KVIK GUIDE SVIN OG KVÆG Kun tre ting du skal huske: 1. At afhjælpe eventuelle alarmer fra anlægget. 2. Bestille syre inden syretanken er tom anlægget kommer med en besked om dette i god tid. 3. Kalibrere ph-måler hver 4. uge jf. beskrivelse
1
Indledning Denne Kvik guide giver brugeren et hurtigt overblik over, hvor og hvordan de forskellige data og funktioner findes. VIGTIGT: Sluk ALDRIG PC en da det så ikke vil være muligt at logge data om drift. PC, PLC, syretank, omrører grav og lagertank er i forbindelse med hinanden og kontakten imellem dem må IKKE afbrydes. Hvis PC en er slukket kan montørerne heller ikke: udføre service lave opdateringer på anlægget Infarm kan ikke foretage online service og hjælp Version 2.0 NH4+. Frigivet 20. april 2012 Redigeret af: Bo Rosborg 2
3
Indhold Indledning... 2 Forside... 5 Driftsstatus... 6 Miljøkrav... 7 Syretank... 8 Lagertank... 8 Navigationsbar... 8 Anlægsdata... 10 Oversigtskort... 11 Historik... 12 Opsætning rapportstyring... 12 Driftsrapport... 12 Detaljer for... 13 Handlingsrapport... 14 Alarm rapport... 14 Grafer... 16 Opsætning... 17 Kalenderstyring... 17 Indstillinger... 18 Brugerstyring... 19 Manuel styring... 21 Rapportstyring... 24 Farm import... 24 Alarmer... 25 Kalibrering & Justering af Liquiline CM442 ph-transmitter... 30 4
Forside Forsiden på styringen repræsenter en kort oversigt for nogle enkelte områder. I toppen af skærmen ses en række knapper yderst til højre. Fra venstre mod højre har vi: Forbindelse fra PC til anlæg, Bruger login, Sprog(ikke i brug pt.) og en Hjælpe funktionsknap. Der findes endnu en knap til alarmer, som er beskrevet i et kapitel for sig på side 23 i manualen. Vinduet i midten af skærmbilledet viser den aktuelle status på forsuringsanlægget. Nederst til venstre ses et vindue til Driftsstatus. Vinduet viser: Nuværende opgave med status, Tidsplanens næste opgave, Estimeret dato for næste syrebestilling og Antal alarmer. Nederst til højre ses Note blokken der giver mulighed for at lægge beskeder til andre brugere af systemet, og kan fungere som huskeseddel for en selv. For at komme videre til næste side med driftsstatus og andre funktioner, klik på midterste vindue. 5
Driftsstatus Driftsstatus giver en kort oversigt for forsuringsanlægget. På nedenstående billede ser man fra venstre mod højre: Miljøkrav, Syretank og Lagertank. 6
Miljøkrav Miljøkrav indikerer om forsuringsprocessen har overskredet den tilladte ph. Hvis dette er tilfældet skal brugeren angive en grund til dette. Hvis gennemsnittet er over et acceptabelt niveau, vil brugeren blive bedt om at indtaste en årsag. 7
Syretank Syretank viser grafisk hvor meget syre, der er tilbage i tanken. Derudover fortæller den også i tekstform, hvor mange ton der er tilbage, dato for forventet bestilling af syre, og hvornår man i givet fald vil løbe tør for syre. Lagertank Lagertank indikerer både grafisk og via tekst, hvor meget gylle der findes i lagertanken. I nogle tilfælde er lagertanken ikke udstyret med en måler, hvorfor der ikke kan vises noget niveau. Sådanne tilfælde indikeres ved et lille strømstik med et rødt kryds over, og teksten overstreges. Navigationsbar Navigationsbaren er de seks ikoner der ses på linjen til højre for teksten Driftsstatus. Nogle af disse ikoner vil være begrænset afhængig af brugerens rolle. Disse ikoner giver adgang til forskellige dele af programmet. På nedenstående billede ses de seks knapper/ikoner. 8
Fra venstre mod højre har vi: Driftsstatus Anlægsdata Oversigtskort Historik (rapporter) Indstillinger Minimere/maksimere vindue Den syvende knap, fører dig tilbage til forsiden 9
Anlægsdata Her finder man informationer om anlægget som: Oversigt og navne på de enkelte enheder Anlægsejer og adresse Telefonnummer på den driftsansvarlige Det er muligt at rette disse, men det kræver et bestemt bruger niveau. Anlægsdata ses nedenfor. 10
Oversigtskort Oversigtskortet viser en 3D model af den aktuelle gård. I højre side af skærmen ses de forskellige enheder, der er installeret/findes på gården, f.eks. Syretank, Procestank, Lagertank, Strenge/Kanaler osv. Ved at vælge en af disse enheder sker to ting. 1. Enhedens placering lyser op på kortet. 2. Er man logget ind som bruger, vil det også være muligt at oprette en opgave til en enkelt enhed. 3. Oplysninger om enheden foldes ud ved at klikke på teksten, hvorefter der fremkommer en information om denne enhed. I tilfælde af alarm, som er tilknyttet en bestemt enhed, vil et alarm-ikon optræde på den enkelte enhed. 11
Historik Historik dækker over en række faneblade for hver deres specifikke område Driftsrapport Handlingsrapport Alarmrapport Grafer Opsætning rapportstyring Den enkelte bruger opretter selv hvilke type rapporter der skal vises. Se opsætning af Rapportstyring side 22. Driftsrapport Driftsrapport giver mulighed for at trække data ud omkring forsuringer. Når man vil skabe en driftsrapport(forsurings-rapport), skal der tages stilling til to kriterier: 1. Et tidsinterval. Der skal angives en fra og til dato, hvor man vil se rapporter fra. 2. Et rapportvalg. Der er flere rapporttyper at vælge imellem. Det kunne f.eks. være en detaljeret rapport, en standard rapport med enkelte start og slut værdier og en print rapport der passer til udskrift på papir. 12
Når disse kriterier er opfyldt, skabes rapporten automatisk og bliver vist på skærmen. Rapporterne er grupperet efter de enkelte strenge/kanaler for at give et bedre overblik over de enkelte (hvis man har flere end en). Er man ikke interesseret i at se alle strenge, kan de skjules enkeltvis ved at fjerne afkrydsningen på den eller de strenge/kanaler, man ikke ønsker vist. Detaljer for Er man interesseret i at kende forskellige gennemsnitsværdier for ens forsuringer, skal man blot vælge(klikke på) en enkelt forsuring og på den måde vælge en streng/kanal (som den valgte forsuring tilhører). Herefter vil detalje-feltet vise følgende generede data: Gennemsnits-pH før forsuring Gennemsnits-pH efter forsuring Gennemsnits-syreforbrug pr kørsel Totalt syreforbrug Gennemsnits-tid for en kørsel Antal kørsler som de aggregerede data bygger på Til sidst er der mulighed for at eksportere en cvs fil til eks. Excel. (Kontakt Infarm A/S for hjælp til dette). 13
Handlingsrapport Handlingsrapporten er til for bl.a. at kunne identificere ændringer af systemet, men også mere almindelige påvirkninger af systemet såsom: Kvittere alarmer Pause systemet Manuel styring osv. Handlingsrapporten vil vise, hvornår den enkelte handling er udført og af hvem. Handlingsrapporten skabes ud fra en given dato og frem til dags dato. Alarm rapport Alarm rapport giver mulighed for at se alle alarmændringer, der er opstået i systemet. Det vil sige, ikke kun når alarmer opstår, men også når en alarm udbedres; altså fra aktiv til normal. Rapporten består af: Alarmtypen Tidspunkt for alarmen Bruger som har kvitteret for alarmen Tidspunkt for kvittering 14
15
Grafer Ønsker man et mere detaljeret kenskab til forsuringsprocessen, kan man med benytte grafer til at følge udviklingen minut for minut. Der kan vælges data for alle sensorer i systemet. Disse er grupperet i deres respektive enheder f.eks.; syretank, processtank osv. Udover at vælge sensorer/følere, skal der også angives et tidsinterval. Da disse data har en meget fin opløsning (kort tid mellem målinger) vil man ofte begrænse tidsintervallet til timer eller mindre, ikke dage eller uger. 16
Opsætning Opsætning dækker over en række faneblade for hver deres specifikke område: Kalenderstyring Indstillinger (admin) Brugerstyring Manuel styring (admin) Rapportstyring Farm Import (admin) Kalenderstyring Systemet har en automatisk planlægnings-algoritme, der skeduller opgaver på bedste vis. Disse planlagte opgaver kan ses under kalenderstyring, men brugeren har også mulighed for selv at oprette opgaver. En opgave kan f.eks. være at forsure en streng, eller at pause systemet på et bestemt tidspunkt. En opgave har følgende data: Et gult mærkat, der fortæller, om opgaven venter på at blive udført eller om den er i gang med at blive kørt Jobtype - hvilken type af job er det: 17
o Forsuring o Pause o Tømning osv. Streng nummer som opgaven skal udføres på Forventet start tidspunkt Forventet slut tidspunkt Kalenderen giver også brugeren mulighed for at slette opgaver. Dette gøres ved at klikke på oppe i højre hjørne ved siden af knappen, hvorefter en lille knap med et rødt minus vil dukke op på de enkelte opgaver. Herefter kan man, ved at trykke på den røde minus-knap, slette de enkelte opgaver. OBS! Det skal dog bemærkes, at man kun kan slette opgaver, som man selv har oprettet. Indstillinger Dette faneblad er kernen i systemets opsætning. En træstruktur med grupper, som viser de enkelte indstillinger lige fra grænseværdier til offsets og aktive enheder. Ændringer udføres ved at sætte de ønskede værdier og herefter klikke på Gem. 18
Brugerstyring Brugerstyring gør det muligt at ændre på bruger-information og hvilke roller brugerne skal have adgang til. I systemet findes der fire roller, hvor sidstnævnte har størst autoritet og første mindst. User - se og kvitterer alarm Supervisor som user, samt oprette jobs i kalender og oprette rapporter Service som supervisor, samt betjene anlægget manuelt Admin alle funktioner er tilgængelige Brugere kan oprette nye brugere på eget eller lavere niveau. Når man kigger på bruger-panelet, ser man at brugerne er inddelt i grupper. Da brugere kan have flere roller, vil de blive grupperet efter den rolle, der har størst autoritet. Klikker man på blyanten ud for en bruger, vil man få adgang til at ændre i brugerens stam data og hans/hendes roller. 19
For at oprette en ny bruger trykker man på det grønne plus (oppe i højre hjørne) hvorefter et popup vindue dukker op og spørger efter et brugernavn og et kodeord. Efter man har gemt den nye bruger, vil han/hun vises i brugeroversigten som User, og man kan efterfølgende redigere yderligere i brugerens profil. 20
Manuel styring 1. Der kan være flere grunde til at styre systemet manuelt. Ved manuel styring er der nogle forudsætninger, der skal være opfyldt for, at det kan lade sig gøre. 2. Der må ikke være aktive alarmer på systemet. (Skal først undertrykkes, hvis muligt). Forudsat at de tre kriterier er opfyldt, vil der optræde fire kolonner (ellers er det kun de tre første): Parameter. Angiver hvilket signal der er repræsenteret. Nuværende værdi. Vil altid angive den aktuelle værdi for det pågældende signal. Manuel værdi. Angiver den værdi, man ønsker at overskrive med. Overskriv. Aktiverer den manuelle værdi, dvs. manuel værdi vil først slå igennem, når denne her værdi står i Manuel. Slås den tilbage til Auto, vil systemet igen overtage og styre signalet. Her vises et eksempel på rengøring af ph føleren. 21
1. Systemet skal være i pause (tryk på knappen). 2. Manuel drift skal aktiveres (tryk på )herefter lyser nøglen grøn. 22
3. Tryk på den grå knap. Den bliver så til en grøn knap. 4. Tryk derefter på knappen til venstre. Denne knap tænder og slukker for enheden. 23
Rapportstyring Det er mulig at definere forskellige rapport-skabeloner for driftsrapporter. Disse skabeloner bestemmer, hvilke data-kolonner, der skal med i en driftsrapport. En rapport-skabelon består af fire parametre: Rapport navn. Angiver navnet på den enkelte rapport. o Oprettelse af ny rapport sker ved at trykke på o Her gives rapporten et selvvalgt navn Brugerrolle. Angiver hvilket rolle-niveau, der er krævet for at kunne se rapporten. Rapporttype. Angiver hvilken rapport-type, der er tale om. Valget er typisk mellem svin eller kvæg. Data. Angiver hvilke data-felter, der skal med i rapporten. Farm import Denne funktion udføres af Infarm. 24
Alarmer Når en alarm opstår, vil det blive angivet tre steder i form af ikoner eller knapper, der er farvet efter følgende princip. I toppen af programmet med en knap. Det er også her man tilgår de enkelte alarmer for at håndtere dem. Ved at trykke på denne knap fremkommer der et ekstra vindue. Se figur næste side. På status panelet. 25
På forsiden af programmet vil Forsuringsvinduet blive farvet. Hvis musen holdes hen over spørgsmålstegnet i den blå cirkel, fremkommer nogle punkter til afhjælpning af den aktuelle alarm. Der er mange grunde til at alarmer kan opstå og de kan være mere eller mindre kritiske. Alarmer har fire niveauer der hver har deres egen farvekode. Rød: Kritisk fejl, systemet bringes til standsning. Orange: Fejl, automatisk drift stopper. Gul: Advarsel, man bør tilse fejlen og udbedre den. Disse advarsler kan i visse tilfælde udvikle sig til en decideret fejl, hvis de ikke håndteres. Blå: Information 26
For at håndtere en alarm skal man klikke på alarm-knappen øverst i programmet. Herefter vil man blive præsenteret for en liste af de alarmer, der findes i systemet. Hvis der ingen alarm er, vil alarm-knappen ikke være synlig. Alarmtilstand Alarm navn Alarm hjælp Undertryk/kvitter Afbryd opgave De enkelte alarmer præsenteres som vist på ovenstående figur. Vinduet har følgende funktioner: Alarm navn. Alarmens navn. Alarm hjælp. Ved at køre musen hen over spørgsmålstegnet vil et popup vindue dukke op med en nærmere beskrivelse af alarmen og løsningsforslag. Alarmstatus. Angiver hvilken tilstand en alarm befinder sig i. Der findes tre muligheder: Afventer kvittering, aktiv og undertrykket. o Alarmen afventer kvittering: Dvs. at årsagen til alarmen er væk, og alarmen derfor kan kvitteres. o Aktiv alarm: Der er en fejl på anlægget, der skal afhjælpes og derefter kan alarmen kvitteres. o Undertrykket: Betyder derimod at alarmen stadig er aktiv, men at man for en begrænset tid kan køre med anlægget (Eks. Hvis en sikkerhedsføler er aktiv, giver det mulighed for at pumpe gylle væk til sikkerhedsføleren slipper). Undertryk/kvitter. Denne knap har to funktioner afhængig af andre underliggende parametre. Nogle alarmer kan undertrykkes, mens alarmen er aktiv, og i sådan et tilfælde vil knappen give mulighed for dette. Når en alarm er blevet udbedret skal den kvitteres, og er det tilfældet vil knappen give mulighed for det. Næste tilstand. Giver mulighed for at afbryde og hoppe til næste delopgave, så en delopgave ikke spærre for at fuldføre den overordnede opgave. Det er ikke alle alarmer der har denne mulighed, men for dem der har, kan denne funktion bruges. 27
Afbryd opgave. Hvis det ikke er mulig at udbedre alarmen her og nu, kan denne mulighed afbryde hele opgaven, hvorefter systemet kan fortsætte med næste opgave. Det er ikke alle alarmer der har denne mulighed, men for dem der har, kan denne funktion bruges. 28
29
Kalibrering & Justering af Liquiline CM442 ph-transmitter Denne vejledning er gældende for Infarm NH4+ anlæg med Liquiline CM442 ph-transmitter. Inden man starter skal man rense elektroden grundigt med vand og evt. tørre forsigtigt af med en klud, så man er sikker på ikke at forurene den kalibreringsvæske der anvendes til kalibreringen af elektroden. For at gennemføre en kalibrering skal der anvendes ph buffer 7 og 4. Man skal som udgangspunkt kalibrere 1 gang om måneden. Tryk på MENU. Drej på knappen til der markeres på Calibration. Tryk på knappen for at vælge. Drej på knappen til der markeres på PH Glass. Tryk på knappen for at vælge. Vælg 2-pnt. Calibration. Tryk på knappen for at vælge. Skyl grundigt med vand inden elektroden sættes i buffer. Tryk på OK. 30
Hæld buffer 7 i et bæger og sørg for at elektroden er dækket. Tryk på OK for at starte kalibreringen. Programmet analyserer, tryk ikke på noget. Kalibrering i buffer 7 er færdig. Skyl grundigt med vand inden elektroden sættes i næste buffer. Hæld buffer 4 i et bæger og sørg for at elektroden er dækket. Tryk på OK for at starte kalibreringen i buffer 4. Programmet analyserer, tryk ikke på noget. Kalibreringen i buffer 4 er færdig. Tryk på OK for at godkende kalibreringen i buffer 4. Kalibreringen i buffer 4 er færdig. Tryk på OK for at godkende kalibreringen af elektroden. Kalibreringen er afsluttet. Tryk på ESC til skærmbillede med ph måling kommer frem. Monter målehovedet i omrørergrav/procestank. 31