstattet af en matrix af hestebønne-, ærte- og rapsproteinkoncentrat i forholdet 1:1:0.7, jf. tabel 1. Fodertyperne var formuleret isonitrogene og isocaloriske, d.v.s. mest mulig ensartethed i protein- og energiindhold. Foderet blev analyseret med hensyn til protein, fedt, aske, tørstof, Total-fosfor. Kulhydrater (kvælstof-fri ekstrakter, NFE) beregnedes som en differens: NFE = 100 % - (vand% + protein% + fedt% + aske%+ træstof%). Energi indholdet måltes ved bombe kalorimetri eller ved beregning ud fra brutto energiindholdet i næringsstofferne. Tabel 1. Fodertypernes overordnede indhold af fiskemel, fiskeolie, planteproteiner protein og fedt. Ingrediens A (Kontrol) D Protein 45 45 Lipid 28 28 Fiskemel 59 35 Fiskeolie 22 22 Hestebønner 0 15 Ærter 0 16 Raps 0 10 Hvede 20 2 Fodertypernes overordnede sammensætning er angivet i tabel 1. I tabel 2 er angivet den analyserede kemiske sammensætning. Tørstof, % Protein, % Olie, % Aske, % Fosfor, % NFE,% A 94,6 43,1 28,7 10,1 1,6 12,7 D 93,4 45,0 26,8 8,7 1,4 12,9 4.0 Forsøgsdamme Der anvendtes i alt 2 damme til forsøget på Skravad Mølle dambrug. Min. 2 damme/kode havde været foretrukket, men dette var ikke praktisk muligt. Vandforsyningen til dambruget sker fra Skravad Møllebæk, hvor dambruget er øverstbeliggende dambrug. Overfladevandet indtages på flad strøm (ingen stemmeværk, og dermed fri passage for vilde fisk forbi dambrugets indløbsbygværk) til dambrugets 3

fødekanal, hvor indløbsvandet opiltes med belufter til min. 65 % iltmætning efter behov. Fra fødekanalen ledes vandet til de enkelte damme, hvor der ligeledes kan iltes med belufter efter behov.. Fra dammene løber vandet via afløbskanal til et centralt bundfældningsanlæg inden det via afløbskanal med stort fald, ledes tilbage i åen. Faldet i afløbskanalen sikrer min. 65 % iltmætning (ofte op mod 90% iltmætning) i dambruget afløbsvand til recipienten. Forsøgsdammene har dimensionerne: 24 m* 8 m* 0.7 m, d.v.s. et rumindhold på ca. 135 m 3 5.0 Fisk Der anvendtes fisk fra dambruget på ca. 35 g/stk. Ved forsøgsstart d. 17. juni 2010 besattes hver dam med ca. 330 kg fisk svarende til ca. 2,5 kg/m 3. 6.0 Fodring Hver type foder blev tildelt fiskene i hver sin dam (Kode A (kontrol) henholdsvis kode D). Dam A D Fodertype A D Der blev håndfodret tæt på mæthed (ad libitum). Der blev ikke fodret fra 3 dage før og på selve opvejningsdagen. Ved forsøgets begyndelse, ved mellemvejningen og ved afslutningen af forsøget blev der foretaget opvejning af biomasse samt enkeltvejning af min. 100 fisk pr. dam. Ved mellemvejningen, ca. 7 uger efter forsøgsstart blev biomassen justeret ned til 400 kg i hver dam. 7.0 Resultater Ved forsøgets start d. 17. juni 2010 blev der indsat ca. 330 kg fisk i hver af de 2 damme. Biomassen blev bestemt ud fra enkeltvejninger og indsat/indkøbt antal stk fisk i maj, da en biomasse opvejning af praktiske årsager ikke lod sig gøre (ingen ledige damme). Enkeltvejninger af 125 fisk/dam viste en middelvægt på ca. 36 g/stk med en standardafvigelse på 7 g, d.v.s. 36 ± 7 g/stk. 4

SGR %/dag Ved mellemvejningen d. 4. august 2010 var fiskene, der blev fodret med kontrolfoder (kode A) vokset til ca. 72 ± 12 g/stk. Den specifikke vækstrate (SGR) var 1,5 %/dag og foderkvotienten var 1,09 jf. figur 1. Fiskene der var fodret med forsøgsfoder type D, hvor fiskemelsandelen var reduceret fra 59 % til 35 % og hvor den fjernede fiskemel var erstattet af en matrix af hestebønne-, ærte- og raps-proteinkoncentrat i forholdet 1:1:0.7, havde opnået størrelsen ca. 74 ± 13 g/stk. Den specifikke vækstrate (SGR) var 1,41 %7dag og foderkvotienten var 1,22, jf. figur 1. Temperaturen havde i perioden været ca. 13 14 0 C. Skravad Mølle Dambrug Vækst og foderkvotient 17. juni - 4. august 2010 1,80 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 A D SGR Fodertype Figur 1. Specifik vækstrate (% tilvækst/dag) og foderudnyttelse (fodermængde/kg tilvækst) for økologiske regnbueørreder fodret med henholdsvis fodertype A (kontrol) og foder type D i den første forsøgsperiode. Ved slutvejningen d. 28. oktober 2010 var fiskene, der blev fodret med kontrolfoder (kode A) vokset til ca. 213 ± 32 g/stk. Fiskene havde vokset ca. 1,3 %/dag med en foderkvotient på 0,96. Fiskene der var fodret med forsøgsfoder type D havde opnået størrelsen ca. 190 ± 32 g/stk. Den specifikke vækstrate (SGR) var ca. 1,15 og foderkvotienten var ca. 1,1, jf. figur 2. Temperaturen havde i perioden været fra ca. 12 0 C i august og jævnt faldende til ca. 5 0 C i oktober. 5

SGR %/dag SGR %/dag Skravad Mølle Dambrug Vækst og foderkvotient 4. aug. - 28. okt. 2010 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 A Fodertype D SGR Figur 2. Specifik vækstrate (% tilvækst/dag) og foderudnyttelse (fodermængde/kg tilvækst) for økologiske regnbueørreder fodret med henholdsvis fodertype A (kontrol) og foder type D i anden forsøgsperiode. Det samlede resultat for hele forsøgsperioden (17/6 28/10 2010) viste ca. 10 % bedre vækst og foderudnyttelse i kontrolgruppen (kode A) end i kode D. Således havde fiskene fodret med kode A haft en vækstrate (SGR) på ca. 1,3 %/dag og en foderkvotient () på ca. 1,0 jf. figur 3. I fiskene fodret med kode D var SGR på ca. 1,2 og foderkvotienten var på ca. 1,1. Temperaturen lå i forsøgsperioden på ca. 13 14 0 C i juni august og herefter jævnt faldende til ca. 5 0 C mod slutningen af sidste periode. Skravad Mølle Dambrug Vækst og foderkvotient 17. juni - 28. okt. 2010 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 SGR 0,40 0,20 0,00 A Fodertyper D Figur 3. Specifik vækstrate (% tilvækst/dag) og foderudnyttelse (fodermængde/kg tilvækst) for økologiske regnbueørreder fodret med henholdsvis fodertype A (kontrol) og foder type D for hele forsøgsperioden. 6

8.0 Konklusion I modsætning til det gennemførte fodringsforsøg på Todbøl Dambrug viste forsøget på Skravad Mølle Dambrug ca. 10 % reduceret vækst og foderkonvertering hos fisk fodret med foder, hvor fiskemelsandelen var reduceret fra 59 % til 35 % og hvor den fjernede fiskemel var erstattet af en matrix af hestebønne-, ærte- og raps-proteinkoncentrat i forholdet 1:1:0.7 i sammenligning med det fiskemelsbaserede foder. Resultaterne skal dog tages med et vist forbehold, da forsøget var forbundet med lidt usikkerhed. Dels var der kun 1 dam pr. fodertype og i starten måtte vi estimere start biomassen ud fra prøvevejninger og antal indkøbte fisk i maj. Endvidere undslap der nogle fisk i hvert fald i den ene dam under et regnskyl. Og endelig var der ret stor afvigelse mellem væksten beregnet ud fra opvejet biomasse og enkeltvejninger. Dette sammenholdt med, at der ikke blev konstateret nogen nævneværdig forskel med fodertyperne på Todbøl Dambrug, der blev gennemført i duplikat, gav studierne på de 2 dambrug ikke grundlag for en entydig konklusion. 7

Bilag 1: Forsøgsplan, økologisk fiskeprojekt (ORAQUA): Vækst og foderudnyttelse hos økologiske regnbueørreder fodret med 2 typer fiskefoder til økologisk opdræt på Skravad Mølle dambrug Tabel 1. Forsøgsplan Skravad Mølle dambrug Forsøgsdag & Aktivitet 17/6 ca. 5/8 17/6 Forsøget starter (AJO/VJL deltager) Der indsættes 400 kg fisk i hver af 2 damme Der foretages prøvevejning (enkeltvejning af 50 fisk pr. dam) Fodring efter tabel (3,5 mm piller) Udfylde foderskema Udfylde driftsjournal Ingen foder dagen før opvejning Ca. 5/8 Mellemvejning (AJO/VJL deltager) Ca. 5/8 ca. 30/9 Total biomasse Enkeltveje 50 fisk/dam Juster biomassen til 400 kg/dam Fodring efter tabel (3,5 mm piller) Udfylde foderskema Udfylde driftsjournal Ingen foder dagen før opvejning Ca. 30/9 Slutvejning (AJO/VJL deltager) Total biomasse Enkeltveje 50 fisk/dam 8