23. februar 2016/jmh Møde i uddannelsesudvalget den 22. januar 2016, opsamling Udpeget af bestyrelsen: Thomas Jordan Johannesen, Business Manager, Rambøll Udpeget af uddannelsernes Advisory Boards: Marianne Gram, chefredaktør på Hjemmet deltager i stedet for Maria Becher Trier Mulle Gregorius, Gregorius Grafisk Design Claus Ladegaard, områdedirektør, Det Danske Filminstitut Tv- og Medietilrettelæggelse Udpeget af medarbejderne: Flemming Tait Svith, lektor, Campus Aarhus Udpeget af de studerende: Sara Meyer, DSR Campus Aarhus Rikke Vick Mortensen, DSR Campus København Fra højskolen: Jens Otto Kjær Hansen, rektor Lars Poulsen, prorektor Sabrina Speiermann, uddannelseschef Henrik W. Jørgensen, uddannelseschef Jeanne Mørk Hansen, specialkonsulent Afbud/ikke til stede: Anne Mette Mørcke, studieleder for lægeuddannelsen, Aarhus Universitet Birgitte Quelle, kvalitetschef, VIA University College Maria Becher Trier, journalist, Folkeskolen Journalistuddannelserne Suzi Lyng Hansen, Campus København Paul Clements, Creative Partner at Mensch Fotografisk Kommunikation Stig Hoffland, adm. direktør Prinfo Medieproduktion og Ledelse Reinholdt Schultz, adm. direktør, Mannov Kommunikationsuddannelsen Martin Gjerløff, direktør, Brandhouse - Kreativ Kommunikation 1
1. Højskolens DNA og kerne i en brydningstid Hele uddannelsessektoren er i de kommende år ramt af voldsomme økonomiske udfordringer; således også højskolen. Frem til år 2020 vil vores tilskud til grunduddannelserne blive beskåret med 15,5 mio. kr., svarende til ca. 13 pct. Højskolens DNA er kendetegnet ved blandt andet en solid brancheforankring og et praktikforløb som en integreret del af uddannelsen. Vores studiemiljø er ofte præget af små klasser og hands on-undervisning med løbende feedback på projekter. Alle disse forhold bliver udfordret som følge af de ændrede rammevilkår. Rektoratet har, for at imødekomme disse udfordringer, lagt en tre-trins plan, der blev fremlagt for og godkendt af bestyrelsen på mødet i december 2015. Fase 1: Intelligent, strukturel tilpasning (dvs. en tilpasning der, hvor det giver mest) Fase 2: Disruptiv forandring (kan tingene løses på andre måder?) Fase 3: Eventuelt samarbejde om løsning af opgaver Udvalget pegede på, at højskolens kursusvirksomhed synes meget anonym. Den bør profileres bedre i brancherne. Højskolen kunne måske med fordel inddrage de studerende mere i denne del af organisationen lave inspirationsværksteder mv. Det bør dog være et opmærksomhedspunkt, at kvaliteten af det, vi leverer, fortsat skal være i top. Ellers er der risiko for, at højskolens omdømme svækkes. Internationalt kunne der arbejdes mere med profilering og i at målrette vores formidlingskompetencer specifikt til områder/lande. Claus Ladegaard fortalte, at de i hans organisation har gennemført en analyse af, hvor mange af de gennemførte aktiviteter, der blev udført på krav udefra, og hvor mange organisationen selv havde pålagt sig. Analysen viste, at det var en ret lille del, der var pålagt af andre. Dermed var der et ret stort potentiale for at optimere processerne og fjerne dem, der ikke gav værdi. De studerende gav udtryk for, at det ikke altid virker med e-læring, blandt andet på grund af tekniske problemer. En højere grad af vekslen mellem auditorieundervisning og gruppearbejde med mulighed for feedback, hvor tværfaglighed bliver fremmet i højere grad, kunne være en mulighed. Her ville der også blive givet mere ansvar for egen læring til de studerende. Den store tilstedeværelse på højskolen skal bibeholdes. Den sikrer et helt unikt studiemiljø med en høj grad af sammenhold og værkstedskultur. På andre institutioner både ind- og udenlands underviser de mest talentfulde ældre studerende de første årgange, så undervisernes ressourcer frigives til at give individuel sparring frem for formidling af basisviden. Det hæver samtidig niveauet hos de studerende, der underviser, og kan indgå som en del af et talentudviklingsforløb. 2
2. Uddannelse til fremtiden Som opfølgning på højskolens strategi 2016-19 gennemfører vi et projekt om, hvordan fremtidens medieuddannelser ideelt set kan se ud, for at vi agilt kan udvikle uddannelserne synkront med behovene i medieverdenen. Projektet vil blandt andet indebære konstruktion af en ensartet uddannelsesstruktur i modsætning til i dag, hvor vores i alt seks uddannelser (og ni linjer) grundlæggende er bygget op over minimum fire forskellige modeller. Målet er blandt andet at skabe rammerne for flere fælles forløb på tværs af uddannelserne. Uddannelseschef Henrik W. Jørgensen præsenterede de to mest benyttede modeller i dansk og udenlandsk undervisning: USA-modellen med major/minor forløb og RUCmodellen, hvor der først gennemføres et basisår, som så er det fundament, resten af uddannelsen bygges videre på. De to modeller er skitseret i bilag A. Udvalget drøftede de fordele og ulemper, der er ved de to modeller. Det er vigtigt, at det faglige niveau ikke bliver udvandet, og at en højere grad af tværfaglighed stadig sikrer progression i de enkelte uddannelser. Samtidig vil en større grad af valgfrihed betyde, at den enkelte studerende i højere grad skal sætte sig selv i spil og skabe sin egen unikke profil. 3. Akkreditering af uddannelsen Visuel Kommunikation Uddannelsen og dens fire linjer Grafisk Design, Kreativ Kommunikation, Interaktivt Design og Fotografisk Kommunikation skal uddannelsesakkrediteres i 2016. Uddannelseschef Sabrina Speiermann fortalte, hvordan uddannelsen griber opgaven an, herunder hvordan brancherepræsentanterne vil blive inddraget i akkrediteringen. Præsentationen er vedlagt som bilag B. Den nye organisering af uddannelsen, som nævnt i bilag A til dagsordenen, er blandt andet en følge af, at en positiv akkreditering kræver en mere stringent ledelse. 4. Diverse orienteringspunkter Intet yderligere til punktet. Næste møde afholdes torsdag den 8. september 2016 3
BILAG B
6 UDDANNELSER 3 MODELLER
FORTALT PÅ ANDEN MÅDE Fotojournalist, TV og Medietilrettelse, Journalist: Studie Studie Studie Prak,k Prak,k Studie Prak,k Studie/ BA Visuel Kommunikation, Medieproduktion og Ledelse: Studie/ Prak,k/ Studie Studie Studie studie prak,k Studie/BA Kommunikation: Studie Studie Prak,k Studie Studie Prak,k Studie/BA
FÆLLES MODEL? Fotojournalist, TV og Medietilrettelse, Journalist: Studie Studie Studie Prak,k Prak,k Prak,k Visuel Kommunikation, Medieproduktion og Ledelse: Studie/ Prak,k/ Studie Studie Studie studie prak,k Studie/BA Kommunikation: Studie Studie/ BA Studie Studie Prak,k Studie Studie Prak,k Studie/BA Fælles model? Studie Studie Studie Studie Prak,k Prak,k Studie/BA
USA modellen Generelle fag udgør mellem 1/3 og 1/2 af studiet og læses i løbet af de to første år. Mindst èn uddannelsesretning (Major), som typisk udgør mellem 1/3 og 1/2 af studiet. Minor er en mindre specialisering, som er frivillig. Mulighed for at tage en række valgfag. Modellen giver en relativ stor grad af valgfrihed, da uddannelsesretningen kun udgør mellem 1/3 og halvdelen af graden. Hertil kommer dog de generelle fag. Systemet er især udbredt i USA, hvor en BA tager fire år
RUC modellen En humanistisk BA på RUC udgøres af: 1 år: Introduktion til centrale humanistiske begreber, teorier og metoder inden for det humanistiske hovedområde. 2&3 år: Specialisering i to bachelorfag. Heraf er det ene et kombinationsfag, som kan vælges fra et andet hovedområde end det humanistiske. Kommunikation som bachelorfag kan eksempelvis kombineres med psykologi. Modellen sigter mod, at den studerende får en bred viden, specialisering og tværfaglige kompetencer.
Mulige DMJX ændringen Flere tværfaglige fag på tværs af alle uddannelser, som understreger og udfolder DMJX`s særlige DNA. Et eksempel er det kommende innovative tværfag, som alle studerende skal deltage i. Muligheder: skabe noget unikt gennem det tværfaglige, større kendskab til hinandens fagligheder, tværfaglige samarbejdskompetencer Udfordringer: Hvor meget må det fylde i uddannelsen, hvad er vores særlige DNA, hvad er værdien af det tværfaglige vs grundfagligheden, disharmoni qua uddannelsernes forskellige størrelse
Den studerende skal kunne vælge fag fra andre DMJX uddannelser og linjer (valgfag) Muligheder: Øget fleksibilitet i forhold til sammensætning af uddannelsen, reelt et større udbud af fag til den studerende, sammensætte studiet efter beskæftigelsesmulighed Udfordringer: Progressionen i uddannelsen kan blive mindre, niveauforskelle hos de studerende kan forringe uddannelsen, grundfagligheden kan komme under pres.
Generelle valgfag på tværs af uddannelser eller hovedområder (JM & DKL). Eksempelvis økonomi, samfundsfag, projektledelse, kreativ tænkning, visualisering, billedanalyse, entrepreneurskab, videnskabsteori ( kan eventuelt tænkes som et basis år eller semester ). Muligheder: studerende er måske mere motiveret, niveauet kan blive højt, øget fleksibilitet i uddannelsen, bedre udnyttelse af undervisnings- og forskningskompetencer Udfordringer: integration mellem grundfaglighed på de enkelte uddannelser og generelle fag bliver vanskeligere, når faget er tværgående.
BILAG B AKKREDITERING VISUEL KOMMUNIKATION
NY ORGANISERING PÅ VISUEL KOMMUNIKATION For bl.a. at understøtte arbejdet med akkrediteringen af Visuel Kommunikation (VK) har vi lavet en ny organisering. Visuel Kommunikation havde før 3 uddannelsesledere på de 4 studieretninger. Nu har Visuel Kommunikation 1 uddannelsesleder for Visuel Kommunikation og 4 faglige ledere, der hver har ansvaret for den faglige udvikling af studieretningen.
Arbejdsgruppen består af: ORGANISERING Sabrina Speiermann (uddannelseschef Design, Kommunikation & Ledelse) Karen-Margrethe Österlin (VK uddannelsesleder) Henrik Birkvig (Faglige leder på Grafisk Design) Christina Funder Reedtz (Lektor Fotografisk Kommunikation) Solveig Schmidt (Kvalitetschef) Charlotte Ramløv (Fuldmægtig)
DE FEM KRITERIER 1. Kriterium Behov og relevans : Om uddannelsen har relevans ift. arbejdsmarkedets behov. 2. Kriterium Videngrundlag : Om uddannelsen er baseret på rette videngrundlag. Fagligt miljø, relevant viden og kompetencer 3. Kriterium Mål for læringsudbytte : Om der er sammenhæng mellem indhold og læringsmål 4. Kriterium Tilrettelæggelse og gennemførelse : Om tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen understøtter læringsmål. 5. Kriterium Intern kvalitetssikring og udvikling : Om kvalitetssikringen lever op til europæiske standarder.
DOK: KONTAKT TIL BRANCHEN Ad 1) Dialog med brancherne og relevante interessenter om løbende udvikling af uddannelsen mph. at udvikle relevans og kvalitet. Ad 2) De studerendes kontakt til det faglige miljø, undervisernes indblik i og udvikling af ny viden i samarbejde med brancherepræsentanter, samarbejder mellem branchernes aftagere og studerende Ad 4) Læring i praktikken suppleres af læring på Højskolen. Ad 5) Evaluering af uddannelsen sker med inddragelse af aftagerne og andre relevante interessenter.
HVOR LANGT ER VI NU Videndelingsmøde med Journalistuddannelsen 22. januar Kriterium 1+2 besvares Dokumentation til kriterium 1 + 2 udarbejdes Faglige ledere og undervisere involveres i udarbejdelse af dokumentation på lektiecafeer Advisory Boards, praktikudvalg mm. inddrages i løbet af foråret i drøftelser omkring uddannelsen og de fire studieretninger. Samlet ansøgning inden udgangen af juni. Afleveres 05. september.