Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen



Relaterede dokumenter
Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen

Slagelse den 21. november Læsning og læseforståelse på mellemtrinnet

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen

VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

Læsevejleder Netværkskursus - marts 210. Materialer Faglig læsning og skrivning

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015

Gør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling. Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside:

Læseforståelse 3. årgang

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster

Faglig læsning i matematik. - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d

Lokal læsehandleplan Med inspiration fra undervisning.dk

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Læsning er en aktiv proces!

Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner

Læsepolitik Skolen på Duevej

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

(c) 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Handleplan for læsning på Stilling Skole

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014

Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål

Læsevejlederuddannelsen Læse og skriveundervisning Louise Maj Garde Studienr. Dip0733. Læseforståelsesstrategier og læseforståelse.

Den kompetente læser

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser?

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Faglig læsning. Matematik. Hanne Vejlgaard Nielsen

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Læsepolitik for Christianshavns skole

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Faglig læsning i matematik

Årsplan for dansk i 4.klasse

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Undervisningsbeskrivelse af valgfaget Godt igennem.

Inklusion og læsestrategier i indskolingen

Læsehandleplaner. 2. Baggrunden. November 10, Oplæg til handleplan udd.notebook. L = A x F (x motivation) 3. Betragtninger om læsning

Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2

Læsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2

EVALD. Evaluering af læseforståelse og vigtige delfærdigheder. Dorthe Klint Petersen DPU Aarhus Universitet

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( )

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning

Læsebånd Friskolen Østerlund

Merete Brudholm GODE OVERGANGE At sikre kontinuitet i sprog og læsning

Handleplan for læsning Virring Skole

Hvordan løfter vi elevernes læselyst? Trine Risom-Andersen

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Faglig læsning. Hvad er læseforståelse? ved at samhandle med. ved at gennemsøge. skrevet tekst. 20. april 2009


LÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d

STYR PÅ LÆSNING CFU AALBORG D Lise Vogt og Birgitte Therkildsen

Elevplan Skrivekompetence med fokusnoter

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Årsplan for dansk i 6.klasse

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Læsning på Ellebjerg Skole 2009/10

I samfundsfag læser eleverne for livet

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

STATUS 2. klasse 4. klasse 6. klasse 9. klasse Er meget sikker. Har et meget stort/stort/rimeligt/mindre alment og fagligt ordforråd og talemåder

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Dagens indhold og program

Roskilde den 25. april 2012

Handleplan for læsning på Holmsland Skole

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på flere elever ad gangen TRIN

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse)

Fælles Mål Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra klasse

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

Læs-Tænk-Regn Indskolingen

HANDLEPLAN FOR LÆSNING OG SKRIVNING PÅ JOHANNESSKOLEN

Læsebånd. Mariagerfjord Kommune. - en samling af viden og erfaringer - udarbejdet af læsevejledere og læsekonsulent.

Digital læsedidaktik. Rikke Christoffersen Denning Varde 2014

Indhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Strategisk læsning med læseteknologi

Gistrup Skole, Hadsundvej 406, 9260 Gistrup. Indhold

Årsplan - Dansk 4 - HØP 1718

Årsplan Dansk 10A HØP 1617

Transkript:

Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Funktionel læsefl sefærdighed Eleven kan: forstå anvende reflektere over engagere sig i skrevne tekster, de møder i hverdag nåsine mål, udvikle sin viden og sit potentiale og deltage aktivt i samfundslivet

Læsning og læseforståelse Læseforståelsesstrategier Viden om -syntaks -semantik -pragmatik Viden om tekster Viden om verden Den centrale meningsskabende funktion Metabevidsthed Læsemotivation Hukommelse for tekst Kognitive evner Grafem-fonem kendskab Ordkendskab -Ordbilleder -Ordforråd L.Ehri & Bråten

Læsning og skrivning implementeret i alle fag Trefasede læsepædagogik Før under - efter Læseformål Læsemåder, læseteknikker Læseforståelsesstrategier Ordkendskab Faglig skrivning Metakognitiv viden mål & evaluering * * * * * * * * Fagenes struktur og sprog

GODE LÆSERE har automatiseret afkodningen er meningssøgende danner hypoteser forudsigelser forestiller sig teksten i indre billeder stiller sig selv spørgsmål undervejs sammenligner informationer og aktiverer forforståelsen registrerer, når de ikke forstår forsøger at løse forståelsesproblemer drager inferenser ved at forskellige teksttyper / genrer kan og skal læses påforskellige måder opsummerer teksten med egne ord er ofte følelsesmæssig involveret, har lyst til at læse og er i interaktion med teksten

FAGLIG LÆSNING Læsning i fagene handler om læring At læse for at lære Fokus er faglig viden og indsigt Tilegnelse af viden gennem læsning Hukommelsesprocesser Læsning Støt eleverne så de bliver: fokuserede effektive engagerede læsere af alle typer af fagtekster

Hvad er problemet?? Langsommelighed mængden af tekster For ringe ordkendskab og viden Manglende mål og retning med læsningen Manglende strategier teknikker og hukommelse At komme fra hverdagssprog til fagsprog

ER TEKSTEN LET ELLER SVÆR? Den sproglige tilgængelighed Den visuelle tilgængelighed Den indholdsmæssige tilgængelighed

Hvad kendetegner fagteksterne? Papir -væg -skærm Multimodale tekster Fotografier Illustration Figurer, tabeller, skemaer og faktabokse Design og farver Lys og bevægelse Verbalsprog forskellige teksttyper Alt skal arbejde sammen Hvert fag sit fagsprog

Hvad kendetegner fagsproget? Fagterminologi / Definitioner Fænomener Abstrakt sprog med stor informationsmængde indenfor sætningsgrænsen Begrebshierakier (taksonomier) Mangel på et jeg Passiv udtryksmåde manglende aktører

Læsning og skrivning er integrerede processer At skrive sig til forforståelse At skrive sig til forståelse At skrive fiktion og fagtekst At skrive sig til refleksion Processkrivning og australsk genrepædagogik

Forforståelse - forkundskaber Ingen anden enkeltfaktor har så stor betydning, for hvad personer forstår og husker, af det de læser, som de forkundskaber, de har med sig, når de læser teksten.

Hvordan læses fagteksten? FØR ca.40% af tiden UNDER ca. 50 % af tiden EFTER ca. 10 % af tiden

Hvad er formålet -hensigten Fortællende skønlitterære tekster Oplevelser Identifikation Identitet Astrid Lindgren: At læse bøger er at komme langt ud i den vide verden og dybt ind i sig selv. Informerende faglitterære tekster at give ny viden at informere at instruere at klassificere at overbevise at forklare

Teksttyper - tekstgenrer Berettende: Genfortæller begivenheder Forklarende: Forklarer processer Instruerende: Hvordan noget skal udføres Beskrivende: Hvordan noget er indrettet Overtalende: Fortaler for en holdning Diskuterende: Argumenterer for synspunkter

Ordkendskab og læseforståelse At forståen tekst afhænger af om man kan forståord og begreber og ordene i deres kontekst. Et bredt og et dybt ordkendskab. ******* * Forskningen viser, at der er signifikant sammenhæng mellem ordforrådets størrelse hos førskolebørn og læseforståelsen ved 16 år. Man ved samtidigt, at ordforrådet vokser hurtigst hos børn med stort ordforråd Frost

Ordkendskab i fx matematik Wahl og Krogh Begreb Matematiksprog Hverdagssprog Negativ Positiv Potens Tal mindre end 0 Tal større end 0 Tal der multipliceres med sig selv. Sur ikke at gide Engageret, begejstret Noget med sex Volumen Rumfang Noget med lyd Promille Betyder forhold til tusinde Høj alkoholprocent Legeme Rumlig figur En menneskekrop Regulær Sildeben Figur med lige lange kanter og lige store vinkler X Y En man kan stole på Fiskeskelet

Læseteknikker Skønlitteratur, lærebøger og fagbøger, aviser og blade det vil sige i kontinuerlige tekster: Indholdslæsning Overblikslæsning Skimming Punktlæsning Nærlæsning Ordbøger, tabeller, fartplaner, priser, hjemmesider, internet det vil sige i Ikke kontinuerlige tekster: Surfelæsning Fokuslæsning Skimming Punktlæsning

Læseforståelsesstrategi En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der udføres før, under, eller efter læsningen * Formål: at tilegne sig, organisere og uddybe information fra teksten, samt for at overvåge og styre sin egen tekstforståelse. Den strategisk bevidste læser lader sit læseformål styre valget af hensigtsmæssige strategier.

Fire centrale strategier Forudsigelse At stille spørgsmål Opklaring Opsummering

Læseforståelsesstrategier Ivar Bråten, 2007 og Fælles Mål 2009 Overfladisk strategi Hukommelsesstrategier Dybe strategier Overvågningsstrategier Organiseringsstrategier Elaboreringsstrategier

Materiale - hjælp Hvor kan der eksempelvis hentes inspiration og ideer? Eksemplariske opgavesæt til serierne: Faktisk og De store fagbøger Opgaver på nettet

GOD UNDERVISNING KAN BESKRIVES IKKE FORESKRIVES Øistein Anmarkrud Hent inspiration: UVM: Læsning i fagene Danmarks Lærerforening faglige artikler til alle fag på hjemmesiden Jespersen og Kamp (2010): Faglig læsning i fagene. Akademisk Forlag Fredheim,Gerd (2007): At læse for at lære. Gyldendal Arnbak, Elisabeth (2003): Faglig læsning fra læseproces til læreproces. Gyldendal Wahl og Krogh(2011): Læs og forstå matematik. Alinea