ICDP opgave Forår 2009

Relaterede dokumenter
Kære forældre til børn i dagtilbud

Fokus på det der virker

ICDP I Kristrup Vuggestue

Fokus på det der virker

8 temaer for godt samspil. Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling.

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Introduktion til ICDP. Professionel Relationskompetence

ICDP in a nutshell. Professionel relationskompetence. Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder. Fredag d. 16.juni 2017

Introduktion til. Psykolog og Centerchef Anne Linder Dansk Center for ICDP

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Børnehavens værdigrundlag og metoder

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016.

Det er også dette menneskesyn, som ligger til grund for den metode vi arbejder ud fra. Metoden er ICDP.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled

Om besvarelse af skemaet

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Specialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Stjernestunder i det relationelle univers Professionel Relationskompetence

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

Årsplan for SFO Ahi International school

Introduktion til Marte Meo

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Om den sproglige og sociale udvikling. Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland Tlf

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..

FRI FOR MOBBERI. MOD (Børneord for mod er modig) Ved mod forstår vi: Turde sige fra og stop. Byde sig til. Stå ved det man føler

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.

Pædagogisk læreplan Rollingen

Relationskompetence. En guide til bedre samspil For professionelle omsorgsgivere og opdragere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

Det gode børneliv i dagplejen

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Robuste børn. hvad gør vi i vores hverdag? LÆSSØESGADE DAGTILBUD. Vuggestuen Langenæs D.I.I. Børnehuset Kirkedammen

Få mere selvværd i livet

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Kvalitets- og udviklingsmodel. Vores bud på pædagogisk tilsyn

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Introduktion til Marte Meo

Konkrete indsatsområder

9 punkts plan til Afrapportering

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard 1.6 Faglige tilgange, metoder og resultater

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning.

Alsidig personlig udvikling

Anerkendelse. Udvikling. Fællesskab.

HVAD ER SELV? Til forældre

Professionel relationskompetence

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Værdier for Solsikken/Dyrefryd.

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

DAGPLEJEN BARNETS BOG

Professionelt relationsarbejde

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Dato for tilsynsbesøget 21/ i tidsrummet 9,20-11,30

ICDP. Professionel relationskompetence. Psykolog og forfatter Anne Linder Tlf

Råd og redskaber til skolen

Tjekliste for implementering. Oversigt over sensitiveringsmetoder. Forslag til logbogsskabelon. Skitse til program for sensitiveringsgruppe

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Den voksne går bagved

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Barnets alsidige personlige udvikling

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus

PP og AL PP to go ICDP VIA

For barnet betyder det at Det knytter venskaber Det hjælpes til at løse konflikter selv Det opfordres til at hjælpe andre børn

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Voksne der understøtter barnets evne og anerkender barnet, for den det er. Voksne der er respektfulde i deres omgangstone og måde at være på.

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Skab lærings - øjeblikke

Arbejdet med førskole i Sneglehuset

Den gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version

INFORMATIONSAFTEN OM FORÅRS-SFO OG SKOLEINDSKRIVNING PÅ SPURVELUNDSKOLEN

Transkript:

ICDP opgave Forår 2009 Det du tror om mig, Den måde du er imod mig på, Den måde du ser på mig på, Det du gør imod mig, Gør mig til den Jeg bliver. Anlægsvejens børnehave. Stine, Annette og Elsemarie

Indledning I vores børnehave har vi valgt, at arbejde ud fra relations- og ressourceorienteret pædagogik. Vi vil gerne sammen med jer forældre, være med til at udvikle jeres barn ud fra det enkelte barn positive ressourcer Vi tager udgangspunkt i ICDP metoden som står for: International Child Development Programmes. ICDP omhandler, hvorledes du kan få et bedre samspil med og i relation til et barn. ICDP lægger vægt på samspil - Og ser på den voksnes afstemthed og synkronisering med barnet samt den voksnes evne til at følge de initiativer barnet tager. Vægten er her på den voksnes evne til at justere og tilpasse sig barnets følelsesmæssige tilstand. Målet er: At udvikle omsorgsgiverens sensitivitet overfor barnet. At reaktivere den voksnes evne til at indgå i udviklingsstøttende samspil med børn. Vi ser på de 8 samspil temaer og tager udgangspunkt i det. De første fire har overskriften: Følelsesmæssig kommunikation og de fire sidste er formidling og berigelse.

Det er for os vigtigt, at se og møde barnet på en positiv måde. At være anerkendende overfor det enkelte barn. Dette gør vi blandt andet ved, at få sagt godmorgen til det enkelte barn hver morgen. Nævne barnets navn, samt at møde barnet åbent og med et smil. Det er for os vigtigt, at give barnet en oplevelse af, at blive taget godt imod. Samt følelsen af, at nogen ser mig, og synes om mig, som jeg er.

For at justere sig i forhold til barnet, mener vi det er vigtigt, at følge barnet der hvor det er, både med kropssprog og initiativ. Et eksempel på hvordan vi justerer os i forhold til barnet er, når vi for eksempel leger med træfigurer med børnene og barnet pludselig tager initiativ til at legen skal være en købmandsbutik-leg. Vi går med på initiativet selvom legen har taget en hel anden retning, end først besluttet. Ved at følge barnets initiativ, mener vi, at vi giver barnet en følelse af at kunne noget og dermed styrke barnets oplevelse af sig selv, barnets selvværd.

Et eksempel på dette kunne være i en samling, hvor barnet fortæller om sin weekend. Vi vælger at spørge ind til de konkrete ting barnet fortæller om, og er optaget af, og dermed udvise positive følelser. Barnet vil få mulighed for at se andre forskellige aspekter, idet man spørger indtil forskellige ting. Derudover giver det barnet en tro på sig selv.

Når vi giver barnet ros, er det for os også vigtigt, at fokusere på de enkelte situationer i hverdagen. For eksempel når et barn skal have sko på. Jeg kan godt se, at det er svært for dig. Vi guider barnet, men nu hjælper vi lige hinanden, så skal det nok gå, du kunne jo godt ( nuzu). Vi mener det er vigtigt for at barnet udvikler selvtillid og gå på mod, at barnet bliver anerkendt og opmuntret.

For at kunne skabe en fælles oplevelse mener vi det er vigtigt, at være nærværende, iagttagende og lyttende, når man er sammen med barnet og bruge positiv ledelse. For eksempel: At læse en bog, at have en fælles oplevelse om hvad vi ser i bogen. Hvad ser du? Skabe nysgerrighed. Den verden vi lever i er travl,og vi mener det er vigtigt, at vi giver barnet indtryk og oplevelse af, at vi har tiden, hvilket er så vigtigt i den sociale relation til barnet.

For at give mening til barnets oplevelse af omverdenen, mener vi, at man skal være en tydelig voksen og sætte ord på barnets handling og følelser, for at give forståelse for hvad der sker omkring barnet. Et eksempel: Jeg kan godt se og forstå, du er ked af det, når Peter slår dig. Barnet føler sig set, anerkendt og betydningsfuld i den enkelte situation.

Det er vigtigt, at se og følge barnets initiativ i forhold til at barnet skal erobre ny viden. For eksempel kan du huske dengang vi var i zoo, og så aberne. Det er vigtigt, at støtte op omkring børnenes nysgerrighed og stille spørgsmål og fortælle ud fra vores viden. Dette mener vi, er vigtigt for barnets intellektuelle udvikling.

Eksempler fra praksis: Vi mener det er vigtigt ikke altid at lave forbud og bruge ordet nej, men i stedet bruge positiv ledelse, vejlede samt vise barnet vejen. Eksempel: Det er ikke okay at lege pudekamp herude, men tag puderne med ind i puderummet og leg videre derinde. Børnene har brug for hjælp og vejledning samt støtte i den svære situation Det er vigtigt, at vi som voksne kan give børnene nye handleforslag, uden at skælde ud.

Afslutning: Vi udvikler os alle i samspillet med hinanden. Derfor er det også vigtigt at vi har en positiv relation med mindst et menneske i vores liv. Det skaber en god selvfølelse, som styrker det enkelte barn. Vi vil finde de gyldne øjeblikke i hverdagen og nyde dem. Det styrker både den voksne og barnet. Vores mål er, at vi hver dag møder hinanden med et åbent sind og med positive forventninger. Vi tror på at det medfører forandringer til det gode. Vi vil se på muligheder frem for begrænsninger. Vi vil arbejde med ICDP hver dag. Smil og verden smiler til dig.