Det tror jeg ville være godt for dig Produktiv magt i borgerinddragelsen af unge der har andre problemer end ledighed 1 Simon Batatian la Cour. Almen linje 10IIB Gruppe 37. Bachelorprojekt Hovedvejleder: Lisbeth Rossing Sindberg Socialrådgiveruddannelsen 7. Semester VIA University College Januar 2014 Denne rapport er udarbejdet af studerende på Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og udokumenteret fra skolens side og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis er sammenfaldende med skolens i øvrigt. Denne rapport eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse i henhold til gældende lov om ophavsret 1 Med tilladelse af Spild af tid ApS, tegnet af Rasmus Meisler. 1
Resume Bachelorprojektet omhandler den produktive magts påvirkninger på socialrådgivernes arbejde i borgerinddragelsen af unge der har andre problemer end ledighed. For at belyse problematikken, benytter projektet sig af Foucaults begreber: Governmentality, subjekter, pastoralmagt, magt- og selvteknologi og dividing practices med en uddybelse af motivationsarbejdet af Per Revstedt. Disse begreber benyttes til at anskueliggøre hvilke styringsredskaber som socialrådgiveren gør brug af, i mødet med borgeren. Som empiri indgår et interview med en borger på kontanthjælp, samt 4 SFI undersøgelser. De organisatoriske rammer i jobcentret og det politiske rationale det ligger bag, bliver beskrevet og analyseret i forhold til førnævnte teori, som en forståelsesramme for, hvordan begreberne giver sig til kende i praksis. Projektet konkluderer, at socialrådgiverens brug af de førnævnte styringsredskaber, har en påvirkning på de unges muligheder for at blive inddraget. Projektet konkluderer endvidere, at socialrådgiverne påvirker borgeren i bestemte retninger, særligt mod uddannelse og beskæftigelse og borgerens ønsker til sin sagsbehandling, bliver undermineret af jobcentrets mål for indsatser. 2
Indhold Indledning:... 4 Problemformulering... 5 Om det sociale problem og projektets relevans for socialt arbejde:... 5 Målgruppe... 7 Forforståelse:... 9 Metode... 10 Hermeneutisk tilgang og undersøgende forskning... 13 Begrebsafklaring:... 14 Tilvalg og fravalg... 15 Organisatoriske rammer... 16 Underspørgsmål 1: Hvad betyder borgerinddragelse af unge med andre problemer end ledighed?... 22 Underspørgsmål 2: Hvilken betydning har produktiv magt for socialrådgiveren tilgang til borgeren og hvilke vilkår giver dette borgerens muligheder for at blive inddraget?... 25 Governmentality... 27 Subjekter... 30 Pastoral magt... 33 Magtteknologi... 36 Dividing practices... 38 Refleksion... 40 Konklusion:... 42 Socialrådgivers handlingsmuligheder i arbejdet med målgruppen... 44 Kritisk refleksion... 47 Perspektivering... 50 3
Indledning: Dette projekt vil belyse manglende borgerinddragelse af unge der har andre problemer end ledighed på jobcentrene, i forhold til produktiv magt i socialrådgiverens arbejde, med teoretisk afsæt i et udvalg af Michel Foucaults begreber. Der er en særlig interesse i borgerens oplevelse af inddragelsen, hvilket giver sig til udtryk i mit interview med en borger på kontanthjælp. Interessen i borgerne kommer altså til kende i min empiri, hvor et bevist valg om at interviewe en borger, er grundet i en nysgerrighed omkring hvordan vedkommende oplever at blive inddraget på det pågældende jobcenter i Aarhus. Den empiriske del omhandlende socialrådgiverfaget er fra 4 SFI undersøgelser, som skal danne ramme for nogle forskellige tematikker omkring socialrådgiverfaget, som bliver beskrevet og analyseres i projektet. Interessen for emnet stammer fra en undersøgelse som Socialministeriet lavede i 2004, der påpegede at udsatte borgere kan have vanskeligt ved at udnytte deres ret til at medvirke i deres egen sagsbehandling. Her var der særlig fokus på manglende faglig viden, processen som uigennemsigtig, samt at forvaltningen opleves utilgængelig 2. Projekts fokus er på hvordan socialrådgivers arbejde påvirkes af produktiv magt i jobcentrene og derved kan skabe barriere for inddragelsen. Produktiv magt er interessant fordi den skaber nogle bestemte rammer for borgerinddragelse, særligt at den ( ) Frembringer en bestemt adfærd, særlige følelser eller faciliterer sociale processer 3. Projektet vil undersøge hvordan denne magtform kan påvirke inddragelsen af målgruppen og samtidig hvad magten har af betydning for den unges muligheder for at blive inddraget som et individuelt og unikt menneske. Christensen og Daugård Jensen (1986) forklarer om magt og deltagelse, særligt interessant hvordan magten kan være bevidsthedskontrollerende i bogen Kontrol i det stille Den bevidsthedskontrollerende magt er den magtform der oftest ses i socialrådgiver-borger relation, hvor fokus er på den magtanvendelsen som ikke nødvendigvis opdages af borgeren, i og med at personen ikke er bevidst om, at vedkommendes interesser er blevet forbigået. Når socialrådgiveren ikke kan opfylde borgeren ønsker, vil vedkommende da forsøge at få borgeren til at omformulere sine ønsker, på linje med de foranstaltninger, som socialrådgiveren har en realistisk mulighed for at igangsætte 4. 2 Borgerinddragelse og retssikkerhed s. 216 3 Hvad er sociologi. s. 65 4 Organisationer og socialt arbejdes. 305 4
Projekt er bygget op således, at der vil være et afsnit omkring de organisatoriske rammer, samt et beskrivende afsnit om borgerinddragelsen af unge der har forskellige sociale problemer, der vanskeliggøre deres deltagelse på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Dette skal skabe en fast ramme om forståelsen af borgerinddragelsen og dens kontekst, samt at danne forståelsen for, hvad projektet vil belyse. I analyse afsnittet vil jeg prøve at forstå, hvordan forskellige magtbegreber påvirker arbejdet med målgruppen, for at forstå forskellige barrierer for borgerens mulighed for indflydelse. Inddragelsesaspektet i forhold til analyse, bliver yderligere bearbejdet i afsnittet om refleksion, som knytter sig op af underspørgsmål nr. 2. For at forstå hvordan dette kan relateres direkte til praksis vil et interview med en borger der har været i matchgruppe 2 og i øjeblikket er i matchgruppe 3 blive inddraget. Jeg ønsker dig en god læselyst! Problemformulering Hovedspørgsmål: Hvordan anskues produktiv magt, i forhold til socialrådgiverens arbejde med borgerinddragelse i en beskæftigelsesmæssigkontekst? 1) Hvad betyder borgerinddragelse af unge med andre problemer end ledighed? 2) Hvilken betydning har produktiv magt for socialrådgiveren tilgang til borgeren og hvilke vilkår giver dette borgerens muligheder for at blive inddraget? Om det sociale problem og projektets relevans for socialt arbejde: Peter Bundesen definerer et socialt problem således: Det er en observeret uønsket social (livs)situation, som der er en udbredt opfattelse om, at kollektive institutioner har et ansvar for at søge afhjulpet. Dette kan ske gennem en indsats udført alene eller sammen med andre. 5 Ifølge denne definition har institutionerne et ansvar for at hjælpe og afhjælpe menneskers sociale problemer. Mangelfuld borgerinddragelse kan ikke anses som et klassisk socialt problem, men det kan være en faktor for, at de sociale problemer ikke afhjælpes tilstrækkeligt, hvis mennesker ikke har tilstrækkelig indflydelse i deres sag. Anette Carstens siger bl.a. at der også er et vigtigt budskab i, at unge arbejdsløse bliver mødt med en samfundsmæssig anerkendelse, hvor arbejdsløshed særligt i ungdomsårene har afgørende betydning for identitetsdannelsen, samtidig med at 5 Sociale problemer og socialpolitik s. 14 5
arbejdsløsheden kan spille ind på den unges muligheder for at opretholde en sammenhængende identitetsoplevelse 6. Det er altså også i samfundets interesse, at disse unge bliver hjulpet til at deltage i det samfundsliv der kan hjælpe identitetsdannelsen hos den enkelte, hvori hele inddragelses aspektet ved til dels ens sagsbehandling og mødet med socialrådgiverne, skal danne rammerne for inklusion og inddragelse på lige vilkår. Projektet er relevant for socialt arbejde, fordi det kan være handlingsanvisende overfor socialrådgivere der arbejder på beskæftigelsesområdet. Der mangler systematisk viden om indsatserne for unge arbejdsløse, særligt omkring unge med problemer ud over ledighed 7. Projektet kan medvirke til en bevidstgørelse og en forståelse for, hvad produktiv magt betyder for måden man inddrager borgere der har væsentlige sociale problemer, samt at give forslag til opkvalificeringen af inddragelsen. Bevidstgørelsen ligger i forsøget på anskueliggøre den magt der er i sociale relationer, samtidig med at reflektere over, hvordan magten forvaltes. Forskellige diskurser betyder forskellige måder at anskue brugere af systemet på. Det kan være svært at lave en handlingsanvisning til nogle af de elementer som kan være svære at få øje på i relationen, Smith (2002), forklarer hvordan velfærdsinstitutioner er præget af styringsrelationer, hvor mødet mellem borger og socialrådgiveren er styret af institutionelle forhold, betinget af magtforhold. Det er indlejret i arbejdets selvfølgeligheder og derfor usynlig. Socialrådgiverne kan derfor have svært ved at se, hvordan de relationer de indgår i udvikles og defineres i processen 8. Fordi det er svært at se, hvordan socialrådgivere påvirker relationen, kræver det endnu større bevågenhed og fokus på, at der kan være nogle magtforhold der påvirker ens praksis, og hvis man vil skabe en god relation, må man være bevidst om magtens væsen. Ved at benytte et magtperspektiv, kan man hjælpe til forståelsen af at man ikke tager socialrådgiverollen for givet. Det handler ikke om, at inddragelsen skal give frit spil for alle borgernes ønsker, men nærmere skabe refleksioner over, hvad ens beslutninger beror på, så man ikke tager den unikke sagsbehandling for givet. Det er ligeledes relevant for socialt arbejde, fordi det stille spørgsmålstegn ved socialrådgiverens rolle i velfærdsstatens ekspansion og hvordan dette er med til at konstruere definitionen på en klient 9. Det er et spørgsmål hvordan man kan blive bevidst om magten, så man kan anskueliggøre forskellige forståelsesrammer, både hos socialrådgiveren, men også hos 6 Aktivering, klientsamtaler og socialpolitik s. 38 7 Aktivering af unge kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed s. 1 8 At skabe en klient. Institutionelle identiteter i socialt arbejde s. 23 9 Sociologi i socialrådgivning og socialt arbejde. s. 74 6
borgeren, til at hjælpe unge der har vidtgående problemer, med det fokus at give borgerne en oplevelse af at være medvirkende i arbejdsprocessen og udførelsen af indsatser. Det kan således være et projekt som kan bruges som et refleksionsredskab for socialrådgivere. Det er ikke en forklaringsmodel på det generelle sociale arbejde og Järvinen siger således at det ikke ( ) forklarer hvordan sociale problemer opstår; det er heller ikke et perspektiv, der giver gode råd om, hvordan sociale problemer kan løses. Det er et perspektiv, som kan hjælpe os til at forstå, at socialt arbejde ikke blot handler om hjælp, støtte eller neutral sagsbehandling, men også om kontrol og magt. (Järvinen 2004:2141) 10. Det er derfor ikke et perspektiv der løser, eller forklarer sociale problemer, men nærmere et bevidsthedsperspektiv, der skal kvalificere socialrådgiveres refleksion over egen praksis. Borgerinddragelse ses ofte i relation til 4 i retssikkerhedsloven, som er at: Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed. Projektet vil senere forklare om besværlighederne ved implementeringen af denne lov. Målgruppe Målgruppen er unge kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3 i aldersgruppen 18-25. I bekendtgørelsen om matchgruppevurdering, står der om matchgruppe 2: 4. En person, der ikke er parat til at tage et ordinært arbejde, som gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder, men som er i stand til at deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud, anses som indsatsklar. En indsatsklar person indplaceres i matchgruppe 2. Om matchgruppe 3 står der: 5. En person, der hverken er parat til at tage et ordinært arbejde, som gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder, eller i stand til at deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud, anses som midlertidigt passiv. En midlertidigt passiv person indplaceres i matchgruppe 3. Grunden til at projektet ikke vælger at fokusere på matchgruppe 1 er at projektet vil bestræbe sig på at undersøge og analysere en længerevarende kontakt med borgerne og det er ligeledes spændende at analysere samarbejdet med en målgrupper der har forskellige sociale problematikker. Man arbejder forskelligt med matchgruppe 2 og 3, i og med at 3 eren er midlertidig passive. De bibeholder dog stadig kontakten til jobcentret, med henblik på at opnå afklaring på deres arbejds-eller uddannelsessituation. Jobcentrets rammer er vigtige for opgaven, fordi det siger noget om hvad socialrådgivere fortager sig i deres arbejde. Det siger også noget om, hvilke 10 Nye horisonter i socialt arbejde. En refleksionsteori. s. 180 7
magtforhold der gør sig gældende i beskæftigelsesmæssig sammenhæng, samt hvilke elementer borgerne bliver inddraget i. Det er således i praksis, at socialrådgivere ofte arbejder med forskellige kategorier, så den samme socialrådgiver ikke både arbejder med matchgruppe 1, 2 og 3, dog er det almindeligt både at arbejde med 2 og 3. Målgruppen 18-25, er en spændende målgruppe, fordi det er mennesker der skal tage stilling til mange ting i deres liv. Hvilken uddannelse eller job de ønsker er væsentlige tanker man gør sig, men hvis der er problemer udover ledigheden som står til hindring for ens ønsker, så kræver det en længerevarende kontakt og hjælp fra det sociale system. Den selv samme kontakt til systemet, kan dog bidrage til at borgeren kan opleve sig kategoriseret. Leila Billquist siger om emnet således: ( ) at den, der søger bistand gennem kontakt med myndighedernes embedsmænd, forvandles til klient og de personlige problemer ændres, så de passer ind i organisationens administrative kategorier. Forvandlingen af individer til tilfælde eller sager indledes. (Billqvist, 1999 s. 64) 11. Selvom kategorierne giver et defineret billede af målgruppen, så er personer der har andre problemer end ledighed, samtidig en målgruppe der kan være besværliget at definere. Andre problemer end ledighed kan være mange ting hos den pågældende. Ved visitationen er der op til kommunen at vurdere om borgeren har andre problemer end ledighed. I en SFI undersøgelse fra 2006, bliver en undersøgelse fremhævet, fordi den siger noget om hvilke problemer kommunen har mødt ved målgruppen. Af forskellige problemer, som kommunen har mødt hos unge under 30 er: socialt utilpassethed, familiemæssige problemer, gældsproblemer, psykiske problemer, misbrugsproblemer, andre helbredsproblemer, andre problemer i øvrigt, bolig problemer og sprogproblemer 12. Det gøres klart, at der kan være mange forskellige barrierer for den unges trivsel og evne til at varetage et arbejde eller påbegynde uddannelse. Det er ikke projektets fokus at afklare de forskellige problemer de unge kan have, men nærmere at finde den fælles betegnelse for disse problemer i relation til inddragelsen af målgruppen andre problemer end ledighed. Nogle af de førnævnte karakteristika kan ses i forhold til socialt udsatte unge, særligt på den del af målgruppen der høre under hjemløshed, stofmisbrugere, prostituerede, sindslidende, alkoholikere m.fl. Disse definitioner er udarbejdet af Socialministeriets Rådet for Socialt Udsatte, hvor disse 11 Socialt arbejde, en grundbog s. 146 12 Modtagere af kontanthjælp En litteraturoversigt om kontanthjælpsmodtagere og den offentlige indsats for at hjælpe dem. s. 39 8
kategorier høre under definitionen af socialt udsatte, som Socialministeriet etablerede i 2002 13. Det særlige ved målgruppen er derfor, at det er en målgruppe med en masse forskellige problematikker. Det gør også målgruppen svær at arbejde med, i det at det kan være svært at præcisere hvad der kan defineres som den optimale indsats for hver enkelt. De problematikker der før blev nævnt, kan til dels observeres, men ting som fibromyalgi, duftallergi, kronisk træthedssyndrom og piskesmæld forvolder store problemer for socialrådgiverne i jobcentrene. Det er ikke håndgribeligt og det er samtidig områder, hvor der ikke findes meget viden 14. Det kan komplicere arbejdet med målgruppen, hvis der ikke er tilstrækkelig viden omkring de enkeltes problematikker, som kan ses i relation til den førnævnte manglende viden om beskæftigelsesindsatsen for målgruppen, hvilket kan opleves som en manglende anerkendelse af vedkommendes problemer. Problemer kan ligeledes opstå, når der ikke er én problemstilling at tage hånd om, men at der er mange. En SFI undersøgelse om unges sociale problemer, konkluderer at det kan være svært at identificere én hovedproblemstilling, fordi at der omkring unge er mange problemstillinger. Det beskrives endvidere således, at udsatte unge har klassiske problemer som manglende uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet og problemer omkring deres bolig. Det er samtidig en af målgrupper, der har flest sociale belastninger og som er sværest at hjælpe 15. Det kan derfor siges, at være en målgruppe hvor der hersker mange vilde problemer. Disse problemer er svære at adskille fra tamme problemer, hvilke besværliggøre nogle klare succeskriterier for indsatsen og den optimale løsning på problemerne, hvor de er kendetegnet ved kompleksitet, usikkerhed og ustabilitet. De tamme problemer derimod, er kendetegnet ved problematikker der kan diagnosticeres, eller hvor der er en forudsigelighed i udfaldet af interventioner fra forvaltningen 16, hvilket eksempelvis ville være tilfældet for matchgruppe 1. Forforståelse: Jeg har en forståelse omkring emnet, som jeg vil gøre mig selv bevidst, når jeg skriver bachelorprojektet. Jeg har en forståelse at det kan være svært at inddrage borgere i jobcentrene, til dels fordi det egentlige mål altid vil være selvforsørgelse, arbejde eller 13 Modtagere af kontanthjælp En litteraturoversigt om kontanthjælpsmodtagere og den offentlige indsats for at hjælpe dem. s. 44 14 Beskæftigelsespolitik og socialt arbejde s. 350 15 Unges sociale problemer. Forskningsoversigt. SFI. s. 33 og 37 16 Den uensartede praksis - et uhensigtsmæssigt fænomen? s. 6-7 9
uddannelse. Det betyder, for mig at se, at borgernes ønsker for fremtiden skal sættes i en kontekst, hvor socialrådgiverne på forhånd har et mål med indsatsen. Jeg anfægter ikke, at folk skal i arbejde eller påbegynde uddannelse, men mere fremgangsmåden hvorpå socialrådgiverne arbejder med målgruppen af unge der har andre problemer end ledighed. Jeg har ingen praksiserfaringer fra beskæftigelsesområdet, i det jeg deltog i praktik indenfor frivilligt socialt arbejde. Jeg vil gerne finde ud af, hvilke forklaringer der kan findes bag måden socialrådgiveren møder borgerne på. Jeg har valgt at analysere inddragelsen i et magtperspektiv, fordi jeg tror det siger noget omkring måden socialrådgiverne både direkte og indirekte påvirker borgerne. At det kan væres vært at inddrage borgerne, kan let opfattes pessimistisk, særligt når der knyttes magtbegreber til analysen, men jeg går ind i projektet uden nogen dagsorden. Der kan, ud fra min forforståelse, være nogle forhåbninger om at det hele ikke er så sort/hvid og at borgerinddragelse godt kan finde sted, selv i forvaltninger hvor de professionelle befinder sig. Jeg er ligeledes opmærksom på, at min forforståelse også er til stede i og med, at jeg selv har valgt problemstillingen i projektet. Min forforståelse er altså også det bevidste valg, at jeg fokusere på nogle fænomener, frem for nogle andre. Forforståelsen sættes i relation til min valgte videnskabsteori, som forklares senere i projektet. Metode Jeg har valgt at lave et kvalitativt interview, fordi jeg ønsker at forstå hvordan borgeren opfatter og oplever borgerinddragelse. Min empiriske tilgang til socialrådgiverne, kommer igennem kvalitative SFI undersøgelser. Jeg er bevidst om, at benyttelse af SFI undersøgelser for at analysere socialrådgivers udtalelser, samtidig giver de vilkår, at materialet i forvejen er bearbejdet og filtreret. Jeg kommer derfor til at analysere det generelle, omkring socialrådgiverprofession. Jeg har bevidst valgt at gøre dette, for at kunne belyse forskellige tematikker, uden at nødvendigvis at interviewe en enkelt socialrådgiver. Projektet vil ikke fokusere på, hvordan de forskellige aktørers modsætninger kan ses i interviewform, til dels fordi jeg ikke synes der er repræsentativt for socialrådgiverfaget kun at udvælge én socialrådgiver. Når jeg har valgt en kvalitativ tilgang til indsamlingen af empiri, er det fordi at jeg ved denne tilgang kan indsamle det unikke ved mennesket, deres egne holdninger og handlinger, samtidig med at få afdækket den sociale virkelighed for aktøren. Der er altså et ønske om at opnå en indsigt i menneskets egne oplevelser og egne perspektiver 17. Der er derfor bevidst valgt SFI undersøgelser der er baseret omkring den kvalitative tilgang til 17 Håndværk og Horisonter. Tradition og nytænkning i kvalitativ metode. s. 13 10
interviews med socialrådgivere, samt det interview jeg fortog i samarbejde med en borger, som også er bygget op omkring det kvalitative interview. Jeg har i mit interview og øvrige indsamling af empiri, være opmærksom på, hvad den tilgang jeg benytter, har af effekt på det endelige resultat. Havde jeg eksempelvis benyttet en kvantitativ tilgang, så kunne jeg have lavet et spørgeskema, samt fundet øvrig empiri bygget på denne empiriske tilgang. Det særlige ved at gøre det jeg gjorde og det der er grunden til at jeg ikke valgte en kvantitativ tilgang, er at jeg ønsker at forstå borgerinddragelsen som mennesket selv anskuer og oplever den. Det er den kontakt til virkeligheden og menneskers opfattelser af virkeligheden, der biddrager til en virkelighedsnær forståelse af fænomenet. Når man interviewer i en kvalitativ logik, ønsker man samtidig at indfange menneskers egen tolkninger. For at specificere min tilgang til mit interview med en borger, har jeg været opmærksom på måden jeg stiller spørgsmålene samt hvilken interviewtilgang jeg skulle benytte. Særligt den narrative interviewform, fandt jeg interessant, fordi den fokuserer på handlinger og opbygning af fortællinger. Personens historier kan dukke op spontant, eller intervieweren kan forsøge at fremkalde dem. Det er her min rolle, at stille et spørgsmål ind til en historie, og derefter er min rolle primært at lytte til hvad der bliver sagt og afholde mig fra afbrydelser, stille mere opklarede spørgsmål, samt at hjælpe den interviewede med at forsætte sin historie 18. Jeg har gjort mig bevidst om ikke at afbryde for meget, selvom jeg har måtte erkende besværligheden ved dette. Når jeg afbryder, er der for at uddybe mit spørgsmål, eller for at tilføje en smule mere til hvad der bliver sagt, så jeg har mulighed for at hjælpe til forsættelsen af historien. Jeg var bevidst om at spørge på bestemte måder, eksempelvis, på denne måde: Vil du ikke fortælle mig, Så vil jeg høre dig om, du ikke kan fortælle og lign. formuleringer, der skal forholde sig ydmygt til måden at spørge mennesker på. Denne tilgang kan få en karakter af, at der nærmest spørges ind, således at det bliver en fortælling om en livshistorie, eller et biografisk interview (Rosenthal, 2004) 19. Den interviewede er en 22 årig kvinde bosat i Aarhus kommune. Hun har været i kontanthjælpssystemet i 3 år og er diagnosticeret med ADHD og har tidligere været ramt af angst, som efter eget udsagn, skyldes det store hashmisbrug som hun har haft. Hun har tidligere været i matchgruppe 2, men befinder sig i nu i matchgruppe 3. 18 InterView. Introduktion til et håndværk s. 173 og 175. 19 Ibid. s. 176 11
Når jeg skal analysere det givne interview med borgeren, bliver det fremstillet i analysen, i citatform. Disse udsagn som borgeren biddrager med, bliver ligeledes knyttet op mod en teoretisk forståelse af det sagte. Det handler her om tolkningen og valideringen, hvor Steinar Kvale fremhæver forskellige tilgange, hvilke er selvforståelsesniveauet, common sense og det teoretiske niveau (Kvale 1984:60-62) 20. Jeg er opmærksom på, at det borgeren siger, er noget der fremstår i en anden logik, end den jeg selv har og min tilgang til det sagte også er af teoretisk karakter. Jeg er opmærksom på det teoretiske niveau, hvorved jeg får det sagte i interviewet. Her inddrages der et begrebsapparat, hvor min teoretiske forståelsesramme som jeg har gjort mig bevidst, før jeg optager mit interview, påvirker hvordan jeg tolker interviewet når jeg skal analysere det. Det betyder således, at det får en konsekvens for, hvordan borgeren oplever mit projekt og kan resultere i at vedkommende ikke nødvendigvis ville kunne genkende eller anerkende sig selv i det der står skrevet 21. Der er ligeledes forståelsesniveauet, hvor man må tilstræbe sig gradvist at blive en af dem, for nedbryde den kløft der kan være mellem aktørerne i et interview. Det kvalitative forskningsinterview indeholder ligeledes en bestræbelse på at opnå den interviewedes sprogbrug og forståelser, for så derefter at anskue fænomenet, ud fra dette perspektiv. I og med, at jeg benytter citater og derved bruger de præcise ord, så bruger jeg også ordene til at beskrive fænomener i min analyse. Forståelsen af selvforståelsesniveauet er til dels også, at man indgår samarbejdet i den optik at tolke og validere på niveauet, som en form for respekt for det som interviewpersonen siger, samt betydningssystemer, for derefter at anse det som en forudsætning for det der efterfølgende tolkes på 22. Jeg er knap så opmærksom på common sense niveauet, til dels fordi at det er en uklar kategori der fokuserer på en slags fælles fornuft, eller sund fornuft, hvilket kan siges at være præget af selvfølgeligheder. Jeg går ind i interviewet, med det fokus at tolke og forstå hvordan personen oplever sin egen virkeligheden, og der stemmer det ikke overens at have nogle selvfølgeligheder eller en tiltro til fælles forståelse af fænomener. Her lader jeg interviewpersonen tolke sin egen virkelighed, i noget der ikke på forhånd kan defineres som common sense, da menneskets egen oplevelse, må forstås subjektiv og ikke ud fra en fælles betegnelse for hvad der er en selvfølgelighed 23. 20 Liv, fortælling, tekst s. 53 21 Ibid. s. 56 22 ibid. 54-55. 23 ibid. s. 56 12
Min metode i opgaven, foruden min kvalitative interviewtilgang, må siges a tvære præget af mange små metodiske tilgange til problemstillingen. Foucaults begreber kan ikke entydigt anses på enten mikro- eller makroniveau, men det primære fokus i opgaven, er at belyse begreberne i en mikro-sociologisk forståelse. Mit valg af metode, skal ligeledes afspejle et ønske om et metodisk design, der har sit fokus på relationen mellem aktørerne. Hermeneutisk tilgang og undersøgende forskning Jeg har valgt en hermeneutisk tilgang, fordi bedst det beskriver mit overordnede mål med projektet: at forstå magtens påvirkninger på udsatte borgernes mulighed for at blive inddraget. Når jeg vælger en videnskabsteoretisk tilgang, må jeg ligeledes være opmærksom på hvad denne tilgang så fastsætter af rammer for min indsamling af empirisk, samt teoretisk forståelse og viden. Jeg har gjort mig selv bevidst om, at jeg har en forforståelse, som jeg må være klar over at jeg har, før jeg skriver projektet. Gadamer mener, at man aldrig starter på bar bund i forståelsen af et fænomen. Her kan man se forforståelse og fordomme, ikke som noget negativt, men ligefrem som en forudsætning for al forståelse 24. Så når jeg ønsker at forstå et fænomen, så er jeg heller aldrig objektiv og positivistisk i min tilgang, fordi at jeg ikke kan anskueliggøre en problematik, uden at have en forudsætning eller en forforståelse til at starte med. Det er ligeledes sådan, at der ikke er nogen grund til at bruge energi på at forstå hvordan jeg skal komme ind og forstå nogle fænomener, for den hermeneutiske forståelse er der allerede og man er altid en del af den 25. Man kunne argumentere for, at det ville være besværligt at gå positivistisk til værks, i og med at det eliminere menneskers fordomme når de vil undersøge fænomener. Gadamer ville sige, at det ikke ville være muligt at gå fuldstændig objektivt og positivistisk til værks. Hvis sådan et væsen fandtes, så ville det ikke være i stand til at forstå hverken kulturelt eller socialt 26. Dette skaber også et råderum for forskeren, således at man ikke nødvendigvis skal holde sig neutral eller fordomsfrit til et givent fænomen, men at man tolker baseret på sin forståelse af fænomenet. Det handler måske mindre om at benægte sine fordomme, men nærmere om at arbejde med de fordomme man har. At jeg har valgt en hermeneutisk videnskabsteori i mit projekt, læner sig ligeledes også af måden jeg vælger min tilgang til empiri. Hermeneutikken har flere lighedstræk med dialogen, fremfor eksempelvis eksperimenter og observationer. Dialogen er vigtig i projektet, for det er dialogen mellem den studerende og interviews personen, der er i centrum for den empiri der benyttes i 24 Videnskab i virkeligheden. s. 90-91 25 Ibid. s. 90 26 Ibid. s. 91 13
analyseafsnittet. At dialogen er vigtig for den hermeneutiske tilgang, kan ses i Schramms tredje kommunikationsmodel. Her er der fokus på hvordan information viderebringes i en hermeneutisk logik. Her er der fokus på to partners kommunikation, det vil sige, deres dialog (Frandsen, Halkier og Johansen 2007:75). Hver af partnere tolker og afkoder hvad der bliver sagt, hvor den positivistise tilgang omkring modtager og afsender ikke eksistere, i og med at der findes to ligeværdige tolkere. Der er mindre fokus på overbringelsen af informationer, men nærmere det der tolkes 27. Den forstående forskning: I og med at jeg ønsker at forstå fænomener, må jeg også vælge en forskningstilgang som stemmer overens med målet for projektet. Det må hertil knyttes, at der kendetegner sig nogle særlige elementer for den forstående forskning, som danner rammerne for måden man indsamler viden og bearbejder sit materiale på. Det afgørende er, at man søger viden, baseret på den udforskedes perspektiv. Dette betyder således en høj grad af subjektivitet, som det væsentligste datamateriale. Subjekters meninger, motiver og intentioner er vigtige at fremhæve i denne forskningstype, som samtidig fokusere på disse subjekter i sin kontekst. Konteksten er vigtig, fordi det samtidig siger noget om subjekters udsagn og hvad de betyder for den kontekst de gives til kende i. Dette skaber samtidig også en præmis for forskeren, i det at vedkommende må kende til konteksten, for at kunne analysere det sagte 28. Begrebsafklaring: Mit teoretiske afsæt i projektet er baseret omkring Michel Foucault. I og med, at projektet ikke benytter en større diskurs analyse, eller eksempelvis Foucaults forståelser af seksualitet, må projektet siges at være inspireret af Foucault og afspejler et udvalg af nogle væsentlige begreber i hans forfatterskab. De valgte begreber er svære at adskille fra hinanden, forstået på den måde, at de knytter sig op ad hinanden. Begreberne er således: Governmentality som omhandler styring og ændringer af menneskers adfærd i en statslig samt relationel forståelse, forståelsen af subjekter og hvordan disse påvirker hinanden i relationen, pastoral magt som omhandler socialrådgivernes benyttelse af pastoral magten, med fokus på den disciplinerede normalisering, magtteknologier og hvordan disse benyttes af socialrådgivere for at skabe fokus på nogle problematikker, frem for nogle andre, samt 27 Ibid. s. 97 28 Forskning om og med mennesker. s. 22 14
dividing practices om fordelingen af mennesker, i dette tilfælde af ikke-motiverede og motiverede borgere. Dette afsnit bliver endvidere uddybet ved benyttelsen af Per Revstedts forståelse af manifeste- og latent motiverede og hvordan disse begreber har betydning for hvordan socialrådgiverne anser borgerne. Foucaults begreb selvteknologi, der handler om menneskers evne til at opnå en tilstand af styring, ved hjælp fra sig selv eller andre, bliver anvendt i afsnittet om handlemuligheder. Tilvalg og fravalg Jeg har valgt at afgrænsemål gruppen, fordi der er en ønske om at analysere de borgere der har en længerevarende kontakt med systemet. Dette ændrer ikke på, at retssikkerhedsloven gælder alle, og at matchgruppe 1 ere har lige så stort behov for at kunne gøre brug af 4 i retssikkerhedsloven. Projektet har endvidere valgt at fokusere på unge der har andre problemer end ledighed, fordi det kunne være interessant at belyse om forskellige sociale problemer eller vanskeligheder bliver tilgodeset i borgerinddragelsen af målgruppen og om hvorvidt de unge har ressourcerne til at sikre indflydelse. Jeg har valgt at benytte Michel Foucault, fordi det er en interessant tilgang til magtbegrebet. Det skyldes, at den ikke kan ses i en repressiv form, hvor socialrådgiveren har magt over borgeren, men må ses som en neutral magt hvor parterne påvirker hinanden. Foucault anfægtede samfundsvidenskabens forsatte tolkning af magt, som den enevældige konges magt over folket. Foucault mente endvidere, at det var en forældet måde at anskue magtbegrebet, hvilket han omtalte således at man, i den politiske teori, endnu ikke har kappet hovedet af kongen 29. Hans tolkninger af magt, skaber en dybde i projektet, end hvis jeg eksempelvis på forhånd antog, at socialrådgiveren har magt til alt. Den valgte magtlogik medvirker endvidere, at der stilles spørgsmålstegn ved, i hvor stort omfang borgeren er i stand til at påvirke socialrådgiveren. Selvom magten i relationen og den neutrale magt er omdrejningspunktet for en analysen, er de valgte begreber dog stadig begreber der knytter sig op af styringsmekanismer, som primært benyttes af socialrådgiveren. Dette skyldes den eksisterende faglitteratur på området, der omhandler socialrådgiverens arbejde, men samtidig afspejler det også en faglitteratur der er mangelfuld, når det kommer til borgernes reaktioner i relationen. 29 Hvad er sociologi s. 64 15
Jeg har fravalgt at interviewe en socialrådgiver. Det skaber nogle rammer for analysen, at den empiriske del af sagsbehandlingen er inddraget fra kvalitative undersøgelser af SFI rapporter. Dette får en betydning hvor tilgangen jeg har til projektet, fordi at den empiri jeg her bruger, samtidig er en empiri der er bearbejdet og filtreret af forskere fra SFI, som tidligere nævnt. Det betyder således, at jeg ikke kan benytte samme tilgangsmåde til min empiri omkring socialrådgiverens arbejde, som jeg kan til mit interview med borgeren. Socialrådgiverens rolle skal derfor mere anses som overordnede tematikker i samarbejdet med borgeren, hvor de hermeneutiske tolkninger og forståelser af mennesket sker i et borger-perspektiv. Jeg kan godt gå hermeneutisk til værks i min analyse af udtalelser i en SFI rapport, men det vigtigste er ikke at finde sandheden, men at finde tolkninger på sandheden, som mennesker selv ser den. Jeg har bevidst valgt, at socialrådgiverfaget skal tolkes og ses i overordnede tematikker, hvor borger-perspektivet har en hermeneutisk tilgang til forståelse og tolkningen af det interviewpersonen siger. Jeg har endvidere fravalgt en juridisk magtforståelse. Det er interessant at forstå den juridiske magt og jura er en vigtig del af socialt arbejde, men magtforholdet i myndighedsrollen er ikke fokus i opgaven, men derimod den magtform der fremstår usynlig og bevidsthedskontrollerende, dette valg er grundet interesse og ønsket om afgrænsning af projektet. Nu vil jeg forklare om jobcentrets organisatoriske rammer. Organisatoriske rammer For det første, er der den økonomiske styring af beskæftigelsespolitikken. Det er i sig selv vanskeligt præcist at kende det økonomiske forbrug, samt at vide hvem der betaler de forskellige former for udgifter. For at forenkle forståelsen af det økonomiske apparat på beskæftigelsesområdet, kan det skitseres således: Borgerne i samfundet betaler skat, som blandt andet går til beskæftigelsespolitikken. For dem der ønsker arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn, betales der endvidere et bidrag til forskellige arbejdsløshedskasser. A-kasserne bruger så pengene til udbetalinger af dagpenge, samt betalinger til administration og til staten. De indbetalinger bidrager bl.a. til dele af betalingerne ved ledighed og efterløn. Det er reelt set kommunerne der betaler de fleste udgifter til den aktive arbejdsmarkedspolitik. Med den aktive arbejdsmarkedspolitik skal forstås som den del af arbejdsmarkedspolitikken, så har til mål at få ledige i arbejde igen. Når kommunerne betaler de fleste udgifter ved dette, bliver de ligeledes kompenseret fra staten som ses i form af refusioner og bloktilskud 30. 30 Beskæftigelsespolitik og socialt arbejde s. 48-49 16
Det er vigtigt at vide noget om den økonomiske styring i jobcentrene, fordi det siger på den ene side noget om, hvor pengene kommer fra og hvad pengene går til, men det kan samtidig være en forklaringsmodel på hvorfor indsatser er struktureret som de er. Siden kommunen får refunderet penge grundet bestemte tilbud og tilbudsordninger, er det derfor ikke ligegyldigt hvilke tilbud kommunen udbyder eller hvordan disse er struktureret. Omtrent 30% af de danske socialrådgivere arbejdet inden for beskæftigelsesområdet (2012), ifølge Dansk Socialrådgiverforening. Klassiske arbejdsområder omfatter myndighedssagsbehandling, vejledere, virksomhedskonsulenter, hvor andre arbejder inden for kommunale eller private aktiveringstilbud og der er ligeledes en gruppe der arbejder i A-kasser og fagforeninger. Projektet har sit primære fokus på de der har den egentlige kontakt med borgerne i jobcentrene. Det er der mange der har, men projektet har fokus på myndighedssagsbehandlere og vejledere, da det er dem der har til opgave at hjælpe arbejdsløse borgere med at få job 31. Egelund og Hillgaard argumenter for at grundlaget for metodisk socialt arbejde i praksis, kan ses i forhold til fælleselemeterne, som udgør helhedssyn, systematisk sagsarbejde, kommunikation og etik 32. Alle områder er vigtige i socialt arbejde, hvor det systematiske sagsarbejde dækker over evnen til at beskrive de sociale problematikker, vurderingen af dem, handleplanen, samt opfølgningen. Kommunikationen med borgeren er også vigtigt for det sociale arbejde, hvor der er fokus på dialogen med borgeren. Etikken er væsentlig i forhold til de etiske retningslinjer om den gode sagsbehandler, hvilket også indeholder den viden man har og omsættelsen af denne, i forhold til relationen mellem socialrådgiver og borger. Jens Guldager betegner helhedssynet som det mest centrale i fælleselementerne, for hvis man har et snævert helhedssyn, så får det en konsekvens for borgerne, ved at man overser væsentlige livsvilkår, livssituationer, erfaringer og reaktionsmåder.. Der er således tre ideale opstillinger af helhedssynet, hvor det handler om at begribe og forstå baggrunde og sammenhænge mellem menneskers sociale problemer, ressourcer og behov ( ) Og ligeledes At kunne koble problem, ressource og behovsforståelse ( ), samt At kunne omsætte disse forståelser i handling og behandling ( ) 33. I arbejdet med målgruppen er det derfor vigtigt at man forstår og begriber de unges baggrund og kan se sammenhængen mellem deres sociale problem, 31 Socialrådgivning og socialt arbejde s. 379 32 Social analyse og handling. Et refleksionsredskab i socialt arbejde. s. 21 33 Helhedssyn i socialt arbejde s. 33-34 17
deres ressourcer og behov. Samtidig skal man også koble problemer, ressourcer og behov sammen, for at se muligheder og begrænsninger i forhold til borgerne, men også i forhold til jobcentret og det omgivende samfund. Man skal ligeledes omsætte disse forståelser til egentlig handling og behandling af den unge. Helhedssynet forklarer nogle kerne elementer i socialt arbejde, men der kan skabes nogle udfordringer omkring at arbejde helhedsorienteret, til dels fordi at man arbejder med matchgruppekategorier, i dette tilfælde match 2 og 3. Man kan derfor antage at socialrådgiveren skal forstå de enkelte borgere, til trods for kategorien og anskue hver borger som unik. Som afsnittet om forforståelse beskrev, kan dette opleves besværligt når der på forhånd kan være nogle prædefinerede løsninger på de unges problemer, men den problematik beskrives yderligere i afsnittet om governmentality. Det er ligeledes en forudsætning for at kunne analysere praksis i jobcentrene, at man kender til beskæftigelsespolitikkens diskurs og rationale. Sammenfattende har jobcentrene forskellige opgaver i kontakten med de ledige, hvor der i de seneste år har været et stort fokus på aktivlinjen og den generelle aktivering af ledige kontanthjælpsmodtagere. Målet for beskæftigelsesindsatsen har således været at arbejde kommer først, hvilket har resulteret i at den langsigtede måde at sikre beskæftigelse på har været mindre i fokus 34. Siden 2001 har den været særligt præget af opmærksomheden omkring økonomiske incitamenter for at arbejde eller påbegynde uddannelse. Det har resulteret i et mindre økonomisk råderum for kontanthjælpsmodtagere, hvor forståelsen er, at det skulle kunne betale sig at arbejde og derfor være mindre fordelagtigt at være på kontanthjælp. Særligt den daværende VKO regering fik henvendelser fra Rådet for Socialt udsatte, som er et råd som regeringen selv nedsatte, der omhandlede en skarp kritik af behandlingen af kontanthjælpsmodtagere 35. Økonomiske incitamenter og aktiv deltagelse, ses ofte i relation til aktiveringsprojektet, som særligt i slutningen af 1980 erne fik medhold i dansk politik, hvor både beskæftigelsespolitikken og socialpolitikken blev præget af højere krav til kontanthjælpsmodtagere, særligt at de skulle yde en arbejdsindsats for at modtage hjælpen. Den stigende interesse for aktivering blev begrundet i to centrale argumenter. Til dels, at det var af hensyn til den enkelte og at det at blive overladt til passiv forsørgelse ville medføre isolering og udstødelse, hvilket ville være nedbrydende for selv at gøre en indsats. Det andet argument bundede i samfundsøkonomien, hvor idéen var at samfundet kunne styrkes 34 Beskæftigelsespolitik og socialt arbejde s. 61 35 Beskæftigelsespolitikkens diskurs og rationale s. 15 18
økonomisk og menneskeligt ved de der forsørges passivt kunne deltage aktivt 36. Man anser denne bølge af ændringer i beskæftigelse- og socialpolitikken som udtryk for en overgang fra welfare til workfare, hvor der blev større fokus på de der kun havde beskæftigelse som problem, men også de der havde sociale problematikker der vanskeliggøre en deltagelse på arbejdsmarkedet, som skulle løses før de var arbejdsparate og arbejdsvillige 37. For unge under 30, er man meget opmærksom på uddannelse for målgruppen. Det er derfor ikke primært arbejde som der er fokus på for målgruppen, men nærmere at få de unge til at tage en uddannelse 38. Derfor skal de unge stadig deltage i indsatser, hvis de er i match gruppe 2, som kan have forskellig karakter, eksempelvis aktivering og arbejdsprøvning. Når projektet omhandler matchgruppe 2 og 3, er det ligeledes målgrupper der kan have hindringer for at påbegynde en uddannelse, grundet vidtgående sociale problematikker. En model fra beskæftigelsesministeriet forklarer de overordnede tilgang til målgruppen: 36 Sociale problemer og socialpolitik. Peter Bundesen. s. 147 37 Sociale problemer og social politik. Peter Bundesen s. 146 38 Socialrådgivning og socialt arbejde. s. 393 19
39 Er man under 30, med en uddannelse så vil der fokuseres på aktivering for at opnå ordinær beskæftigelse. Er man under 25, med forsørgerpligt så er der fokus på aktivering mod beskæftigelse, eller i visse tilfælde muligheder for tilbud om uddannelse. Er man under 25, uden forsørgerpligt og har man ikke umiddelbare forudsætninger for en uddannelse, som angiveligt falder under matchgruppe 2 og 3, så vil jobcentret rettes deres fokus på indsatser der kan få den unge nærmere at kunne påbegynde uddannelse, eller indsatser der omhandler aktivering af den unge. Det gælder for matchgruppe 3, at de er midlertidig passive og ikke indsatsklare. Særligt om aktivering og overvågning af om borgerne deltager i den igangsatte indsats, er myndighedsfunktionen, eller myndighedsrollen, en rolle som mange socialrådgivere har det svært med (Ejler m.fl. 2004) 40. Det skyldes til dels, at det er her at de asymmetriske forhold mellem aktørerne gøres tydelige. På beskæftigelsesområdet, må 39 http://bm.dk/da/beskaeftigelsesomraadet/flere%20i%20arbejde/ungeindsats/jobcentrenes%20indsa ts%20for%20unge.aspx 40 Socialrådgivning og socialt arbejde. En grundbog. s. 407 20
socialrådgiveren dy til sig faglighed i vurderingen borgeren, eksempelvis på om borgeren vil, men ikke kan, eller ikke vil, men kan deltage i aktivering (Carstens 2004) 41. I social- og beskæftigelsespolitikken findes ligeledes nogle styringsdilemmaer i måden man anser borgerne i forvaltningerne. Til dels er der forståelser af en aktiv socialpolitik, som omtaler kompetence, selvhjælp, selvværd, selvrealisering og myndiggørelse. Men der er stadig spor fra den passive socialpolitik, som munder ud i nogle problemer fordi at den socialfaglige problembestemmelse kan være hindrende for et ligeværdigt møde, hvor umyndiggørelsen af klienten via. kategorisering forgår og hvor man alene kigger barrierer fremfor ressourcer. Socialrådgiveren har samtidig frarøvet borgeren hans problemer, i stedet for at sætte borgeren i stand til at løse dem. Man har taget magten for givet, en magt der kan erodere borgerens selvværd, handlekraft og myndighed, hvilket skaber et dilemma mellem autonomi og styring 42. Hvis man vil anskue dilemmaet mellem borgerens autonomi og styringen i jobcentret, vil man her forstå jobcentrets ønske om at myndiggøre, skabe selvværd og selvrealisering for borgeren ved at hjælpe med at komme nærmere en arbejdsidentitet, som afsnittet om et sociale problem omtalte, men dilemmaet opstår, når man kategoriserer og skaber tilbud omkring borgerens kategorisering. Socialforvaltningen kan endvidere beskrives som et fagbureaukrati, hvis kendetegn er at det er steder hvor fagprofessionelle befinder sig (Kragh Jespersen 1995) 43. I en forvaltning er der en konstant foranderlighed og et krav om tilpasning til omverdenens krav, såsom socialpolitiske beslutninger og diskurser. Her tænkes både økonomiske og politiske beslutninger, der påvirker socialrådgivers praksis. Eskelinen og Koch beskriver socialforvaltningen som en human service organisation 44. Hasenfeld (1983), beskriver nogle kendetegn ved disse organisationer som danner et godt billede af vilkårene for det sociale arbejde. Her fremhæves virksomhedernes råmateriale, som i en forvaltningsmæssigsammenhæng, er bygget på mennesker. Her bliver det belyst, at dette kan skabe særskilte krav af moralske art. Praksis må kunne legitimeres igennem magthavere og interessegrupper og organisationsmålene kan fremstå utydelige og uklare, hvilket resulterer i at arbejdsmetoderne samtidig er uforudsigelige fordi det er svært præcist at sige hvordan mennesker fungerer samtidig med, at det kan 41 Ibid s. 407 42 Det sociale arbejdes genealogi. Om kampen for at gøre fattige og udstødte til frie mennesker. s. 210-211 43 Samspillet mellem den enkelte borger og socialforvaltningen s. 57-72 44 Ibid. s. 58 21
forekomme svært at bedømme den præcise effekt af de socialfaglige indsatser. At virksomhedernes råmateriale er mennesker får også en stor betydning for den egentlige praksis. Virksomheden har mennesker som omdrejningspunkt og dette sætter relationen i fokus. Det er samtidig forvaltninger som har en vis grad af selvstændighed blandt socialrådgivere, langt mere selvstændighed end de formelt har. Street-level bureaukrater er et kendt udtryk for at beskrive de professionelle der arbejder tættest med med borgerne, man forsøger at hjælpe, hvilket samtidig er et udtryk der kan være med til at beskrive socialrådgivere. Den egentlige handlefrihed og selvstændighed er ifølge Hasenfeld samtidig en af grundene til at de ønskede forandringer i praksis mislykkes 45. Den personlige handlefrihed for socialrådgiverne betyder endvidere, at det i stor grad er op til den enkelte sagsbehandler at sørge for at udmønte 4 i Retssikkerhedsloven om borgerens medvirken. Dette forklares ud fra antallet af sagsbehandlere, der holder fast på deres metodefrihed og derfor er mindre modtagelige for detaljerede retningslinjer omkring brugerinddragelsen 46. Underspørgsmål 1: Hvad betyder borgerinddragelse af unge med andre problemer end ledighed? Projektet vil først belyse det generelle om borgerinddragelse i forvaltningssammenhæng, for derefter bedre at kunne forstå, hvad der gør sig kendetegnet ved borgerinddragelsen på beskæftigelsesområdet Det sværeste dilemma er, at man, for at der skal ske noget, er nødt til at skabe denne her gode kontakt. Det er meget svært, når man samtidig også skal være en slags kontrolperson, når det handler om folks penge. Det er et stort dilemma. (Citat: Karen, der arbejder med kontanthjælpsmodtagere og misbrugere) 47. Hanne Sjelborg beskriver begrebet som en betegnelse for, hvordan borgerne medvirker til planlægning, udførelsen og/eller evalueringen af det sociale arbejde 48. Her skelnes der mellem det at være borger i en inddragelse der forgår i en mere demokratisk forstand og samtidig på den del af inddragelsen der forgår fordi at man er en person der benytter en social service. Eksempelvis kan en person blive kaldt til opfølgningssamtale hos socialrådgiveren med henblik på at evaluere et tilbud, eller udforske nye arbejdspotentialer for vedkommende. Dette er 45 Ibid. s. 58 46 Metoder i socialt arbejde. SFI. s. 39 47 Socialrådgiveren på arbejde s. 25 48 Borgerinddragelse og retssikkerhed s. 100 22
inddragelsen af en person, der af forskellige årsager benytter den sociale service. Projektet har matchgruppe 2 og 3 som målgruppe, hvilket er en målgruppe der har andre problemer end ledighed. Det er i den kontekst at personen bliver inddraget. Det er ikke så meget et spørgsmål om hvorvidt det forgår en inddragelse eller ej, men det er nærmere omfanget og dybden af inddragelsen der kan variere 49. Hanne Krogstrup arbejder med to former for borgerinddragelse, som er den top-down baserede borgerinddragelse og den bottom-up baserede borgerinddragelse. Top-down er den form for inddragelse, der bygger på en forståelse af borgeren som en aktiv medspiller i indsatsen, men hvor der alligevel er en grad af kontrol i inddragelsen. Den er bygget på er paternalistisk forståelse af inddragelsen, altså en bedre vidende, forståelse, hvor det er forskere, konsulenter, myndigheder mm. der definerer rammerne for inddragelse. Dette betyder således, at inddragelsen på sin vis er defineret på forhånd, hvor de der skaber definitioner på værdier og standarder omkring inddragelsen, ikke har nogen egentlig indsigt i borgernes egen oplevelse af, hvad der kan defineres som god inddragelse. Bottom-up står i kontrast til top-down, ved at borgerinddragelsen er bygget op på dialog med borgerne, hvor man anser borgerens synpunkt som redskab for definitionen af en god inddragelse. Det er altså ikke forskere, konsulenter, myndigheder mm. der definerer den gode inddragelse, men borgeren der, i dialogen, konstruerer og definere det nyttige for vedkommende 50. I en kvalitativ undersøgelse fra SFI om indsatsen over for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, siger en sagsbehandler således: Hvis man skal være en god sagsbehandler, så synes jeg egentlig, når de går herfra, så skal de tro, at det er dem selv, der har bestemt det hele. Alt det, der bliver tvunget ned over hovedet på dem, det er ikke så godt, så jeg prøver meget at høre efter, hvad de siger i forhold til de faglige og praktiske kvalifikationer og til helbredet og den sociale indsats 51. SFI undersøgelsen viser et generelt billede af de interviewede socialrådgivere, der fortæller at det er vigtigt at inddrage kontanthjælpsmodtagernes egne ønsker. Det er vigtigt, fordi at borgerens egne ønsker kan virke motiverende for personen i forhold til at ændre sin nuværende situation. Ligeledes vurderes det hensigtsmæssigt at lytte til borgernes ønsker, når 49 Ibid. s. 103 50 Det handicappede samfund om borgerinddragelse og medborgerskab s. 75-76 og 78. 51 Veje til beskæftigelse. s. 41 23
det kommer til aktivering. Det virker for de pågældendes fremmøde, at socialrådgiverne tager hensyn når der besluttes hvilken aktivering der er passende. Ligeledes vurderer socialrådgiverne, at de psykisk- og fysisk syge, misbrugere, samt personer med adfærdsmæssige og sociale problemer, kan komme nærmere arbejdsmarkedet, hvis der bliver taget skådehensyn til dem i aktiveringen 52. Om udsatte unge, der af kan være påvirket af fysiske- og psykiske, samt misbrug problematikker, påpeges det, at det er afgørende, at det sociale element i den beskæftigelsesrettede indsats implementeres således, at de unge får hjælp til at blive inddraget og hjælpes til at kunne indgå i forpligtende fællesskaber 53. Omkring borgerinddragelse, er det ligeledes spændende at kigge nærmere på hvorvidt det overhovedet er muligt at inddrage mennesker som unikke individer, der hver har deres egen opfattelse af deres situation. Her må socialrådgiveren navigere i et felt der er præget af ønsker om indflydelse og forståelse for borgerens problematikker, versus et mere generaliserede syn på borgerne grundet deres matchkategori. Det er de ressourcemæssige begrænsninger der resultere i at man ikke altid har mulighed for at sætte sig grundigt ind i hver enkelt borgers liv. Her kan man være nødsaget til at standardisere problemerne, som medvirker en kategorisering eller en stereotyp. I en undersøgelse der omhandler dilemmaet mellem unikhed og standardisering af problemerne, fortæller 37 % af de interviewede socialrådgiver at de oplever dette dilemma dagligt eller jævnligt 54. For at afslutte kapitlet om borgerinddragelse vil jeg til slut give et bud på en passende definition af borgerinddragelse set i praksis. I 1991 skriver Tine Egelund og Therese Halskov om inddragelsen af klienten i samarbejdet, at man må forstå inddragelsen som det der siges til borgeren skal være ligeså fyldestgørende og dybdegående, som det man ville sige i et tværfagligt samarbejde. Her er det borgerens tilladelse til, at oplysninger bliver delt tværfagligt, samt at borgeren bliver medinddraget i samarbejdet og indbudt, samt opfordret til at deltage i møderne. Endvidere skal inddragelsen have som forudsætning, at der tages hensyn til borgerens særlige situation. Det er fordi, at borgeren er den eneste repræsentant for sin faggruppe og antallet af deltagere til mødet må tilpasses, så mængden ikke opleves som overmagt. Inddragelsen i et tværfagligt perspektiv må altså være på borgeren præmis, hvor de professionelles samtaler sammen spiller en stor rolle, for at gøre det let forståeligt for 52 Ibid. s. 41-42 53 Udsatte unge. Marselisborg http://marselisborg.org/files/billeder/jcmb/analyse/pdf/udsatte%20unge%20www.pdf. s. 17 54 Socialrådgiveren på arbejde s. 60-61 24
mennesker der ikke almindeligvis færdes i forvaltninger. Det kan siges, at det uagtet koster at have borgeren med til bords, men udfaldet må siges at være givende og ultimativt det bedste for den socialfaglig praksis 55. Hvis man stiller skarpt på borgerinddragelsen på beskæftigelsesområdet, så tegner SFI rapporten metoder i socialt arbejde, et klart billede af at det er betydelig lettere at inddrage mennesker der har flest ressourcer. Eksempelvis, opleves det let at inddrage fleksjobbere, fordi de er relativt ressourcestærke i forhold til kontanthjælpsmodtagere. Det konkluderes eksempelvis, at det blandt sagsbehandlerne kan være svært at inddrage ressourcesvage borgere, hvor en sagsbehandler forklare hvordan vedkommende oplevede at det kunne medvirke unødvendig belastning, hvis personen skulle præsenteres for en ressourceprofil, så vedkommende fik det præsenteret i overskrifter. En anden sagsbehandler mener, at hun brød med tankegangen og valgte at lade borgeren styre og bestemme selv. En sagsbehandler siger om inddragelsen af ressourcesvage borgere på beskæftigelsesområdet: Man kan være nød til at tage ansvar for andres liv, hvis de er syge eller ikke i stand til selv at tage ansvar, og det er nogle af de her svært belastende [ikke]. (sagsbehandler) 56. En borger udtaler endvidere i SFI rapporten at det kommunale aktiverings- og kontanthjælpssystem ikke er gearet til ressourcesvage borgere. Borgeren oplever, at vedkommende ikke er stærk nok til at markere og holde fast i sine synspunkter, i mødet med sagsbehandleren. SFI rapporten forklarer at deres materiale peger i retningen af en manglende metode for inddragelsen af ressourcesvage borgere på beskæftigelsesområdet. Flere borgere oplever, at de skal præsentere nogle aktiveringsønsker, som sagsbehandleren definere som realistiske, for at opnå en indflydelse 57. Underspørgsmål 2: Hvilken betydning har produktiv magt for socialrådgiveren tilgang til borgeren og hvilke vilkår giver dette borgerens muligheder for at blive inddraget? I afsnittet om de organisatoriske rammer, fremhævede jeg nogle definitioner og forklaringer på autonomi versus styring, som beskrevet af Kaspar Villadsen. Dette gennemsyrer analysen, i den forstand at der tages stilling til styringen, set i forhold til borgerens udtalelser. De kommende begreber er samtidig også under det jeg beskrev i indledningen, som den 55 Praksis i socialt arbejde. Vilkår og udviklingsmuligheder i social- og sundhedsforvaltninger. s. 171-172 56 Metoder i socialt arbejde. SFI. 101 57 Ibid. 102 25
produktive magt der ( ) Frembringer en bestemt adfærd, særlige følelser eller faciliterer sociale processer 58. Analysen er opdelt således, at der i den første del bliver anlagt et magtperspektiv med fokus på et udvalg af Foucaults begreber. Dette skal bruges for at forstå aktørenes relation, med fokus på hvordan socialrådgiverens praksis fungerer, samt hvordan denne praksis bliver modtaget af borgerne, med inddragelse af mit interview. Dette skal danne overblik over, hvad begreberne betyder for tilgangen til målgruppen, men samtidig også hvordan det påvirker inddragelsen, hvilket yderligere bliver reflekteret i afsnittet om refleksion. Fordi at der arbejdes med en målgruppe, hvis problematikker er fulde af diversitet, vil det primære fokus være at analysere teorierne og praksis i forhold til mit interview med en borger. Det skal skabe en kontinuerlighed og en rød tråd, der ellers ville være svær at skabe, hvis jeg tog målgruppen som et generelt fænomen. Foucaults analyser bunder i en overbevisning om, at magten må ses som en liberal magtudøvelse, i det at den ønsker at fremelske, stimulere og opdyrke bestemte fænomener ved individer 59. Michel Foucault beskriver del af magten, der ikke er synlig, men som forgrener sig i den daglige praksis. Det vil sige, at det er de magtformer som ikke kan ses i form af tvang, vold eller lign. Det er en form for magt, der kan analyseres i forhold til mødet mellem mennesker. Järvinen beskriver dette som konstruerede sandheder 60, hvor socialrådgiveren ved hvad der er bedst for borgerne, ved hvilke definitioner der bedst beskriver sociale problemer, eller kender til normer hos forskellige sociale grupper. Denne magtform er ikke til at få øje på af de mennesker der er involveret i magtudøvelsen. Socialrådgiveren eller borgeren er ikke bekendt med, at denne magtform anvendes. Når man ikke kan se magt i form af fysisk tvang, vold eller lign., så må magten være usynlig. Foucaults hypotese er, at selvom menneskeligheden er blevet mere human, er det ikke ensbetydelig med, at magten er forsvundet. Han omtaler den måde vi anser sociale omstændigheder på, som en overvågnings-korrektion (Chambon 1999) 61. Dette skal forstås som, at forskellige professioner der arbejder med mennesker, har en opgave der består i at være normalitetens dommere. Af hensyn til analyse niveauer, vil jeg først gennemgå governmentality som et makro-sociologisk begreb, der skal forklare baggrunden for socialrådgiverens interaktion med 58 Hvad er sociologi. s. 65 59 Teori i socialfaglig praksis. s. 108 60 Det magtfulde møde mellem system og klient s. 10 61 Sociologi i socialrådgivning og socialt arbejde s. 73-74 26
borgeren. Begrebet bliver ligeledes sat i forbindelse med analysen på mikroniveau, sammen med subjekt-teorien, pastoral magten, magtteknologien og dividing practices. Selvom Foucault beskæftiger sig med stats-mentaliteten, er det ikke ensbetydende med, at begreberne kun skal ses som makro-sociologiske begreber. En vigtig pointe for Foucault, som også til dels adskiller sig fra andre teoretikere der beskæftiger sig med magt, er at blikket ikke rettes mod staten eller uddannelsessystemet, som det eksempelvis ses hos Bourdieu. For Foucault er magten ikke almindeligvis noget oppefra, men nærmere en magt som gennemsyrer alt og som konstituerer mennesket i sociale relationer 62. Governmentality Governmentality henfører til de tankemåder og praktikker, der har til hensigt at styre, forme og påvirke menneskelig adfærd og menneskelige måder at leve på (Foucault 1991) 63. Governmentality er et rationale og et sæt af tanker og forståelser omkring hvad der er god og dårlig adfærd. Når politikkerne ønsker ændringer i kontanthjælpsmodtagernes adfærd, kan det ske ved et flertal der beslutter, at borgere der modtager kontanthjælp skal handle på forskellige måder for at modtage ydelsen. Når politikerne ønsker, at modtagere af kontanthjælp skal aktiveres for deres hjælp, kan det knyttes til en tankegang om workfare som beskrevet under afsnittet organisatoriske rammer. Beskæftigelsespolitikken blev således revurderet i midten af 1990 erne, således at det generelle fokus på velfærd, blev flyttet til et fokus på workfare. For at modtage, må man yde. Tankerne bag workfare var, til dels et ønske om at mennesker ikke skulle tilpasse deres liv efter offentlige ydelser, men også et ønske om at øge de arbejdsløses motivation og kvalifikationer 64. Den mentalitet der styrer de politiske intentioner med det sociale arbejde, har en stor betydning for, hvordan socialrådgivernes praksis er struktureret og er samtidig med til at beslutte målene med indsatsen. Det er ligeledes vigtig, i en analyse af Foucault, at inddrage netop diskursen i forståelsen af problemstillingen. Noget må betragtes som et socialt problem, før der findes løsningsmodeller. At de unge, uden arbejde eller uddannelse har et socialt problem, og hvad det sociale problem indebære, er derfor vigtig at anskue i et historisk perspektiv for at forstå hvilke 62 Teori i socialfaglig praksis. s. 107 63 Sociologi i socialrådgivning og socialt arbejde s. 82 64 Sociale problemer og social politik s. 146 27
løsningsmodeller der er tilgængelige i den pågældende tid 65. Særligt fokus i projektet er aktivering som svar på denne løsningsmodel. Et eksempel på governmentality, og definitionen på god og dårlig adfærd har jeg kigget nærmere på i mit interview med en borger. Der spørges således: Så vil jeg spørge dig om du føler du har haft mulighed for at medvirke i din sag, og det du så sagde, indgik i socialrådgiverens overvejelser? hvortil vedkommende svarer: Jamen det synes jeg, øhm, men tit har jeg fået afslag på de ting jeg nu gerne ville, i og med at det enten ikke var et job, noget som de kunne se en fremtid i for mig, enten var det ikke en uddannelse, eller så var det, jamen der har været en del afslag ( ), altså jeg har for eksempel godt tænkt mig at komme på et tegnekursus eller et eller andet i den retning, men det kunne de ikke se en fremtid i, så det ville de ikke poste penge i. 66 Den interviewedes udtalelse, kan tolkes og betegnes som korrekt og ukorrekt adfærd. Socialrådgiveren kan definere hvad der er fremtid i og hvad der ikke er. Her er der ikke nogen fremtid i et tegnekursus, fordi at det i denne forståelse ikke føre til ordinær beskæftigelse eller uddannelse, men som vedkommende endvidere sagde: Fokus var meget omkring uddannelse og skolegang, og nu skulle jeg også, omkring min studentereksamen, have gjort den færdig, og selvom min drøm egentlig var at blive tatovør. 67 Den egentlige inklusion og medvirken må derfor siges at være når man forslår en indsats, som socialrådgivere har en mulighed for at iværksætte. Det betyder også, at mulighederne er reguleret i forhold til den enkelte kommunes tilbud. Man må i denne optik, forstå socialrådgiveren som koordinator inden for de organisatoriske rammer som vedkommende arbejder under, som en faktor for hvilken adfærd socialrådgiveren vil have at borgeren udviser. I dette tilfælde skal borgeren udvise en adfærd, der har en relation til uddannelse. Her er den interviewedes forståelseshorisont, således at hun oplever at jobcentret fokuserer meget omkring uddannelse, selvom hun allerhelst vil være tatovør. Er man umotiveret i forhold til realistiske indsatser, må adfærden ændres så den passer til det socialrådgiveren ønsker borgeren skal medvirke til. Målet med beskæftigelsesindsatsen er selvforsørgelse, men hvis 65 Teori i socialfaglig praksis. s. 89-90 66 Interview med borger, 07:27. 67 Ibid. 09:13 28
den unge har problemer der kan besværliggøre at vedkommende tager en uddannelse eller får et arbejde, så er det problematisk hvis den unge ikke virker motiveret for at ændre sin situation. Jeg vil analysere motivationstankegangen senere i analysen. Governmentality skal ses som en styringsmentalitet, det der betragtes som den overordnede norm 68. For beskæftigelsesområdet, kan den overordnede norm eller dagsorden være, at arbejde eller uddannelse er målet og det at kunne klare sig selv er essentielt for at nå målsætningen. Det er særligt vigtigt at bemærke, at måden man styre menneskers adfærd på, er betinget af måden magten er konstruereret på. På jobcentret har socialrådgiveren ikke magten over den unge med sociale problemer. Foucault ville sige, at socialrådgiveren ikke besidder en egentlig magt, men vedkommende har evnen til at påvirke det frie menneske, deres handlinger og selvopfattelse. Magten kan derfor ikke ses som en firkantet kasse, med traditionelle forestillinger om positioner og magtudøvelse, men må ses i lyset af dens produktivitet, i det som Foucault beskriver som en produktiv magt 69. Det er den, fordi at den er skabende og får individer til selv at gøre sig til subjekter og genstand for styring 70. Magten er altså ikke repressiv, hvor den ene part har magt over den anden. For at forstå governmentality perspektivet, må man samtidig også se på jobcentrets rammer, som et forhåndsdisponerede rum. Det betyder, at forskellige iagttagelser og løsningsmuligheder er fundet på forhånd. Der er noget interessant i, at en medvirken eller inddragelse af borgeren, sker i et rum der på forhånd er defineret til at skulle gøre nogle bestemte ting, med bestemte løsningsmuligheder. Det betyder, at der før borgeren har ytret sine ønsker til sin sagsbehandling, allerede er defineret nogle svar på om ønskerne kan opfyldes eller om de ikke kan. Det betyder således, at hvis man ikke har tilbudsmuligheder der kan gavne unge med svære sociale problemstillinger tilgængeligt i kommunen, så vil det være vanskeligt at igangsætte den rette indsats. Der kan derfor ikke rykkes på forestillinger omkring indsatser, hvilket kan begrænse den unges muligheder, når forslag og nye idéer, bliver mødt af en forvaltning, hvor det på forhånd er defineret som noget uønskværdigt 71. Governmentality begrebet må samtidig også ses i lyset af Foucaults forståelse af sandhedsregimer, hvor systemer og processer sortere mellem sande og falske diskurser. Det betyder også, at visse diskurser fortrænger andre. Det gælder definitionen på sociale problemer og selvindlysende 68 Sociologi i socialrådgivning og socialt arbejde s. 82 69 Teori i socialfaglig praksis. s. 108 70 Ibid. s. 108 71 Ibid. s. 109 29
sandheder og hvor kategoriseringen af borgerne synes at være selvfølgeligheder i socialt arbejde. Det er så disse sandheder som eksempelvis socialrådgiveren er underlagte og skolet i og de sandheder som forskning, litteratur mm. er baseret på. Det får en konsekvens for måden man anskuer borgerne på og deres unikke træk bliver kategorier og deres fællestræk, handlinger og indsatser overfor målgruppen bliver selvfølgeligheder. Arbejder man med unge der har vidtgående sociale problemer, hersker der altså et sandhedsregime over, hvad der definere de sociale problemer som de unge er indehaver er. Individuelle karakteristika og den enkeltes livssituation bliver opslugt af administrative kategorier, som jobcentreret opererer med. Det er altså ikke den unges oplevelse af sit eget liv og vedkommendes behov der er i fokus, men de tilbud som forvaltningen har mulighed for at igangsætte 72. Subjekter Subjekt-begrebet er interessant fordi det siger noget om hvordan mennesker påvirker andre menneskers handlingshorisonter. Det er samtidig den produktive magt, der producerer subjekter. Det knytter sig op af governmentality, ved at det eksempelvis formes af magtteknologier og selvteknologier (som jeg vil forklare senere), og det er ved denne kobling af magten, der kendetegnet governmentality 73. Det danner ligeledes et af fundamenterne i Foucaults forståelse af magt. Foucault omtaler den velfærdstatslige praksis på en sådan måde, at den er tilrettelagt med subjektet i fokus. Eksempelvis er jobplanen et godt eksempel på en praksis, hvor subjektet indgår i en systemisk kontekst. Her er målet, at man vil lave en plan for den ledige for at finde ud af personens fremtidige arbejdsudsigter, uddannelse og lign. Den forgår ikke udelukkende på den unges præmisser, men i den kontekst og relation den unge indgår i. Juul Hansen formulerer det således at: Den unge skal formulere sig selv i forhold til de legitime måder at være klient på 74. En legitim klient er samtidig en, der har forstået præmisserne og rammerne for deltagelsen, samtidig er det også en borger der kan formulere, hvad socialrådgiveren vil høre. I mit interview med borgeren, bliver der således sagt: Jeg kan også huske flere gange, så altså, det var noget jeg tænkte da jeg var helt lille at jeg gerne vil være frisør, det kom jeg bare til at slynge ud en eller anden dag, for så tænkte jeg, så havde de noget håndgribeligt. 75 72 Det magtfulde møde mellem system og klient s. 13 73 Teori i socialfaglig praksis s. 109 74 Sociologi i socialrådgivning og socialt arbejde. s. 78 75 Interview med borger, 12:45 30
Når man skal legitimere sin klientstatus, må man samtidig også komme op med nogle idéer til, hvad der vil være legitimt og hvad der ikke er. Her kan den interviewedes udtalelser tolkes som en reaktion på, at socialrådgiverne ønsker at hun italesætter realistiske mål. Generelt kan det siges om målgruppen, at de har væsentlige sociale belastninger der kan vanskeliggøre denne proces, i og med at man skal kode socialrådgiveren retorik og samtidig biddrage med informationer, der gør socialrådgiveren bevidst om at man er fastsat på forandring og ønsker at deltage i de tilbud kommunen kan tilbyde også selvom man ikke er det. Dette kan eksempelvis føre til det citat vi ser foroven, hvor man slynger noget ud som vedkommende vil høre, for så passer man ind. Når Foucault analysere subjektiver, er det i en forståelse af at disse ikke er kommet automatisk til os, men er noget der indgår i forskellige teknologier som er afhængige af vores kultur, de sociale grupper vi indgår i osv. Når Foucault omtaler subjekterne, indgår det i en opfattelse af, at subjekter påvirker subjekter. Som tidligere nævnt kalder Foucault samfundet for produktivt 76. Det er produktivt i den forstand, at der produceres subjekt kategorier, som er afgrænsninger af subjekterne, hvilket bunder i en afgrænsning af hvad der er meningsfuldt og hvad der ikke er. Jobcentrets prædefinerede rammer, har på forhånd afgrænset problemstillingen således, at det alment kendt hvad der er nyttigt og hvad der ikke er. Når man kategoriserer subjekter, skal det forstås som kategoriseringen af mennesker, lidelser, tilstande og lign. Hvis en ung på kontanthjælp samtidig har en lidelse, der forhindre den unge i at varetage et fast arbejde eller påbegynde uddannelse, indgår denne lidelse i en kategori. Det får en afgørende betydning for relationen mellem borgeren og socialrådgiveren. Det betyder således, at der forgår en forhandling mellem parterne baseret på den kategori man har. Forhandlingen sker fordi hvor der er magt, er der således modmagt 77. Så har man en lidelse der kan påvirke ens muligheder i systemet, har man samtidig en mulighed for at forhandle på baggrund af den lidelse og påvirke ens relation til socialrådgiveren og ens mulighed for indflydelse. Jobplanen er igen interessant at fremhæve, fordi det siger noget omkring de forhandlinger der forgår mellem socialrådgiver og borger. Ud fra en antagelse om, at man kan forhandle sig til en mere fordelagtig tilbudsordning for den ledige, må der også samtidig stilles spørgsmålstegn ved om den unges ressourcer kan påvirke hvilke tilbud der er aktuelle eller ej. Der er mange måder at anskue unges ressourcer og forhandlingsmuligheder i 76 Sociologi i socialrådgivning og socialt arbejde. s. 79 77 Ibid. s. 79 31
samarbejdet med socialrådgiveren. Metoder i socialt arbejde, som er en SFI undersøgelse, forklarer hvordan socialrådgivere oplever at det er lettere at inddrage ressourcestærke borgere, f.eks. fleksjobbere, frem for kontanthjælpsmodtagere, kan f.eks. ses i denne tankegang. De ressourcestærke kan bruge deres viden om socialrådgiveren som subjekt eller kategori, som en form for modmagt. Den ressourcesvage på kontanthjælp, kan antages at have svære ved at finde ressourcerne til at påvirke socialrådgiveren, hvilket skaber ringe vilkår for magtpåvirkningernes muligheder for at gå begge veje. For at forstå forhandlingsprocessen, kan man kigge nærmere på interviewet hvor jeg spørger: Så du var ikke i matchgruppe 2 længe?, hvortil vedkommende svarer: Nej, det var en måned eller to maks., indtil de så indså at jeg var slet ikke klar til at blive sat ud i noget nyt ( ) Hvor der var flere møder hvor jeg decideret brød sammen og jeg havde min mor med også. 78 Dette kan tolkes som at vedkommende har det så skidt, at personen ikke er indsatsklar. De fysiske tegn på interviewpersonens helbred, blev altså også en faktor for, hvordan socialrådgiverne valgte at gå videre i sagsbehandlingen. Dette ville forstås som en modmagt, hvor borgeren, på trods af manglende ressourcer, alligevel påvirker socialrådgiveren. Det kan derfor antages, at borgerne har en mulighed for at påvirke socialrådgiveren, men når socialrådgiveren er en del af diskursens sandhedsregime så kan dette vanskeliggøre borgerens indflydelse, særligt hvis borgeren har manglende ressourcer. I relationen er magtforholdet er neutralt, hvor socialrådgiveren ikke besidder magten, men nærmere forvalter sandheder, hvilket betyder at den neutrale magt mellem parter, hvor begge påvirker hinanden, afgrænses af konteksten, hvor socialrådgiveren forvalter og afgrænser påvirkningerne. Subjekterne, i dette tilfælde unge med andre problemer end ledighed og socialrådgiverens handlingshorisonter må også anskues ud fra den forståelse af, at barriere for borgerinddragelsen kan anses på forskellige måder i relationen. Det kan være svært for borgerne at få indflydelse, hvis de eksempelvis er oplært eller tilpasset jobcentrets præmisser, hvor det bliver besværligt at tale om inddragelse på borgerens præmisser, fordi at borgeren er farvet af systemets kodeks 79. De unge med sociale problemer, er som afsnittet om målgruppen også indikerede, oftest den målgruppe der er sværest belastet med sociale problematikker. Det kan tænkes, at de har været i systemet i adskillige år. Det skal dog også siges, at der er 78 Interview med borger, 00:44. 79 Metoder i socialt arbejde. SFI. s. 40 32
visse mennesker der kunne bruge det omvendt, og benytte deres viden om system til at forholde sig strategisk for derved at opnå mere indflydelse 80. I takt med beskrivelsen af målgruppen, må man dog til en vis grad sige, at en mulige barriere for inddragelsen af de unge kan bero på nogle personlige barrierer, hvor SFI undersøgelsen Metoder i socialt arbejde konstaterer at inddragelsen kan vanskeliggøres af en ringe selvopfattelse, hvor den unge eksempelvis ikke evner at deltage, eller tage det ansvar der ligger i at blive inddraget 81. Så selvom subjekterne påvirker hinandens handlingshorisonter, så kunne det tænkes at de unge, med svære sociale problematikker, har det så dårligt, at de ikke magter at tage kampen op for at få indflydelse. Pastoral magt I sine nyere studier, var Foucault optaget af begrebet, som er et gammel begreb der forklare hvordan pastoren, altså hyrden som vogtede flokken, ses i relation til den moderne velfærdsstat vi har i dag. Vi varetager den enkeltes fremgang, velfærd og lykke ved hjælp af forskellige instanser der skal sikre vores velbefindende. Sundhedsområdet, det sociale område, arbejdsmarked- samt uddannelsesforanstaltninger skal alle sammen sikre, at den enkelte er underlagt en disciplineret normalisering, hvor det endelig mål er den enkeltes trivsel 82. I dag er det ikke længere kirkehyrden der vogter de menige, men det er de velfærdsstatslige professioner der har overtaget rollen og magtudøvelsen har ændret sig. Pastoral magten har bibeholdt sin gamle funktion der omhandler kontrol og hjælp af borgerne, med fokus på det enkelte individs problematikker. Den pastorale magt kan ses i uddannelsessystemet, sundhedssystemet, hos psykologer, socialrådgivere, i opdragelsen osv., og den er svær at få øje på, i det at den fremstår positiv og produktiv 83. Overordnet handler socialrådgiverens opgave om at hjælpe borgeren til af få afklaret sin situation med henblik på at opnå en form for aktiv deltagelse i samfundet, eksempelvis ved at deltage på arbejdsmarkedet eller at påbegynde en uddannelse. Pastoral magten kan ses i måden socialrådgiveren taler til og om borgeren, hvilket kan have en karakter af, at socialrådgiveren kun ønsker det bedste for borgeren. Den hjælp der gives, opleves som positiv og produktiv, men er i denne optik, mere et udtryk for en kontrollering af borgeren, hvor socialrådgiveren groft sagt er forklædt som hjælper. I interviewet bliver der spurgt således: 80 Ibid. s. 40 81 Ibid. s. 39-40 82 Det magtfulde møde mellem system og klient. s. 14 83 Perspektiver på sociale problemer s. 245 33
Jeg vil høre dig om du har en oplevelse af om socialrådgiver(ne) havde nogle fordomme, eller nogle antagelser om dig i jeres samarbejde? Dertil svarer borgeren: Mange af dem havde læst mine journaler før hen, inden de mødte mig. Så der var jo allerede fra første møde har flere af dem, sagt at så skal du ud i sådan og sådan og det tror jeg ville være godt for dig, ud fra det de havde læst fra de tidligere sagsbehandlere, ikke ud fra det jeg havde sagt. 84 Det er en interessant formulering: Hvad der er godt for dig, men hvad der er godt for dig, bliver her refereret i forhold til hvad andre sagsbehandlere havde beskrevet. Man må forstå borgerens tolkning af situationen således, at hun oplever ikke at blive hørt omkring evalueringen af tilbud. Pastoral magten kan ses her, når der benyttes positivt ladede ord, til at beskrive et ønske om at hjælpe vedkommende, særligt hvad der ville være fordelagtigt at gøre for at opnå det socialrådgiveren vil mene er det optimale for borgeren. At sagsbehandlerne læser borgernes journaler er en selvfølge, det er ikke det der anfægtes her, nærmere den oplevelse borgeren havde af, at sagsbehandlerne på forhånd havde forudbestemt hvad der ville være godt for vedkommende at deltage i baseret på journalen. Det er samtidig her at socialrådgiveren som bio-magt skinner igennem, nemlig den magtform der ses i typiske velfærdsprofessioner, hvor borgeren lettest mister sin modstand. Det er de professioner der skal fremme sundhed, livskvalitet og sikkerhed, ud fra en intention om at skabe nyttige samfundsborgere 85. Det er ligeledes denne form for magt, der er essensen af velfærdsstaten, hvor magten er svær at forsvare sig i mod. Det er i relationen at subjektet opgiver sin modstand og frivilligt overgiver sig til disciplineringen. Den moderne pastoral magt benytter sig af nogle vigtige redskaber, der underbygger dens magt. Her er tale om registrerings- og katalogiseringsteknikker, dvs. Journaler, rapporter, jobplaner osv. Det er alt sammen redskaber der, i denne forståelse af moderne magt, der yderligere bekræfter borgerens behov for hjælp, hvor vedkommende samtidig bliver defineret som socialt afvigende 86. Normaliseringen kan ses i relation til behandlingsbegrebet i socialt arbejde, hvor de sociale afvigere ikke opfattes som sociale kategorier, men nærmere som individers afvigelse fra normen, hvor individets konflikter med samfundet behandles som enkeltsager. Det har derfor 84 Interview med borger, 04:32 85 Det magtfulde møde mellem system og klient. s. 14 86 Perspektiver på sociale problemer s. 246 34
betydning, for hvilken normalisering der finder sted. Det udelukker derfor tanken om, at problemer kan være samfundsforankrede (De Swann, 1988) 87. At normaliseringsbegrebet er disciplinært, skal ses som reguleringen af menneskelig adfærd, ved et ønske om at ensarte mennesker, så de i sidste ende kan blive nyttige samfundsborgere (Foucault, 1975) 88. Det er samtidig vigtigt at få vedkommende til at forstå, at den hjælp kommunen kan yde, gøres for personens bedste. Man kan antage, at når den unge møder systemet, så skal det gerne fremstå således, at det ikke er det optimale sted at være; at man gerne vil væk fra systemet så hurtigt som muligt. Socialrådgiveren fremstår således som hjælperen, personen der kan hjælpe til at sikre borgerens velbefindende. For hypotesen skyld, kunne vi skabe et scenarie hvor socialrådgiveren og borgeren i fællesskab har besluttet at borgeren skal deltage i aktivering, for at afklare borgerens ressourcer i forhold til uddannelse eller arbejde. Borgeren er blevet hørt og skal kun i aktivering i 10 timer om ugen på en fabrik. Socialrådgiveren er ligeledes glad for aftalen, fordi at borgeren er aktiv. Som tiden går, er den unge glad for sin aktivering og vedkommende har flinke kollegaer. Socialrådgiveren ønsker imidlertid, at den unge nu skal arbejde 20 timer om ugen, fordi at alt virker til at gå som det skal og den unge burde godt kunne klare det antal timer om ugen. Den unge er uenig og føler ikke, at vedkommende kan magte 20 timer om ugen. Socialrådgiveren kunne derefter argumenter for, at det er meget normalt at mennesker arbejde 37 timer om ugen, så 20 timer burde være overkommeligt for den unge at klare. Det fremstår umiddelbart som socialrådgiverens gode intention, at borgeren skal nærmere en deltagelse, på lige fod med resten af de arbejdsdygtige borgere. I en undersøgelse fra SFI, der er baseret på en kvalitativ undersøgelse af indsatser over for ikke-arbejdsmarkedesparate kontanthjælpsmodtagere, bliver det konkluderet, at: Sagsbehandlerne er skeptiske over for kontanthjælpsmodtagernes egne ønsker, da ønskerne går ud på at forblive i kontanthjælpssystemet. Hvis det ugentlige timeantal i aktiveringen er højt, så vænner kontanthjælpsmodtagerne sig ligeledes til et højt ugentligt aktivitetsniveau. Det skal ligeledes siges, at de socialrådgivere der mener at mere aktivering fører til bedring, ligeledes er de samme der beskriver deres klienter som havende færre problemer, i forhold til de 87 Behandling. Begreb & praksis i socialt arbejde.19 88 Ibid. s. 20 35
socialrådgivere der mener at man skal tage mere hensyn til ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere 89. Den skepsis kan tænkes, at smitte af på borgerne, så der muligheder for forandringer mindskes. Borgeren i interviewet siger således, da hendes nye sagsbehandler forslår et højskole ophold: Jeg troede slet ikke at højskole ville være en mulighed, for hvad skulle man ku tjene penge på det for, fremadrettet-agtig, fordi det var det indtryk jeg havde fået, at det var noget man skulle kunne tjene penge på i fremtiden ( ), så højskole havde jeg ikke set komme, men det var et godt tilbud. 90 Den interviewede forestilling af jobcentrets rammer kan siges at være etablerede, hvor det må tolkes som en overraskelse, at der kunne rykkes på denne forestilling. Umiddelbart ville man ikke påstå, at man finder arbejde eller tager en uddannelse ved at være på højskole, men det er måske midlet der helliger målet, hvis det kan hjælpe den unge til at finde balance og kontrol i tilværelsen. Det er en investering, men på lang sigt kunne det vise sig at gavne den unge, i stedet for at skulle deltage i mange forskellige tilbud, hvor den unge ikke kan se forandringer i processen og kan opleve endnu flere nederlag. For at vende tilbage og konkretisere hvilke mekanismer der kan gøre sig gældende i relationen mellem socialrådgiver og borger, vil jeg nu benytte mig af Foucaults forståelse af magtteknologi. Magtteknologi For at få borgeren til at forstå og ikke mindst ændre adfærd, må socialrådgiveren have nogle redskaber til at styre med. Tidligere blev governmentality sat i forbindelse med styring, men for at gå dybere ind i styringsmekanismer kan man fremhæve magtteknologier. Når den unge møder systemet, må den unge, i denne optik, underkaste sig disciplin og kontrol. Magtteknologier kan siges at være måder hvorpå man objektiverer subjektet 91, dvs. man underkaster mennesket for bestemte styringsformer. Det er instrumenter, der kan stille skarpt på visse forståelser eller forklaringer på fænomener, så fokus bliver på dette. Den må samtidig siges at være meget diskursstyret 92, i det vores fokus skifter sig efter den politiske diskurs vi lever i. I en beskæftigelsesmæssig sammenhæng kan man perspektivere til vores 89 Veje til beskæftigelse. s. 37-38 90 Interview med borger, 17:00 91 Magtens former s. 28 92 Ibid. s. 28 36
måde at anskue arbejdsløshed på i dag. Der er den klassiske fra welware til workfare som tidligere beskrevet i projektet, hvor fokus er at man ikke passivt skal modtage penge fra det offentlige, uden at arbejde for pengene. Denne forståelse danner rammer for beskæftigelsesområdet i dag; hvor fokus er på at de ledige skal stå til deltage i de tilbud som kommunen tilbyder. Dette gælder også for matchgruppe 2, som kan deltage i forskellige former for aktivering, eller arbejdsprøvninger for at klargøre hvad de kan og hvad de ikke kan. Dette betyder at diskursen er vigtig for anskuelsen af arbejdsløse. Når noget er en socialpolitisk tendens, eller diskurs, må det siges at have indflydelse på måden vi anser de ledige på, hvilket ultimativt må siges at være en styring hvorpå vi objektivisere og stiller skarpt på bestemte problematikker. Disse problematikker resulterer således i bestemmelser, der påvirker denne målgruppe. I mit interview med borgeren, stod det klart, at der var fokus på klassiske tilgange for at få afklaret vedkommendes jobsituation. Vedkommende siger om socialrådgivernes visioner således: Jeg synes de var meget fremme i hvad jeg så ville, og hvis jeg nu skulle frem, hvad jeg så allerhelst ville uddannes som, og blah blah blah og det var jeg jo slet ikke klar til, jeg ville jo bare lige de små skridt. ( ) Det var meget fremadrettet, og meget hvad skal du tjene dine penge på i fremtiden, nu skal du jo også snart selv kunne forsørge dig og sådan nogle ting. 93 Dette kan tolkes som et udtryk for, at man stiller skarpt på en problematik. Fremtidsudsigter og selvforsørgelse er det overordnede mål, hvor borgerens ønske om de små skridt ikke bliver hørt, i det at socialrådgiveren er fremadrettet og samtidig har sit fokus på borgerens evne til at forsørge sig selv i fremtiden. Det kan knyttes til det tidligere nævnte sandhedsregime, fokus er på aspekter ved borgeren liv, som passer ind i jobcentrerets sandhedsregime, hvilket kan hjælpe forvaltningen med at afgrænse borgerens behov, ud fra eksisterende definitioner på målgruppen 94. Når vi stiller skarpt på noget, fjerner vi samtidig også fokus fra noget andet. I mødet med socialrådgiveren, kan hver aktør have forskellige tilgangsvinkler til den unges behov for hjælp. Borgerinddragelse og borgeren som ekspert i eget liv, kan kompliceres hvis ikke der stilles skarpt på borgeren behov, men nærmere på borgeren kategori i systemet. Med magtteknologier kan man forstå, hvordan noget der er i fokus, samtidig fjerner relevansen fra 93 Interview med borger, 09:34 94 Det magtfulde møde mellem borger og klient s. 13 37
noget som magthaverne ikke ønsker i fokus. Borgeren jeg interviewede forslår, socialrådgiverne skal være mere åbne omkring de forskellige muligheder. Borgeren siger således: ( ) måske være lidt mere åbne omkring de forskellige muligheder, ikke at de skal være, hvad skal man sige, en uddannelse der SKAL føre til et bestemt job, hvilket jeg meget havde opfattelsen af det var det jeg skulle komme op med, eller så var det ikke godt nok. ( ) men også ligesom hvis vedkommende, i og med at man er i enten matchgruppe 2 eller 3, så har man jo nogle vanskeligheder der gør at måske ikke er så klar til alt det de nu gerne vil have en ud i. Så at lytte lidt mere på vedkommende. 95 Den interviewedes tolkninger af matchgruppekategorierne, må siges at gå på en forståelse for målgruppens problemer, og at der bør tages et større hensyn til hvad borgerne siger til socialrådgiveren. Dette stiller borgerinddragelsen i en paradoksal og komplekst situation, fordi der på den ene side er et ønske om at inddrage borgerne, og med unge der står overfor mange valg i livet og har væsentlige sociale problemer, der gør at de ikke kan varetage et arbejde, måske en endnu større grund til at give dem et fodfæste og en følelse af kontrol, vælges der automatisk nogle emner der er mere relevante end andre. Hvis man analyserer socialrådgiveren som en professionen der benytter sig af magtteknologier, så vil man ikke entydigt kunne sige, at det er noget socialrådgiveren gør med vilje, eller at hensigten er, at underminerer borgerens behov. Det sociale arbejde defineres af de rammer det er omgivet af og de politiske hensigter med arbejdet, således at det kan siges at være direkte uundgåeligt at stille skarpt på visse fænomener. Dividing practices Det er væsentlig at fremhæve dette begreb, som kendetegnes ved at være baseret omkring dividing practices, som eksempelvis søger at opdele mennesker og skabe opdelinger i mennesket selv. Disse opdelinger kan eksempelvis ses i opdelingen af motiverede og ikkemotiverede borgere der ansøger om kontanthjælp 96. I denne optik, er det ligeledes besluttet fra socialrådgiverens side hvilken borger vedkommende møder. Er det en der er motiveret, eller en der mangler motivation. Disse opdelinger danner rammerne om meget af Foucaults forståelser af magt. Hvis vi kan kategorisere og opdele, kan vi også ændre adfærden. Hvis man 95 Interview med borger, 11:11 96 Magtens former s. 19 38
sidder med umotiverede borgere, så ville det naturlige, i dette perspektiv, være at de skal motiveres. Motivationen i et jobcenter, skal ses i lyset af, at det skal medvirke til at skabe en positiv indstilling til at arbejde 97. I starten af projektet, skrev jeg at fokus i opgaven ville være den bevidsthedskontrollerende magt, som er kendetegnet ved at de undertrykte ikke selv er klar over at deres interesser er forbigået. Når borgerens ønsker ikke er mulige at opfylde, må socialrådgiveren, i dette perspektiv, bestræbe sig på at få borgeren til at formulere nogle ønsker, der er mulige at opfylde inden for de rammer socialrådgiveren arbejder under. Dette kaldes motivering for behandling 98, som det næste afsnit vil handle om. Men hvad gør man, for at skabe en positiv indstilling til at arbejde? Man kunne argumentere for, at det er svært at møde motiveret op på kommunen, hvis man har vidtgående sociale problematikker, der vanskeliggøre udførelsen af et normalt liv. Når man arbejder med umotiverede borgere, arbejder man samtidig også med modstand. Motivation kan, ifølge Per Revstedt, forstås ( ) som en stræben efter at leve så meningsfuldt og selvrealiseret som muligt. Denne stræben er udtryk for menneskets inderste natur: at være konstruktiv, målrettet, social og aktiv 99. Den vigtigste pointe hos Revstedt er, at alle borgere i teorien er motiverede, men motivation har forskellige udtryk. Der er den latent motiverede, der virker umotiverede, i det at den ikke giver sig til udtryk i menneskets handlinger. Latent, som betyder hvilende, er altså en motivation i dvale. Den manifeste motivation er den åbenlyse motivation, hvor de konstruktive kræfter hos mennesket er stærkere end de destruktive 100. Fælles for manifeste og latente borgere er at de begge rummer en positiv kerne, der indebærer bestræbelse på at leve et liv, hvor den enkeltes kompetencer udfoldes. Socialrådgiverens arbejde er i bund og grund, at realisere klientens menneskelighed, også selvom klienten afviser socialrådgiverens hjælp 101. Kaspar Villadsen, Ph.d. i sociologi, skriver at Per Revstedts bog er temmelig radikal, men at den samtidig repræsentere iagttagelses-måder som er vidt udbredt i socialt arbejde. Når man taler om at give plads til borgerens egne visioner og drømme, er det ikke er det ikke alle visioner og drømme som socialrådgiveren kigger efter. Det betyder, at den latente og social udstødte borger kommer til at fremstå som ufri, som samtidig ikke er i kontakt med sin positiv kerne og som ikke har selvkontrol 102. Dette syn kan være medvirkende til, at legitimere 97 Behandling. Begreb & praksis i socialt arbejde. s. 163 98 Organisationer og socialt arbejde. s. 305 99 Motivationsarbejde s. 40 100 Ibid s. 40 101 Det sociale arbejdes genealogi s. 205 102 Ibid. s. 209 39
socialrådgiverens arbejdsopgaver. Mit møde med borgeren og igennem interviewet stod det forholdsvis klart, at hun har været i en periode i sit liv, hvor der ikke var nogen lyspunkter. Hun brød grædende sammen til møder, hvilket resulterede at hun havde sin mor med. Det må siges at betyde meget for hvordan man møder borgerne, hvis man har et menneskesyn som Per Revstedt har. Når den latente borger opsøger hjælp, sker der efter denne overbevisning, i forklædt form. De er hjælpeløse over deres psykiske smerte, men de løser problemet ved krampagtigt at beskytte sig mod generende erkendelser og ubehagelige følelser 103. Kendetegnet ved den latente borger er hans forsvar. Det er ikke utænkeligt at sagsbehandlere mener, at der kan findes motiverende faktorer hos alle borgere og der blot handler om mobilisering af kræfter. Det får selvfølgelig konsekvenser for mødet mellem partnere, hvis borgerens virkelighed bliver mødt af en sagsbehandler, der i bund og grund har regnet den ud på forhånd. I afsnittet om målgruppen, blev det beskrevet hvilke sociale belastninger (og hvor vidtgående de kan være), så det er en målgruppe der kan have store vanskeligheder, når de møder ind på jobcentret. Er de manifeste, så er de til at nå ind til, eller er de latente, så har de paraderne oppe, men de er stadigvæk motiverede for forandring. I denne forståelse er der altså tale om, at der skal ske en motivering for behandling. Det sker igennem socialrådgiverens forståelse af, at han/hun kan motivere borgeren til at deltage aktivt i de tilbud som vedkommende deltager eller skal deltage i. Motivering for behandling handler, som tidligere nævnt i afsnittet, om at borgerens formuleringer af ønsker som socialrådgiveren kan opfylde. Inddragelsen af borgeren er derfor defineret ved, at borgerens egentlige ønsker bliver omdefineret og kræver at socialrådgiveren aktiv går ind og hjælper den ledige til at finde sin indre motivation, for det tilbud som vedkommende skal være aktiv i. Der er derfor siges at være et ønske om at borgeren medvirker og deltager i sin sag, men samtidig også et ønske om at motivere vedkommende til at deltage i allerede etablerede tilbud; om de så passer til borgerens ønsker eller om de ikke gør. Refleksion Man kan sige, at denne forståelse af inddragelsen af de unge, er bygget på en top-down baseret inddragelse. Her er det forskere, konsulenter, myndigheder mm. der har defineret hvad der er den rigtige forståelse og hvad der ikke er, som giver sig til kende i sandhedsregimet. De selvfølgeligheder som socialrådgiverne er skolet i, igennem uddannelsen, politiske diskurser, igennem forskning mm. har defineret hvordan man arbejder 103 Motivationsarbejde s. 48 40
med borgerne og hvordan man bedst hjælper målgruppen. Det kan ligeledes knyttes op af den bevidsthedskontrollerende magt, som beskrevet i indledningen, hvor borgeren oftest ikke opdager, at vedkommendes ønsker er blevet forbigået. Den bevidsthedskontrollerende magt sker, når socialrådgiveren forsøger at pege borgeren i retninger, hvor socialrådgiveren har en realistisk mulighed for at igangsætte indsatser. I en SFI undersøgelse udtaler socialrådgiverne, at de mener at det er bedst når man inddrager borgerne i beslutninger omkring deres sag, men i denne optik vil governmentality begrebet problematisere dette, fordi at den politiske diskurs og rationale, medvirker at socialrådgiverne skal arbejde med målgruppen på en bestemt måde. Dette kan komplicere en helhedsorienteret indsats overfor de unge, fordi at der er prædefinerede forståelser af målgruppen, samt allerede etablerede tilbud som den unge skal matches med. Inddragelsen sker altså udelukkende på den præmis af, at borgerens ønsker er forenelige med den ønskede adfærd. Hvis ikke, må den ønskede adfærd opnås ved forskellige styringsmekanismer. Subjekterne, hvor magtpåvirkninger belyses i relationen, er også her hvor den egentlige forhandlingsproces er i gang. Forhandlingen om indflydelse, hvor parterne påvirker hinanden. Borgerne har her mulighed for at opnå mere indflydelse, på den betingelse at de er i stand til det. Jeg skrev tidligere, at SFI undersøgelsen forklarede om en borger, der ikke mener at det kommunale aktiverings- og kontanthjælpssystem er gearet til ressourcesvage borgere. Vedkommende oplever ikke at personen stærk nok til at markere og holde fast i sine synspunkter, i mødet med sagsbehandleren, så selvom forhandlingsprocessen er i gang og at forståelsen af magt er relationel, så må det samtidig antages, at det ikke altid er tilfældet, at borgerne kan forhandle, eller udvise tilstrækkelig modmagt, men at det er muligt at påvirke socialrådgiveren, som interviewpersonen gjorde. Socialrådgiveren benytter sig af pastoral magt, hvilket vil sige at de ønsker en disciplineret normalisering af borgeren. Dette forklædes som et udtryk for at ville borgeren det bedste. Borgerens medvirken og forslag, vil derfor være svære at tage hensyn til, når socialrådgiverens disciplinering bliver formuleret som et ønske om at gøre det bedste for borgeren. Man kan sige, at dette kunne skabe et slør for borgerens virkelige ønsker, fordi at magten er svær at forsvare sig i mod. Borgeren opgiver derfor frivilligt sin modsat, grundet det administrative arbejde der understøtter vedkommendes behov for hjælp, i form af forskellige kategoriseringsteknikker, såsom journaler, jobplaner, rapporter og lign. der yderligere biddrager til den fælles forståelse af borgeren som en socialafviger, der har brug for hjælp. Socialrådgiveren ved hvad der er bedst og man kan trygt overlade sagen til vedkommende. Borgerens ønsker om forandring, kan komme til udtryk i forskellige forslag til indsatser. Disse forslag kan blive mødt med forskellige 41
styringsredskaber, heraf magtteknologi. Når socialrådgiveren har sit fokus på én ting (uddannelse, aktivering, beskæftigelse mm.), så fjerner man samtidig også fokus fra nogle andre ting. Så borgerens ønsker er derfor ikke nødvendigvis relevante, fordi at der simpelthen ikke er fokus på dem. Dividing practices, fokuserer på opdelinger af mennesker, i dette tilfælde omkring motiverede og ikke motiverede borgere. En teoretisk forståelse der tager afsæt i Per Revstedts begreber, må borgerens mulighed for medvirken, derfor altid blive gjort til genstand for mistænkeliggøres. Borgeren er ikke, hvem borgeren udgiver sig for at være. Det ville derfor, i denne optik, være socialrådgiverens opgave at forsætte sit motiverende arbejde, for at nå ind til borgerens positive kerne. Borgerens ønsker, kan derfor være et udtryk for, at man er latent og i dvale og hvad borgeren har af forslag, må derfor altid blive mødt med skepsis. Konklusion: Hvordan anskues produktiv magt, i forhold til socialrådgiverens arbejde med borgerinddragelse i en beskæftigelsesmæssigkontekst? Socialt udsatte har en oplevelse af, manglende medvirken i deres sagsbehandling og særligt omkring udsatte unge hersker der en vis diversitet, hvilket kendetegner en målgruppe der har nogle af de fleste sociale problematikker. Det er ligeledes en målgruppe, for hvor der hersker mange vilde problemer, der skaber en usikkerhed og kompleksitet omkring udfaldet af interventioner i indsatserne. Det er også en målgruppe, der står over for mange valg i deres liv, når de møder systemet, som må siges at være orienteret mod en workfare tankegang. Det har stor betydning for tilgangen til målgruppen, da dette betyder at man har fokus på aktiveringen af matchgruppe 2 erne, rettet mod beskæftigelse eller uddannelse. Der kan ligeledes være problematikker, ved at skulle arbejde helhedsorienteret, når man arbejder med matchkategorierne 2 og 3. Socialrådgiverne må derfor evne at se bort fra kategorierne, for derved at sætte sig grundigt ind i de enkeltes problematikker. Den egentlige borgerinddragelse, som er baseret omkring planlægningen og udførelsen af sagsbehandlingen, kan opdeles i en top-down og bottom-up baseret inddragelse, hvor analysen til slut reflektere over, hvilken af inddragelsesformerne der er gældende. Nogle socialrådgivere mener, at det er vigtigt at tage hensyn til borgerens unikke behov og 37% udtaler ligeledes i en undersøgelse, at de oplever det besværlighed omkring synet på borgeren, i forhold til unikhed og standardisering. Det bliver ligeledes fastslået, at der ikke er nogen generel metode for borgerinddragelsen. I analysen bliver socialrådgiverne og borgernes påvirkninger på hinanden 42
og borgerinddragelsen belyst, med empirisk afsæt i et interview fra en borger. Dette bliver set i et governmentality perspektiv, som værende det førende når det kommer til styring, formningen og påvirkningen af menneskers adfærd. De politiske intentioner omkring arbejdet med de unge i matchgruppe 2 og 3, samt forskningens materialer og uddannelsessystemer, har defineret målgruppe på bestemte måder, således at der opstår en indlysende opfattelse af målgruppens problemer. På beskæftigelsesområdet, kan disse problemer eksempelvis løses ved at aktivere den matchgruppe 2 ledige mod uddannelse eller beskæftigelse. Dette manifestere sig således i et sandhedsregime, som gennemsyrer den socialfaglige praksis i jobcentrene, hvor magten ses i subjekternes relation med hinanden hvor hver i sær har mulighed for at påvirke hinandens handlingshorisonter. Aktørerne, socialrådgiverne og borgerne, påvirker hinandens handlingshorisonter, i det der kan beskrives som en neutral magt. De ressourcesvage borgere har dog færre muligheder for at påvirke socialrådgiveren, grundet deres ressourcer, hvilket kan besværliggøre påvirkningen af socialrådgiveren, baseret på viden om socialrådgiverens subjekt kategori. Socialrådgiveren, der er skolet i sandhedsregimet, er samtidig også en profession der benytter sig af pastoral magten, hvor socialrådgiveren våger over målgrupperne, på en sådan måde at der forgår en disciplineret normaliseringen af den enkelte. Den fremstår positiv og produktion omkring forslag og ændringer i eksempelvis aktiveringen i og med at socialrådgiveren kun ønsker det bedste for borgeren. For at styre borgeren mod selvforsørgelse i form af beskæftigelse, eller ved at påbegynde uddannelse, stilles der fokus på nogle problematikker, i dette tilfælde fremtidsudsigter og selvforsørgelse, benytter socialrådgiverne samtidig også magtteknologier for at styre sagsbehandlingen mod bestemte fænomener. Dividing practices bruges for at adskille borgerne i motiverede eller ikke-motiverede borgeren. Dette skal ses i lyset af kategoriseringen af borgeren hvor hvis vi kender vedkommendes adfærd, så er det også muligt at ændre denne adfærd. Per Revstedt blev benyttet som et eksempel på problematikken, hvor der er tale om manifeste og latente klienter. Hvis borgeren er latent, møder borgeren i forklædning, hvor det er socialrådgiverens opgave, at forsætte det motiverende arbejde med borgeren, for at nå ind til borgerens indre kerne, så vedkommende kan få hjælp. Alle disse begreber, har fokus på at styre borgerens adfærd i bestemte retninger og sætte fokus på bestemte problematikker, der skal løses før at borgeren kan påbegynde uddannelse eller arbejde. Dette kan besværliggøre borgerens mulighed for inddragelse, fordi at der på forhånd er bestemte indsatser som vedkommende bliver tilbudt og forskellige løsninger på problemerne. Der er derfor tale om en bevidsthedskontrollerende magt, der medvirker at 43
borgeren ikke opdager at vedkommendes ønsker ikke er blevet tilgodeset og borgeren må omformulere ønsker, der er realistiske for socialrådgiveren at iværksætte. Der er derfor tale om en top-down baseret borgerinddragelse, hvor fokus er på forskellige grupperingers vurderinger af borgeren, som værende det bedste, samtidig med at borgerens egentlige ønsker ikke er centrum for udarbejdelsen af inddragelsen. Socialrådgivers handlingsmuligheder i arbejdet med målgruppen I dette afsnit vil et ønske om at opkvalificere inddragelsen af målgruppen, blive knyttet sammen med socialrådgiverens handlemuligheder. Det er svært at sige hvad der virker, for der er kun foretaget få danske effektevalueringer af beskæftigelsesindsatsen for unge ledige (Rosholm og Svarer 2011) 104. Dette afsnit vil dog give nogle bud på, hvordan man kommer manglende borgerinddragelse til livs. I tråd med resten af analysen, vil jeg nu inddrage et begreb der før ganske kort blev nævnt i starten af analysen og som kendetegner et vigtigt begreb i magtanalysen. Selvteknologier, er et begreb som Foucault blev interesseret i, mod slutningen af hans forfatterskab. I en tid, hvor styringen bliver mere opmærksom og bange for sig selv, er der kommet mere fokus på hvordan individet kan styre sig selv 105. Det handler om at gøre sig til genstand for egen styring, hvor man ved sin egen hjælp eller med hjælp fra andre, kan gøre sig til genstand for styringen, så man eksempelvis kan klare sig selv uden hjælp fra systemet 106. Borgerens autonomi versus styring, i forhold til passiv og aktiv socialpolitik, kan ses som et udtryk for, at man vil væk fra den passive og frem til den aktive, hvor borgerens selvrealisering er i fokus. Dette må ses i lyset af, en erkendelse af, at socialrådgiverne og borgerne påvirker hinandens i relationen, men ressourcesvage borgere, har ikke lige vilkår til at påvirke, som eksempelvis ressourcestærke fleksjobbere, som Metoder i socialt arbejde SFI undersøgelsen forklarede. Det må derfor være op til socialrådgiveren at skåne borgere, der ikke har evnen til at fastholde deres argumenter og ønsker, i mødet med socialrådgiveren. Magtrelationer, er ifølge Foucault ikke i en fast forankret forståelsesramme, men kan ses som en mobil og fleksibel størrelse, der kan ændres over tid. Der kan skabes nye former for magtrelationer som ændrer de før definerede relationer 107. 104 Aktivering af unge kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed. s. 1. 105 Magtens former. s. 30 106 Teori i socialfaglig praksis. s. 109 107 Hvad er sociologi s. 65 44
Hvis socialrådgiverne ønsker at komme nærmere en bottom-up baseret borgerinddragelse, ville det være nyttig at benytte en af de tilgang, der er nævnt i SFI undersøgelsen, en kvalitativ undersøgelse af indsatser over for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som er den tålmodige og hensynstagende indsats. Centralt ved denne model er, at den bygger på tværfaglig indsats, tålmodighed og inddragelse af borgerne ønsker og problemer. Der er i denne model en konsensus om, at der skal tages hensyn til helbredsmæssige problematikker, om de er diagnosticerede eller ej. Den går på en opfattelse af, at man ikke kan forcere en progression hos borgeren, ved at tvinge dem til at deltage i aktivering og at der samtidig skal forgå skånehensyn 108. Hvis socialrådgiverne ønsker at optimere borgerinddragelsen af de unge, må det i dette perspektiv, gå på en erkendelse af, at der er nogle usynlige mekanismer og styringsredskaber der indirekte påvirker måden man er sagsbehandler på. Paradoksalt er det ligeledes, at magt i socialrådgiverfaget oftest diskuteres i forhold til socialrådgiverens afmagt. Sætninger som: Hvis vi bare havde mere magt, så kunne vi hjælpe klienten bedre er en hyppig gentagelse fra socialrådgivere, der er overbeviste om at de står på klienten side oppe mod systemet 109. Derfor betyder det også noget, for hvordan faggruppen anser den magt de har. De teoretiske begreber der er analyseret, danner et billede af, at magten eksisterer på jobcentrene og generelt i forvaltninger og at det er en magt, som kan ses i forhold til socialrådgiverne som repræsentanter for velfærdsstaten, hvor de samtidig er en formildende faggruppe i forhold til realiseringen af denne stat 110. Der må derfor være en form for konsensus omkring magtbegrebet. Järvinen stiller et hypotetisk spørgsmål, når hun skriver om der ikke nærmere burde være en diskussion om hvordan magten kan synliggøres, reguleres og begrænses i stedet for hvordan den kan udvides 111. Projektet har valgt en konfliktteoretisk tilgang til socialrådgivernes handlemuligheder, hvor det antages at magtforholdet kan være så skævt, at det ikke engang opdages. Undertrykkelsen er tilsløret Konfliktteorien stiller spørgsmål tegn ved det der virker indflydelse, hvor man retter sit kritiske blik på samfundet 112. 108 Veje til beskæftigelse. s. 57 109 Nye horisonter i socialt arbejde. En refleksionsteori. s. 181 110 Ibid. s. 181 111 Ibid. s. 181 112 Modeller i socialt arbejde. s. 188-189 45
I en undersøgelse af Jensen, Kolbjørn & Nielsen bliver borgerinddragelse analyseret til, at den mest vidtgående inddragelse er empowerment orienteret. De er et konflikt teoretisk perspektiv som forståelsen bygger på, nemlig at samfundet er præget af konflikt, ulighed, undertrykkelse og magt. Det skal forstås således at normerne for hvad der er rigtig og forkert, defineres af de der har magten. Man er i denne optik interesseret i at forstå dem med magt, som den der definere hvem der er normale og hvem der er afvigere. Magten til er undertrykke svage grupper kan forklares i forhold til den position man har i samfundet. De med magt fastholder dem uden i en undertrykkende position i samfundet 113. Man ønsker at give kontrollen tilbage til borgerne, som er tynget af undertrykkelse og afmagt. Forfatterne til undersøgelsen fremhæver empowerment som en tilgang hvor de professionelle skal opgive deres ekspertrolle og udfordres på deres magtpositioner. Brugerne skal udvikle deres egen magt. (Lundmark, et al., 2004:14 i Jensen, Kolbjørn & Nielsen, 2001:137) 114. I dette perspektiv bliver borgerinddragelsen er spørgsmål om, hvordan man kan åbne op for at borgerne får magten tilbage over deres eget liv, for at sikre borgernes identitet og status i samfundet. Det forekommer umiddelbart voldsomt, i forhold til den anvendte teori, der ikke har et direkte fokus på repressiv magt, men nærmere relationel magt. Det kan dog være en forståelsesramme for hvilke handlemuligheder socialrådgiverne har. Forståelsen behøver dog ikke være så karikeret i praksis, men kan fremstå som inspirerende tanker bag handlemulighederne for socialrådgivere. Lundemark Andersen, Nørlund Brok og Henrik Mathiasen forklarer om brugerindflydelse i forhold til empowerment begreb, ( ) at det kan være fristende at se empowerment begrebet som et konkret bud på, hvordan kravet om bruger indflydelse i lovgivningen kan gennemføres 115. De pointerer også, at man må gøre op med bestemte succeskriterier for målgrupperne på forhånd og at socialrådgiverne skal arbejde sammen med borgerne og ikke for borgerne 116. Forfatterne nævner endvidere, at de professionelle skal være parate til at træde tilbage og lade borgerne få magt over deres liv og de professionelle skal anerkende borgerne som aktive og bidragsydende mennesker, hvis det sociale og sundhedsmæssige 113 Ibid. s. 187 114 Metoder i socialt arbejde. SFI, 2007. s. 36-37 115 Empowerment på dansk. s. 22 116 Ibid. s. 22-23 46
arbejde skal udvikles 117. Det er lidt en spinkel forklaring, som kan være svært at sætte i forhold til praksis. Socialrådgivernes handlemuligheder kunne derfor være, at lade sig inspirerer af dialogen med borgeren, med henblik på at navngive tilværelsen. Inspireret af Paulo Freire og de undertryktes pædagogik, er dialogen den sande vej for menneskets mulighed for at vise sit sande menneskeværd. Dialogen indeholder både refleksion og handling. Her vil socialrådgiveren forstå samarbejdet med borgeren som den refleksion ud fra den sammenhæng, inddragelsen forgår i. Handling er at muliggøre dialogen, hvilket vil sige, at socialrådgiveren skal handle, så der er mulighed for dialogen mellem parterne. Dette kræver af socialrådgiveren, at vedkommende formår at have tillid til borgerens egen evne til at skabe. Ellers opstår der en antidialog, som biddrager til undertrykkelsen, hvor man ellers erobre andre, baseret på sin forhold til dem, som kan ses som en mere raffinerede version af omsorg, eller en paternalistisk tilgang, som analysen har bestået af. 118 En empowerment orienteret tilgang, har samtidig også nogle vilkår omkring ændringer på samfundsniveau, hvilket kan være svært at omtale som en handlemulighed for socialrådgivere. Det er et perspektiv, hvorved man kan belyse borgerne på nye måder og kan bruges som en refleksiv tilgang til praksis. Det kan hjælpe til, at man ikke tager borgerens kategori for givet, men tænker borgeren som udsat for nogle processer, der kan have marginaliserende effekter på borgeren vilkår i system. Handlemulighederne for socialrådgivere kan derfor siges at være dialogorienteret, hvor informationer om sagsbehandlingen bliver prioriteret højere, i stedet for at socialrådgiverne er selektive når det kommer til informeringen, hvilket kan resultere i at inddragelsen ikke har den karakter af planlægning, udførelse og evaluering, som nævnt i afsnittet om borgerinddragelse. Dette kunne tænkes at give borgeren en oplevelse af, at magtforholdet ikke føles så skævt, men at de samtidig oplever, at de bliver taget alvorligt når de deltager og kommer med forslag til deres indsats. Kritisk refleksion For det første, er Foucaults begreber om disciplin og overvågning oprindelig tiltænkt hans analyse af fængselsvæsnet og dets historie. Hans begreber rækker dog også længere, ved at de benyttes i forskellige velfærdsinstitutioner 119. Det kan derfor være problematisk at benytte 117 Ibid.. s. 53 118 Modeller i socialt arbejde s. 205-206 119 Hvad er sociologi. s. 67 47
begreberne i en anden sammenhæng, i en anden historiskperiode og i et andet land. Vilkårene i Danmark, er vidt forskellige fra Foucaults analyser i Frankrig. Foucaults begreber er nyttige til at forklare, hvordan socialrådgivernes sandheder kan påvirke borgerens mulighed for indflydelse og de kan bruges til at forklare visse fænomener af projektets problemstilling. Det kan samtidig også forklare, hvordan socialrådgiverne ønsker at normalisere og styre borgerne i bestemte retninger. Hvad de ikke kan, er at se socialrådgiverne som tænkende individer, der kan forholde sig kritisk til deres egen praksis. Projektet går på en forståelse af, at alle socialrådgivere lader sig forføre af sandhedsregimet og udarbejder deres praksis ud fra denne forståelse. Socialrådgiverne er lige så forskellige som borgerne, hvor man ikke kan se socialrådgiverne som en profession der er stavnsbundet til bestemte tanker og idéer, som de er skolet i, men også som en profession af mennesker der har en kritisk sans og kan forholde sig analytisk til og kritisk til de organisatoriske rammer de arbejder i. Benytter man et Foucault perspektiv på socialrådgiverens adfærd og tilgang til inddragelse, sætter man også professionen ude af stand til at forholde sig konkret til enkeltsager. Det bliver derfor også en forståelse af, at socialrådgiverne er loyale overfor alle beslutninger om organisationens virke og blindt følger diskursens rationale, mens de tilsidesætter deres egne evner til at tænke helhedsorienteret og professionelt. Omkring det sociale problem og projektets relevans for socialt arbejde, skrev jeg om magtperspektivet, at det ikke ( ) forklarer hvordan sociale problemer opstår; det er heller ikke et perspektiv, der giver gode råd om, hvordan sociale problemer kan løses. Det er et perspektiv, som kan hjælpe os til at forstå, at socialt arbejde ikke blot handler om hjælp, støtte eller neutral sagsbehandling, men også om kontrol og magt. (Järvinen 2004:2141) 120. Det kan også siges, at være gældende for dette projekt. Det forklarer ikke om hvordan sociale problemer opstår, eller giver gode råd om hvordan problematikker kan løses. Magtperspektivet er én måde at anskue den aktuelle borgerinddragelse af målgruppen, men det er ikke et perspektiv der kommer med gode forslag til konkrete ændringer. Det er primært en konstatering af, at fænomenet eksisterer, men resten må være op til refleksionen. Men denne refleksion, har heller ikke nogle klare retningslinjer. Det må derfor i høj grad være en tolkningssag, om hvordan man skal handle på magtforholdet, hvis man ønsker borgerne mere medindflydelse i deres sagsbehandling. Hvis man skulle bruge Foucaults begreber, er det samtidig også vigtigt at se hvordan hver aktør påvirker mødet. Projektet har sit primære fokus 120 Nye horisonter i socialt arbejde. En refleksionsteori. s. 180 48
på hvilke styringsmekanismer som socialrådgiveren benytter, fordi det er beskrevet i faglitteraturen. Hvordan borgeren reagerer og påvirker, er ikke. Dette kan underminerer Foucaults subjekteori, fordi at jeg ikke tager nær så meget hensyn til borgernes påvirkninger af socialrådgiveren, men mest hvordan de forskellige mekanismer påvirker borgeren. Det fremstiller ligeledes professionen på en bestemt måde, hvor særligt de etiske principper omkring socialt arbejde forsvinder. Et af Dansk Socialrådgiverforenings etiske principper er således ønsket om klientens deltagelse. Det formueres bl.a. således: Når udtrykket "i største muligt omfang" er brugt, skal det ikke forstås sådan, at socialrådgiveren fra sin magtposition skal definere, hvornår det er hensigtsmæssigt, at klienten deltager. ( ) Vi tager i vores arbejde udgangspunkt i klientens beskrivelse af sit problem. Klienten skal have indflydelse på afdækning af problem og på opstilling og beslutning af løsningsforslag. 121. Det er en forudsætning for socialt arbejde, at man evner at tænke etiske omkring borgerens problemstillinger, således at det kommer samarbejdet til gavn. Den valgte teori har ikke nogen særlig humanistisk tilgangsvinkel til problemstillingen, hvilket derfor også kan underminere de gode ting ved arbejdet på beskæftigelsesområdet og de situationer hvor samarbejdet går godt, til fordel for et mere generaliseret socialrådgiversyn, som ikke tager udgangspunkt i helhedssyn, etisk, kommunikation eller systematisk sagsarbejde. Det kan ligeledes tilknyttes, at jeg med min hermeneutiske tilgang til projektet, har forsøgt at indfange de respektive forståelseshorisonter. Det har i interviewet kun været i forhold til en borger, hvilket også får en betydning for, hvor repræsentativt analysen er. Det har altså en betydning for, hvordan projektet fremstilles. Havde jeg ligeledes valgt at interviewe en socialrådgiver, kunne det være at projektet havde set fuldstændig anderledes ud. Det betyder således, at socialrådgiverprofessionen kan fremstå unuanceret, hvor en kritisk refleksion kunne gå på, at man i højere grad kunne bestræbe sig på at få både borger og socialrådgivers forståelseshorisont repræsenteret, til trods for mit tidligere argument for mit fravalg omkring den sidstnævnte aktør. Det har endvidere biddraget til nogle personlige refleksioner over praksis i jobcentrene, hvor jeg er blevet mere opmærksom på, hvordan man kan forstå socialrådgiver-borger relationen. Det betyder, at jeg vil være opmærksom på, hvad organisationen og det politiske rationale og syn på målgruppen, betyder for det sociale arbejde som jeg forvalter og at jeg vil stille 121 http://socialrdg.dk/default.aspx?id=1009 49
spørgsmålstegn ved mine handlinger og den viden, mine handlinger beror på. Jeg havde før jeg gik i gang med projektet, ikke gjort mig nogle større tanker om hvordan socialrådgiverne og borgerne kan påvirke hinanden eller om der fandtes skjulte dagsordner i samarbejdet. Særligt har jeg skabt en større forståelse for, hvor vigtigt det er at italesætte jobcentrets visioner overfor borgerne, så det ikke fremstår som skjulte dagsordner, men at man nærmere kan bestræbe sig på den gode kommunikation, ved at forklare borgeren om målet med indsatsen. Perspektivering Jeg vil i dette afsnit forklare lidt om andre tilgangsvinkler til projektet, som også ville være relevante at beskæftige sig med. Man kunne have valgt en anden problemstilling omkring inddragelse, så at man ikke kun kiggede på magtforholdet, men nærmere kiggede på egentlige løsningsforslag til den manglende metode for inddragelse. Man kunne have konstateret at der ikke var var fælles metode, forklaret nogle årsager på hvorfor der ikke er det og derefter opbygge en opgave baseret på nogle teoretiske vinklinger på hvordan inddragelsen kunne opkvalificeres. Som projekter er nu, så står det primært som en bekræftelse af den manglende inddragelse og det er et bud på, hvorfor inddragelsen er som den er. Det ville derfor være spændende, hvis man forstiller sig et andet perspektiv, der går mere løsningsorienteret til værks. Særlig interessant ville det være, at belyse kommunikationen mellem socialrådgiver og borger. Her kunne den manglende inddragelses ses som en brist i kommunikationen. Konflikterne der kan opstå, når partnere begge fastholder deres situationsdefinition kunne være et centralt fokus i projektet. I denne forstand må socialrådgiveren bestræbe sig på at opnå en working agreement, som man kan kalde en form for aftale om arbejdsprocessen, der føre til en egentlig working relation, hvor socialrådgiveren bestræber sig på en relation, hvor begge parter kan opnå en form for videre enighed om, hvad der nu skal ske. Dette biddrager endvidere til, at det sociale arbejde får en karakter af købmandskab, hvorved at man forhandler sig frem mod en fællesforståelse af servicen 122. Her vil borgerinddragelse belyses som en forhandling, hvor socialrådgiveren accepterer forhandlingsprocessen, for at opnå en fælles enighed om, hvordan indsatser skal gribes an. Uanset hvordan man griber manglende inddragelse an, er alle teoretiske perspektiver og vinklinger interessante og spændende forklaringsmodeller på, hvordan praksis fungerer i 122 Socialrådgivning og socialt arbejde. s. 92-93 50
samarbejdet med unge der har andre problemer end ledighed. Diskussionen tvinger refleksive tanker om emnet, der provokerer og sætter tanker i gang om socialt arbejde i jobcentrene, der kan være med til at skabe nye forståelser for inddragelsen af målgruppen. Tak for din interesse i Produktiv magt i borgerinddragelsen af unge der har andre problemer end ledighed. Skrevet af Simon Batatian la Cour Bilag 1. Litteraturliste Bøger: Bundesen, Peter: Sociale problemer og socialpolitik. 3. udgave, 2. oplag. 2009. Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2006. ISBN: 87-7674-070-6. ISBN 13: 978-87-7674-070-2 Larsen, Thorup Lars og Laustsen, Bagge Carsten: Hvad er sociologi. 1. udgave, 1. oplag. Akademisk Forlag 2010. ISBN: 978-500-3872-6 Alminde, Rikke et al.: Social analyse og handling. Et refleksionsredskab i socialt arbejde. 1 udgave, 2. oplag. Forfatterne og Hans Reitzels Forlag 2008. ISBN-13: 978-87-412-5081-6. ISBN- 10: 87-412-5081-8 Fisker, Anders et al.: Socialrådgiveren på arbejde. Portræt af en profession og dens dilemmaer. 1. udgave, 2. oplag. Hans Reitzels Forlag, København 2008. ISBN: 978-87-412-5170-7 Redigeret af Marco Goli & Louise Hansen: Beskæftigelsespolitik og socialt arbejde i teori og praksis. 1. udgave, 1. oplag. Hans Reitzels Forlag, 2012. ISBN: 978-87-412-5611-5 Egelund, Tine og Halskov, Therese: Praksis i socialt arbejde. Vilkår og udviklingsmuligheder i social- og sundhedsforvaltninger.1. udgave, 3. oplag 1991.Tine Egelund, Therese Halskov og Munksgaard, København 1984. ISBN: 87-16-09649-5 Redigeret af Hansen Juul, Steen: Sociologi i socialrådgivning og socialt arbejde. 1. udgave, 1. oplag, 2013. Forfatterne og Hans Reitzels Forlag 2013. ISBN: 978-87-412-5561-3 Mik-Meyer, Nanna og Villadsen, Kaspar: Magtens Former - Sociologiske perspektiver på statens møde med borgeren1 udgave, 1. oplag. Forfatterne og Hans Reitzels Forlag, København 2007. ISBN: 978-87-412-5133-2 Redigeret af Järvinen, Margaretha og Mik-Meyer, Nanna: At skabe en klient. Institutionelle identiteter i socialt arbejde.1. udgave, 6. oplag. Forfatterne og Hans Reitzels Forlag, 2003. ISBN-13: 978-87-412-2369-8. ISBN-10: 87-412-2369-1 51
Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend: InterView. Introduktion til et håndværk. 2. udgave, 3. oplag. Hans Reitzels Forlag 2009. ISBN: 978-87-412-5198-1 Redigeret af Antoft, Rasmus et al.: Håndværk & horisonter. Tradition og nytænkning i kvalitativ metode. 1. udgave, 2. oplag 2012. Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag. ISBN 11: 87-7674-191-5. ISBN 13: 97-887-7674-191-4 Bidrag af Launsø, Laila og Rieper, Olaf: Forskning om og med mennesker: forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning. 5. udgave, 2. oplag. Nyt Nordisk Forlag, 2005. ISBN nr.: 87-17-03777-8, 9788717037779 Revstedt, Per: Motivationsarbejde. 2. udgave. Per Revstedt og Liber Förlag 1995. Den danske udgave: Hans Reitzels Forlag, a/s, København 2001. ISBN: 87-412-2604-6 (Red.) Jacobsen Hviid, Michael et al.: Liv, fortælling, tekst. Strejftog i kvalitativ sociologi. 1. udgave 2. oplag 2005. Forfatterne og Aalborg Universitetsforlag 2002. ISBN: 87 7307 670 8 Hansen Bech, Ingelise et al.: Borgerinddragelse og retssikkerhed i socialt arbejde. 1. udgave, 1. oplag. Forfatterne og Hans Reitzels Forlag 2006. ISBN-13: 978-87-412-0384-3. ISBN-10: 87-412- 0384-4 Redigeret af: Posborg, Rikke et al.: Socialrådgivning og socialt arbejde. En grundbog. 2. udgave, 1. oplag. Forfatterne og Hans Reitzels Forlag, 2013. ISBN: 978-87-412-5616-3 Nissen Appel, Maria: Nye horisonter i socialt arbejde. En refleksionsteori. 1. udgave, 1. oplag. Akademisk Forlag, København 2010. ISBN: 978-87-500-4109-2 Hutchinson Strand, Gunn og Oltedal, Siv: Modeller i socialt arbejde. 2. udgave, 4. oplag. Forfatterne og Universitetsforlaget 2003. For den danske udgave: Hans Reitzels Forlag, København 2006. ISBN-13:978-87-412-0387-4. ISBN-10:87-412-0387-9 Meeuwisse, Anna et al.: Socialt arbejde. En grundbog. 2. udgave, 1. oplag. Danske udgave af Hans Reitzels Forlag, København 2007. ISBN-13: 978-87-412-5043-4. ISBN-10: 87-412-5043-5 Andersen Lundemark, Maja et al.: Empowerment på dansk. 1. udgave, 2. oplag 2000. Dafolo Forlag og forfatterne. ISBN: 87-7320-875-2 Redigeret af: Järvinen, Margaretha et al.: Det magtfulde møde mellem system og klient. Magtudredningen, forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2002. ISBN: 87 7934 033 4 Villadsen, Kaspar: Det sociale arbejdes genealogi. Om kampen for at gøre fattige og udstødte til frie mennesker. 1. udgave, 1. oplag. Kaspar Villadsen og Hans Reitzels Forlag. København 2004. ISBN: 87-41-20187-6 Holm Beck, Andreas: Videnskab i virkeligheden. En grundbog i videnskabsteori. 1. udgave, 2. oplag. Samfundslitteratur 2011. ISBN: 978-87-593-1506-4 52
Krogstrup Kathrine, Hanne. Det handicappede samfund om borgerinddragelse og medborgerskab. 1. udgave 1. oplag. 1999. Forlaget Systime. Redigeret af Meeuwisse, Anna og Swärd, Hans: Perspektiver på sociale problemer. 1. udgave, 3. oplag. Hans Reitzels Forlag, København 2004. ISBN-13: 978-87-412-0155-9. ISBN-10: 87-412- 0155-8 (Red.) Nielsen Nellemann, Elof et al.: Teori i socialfaglig Praksis. 1. udgave, 1. oplag. Forfatterne og ViaSystime 2012. ISBN: 978-87-92711-08-3 Redigeret af Egelund, Tine og Jakobsen, Böcker Turf: Behandling. Begreb & Praksis i socialt arbejde. 1. udgave, 1. oplag. Forfatterne og Hans Reitzels Forlag 2006. ISBN-13: 978-87-412-0370-6. ISBN-10: 87-412-0370-4. SFI: Social Forsknings institut. Metoder i Socialt arbejde. Begreber og problematikker. Thorsager, Linda et al. København 2007, Socialforskningsinstituttet. 2010. ISBN: 978-87-7487-852-0 Modtagere af kontanthjælp. En litteraturoversigt om kontanthjælpsmodtagere og den offentlige indsats for at hjælpe dem. Forfatter(e): Rosdahl, Anders og Petersen, Nærvig Kirstine. Udgivelsesdato: 30.10.2006. ISSN: 1396-1810. ISBN: 87-7487-834-4 Unges sociale problemer. En forskningsoversigt. Forfatter(e): Jespersen, Cathrine og Sivertsen, Behrens Morten. Udgivelsesdato: 7.04.2006. ISSN: 1396-1810 Veje til beskæftigelse En kvalitativ undersøgelse af indsatser over for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Forfatter(e): Henriksen, Coop Annemette. Udgivelsesdato: 14.04.2010. ISSN: 1396-1810. ISBN: 978-87-7487-964-0 Kompendium: Bøggild Christensen, Anders (2007): Den uensartede praksis - et uhensigtsmæssigt fænomen? Arbejdsnotat. Århus, Socialrådgiveruddannelsen i Århus. s. 1-10. (Det sociale arbejde og systemer. Fordybelseskursus 1b. 5. semester, efterår 2012. 10I.) Carstens, Annette (1998): Aktivering, klientsamtaler og socialpolitik. Kbh., Hans Reitzels Forlag. s. 137-144. (Fordybelseskursus 2a. Arbejdsmarked og beskæftigelse i socialt arbejde. 5 sem., 6 sem.. Efterår 2012. 10II og 10I.) Egelund, Tine og Halvskov, Therese (1984): Praksis i socialt arbejde. Kbh., Munksgaard. s. 59-106. (Politiske, juridiske, organisatoriske og personlige rammer for det sociale arbejde. 1. Semester Efterår 2010. 10II. Modul 2.) 53
Markussen, Anna May (2009): Beskæftigelsespolitikkens diskurs og rationale. I: Social Årsrapport. s. 15-24. (Samfundsvidenskab, fagkursus 5. semester. Efterår 2012, 10II. ) Ejrnæs, Morten (2001): Organisationer og socialt arbejde. I: Ejrnæs, Morten m.fl.: Sociologi og socialt arbejde. Frederiksberg, Danmarks Forvaltningshøjskoles Forlag. s. 294-349. s. 305. (Politiske, juridiske, organisatoriske og personlige rammer for det sociale arbejde. 1. Semester Efterår 2010. 10II. Modul 2.) Guldager, Jens og Ejrnæs, Morten (2004): Helhedssyn i socialt arbejde. I: Sociologi og socialt arbejde. Kbh. Danmarks Forvaltningshøjskole s. 31-50. (Politiske, juridiske, organisatoriske og personlige rammer for det sociale arbejde. 1. Semester Efterår 2010. 10II. Modul 2.) Eskelinen, Leena og Koch, Anna (1997): Samspillet mellem den enkelte borger og socialforvaltningen. Kbh., AKF Forlaget s. 58 (Politiske, juridiske, organisatoriske og personlige rammer for det sociale arbejde. 1. Semester Efterår 2010. 10II. Modul 2.) Links: http://bm.dk/da/beskaeftigelsesomraadet/flere%20i%20arbejde/ungeindsats/jobcentrenes% 20indsats%20for%20unge.aspx http://marselisborg.org/files/billeder/jcmb/analyse/pdf/udsatte%20unge%20www.pdf. s. 17 Aktivering af kontanthjælpsmodtagere med problemer udover ledighed: https://www.djoef-forlag.dk/services/samf/samfdocs/2012/2012_3/samf_2012_3_6.pdf s. 1 http://socialrdg.dk/default.aspx?id=1009 Fordybelseskurser: 1B 5. semester, efterår 2012 Det sociale arbejde og systemer 2A 5. semester, efterår 2012 Socialt arbejde på beskæftigelsesområdet 2C 6. semester, forår 2013 Socialt arbejde i forhold til social udstødning, marginalisering og integration 3A 6. semester, forår 2013 Viden og det sociale arbejdes praksis Bilag 2: Interview Interviewguide: 54
Spørgsmålene til borgeren, omhandler spørgsmål der vedrører borgerinddragelse. Der blev ligeledes udarbejdet en samtykkeerklæring, for at sikre at den interviewede var gjort bekendt med materialet og hvad materialet skulle bruges til. Spørgsmålene til interviewet Kan du fortælle mig lidt om hvor længe du har været i kontanthjælpssystemet? Har du altid været i den samme matchgruppe? Kan du beskrive, om du synes at mødet med forvaltningen føltes tilgængelig og at du blev tilstrækkeligt oplyst om rammerne for din sagsbehandling? Har du en oplevelse af, at socialrådgiveren havde nogle fordomme eller antagelser om dig, i jeres samarbejde? Har du en oplevelse af, at socialrådgiveren ønskede at høre dine ønsker og dine behov i samarbejdet? Føler du at der var mulighed for at medvirke i din sags, og at det du sagde indgik i socialrådgiverens overvejelser? Til slut vil jeg gerne høre dig om, om du har nogle idéer til hvad socialrådgivere skal være opmærksomme på, når de arbejder med unge der har forskellige sociale problemer? Citater fra interview, i kronologisk rækkefølge som de fremstår i analysen. Tid: 07:27 Jamen det synes jeg, øhm, men tit har jeg fået afslag på de ting jeg nu gerne ville, i og med at det enten ikke var et job, noget som de kunne se en fremtid i for mig, enten var det ikke en uddannelse, eller så var det, jamen der har været en del afslag ( ), altså jeg har for eksempel godt tænkt mig at komme på et tegnekursus eller et eller andet i den retning, men det kunne de ikke se en fremtid i, så det ville de ikke poste penge i. Tid: 09:13 Fokus var meget omkring uddannelse og skolegang, og nu skulle jeg også, omkring min studentereksamen, have gjort den færdig, og selvom min drøm egentlig var at blive tatovør. Tid: 12:45 Jeg kan også huske flere gange, så altså, det var noget jeg tænkte da jeg var helt lille at jeg gerne vil være frisør, det kom jeg bare til at slynge ud en eller anden dag, for så tænkte jeg, så havde de noget håndgribeligt. 55
Tid: 00:44 Nej, det var en måned eller to maks, indtil de så indså at jeg var slet ikke klar til at blive sat ud i noget nyt ( ) Hvor der var flere møder hvor jeg decideret brød sammen og jeg havde min mor med også. Tid: 04:32 Mange af dem havde læst mine journaler før hen, inden de mødte mig. Så der var jo allerede fra første møde har flere af dem, sagt at så skal du ud i sådan og sådan og det tror jeg ville være godt for dig, udfra det de havde læst fra de tidligere sagsbehandlere, ikke ud fra det jeg havde sagt. Tid: 17:00 Jeg troede slet ikke at højskole ville være en mulighed, for hvad skulle man ku tjene penge på det for, fremadrettet-agtig, fordi det var det indtryk jeg havde fået, at det var noget man skulle kunne tjene penge på i fremtiden ( ), så højskole havde jeg ikke set komme, men det var et godt tilbud. Tid: 09:34 Jeg synes de var meget fremme i hvad jeg så ville, og hvis jeg nu skulle frem, hvad jeg så allerhelst ville uddannes som, og blah blah blah og det var jeg jo slet ikke klar til, jeg ville jo bare lige de små skridt. ( ) Det var meget fremadrettet, og meget hvad skal du tjene dine penge på i fremtiden, nu skal du jo også snart selv kunne forsørge dig og sådan nogle ting. Tid: 11:11 ( ) måske være lidt mere åbne omkring de forskellige muligheder, ikke at de skal være, hvad skal man sige, en uddannelse der SKAL føre til et bestemt job, hvilket jeg meget havde opfattelsen af det var det jeg skulle komme op med, eller så var det ikke godt nok. ( ) men også ligesom hvis vedkommende, i og med at man er i enten matchgruppe 2 eller 3, så har man jo nogle vanskeligheder der gør at måske ikke er så klar til alt det de nu gerne vil have en ud i. Så at lytte lidt mere på vedkommende. Fordi at dele af den benyttede empiri skal dokumenteres, har jeg valgt nogle forskellige uddrag fra interviewet. Dette er fra starten. 56
Simon: Ja okay med interviewet. Jeg vil bare starte med at stille dig det første spørgsmål: Om du ikke kan fortælle mig lidt om hvor længe du har været i kontanthjælpssystemet? Øøhm, det har jeg været siden jeg gik ud af gymnasiet, og hvornår var det, det er knap 3 år. Simon: Knap 3 år? Ja. Simon: Og så vil jeg høre dig om du altid har været i den samme matchgruppe? Øøhm, jeg startede så vidt jeg husker, så startede jeg med at være i matchgruppe 2, og efter en måned eller to så flyttede de mig over i nummer 3. Simon: Okay, så du var ikke i matchgruppe 2 så længe? Nej, det var en måned eller to maks. Indtil de så indså at jeg var slet ikke klar til at blive sat ud i noget nyt. Simon: Hvordan indså de sådan at du ikke var klar til at blive sat ud i noget nyt? Jeg tror, det var igennem flere forskellige møder med min sagsbehandler, eller socialrådgiver, øhm, hvor de så indså at der skulle nok lidt mere til, før jeg var klar til at komme ud i noget nyt, i og med at jeg var droppet ud af gymnasiet. Simon: Så du var ikke igennem nogle arbejdsprøvninger eller? Nej, jeg var hverken i aktivering eller arbejdsprøvning. Simon: Så det var rent igennem dialogen at de? Det var det. Det var bare via samtaler Simon: Hvor du måtte fortælle dem at, du havde det sådan og sådan og så.. Ja og hvor der var flere møder hvor jeg decideret brød sammen og jeg havde min mor med som også ligesom verificerede at det var vidst ikke lige nu at jeg skulle ud i noget nyt. Simon: okay, det var ikke lige nu at du skulle ud på arbejdsmarkedet. Så vil jeg høre om du ikke kan beskrive om du synes mødet med forvaltningen føles tilgængeligt? Har du følt dig nok informeret i dine møder med socialrådgiveren? 57
Øøhm, ja det synes jeg generelt jeg har. Kan du uddybe? Simon: Jamen, det er når du sådan, når du har haft, både når du har mødt socialrådgiveren første gang men også hele din gang i systemet, synes du der har været, synes du det har været let gennemskueligt, hvad det er rammerne for sagsbehandlingen har været? Både ja og nej. For jeg har haft mange sagsbehandlere gennem hele forløbet, jeg tror jeg har været over fem forskellige, ja øøhm, og jeg er blevet flyttet fra det ene projekt til det andet projekt og det har været meget meget meget svært at gennemskue hvad det ene skulle gøre godt for, for mig og så blev jeg rykket uden nogen fortalte mig, noget om hvorfor. Øøh, pludselig skulle jeg til møde med en ny socialrådgiver/sagsbehandler osv. så det har været, hmm, igennem hele forløbet har det nok været ret svært at vide hvad det egentlig var jeg skulle, hvorfor jeg var i det projekt frem for det andet osv., så nej det har nok ikke været så gennemskueligt. Denne del starterstarter fra 07:15: Simon: Så vil jeg spørge dig om føler om du haft mulighed for at medvirke i din sag, og om det du så sagde indgik i socialrådgivernes overvejelser? Jamen det synes jeg. Øøhm, men tit så har jeg fået afslag på de ting jeg nu gerne ville, øøh, i og med at det var enten ikke et job, øøhm, altså noget de kunne se en fremtid i for mig, enten var det ikke en uddannelse, eller så var det, jamen der har været en del afslag, hvor jeg har, altså jeg har f.eks. godt tænkt mig at jeg kunne komme på et tegnekursus eller et eller andet i den retning. Men det kunne de ikke se en fremtid i, så det ville de ikke poste penge i. Øøhm, så både ja og nej. Der er blevet lyttet. Jeg synes egentlig ikke, at det er noget der har biddraget til at selv er kommet videre, det de har gjort i hvert fald. Det de har sådan lyttet til, for... de har ikke rigtig kunne gøre nogen forskel synes jeg ikke. Simon: Så når du har forslået et tegnekursus, f.eks., har du så øøh, fremlagt nogle argumenter for hvorfor det kunne være godt for dig og? Ja, men så har jeg for eksempel, for jeg kunne godt tænke mig at være tatovør, øøhm, og så ville jeg gerne ligesom bygge nogle, altså få nogle forskellige, ja hvad skal man kalde det, få nogle kurser bag mig, sådan at det, så jeg måske havde en fremtid inden for tatovør, altså at kunne få et job den vej igennem, øhm, men det har de set som lidt for abstrakt og det var der nok ikke noget job i, så det ville de ikke poste penge i. 58
Simon: Fortalte de dig, hvorfor der ikke var noget job i det eller...? De fortalte mig bare, at det var, chancen for at få sådan et job, den var for lille, til at de ville indvillige i det. Simon: Okay, også selvom det kunne være et af dine eneste ønsker, måske det...? Ja for det var det faktisk på det tidspunkt. Det var sådan det eneste jeg lige havde af drømme, på det tidspunkt, det var at blive tatovør, men det, nej så ville de hellere over i, at jeg skulle i gang med noget skolestart og få færdiggjort min studentereksamen for det var der på sigt bedre muligheder i. Simon: Okay, så fokus var meget omkring uddannelse? Fokus var meget omkring uddannelse og skolegang og nu skulle jeg også, og nu skulle jeg også med min studentereksamen få gjort den færdig, selvom min drøm egentlig var at blive tatovør på det tidspunkt. Simon: Ja okay, så der kunne måske også være lidt oplevelse af At man blev bare, ja nå det Afslag. Hehe Simon: Ja okay, så det var meget fokus på det endelige mål Det var at få færdiggjort en uddannelse? Ja jeg synes de var meget langt fremme i hvad jeg så ville og hvis jeg nu skulle se frem, øhm, hvad jeg så allerhelst ville uddannes som og bla bla bla og det var jeg jo slet ikke klar til. Jeg ville jo bare gerne lige, de små skridt. Og bare lige det at komme ud og, f.eks. derfor valgte jeg også det med tegnekursus at jeg godt ville, fordi så kunne jeg ligesom komme ud og lige og lige komme lidt ud i befolkningen igen, havde jeg nær sagt, og lige komme lidt i gang inden jeg skulle i gang med en bestemt uddannelse f.eks. Simon: Altså, nu nævner du selv de små skridt, der tænker du det ville kunne have hjulpet dig mere, hvis man havde taget det sådan i, ja i små skridt? Ja det tænker jeg bestemt. Fordi det var meget fremadrettet og meget hvad skal du tjene dine penge på i fremtiden, nu skal du jo også snart selv kunne forsørge dig og sådan nogle ting, og 59
det var jeg bare slet ikke klar til hverken høre, eller tage mig af, havde jeg nær sagt, på det tidspunkt. Simon: Okay, så de var måske lidt et andet sted end du var, eller hvordan? Ja det synes jeg, de var meget meget meget langt fremme i forhold til hvor jeg var, for jeg var sat helt tilbage til nulpunktet, havde jeg nær sagt. Simon: Okay, så det var lidt det der med at afstemme, hvor er du i forhold til Hvor de var i tankerne omkring hvad jeg skulle, ja. Simon: Okay ja, så vil jeg egentlig gerne lige spørge dig her til slut, om du har nogle idéer eller nogle forslag tanker til hvad socialrådgiverne måske skal være lidt mere opmærksom på, når de arbejder med unge der har forskellige sociale problemer? Til en start synes jeg de skal være mere opmærksom på, både hvor den enkelte befinder sig på det tidspunkt hvor de møder vedkommende, og derudover så også, øhm Måske være lidt mere åbne omkring de forskellige muligheder. Ikke at det skal være øøh, en uddannelse der skal føre til et bestemt bestemt job, hvilket var det jeg meget havde opfattelsen af, at det var det jeg skulle komme op med, ellers var det ikke godt nok ( ) Bilag 3: Projektbeskrivelse/formulering. Projektbeskrivelse Simon Batatian la Cour. Gruppe nr. 37 Hovedvejleder: Lisbeth Rossing Sindberg (LRS) Bivejleder: Tilde Østergaard Sørensen (TILS) Magt og borgerinddragelse på beskæftigelsesområdet Projektet vil omhandle borgerinddragelse på beskæftigelsesområdet, hvor målgruppen er unge på kontanthjælp i matchgruppe 2. For at gøre dette, er projektet centreret omkring forskellige perspektiver på magt som vil bruges til at forklare hvordan disse kan påvirke borgerinddragelsen på jobcentrene. Magt er valgt fordi at det kan være med til at give en forklaring på, hvorfor borgerinddragelsen er struktureret som den er og hvilke tanker der kan være forbundet med brugerinddragelse i en praksis, der danner ramme om forskellige 60
myndighedsfunktioner. At opgaven har fokus på matchgruppe 2 kategorien, er for at koncentrere opgaven på unge der har andre problemer end ledighed og dermed også indgår i et længerevarende samarbejde med kommunen. Projektet vil ligeledes indeholde en teoretisk analyse, hvor jeg vil bruge Foucault samt Bourdieus begreber om magt. Dette skal medvirke til at give en teoretisk-vinklet tilgang til magt på beskæftigelsesområdet og give et overblik over, hvilke faktorer der kan være i spil i en forvaltningsmæssigsammenhæng, samt om muligheder og barriere disse giver for inddragelse af borgerne. Magt bliver analyseret i to former i dette projekt. Tildels den teoretiske tilgang som en forståelse for magtens påvirkning af praksis i socialt arbejde, men også i forhold til de retslige i forvaltningen. Dette skal forstås som magten i at kunne råde over ressourcer, tilbud, afgørelser og sanktioner. Borgerinddragelsen er fokus, hvor magten er en måde til at forstå hvilken effekt denne kan have på måden man inddrager borgere på. Emnet er valgt fordi at jeg synes det vil være interessant at blive klogere på hvordan man kan inddrage de ledige unge i en forvaltning der er præget af socialrådgivere i myndighedspositioner. Hanne Sjelborg definerer borgerinddragelse som at inddrage, indblande, involvere og at implicere 123. Definitionen rejser nogle spørgsmål. Hvordan bliver unge involveret og inddraget i sagsbehandlingen på beskæftigelsesområdet? Har de mulighed for at have indflydelse på deres sag i socialforvaltningen og hvordan påvirker forskellige magt perspektiver denne inddragelse? Indflydelse fra borgeren side er endvidere nævnt i formåls paragraffen i retssikkerhedsloven 1, stk. 1 sikre borgernes rettigheder og indflydelse, når sociale myndigheder behandler sager, samt i 4 i samme lovgivning, Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed. Det er ud fra disse juridiske beskrivelser af medindflydelse fra borgeren, at opgaven vil have fokus. Emnet er endvidere interessant, fordi at borgerinddragelse altid er et vigtigt aspekt i socalt arbejde. Det er vigtigt at beskæfige sig med, fordi socialt arbejdes rammer ofte har en vigtig betydning for, hvordan man arbejder med borgerne i sagsarbejdet. Det er samtidig vigtigt at socialrådgivere gør sig nogle overvejelser omkring de rammer de arbejder i og hvordan disse påvirker deres praksis. Det er relevant at beskæftige sig med denne problematik, tildels fordi at det er lovbestemt, men også fordi at det gavner samarbejdet mellem forvaltning og borger, hvilket ultimativt føre til praksis der har borgeren i fokus. Betydningen af borgerinddragelse og medindflydelse vil også have en relevans for, hvordan borgeren oplever den sociale service og sine muligheder for forandring. For man kan eksempelvis borgerinddrage ved en 123 Borgerinddragelse og retsikkerhed i socialt arbejde. s. 101 61
rundbordssamtale, hvor borgeren indgår i samtalen, men betyder det nødvendigvis at man har medindflydelse, eller er man alene inddraget uden egentlig indflydelse? Borgerinddragelse er hyppigt diskuteret omkring handicap og udviklingshæmmede, men måske knap så ofte på beskæftigelsesområdet, hvilket yderligere bidrager til at jeg ser det interessant at arbejde med. Når magt bliver knyttet til borgerinddragelse, kan det give opfattelsen af negativitet. Det er ikke hensigten at stille magt og borgerinddragelse op imod hinanden som modsætninger, men nærmere at finde ud hvordan disse størrelser påvirker hinanden. Undertegnede har ingen praksiserfaringer på området, men en forforståelse af, at det kan være svært at arbejde med inddragelsen på beskæftigelsesområdet. Dette er tildels fordi der er mange unge der er ledige grundet lavkonjunkturen siden 2008, men også at der er en politisk målsætning om, at unge hurtigt skal ud af det sociale system og gå i gang med uddannelse eller finde et arbejde 124. Min forforståelse er, at praksis let kan opleves som standardiseret og hvor kravet om at hver sag skal behandles individuelt kan være svært at opretholde. Opgaven har en antagelse om, at magt kan være ét aspekt af inddragelsen og én måde, at placere sit fokus. Der er mange måder at anskue borgerinddragelse i forvaltningssammenhæng, men jeg har valgt at indkredse det til denne sammenhæng af interessemæssige årsager og nysgerrighed. Problemformulering: Hvordan kan borgerinddragelse og medindflydelse ses i relation til magt i det sociale arbejde med unge kontanthjælpsmodtagere? Teori Foucault s begreber om magt vil bruges til at analysere hvordan magt påvirker det sociale arbejde. Her vil der være fokus på magtens påvirkning, særligt omkring sandheden og hvordan den er defineret af dem der har magten. Den anden, er ifølge Foucault den der ikke definere magten, men som er den der ligger under for den. Den anden, er den diskurserne rammer, den der defineres som noget bestemt, af eksperter og dem der bisidder sandheden. Der vil i opgaven være særlig fokus på magtteknologier og hvordan disse kan være med tiil at regulere og bestemme menneskers adfærd. Bourdieu s begreber om symbolsk vold, felt og doxa. Teorien om, at deltagere i et system ikke længere selv kan anskueliggøre deres praksis, fordi arbejdet kommer naturligt til dem. Det er 124 http://www.aarhus.dk/~/media/dokumenter/msb/bef/6-byerne/ungeledighed-job-oguddannelse.pdf 62
rutiner, regler osv. der definere hvad der er rigtigt og forkert. Den symbolske vold er ikke synlig, men fremstår som legitime handlinger inde for feltet, i dette tilfælde socialt arbejde. Empiri: Skal indsamles fra både en socialrådgiver og en ledig ung i matchgruppe 2 kategorien. Grunden her til er, at jeg gerne vil finde ud af hvordan en socialrådgiver oplever magt og myndigheds diskussionen og hvordan det opleves i forhold rammerne for borgerinddragelsen med de unge. Ved at tale med en ledig ung, vil det ligeledes danne et billede af, hvordan de oplever borgerinddragelsen og om de oplever magtforholdet i samarbejdet med deres sagsbehandler. Inddragelse af praksis og metode Opgaven vil benytte sig af en moderne hermenutisk forståelse af problemstillingen. Gadamer mener, at hermenutikken må ses udfra antagelsen om, at vi altid er forstående i tilgangen til verden. Her er der ikke fokus på hvordan vi kommer ind og forstår noget, fordi vi er der allerede. Gadamer anser endvidere fordomme eller forforståelser som en forudsætning for at kunne forstå en given ting. Grunden til at denne opgave ville være problematisk at anskue rent positivstisk eller rationalistisk ville ifølge Gadamer være, at det ville betyde at undertegnede ikke skulle have en forforståelse og blot forholde sig fuldstændig objektivistisk. Da dette ikke er tilfældet, som tidligere nævnt i projektbeskrivelsen, så vil jeg være bevidst om min forforståelse når jeg analysere magt og borgerinddragelse på beskæftigelsesområdet, men dog stadig forholde mig undrende og ydmyg til projektet. I forhold til den hermeneutiske tilgang til projektet, har jeg valgt at have fokus på den forstående forskningstype. Min empiriske tilgangsvinkel har til formål at belyse folks meninger og forståelser, derfor har forskningtypen en forstående karakter. Inddragelse af praksis skal ske i form af kvalitiative interviews. Jeg har, som tidligere beskrevet, en målsætning om at interviewe en socialrådgiver samt en ung på kontanthjælp i matchgruppe 2 kategorien. Dette kan muligvis ændres undervejs, hvis opgaven har behov for flere interviews. Grundet max side antal på 50 sider, må jeg finde ud af hvor mange interviews jeg har plads til. Praktiske overvejelser Overvejer om det er muligt at lave et casestudie, hvor jeg fokusere mine interviews i én forvaltning, hvori at brugeren også har sin sag i den forvaltning. Dette er ikke endegyldigt 63
bestemt, men det ville give en mere kontinuerlig og sammenhængende analyse, at vælge både bruger og socialrådgiver, der har tilknytning til samme afdeling. Tidsplan: Ingen fast tidsplan, men jeg ønsker at arrangere interviews forholdsvis tidligt i forløbet og absolut senest den 1. november. Litteraturliste: Redigeret af Meeuwisse, Anna og Swärd Hans. 1 udgave, 3. oplag. Hans Reitzels Forlag, København 2004.: Perspektiver på sociale problemer. Redigeret af Järvinen, Margaretha et al. Aarhus Universitetsforlag.: Det magtfulde møde mellem system og klient. Mik Meyer, Nanna og Villadsen, Kaspar (2007): Magten former. Kbh., Hans Reitzels Forlag. s. 16-42. Redigeret af Hansen, Juul Steen: Sociologi i social rådgivning og socialt arbejde. 1. udgave, 1. oplag. Hans Reitzels Forlag, 2013. Hansen Bech, Ingelise et al, : Borgerinddragelse og retsikkerhed i socialt arbejde 1. udgave, 1. oplag. Hans Reitzels Forlag, 2006. Tortzen, Anne: Borgerinddragelse. Demokrati i øjenhøjde. 1. udgave, 1 oplag. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2008. Høgsbro, Kjeld et al: Brugere, de profesionelle og forvaltningen. AKF Forlaget 2003. Holm Beck, Andreas: Videnskab i virkeligheden. En grundbog i videnskabsteori.. 1. udgave, 2. oplag. Samfundslitteratur 2011. Nissen Appel, Maria et al.: Magt og forandring i socialt arbejde. 1 udgave, 1. oplag. Akademisk Forlag 2007. Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend: InterView. Introduktion til et håndværk. 2. udgave, 5. oplag. Hans Reitzels Forlag 2009. 64
Launsø, Laila & Olaf Rieper: Forskning om og med mennesker. 4. udgave, 1. oplag. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S, 2000. Nina v. Hielmcrone: Notat om retsikkerhedslovens 4: http://vbn.aau.dk/files/31931577/notat_om_retssikkerhedslovens_%c2%a7_4.doc Ungeledighed, job og uddannelse: http://www.aarhus.dk/~/media/dokumenter/msb/bef/6byerne/ungeledighed-job-oguddannelse.pdf Bilag 4: Godkendelse Godkendelse af projektbeskrivelse Bilag 2: Formular til godkendelse af bachelorprojektets problemstilling Studerendes navn(e): Hold: 10 II Projektets emne/ titel: Simon Batatian la Cour MAGT OG BORGERINDDRAGELSE PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET Problemstillingen godkendes : Begrundelse for godkendelse: JA - med anbefalinger Dit emne er relevant og interessant og opfylder studieordningens krav til et bachelorprojekt, jvf. Bekendtgørelsens 7 stk. 2. Således som projektet er skitseret, angives det til at blive gennemført med videnskabelige metoder og have en tilstrækkelig teoretisk forankring til at projektet kan leve op til målene med bachelorprojektet Gennem projektarbejdet syntes det ligeledes godtgjort, at du erhverver dig kvalifikationer indenfor socialrådgivning og socialt arbejde, som endvidere vil kunne bidrage til en kvalificering af dette. Anbefalinger: Din problemformulering bør skærpes Hvordan kan inddragelse ses i relation til magt.. er en vag formulering. Endvidere skelnes der mellem inddragelse og medindflydelse? Dette må vel betragtes som en diskussion, som bør ligge enten før eller efter problemformuleringen. Ligeledes mener vi, at du bør formulere, hvis perspektiv, du vil anskue magt ud fra - (den unges? Rådgiveren? Relationelt?) og hvilken målgruppe og socialfaglig kontekst, projektet 65
tager sit afsæt i. Der ønskes ligeledes opstilling med hovedproblemstillinger og underproblemstillinger. Magtbegrebet forudsætter en operationalisering, før det lader sig undersøge. Det er vigtigt, at du forholder dig til dette, før du indsamler din empiri. Magt ser ikke ud på en bestemt måde og derfor må begrebet operationaliseres gennem teorier indikatorer på eller udtryk for magt, som du så kan undersøge i praksis. Vi ønsker, at du i højere grad ekspliciterer: Hvorfor er dette et socialt problem? Hvordan dit projekt bidrage til at kvalificere socialt arbejde? og hvilke handlemuligheder, du forventer at kunne anvise til hvem? Aarhus, den 15.oktober 2013 Hovedvejleder: Vejleder: Lisbeth Rossing Sindberg Thilde Østergaard Sørensen 66