Om øreakupunktur i misbrugsbehandlingen. Liese Recke, 2014. Publisert på http://www.rus.no/id/915.0 Når man i den vestlige verden refererer til akupunktur i misbrugsbehandlingen vil det oftest være en særlig form for øre-akupunktur man har i tankerne. Tilgangen kaldes populært for acudetox (ordsammenstilling af acupuncture og detoxification ), og metoden er udviklet henholdsvis i Frankrig i 1950erne og i USA i 1970erne. Påsætning af akupunkturnåle foregår i bestemte punkter på ørene, og kan som behandlingsform ikke sammenlignes med den langt mere omfattende akupunkturpraksis, der traditionelt udøves i Østen. Den traditionelle helse og sygdomsbehandling i Østen tager udgangspunkt i alternative sygdomsopfattelser, og man har et ganske andet forhold til misbrugsfænomener og afhængighed end i Vesten. Hvis man f.eks. retter blikket mod Kina kan man konstatere at den kinesiske tilgang til behandling af stofmisbrug langtfra baseres på akupunktur, men er præget af tidsubestemt tvangsbehandling og genopdragelse suppleret med en benhård kontrolpolitik. Den tilgang til acudetox, som vi har stiftet bekendtskab med i den vestlige verden kaldes NADAmetoden. NADA står for National Acupuncture Detoxification Association, en sammenslutning oprettet af den amerikanske psykiater Michael Schmidt i 1970erne med henblik på formidling en bestemt behandlingsmetode baseret på øreakupunktur. I de senere år har NADA ekspanderet sit marked og findes nu i mange forskellige lande, hvor man udbyder kurser og uddannelser, og hvor metoden fremstilles om evidensbaseret og virksom. På http://www.nada-norge.no/ kan man læse at: Studiene viste også at NADA-akupunkturen gjorde at man kunne holde lengre på pasienten/klienten, fordi den reduserte trangen etter rusmidler. Depresjon og angst avtok, og det var mindre bruk av søvn og beroligende medisiner. Imidlertid er dette tvivlsomme påstande.
Videnskabelige rationaler Når man vil undersøge om en medicinsk eller en terapeutisk behandlingsmetode virker, benytter man sig af traditionelt af et forsøgsdesign som kaldes det randomiserede kontrollerede forsøg. Dvs. at man tilfældigt udtager klienter til mindst to forskellige grupper, hvoraf den ene gruppe modtager den rigtige behandling, og den anden gruppe modtager noget der ligner, men som antages ikke at være virksomt. Hverken klienter eller behandlere må vide hvilken gruppe de enkelte deltagere er placeret i. Denne forskningsmodel bliver anset som effektiv og videnskabeligt troværdig, når det gælder medicinsk forskning, hvorimod den dobbeltblinde, kontrollerede undersøgelsesmetodik straks er mere problematisk at anvende, når det gælder psykosocial behandling. I undersøgelserne af øreakupunkturs effekt i rusbehandlingen har man hyppigt anvendt to eller tre grupper i sit undersøgelsesdesign. Den ene gruppe har modtaget korrekt udført akupunktur, den anden gruppe sham-acupuncture (dvs nålene stikkes uden om de virksomme punkter) og den tredje gruppe har evt. modtaget afspænding. Men når det gælder akupunktur kan det ikke skjules for behandlerne om de nu udfører den rigtige behandling eller placebobehandling, og det kan slet ikke skjules for klienterne om de modtager afspænding eller akupunktur. Man er hermed uden for rækkevidde af det randomiserede kontrollerede forsøg, og må i bedste fald forlade sig på singleblind forsøg, altså forsøg hvor behandlingens indhold holdes skjult for klienten, men ikke for behandleren. Disse og andre vanskeligheder der er forbundet med at undersøge effekten af behandlingsinterventioner gør det svært at afgøre om øreakupunktur virker hvad behandlingen evt. virker på og på hvem og hvornår den evt. har effekt. Ved en søgning i den amerikanske database National Library of Medicine får man en pæn oversigt over de videnskabelige forsøg der er publiceret i den vestlige verden af akupunkturs effektivitet i misbrugsbehandling. Hvis man gennemgår dem vil man finde at resultaterne er meget blandede. Der findes ældre undersøgelser der ser ud til at dokumentere effekt og en række nyere undersøgelser der ikke kan finde nogen effekt ved øre-akupunkturbehandling. I en del - særligt ældre - undersøgelser er det vanskeligt at gennemskue præcist hvilke parametre man har undersøgt på, og det gør det svært at gennemskue hvilken form for effekt undersøgelsen viser noget om. Nyere studier foretaget af forskerteam, som tidligere har dokumenteret en effekt af øreakupunktur, viser i nogle tilfælde at de med bedre undersøgelsesmetoder ikke kan reproducere tidligere positive
resultater af NADA-metoden. De eksisterende reviews påpeger at antallet af studier der påviser effekt er langt mindre end de, der ikke gør. I forbindelse med effektundersøgelser af øreakupunktur har man for det meste kigget på to faktorer: retention i behandling (fastholdelse) og tilbagefaldsfrekvensen. Altså i hvor stort et omfang forbliver klienter der modtager akupunktur i behandling frem for klienter der ikke modtager akupunktur, og i hvor stort omfang reducerer klienter der modtager akupunktur, deres misbrug. En del undersøgelser peger på at regelmæssig (2-5 gange om ugen) deltagelse i øreakupunkturbehandlinger medfører en bedre retention, dvs. at klienterne forbliver længere i behandlingen end klienter der hverken modtager øreakupunktur eller et andet lignende tilbud. Problemet er bare at der ikke er forskel i retention på den gruppe der modtager korrekt behandling og den gruppe der modtager sham-acupuncture ( hvilket er betegnelsen for at isætte akupunkturnåle i tilfældige punkter i stedet for de anviste). Den manglende forskel i effekt mellem korrekt akupunktur og sham-acupuncture indikerer, at det er den måske seriøse og strukturerede setting der gør udslaget, ikke korrekt udført akupunktur. Indførelse af acudetox i behandlingsinstitutionen Der er meget der taler for at indførelse af øreakupunktur i behandlingen er en god ide. Uanset om det i sig selv er en dokumenteret virksom behandling eller ikke, giver det mening at tilbyde smertebelastede klienter en behandlingsintervention som tillægges positiv effekt. Behandlingssettingen kan etablere et fælles rum, hvori behandleren og klienten kan mødes og hvor det er legalt at snakke om symptomer og problemer, og hvor behandleren udviser omsorg gennem en konkret intervention. Ligeledes giver det mening at etablere et behandlingstilbud som er attraktivt for den målgruppe som skal benytte tilbuddet. Det i sig selv kan være virksom behandling. På den anden side må man overveje om det er etisk forsvarligt at advokere for en behandlingsintervention der ikke er dokumenteret virksom både i forholdet til de borgere der tilbydes behandling og i forhold til behandlingssystemets ambition om at fremme anvendelsen af evidensbaseret behandling, og endelig skal man også overveje om øreakupunktur er den form for teknologi man ønsker at satse på frem for andre teknologier og behandlingsmetoder. Der findes en række andre former for alternativ behandling som i princippet kunne være lige så hensigtsmæssige at satse på: massage, hypnose, homøopatisk medicin, zoneterapi, kosttilskud, motion etc.
Set i forhold til potentielle skadelige effekter vil hudperforering altid medføre en (om end lille) infektionsrisiko og en risiko for overføring af smitsomme sygdomme. Og det er på den baggrund et krav at udførelse af akupunktur altid skal godkendes og superviseres af en læge. Under alle omstændigheder vil det være problematisk at erstatte en dokumenteret virksom metode med en uvirksom, som det kunne være tilfældet i overvejelsen over at erstatte medicinsk baseret afgiftning med acudetox. Endelig er det vigtigt at overveje om den valgte metode er i ideologisk og praktisk overensstemmelse med de øvrige metoder og teknologier organisationen benytter. I de tilfælde hvor man ønsker at introducere acudetox som erstatning for ingen metode synes der dog ikke at være nogen tvivl om at metoden vil have en positiv effekt, alene af den grund at anvendelse af stringente metoder synes at have en effekt i misbrugsbehandlingen frem for uspecificeret støttende behandling. Det må dog ud fra en etisk synsvinkel forventes af en professionel behandlingsinstitution, at man informerer patienterne korrekt om den usikre effekt af behandling med øreakupunktur. Derudover må indførelsen af ny teknologi i behandlingen altid ledsages af en række spørgsmål og svar: Hvilken målgruppe retter ydelsen sig imod? Hvem skal udføre behandlingen? Hvad er det præcist man ønsker at opnå med behandlingen? Hvordan undersøger man om der opnås den ønskede effekt? Hvad koster det at indføre den nye metode? Hvilke andre ydelser skal evt. fravælges eller nedprioriteres i forbindelse med indførelse af den nye metode? Overvejelser over introduktion af øreakupunktur i behandlingen bør altså ske på baggrund af hidtidig praksis, ønsker og visioner om den fremtidige udvikling af behandlingen og den konkrete vurdering bør ske med udgangspunkt i svarene på de sidst stillede spørgsmål. Referencer Acupuncture. NIH Consens.Statement 15 (5):1-34, 1997 Avants, S. K., A. Margolin, P. Chang, T. R. Kosten, og S. Birch. Acupuncture for the treatment of cocaine addiction. Investigation of a needle puncture control. J.Subst.Abuse Treat. 12 (3):195-205, 1995. Avants, S. K., A. Margolin, T. R. Holford, og T. R. Kosten. A randomized controlled trial of auricular acupuncture for cocaine dependence. Arch.Intern.Med. 160 (15):2305-2312, 2000.
Bullock, M. L., T. J. Kiresuk, R. E. Sherman, S. K. Lenz, P. D. Culliton, T. A. Boucher, and C. J. Nolan. A large randomized placebo controlled study of auricular acupuncture for alcohol dependence. J.Subst.Abuse Treat. 22 (2):71-77, 2002. Bullock, M. L.,,P. D. Culliton, and R. T. Olander. Controlled trial of acupuncture for severe recidivist alcoholism. Lancet 1 (8652):1435-1439, 1989. Bullock, M. L., A. J. Umen, P. D. Culliton, and R. T. Olander. Acupuncture treatment of alcoholic recidivism: a pilot study. Alcohol Clin.Exp.Res. 11 (3):292-295, 1987. Chanhatasilpa, D. L. MacKenzie, og L. J. Hickman. The effectiveness of community-based programs for chemically dependent offenders: a review and assessment of the research. J.Subst.Abuse Treat. 19 (4):383-393, 2000. Fuller, J. A.: Smoking withdrawal and acupuncture. Med.J.Aust. 1 (1):28-29, 1982. Green, J., og A. Kazanjian. A Systematic Review Of Acupuncture In The Management Of Alcohol And Drug Dependency. ISTAHC.Annu.Meet. 16:-366, 2000. Margolin, H., D. Kleber, S. K. Avants, J. Konefal, F. Gawin, E. Stark, J. Sorensen, E. Midkiff, E. Wells, T. R. Jackson, M. Bullock, P. D. Culliton, S. Boles, og R. Vaughan. Acupuncture for the treatment of cocaine addiction: a randomized controlled trial. JAMA 287 (1):55-63, 2002. McLellan, A. T., D. S. Grossman, J. D. Blaine, and H. W. Haverkos. Acupuncture treatment for drug abuse: a technical review. J.Subst.Abuse Treat. 10 (6):569-576, 1993. Otto, K. C., C. Quinn, and Y. F. Sung. Auricular acupuncture as an adjunctive treatment for cocaine addiction. A pilot study. Am.J.Addict. 7 (2):164-170, 1998. Ter Riet, G., J. Kleijnen, and P. Knipschild. A meta-analysis of studies into the effect of acupuncture on addiction. Br.J.Gen.Pract. 40 (338):379-382, 1990.
Washburn, M., R. E. Fullilove, M. T. Fullilove, P. A. Keenan, B. McGee, K. A. Morris, J. L. Sorensen, and W. W. Clark. Acupuncture heroin detoxification: a single-blind clinical trial. J.Subst.Abuse Treat. 10 (4):345-351, 1993. Weddington, W. W.. Cocaine. Diagnosis and treatment. Psychiatr.Clin.North Am. 16 (1):87-95, 1993. White, R., H. Rampes, and E. Ernst. Acupuncture for smoking cessation. Cochrane.Database.Syst.Rev. (2):-CD000009, 2000.