sammenhængskraft - VERSION MAJ 2016 - PRODUKTKATALOG
PRODUKTKATALOG FOR DJURS SSTRATEGI Produktkataloget viser både vedtagne eller igangsatte mobilitetsprojekter samt foreslåede mobilitetsprojekter på Djursland (de foreslåede projekter er ikke udfyldt i denne version, men vist som overskrifter i indholdsfortegnelsen). Hvert projekt er beskrevet ift. historik, formål og indhold, status osv.. og er struktureret i forhold til det afsnit i strategien, hvor de først og fremmest har deres ophæng. Version maj 2016 02
INDHOLDSFORTEGNELSE Produktkatalog for Djurs Mobilitetsstrategi...2 Indholdsfortegnelse...3 Effektvurderinger...5 Mobilitet den sammenhængende rejse (igangsatte og vedtagne mobilitetsprojekter)...6 Klassifikation af trafikale knudepunkter og stoppesteder...7 Udvikling og indretning af stationsområderne som trafikknudepunkter...9 Trafikknudepunkt +Ø i Auning...11 Trafikknudepunkt v. Anholtfærgen...13 Ny station v. Hessel...15 Ventefaciliteter på Trustrup Station...17 Ny station v. Hessel...18 Nyt fleksibelt bybussystem i Grenaa...19 Forbedre adgangen til stationen i Hornslet...21 Mobilitet i de nationale og regionale korridorer (igangsatte og vedtagne mobilitetsprojekter)...23 Nordsydvejen (Etape 1)...24 Mobilitet den sammenhængende rejse (foreslåede mobilitetsprojekter)...26 Pendlerfaciliteter - Grenaa Station...27 Ny station i Thorsager...28 Niveaufri overgange ved stationer...30 Forsøg med foldecykler i letbanen og gratis månedskort i en periode...32 Forsøg med innovativ busindretning...34 Understøtte delebilsordninger...36 Understøtte øget brug af elcykler...38 Mobilitet i de nationale og regionale korridorer (foreslåede mobilitetsprojekter)...40 Forlængelse af motortrafikvej på rute 15...41 Nordsydvejen (Etape 2 og 3)...43 Nordsydvejen (Etape 4 : Forlængelse nord for rute 16 (NDK))...45 Auning- Hornslet-Aarhus (Etape 1: Hornslet Syd)...47 Auning- Hornslet-Aarhus (Etape 2: Modulvogntog Pindstrup rute 16)...49 Auning-Hornslet-Aarhus (Etape 3.Dobbeltrettet cykelsti og udretning)...51 Krydsningsstation i Risskov...53 03
INDHOLDSFORTEGNELSE Dobbeltspor mellem Lystrup og Hornslet...55 Cykelstier langs hele statsvejnettet på Djursland...57 Cykelsti e.l. rute ml. Ebeltoft og Grenå...59 Cykelsti e.l. rute ml. Rønde og Løgten...61 Banesti Randers-Allingåbro -Ryomgård-...61 Fælles stiplan på Djursland...63 Tilpasning af busnettet på Djursland...65 Mobilitet resultater gennem samarbejde (foreslåede mobilitetsprojekter)...67 Medarbejdernes mobilitet...68 Systematisk samarbejde og indhentning af viden af erhvervsvirksomhedernes behov for infrastruktur...70 Turistpakke...72 Mobilitet i dagtilbuddene (1 6-årige)...74 Mobilitet i skolerne (6-15-årige)...76 Mobilitet under uddannelse (15 24-årige)...78 04
EFFEKTVURDERINGER Projekterne i produktkataloget er blevet vurderet af fagpersoner ift. deres forventede effekt inden for fem kategorier: 1) Vækst og udvikling. 2) Klima og miljø. 3) Sundhed og velfærd. 4) Fremkommelighed og sammenhæng. 5) Samarbejde og adfærd. Effektvurderingen i hver kategori er symboliseret ved en lagkage, som går fra 0 til 4 lagkagedele, hvor 0 er ingen effekt og 4 er høj effekt. De fem kategorier er udvalgt ift. til de politiske prioriteringer og borgeres og virksomheders ønsker for udviklingen på Djursland under hensyntagen til, at Djurs Mobilitetsstrategi er en politisk aftale om, hvordan vi frem mod 2025 på Djursland vil: skabe et effektivt, sammenhængende og bæredygtigt mobilitetstilbud. udnytte ressourcer og investeringer effektivt. arbejde for konkrete store nyinvesteringer. gangsætte konkrete indsatser - hver især og i fællesskab. DE FEM KATEGORIER ER UDFOLDET HERUNDER: 1) Vækst og udvikling: Denne kategori viser, i hvor høj grad at projektet har en positiv effekt på erhverv, turisme, bosætning, kultur og udviklingen generelt på Djursland. 2) Klima og miljø: Denne kategori viser, i hvor høj grad at projektet har en positiv effekt på klima og miljø, dvs. nedbringelse af CO2-udledningen på Djursland og bevarelse af Djurslands skønne natur. 3) Sundhed og velfærd: Denne kategori viser, i hvor høj grad at projektet har en positiv effekt på sundheden og velfærden på Djursland, hvis projektet f.eks. giver anledning til motion, øget tilgængelighed eller bedre trafiksikkerhed. 4) Fremkommelighed og sammenhæng: Denne kategori viser, i hvor høj grad, at projektet har en positiv effekt på virksomheders og borgeres fremkommelighed på Djursland samt projektets potentiale for at binde Djursland bedre sammen. 5) Samarbejde og adfærd: Denne kategori viser, i hvor høj grad, at projektet har en positiv effekt ift. at skabe nye samarbejder mellem borgere, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder samt projektets potentiale for at ændre transportadfærd. 05
DEN SAMMENHÆNGENDE REJSE (igangsatte eller vedtagne mobilitetsprojekter) 06
Klassifikation af trafikale knudepunkter og stoppesteder 15/04 2016 BAGGRUND: Midttrafik har kortlagt hvilken oplevelse de rejsende har af den kollektive transport, og hvad der betyder noget for deres brug af kollektive transport. I den forbindelse stod det klart at faciliteter i forbindelse med skifte og ophold på stationer er vigtige for den samlede oplevelse af rejsen. FORMÅL OG INDHOLD: Med henblik på opgradering af faciliteterne, som f.eks. Realtidsinformation, Gomorepladser, samkørselspladser, aflåst cykelparkering, elladestandere til elcykel og elbiler skal der laves en systematisk klassifikation trafikknudepunkter, superstoppesteder og almindelige stoppesteder. Især i korridorerne skal der være fokus at udpege særlige superstoppesteder af høj kvalitet, også med mulighed for omskiftning mellem kollektiv og individuel transport. Det vil ofte være oplagt i de lidt mindre byer, og øvrige letbanebyer. Men i nogle tilfælde kan det også give mening langs ruterne. Klassifikationen skal danne baggrund for en prioritering af serviceniveau og indretning af de enkelte stoppesteder og knudepunkter, med henblik på en generel og konsistent opgradering af faciliteterne. De primære trafikknudepunkter er Grenaa, Ryomgård, Hornslet, Ebeltoft, Rønde og Auning. Her skal der være de mest optimale muligheder for at skifte mellem alle transportformer tæt på byernes serviceydelser og indkøbsmuligheder. Arbejdet skal resultere i en prioriteret indsats af en løbende opgradering af standsningssteder og knudepunkter med henblik på at give en bedre samlet rejse, at øge antallet af kombinationsrejser, og at øge antallet af rejser med kollektiv transport i almindelighed. STATUS: Midttrafik har igangsat en klassifikation af stoppesteder, som vil danne udgangspunkt for arbejdet Syddjurs Kommune har udarbejdet et skitseprojekt til stationsopgraderinger der vil indgå som input ØKONOMI: Projektet afholdes inden for organisationernes almindelige drift Syd- og Norddjurs Kommune har afsat midler til at gennemføre opgradering af eksisterende letbanestationer. Arbejdet med stationsopgradering vil skal tage udgangspunkt i dette arbejde ORGANISATION/INTERESSENTER: Arbejdet er forankret i Djurs mobilitetsstrategis projektgruppe Afledte projekter, som den konkrete igangsættes af opgradering af standesteder sker på baggrund af en konkret beslutning i partenes organisationer EVALUERING: Vi vil gennemføre tællinger af rejsende med den kollektive trafik samt antallet af kombinationsrejsende i første halvdel af 2016 samt henholdsvis 1 og 2 år efter letbanens åbning 07
Klassifikation af trafikale knudepunkter og stoppesteder 15/04 2016 TIDSHORISONT: 2015 2016 2017 2018 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt Projektudvikling Politisk behandling Detailplanlægning Realisering af projekt Projektafslutning Evaluering og afrapportering KORTSKITSE/ILLUSTRATION/EFFEKTVURDERING: Vækst og udvikling: 2 Klima og miljø: 2 Sundhed og velfærd: 1 Fremkommelighed og sammenhæng: 4 Samarbejde og adfærd: 1 08
Udvikling og indretning af stationsområderne som trafikknudepunkter 29/04 2016 BAGGRUND: Når Letbanen åbner i 2017, er det strategien at denne investering skal kommer flere borgere til gavn. Mange undersøgelser viser at det er afgørende for brugen af letbanen, at der er standsningssteder så tæt på bopæl og arbejdspladser som muligt. Man ved at bilejerskab, og brugen af kollektiv transport er stærkt afhængig af afstanden til stationen, adgangen til stationen, og oplevelsen af stationen. FORMÅL OG INDHOLD: Kommunerne vil understøtte pendlernes mulighed for at benytte tog og letbane i den daglige transport, ikke kun for de, som bor stationsnært, men også for de mange, som kan kombinere andre transportformer med tog/letbanen. Alle stationer skal opgraderes, så de fremstår som en attraktiv del af rejsen for borgerne, og giver. optimale vilkår for at kombinere letbanen med andre transportmidler. Letbanen skal integreres i byrummet, og omkring større centrale standsningssteder kan der skabes funktionelle og attraktive arealer, hvor bussen/letbanen indgår som en naturlig del af det samlede byliv. Stationerne er stedet for mange, hvor dagens rejse med bus eller tog begynder, og her, man skifter fra den ene transportform til den anden. Derfor er stationerne afgørende for den rejsendes oplevelse af den kollektive transports attraktivitet. Frem mod letbanens åbning skal alle stationer omdannes efter en samlet plan, for: Moderne ventefaciliteter og toiletfaciliteter Gode og trygge bilparkeringsforhold med langtidsparkering tæt på standsningsstedet og med direkte adgang til større veje. Tryg cykelparkering af høj kvalitet integration med det centrale bymiljø, og adgang for cykler og fodgængere Let og synlig adgang til dagligvarehandel og anden lokal service Evt. Faciliteter som WIFI, Infotavler med realtidsinformation om rejsen mv. Evt. Ladestandere til elbiler og elcykler Tilbringerruter for biler, cykler og gående mellem stationer/standsningssteder og deres oplande. Ydermere skal der for letbanebyerne laves en konkret strategi for stationernes nærområde med fokus på by- og boligfortætning, samt sammenhæng med detailhandel og service. STATUS: Norddjurs Kommune har renoveret Trustrup Station. Ligesom Grenaa Trafikterminal er ved at blive opgraderet med bedre cykelfaciliteter. Syddjurs kommune, har fået udarbejdet et skitseoplæg for stationsindretningen på de enkelte stationer. Dette vil danne grundlag for de endelige projekter, som skal udarbejdes i samarbejde med Distriktsråd. Arbejdet gennemføres i perioden 2016-2017. ØKONOMI: Norddjurs kommune har afsat i alt 8 mio. kr. til letbaneprojekter, til udmøntning i 2015-2017, som bl.a. udgør rammen for disse projekter. Syddjurs Kommune har afsat i alt 10 mio kr. til opgradering af Hornslet, Mørke, Ryomgård og Kolind stationer i 2016-2018. I den udstrækning det er muligt, vil der blive søgt eksterne midler f.eks. fra statslige puljeordninger til medfinansiering af de enkelte projekter ORGANISATION/INTERESSENTER: Kommunerne har hver især taget initiativ til arbejdet mellem de enkelte Distrikstsråd/borgerforeninger og kommunen om indretning og udvikling af stationer. Arbejdet koordineres genne Djurs Mobilitetsstrategi. Kommunerne har ansvaret for den endelige planlægning, på baggrund af inputtene og at udmønte projekterne. I Syddjurs ligger ansvaret i plan og udvikling, i Norddjurs i mobilitets-sekretariatet og planafdelingen i fællesskab EVALUERING: 09
PROJEKT: Udvikling og indretning af stationsområderne som trafikknudepunkter 29/04 2016 TIDSHORISONT: 2015 2016 2017 2018 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt Projektudvikling Politisk behandling Detailplanlægning Realisering af projekt Projektafslutning Evaluering og afrapportering KORTSKITSE/ILLUSTRATION/EFFEKTVURDERING: Vækst og udvikling: 4 Klima og miljø: 4 Sundhed og velfærd: 3 Fremkommelighed og sammenhæng: 4 Samarbejde og adfærd: 4 MØRKE STATION 010
Trafikknudepunkt +Ø i Auning 10/12 2015 BAGGRUND: Auning er med sine 3.000 indbyggere den næststørste by i Norddjurs Kommune, og centrum for offentlig og privat service. Der er knap 25 kilometer til Randers, 35 til Grenaa og knap 40 kilometer til Aarhus. Byen har de senere år oplevet en befolkningsvækst, og er under udvikling som den centrale by i den vestlige del af kommunen. Auning ligger indenfor pendlingsafstand af både Randers, Grenaa og Aarhus. Byens rolle som lokal udviklingsmotor forventes forstærket fremover. Projektet udfoldes i et tæt samspil med og understøtter den by-omdannelse, som allerede er igangsat i Auning. I Auning vil den kollektive transport blive et afgørende element for at opnå den ønskede sammenhæng i byen. FORMÅL OG INDHOLD: Trafikknudepunkt +Ø Auning skal koble den vestlige del af Norddjurs op mod Aarhus via letbane og mod Randers. Aunings betydning som knudepunkt på de vigtige akser Grenaa-Auning-Randers og Ørsted-Auning-Hornslet-Aarhus bliver styrket. Trafikknudepunktet +Ø i Auning skaber moderne og attraktive ventefaciliteter for de nuværende og kommende busbrugere i Auning. De skal kunne komme sikkert og trygt til busserne, parkere cyklen uden den bliver stjålet, få information om afgangstider for busser og tog (også i realtid), føle sig trygge mens de venter, og så skal der naturligvis være læ- og opholdsmulighed. På denne måde vil projektet tilskynde at mobillisten i højere grad kombinerer transportformerne. STATUS: Norddjurs kommunalbestyrelse har godkendt projektet. ØKONOMI: Projektets samlede økonomi er på 2,6 mio. kr. Norddjurs Kommune modtog tilsagn om støtte til projektet fra Trafikstyrelsen i foråret 2015 på 1.3 mio. kr. under forudsætning af en medfinansiering på 1.3 mio. kr. I Norddjurs kommunes budget 2016 er der afsat 1.3 mio. kr. til projektet. Det er en forudsætning for projektets gennemførelse, at der derudover afsættes midler til nedrivning af to ejendomme og evt. afledte udgifter, som anslåes til 2,3 mio.kr. ORGANISATION/INTERESSENTER: Ansvaret for projektet ligger i Udviklingsforvaltningen, i et samarbejde mellem Sekretariatet og Udviklingsafdelingen. Projektet skal koordineres med Vejdirektoratet som vejmyndighed. Handelsstandsforening og interesseorganisationer i Auning er vigtige interessenter. EVALUERING: Den primære effekt skal måles i flere buspassagerer mod Hornslet, Grenaa og Randers. Effekten skal endvidere være at andelen af pendlere som kombinerer bil eller cykel og kollektiv trafik øges. 11
Trafikknudepunkt +Ø i Auning 10/12 2015 TIDSHORISONT: 2015 2016 2017 2018 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt Projektudvikling Politisk behandling Detailplanlægning Realisering af projekt Projektafslutning Evaluering og afrapportering KORTSKITSE/ILLUSTRATION/EFFEKTVURDERING: Vækst og udvikling: 2 Klima og miljø: 2 Sundhed og velfærd: 2 Fremkommelighed og sammenhæng: 4 Samarbejde og adfærd: 2 12
Trafikknudepunkt v. Anholtfærgen 20/10 2015 BAGGRUND: Indbyggerne på Anholt er afhængige af opkoblingen til Grenaa, og en bedre kobling til Letbanen. Baggrunden for projektet er at skabe bedre betingelser for en mere effektiv afvikling af rejsen, og mere attraktive faciliteter opholdsarealer for de rejsende. Dette er specielt vigtigt for øens unge mellem 13-18 år, der går i skole eller er under uddannelse og som ugentligt benytter Anholtfærgen året rundt. Projektet etablerer en busholdeplads tæt på færgen, og et nyt ventehus med toilet og udendørs opholdsarealer. I dag savnes disse faciliteter, og der er mellem 100 og 300 meter til busserne. Projektet er en naturlig forlængelse af det nye bybussystem i Grenaa, som sættes i drift ved letbanens åbning ultimo 2017. FORMÅL OG INDHOLD: Trafikknudepunktet v. Anholtfærgen skal forbedre pendlerforholdene for Anholts indbyggere. Projektet vil forbedre forholdene for turister til Anholt markant. Projektet skal give en mere tilgængelig, trafiksikker og direkte adgang til busholdepladserne ved Anholtfærgen. STATUS: Norddjurs kommunalbestyrelse har princip-godkendt projektet Medio 2016 skal der være udarbejdet projektskitse af rådgiver, der foreligges MTU. ØKONOMI: Projektets samlede økonomi er på 2,6 mio. kr. Trafikstyrelsen har givet tilsagn om støtte på 1.3 mio. kr. i foråret 2015, under forudsætning af en medfinansiering på 1.3 mio. kr. ORGANISATION/INTERESSENTER: Ansvaret for projektet ligger i Udviklingsforvaltningen Sekretariatet og Grenaa Havn.. Øvrige interessenter er Midttrafik, Abildskou busser, Stenaline, borgere på Anholt. EVALUERING: Effekten måles gennem øget tilfredshed med de rejsende som benytter faciliteterne. 13
Trafikknudepunkt v. Anholtfærgen 10/12 2015 TIDSHORISONT: 2015 2016 2017 2018 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt Projektudvikling Politisk behandling Detailplanlægning Realisering af projekt Projektafslutning Evaluering og afrapportering KORTSKITSE/ILLUSTRATION/EFFEKTVURDERING: Vækst og udvikling: 3 Klima og miljø: 2 Sundhed og velfærd: 3 Fremkommelighed og sammenhæng: 2 Samarbejde og adfærd: 2 14
Ny station v. Hessel 10/12 2015 BAGGRUND: Når Letbanen åbner i 2017, er det strategien at denne investering skal kommer flere borgere til gavn. Mange undersøgelser viser at det er afgørende for brugen af letbanen, at der er station så tæt på bopæl og arbejdspladser som muligt. Samtidig skal der etableres faciliteter som gavner også de pendlere som ikke bor i nærområdet af en station. Hessel er et oplagt sted at etablere en station, og skabe nye muligheder for hele området. Med en placering hér skabes nye muligheder for at rejsetiden med letbanen kan konkurrere med bil, hvis de rette faciliteter i øvrigt etableres langs banen. Stationen i Hessel er således en del af den samlede strategi for at få flest muligt til at tage letbanen til sig, som et reelt alternativ til bilen. Projektet indeholder en ny station, med tilhørende ventefaciliteter incl. toilet og pendlerparkering. Derudover skal adgangsforholdene forbedres til stationen for cyklister, gående og bilister, herunder nye stier. FORMÅL OG INDHOLD: Stationen i Hessel skal skabe nye muligheder for borgere og virksomhedernes ansatte i den sydlige del af Grenaa som skal til og fra Aarhus. STATUS: Projektet er igangsat, og skal være klar til åbningen af letbanen i 2017. Rådgiver er ved at udarbejde skitseprojekt og anlægsoverslag, som forventes at ligge klar ultimo 2015. Dette skal danne grundlag for det endelige anlægsbudget. ØKONOMI: Projektets foreløbige samlede anlægssum er anslået til 4-4,5 mio. kr. Den endelige anlægssum kendes i 2016. ORGANISATION/INTERESSENTER: Ansvaret for projektet ligger i Norddjurs Kommuner. Øvrige interessenter er Aarhus Letbane. EVALUERING: Effekten af projektet skal måles antallet af passagerer, når letbanen har været i drift i en periode. 15
Ny station v. Hessel 10/12 2015 TIDSHORISONT: Projektudvikling 2015 2016 2017 2018 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt Politisk behandling Detailplanlægning Realisering af projekt Projektafslutning Evaluering og afrapportering KORTSKITSE/ILLUSTRATION/EFFEKTVURDERING: Vækst og udvikling: 4 Klima og miljø: 4 Sundhed og velfærd: 3 Fremkommelighed og sammenhæng: 4 Samarbejde og adfærd: 4 16
Ventefaciliteter på Trustrup Station 10/12 2015 BAGGRUND: Trustrup Station er især vigtig for Trustrups muligheder for bosætning. Derfor planlægges der en lang række af tiltag der skal forbedre forholdene får de rejsende på stationen. Og ikke mindst for at forbedre mulighederne for at kombinere transportformerne for de enkelte rejsende, både for cyklister, gående og bilister. I 2014 blev forpladsen renoveret, anlagt grusparkering og etableret overdækket cykelparkering I 2015 blev det gamle ventehus totalrenoveret, hvor der blev indrettet venterum, aflåst cykelparkering, toilet mv. FORMÅL OG INDHOLD: Afslutte renoveringen af Trustrup station og skabe optimale forhold for pendlerne med: Udvidelse af parkeringsplads og asfaltering, Belysning Ladestandere til elbiler Forbedrede adgangsforhold fra p-plads Dette projekt udgør den sidste del af omdannelsen af Trustrup Station, som en attraktiv letbanestation. Hidtil er der etableret overdækket cykelparkering. Forpladsen er renoveret. - Og der er etableret parkeringspladser for pendlere, herunder handicapparkering. STATUS: Projektet er igangsat, og afsluttes i 2017. ØKONOMI: Finansieres over Norddjurs samlede pulje til letbaneopgradering. ORGANISATION/INTERESSENTER: Projektet gennemføres af Udviklingsforvaltningen Sekretariatet og Udviklingsafdelingen EVALUERING: Resultatet af opgraderingen af Trustrup Station evalueres under ét når letbanen har været i drift i en periode. Projektet skal opleves som en positiv forbedring af pendlerne, ligesom der skal ses en stigning i passagerantallet fra Trustrup. 17
Ny station v. Hessel 10/12 2015 TIDSHORISONT: 2015 2016 2017 2018 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt Projektudvikling Politisk behandling Detailplanlægning Realisering af projekt Projektafslutning Evaluering og afrapportering KORTSKITSE/ILLUSTRATION/EFFEKTVURDERING: Vækst og udvikling: 3 Klima og miljø: 2 Sundhed og velfærd: 2 Fremkommelighed og sammenhæng: 3 Samarbejde og adfærd: 3 18
Nyt fleksibelt bybussystem i Grenaa 27/04 2016 BAGGRUND: Når letbanen åbner, vil det styrke den kollektive trafik i Grenaa, at bybusser dækker hele byen også i ydertimerne, og samtidig korresponderer med letbanen. Det er imidlertid en økonomisk udfordring pga. få passagerer. En løsning kan være mere fleksibel bybusbetjening i ydertiderne. En anden udfordring er, at de nuværende manuelle ramper i bybusserne gør kørestolsbrugere afhængige af at have en hjælper med for at kunne komme ind og ud af busserne. Det åbner det kommende udbud af bybuskørslen i Grenaa mulighed for at ændre på. FORMÅL OG INDHOLD: Forsøg med flebus i Grenaa, som en del af det nye bybussystem i Grenå. At lave en forsøgsordning med en fleksibel busrute i ydertimerne, og samtidig skabe en bedre sammenhæng med den kommende letbanes afgange. At skabe forbindelse mellem Grenaa Station og havnen. At forbedre adgangen fra boligområderne i Grenaa til stationen, og dermed bedre muligheder for at benytte letbanen. At undersøge muligheden for at skabe høj tilgængelig i bybusserne ved igennem det kommende udbud af bybuskørslen at lave en option på elektriske ramper. STATUS: Forsøget er under udvikling og tildelt støtte fra trafikstyrelsen, og skal detailplanlægges i 1. kvartal 2016. ØKONOMI: Den samlede økonomi er på 2,8 mio. kr. Trafikstyrelsen har ydet støtte til projektet med 1,4 mio. kr. Det vurderes, at en ny bus med en integreret rampe installeret udgør en meromkostning på ca. 25-30.000 kr. ved køb. Den eksakte pris vil dog først være kendt ifm. udbuddet af bybuskørslen i Grenaa. Eftermontering af automatisk rampe på en eksisterende bus forventes dyrere, da der i mange tilfælde vil være behov for at ændre på bussen konstruktion for at imødekomme rampens specifikationer. ORGANISATION/INTERESSENTER: Projektet gennemføres af Norddjurs Kommune. Øvrige interessenter er Midttrafik, som skal gennemføre udbuddet af bybuskørslen i Grenaa, Djurs Mobilitetsstrategi. EVALUERING: I evalueringen vil der blive lagt særlig vægt på sammenhængskraften mellem tog/letbane og bybusser samt på, hvordan passagerene har taget imod det nye tilbud (hvor mange og er de tilfredse?). Det skal ligeledes vurderes, i hvor høj grad ramperne bliver anvendt, og om dette har betydning for køretiden. 19
Nyt fleksibelt bybussystem i Grenaa 27/04 2016 TIDSHORISONT: 2015 2016 2017 2018 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt Projektudvikling afls Politisk behandling afls Detailplanlægning Realisering af projekt Projektafslutning Evaluering og afrapportering KORTSKITSE/ILLUSTRATION/EFFEKTVURDERING: Vækst og udvikling: 1 Klima og miljø: 2 Sundhed og velfærd: 4 Fremkommelighed og sammenhæng: 4 Samarbejde og adfærd: 3 20
Forbedre adgangen til stationen i Hornslet 27/04 2016 BAGGRUND: Når Grenåbanen genåbner som Letbane, vil der være forstærket grundlag for, at forbedre adgang til Hornslet Station, da de hyppige afgange til Aarhus vil være attraktive på oplandsbyerne i området især fra nord, og i særdeleshed Auning. FORMÅL OG INDHOLD: Adgangen til Hornslet Station skal forbedres således at strækningen ml. rute 583 og Hornslet station ikke udgør en fysisk eller psykologisk barriere for de pendlere der kører fra eller gennem Hornslet. Adgangen kan forbedres ved: At fjerne mini-rundkørslen der er ml. Tingvej og Birkevej, og erstatte denne med portoverkørsel ved det sydlige ben ved Tingvej. Derved skabes der direkte adgang mod stationen. At minimere spærretiden i bom-anlægget ved krydsningen med banen. Mulighederne for dette analyseres ved omdannelsen til Letbane. At etablere parkeringspladser på den østlige side af banen ved stationen, og samtidigt skabe adgang hertil fra Tingvej evt. via højresvingsbane på Tingvej. Dette forudsætter mulighed for at krydse banelegemet i terrænet. At etablere cykelsti langs Birkevej således at hastigheden på 50km/t kan opretholdes, uden at trafiksikkerheden påvirkes negativt. Dette vil ligeledes fremme mobiliteten for cyklister. Tiltagene vil ligeledes give mere smidig adgang til stationen for de busruter der har forbindelse til stationen, og dermed give mere smidig adgang til Aarhus via Letbanen. STATUS: Syddjurs kommune har afsat 3mio. kr. til stationsforbedringer i 2016. Dertil kommer hhv. 4 og 3mio. kr. i de førstkommende overslagsår. Disse midler kan bl.a. anvendes til anlæggelse af parkeringspladser. De øvrige del-projekter er ikke iværksat. ØKONOMI: Portoverkørsel som erstatning for mini-rundkørsel: 150.000kr. 25 parkeringspladser kan etableres for 500.000kr. Dertil kommer vejadgangen. Højresvingsbane: 200.000kr. Cykelsti: 2mio. kr. ORGANISATION/INTERESSENTER: Lodsejere, Midttrafik, distriktsråd, Aarhus Letbane. EVALUERING: Den samlede rejsetid ml. rute 683 og stationen nedbringes i forhold til nuværende. Kødannelse i forbindelse med bommene ved banen kan undgås. 21
Forbedre adgangen til stationen i Hornslet 27/04 2016 TIDSHORISONT: Projektudvikling 2015 2016 2017 2018 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt Politisk behandling Detailplanlægning Realisering af projekt Projektafslutning Evaluering og afrapportering KORTSKITSE/ILLUSTRATION/EFFEKTVURDERING: Vækst og udvikling: 3 Klima og miljø: 1 Sundhed og velfærd: 3 Fremkommelighed og sammenhæng: 4 Samarbejde og adfærd: 2 22
I DE NATIONALE OG REGIONALE KORRIDORER (igangsatte eller vedtagne mobilitetsprojekter) 23
Nordsydvejen (Etape 1) 1/10 2015 BAGGRUND: Projekt Nordsydvejen dækker over en sammenhængende opgradering af rute 523 fra Rute 16, over Nimtofte-Ryomgård- Thorsager-Rute21 (ved motortrafikvejen Røndeafkørslen) Syddjurs har i 2015 igangsat arbejdet med at planlægge etape 1. FORMÅL OG INDHOLD: Formået med Nordsydvejen er, at forbedre adgangen til motortrafikvejen og E45 for de centrale og nordlige dele af Djursland, samt at understøtte oplevelseserhvervet i dette område. At opgradere vejnettet mellem Ryomgård og rute 16. Etapen vil forbedre adgangen til det nordlige Djursland, bl.a. ved at føre trafikken udenom Nimtofte. Nimtofte er i dag belastet i turistsæsonen. Djurssommerland, med årlige besøgstal på over 800.000, vil ligeledes opleve bedre rammevilkår, da adgangen hertil bliver forbedret. Etapen understøtter Ryomgårds position som Trafikknudepunkt for det centrale og nordlige Djursland. Fremkommeligheden generelt forbedres væsentligt i lokalområdet. Foruden etape 1 findes der tre øvrige etaper af Nordsydvejen. Etape 2 og 3 er beliggende i Syddjurs. Etape 4 er beliggende i Norddjurs. STATUS: Syddjurs kommune har i 2016 igangsat planlægning og miljøvurderingen af etapen. ØKONOMI: Der er afsat over 30 mio. kr. til etapens gennemførelse i årene 2016, 2017, 2018 og 2019. ORGANISATION/INTERESSENTER: Syddjurs Kommune Veje- og Trafik har ansvaret for planlægning og gennemførelse. EVALUERING: Etapens effekter skal måles ved trafikmålinger i 2018-2019 og evalueres politisk i efteråret 2019. Derudover gennemføres der interviews med involverede interessenter omkring processen. 24
Nordsydvejen (Etape 1) 1/10 2015 TIDSHORISONT: 2015 2016 2017 2018 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt Projektudvikling Politisk behandling Detailplanlægning Realisering af projekt Projektafslutning Evaluering og afrapportering KORTSKITSE/ILLUSTRATION/EFFEKTVURDERING: Vækst og udvikling: 4/4 Klima og miljø: 2/4 Sundhed og velfærd: 3/4 Fremkommelighed og sammenhæng: 4/4 Samarbejde og adfærd: 2/4 25