Notat Emne Til Kopi til Den 3.05.2007 Indledning Budgetmålene Baggrunden for den nye magistratsafdeling for børn og unge er ønsket om styrkelsen af helhedstænkning og det tværfaglige samarbejde med børn og unge i centrum. Byrådet har vedtaget 4 overordnede budgetmål, hvoraf Læring og udvikling samt trivsel og sundhed er de to primære områder i forhold til Handleplanen for bevægelse. Budgetmålet; Trivsel og sundhed: Magistratsafdelingen for skal arbejde for at fremme trivsel, sundhed og selvværd for alle børn og unge i Århus Kommune med henblik på, at alle skal have en god opvækst med mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt. Udviklingsplanen Redskabet til koordinering og prioritering af samarbejdet i organisationen i forhold til de 4 budgetmål, er Udviklingsplanen for magistratsafdelingen for. Strategien for trivsel og sundhed skal medvirke til, at børn og unge udvikler en sund livsstil og høj trivsel på afgørende områder som blandt andet: - Selvværd og mestring - Kost og fysisk aktivitet - Tobak og rusmidler Målet er gennem en koordineret indsats at skabe sammenhæng mellem de forskellige sundhedsfremmende initiativer på alle alderstrin fra 0 18 år. Handleplan for kost og bevægelse ligger begge under strategien for sundhed og trivsel, og deler derfor udgangspunkt og målsætning. De er samordnet og koordineret, men beskrevet hver for sig. Århus Kommune Videncenter for Pædagogisk Udvikling Jægergården Værkmestergade 15 8100 Århus C Sagsnummer: Sagsbehandlere: Per Andersen Ilse Marie Mortensen Telefon: 8940 2000 Telefon direkte: Per Andersen 8940 3960 2637 4747 Ilse Marie Mortensen: 8940 3618 5157 5959 Telefax: 8940 3694 Skoler og institutioner står overfor en ny udfordring Børn og unge skal gennem bedre rammer samt flere målrettede tilbud, motivere til mere fysisk aktivitet som kan give de mindst aktive børn og unge oplevelsen af glæde ved at bevæge sig. Alle medarbejdere i er nøglepersoner i denne udvikling, og forældrene har stadig et stort ansvar for, at deres børn og unge udvikler en sund livsstil og høj trivsel. s handleplan for bevægelse sætter rammerne for indsatsen for mere fysisk aktivitet for alle børn og unge fra 0-18 år i hele Århus Kommune. Udgangspunktet i arbejdet med strategien for trivsel og sundhed, og dermed handleplanen for bevægelse, er den fælles læringsforståelse; at læring er noget som altid foregår, både i forhold til det faglige, personlige, sociale og det kulturelle. Side 1 af 42
Baggrund for handleplanen for bevægelse Vi lever i et samfund med en høj grad af servicering, hvor mange teknologiske hjælpemidler bruges for at lette vores tilværelse både fysisk og tidsmæssigt. Vi vælger at køre bil frem for at gå eller cykle. Børn placeres i indkøbsvogne, klapvogne eller bæres ofte på armen. I København er overvægten blandt de 6-8 årige piger steget med en faktor 20 og blandt de 6-8 årige drenge med en faktor 115 siden 1947. I 12 års alderen kulminerer børnenes idrætsdeltagelse hvor 90% går til idræt. Men andelen falder til kun 47% i 17-års alderen, og 50-75 % af de 11-15-årige bevæger sig under 60 minutter om dagen Inden for de sidste 10-15 år er børn og unge i Danmark generelt blevet mere overvægtige og ordet fedmeepidemi bruges oftere, dækkende over en gruppe på cirka 20 % af alle børn og unge, der er overvægtige, og ifølge WHO vil 70 % af den voksne europæiske befolkning i år 2020 være overvægtige. Kroppens naturlige ressourcer og evne til overvindelse af modstand, med en forøget udholdenhed og modstandskraft til følge, bliver i mindre grad stimuleret og udviklet via den inaktive livsstil. Der findes ydermere undersøgelser, som mere end antyder, at fysisk aktivitet og bevægelse har en positiv indflydelse på udvikling af opmærksomhed, kognitiv indlæring, motorisk funktion og børns sociale relationer. Derfor er det vigtigt, at de dagtilbud, skoler og fritidsinstitutioner, der danner ramme om børn og unges hverdag, er med til at skabe gode vaner i forhold til leg og bevægelse således, at alle børn og unge er fysisk aktive hver dag. Sundhedsstyrelsen anbefaler som følge af denne problematik, at børn og unge er fysisk aktive mindst 60 minutter hver dag og to gange om ugen med en intensitet, der fremmer og vedligeholder deres kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed. Ny viden anbefaler imidlertid 90 minutter fysisk aktivitet pr. dag. vil derfor sikre at alle børn og unge i dagtilbud, skoler og fritidsinstitutioner er fysisk aktive mindst 60 minutter hver dag. De sidste 30 minutter vil være forældrene og børnenes/de unges eget ansvar. Fysisk inaktivitet skaber ubalance i stofskiftet, hvilket øger risikoen blandt andet for at blive overvægtig og få forhøjet kolesterol og blodtryk. Børn med dårlig kondition har således seks gange større risiko for faktorer, der disponerer til hjertesygdomme. Og omkring hvert femte barn bliver stadig mere overvægtig og har dårligere kondition. For nogle børn kan fysisk inaktivitet have konsekvenser som fedme, forhøjet blodtryk, højt kolesterolindhold og insulinresistens. Side 2 af 42
Med baggrund i ovenstående har lavet følgende handleplan for bevægelse i. 1. Aktiv bevægelsespolitik i alle dagtilbud og på alle fritidsinstitutioner og skoler. a. Screening af BMI og kondital på alle alderstrin. b. Sansemotorisk screening i dagtilbud (4-5 års alderen). c. Samarbejde/partnerskaber mellem dagtilbud, skole, fritidsinstitutioner og lokale idrætsforeninger. d. Tilbud om aktiviteter, der kan fastholde unges interesse i fysiske aktiviteter. e. Aktiv skolevej. f. Indretning af bevægelsesmotiverende udearealer og skolegårde. 2. Metodeudvikling og koordineret indsats. a. Etablering af idrætsinstitutioner.. 3. Kurser og efteruddannelse for pædagoger og lærere. a. Pædagogiske læreplaner. b. Opmærksomhed og sansemotorisk udvikling. c. Børn med særlige behov. d. Efteruddannelse af personale til sansemotorisk screening i dagtilbud og indskoling e. Efteruddannelse af pædagoger og idrætslærere til BMI- og konditalsscreening i dagtilbud og skole (kun BMI i dagtilbud). f. Strategi- og informationsmøde vedr. handleplanerne for kost og bevægelse. 4. Udvikling af evalueringsredskaber til bevægelsesaktiviteter og idrætsundervisning. 5. Etablering af Idrætsskoler i samarbejde med Team Danmark. Side 3 af 42
1. Aktiv bevægelsespolitik i alle dagtilbud og på alle skoler og fritidsinstitutioner. Baggrund Sundhedsstyrelsen anbefaler: - At alle børn og unge under 18 år er fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteterne skal være af moderat intensitet. De 60 minutter kan opdeles i mindre perioder, f.eks. 15 minutter om morgenen, 15 minutter senere og 30 minutter efter skole. Eller 6 gange 10 minutter i løbet af dagen. - At alle børn og unge under 18 år mindst to gange om ugen fremmer og vedligeholder deres kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed. Træningen skal være af høj intensitet af 20-30 minutters varighed. Nye offentliggjorte resultater viser imidlertid, at det ikke er nok med 60 minutter daglig fysisk aktivitet af moderat karakter. Der anbefales mindst 90 minutter daglig fysisk aktivitet af moderat karakter for effektivt at forebygge risikoen for udvikling af livsstilssygdomme senere i livet. (Ugeskrift for Læger 168/47 20. nov. 2006) ser det som en vigtig opgave i samarbejde med alle dagtilbud, fritidsinstitutioner, skoler og forældre at skabe rammer og motivation for alle børn og unge i Århus Kommune uanset etnisk herkomst, handicap m.m. Således at mindstekravet til daglig fysisk aktivitet på 1½ time blandt børn og unge som minimum opfyldes. Budgetmålene beskriver i forhold til forældreinddragelse, at for Børn og Unge er det vigtigt, at Magistratsafdelingen for skal give børn og unge og deres familier mulighed for medbestemmelse i forhold til de enkelte tilbud og stille krav om medansvar for børnenes udvikling. stiller derfor krav til alle typer af dagtilbud, fritidsinstitutioner og skoler om, at børn og unge skal være fysisk aktive mindst 60 minutter hver dag. De sidste 30 minutter vil det derfor være op til forældre og børn at udfylde. For at bidrage til, at børn, unge og forældre kan rumme forskellighed og mangfoldighed, må Århus Kommunes tilbud og medarbejdernes tilgang til børn, unge og forældre være rummelige og inkluderende. Børn, unge og forældre skal i praksis opleve, at der er plads til mennesker med forskellige forudsætninger i Århus Kommunes tilbud. Det forudsættes derfor fra, at alle tiltag for at aktivere børn og unge fysisk 60 minutter dagligt i det enkelte dagtilbud, fritidsinstitutioner og skoler gennemføres med udgangspunkt i dialogen med børn og unge og deres forældre for derigennem at sikre størst mulig motivation. Side 4 af 42
Sundhedsplejen Fra 1-års alderen og frem til skolestart har sundhedsplejen primært kontakt til behovsbørnene. Derudover har sundhedsplejen kun kontakt til dagtilbudene i tilfælde af generel konsulentbistand. I denne periode går børnene til årlige børneundersøgelser hos egen læge. Gennem hele skolealderen har sundhedsplejersken på de fleste klassetrin konsultation med skolebarnet og dets forældre (især i indskolingen). Konsultationen indeholder screening i forhold til højde, vægt, syn, farvesyn og eventuel hørelse. Desuden en sundhedssamtale omkring barnets sundhedstilstand og trivsel i skolen. Her kan en lang række emner komme på tale: Mobning, hoved- eller mavepine, familiebegivenheder, madpakker, deltagelse i idrætslivet i lokalområdet samt familiens vaner omkring kost og motion. I tillæg til dette varetager sundhedsplejersken sundhedspædagogiske opgaver oftest i tæt samarbejde med klassens lærer omkring emner som sund mad, morgenmadens betydning eller kroppens udvikling (præpubertet og pubertet). Børn med særlige behov får tilbudt en målrettet og yderlig indsats, som omfatter deres muligheder og ønsker i forhold til netop deres betingelser. Sundhedsplejerskerne er hele tiden opdateret omkring aktuelle tilbud i kommunen vedrørende motion. De henviser til diætister (via egen læge), hvor der er behov for dette. Sundhedsplejerskerne giver desuden rådgivning til kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere. Sundhedsplejen forudsættes derfor, at være en vigtig samarbejdspartner, når dagtilbud og skoler beskriver og implementerer bevægelsespolitikken på den enkelte institution. Bevægelsespolitikken skal desuden indeholde: Dagtilbud Skoler Fritidsinstitutioner Screening af BMI på alle alderstrin. Sansemotorisk screeniing (4-5 års alderen). Screening af BMI & kondital på alle alderstrin. Opfølgning af sansemotorisk screening fra dagtilbud. Tilbud om aktiviteter, der kan fastholde unges interesse i fysiske aktiviteter. Aktiv skolevej. Aktiv skolevej. Aktiv skolevej. Indretning af bevægelsesmotiverende udearealer og skolegårde. Samarbejde/partnerskaber mellem dagtilbud, fritidsinstitutioner, skoler og lokale idrætsforeninger Side 5 af 42
Mål - At alle typer dagtilbud, fritidsinstitutioner og skoler senest den 31.01.2008 har en beskrevet bevægelsespolitik og implementeringsplan, der sikrer, at børnene dagligt er fysisk aktive i mindst 60 minutter. - At dagtilbud, fritidsinstitutioner og skoler senest d. 31.01.2008 har en beskrevet implementeringsplan, der sikrer, at kravene til bevægelsespolitikkens indhold opfyldes. Indsats - At rådgive og vejlede det/den enkelte dagtilbuds, fritidsinstitutions og skoles ledelse, personale og bestyrelse i udfærdigelsen af en aktiv bevægelsespolitik. Ressourcer - Konsulentbistand fra (Videncenter for Pædagogisk Udvikling). Effektmåling: Tiltagene effektmåles i forbindelse med de årlige kvalitetsrapporter, hvori der skal kunne dokumenteres rammer og tiltag der sikrer, at børn og unge i dagtilbud, skoler og fritidsinstitutioner er fysisk aktive mindst 60 minutter hver dag. Sammen med ovenstående vil resultaterne fra BMI- og konditalsmålingerne være udtryk for effekten af institutionens handleplan for bevægelse. BMI måles i dag i skolen på følgende klassetrin: Klassetrin Måles af 0. klasse Sundhedsplejen og Børne-ungelægerne 6. klasse Sundhedsplejen 9. klasse Børne-ungelægerne Efter den 2-årige forsøgsfase forventes der BMI- og konditalsmålinger på alle alderstrin efter nedenstående skema: Aldersgruppe Dagtilbud Skole Fritidsinstitution BMI fra 2. leveår BMI og kondital BMI og kondital Måles Implementering i fuldt omfang forventes at være afsluttet i 2010. Alle resultater af BMI- og konditalsmålingerne vil herefter indgå i budgetmålsbemærkningerne Side 6 af 42
1. A. Screening af BMI og kondital. Baggrund Gennem kampagner og målrettet indsats på kost og bevægelsesområdet, kan man nå langt. Men erfaringerne viser, at forældre til børn, hvis BMI ligger markant udenfor den normale udviklingskurve, på overvægt såvel som på undervægt, ofte tillægger faktorer, der ligger uden for familiens muligheder for at interagere, den væsentligste betydning for barnets eller den unges over- eller undervægt*. Samtidig er der en tendens til, at gruppen af overvægtige børn er koncentreret i de lavere sociale lag og etniske minoriteter. En gruppe, der normalt har svært ved at mønstre de personlige ressourcer, som kræves for at hjælpe barnet. I en forebyggelsesstrategi er det af afgørende betydning, at forældre, børn, pædagoger og lærere m.fl. får skærpet bevidstheden omkring betydningen af børns under- og overvægtsproblemer. Forældrene har hovedansvaret for barnets fysiske trivsel også efter, at barnet reelt er blevet selvstændigt i forhold til at kunne gå, snakke, tage tøj på og klare toiletbesøg m.m. De skal derfor til stadighed være opmærksomme på barnets og den unges kost og bevægelsesadfærd helt op i ungdomsårene. Der foreligger nu internationale værdier for BMI helt ned til førskolealderen, og for at skærpe bevidstheden i alle lag omkring børn og unges sunde livsstil, vil i en forsøgsperiode monitorere alle børn for deres BMI og kondital på udvalgte skoler og i udvalgte dagtilbud. En sådan intervention er ikke tidligere set, og den vil i sig selv, alene i kraft af tabuet omkring vægtproblematikker være kontroversiel og banebrydende men også tabunedbrydende - en forudsætning for at kunne tage fat om sagens kerne i forhold til det enkelte barn og forældrene. I skoleregi vil interventionen kunne ses i sammenhæng med kravene fra Undervisningsministeriet om elevplaner for alle fag, samt kravet til udtalelser i faget idræt på 8.- 10. klassetrin. På lige fod med resultatet af vurderingen af elevens standpunkt i andre fag, vil resultaterne af BMI og konditalsmålinger også være forbeholdt eleven, forældre og relevante lærere. Det er nærliggende, at den enkelte idrætslærer på alle klassetrin står for selve målingerne og monitoreringen og, at sundhedsplejen sideløbende informeres samt inddrages/overtager sager som kræver en særlig indsats. Det forventes, at denne opgave i sig selv også vil være med til at give et løft i forhold til idrætsfagets og idrætslærerens betydning samt status. * Ugeskrift for Læger 2005;167(05):489 Side 7 af 42
Monitorering af BMI og kondital skal således ses som værktøjerne, der kan bruges til at øge forældre, børn og unges bevidsthed omkring betydningen af under- og overvægtsproblemer og derigennem give nye handlemuligheder i forhold til børn og unge.** **BMI kan ikke bruges til at diagnosticere på den enkelte, men kan give et vejledende øjebliksbillede af egen sundhedstilstand. Dertil kommer, at BMI kan være med til at beskrive en specifik gruppes sundhedstilstand. Mål - Gennem screening af BMI i dagtilbud, at skærpe forældrenes opmærksomhed omkring betydningen af børns underog overvægtsproblemer, for derigennem på længere sigt at nedbringe andelen af børn og unge med risiko for udvikling af livsstilssygdomme. - Gennem monitorering af BMI og kondital i skolen at skærpe forældre, børn og unges bevidsthed omkring betydningen af børns under- og overvægtsproblemer, for derigennem på længere sigt at nedbringe andelen af børn og unge med risiko for udvikling af livsstilssygdomme. - At give et løft i forhold til idrætsfagets og idrætslærerens betydning samt status. Indsats - Etablering af forsøgsordning på 3 udvalgte skoler og i 3 udvalgte dagtilbud og ungdomsklubber. - Forsøgsordningen etableres i samme område. - Gennem 2 år monitoreres alle børn i de udvalgte dagtilbud for deres BMI en gang om året fra 2-års alderen frem til skolestart. - Gennem 2 år monitoreres alle børn for deres BMI og kondital to gange om året fra 0. kl. til 10. klasse på skolerne. - Efteruddannelse af lærere og pædagoger på de udvalgte skoler og dagtilbud til gennemførelse af målinger og deltagelse i rådgivende livstilssamtaler mellem forældre, børn, lærere/pædagoger og sundhedsplejen. - De børn hvis BMI og kondital ligger markant udenfor normalen eller har udviklet sig markant negativt, udvælges til en rådgivende livstilssamtale mellem forældre, elever, lærere og sundhedsplejen. - Tilbud om kurser vedrørende kost og motion for forældre med børn i dagtilbud og skole. - Tilbud om tværfaglige undervisningsforløb vedrørende kost og motion for børn og unge i skoleregi. - I den 2-årige forsøgsperiode vil der primært skulle effektmåles i forhold til mulighederne for en effektiv implementering af BMI og konditalsmålinger i dagtilbud og skoler. - Vurderes det, at implementering vil være mulig, efterfølger en 4 årig forsøgsperiode med fokus på effekten af BMI og konditalsmålinger i alle dagtilbud og på alle skoler. - Monitorering af geografiske, aldersspecifikke og sociale grupperinger med risiko for udvikling af livsstilssygdomme, Side 8 af 42
med det formål bedre at kunne målrette indsatsen på kost og bevægelsesområdet. Ressourcer Indsatsen forankres i et samarbejde mellem Videncenter for Børnesundhed og Videncenter for Pædagogisk Udvikling, hvor central dataindsamling og deraf følgende handlingsplan revurderes. Der påregnes ikke ekstra udgifter til BMI og konditalsscreeninger, da disse indgår som en del af lærere og pædagogers arbejdsopgaver. 1. B. Sansemotorisk screening i dagtilbud (4-5 års alderen) Baggrund Den sansemotoriske udvikling forløber for langt de fleste børn uden problemer. Men erfaring fra praksis indikerer, at børn med opmærksomheds- og sansemotoriske problemer er tiltagende. Noget tyder på, at der i dag er børn, hvis grundbevægelser ikke naturligt er blevet automatiseret, hvilket for nogle børn bevirker, at de ved overgang til skole har svært ved blot at beherske to bevægefunktioner på én gang. Med gennemførelse af sansemotorisk screening i dagtilbudene i 4½ - 5-års alderen vil størstedelen af børnene med sansemotoriske vanskeligheder blive monitoreret. Men ikke alle vil blive opdaget, heriblandt tilflyttere m.fl. Dertil kommer, at ikke alle interventioner i forhold til de i dagtilbudet monitorerede børn med sansemotoriske vanskeligheder vil kunne blive afsluttet. Derfor er det vigtigt, at der i indskolingen på alle kommunale skoler findes pædagoger/lærere med kompetence indenfor sansemotorisk screening og, som der udfra vil være i stand til at følge op på allerede igangværende interventioner eller iværksætte et relevant sansemotorisk træningstilbud for børn med ekstraordinært behov. Mål - At systematisere og udvikle den erfaringsbaserede viden om børns motoriske færdigheder ved overgang mellem daginstitution og skole. - At sikre alle børn optimale muligheder for at udvikle deres sansemotorik. - At sikre viden om - og hjælp til, at børn støttes i opnåelse af grundbevægelser. - At sikre kommunikationen i overgangen fra institution til skole, for derved at optimere muligheden for at videreføre den i dagtilbudet iværksatte handlingsplan for det enkelte sansemotorisk svage barn. - At der gennemføres et kompetenceløft i form af efteruddannelsestilbud i alle dagtilbud, dagplejen og på skolerne vedrørende sansemotorisk screening af børn. Således at det bliver muligt ud fra ensartede kriterier at udpege og iværksætte støttende og trænende tilbud til de børn, der stadig har sansemotoriske vanskeligheder. Side 9 af 42
Indsats - Videncentret for Pædagogisk Udvikling vil i foråret 2007 afsøge - og om nødvendigt udvikle brugbare motoriske screeningsredskaber til afdækning af børns grundlæggende bevægelsesfærdigheder omkring 5-års alderen ved overgang til skole. - Efteruddannelse af pædagoger og lærere i indskolingen med henblik på at kunne gennemføre sansemotorisk screening og etablere sansemotoriske træningstilbud til børn med ekstraordinært behov. Materialet afprøves på kommende skolebørn i et antal udvalgte institutioner fordelt på de 13 distrikter, i løbet af maj-juni måned 2007. Behandling af data og evaluering af materialet foretages i løbet af efteråret 2007 med henblik på fortløbende indførelse af motorisk screening af alle børn i 4-5 års alderen. Ressourcer Arbejdet iværksættes indenfor Videncenterets eksisterende økonomiske rammer. - Udvikling af koncept for sansemotorisk screening gennemføres inden for Videncentrets budgetramme. - Efteruddannelse: Se afsnittet vedrørende efteruddannelse. 1. C. Samarbejde/partnerskaber mellem institution, skole og lokale idrætsforeninger Baggrund I en tid hvor vi oplever en tendens til at fagligheden sættes i højsædet med fokus på de boglige fag. Og hvor vi samtidig begynder at forstå vigtigheden af børns fysiske udfoldelser, ikke kun i sundhedsøjemed, men også med henblik på læring og dannelse, er det vigtigt at inddrage alle de muligheder, som børn, forældre og institutioner har for at stimulere barnet fysisk i det omfang det kræves. For også derigennem at motivere børn og forældre til fysisk aktivitet i fritiden. Med denne erkendelse, har Århus Kommune gennem flere projekter fået gode erfaringer med samarbejde og partnerskaber mellem det lokale foreningsliv og institutioner/skolerne. Projekterne har haft forskellig fokus, fra forskellige aldersgrupper, professioners videndeling, tværfaglig efteruddannelse og forskning til aktivering af inaktive børn. Erfaringen viser, at det er muligt at etablere samarbejde/partnerskaber mellem institutioner og lokale idrætsforeninger. Projekt Sammen bevæger vi os har specifikt søgt disse partnerskaber. Med den øgede polarisering af børn der er normalt fysisk aktive (ca. 80 %) og en gruppe (ca. 20 %), der ser ud til at have en stadigt ringere sundhedstilstand, med de tidligere nævnte følgevirkninger som konsekvens, er der behov for tiltag, som specifikt har den stadigt mere inaktive gruppe som målgruppe. Side 10 af 42
Mål - Etablering af partnerskaber og netværk mellem alle dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomsklubber i de 13 områder og udvalgte lokale idrætsforeninger, med det mål at få flere af de ikke idrætsaktive børn til at frekventere idrætsforeningerne i foreningernes egne lokaliteter eller alternativt: Idrætsforeningen flytter sine aktiviteter for specifikke aldersgrupper hen på institutionen eller i skolen, og hvor aktiviteterne foregår i institutionstiden. - At formidle ny viden, praktiske erfaringer og videndeling på tværs af professioner gennem foredragsvirksomhed og information ad sædvanlige kanaler. - Koordineret og redigeret forældreinformation om aktivitetsmuligheder for alle aldre i alle 13 områder. Indsats - Oprettelse af 1 partnerskab inden for hver institutionstype i alle 13 områder 2008-2010. - To strategi og informationsmøder for pædagoger og lærere i alle 13 områder 2008-2010. - Oprettelse af database (web) med information om aktivitetsmuligheder for alle aldersgrupper i alle 13 områder 2008-2010. - Nedsættelse af samarbejdsudvalg mellem B&U og Idrætssamvirket i Århus. Ressourcer Inden for eksisterende budgetrammer. 1. D. Tilbud om aktiviteter, der kan fastholde de unges interesse i fysiske aktiviteter Baggrund Som beskrevet tidligere er der fra 12 til 17 års alderen et frafald på cirka 43 % af børn og unge, der går til idræt eller dyrker idræt uden for den organiserede idræt. Dette set i forhold til at WHO forudsiger, at 70% af den vestlige befolkning vil være overvægtige i 2020 signalerer, at der skal gøres en stor indsats for at motivere unge og voksne til fortsat fysisk aktivitet. I udskolingen og i fritidsinstitutionerne er problemet med inaktivitet derfor markant større, og der søges tiltag, der prøver at motiverer unge mennesker til fysisk aktivitet i skole/institution og i fritiden. I skoleregi er det gennem bekendtgørelsen for faget idræt (Fælles mål) en naturlig del af idrætslærerens opgaver at være formidler af muligheder og tilbud for idrætstilbud i lokalområdet og derved i fritiden. I fritidsinstitutionen er det en lidt anden problematik, i det der her er tale om et frivilligt tilbud til børn og unge, hvor den bærende idé for fritidscentrets tilrettelæggelse af fritids- og ungdomsskoletilbudene grundlæggende er at tage udgangspunkt i børn og unges ståsted og interesser samtidig med, at aktiviteterne understøtter deres læring og udvikling jævnfør de overordnede mål for. Side 11 af 42
I udkastet til den nye Fritids- og Ungdomsskoleplan er beskrevet, at fritids- og ungdomsskoletilbudet skal medvirke til udviklingen af en sund livsstil og høj trivsel både mentalt og fysisk herunder, at man ikke udsættes for mobning eller selv mobber. Det handler dels om de fysiske rum, ude som inde, om medarbejdernes kompetencer og medarbejderne som rollemodeller, om mulighed for sund kost og motion, om tilgængelighed af ting som har negativ indflydelse på sundheden som f.eks. sodavand, slik m.m. Dels om at skabe understøttende rammer for den mentale trivsel og sundhed ved at sikre, at børn og unge trives og har det godt i deres omgivelser. De større børn og unge skal tilegne sig viden og handlekompetencer for at tage vare om egen sundhed og trivsel, herunder især at fortsætte med eller udvikle motivation og glæde ved fysisk aktivitet som sport og motion, samt forholde sig til sygdom, seksualitet, brug og misbrug af rusmidler. Mål - Etablering af partnerskaber og netværk mellem alle fritidsog ungdomsklubber i de 13 områder og udvalgte lokale idrætsforeninger, med det mål at få flere ikke idrætsaktive unge til at frekventere idrætsforeningerne i foreningernes egne lokaliteter eller alternativt: Idrætsforeningen flytter sine aktiviteter for specifikke aldersgrupper hen på institutionen eller i skolen. - At formidle ny viden, praktiske erfaringer og videndeling på tværs af professioner gennem foredragsvirksomhed og opsøgende konsulentarbejde. - Efteruddannelse af pædagoger i fritidsinstitutionerne med retning mod flere bevægelsesorienterede holdninger og aktiviteter. - Indsats (lokalt) Både i skolen og i fritidsinstitutionen vil der være rig mulighed for at etablere et tæt samarbejde/partnerskab med de lokale idrætsforeninger og derigennem motivere de unge til fysisk aktivitet. Samarbejdet kan blandt andet bestå af: - Jævnlige besøg i idrætsforeningen. - Deltagelse i foreningens arrangementer, ture og kurser. - Brug af instruktører fra idrætsforeningen. - Nye tilbud fra idrætsforeningen til de unge der er startet sent på idræt. - Videndeling professionerne imellem. I fritidsinstitutionen vil det være naturligt også selv at arrangere events med fysisk udfoldelse og indhold, for igennem positive oplevelser yderligere at motivere de unge til mere bevægelse i deres fritid. Her kan bl.a. nævnes diverse friluftsaktiviteter som kano og kajak, klatring, mountainbike, dykning m.m. s UNO-center vil her kunne tilbyde den rette ekspertise og eventuel uddannelse til pædagoger og lærere. Side 12 af 42
Et eventuelt samarbejde med den kommercielle idræt er også en mulighed. Der er flere udbydere af idrætsaktiviteter, som ikke direkte er en idrætsklub: o DGI-huset. o o o o o Fitnesscentre. Danseinstitutter. Rideskoler. Dykkerskoler. Med flere. Indsats (centralt) - Efteruddannelse af pædagoger. Efteruddannelseskurser tilbydes fra efterår 2007. Koncept for efteruddannelse Udarbejdes maj, juni 2007. - Efteruddannelse af idrætslærere. - Partnerskab/samarbejde med Idrætssamvirket Århus og andre idrætsorganisationer. Ressourcer Indsatserne finansieres inden for bestående budgetter i fritidsinstitutionerne og på skolerne samt. 1. E. Aktiv skolevej Baggrund Flere og flere børn bliver kørt i skole. Og da det i sig selv giver mere trafik omkring skolerne og derved utrygge trafikale forhold, er der god logik i at bruge selvtransport til og fra skole, som en oplagt mulighed for at opnå regelmæssig motion for børn og unge. Samtidig vil det også give mindre trafikalt kaos på skolernes parkeringspladser. Det er endvidere påvist, at elever der selv transporterer sig i skole gående eller på cykel, gennemsnitligt har en højere grad af fysisk aktivitet i løbet af dagen, sammenlignet med elever der transporteres i skole med motoriseret hjælp Mål - At ændre transportvanerne til selvtransport for elever fra 4. klassetrin, der er bosiddende inden for en radius på 2 km fra skolen. - At ændre transportvanerne til selvtransport for alle elever, der i forbindelse med stisystemer ikke kommer ud på offentlig vej. - At sikre trafikale forhold der giver en tryg og sikker selvtransport til og fra skole. Indsats Færdselskonsulenten skal i samarbejde med skolernes færdselskontaktlærere gennem vedvarende henstilling og andre initiativer opfor- Side 13 af 42
dre forældre og børn til at benytte transporten til og fra skole til at bevæge sig. Forældre og elever påvirkes gennem debat, kampagner og information. Færdselskonsulenten skal i videst muligt omfang og i samarbejde med vejkontoret, skolernes ledelse og bestyrelser medvirke til sikre trygge adgangsveje til og fra skolerne således, at eleverne selv kan transporterer sig. Ressourcer Funktionen varetages af færdselskonsulenten på skoleområdet i Videncenter for Pædagogisk Udvikling. Funktionen kan udvides til også at omfatte daginstitutioner, fritids- og ungdomsklubber. 1. F. Indretning af bevægelsesmotiverende udearealer og skolegårde Baggrund Børn går ikke tur i skoven. Børn sanser skoven gennem udnyttelse af bakker, sænkninger, træer, vandløb og meget mere. Så når forældre desværre alt for sjældent bevæger sig ud i de danske skove, går de en tur på stisystemerne, imens børnene straks går i gang med at lege. Skoven bliver udforsket, og mulighederne er ubegrænsede. De samme oplevelser får man, hvis man uden instruktion eller andre bemærkninger slipper en skoleklasse løs på et atletikstadion. Alt skal udforskes. Der skal ikke motiveres for at løbe omgange, springe ud i sandgraven, slå kolbøtter på madrasserne, eller kaste langt med boldene. Og ofte begynder børnene selv at organiserer små konkurrencer eller lege. Og hvilken idrætslærer har ikke prøvet, at slippe børnene fri i gymnastiksalen i starten af undervisningen, lige før alle har fået klædt om, og oplevet børnenes begejstrede selvigangsættelse inden for de rammer som idrætshallen/gymnastiksalen giver. Der er i forbindelse med pkt. 9 i handleplan for bevægelse Samarbejde/partnerskaber mellem daginstitution, skole og lokale idrætsforeninger begrundet således: I en tid hvor vi oplever en tendens til at fagligheden sættes i højsædet med fokus på de boglige fag. Og hvor vi samtidig begynder at forstå vigtigheden af børns fysiske udfoldelser, ikke kun i sundhedsøjemed, men også med henblik på læring og dannelse, må vi konstatere, at skolen inden for den afsatte undervisningstid, ikke kan løfte opgaven alene med hensyn til at aktivere barnet fysisk i det omfang det kræves. Med ovenstående in mente vil det være naturligt at rette opmærksomheden på den tid, hvor eleverne er mellem undervisningslektionerne. I løbet af en normal skoledag, har eleverne ofte 2 lange pauser på 20-30 minutter. Mange opholder sig inden døre, i de ofte meget lidt bevægelsesorienterede klasselokaler, i stedet for at opholde sig i skolegården med muligheden for frisk luft og lidt selvigangsættende motion. Med en aktiv bevægelsespolitik på den enkelte skole, vil det være muligt at udstikke rammerne for elevernes opholdssteder i frikvartererne. Og dermed få eleverne udendørs. Side 14 af 42
Vejrliget vil ofte blive brugt som modargument, men til perspektivering, er der skoler i Finland hvor børnene først må blive indendørs, med en temperatur på under -15º C. For at motivere børnene til mere fysisk aktivitet i frikvartererne, skal der naturligvis laves rammer, der i sig selv er inspirerende for idræt og bevægelse. Mål - At udvikle/opstille pædagogiske og motoriske retningslinier for institutionernes indretning af legepladser og udearealer. Indsats - Bestemme kriterier for fordelingen af puljen til uderum og legepladser. - I samarbejde med bygningsafdelingen at fordele puljen på 2x2 mill. kr. (4 x 4). - At føre tilsyn med, at de tildelte beløb bruges efter hensigten. Ressourcer Videncenter for Pædagogisk Udvikling definerer og beskriver kriterier for skolernes overordnede, langsigtede strategi i forhold til skolegårde, legepladser og udeareler. Kommentar [a1]: Jeg er i tvivl om hvordan jeg skal indskrive muligheden for nye bevillinger gennem anlægsreserven, som LG foreslog? Side 15 af 42
2. Metodeudvikling og koordineret indsats Baggrund ønsker at understøtte og koordinerer indsatsen med krop, kost og bevægelse i forhold til en bred vifte af metodiske tilgange og aktiviteter, hvor indsatsen ses både ud fra et forebyggende sundheds-, udviklingspsykologisk- og pædagogisk perspektiv. De enkelte områder skal således sikres tilgang til inspiration og vejledning til ny viden om metoder, både i forhold til det fysiske bevægelsesmiljø, aktiviteter i den enkelte institution og på tværs af institutioner både indenfor og udenfor de 13 nye områder. Indsatsen ønskes udviklet ved at inddrage ressourcepersoner, der i deres arbejde har en særlig interesse og viden indenfor området, enten gennem grunduddannelse som lærer eller pædagog eller har taget en motoriklæreruddannelse, bachelor i idræt, naturvejleder uddannelse eller anden relevant uddannelse inden for området. Mål - At indsatsen i de enkelte områder koordineres og udvikles med udgangspunkt i allerede eksisterende muligheder. Det kan eksempelvis være forøget brug af natur, grønne områder, hal tilgang m.m. - At institutionerne i de enkelte områder sikres tilgang til kvalificeret råd, vejledning og inspiration til arbejdet med krop, kost og bevægelse. Indsats I 2006 2007 gennemføres et uddannelsesforløb målrettet 26 lærere og pædagoger fra de 13 områder med særlig viden og interesse indenfor området krop, kost og bevægelse. Deres opgave bliver at bistå institutionerne og områdecheferne med udvikling af institutionernes fysiske læringsmiljø samt inspiration og udvikling af metoder og aktiviteter. Sammen kan de danne et netværk, som på tværs af områderne kan stå til rådighed med oplæg og foredrag til forældre og personale. Den erfaring der genereres i de enkelte områder koordineres og deles blandt andet via brug af intranettet i Århus kommune. Ressourcer Der er efter ansøgning af midler fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggende: Puljen til forbedring af kvaliteten i dagtilbud bevilget 1.234.220 kr. Indsatsen falder indenfor puljens anvendelsesområde jævnfør punkt 1. Side 16 af 42
2. A. Etablering af idrætsinstitutioner Baggrund I 2004 blev der med støtte fra KID midlerne udarbejdet en landsdækkende evalueringsrapport med udgangspunkt i viden og erfaringer fra de eksisterende idrætsinstitutioner. Der er i dag 3 institutioner i Århus der grundlæggende inddrager idræt som metode, i de pædagogiske læreprocesser. ønsker, at generere viden og erfaring med denne nye institutionsform. Erfaringer herfra kan inddrages i den samlede indsats. Mål - At generere viden og erfaring der opnås fra idrætsinstitutioner til brug for idræt og bevægelse som metode i de eksisterende institutioner samt støtte nye tiltag. Indsats På baggrund af eksisterende erfaringer, afsøges muligheder for etablering af idrætsinstitutioner i hvert af de 13 nye områder. Ressourcer Forløbet søges gennemført gennem institutionernes egen betaling. Ved gennemførelse af et uddannelsesforløb for hele personalegruppen over 1 til 1½ år og forankres dette i Videncenter for Pædagogisk Udvikling. Side 17 af 42
3. Tilbud om efteruddannelse af lærere og pædagoger. Baggrund I en dynamisk og til stadighed udviklende og foranderlig organisation, der stræber efter at arbejde ud fra den sidste nye viden indenfor det pædagogiske område, vil der løbende være behov for efteruddannelse inden for alle faggrupper. Set i forhold til s strategi for sundhed og trivsel og den deri liggende nye handleplan for bevægelse, er der flere faggrupper, der har behov for en ekstraordinær opkvalificering inden for krop og bevægelse. Dagtilbud Den kropslige læring og udvikling er betinget af de fysiske såvel som de psykiske forudsætninger barnet får givet i det enkelte læringsmiljø. Personalets fokus på hvordan institutionens fysiske indretning og rammer bedst udnyttes, har betydning for de mulige udfordringer og varierede aktiviteter, der gives for stimulering af sanserne og børns aktive bevægelsesudfoldelse i det enkelte læringsmiljø. I dag forholder det sig sådan, at der i pædagoguddannelsen kun er indlagt 20 obligatoriske timer i krop og bevægelse. Det vil derfor være afgørende med et kompetenceløft hos pædagogerne, samt en bred vifte af metodiske tilgange, så der sikres en skærpet opmærksomhed på børns kropslige og sansemotoriske udvikling samt på børns evne til opmærksomhed og koncentration. Fritidsinstitutionerne Det af regeringen nedsatte skolestartsudvalg har i deres rapport fra februar 2006 specifikt anbefalet: - At idræt i fritidsordningerne skal opkvalificeres, både i eget regi og gennem forskellige former for samarbejde med henholdsvis skolens idrætslærere og de lokale foreninger. - At man skal styrke opmærksomheden på og indsatsen over for de børn, der har brug for en særlig pædagogisk indsats for at blive fysisk aktive. På SFO-området er der således behov for at ændre kulturen og dagligdagen til at blive mere bevægelsesorienteret. Men med det forholdsvist nye begreb pædagogisk idræt, som teoretisk fundament i institutionernes bevægelsesaktiviteter, hvor pædagoger ikke længere ser idrætten, som noget der kan stå alene i en pædagogisk kontekst, men derimod som et middel/redskab til at nå pædagogiske mål, må det nødvendigvis få konsekvenser for deltagelse og aktiviteter. Skolen I hæftet Idræt til debat argumenteres for flere idrætstimer i grundskolen, og idrætsfagets status debatteres. Generelt ser det ikke ud til, at der vil blive afsat mere tid til idrætsundervisningen i skolen. Der er behov for at idrætslæreren sammen med eleverne i højere grad vender blikket udad fra skolens traditionelle undervisningskultur således at: Side 18 af 42
- Eleverne gennem forskellige aktiviteter og undersøgelser opbygger et bredt kendskab til såvel etablerede som spontane idræts- og motionsformer.* - Lokalområdet danner udgangspunkt for elevernes selvstændige undersøgelse af mulighederne for at kunne være fysisk aktiv.* - Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne inddrager det omkringliggende samfunds muligheder, herunder også en præsentation af den danske foreningstradition.* Vi er med andre ord nødsaget til at se med friske øjne på de muligheder lærere og pædagoger har, for at understøtte børn og unges behov for mere fysisk aktivitet i hverdagen i og uden for skolen/institutionen. Bevægelse kan eksempelvis indgå i andre faglige sammenhænge ud over faget idræt. Med henblik på at understøtte ovenstående vil der til stadighed være behov for efteruddannelse og kurser for lærere og pædagoger inden for bevægelsesområdet. Mål - At udvikle og udbyde efteruddannelse og kurser for lærere og pædagoger med det mål at understøtte mere bevægelse i og uden for dagtilbud, skole og fritidsinstitution. - Indsats Specifikt gennemføres uddannelse og efteruddannelse inden for områderne: a. Pædagogiske lærerplaner. b. Opmærksomhed og sansemotorisk udvikling. c. Børn med særlige behov. d. Efteruddannelse af personale til sansemotorisk screening i dagtilbud og indskoling. e. Efteruddannelse af pædagoger og idrætslærere til BMI- og konditalsscreening i dagtilbud og skole (dagtilbud kun BMI). Derudover tilbydes: f. Et strategi- og informationsmøde vedrørende handleplanerne for kost og bevægelse på ledelsesniveau i dagtilbud, skoler og fritidsinstitutioner i de 13 områder. Ressourcer Strategi- og informationsmødet vedrørende handleplanerne for kost og bevægelse er forankret i, Videncenter for Pædagogisk Udvikling. Ressourcer til de øvrige tiltag er beskrevet individuelt i det følgende. Side 19 af 42
3. A. Pædagogiske lærerplaner Baggrund I forbindelse med implementering af Loven om Pædagogiske læreplaner har Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender gennem CVU erne udbudt 3 dages kurser i hele landet. I Århus Kommune er der i årerne 2005 2006 i samarbejde med JCVU gennemført cirka 35 kursusforløb af 5 dages varighed. Videnscenter for Pædagogisk Udvikling har forestået de to dage med temaet Krop og bevægelse. Som optakt holdtes i marts 2005 konferencen: Krop, kost og bevægelse. Ved tilsynet i 2005 har forvaltningens fokuspunkt været krop og bevægelse. Den tværgående rapport, som blev udarbejdet i 2006, kan give nogle indikatorer for, hvordan institutionerne arbejder med temaet i den daglige pædagogiske praksis. Det er besluttet at fastholde fokusområdet ved tilsynet i 2008, hvilket vil kunne give viden om udviklingen med hensyn til områdets forøgede fokus og metodeudvikling indenfor krop og bevægelse. vil i forhold til det videre arbejde med implementering af de pædagogiske læreplaner, have fokus på krop og bevægelse både eksplicit og implicit. Mål - At sikre den fortsatte kvalitet og implementering af de pædagogiske læreplaner. - At det pædagogiske fokus på krop og bevægelse skærpes eksplicit og implicit i det daglige pædagogiske arbejde. Indsatser A: Temaet krop og bevægelse indarbejdes i planlægning og afvikling af de kurser forvaltningen gennemfører i forhold til implementering af de pædagogiske læreplaner. Hermed sikres det, at den nye viden, som forvaltningen er med til at generere, tilgår området. B: Som opfølgning på konferencen i 2005, holdes en to dages landsdækkende konference efteråret 2007, med titlen: Krop og bevægelse et perspektiv på læring og udvikling. Konferencen er baseret på fælles oplæg af ny viden og forskellige perspektiver på kropslig læring, og workshops med forskellige metodiske tilgange til området. Ressourcer A: Indsatsen gennemføres indenfor de eksisterende puljer i Videncenter for Pædagogisk Udvikling. B: Konferencen gennemføres af Videncenter for Pædagogisk Pdvikling indenfor eksisterende rammer. Side 20 af 42
3. B. Opmærksomhed og sansemotorisk udvikling Baggrund Sansemotorik er et samlet begreb for det samspil, der foregår mellem vores sanser og bevægelse. De sansestimuli vi modtager bliver via nervesystemet ført til hjernen (centralnervesystemet), hvor de opfattes, erkendes og bearbejdes. Ud fra denne bearbejdning planlægges en reaktion en bevægelse. Når nye færdigheder indlæres, er barnets opmærksomhed først fokuseret mod kroppens handling og håndtering i forhold til mestring. Barnet inspireres af andres bevægelser, som det imiterer. Gennem gentagelse og øvelse bliver bevægelser efterhånden automatiseret og integreret i kroppens handlesystem, der med de rette forudsætninger hele tiden udbygges og nuanceres. Indtil barnet efterhånden har udviklet beherskelse af komplekse bevægelsessystemer, som gør det i stand til fleksibelt at koordinere, planlægge og håndtere flere bevægelser på en gang. Det er en generel hypotese, at bedre sanseintegration og mere fysisk aktivitet hos børn alsidigt fremmer den almene læring og udvikling. Der skal derfor sikres en skærpet opmærksomhed på børns kropslige og sansemotoriske udvikling samt på børns opmærksomheds- og koncentrationsevne. ønsker at medvirke til udvikling af pædagogiske metoder, der tager afsæt i viden fra nyere neuropædagogisk - og psykologisk forskning. Indsatsen ses som en fortsættelse af de aktiviteter der allerede er afviklet i årerne 2003 2006. Mål - At optimere forholdene for alle børns kropslige udfoldelser. - At optimere alle børns kropslige kompetencer. - At reducere antallet af børn med koncentrations- og sansemotoriske vanskeligheder. Indsats I 2005-2006 er indledt et samarbejde med en motoriklærer, der i første omgang har udbudt et forløb til vuggestuer, målrettet børns sansemotoriske udvikling 0-6 år. Kurset afvikles og målrettes den enkelte institutions behov og ønsker. Det udbydes nu til den samlede gruppe af 0-6 års institutioner. Forløbet er indtil nu afviklet i 19 vuggestuer. På nuværende er der 17 institutioner på venteliste. For at indfri målene er det afgørende med et kompetenceløft hos pædagogerne. Derfor iværksættes et længerevarende uddannelsesprogram i 2006-2008 målrettet dagtilbud 0-6 år med deltagelse af to pædagoger fra hver enhed i de 84 dagtilbud. I alt 860 medarbejdere. Forløbet skal skærpe fokus på læringsmiljøets betydning for udvikling af børns opmærksomhed samt sammenhænge mellem krop, sprog og bevægelse. Ressourcer Forløbet gennemføres med 2.220.000 kr. bevilget fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender: Puljen til forbedring af kvaliteten i dagtilbud. Midler 1.665.000 kr. er bevilget for 2007. Det resterende beløb på 555.000 kr. bevilges under forudsætning af finanslovens Side 21 af 42
vedtagelse for 2008. Indsatsen falder indenfor puljens anvendelsesområde jævnfør punkt 3. 3. C. Børn med særlige behov Baggrund Der har indenfor forskning i de senere år, været fokus på daginstitutionernes betydning i forhold til, at bryde den negative sociale arv. Dette kræver en speciel opmærksomhed og viden hos pædagoger omkring de bagvedliggende årsager til børns adfærd og kropslige udtryk. ønsker at bidrage til, at arbejdet med denne opgave optimeres. Mål - At iværksætte støttende og trænende tilbud til børn med motoriske vanskeligheder. - At sikre viden og pædagogisk opmærksomhed omkring problematikker knyttet til gruppen af børn med særlige behov gennem fortløbende efteruddannelse af det pædagogiske personale. Indsats Der gennemføres et uddannelsesforløb i de særlige daginstitutioner, målrettet den samlede personalegruppe. Efteruddannelsen skal indeholde fokus på børns kropslige tegn og signaler på trivsel og vækst. Samt redskaber og metoder til det pædagogiske arbejde med støtte til udvikling af børns opmærksomhed og sansemotorik. Der etableres adgang til, at institutioner får redskaber til tidlig indsats og forebyggelse i forhold til børn med opmærksomheds- og sansemotoriske problematikker. Indsatsen tænkes gennemført ved ansættelse af en kropsfaglig medarbejder, som kan bistå med professionel vejledning og forslag til aktiviteter og træning i den konkrete daginstitution. Ansættelsen sker med 18 timer om ugen fra 15. februar 2007 til 31. december 2009. Ressourcer Forløbet gennemføres med midler fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender: Puljen til forbedring af kvaliteten i dagtilbud, herunder en forstærket indsats i forhold til udsatte børn. Der er den 15. juli 2006 givet tilsagn om 990.000 kr. under forudsætning af finansloven vedtagelse i 2007, 2008, 2009. 3. D. Efteruddannelse af personale til sansemotorisk screening i dagtilbud og indskoling Brug af screeningsredskaber I 2007 gennemføres et mindre pilotprojekt, med henblik på udvikling af motorisk screeningsredskaber målrettet 0-6 års gruppen, til systematisk sansemotorisk screening af alle 4,5 5 års børn. Det er en antagelse, at ved gennemførelse af motorisk screening på dette tids- Side 22 af 42
punkt, vil de motorisk usikre børn tidligere kunne findes og en ekstra motorisk træning forud for skolestart vil være mulig. For at det kan realiseres, vil det være nødvendigt med et kompetenceløft til pædagoger. Mål - At opkvalificere det enkelte dagtilbud i forhold til at identificere motorisk usikre børn, med henblik på at kunne yde den for barnet nødvendige træning og øvelse forud for skolestart. - At sikre implementering af brugbare screeningsredskaber i alle dagtilbud og skoler. Indsats I 2008 gennemføres et 30 timers kursusforløb for 1 pædagog fra hver af de 84 dagtilbud samt en fra hver af de etablerede dagplejeafdelinger. Dertil kommer 1 idrætslærer fra hver skole. I alt cirka 155 personer. Kurset vil indeholde viden om brug af motoriske screeningsredskaber samt viden om støttende forløb målrettet gruppen af motorisk usikre børn. I årene derefter vil der løbende blive udbudt kurser for at sikre screeningsredskabets fortsatte implementering ved personaleafgang fra det enkelte dagtilbud. Ressourcer Lokaleleje: Kr. 32.000,- Kursusafgift: 4 dage x kr. 525,- pr. dag x 155 prs: Kr. 220.500,- Vikardækning pædagoger: Kr. 630.000,- Vikardækning lærere: Kr. 250.000,- I alt: Kr. 1.132.500,- Effekt Ved tidlig opsporing og indsats vil den forventede effekt være færre børn med opmærksomheds- og sansemotoriske og problemer ved overgang til skole. 3. E. Efteruddannelse af pædagoger og idrætslærere til BMI- og konditalsscreening i dagtilbud og skole I 2008 gennemføres et kursusforløb med henblik på at efteruddanne pædagoger og lærere til BMI- og konditalsmålinger. Efteruddannelsen skal ses i lyset af ønsket om en fremtidig BMI screening af alle børn i dagtilbud og en fremtidig BMI- og konditalsscreening af alle elever i skolerne. Mål Side 23 af 42
- At opkvalificere den enkelte pædagog/lærer til at kunne forestå screening af BMI og kondital. - At opkvalificere den enkelte pædagog/lærer til at kunne inddrage resultaterne i den generelle vurdering af barnets trivsel. Indsats I 2008 gennemføres et 8 timers kursusforløb for 1 pædagog fra hver af de 84 dagtilbud samt en fra hver af de etablerede dagplejeafdelinger. Dertil kommer 1 idrætslærer fra hver skole. i alt cirka 155 personer. Kurset vil indeholde viden om brug af BMI og konditalsmålinger. I årerne derefter vil der løbende blive udbudt kurser for at sikre screeningsredskabets fortsatte implementering ved personaleafgang fra det enkelte dagtilbud. Ressourcer Kursusafgift: 1 dag x kr. 525,- x 155 prs: Kr. 81.375,- Vikardækning: 155 prs. x kr. 226 x 8 timer: Kr. 280.240,- I alt: Kr. 361.615,- 3. F. Strategi- og informationsmøde vedrørende handleplanerne for kost og bevægelse Baggrund For at sikre implementering af indsatsområdernei handleplanerne for kost og bevægelse er det vigtigt til stadighed at være i dialog på ledelsesniveau med dagtilbud, skoler og fritidsinstitutioner i de 13 områder. Indsats Der indkaldes til et temamøde omkring handleplanerne for kost og bevægelse for ledelse og bestyrelser i dagtilbud, skoler og fritidsinstitutioner i de 13 områder. Alternativt kan Handleplaner for kost og bevægelse eventuelt medtages som tema på et års dialogmøder mellem rådmand for Børn og Unge og ledelser samt bestyrelser i dagtilbud, skoler og fritidsinstitutioner i de 13 områder. Ressourcer Der vurderes ikke at skulle tilføres ekstra ressourcer. Side 24 af 42